Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1625384_0001.png
26. april 2016
J.nr. 16-0402365
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 319 af 29. marts 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Joachim B. Olsen (LA).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 319: MFU spm. om saldoeffekten af en stigning i topskatteydernes produktivitet også udregnes under forudsætning af et fastholdt realt offentligt forbrug, jf. svar på spm. 250, til skatteministeren
1625384_0002.png
Spørgsmål
Af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 250 fremgår det, at timeeffektens påvirkning af
den offentlige sektors saldo udregnes under forudsætning af at det (reale) offentlige for-
brug ikke ændres. Ministeren bedes redegøre for, om der anvendes samme metode, når
ministeriet skal vurdere, hvilken betydning en stigning i topskatteydernes produktivitet
har for den offentlige saldo, dvs. om saldoeffekten af en stigning i topskatteydernes pro-
duktivitet også udregnes under forudsætning af et fastholdt realt offentligt forbrug?
Svar
I forbindelse med de skøn, der udarbejdes over de afledte virkninger af ændringer i fx
personskatterne, indregnes alene virkningerne på det ”kvantitative” arbejdsudbud, dvs.
arbejdstid og strukturel beskæftigelse. Der indregnes således ikke et bidrag fra ”topskatte-
ydernes produktivitet”, som der henvises til i spørgsmålets sidste del.
Højere målt arbejdsproduktivitet kan have forskellige, underliggende økonomiske årsager.
Øget produktivitet i form af bl.a. større flid og omhu, øget fleksibilitet og større geogra-
fisk og/eller faglig mobilitet (dvs. øget ”kvalitativt arbejdsudbud”) vil medføre en forøgel-
se af indkomsten fx gennem lønforhøjelser og tillæg, forfremmelser etc., uden at det af-
spejler en forøgelse af det målte antal arbejdstimer. Øget tilskyndelse til uddannelse, der
øger den personlige produktivitet og dermed indkomstpotentialet, kan også ses som en
afledt effekt på det kvalitative arbejdsudbud.
Herigennem øges skattegrundlaget isoleret set, men samtidig forøges også satsregulerin-
gen af indkomstoverførsler via gennemslaget på det gennemsnitlige lønniveau, der indgår
i beregningen af satsreguleringsprocenten. Endvidere må lønudgifterne i den offentlige
sektor på sigt følge lønudviklingen i den private sektor.
Generelle produktivitetsstigninger, som alene finder sted i den private sektor, vil - ved
uændrede offentlige udgiftsstandarder - medføre nogenlunde parallelle forøgelser af skat-
tegrundlag og offentlige udgifter og dermed stort set neutrale virkninger på den offentlige
saldo, idet der dog kan være visse offentlige udgifter og indtægter, der ikke fuldt ud følger
den almindelige lønudvikling.
Både produktivitetsstigninger, der skyldes fx øget flid eller mobilitet, og generelle produk-
tivitetsstigninger har – uanset virkningerne heraf på de offentlige finanser – en positiv
virkning på den samlede vækst og velfærd, jf. besvarelsen af
FIU alm. del – spørgsmål 180 af
4. marts 2016.
Side 2 af 2