Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1731409_0001.png
10. marts 2017
J.nr. 2017 - 383
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes det endelige svar på spørgsmål nr. 713 af 27. september 2016 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 713: Spm. om ministeren kan redegøre for de offentlige udgifter forbundet med at fastholde skattestoppet og rentefradraget fra 2020 fordelt på hver af landets 98 kommuner i perioden 2020-2025, til skatteministeren
1731409_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de offentlige udgifter forbundet med at fastholde skattestop-
pet og rentefradraget fra 2020 fordelt på hver af landets 98 kommuner i perioden 2020-
2025? Opgørelsen bedes fordelt på hvert enkelt år og samlet.
Svar
Jeg skal indledningsvist beklage det sene svar.
Regeringen vil sikre tryghed for boligejerne, også efter 2020, hvor den nuværende aftale
om skattestoppet for ejendomsværdiskatten udløber. Det sikrer en forlængelse af det nu-
værende skattestop imidlertid ikke. Det skyldes blandt andet, at grundskylden vil stige
markant fremadrettet, hvis de nuværende regler fastholdes. Derfor har regeringen fore-
slået, at det nuværende skattestop erstattes af et nyt og forbedret boligskattestop fra 2021,
som gælder både ejendomsværdiskatten og grundskylden, og at grundskylden for ejerboli-
ger fastfryses, indtil det nye og forbedrede boligskattestop træder i kraft.
Regeringens forslag betyder, at boligskattesatserne i 2021 sænkes markant. De fleste bo-
ligejere vil dermed opleve, at de samlede boligskatter falder i 2021 i forhold til gældende
regler. Samtidige aflyses store stigninger i grundskylden, som boligejerne ellers havde i ud-
sigt.
En fastholdelse af gældende regler for boligbeskatningen på nye vurderinger efter 2020
skønnes at medføre en umiddelbar stigning i provenuet fra ejendomsbeskatningen på ca.
1,8 mia. kr. set i forhold til 2025-grundforløbet. Set over perioden 2020-25 forventes mer-
provenuet fra ejendomsskatterne i dette forløb samlet set at være ca. 5,0 mia. kr. før tilba-
geløb, svarende til ca. 3,2 mia. kr. efter tilbageløb,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenuvirkning ved fastholdelse af gældende boligskatteregler og rentefradraget til 2025
sammenlignet med et opdateret 2025-grundforløb
Mia. kr. (2017-niveau) efter tilbageløb
- Fastholdt rentefradrag
- Fastholdte regler for ejendomsbeskatningen
I alt før tilbageløb
I alt efter tilbageløb
2020
-
-
-
-
2021
-
0,3
0,3
0,2
2022 2023
-
0,7
0,7
0,5
-
0,9
0,9
0,6
2024
-
1,4
1,4
0,9
2025
-
1,8
1,8
1,2
Samlet
-
5,0
5,0
3,2
Anm.: I grundf orløbet i 2025-planen er prov enuet f ra ejendomsv ærdiskatterne ef ter 2020 beregningsteknisk f remskrev et
med udv iklingen i BNP. I f orhold til den oprindelige 2025-plan er skønnene opdateret med v irkningerne af f astfrysningen af
grundsky lden i 2017 samt v irkningen af de ny e v urderinger. Endelig er der f oretaget en rev ision af skønnene f or boligpris-
udv iklingen, som er indarbejdet i prov enuskønnene. De anv endte ny e f oreløbige v urderinger f or 2015 f ra Skatteministeriets
Implementeringscenter f or Ejendomsv urderinger (ICE) er f remskrev et med den f orudsatte boligprisudv ikling f rem til 2018.
Ef ter 2020 f ølger ejendomspriserne beregningstekniske f orudsætninger i 2025-grundf orløbet.
Kilde: Egne beregninger.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 713: Spm. om ministeren kan redegøre for de offentlige udgifter forbundet med at fastholde skattestoppet og rentefradraget fra 2020 fordelt på hver af landets 98 kommuner i perioden 2020-2025, til skatteministeren
1731409_0003.png
Det skal ses i lyset af, at der i 2020 forventes at være et betydeligt efterslæb i grundskyld-
betalingerne som følge af stigningsbegrænsningsreglen. Det forventede efterslæb kan i
væsentlig grad tilskrives de nye, under ét højere, grundvurderinger, der træder i kraft for
ejerboliger i 2019 og for erhvervsejendomme i 2020. Efterslæbet i grundskyldbetalingerne
indhentes gradvist efter 2020. Det løfter provenuet fra grundskylden i et omfang, som
mere end opvejer den fortsatte reale, udhuling af provenuet fra ejendomsværdiskatten,
der følger af en fastholdelse af gældende skatteregler.
Fastholdelsen af det nuværende regler for rentefradraget påvirker ikke den offentlige
saldo relativt til grundforløbet i 2025-planen, hvor rentefradraget ligeledes er fastholdt.
Ejendomsværdiskatten er en statslig skat, mens grundskylden er en kommunal skat og
ændringer i rentefradraget påvirker den kommunale indkomstskattebase. På landsplan
modgås den umiddelbare påvirkning af kommunernes skatteprovenu imidlertid af æn-
dringer i bloktilskuddet. Det er således staten, der bærer den samlede provenuvirkning. I
forhold til fordelingen på de enkelte kommuner vil en væsentlig del af effekterne blive
neutraliseret i den kommunale udligning. En fordeling af selve provenuvirkningen på de
98 kommuner vurderes derfor ikke umiddelbart at være meningsfuld.
Side 3 af 3