Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1669288_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 6342
Doknr.
391923
Dato
29-09-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 2. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 372 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).
Spørgsmål nr. 372:
”Vil ministeren som opfølgning på samrådet den 1. september om Rigsrevisionens
rapport om indsatsen over for anbragte børn (Beretning nr. 21/2015) oplyse, om mini-
steren mener, at kommunerne lever op til det ansvar på det sociale område, herunder
især anbringelsesområdet, som de påtog sig med kommunalreformen?”
Svar:
En del af formålet med kommunalreformen i relation til det sociale område var at ska-
be bedre sammenhæng og helhed i opgaveløsningen og sætte borgeren i centrum.
Det skulle bl.a. ske ved at sikre, at kommunen blev borgerens primære indgang til det
offentlige.
Formålet var derfor bl.a. også at samle ansvar og opgaver i kommunerne og afhjælpe
problemstillinger vedrørende uklar ansvarsfordeling og kassetænkning. Målet var
samtidig også at sikre, at den offentlige sektor var forankret i en lokal virkelighed.
For mig er disse hensyn stadig afgørende hensyn at tage i forhold til placering af op-
gaver og ansvar på det sociale område, herunder på området for anbragte børn og
unge.
Jeg mener, at det er vigtigt, at det er den samme myndighed, nemlig kommunen, der
har ansvar for barnet og familiens øvrige forhold, så problemerne kan håndteres ud fra
et helhedsperspektiv på barnets og familiens problemer og behov.
Det er min opfattelse, at dette område varetages bedst ved et lokalt og tæt kendskab
til familierne. Det er ude i den lokale virkelighed, at man har mulighed for at kende
borgeren, og derfor ved, hvor der bør sættes ind.
Selvom der har været udfordringer, mener jeg, at kommunerne tager ansvaret på sig.
Jeg ved også, at der i kommunerne arbejdes hårdt for at løse de problemer, der er.
Derfor mener jeg fortsat, at opgaven og ansvaret ligger det rigtige sted.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann