Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015-9958
27. november 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 30. oktober 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 118 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 118 (alm. del)
Det fremgår af besvarelsen på MOF alm. del - spm 123 (2014-15 2. samling), at der
ikke er foretaget beregninger over de økonomiske konsekvenser ved udvaskning af
forureningen fra depotet til havet. Det fremgår heller ikke, om private selv skal
dække de økonomiske tab, eller om det offentlige træder til.
- Vil ministeren foretage beregninger over de økonomiske omkostninger for
lokalsamfundet og for Danmark som helhed?
- Hvilke muligheder har lokalsamfundet for at få økonomisk dækning for
tab, og hvilke andre muligheder for hjælp kan det offentlige tilbyde i
tilfælde af tab af depotets indhold f.eks. efter en voldsom vejrbegivenhed?
- Vil staten kunne søge sine omkostninger dækket via regionen som følge af,
at regionen har foretaget en fejlvurdering af depotets integritet? Vil
regionen omvendt kunne hævde, at staten ikke har afsat de fornødne
ressourcer til sikring af depotets fjernelse i tide?
- Er ministeren enig i, at staten og regionen har et fælles ansvar for
etablering af spunsvæggen og dermed har et fælles ansvar for den
nødvendige opfølgning, herunder fjernelse af forureningen, når det
erkendes at spunsvæggen ikke er en varig løsning?
- Ministeren bedes udarbejde et notat, der gennemgår
miljøansvarsdirektivets bestemmelser i relation til ansvar og erstatning
ved hel eller delvis tab af depotet til havet.
Foreløbigt svar
Miljøstyrelsen har oplyst, at det desværre ikke er muligt at besvare spørgsmålet
inden for fristen. Et endeligt svar kan forventes inden for to uger.
Eva Kjer Hansen
/
Nicolai Høtoft
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk