Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1679033_0001.png
24. oktober 2016
J.nr. 16-1440093
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 695 af 20. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Karsten Lauritzen
/ Claus F. Houmann
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om, hvor mange personer, som modtager en pensionsydelse, vil blive ramt af hhv. ejendomsværdiskattestigninger og stigende grundskyld, hvis ingen af disse skatter er fastfrosset eller omfattet af et skattestop efter år 2020, til skatteministeren
1679033_0002.png
Spørgsmål
Hvor mange personer, som modtager en pensionsydelse, vil blive ramt af hhv. ejendoms-
værdiskattestigninger og stigende grundskyld, hvis ingen af disse skatter er fastfrosset eller
omfattet af et skattestop efter år 2020?
Svar
Med skattestoppet fra 2001 blev ejendomsværdiskatten omfattet af det såkaldte nominal-
princip, der indebærer, at ejendomsværdiskatten i dag bliver beregnet på baggrund af det
mindste af den nuværende vurdering, 2002-vurderingen eller 2001-vurderingen tillagt 5
pct. Det har betydet, at ejendomsværdiskatten for langt de fleste boligejere har været no-
minelt fastholdt siden starten af 2000’erne. Derved har ejendomsværdiskatten adskilt sig
fra de fleste andre skatter under skattestoppet, hvor skattesatsen – og ikke skattebetalin-
gen i kr. og øre – er fastholdt. Grundskylden har siden 2003 været omfattet af en stig-
ningsbegrænsningsregel, der begrænser stigninger til makismalt 7 pct. årligt.
Regeringen vil sikre tryghed for boligejerne, også efter 2020, hvor den nuværende aftale
om skattestoppet for ejendomsværdiskatten udløber. Det sikrer en forlængelse af det
nuværende skattestop imidlertid ikke. Det skyldes blandt andet, at grundskylden vil stige
markant i årene efter 2020, hvis de nuværende regler fastholdes. Derfor har regeringen
foreslået, at det nuværende skattestop erstattes af et nyt og forbedret boligskattestop fra
2021, som gælder både ejendomsværdiskatten og grundskylden.
Regeringens forslag betyder, at boligskattesatserne i 2021 sænkes markant. De fleste bo-
ligejere vil dermed opleve, at de samlede boligskatter falder i 2021 i forhold til gældende
regler. Samtidige aflyses store stigninger i grundskylden, som boligejerne ellers havde i
udsigt. Regeringens forslag betyder, at de samlede boligskatter i 2040 vil være omkring 10
mia. kr. (2017-niveau) lavere i forhold til gældende regler.
En vurdering af effekten af ikke at fortsætte nominalprincippet for ejendomsværdiskatten
efter 2020 forudsætter en stillingtagen til, hvad der konkret skal ske med boligskatterne
efter 2020.
I nedenstående beregninger er det beregningsteknisk lagt til grund, at en ophævelse af
nominalprincippet for ejendomsværdiskatten i 2021 indebærer følgende:
Den aktuelle vurdering benyttes som beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten,
dog med en årlig stigningsbegrænsning (§9a).
Alle satser og grænser fastholdes på deres nuværende niveau med undtagelse af pro-
gressionsgrænsen, der reguleres efter personskattelovens §20 fra 2002 og frem. Der-
ved bliver progressionsgrænsen 4.380.000 kr. i 2021.
Fastfrosne nedslag (§9b), der blev oprettet i forbindelse med skattestoppet, fjernes.
Det forudsættes, at der kommer nye ejendomsvurderinger i 2018. I beregningerne er der
anvendt nye foreløbige vurderinger for 2015 fra Skatteministeriets Implementeringscenter
for Ejendomsvurderinger (ICE). Disse er fremskrevet med den forudsatte boligprisudvik-
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om, hvor mange personer, som modtager en pensionsydelse, vil blive ramt af hhv. ejendomsværdiskattestigninger og stigende grundskyld, hvis ingen af disse skatter er fastfrosset eller omfattet af et skattestop efter år 2020, til skatteministeren
1679033_0003.png
ling frem til 2018. Efter 2020 følger ejendomspriserne beregningstekniske forudsætninger
i 2025-planen.
På baggrund af de ovenstående forudsætninger skønnes det, at 95 pct. – svarende til
564.000 personer blandt de nuværende pensionister i ejerbolig – vil komme til at betale en
højere ejendomsværdiskat i 2021, såfremt nominalprincippet for ejendomsværdiskatten
ophæves efter 2020, og de nuværende skattesatser samtidig fastholdes uændrede,
jf. tabel
1.
Tabel 1. Antal pensionister, der oplever stigende ejendomsskatter i 2021, hvis ejendomsværdiskat-
testoppet ophæves, og de nuværende skattesatser fastholdes uændrede, og som oplever stigninger
i forhold til en nominel fastholdelse af grundskylden.
Pct.
Pensionister i ejerboliger, der er ejendomsværdiskattepligtige i 2021
Pensionister i ejerboliger med stigende ejendomsværdiskat i 2021 som
følge en af ophævelse af nominalprincippet efter 2020, når skattesatserne
samtidig fastholdes uændrede
Pensionister i ejerboliger med stigende grundskyld i 2021 sammenlignet
med en situation, hvor grundskylden er nominelt fastholdt efter 2020
100
95
97
Antal
596.000
564.000
589.000
Anm: Ophævelse af nominelt skattestop er beregnet under forudsætning af, at de gældende skattesatser fastholdes.
Opgørelsen er foretaget på baggrund af personer, der er ejendomsværdiskattepligtige i 2014 og som er berettiget til pensi-
onistnedslag efter §8, hvor ejendomsvurderinger og skattebetalinger er fremskrevet til 2021. Beregningen tager således
ikke hensyn til ændringer i demografien, boligmassen og til- og fraflytningsmønstre mod 2021.
Kilde: Lovmodellen
Den store andel af pensionister i ejerboliger, som kommer til at betale en højere ejen-
domsværdiskat ved en ved ophævelsen af nominalprincippet for ejendomsværdiskatten,
når de nuværende skattesatser samtidig fastholdes uændrede, er en konsekvens af, at
ejendomsværdibeskatningen for langt de fleste boligejere skifter fra at være baseret på
SKAT’s 2001/2002 vurderinger til den aktuelle – og typisk væsentligt højere – vurdering,
uden at skattesatserne sættes tilsvarende ned.
Ligeledes vil en fastholdelse af de nuværende stigningsbegrænsningsregler for grundskyl-
den indebære stigninger i grundskylden for 97 pct. af pensionisterne i ejerboliger sam-
menlignet med en situation, hvor reguleringsprocenten for grundskylden sættes til 0.
En reguleringsprocent på 0 for grundskylden indebærer, at grundskylden for den enkelte
bolig fastholdes nominelt uændret efter 2020 (med mindre grundvurderingen sættes ned
under beskatningsgrundlaget). Dermed gøres de forskelle, der i øjeblikket er i beskatnin-
gen mellem ellers sammenlignelige ejendomme som følge af stigningsbegrænsningsreglen
for grundskyld, permanente.
En reguleringsprocent på 0 for grundskylden indebærer et mindreprovenu, som vil skulle
modgås af en tilsvarende finanspolitisk konsolidering for at undgå en svækkelse af de
offentlige finanser.
Side 3 af 3