Spørgsmål nr. 793 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Af ministerens svar på REU alm. del – spørgsmål 179 frem-
går det, at Højesteret kan tillade, at en sag, der er afgjort af Hø-
jesteret, genoptages under forudsætning af en række betingel-
ser, jf. retsplejelovens § 399. Vil ministeren i forlængelse af sit
svar redegøre for, hvor mange anmodninger om genoptagelse
af disse typer af sager der er behandlet af Højesteret fra 2006
og til i dag? Og vil ministeren redegøre for, hvor stor en del
(procentvis) af behandlingerne, der er endt med genoptagelse,
samt hvor stor en del (procentvis) af behandlingerne der er
endt med afvisning uden begrundelse?”
Svar:
På forespørgsel fra Justitsministeriet har Retsudvalgets sekretariat den 9.
august 2016 telefonisk oplyst, at der med henvisningen i spørgsmålet til
”ministerens svar på REU alm. del – spørgsmål 179” refereres til en besva-
relse af 24. november 2009 fra den daværende justitsminister.
Justitsministeriet har i lyset heraf anmodet Domstolsstyrelsen om en udta-
lelse til brug for besvarelsen af spørgsmålet. Domstolsstyrelsen har – efter
at have drøftet anmodningen med Højesteret – oplyst over for Justitsmini-
steriet, at en fyldestgørende besvarelse af spørgsmålet vil kræve en manuel
gennemgang af anmodninger om genoptagelse fra den relevante periode,
og at dette ikke forventes at kunne nås inden for spørgsmålets svarfrist.
Når udtalelsen fra Domstolsstyrelsen foreligger, vil Justitsministeriet ven-
de tilbage med en endelig besvarelse af spørgsmålet.
2