SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om, hvor mange personer, som modtager en pensionsydelse, vil blive ramt af hhv. ejendomsværdiskattestigninger og stigende grundskyld, hvis ingen af disse skatter er fastfrosset eller omfattet af et skattestop efter år 2020, til skatteministeren

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt

24. oktober 2016

J.nr. 16-1440093

Til Folketinget – Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 695 af 20. september 2016 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).

Karsten Lauritzen

/ Claus F. Houmann

SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om, hvor mange personer, som modtager en pensionsydelse, vil blive ramt af hhv. ejendomsværdiskattestigninger og stigende grundskyld, hvis ingen af disse skatter er fastfrosset eller omfattet af et skattestop efter år 2020, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvor mange personer, som modtager en pensionsydelse, vil blive ramt af hhv. ejendoms-

værdiskattestigninger og stigende grundskyld, hvis ingen af disse skatter er fastfrosset eller

omfattet af et skattestop efter år 2020?

Svar

Med skattestoppet fra 2001 blev ejendomsværdiskatten omfattet af det såkaldte nominal-

princip, der indebærer, at ejendomsværdiskatten i dag bliver beregnet på baggrund af det

mindste af den nuværende vurdering, 2002-vurderingen eller 2001-vurderingen tillagt 5

pct. Det har betydet, at ejendomsværdiskatten for langt de fleste boligejere har været no-

minelt fastholdt siden starten af 2000’erne. Derved har ejendomsværdiskatten adskilt sig

fra de fleste andre skatter under skattestoppet, hvor skattesatsen – og ikke skattebetalin-

gen i kr. og øre – er fastholdt. Grundskylden har siden 2003 været omfattet af en stig-

ningsbegrænsningsregel, der begrænser stigninger til makismalt 7 pct. årligt.

Regeringen vil sikre tryghed for boligejerne, også efter 2020, hvor den nuværende aftale

om skattestoppet for ejendomsværdiskatten udløber. Det sikrer en forlængelse af det

nuværende skattestop imidlertid ikke. Det skyldes blandt andet, at grundskylden vil stige

markant i årene efter 2020, hvis de nuværende regler fastholdes. Derfor har regeringen

foreslået, at det nuværende skattestop erstattes af et nyt og forbedret boligskattestop fra

2021, som gælder både ejendomsværdiskatten og grundskylden.

Regeringens forslag betyder, at boligskattesatserne i 2021 sænkes markant. De fleste bo-

ligejere vil dermed opleve, at de samlede boligskatter falder i 2021 i forhold til gældende

regler. Samtidige aflyses store stigninger i grundskylden, som boligejerne ellers havde i

udsigt. Regeringens forslag betyder, at de samlede boligskatter i 2040 vil være omkring 10

mia. kr. (2017-niveau) lavere i forhold til gældende regler.

En vurdering af effekten af ikke at fortsætte nominalprincippet for ejendomsværdiskatten

efter 2020 forudsætter en stillingtagen til, hvad der konkret skal ske med boligskatterne

efter 2020.

I nedenstående beregninger er det beregningsteknisk lagt til grund, at en ophævelse af

nominalprincippet for ejendomsværdiskatten i 2021 indebærer følgende:



Den aktuelle vurdering benyttes som beskatningsgrundlag for ejendomsværdiskatten,

dog med en årlig stigningsbegrænsning (§9a).



Alle satser og grænser fastholdes på deres nuværende niveau med undtagelse af pro-

gressionsgrænsen, der reguleres efter personskattelovens §20 fra 2002 og frem. Der-

ved bliver progressionsgrænsen 4.380.000 kr. i 2021.



Fastfrosne nedslag (§9b), der blev oprettet i forbindelse med skattestoppet, fjernes.

Det forudsættes, at der kommer nye ejendomsvurderinger i 2018. I beregningerne er der

anvendt nye foreløbige vurderinger for 2015 fra Skatteministeriets Implementeringscenter

for Ejendomsvurderinger (ICE). Disse er fremskrevet med den forudsatte boligprisudvik-

Side 2 af 3

ling frem til 2018. Efter 2020 følger ejendomspriserne beregningstekniske forudsætninger

i 2025-planen.

På baggrund af de ovenstående forudsætninger skønnes det, at 95 pct. – svarende til

564.000 personer blandt de nuværende pensionister i ejerbolig – vil komme til at betale en

højere ejendomsværdiskat i 2021, såfremt nominalprincippet for ejendomsværdiskatten

ophæves efter 2020, og de nuværende skattesatser samtidig fastholdes uændrede,

jf. tabel

Tabel 1. Antal pensionister, der oplever stigende ejendomsskatter i 2021, hvis ejendomsværdiskat-

testoppet ophæves, og de nuværende skattesatser fastholdes uændrede, og som oplever stigninger

i forhold til en nominel fastholdelse af grundskylden.

Pct.

Pensionister i ejerboliger, der er ejendomsværdiskattepligtige i 2021

Pensionister i ejerboliger med stigende ejendomsværdiskat i 2021 som

følge en af ophævelse af nominalprincippet efter 2020, når skattesatserne

samtidig fastholdes uændrede

Pensionister i ejerboliger med stigende grundskyld i 2021 sammenlignet

med en situation, hvor grundskylden er nominelt fastholdt efter 2020

100

Antal

596.000

564.000

589.000

Anm: Ophævelse af nominelt skattestop er beregnet under forudsætning af, at de gældende skattesatser fastholdes.

Opgørelsen er foretaget på baggrund af personer, der er ejendomsværdiskattepligtige i 2014 og som er berettiget til pensi-

onistnedslag efter §8, hvor ejendomsvurderinger og skattebetalinger er fremskrevet til 2021. Beregningen tager således

ikke hensyn til ændringer i demografien, boligmassen og til- og fraflytningsmønstre mod 2021.

Kilde: Lovmodellen

Den store andel af pensionister i ejerboliger, som kommer til at betale en højere ejen-

domsværdiskat ved en ved ophævelsen af nominalprincippet for ejendomsværdiskatten,

når de nuværende skattesatser samtidig fastholdes uændrede, er en konsekvens af, at

ejendomsværdibeskatningen for langt de fleste boligejere skifter fra at være baseret på

SKAT’s 2001/2002 vurderinger til den aktuelle – og typisk væsentligt højere – vurdering,

uden at skattesatserne sættes tilsvarende ned.

Ligeledes vil en fastholdelse af de nuværende stigningsbegrænsningsregler for grundskyl-

den indebære stigninger i grundskylden for 97 pct. af pensionisterne i ejerboliger sam-

menlignet med en situation, hvor reguleringsprocenten for grundskylden sættes til 0.

En reguleringsprocent på 0 for grundskylden indebærer, at grundskylden for den enkelte

bolig fastholdes nominelt uændret efter 2020 (med mindre grundvurderingen sættes ned

under beskatningsgrundlaget). Dermed gøres de forskelle, der i øjeblikket er i beskatnin-

gen mellem ellers sammenlignelige ejendomme som følge af stigningsbegrænsningsreglen

for grundskyld, permanente.

En reguleringsprocent på 0 for grundskylden indebærer et mindreprovenu, som vil skulle

modgås af en tilsvarende finanspolitisk konsolidering for at undgå en svækkelse af de

offentlige finanser.

Side 3 af 3