Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16
ULØ Alm.del Bilag 66
Offentligt
1595143_0001.png
LAG Midt-Nordvestsjælland
Skarridsøgade 40, 1. sal
4450 Jyderup
www.lag-midtnordvestsjaelland.dk
Jyderup, d. 27. januar 2016.
Pressemeddelelse
Farvel til 30 % af landets bedste investeringer i landdistrikterne
Før jul besluttede regeringen at beskære investeringen i udvikling af landdistrikterne gennem de
lokale aktionsgrupper med 30 % fra 2017. En investering hvor midlerne i dag geares med mere end
320 %, og hvor staten, for hver krone der investeres, får udvikling for over fire kroner.
Regeringen har mange håndtag at skrue på i forhold til landdistriktsudvikling, men er det de rigtige, der
bliver drejet på netop nu, og sker det i den rigtige retning? Fra 2017 bliver en af landets bedste
investeringer i landdistrikterne reduceret med en tredjedel. Der er den såkaldte LAG-ordning, hvor lokale
aktionsgrupper (LAG’er), ved at dele penge ud til gode lokale projekter, skaber nye arbejdspladser og gør
landdistrikterne mere attraktive at bosætte sig i. I 2015 kunne LAG’erne skabe nye arbejdspladser for ca.
110.000 offentlige kroner stykket.
”LAG-ordningen
er et ekstraordinært godt eksempel på, hvordan vi på kan skabe gode og billige
arbejdspladser i landdistriktskommunerne baseret på private initiativer. Samtidig får lokalområdet en lang
række andre gevinster end bare en ny arbejdsplads. Det kan både være nye kultur- og fritidstilbud til en halv
million borgere, en øget omsætning i virksomhederne, samt tiltrækningen af mere end en halv million
turister årligt. Og med en gearing på 320 % af den statslige investering kan jeg slet ikke se, vi har råd til
besparelserne
”, udtaler formand Flemming Larsen.
Fakta
-
-
-
Udflytning af en statslig arbejdsplads til landdistrikterne: pris ca. 720.000 kr.
Skabelse af en ny arbejdsplads i landdistrikterne gennem LAG-ordningen: pris ca. 110.000 kr.
De lokale aktionsgrupper er et af de fremmeste eksempler på co-creation i landdistrikterne, og er
båret af udviklingen og realiseringen af lokale initiativer, formuleret af virksomheder, borgere og
foreninger.
De støttede projekter skaber på landsplan årligt næsten 200 nye jobs og en omsætning på 210 mio.
kr., og kommer desuden mere end en halv million borgere til gavn gennem nye servicefaciliteter,
kultur- og fritidstilbud. I tillæg hertil skabes aktiviteter, der kan tiltrække ca. 700.000 turister årligt.
Når ordningen fra 2017 beskæres, må man forvente at gearingen af midlerne vil falde, og
konsekvenserne derfor rækker langt ud over en reduktion i effekterne på 30 %.
Har Danmark råd til det?
-
-
-
Kontaktinfo:
Sekretariatsleder LAG Midt Nordvestsjælland Nynne Friis
Tlf. 42470058 / mail:
[email protected]