Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del
Offentligt
1611754_0001.png
17. marts 2016
J.nr. 16-0343780
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 257 af 18. februar 2016 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om at oplyse provenueffekten samt effekt på arbejdsudbud og BNP-vækst efter adfærd og tilbageløb, hvis loftet over beskæftigelsesfradraget fjernes, til skatteministeren
1611754_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse provenueffekten samt effekt på arbejdsudbud og BNP-vækst ef-
ter adfærd og tilbageløb, hvis loftet over beskæftigelsesfradraget fjernes.
Svar
Beskæftigelsesfradraget beregnes på baggrund af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget
med fradrag for indskud til pensionsordninger. I 2016 udgør beskæftigelsesfradraget 8,3
pct. af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget, dog højst 28.000 kr. Når 2012-skatterefor-
men er fuldt indfaset i 2022, vil beskæftigelsesfradraget udgøre 10,65 pct. af grundlaget
for arbejdsmarkedsbidraget, dog højst 35.800 kr. (2016-niveau).
Det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere udgør 5,6 pct. i 2016, dog højst
18.800 kr. Frem mod 2019 forhøjes satsen til 6,25 pct. og det maksimale fradrag til 21.000
kr. (2016-niveau). Stigningen frem mod 2019 sker alene for at fastholde fradragets skatte-
værdi, der ellers ville falde, i takt med at skatteværdien af ligningsmæssige fradrag reduce-
res som følge af udfasningen af sundhedsbidraget frem mod 2019.
Det maksimale fradrag for både det almindelige beskæftigelsesfradrag og det ekstra be-
skæftigelsesfradrag for enlige forsørgere opnås ved en arbejdsindkomst på ca. 336.000 kr.
og derover, hvorfor en afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget således kun vil
berøre beskæftigede med arbejdsindkomster over dette beløb.
En afskaffelse af loftet over beskæftigelsesfradraget skønnes at medføre et mindrepro-
venu på ca. 7,0 mia. kr. (i 2016-niveau med udgangspunkt i skattereglerne i 2022, hvor
skattereformen fra juni 2012 er fuldt indfaset),
jf. tabel 1.
Afskaffelsen skønnes at indebære
en forøgelse af arbejdsudbuddet (og på sigt en tilsvarende effekt på beskæftigelsen) på i
størrelsesordenen 6.200 fuldtidspersoner og et afledt dynamisk provenu på ca. 1,6 mia. kr.
Den helt overvejende del af forøgelsen i arbejdsudbuddet skyldes en positiv
timeeffekt
som
følge af en lavere marginalskat for de berørte beskæftigede. Efter tilbageløb og adfærd
skønnes afskaffelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget at medføre et mindreprovenu
på ca. 3,7 mia. kr. Endelig vurderes det forøgede arbejdsudbud at øge produktionen med
skønsmæssigt ca. 5,1 mia. kr. målt ved strukturelt BNP.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm. om at oplyse provenueffekten samt effekt på arbejdsudbud og BNP-vækst efter adfærd og tilbageløb, hvis loftet over beskæftigelsesfradraget fjernes, til skatteministeren
1611754_0003.png
Tabel 1. Provenu- og arbejdsudbudsmæssige konsekvenser samt BNP-effekt af en afskaffelse af
loftet over beskæftigelsesfradraget (2022-regler)
Mia. kr., 2016-niveau
Almindelig
besk.fradrag
-6,9
-5,2
1,6
1,5
0,1
-3,7
5,8
6.000
5.700
300
Besk.fradrag for
enlige forsørgere
-0,1
-0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
200
200
0
Samlet pro-
venu
-7,0
-5,3
1,6
1,5
0,1
-3,7
6,0
6.200
5.900
300
Umiddelbar provenuvirkning
Provenu efter tilbageløb
Dynamisk provenu
- heraf timeeffekt
- heraf deltagelseseffekt
Provenu efter tilbageløb og adfærd
BNP-effekt
Arbejdsudbud
(fuldtidspersoner)
- heraf timeeffekt
- heraf deltagelseseffekt
Anm.: Afrunding gør, at de enkelte poster ikke nødvendigvis summer til totalen.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen baseret på en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen.
Side 3 af 3