Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del
Offentligt
1652655_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016-4956
Doknr.
369553
Dato
04-07-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. juni 2016 stillet følgende spørgsmål
nr. 339 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 339:
”Ministeren bedes redegøre for udviklingen i forhold til tvangsbortadoption fra 2010 til
2016 samt redegøre for, om familierne bliver hørt, og om de inden afgørelse om
tvangsbortadoption har fået foranstaltninger via serviceloven?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der i perioden 1. oktober 2009 til 1. oktober 2015 blev gennemført
13 adoptioner uden samtykke i medfør af de regler, der trådte i kraft den 1. oktober
2009. Den 1. oktober 2015 trådte der nye lempede regler om adoption uden samtykke
i kraft. Pr. 24. juni 2016 er der endnu ikke gennemført adoptioner uden samtykke efter
de lempede regler, men der er dog flere verserende sager.
Det er helt grundlæggende i sagsbehandlingen af sager om adoption uden samtykke,
at der sker en inddragelse af barnets forældre. Inden der træffes en afgørelse om
adoption uden samtykke, skal Statsforvaltningen i medfør af adoptionslovens § 10,
stk. 2, forespørge barnets forældre, om de vil give samtykke til adoptionen. Barnets
forældre vil således blive hørt uanset, om den pågældende har del i forældremyndig-
heden.
En sag om adoption uden samtykke begynder typisk i den kommune, hvor barnet har
sin bopæl eller sædvanligvis opholder sig, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administra-
tion på det sociale område. Anledningen til, at kommunalbestyrelsen påbegynder en
sådan sag, vil som oftest være, at en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens §
50 rejser tvivl om, hvorvidt barnets forældre har den fornødne forældreevne.
Det kan f.eks. være allerede før barnets fødsel, hvis kommunalbestyrelsens kendskab
til forældrene gør, at kommunalbestyrelsen er opmærksom på, at det kommende barn
får behov for særlig støtte. Det kan også være, at barnet eller den unge
allerede er anbragt udenfor hjemmet eller at forældrene har modtaget andre foran-
staltninger efter serviceloven, og at det med tiden viser sig, at adoption uden samtyk-
ke er en relevant mulighed.
Det er kommunalbestyrelsen, børn og unge-udvalget og Ankestyrelsen, der foretager
den indledende skønsmæssige vurdering af, om hensynet til barnet eller den unge
afgørende taler for at gennemføre en adoption uden samtykke fra forældrene.
Kommunalbestyrelsen udarbejder en indstilling til børn og unge-udvalget, der efter
servicelovens § 68 e, skal indeholde:
SOU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 339: Spm. om at redegøre for udviklingen i forhold til tvangsbortadoption fra 2010 til 2016, til social- og indenrigsministeren
1652655_0002.png
1) Den børnefaglige undersøgelse
2) Handleplanen
3) En redegørelse for, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt
4) Oplysninger om barnets holdning til den påtænkte adoption
5) En redegørelse for, at betingelser for anbringelse af barnet uden for hjemmet er
opfyldt.
På baggrund af en indstilling fra kommunalbestyrelsen kan børn og unge-udvalget på
et møde indstille til Ankestyrelsen, at styrelsen meddeler samtykke til, at barnet eller
den unge adopteres. Hvis Ankestyrelsen kan tiltræde børn og unge-udvalgets indstil-
ling efter § 68 f, stk. 1, meddeler styrelsen samtykke til, at barnet adopteres uden
samtykke fra forældrene. Statsforvaltningen træffer afgørelsen om adoption uden
samtykke.
Jeg henviser endvidere til svar på SOU alm. del – spørgsmål 91 (folketingsåret 2014-
15, 2. samling) og spørgsmål 91 (folketingsåret 2014-15, 2. samling) om inddragelse
af barnets øvrige familie, samt netværk i sager om adoption uden samtykke.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2