Finansudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
29. marts 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
B 107
Forslag til folketingsbeslutning om at trække aktstykke 73 af 17. marts 2016
om formålsbestemte indtægter til flygtningefaciliteten for Tyrkiet tilbage.
Af Pelle Dragsted (EL) m.fl.
Spørgsmål 16
Vil ministeren redegøre for, hvordan den danske støtte til flygtningefaciliteten
for Tyrkiet og til EU’s beslutning om fra Grækenland og fra Det Ægæiske Hav
at sende personer, der ønsker at søge asyl i et EU-land, tilbage til Tyrkiet,
stemmer overens med:
a) Tyrkiets manglende tilslutning til FN’s flygtningekonvention for så vidt angår
ikke-europæiske flygtninge,
b) Danmarks manglende anerkendelse af Tyrkiet som sikkert tredjeland i asyl-
retlig forstand,
c) oplysninger om Tyrkiets tilbagesendelse af, frihedsberøvelse af og vold
mod syriske flygtninge som beskrevet af bl.a. Human Rights Watch (https://
www.hrw.org/news/2015/11/23/turkey-syrians-pushed-back-border) og Amne-
sty International (https://www.amnesty.org/en/documents/eur44/3022/2015/
en/), og
d) Folketingets énstemmige vedtagelse af V 28, hvor menneskerettighedssi-
tuationen i Tyrkiet giver anledning til ”alvorlig bekymring”?
På udvalgets vegne
Ole Birk Olesen
formand
1/1