MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 670: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6/4-16 om at sikre reduktion af luftforurening i Danmark fra udenlandske kilder, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt

TALEPAPIR

Samråd den 6. april i Miljø- og fødevareudvalget (Spm. AP)

Deltagere:

Miljø- og fødevareudvalget

Praktik:

Onsdag den 6. april 2016, kl. 16.00-17.30,

Christiansborg

Talens formål:

Besvarelse af samrådsspørgsmål AP om

reduktion af luftforureningen fra internationale kilder.

Kontaktpersoner:

Kontorchef Marie Louise Flach de

Neergaard, Departementet, Fødevarer & Forbruger-kontoret.

Samråd den 6. april i Miljø- og fødevareudvalget (Spm. AP)

Spørgsmål AP

”Hvad agter regeringen at foretage sig for at sikre

reduktion af luftforurening i Danmark fra

udenlandske kilder, som af Det Miljøøkonomiske

Råd vurderes at koste Danmark 32 mia. kr./år i

helbredsomkostninger?”

Svar

(Det talte ord gælder)

Tak for spørgsmålet om reduktion af

luftforurening i Danmark fra udenlandske kilder.

1. EU- og øvrig international regulering af

luftforurening

Som nævnt i min besvarelse af samrådsspørgsmål

AO, og som det fremgår af spørgsmålet, så er

luftforurening grænseoverskridende. En

forbedring af luftkvaliteten i Danmark er altså i

høj grad afhængig af, at forureningen fra de

udenlandske kilder også reduceres.

MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 670: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 6/4-16 om at sikre reduktion af luftforurening i Danmark fra udenlandske kilder, til miljø- og fødevareministeren

TALEPAPIR

Samråd den 6. april i Miljø- og fødevareudvalget (Spm. AP)

Vi har i EU- og internationalt regi allerede en

omfattende regulering af luftforureningen fra en

række kilder. Lad mig nævne nogle af de centrale

reguleringer:

Køretøjer:

EU-krav til at begrænse forurening fra køretøjer

gennem de såkaldte euronormer har generelt

været effektive instrumenter til at fremme ny

teknologiudvikling.

Desværre har vi over de seneste år set, at

producenterne har været mere optagede af at

udvikle måder til snævert at overholde

testkravene end til at udvikle ny

forureningsbegrænsende teknologi.

Fra dansk side er der over flere år blevet lagt pres

i EU for opstramning af testreglerne. Nu er

opstramningerne endelig på vej, og jeg håber i

løbet af 2016, at vi i EU kan få genetableret

tilliden til euronormerne. De nye krav, som

betyder, at nye biler siden årsskiftet testes ved

virkelig kørsel, vil bidrage til et markant fald i

dieselbilernes faktiske forurening.

Arbejdsmaskiner:

Luftforurening fra mange forskellige slags

arbejdsmaskiner udgør i stigende grad et

problem særligt i byerne.

Forhandlinger i EU om strammere krav til nye

arbejdsmaskiners luftforurening er tæt på at blive

afsluttet.

Fra dansk side er der særligt blevet lagt vægt på,

at de nye krav trækker på erfaringerne fra

lastbiler, idet motorerne ofte er de samme i

arbejdsmaskiner og i lastbiler.

Energiproduktion:

Der er i EU allerede fælles luftforureningskrav til

store anlæg over 50 MW til energiproduktion i

det såkaldte Industri Emissions Direktiv (IED),

og der forhandles for øjeblikket nye BAT-krav til

disse anlæg, dvs. både teknik- og emissionskrav

til eksisterende og nye anlæg.

TALEPAPIR

Samråd den 6. april i Miljø- og fødevareudvalget (Spm. AP)

Dette sikrer ensartede krav i alle lande og dermed

sikring af lige konkurrencevilkår imellem

landenes industrier.

Et nyt direktiv med krav til mellemstore

fyringsanlæg mellem 1 og 50 MW er netop blevet

færdigforhandlet i EU. I Danmark vil dette træde

i stedet for nationale regler, som vi var meget

alene om i EU.

Dette sikrer større reduktionseffekt også til gavn

for Danmark og mere lige konkurrenceforhold

mellem landenes industrier.

Ift. Brændeovne indføres der i 2020 fælles

emissionskrav til nye brændeovne i EU (eco-

design kriterier), så EU-reguleringen nærmer sig

de danske krav. Det vil på sigt have stor effekt i

forhold til den grænseoverskridende

luftforurening.

Skibe:

Luftforureningsbidraget fra skibe er ganske stort.

24 % af sundhedsomkostninger fra luftforurening

i Danmark kommer fra skibsfarten. Det er derfor

nødvendigt at have fokus på reduktion af

skibenes forurening.

Skibsfarten er af natur international, og

reguleringen skal derfor også så vidt muligt være

international. Vi arbejder fra dansk side særligt

på tre fronter:

1) For det

første

skal vi sikre en effektiv

håndhævelse af de skærpede svovlkrav for alle

skibe i Østersøen og Nordsøen, der trådte i kraft

1. januar 2015, så der sikres fuld miljøeffekt og

lige konkurrencevilkår for danske rederier, som

overholder reglerne.

2) For det

andet

skal vi allerede nu arbejde på en

effektiv håndhævelse af de globale svovlkrav, som

forventes at gælde fra 2020 eller 2025. Det er

vanskeligt at kontrollere svovludledninger fra et

skib ude på de åbne oceaner, så der er stor risiko

TALEPAPIR

Samråd den 6. april i Miljø- og fødevareudvalget (Spm. AP)

for, at uærlige rederier vil snyde med deraf

følgende konkurrenceforvridning.

3) For det

tredje

arbejder vi på en endelig

vedtagelse af de skærpede NOx-krav til nye skibe

i Østersøen og Nordsøen fra 2021 og effektiv

håndhævelse heraf.

Baseret på et dansk forslag har Østersølandene

netop godkendt en køreplan for indførelsen af

disse krav i Østersøen parallelt med Nordsøen.

2. Videre EU-regulering

Regeringen lægger vægt på at fremme ambitiøse

og realistiske krav i EU, som sikrer lige

konkurrencevilkår og størst mulig reduktion af

den grænseoverskridende luftforurening.

Regeringen er af den holdning, at Danmark

allerede har gjort en stor indsats for at reducere

sin luftforurening, og der nu er brug for, at vores

nabolande også øger deres indsats.

Hertil vil jeg gerne bemærke, at

reduktionsmålene i Göteborg-Protokollen, der

blev forhandlet på plads i 2012, blev fastsat på

baggrund af eksisterende regulering.

Reduktionsmålene for 2030 i Kommissionens

forslag til nyt NEC-direktiv går videre end

eksisterende regulering og er baseret på

beregninger af omkostningseffektivitet. Det er et

klart eksempel på, at Kommissionen ønsker, at

medlemsstaterne skal levere reduktioner i deres

emissioner i et omfang, som vi i Danmark har

leveret de forudgående 20 år.

3. Afslutning

Lad mig afslutningsvis understrege, at selv om

meget er gjort for at forbedre luftkvaliteten, så er

de nuværende sundhedsomkostninger som følge

af luftforureningen for høje.

EU har en fælles langsigtet strategi om at ’nå

luftkvalitetsniveauer, der ikke medfører

væsentlige negative virkninger og risici for

TALEPAPIR

Samråd den 6. april i Miljø- og fødevareudvalget (Spm. AP)

menneskers sundhed og miljøet’ – citat fra EU’s

7. Miljøhandlingsprogram fra 2013.

Regeringen er enig i dette sigtemærke for vores

fælles indsats, og Danmark bidrager allerede –

som jeg har redegjort for – betydeligt til at nå

målet.