Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
1604476_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
001-14275
26. februar 2016
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 11. februar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 454 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet på
udvalgets vegne af Rene Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 454 (alm. del)
Vil ministeren oplyse, hvordan medlemslandenes vurdering foretages af
hjælpestoffer og sprøjte-gift formuleringer? Hvem bidrager til den danske
vurdering af hjælpestoffer og sprøjtegifte (virksomheder og institutioner)?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
”Miljøstyrelsen er ansvarlig myndighed for godkendelse af sprøjtemidler i
Danmark. Det er eksperter i Miljøstyrelsen, der vurderer sikkerhed for
sprøjtefører, arbejder og personer som måtte befinde sig umiddelbar nærhed af
hvor der sprøjtes, samt sikker anvendelse i relation til miljø og grundvand.
Fødevarestyrelsen vurderer, med bistand fra eksperter fra DTU, om anvendelsen
af sprøjtemidlet er sikkert i forhold til rester i spiselige afgrøder. Institut for
Agroøkologi, Aarhus Universitet vurderer, om sprøjtemidlerne er effektive til de
søgte anvendelser. Virksomhederne, der søger om godkendelse, skal levere en lang
række nærmere definerede undersøgelser udført efter specifikke retningslinjer.
For så vidt angår den sundhedsmæssige vurdering af sprøjtemidler, laver
Miljøstyrelsen både en fare- og en risikovurdering af hvert enkelt middel baseret
på de specifikke undersøgelser af sprøjtemidlet og øvrige data på alle de stoffer,
der indgår i formuleringen, som skal indsendes.
En farevurdering foretages med henblik på at kunne klassificere og mærke et
sprøjtemiddel og baseres på de iboende egenskaber, f.eks. stoffets evne til at skade
arveanlæggene, hud- og øjenirritation for hvert enkelt stof i sprøjtemidlet, samt
specifikke undersøgelser for selve midlet.
Risikovurderingen baseres på resultater fra alle de krævede undersøgelser på det
færdige sprøjtemiddel, på aktivstoffet og de oplysninger, der findes om de enkelte
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 454: Spm. om, hvordan medlemslandenes vurdering foretages af hjælpestoffer og sprøjtegift-formuleringer? Hvem bidrager til den danske vurdering af hjælpestoffer m.v., til miljø- og fødevareministeren
hjælpestoffer. Ud fra disse undersøgelser fastsættes et ”ikke-effektniveau” for den
mest følsomme effekt. Dette niveau sammenlignes med hvor meget for eksempel
brugeren af et sprøjtemiddel kan blive udsat for. Hvis brugeren udsættes for mere
end den fastsatte referencedosis, er der en uacceptabel risiko og produktet vil ikke
blive godkendt. I risikovurderingen fastsætter man således, om der er en sikker
anvendelse af det pågældende sprøjtemiddel.
Derfor skal der for hvert sprøjtemiddel foreligge oplysninger, som gør det muligt at
vurdere giftigheden ved indtag, ved optagelse over huden og ved indånding, om
det er irriterende for hud og øjne og om det kan give allergiske reaktioner, for at
man kan lave farevurderingen. Som regel er der udført undersøgelser på dyr med
selve midlet, så alle stoffer i midlet er undersøgt sammen. Hvis det ikke er
tilfældet, skal der foreligge oplysninger om alle stofferne i blandingen, så det er
muligt at lave en dækkende vurdering ud fra oplysninger om indholdsstofferne.
Som redegjort for i samråd Æ foreligger der meget omfattende undersøgelser for
iboende egenskaber af det aktive stof glyphosat, herunder om stoffet kan give
skader på arveanlæg og om det kan give kræft. Endvidere er ansøger forpligtiget til
at oplyse om undersøgelser for farlige egenskaber, samt klassificeringer af alle
hjælpestoffer i sprøjtemidlet. Fare- og risikovurderingen baseres på disse
oplysninger.
Miljøstyrelsen vurderer på baggrund af disse undersøgelser, om der er en sikker
anvendelse af sprøjtemidlet, hvilket også vil resultere i en klassificering og
mærkning på baggrund af alle oplysninger om stofferne i sprøjtemidlet.
Klassificering og mærkning samt eventuelle krav til risikobegrænsning fremgår af
midlets etiket og brugsanvisning, som godkendes af Miljøstyrelsen.”
Eva Kjer Hansen
/
Claus Torp
2