Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1619767_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 561
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. marts 2016
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 561 (MOF alm. del) stillet 3. marts 2016
efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 561
”Kan ministeren bekræfte, at Danmark importerer affald fra England til forbrænding, og at vi ikke ved,
hvad affaldet indeholder? Kan ministeren bekræfte, at vi samtidig sender rent affaldstræ fra Danmark
til Sverige og Tyskland?”
Svar
Det er korrekt, at Danmark importerer affald til forbrænding fra blandt andet England. Det drejer sig
hovedsageligt om såkaldt RDF-affald (Refused Derived Fuel). RDF-affald kan være affald fra industri,
detailhandel, byggeri eller husholdninger og er den forbrændingsegnede rest, der er tilbage efter, at
genanvendelige materialer som f.eks. metaller, glas, plast og organisk materiale er sorteret fra.
England har pt. ikke kapacitet nok til selv at forbrænde affaldet, og affaldet ville formentlig blive
deponeret i England, hvis det ikke kunne eksporteres til bl.a. Danmark.
Forud for en import af RDF-affald skal der indhentes tilladelse fra Miljøstyrelsen og fra
myndighederne i eksportlandet. Tilladelse forudsætter dokumentation for, hvad affaldet består af, og
at modtageanlægget i Danmark er godkendt til og har kapacitet til at behandle affaldet.
Det er også korrekt, at der eksporteres rent affaldstræ fra Danmark til Sverige og Tyskland. Rent træ er
såkaldt ”grønlistet” affald, hvilket er affald, som er opført på en ”grøn liste”, jf. EU’s forordning om
overførsel af affald (nr. 1013/2006). Affald på den grønne liste kan handles frit mellem EU-landene
uden forudgående tilladelse. Oplysninger fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem, som bl.a.
affaldseksportører indberetter til, viser, at langt hovedparten af træet bliver eksporteret med henblik
på genanvendelse.
Esben Lunde Larsen
/
Michel Schilling
Miljøstyrelsen • Strandgade 29 • 1401 København K
Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN (drift)5798000863002 (tilskud)5798000863019 • [email protected] • www.mst.dk