Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del
Offentligt
SFC2014
Kvittering for modtagelse
Dette dokument kvitterer for Europa-Kommissionens modtagelse den 30. september 2016 af version 3.0 af
Program for udvikling af landdistrikter: "Det danske landdistriktsprogram 2014-2020" af Danmark , sendt
via SFC2014-systemet af Lone Smith SIMONSEN på vegne af deres medlemsstat.
Digitally signed by
European Commission
Signature for SFC
Date: 2016.09.30
16:24:33 CEST
Reason: SFC Signature
Location: Brussels
Dette dokument attesterer, at Europa-Kommissionen officielt har registreret de dokumenter og strukturerede
data, der beskrives i de følgende sider, i SFC2014-informationssystemet på en given dato og tidspunkt.
Disse dokumenter og data er blevet indlæst i SFC2014-systemet af brugere, der er officielt udpeget af deres
medlemsstat, og er formelt blevet overført til Europa-Kommissionen af den person, hvis navn er angivet på
den første side. Denne kvittering for modtagelse kan som sådan ikke forpligte Europa-Kommissionen til
andet end at anerkende modtagelsen af disse dokumenter og data. Denne kvittering for modtagelse kan på
ingen måde anses som en forpligtelse til godkendelse eller accept.
Denne kvittering for modtagelse er underskrevet med et elektronisk certifikat, der garanterer signaturens
dato og tidspunkt, såvel som dokumentets integritet. Europa-Kommissionen har certifikatet brugt til at
underskrive dette dokument, og det kan kontrolleres med den tilsvarende offentlige nøgle. Både certifikatet
og brugsanvisningen for, hvordan denne offentlige nøgle bruges, kan downloades fra SFC2014's
supportwebsted
(http://ec.europa.eu/sfc/2014/en/content/how-verify-signature-acknowledgment-sent-sfc-
system).
1
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0002.png
Det danske landdistriktsprogram 2014-2020
CCI
Programtype
Land
Region
Programmeringsperiode
Forvaltningsmyndighed
Version
Versionstatus
Sidste modificeringsdato
1
2014DK06RDNP001
Program for udvikling af landdistrikter
Danmark
DK - National
2014 - 2020
NaturErhvervstyrelsen, Miljø- og
Fødevareministeriet
3.0
Sendt
30/09/2016 - 16:21:49 CEST
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
Indholdsfortegnelse
1. TITLEN PÅ PROGRAMMET FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE .................................15
1.1. Ændring.................................................................................................................................................15
1.1.1. Ændringstype i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013 ..........................................15
1.1.2. Ændring, der ændrer oplysningerne afgivet i partnerskabsaftalen ....................................................15
1.1.3. Ændring knyttet til artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 808/2014 (der ikke går
imod grænserne fastsat i artiklen) ..................................................................................................15
1.1.4. Høring af overvågningsudvalget (artikel 49, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013).....................15
1.1.5. Beskrivelse af ændringer — artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 808/2014 ..................................16
2. MEDLEMSSTAT ELLER ADMINISTRATIV REGION......................................................................27
2.1. Geografisk område omfattet af programmet.........................................................................................27
2.2. Klassificering af regionen .....................................................................................................................27
3. FORUDGÅENDE EVALUERING.........................................................................................................28
3.1. Beskrivelse af processen, herunder tidspunktet for vigtige begivenheder, foreløbige rapporter, i
forhold til nøgleetaper i udviklingen af programmer til udvikling af landdistrikterne. .....................28
3.2. Struktureret tabel, der indeholder forhåndsevalueringshenstilingerne, og hvordan de er blevet
håndteret.............................................................................................................................................29
3.2.1. Anbefaling 01.....................................................................................................................................31
3.2.2. Anbefaling 02.....................................................................................................................................31
3.2.3. Anbefaling 03.....................................................................................................................................31
3.2.4. Anbefaling 04.....................................................................................................................................32
3.2.5. Anbefaling 05.....................................................................................................................................32
3.2.6. Anbefaling 06.....................................................................................................................................33
3.2.7. Anbefaling 07.....................................................................................................................................33
3.2.8. Anbefaling 08.....................................................................................................................................34
3.2.9. Anbefaling 09.....................................................................................................................................34
3.2.10. Anbefaling 10...................................................................................................................................35
3.2.11. Anbefaling 11...................................................................................................................................35
3.2.12. Anbefaling 12...................................................................................................................................36
3.2.13. Anbefaling 13...................................................................................................................................36
3.2.14. Anbefaling 14...................................................................................................................................37
3.2.15. Anbefaling 15...................................................................................................................................37
3.2.16. Anbefaling 16...................................................................................................................................38
3.2.17. Anbefaling 17...................................................................................................................................38
3.2.18. Anbefaling 18...................................................................................................................................39
3.2.19. Anbefaling 19...................................................................................................................................39
3.2.20. Anbefaling 20...................................................................................................................................40
3.2.21. Anbefaling 21...................................................................................................................................40
2
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
3.2.22. Anbefaling 22...................................................................................................................................41
3.2.23. Anbefaling 23...................................................................................................................................41
3.2.24. Anbefaling 24...................................................................................................................................42
3.2.25. Anbefaling 25...................................................................................................................................42
3.2.26. Anbefaling 26...................................................................................................................................43
3.2.27. Anbefaling 27...................................................................................................................................43
3.2.28. Anbefaling 28...................................................................................................................................44
3.2.29. Anbefaling 29...................................................................................................................................44
3.2.30. Anbefaling 30...................................................................................................................................45
3.2.31. Anbefaling 31...................................................................................................................................45
3.2.32. Anbefaling 32...................................................................................................................................46
3.2.33. Anbefaling 33...................................................................................................................................46
3.2.34. Anbefaling 34...................................................................................................................................47
3.2.35. Anbefaling 35...................................................................................................................................47
3.2.36. Anbefaling 36...................................................................................................................................48
3.2.37. Anbefaling 37...................................................................................................................................49
3.2.38. Anbefaling 38...................................................................................................................................49
3.2.39. Anbefaling 39...................................................................................................................................50
3.2.40. Anbefaling 40...................................................................................................................................50
3.2.41. Anbefaling 41...................................................................................................................................51
3.2.42. Anbefaling 42...................................................................................................................................51
3.2.43. Anbefaling 43...................................................................................................................................52
3.2.44. Anbefaling 44...................................................................................................................................52
3.2.45. Anbefaling 45...................................................................................................................................53
3.2.46. Anbefaling 46...................................................................................................................................53
3.3. Forudgående evalueringsrapport...........................................................................................................54
4. SWOT OG BEHOVSIDENTIFICERING...............................................................................................55
4.1. SWOT ...................................................................................................................................................55
4.1.1. Omfattende overordnet beskrivelse af den nuværende situation på programmeringsområdet
baseret på fælles og programspecifikke kontekstindikatorer og andre opdaterede kvalitative
oplysninger.....................................................................................................................................55
4.1.2. Identificerede styrker i programmeringsområdet...............................................................................80
4.1.3. Identificerede svagheder i programmeringsområdet..........................................................................83
4.1.4. Identificerede muligheder i programmeringsområdet........................................................................84
4.1.5. Identificerede trusler i programmeringsområdet................................................................................87
4.1.6. Fælles kontekstindikatorer .................................................................................................................89
4.1.7. Programspecifikke kontekstindikatorer .............................................................................................96
4.2. Vurdering af behov ...............................................................................................................................98
4.2.1. 01. Grøn omstilling og grønne job ...................................................................................................100
4.2.2. 02. Fremme innovation i fødevaresektoren......................................................................................101
3
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
4.2.3. 03. Styrke søgningen til erhvervsuddannelserne..............................................................................102
4.2.4. 04. Produktivitetsudvikling og konkurrenceevne i fødevaresektoren..............................................102
4.2.5. 05. Fremme af tilstrækkeligt kvalificerede landbrugeres adgang til landbrugssektoren og
navnlig generationsfornyelsen .....................................................................................................103
4.2.6. 06. Forbedring af primærproducenters konkurrenceevne ved at integrere dem bedre i
landbrugsfødevarekæden vha. kvalitetsordninger........................................................................104
4.2.7. 07. Understøtte bedriftsrisikoforebyggelse og -styring....................................................................105
4.2.8. 08. Fremme omstilling til økologisk fødevareproduktion ...............................................................106
4.2.9. 09. Varierede landskaber, rig og klimarobust natur.........................................................................107
4.2.10. 10. Rent vandmiljø.........................................................................................................................107
4.2.11. 11. Forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning af jordbunden............................................108
4.2.12. 12. Reduktion af udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbruget...............................109
4.2.13. 13. Øget ressourceeffektivitet og udnyttelse af potentialet i bioøkonomien..................................110
4.2.14. 14. Fremme af diversificering, oprettelse og udvikling af små virksomheder samt jobskabelse ..111
4.2.15. 15. Flere iværksættere og lokale arbejdspladser samt fremme af landdistrikternes
rammevilkår .................................................................................................................................112
4.2.16. 16. Forbedring af adgangen til, brugen af og kvaliteten af informations- og
kommunikationsteknologi i landdistrikter ...................................................................................113
5. BESKRIVELSE AF STRATEGIEN .....................................................................................................114
5.1. En begrundelse for de behov, der er udvalgt til at blive imødekommet af programmer for
udvikling af landdistrikterne, og valget af mål, prioriteter, fokusområder og målsætning
baseret på dokumentation fra SWOT-analysen og behovsvurderingen. Hvor det er relevant,
omfatter programmet en begrundelse for de tematiske delprogrammer. Begrundelsen skal
navnlig fremhæve de krav, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, litra c), nr. i) og iv), i forordning
(EU) nr. 1305/2013 ..........................................................................................................................114
5.2. Kombinationen af og begrundelsen for foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne for
hvert fokusområde, herunder begrundelsen for de finansielle tildelinger til foranstaltningerne
og de finansielle ressourcers tilstrækkelighed i lyset af de satte mål nævnt i artikel 8, stk. 1,
litra c), nr. ii) og iii) i forordning (EU) nr. 1305/2013. Kombinationen af foranstaltninger
inkluderet i interventionslogikken skal baseres på dokumentation fra SWOT-analysen og
begrundelsen og prioritiseringen af behov omhandlet i afsnit 5.1 ...................................................121
5.2.1. P1: fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug og skovbrug og i
landdistrikter ................................................................................................................................121
5.2.2. Prioritet 2: Styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrencedygtighed inden for alle
typer landbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og bæredygtig
forvaltning af skove .....................................................................................................................122
5.2.3. Prioritet 3: Bedre tilrettelæggelse af fødevarekæden, herunder forarbejdning og markedsføring
af landbrugsprodukter, dyrevelfærd og risikoforvaltning i landbruget........................................123
5.2.4. P4: genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbrug og
skovbrug.......................................................................................................................................124
5.2.5. P5: fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust økonomi med lavere
CO2-emissioner i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren..................................................128
4
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
5.2.6. P6: fremme af social inklusion, nedbringelse af fattigdom og økonomisk udvikling af
landdistrikterne.............................................................................................................................130
5.3. En beskrivelse af, hvordan de tværgående mål vil blive håndteret, herunder de specifikke krav i
artikel 8, stk. 1, litra c), nr. v), i forordning (EU) nr. 1305/2013 .....................................................132
5.4. Oversigtstabel for interventionslogikken, der viser prioriteter og fokusområder udvalgt for
programmer for udvikling af landdistrikterne, de kvantificerede mål og kombinationen af
foranstaltninger anvendt til at opnå dem, herunder de planlagte udgifter (tabel automatisk
genereret ud fra oplysningerne afgivet i afsnit 5.2 og 11) ...............................................................136
5.5. En beskrivelse af den rådgivende kapacitet til at sikre reguleringskravene tilstrækkeligt med råd
og støtte og støtte for aktioner i forbindelse med innovation til at dokumentere de
foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 8, stk. 1, litra c), nr. vi), i forordning (EU)
nr. 1305/2013 ...................................................................................................................................138
6. VURDERING AF FORHÅNDSBETINGELSERNE ...........................................................................140
6.1. Yderligere oplysninger........................................................................................................................140
6.2. Forhåndsbetingelser ............................................................................................................................141
6.2.1. Liste over aktioner, der skal iværksættes for generelle forhåndsbetingelser ...................................153
6.2.2. Liste over aktioner, der skal iværksættes for forhåndsbetingelser knyttet til prioriteter .................154
7. BESKRIVELSE AF RESULTATRAMMEN .......................................................................................155
7.1. Indikatorer...........................................................................................................................................155
7.1.1. Prioritet 2: Styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrencedygtighed inden for alle
typer landbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og bæredygtig
forvaltning af skove .....................................................................................................................158
7.1.2. P4: genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbrug og
skovbrug.......................................................................................................................................159
7.1.3. P5: fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust økonomi med lavere
CO2-emissioner i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren..................................................159
7.1.4. P6: fremme af social inklusion, nedbringelse af fattigdom og økonomisk udvikling af
landdistrikterne.............................................................................................................................161
7.2. Alternative indikatorer ........................................................................................................................163
7.2.1. P4: genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbrug og
skovbrug.......................................................................................................................................163
7.2.2. P5: fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust økonomi med lavere
CO2-emissioner i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren..................................................164
7.3. Reserve................................................................................................................................................165
8. BESKRIVELSE AF DE UDVALGTE FORANSTALTNINGER........................................................167
8.1. Beskrivelse af de almindelige betingelser, der gælder for mere end en foranstaltning, herunder,
hvor det er relevant, definition af landdistrikter, udgangssituationer, krydsoverensstemmelse,
planlagt anvendelse af finansielle instrumenter, planlagt anvendelse af forskud og fælles
bestemmelser om investeringer, herunder bestemmelserne i artikel 45 og 46 i forordning (EU)
nr. 1305/2013 ...................................................................................................................................167
8.2. Beskrivelse pr. foranstaltning .............................................................................................................175
8.2.1. M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14) ......................................................175
5
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
8.2.2. M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)..........................................................................190
8.2.3. M05 — Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af
naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende
foranstaltninger (artikel 18) .........................................................................................................227
8.2.4. M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20) ........................232
8.2.5. M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed
(artikel 21-26) ..............................................................................................................................245
8.2.6. M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)......................................................................288
8.2.7. M11 — Økologisk landbrug (artikel 29) .........................................................................................311
8.2.8. M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger
(artikel 31)....................................................................................................................................326
8.2.9. M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel
34) ................................................................................................................................................332
8.2.10. M16 — Samarbejde (artikel 35) ....................................................................................................344
8.2.11. M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader (lokaludvikling styret af lokalsamfundet)
(artikel 35 i forordning (EU) nr. 1303/2013) ...............................................................................352
9. EVALUERINGSPLAN .........................................................................................................................393
9.1. Mål og formål .....................................................................................................................................393
9.2. Forvaltning og koordinering ...............................................................................................................395
9.3. Evalueringsemner og -aktiviteter ........................................................................................................396
9.4. Data og oplysninger ............................................................................................................................398
9.5. Tidsplan...............................................................................................................................................399
9.6. Kommunikation ..................................................................................................................................400
9.7. Ressourcer...........................................................................................................................................400
10. FINANSIERINGSPLAN .....................................................................................................................402
10.1. Årlige ELFUL-bidrag (i EUR)..........................................................................................................402
10.2. Enkelt ELFUL bidragssats for alle foranstaltninger opdelt pr. regionstype, jf. artikel 59, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 1305/2013 ........................................................................................................403
10.3. Fordeling pr. foranstaltning eller operationstype med en specifik ELFUL-bidragssats (i EUR
for hele perioden 2014-2020)...........................................................................................................404
10.3.1. M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14) ....................................................404
10.3.2. M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)........................................................................406
10.3.3. M05 — Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af
naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende
foranstaltninger (artikel 18) .........................................................................................................408
10.3.4. M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20) ......................409
10.3.5. M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed
(artikel 21-26) ..............................................................................................................................410
10.3.6. M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)....................................................................411
10.3.7. M11 — Økologisk landbrug (artikel 29) .......................................................................................413
10.3.8. M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger
(artikel 31)....................................................................................................................................414
6
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
10.3.9. M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel
34) ................................................................................................................................................415
10.3.10. M16 — Samarbejde (artikel 35) ..................................................................................................416
10.3.11. M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader (lokaludvikling styret af lokalsamfundet)
(artikel 35 i forordning (EU) nr. 1303/2013) ...............................................................................418
10.3.12. M20 — Teknisk bistand i medlemsstaterne (artikel 51-54) ........................................................420
10.4. Vejledende fordeling pr. foranstaltning for hvert delprogram ..........................................................421
11. INDIKATORPLAN .............................................................................................................................422
11.1. Indikatorplan .....................................................................................................................................422
11.1.1. P1: fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug og skovbrug og i
landdistrikter ................................................................................................................................422
11.1.2. Prioritet 2: Styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrencedygtighed inden for alle
typer landbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og bæredygtig
forvaltning af skove .....................................................................................................................425
11.1.3. Prioritet 3: Bedre tilrettelæggelse af fødevarekæden, herunder forarbejdning og
markedsføring af landbrugsprodukter, dyrevelfærd og risikoforvaltning i landbruget ...............427
11.1.4. P4: genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbrug og
skovbrug.......................................................................................................................................429
11.1.5. P5: fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust økonomi med lavere
CO2-emissioner i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren..................................................434
11.1.6. P6: fremme af social inklusion, nedbringelse af fattigdom og økonomisk udvikling af
landdistrikterne.............................................................................................................................439
11.2. Oversigt over det planlagte output og planlagte udgifter pr. foranstaltning og pr. fokusområde
(automatisk genereret)......................................................................................................................443
11.3.
Sekundære
virkninger:
identifikation
af
potentielle
bidrag
fra
foranstaltninger/delforanstaltninger om udvikling af landdistrikter, der er programmeret under
et givent fokusområde til andre fokusområder/mål .........................................................................446
11.4. Støttetabel for at vise hvordan miljømæssige foranstaltninger/-ordninger programmeres for at
opnå et (eller flere) miljø-/klimamål ................................................................................................448
11.4.1. Landbrugsarealer............................................................................................................................448
11.4.2. Skovbrugsarealer............................................................................................................................450
11.5. Programspecifikt mål og output........................................................................................................451
12. SUPPLERENDE NATIONAL FINANSIERING ...............................................................................452
12.1. M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14) .......................................................452
12.2. M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)...........................................................................452
12.3. M05 — Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af
naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende
foranstaltninger (artikel 18) .............................................................................................................453
12.4. M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20) .........................453
12.5. M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed
(artikel 21-26) ..................................................................................................................................453
12.6. M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28).......................................................................453
7
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
12.7. M11 — Økologisk landbrug (artikel 29) ..........................................................................................453
12.8. M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger
(artikel 31)........................................................................................................................................454
12.9. M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel
34) ....................................................................................................................................................454
12.10. M16 — Samarbejde (artikel 35) .....................................................................................................454
12.11. M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader (lokaludvikling styret af lokalsamfundet)
(artikel 35 i forordning (EU) nr. 1303/2013) ...................................................................................454
12.12. M20 — Teknisk bistand i medlemsstaterne (artikel 51-54) ...........................................................454
13. ELEMENTER, DER ER NØDVENDIGE FOR VURDERINGER AF STATSSTØTTE..................455
13.1. M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14) .......................................................457
13.2. M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)...........................................................................457
13.3. M05 — Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af
naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende
foranstaltninger (artikel 18) .............................................................................................................458
13.4. M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20) .........................458
13.5. M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed
(artikel 21-26) ..................................................................................................................................459
13.6. M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28).......................................................................459
13.7. M11 — Økologisk landbrug (artikel 29) ..........................................................................................460
13.8. M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger
(artikel 31)........................................................................................................................................460
13.9. M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel
34) ....................................................................................................................................................461
13.10. M16 — Samarbejde (artikel 35) .....................................................................................................461
13.11. M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader (lokaludvikling styret af lokalsamfundet)
(artikel 35 i forordning (EU) nr. 1303/2013) ...................................................................................462
14. OPLYSNINGER OM KOMPLEMENTARITET ...............................................................................463
14.1. Beskrivelse af midlerne til sikring af komplementaritet og sammenhæng med:..............................463
14.1.1. Andre EU-instrumenter, herunder navnlig med ESI-fondene, og søjle 1, herunder grøn
omlægning, og andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik ................................................463
14.1.2. Oplysninger om komplementaritet mellem et nationalt program og et sæt regionale
programmer i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013, når en
medlemsstat har valgt at forelægge begge dele ...........................................................................468
14.2. Hvis det er relevant, information om komplementariteten med andre EU-instrumenter,
herunder LIFE ..................................................................................................................................468
15. ORDNINGER OM GENNEMFØRELSE AF PROGRAMMET........................................................470
15.1. Medlemsstatens udpegning af alle de myndigheder, der er fastsat i artikel 65, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1305/2013, og en sammenfattende beskrivelse af forvaltnings- og
kontrolstrukturen i det søgte program i henhold til artikel 55, stk. 3, nr. i), i forordning (EU)
nr. 1303/2013 og ordninger i overensstemmelse med artikel 74, stk. 3, i forordning (EU) nr.
1303/2013.........................................................................................................................................470
8
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
15.1.1. Myndigheder ..................................................................................................................................470
15.1.2. Kortfattet beskrivelse af programmets forvaltnings- og kontrolstruktur og ordninger for
uafhængig undersøgelse af klager................................................................................................470
15.2. Overvågningsudvalgets påtænkte sammensætning...........................................................................476
15.3. Bestemmelser til at sikre, at programmet er offentliggjort, herunder gennem det nationale
landdistriktsnetværk, idet der henvises til den oplysnings- og PR-strategi, der er omhandlet i
artikel 13 i gennemførelsesafgørelse (EU) nr. 808/2014 .................................................................479
15.4. Beskrivelse af mekanismer til at sikre sammenhæng med hensyn til lokaludviklingsstrategier
gennemført under Leader, aktiviteter planlagt under samarbejdsforanstaltningen, jf. artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1305/2013, foranstaltningen om basale tjenesteydelser og
landsbyfornyelse i landdistrikterne, jf. artikel 20 i samme forordning og andre ESI-fonde............481
15.5. Beskrivelse af aktioner til at opnå en mindskelse af støttemodtagernes administrative byrde, jf.
artikel 27, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013 ..........................................................................481
15.6. Beskrivelse af anvendelsen af teknisk bistand, herunder aktioner i forbindelse med
udarbejdelse, forvaltning, overvågning, evaluering, information og kontrol af programmet og
dets gennemførelse, såvel som aktiviteterne vedrørende tidligere eller senere programperioder,
jf. artikel 59, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013......................................................................483
16. LISTE OVER FORANSTALTNINGER TIL AT INDDRAGE PARTNERE....................................485
16.1. 01. Etablering af partnerskabet .........................................................................................................485
16.1.1. Den modsvarende hørings emne ....................................................................................................485
16.1.2. Resumé af resultaterne ...................................................................................................................485
16.2. 02. Regionalt møde den 20. august 2012 i Nykøbing Falster ...........................................................486
16.2.1. Den modsvarende hørings emne ....................................................................................................486
16.2.2. Resumé af resultaterne ...................................................................................................................486
16.3. 03. Regionalt møde den 28. august 2012 i Mørke ............................................................................486
16.3.1. Den modsvarende hørings emne ....................................................................................................486
16.3.2. Resumé af resultaterne ...................................................................................................................486
16.4. 04. Regionalt møde den 5. september 2012 i Herning......................................................................487
16.4.1. Den modsvarende hørings emne ....................................................................................................487
16.4.2. Resumé af resultaterne ...................................................................................................................487
16.5. 05. Regionalt møde den 13. september 2012 i Middelfart................................................................487
16.5.1. Den modsvarende hørings emne ....................................................................................................487
16.5.2. Resumé af resultaterne ...................................................................................................................487
16.6. 06. Møde den 14. september 2012 i den tværministerielle følgegruppe...........................................487
16.6.1. Den modsvarende hørings emne ....................................................................................................487
16.6.2. Resumé af resultaterne ...................................................................................................................488
16.7. 07. Bilateralt møde den 17. september 2012 med Danske Regioner om den kommende
programperiode og mulig synergi mellem landdistriktsprogram og strukturfondsprogrammer......488
16.7.1. Den modsvarende hørings emne ....................................................................................................488
16.7.2. Resumé af resultaterne ...................................................................................................................488
16.8. 08. Møde den 26. september 2012 med centrale forskere på landdistriktsområdet, arrangeret af
MBBL ..............................................................................................................................................489
9
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
16.8.1. Den modsvarende hørings emne ....................................................................................................489
16.8.2. Resumé af resultaterne ...................................................................................................................489
16.9. 09. Bilateralt møde den 5. oktober 2012 med NAER og MBBL......................................................489
16.9.1. Den modsvarende hørings emne ....................................................................................................489
16.9.2. Resumé af resultaterne ...................................................................................................................489
16.10. 10. Workshop den 11. oktober 2012 for partnerskabet...................................................................489
16.10.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................489
16.10.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................490
16.11. 11. Bilateralt møde den 24. oktober 2012 med NAER og Miljøministeriet ...................................491
16.11.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................491
16.11.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................491
16.12. 12. LAG-årsmøde den 26.-27. oktober 2012 i Skærbæk, arrangeret af MBBL..............................491
16.12.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................491
16.12.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................491
16.13. 13. Bilateralt møde den 14. november 2012 med NAER og Landbrug & Fødevarer ....................491
16.13.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................491
16.13.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................492
16.14. 14. Møde den 20. november 2012 i Overvågningsudvalget: Udvalget for et Levende Land -
Landdistriktsudvalget.......................................................................................................................492
16.14.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................492
16.14.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................492
16.15. 15. Workshop den 22. november 2012 med erhvervet, forskere og andre interessenter ................492
16.15.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................492
16.15.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................493
16.16. 16. Bilateralt møde den 4. december 2012 med NAER og MBBL ................................................493
16.16.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................493
16.16.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................493
16.17. 17. Møde den 5. december 2012 med LAG-koordinatorer, arrangeret af MBBL ..........................494
16.17.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................494
16.17.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................494
16.18. 18. Bilateralt direktørmøde den 18. januar 2013 med NAER og Danske Regioner .......................494
16.18.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................494
16.18.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................494
16.19. 19. Bilateralt møde den 27. februar 2013 med NAER og Landbrug & Fødevarer.........................494
16.19.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................494
16.19.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................495
16.20. 20. Møde den 28. februar 2013 med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Energistyrelsen
og Fødevareministeriet.....................................................................................................................495
16.20.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................495
16.20.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................495
10
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
16.21. 21. Møde den 7. marts 2013 med Landdistrikternes Fællesråd, arrangeret af MBBL....................495
16.21.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................495
16.21.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................495
16.22. 22. Møde den 20. marts 2013 i den tværministerielle følgegruppe ................................................496
16.22.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................496
16.22.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................496
16.23. 23. Møde den 20. marts 2013 med KL og Danske Regioner, arrangeret af MBBL .......................496
16.23.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................496
16.23.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................496
16.24. 24. Møde den 20. marts 2013 med LAG-formænd/Koordinationsudvalg for LAG-formænd,
arrangeret af MBBL .........................................................................................................................496
16.24.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................496
16.24.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................496
16.25. 25. Møde den 25. april 2013 med Miljøministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
og MBBL .........................................................................................................................................497
16.25.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................497
16.25.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................497
16.26. 26. Møde den 3. maj 2013 i den tværministerielle følgegruppe .....................................................497
16.26.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................497
16.26.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................497
16.27. 27. Høring fra 8. til 17. maj 2013 af partnerskabet.........................................................................498
16.27.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................498
16.27.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................498
16.28. 28. Møde den 3. juni 2013 i overvågningsudvalget: Udvalget for et Levende Land -
Landdistriktsudvalget.......................................................................................................................499
16.28.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................499
16.28.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................499
16.29. 29. Bilateralt møde den 13. juni 2013 med NAER og MBBL........................................................499
16.29.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................499
16.29.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................499
16.30. 30. Bilateralt møde den 17. juni 2013 med Naturstyrelsen.............................................................500
16.30.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................500
16.30.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................500
16.31. 31. Møde den 21. juni 2013 med LAG-formænd/Koordinationsudvalg for LAG-formænd,
arrangeret af MBBL .........................................................................................................................500
16.31.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................500
16.31.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................500
16.32. 32. Møde den 24. juni 2013 med Region Syddanmark og regionens LAG-repræsentanter,
arrangeret af MBBL .........................................................................................................................500
16.32.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................500
16.32.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................500
11
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
16.33. 33. Møde den 19. august 2013 med Region Midtjylland og regionens LAG-repræsentanter,
arrangeret af MBBL .........................................................................................................................501
16.33.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................501
16.33.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................501
16.34. 34. Møde den 29. august 2013 med Erhvervs- og Vækstministeriet, MBBL og
Fødevareministeriet..........................................................................................................................501
16.34.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................501
16.34.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................501
16.35. 35. Møde den 11. september 2013 i den tværministerielle følgegruppe.........................................501
16.35.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................501
16.35.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................502
16.36. 36. Møde den 23. september 2013 med MBBL..............................................................................502
16.36.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................502
16.36.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................502
16.37. 37. Møde den 4. oktober 2013 med MBBL ....................................................................................502
16.37.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................502
16.37.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................502
16.38. 38. Møde den 11. oktober 2013 med Økologisk Landsforening ....................................................502
16.38.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................502
16.38.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................503
16.39. 39. Natura 2000 netværksmøde den 19. november 2013 i Nordjylland. ........................................503
16.39.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................503
16.39.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................503
16.40. 40. Temadag for landbruget den 26. november 2013. ....................................................................503
16.40.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................503
16.40.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................503
16.41. 41. Workshop den 2. december 2013 for partnerskabet for de fire danske programmer og
partnerskabsaftalen...........................................................................................................................503
16.41.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................503
16.41.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................504
16.42. 42. Møde den 10. december 2013 i overvågningsudvalget: Udvalget for et Levende Land –
Landdistriktsudvalget.......................................................................................................................504
16.42.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................504
16.42.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................504
16.43. 43. KL netværksmøde i Middelfart den 10. december 2013. .........................................................504
16.43.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................504
16.43.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................504
16.44. 44. Plantekongres i Herning den 15. januar 2014. ..........................................................................505
16.44.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................505
16.44.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................505
16.45. 45. Møde den 22. januar 2014 med Landbrug & Fødevarer...........................................................505
12
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
16.45.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................505
16.45.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................505
16.46. 46. Møde den 23. januar 2014 med MBBL. ...................................................................................505
16.46.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................505
16.46.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................505
16.47. 47. Landbrugsseminarer den 28. – 30. januar 2014. .......................................................................506
16.47.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................506
16.47.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................506
16.48. 48. Møde den 31. januar 2014 i overvågningsudvalget: Udvalget for et Levende Land -
Landdistriktsudvalget.......................................................................................................................506
16.48.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................506
16.48.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................506
16.49. 49. Offentlig høring fra 23. december 2013 til 14. februar 2014 af udkast til
landdistriktsprogram og miljøvurdering ..........................................................................................506
16.49.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................506
16.49.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................507
16.50. 50. Naturnetværk på Fyn den 3. marts 2014. ..................................................................................507
16.50.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................507
16.50.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................507
16.51. 51. Møde med Landbrug & Fødevarer den 17. marts 2014............................................................507
16.51.1. Den modsvarende hørings emne ..................................................................................................507
16.51.2. Resumé af resultaterne .................................................................................................................508
16.52. (Frivilligt) forklaringer eller yderligere oplysninger til at komplementere listen over aktioner ....508
17. NATIONALT LANDDISTRIKTSNETVÆRK ..................................................................................511
17.1. Proceduren og tidsplanen for oprettelse af det nationale landdistriktsnetværk ................................511
17.2. Netværkets planlagte organisation, navnlig hvordan organisationer og administrationer, der er
inddraget i udvikling i landdistrikterne, herunder partnerne, jf. artikel 54, stk. 1, i forordning
(EU) nr. 1305/2013, vil blive involveret, og hvordan netværksaktiviteterne vil lettes....................511
17.3. En sammenfattende beskrivelse af de vigtigste kategorier for aktiviteter, som det nationale
landdistriktsnetværk afvikler i overensstemmelse med programmets mål ......................................513
17.4. Ressourcer til rådighed for oprettelse og drift af det nationale landdistriktsnetværk .......................514
18. FORHÅNDSVURDERING AF VERIFICERBARHED, KONTROLLERBARHED OG
FEJLRISIKO......................................................................................................................................516
18.1. Erklæring fra forvaltningsmyndigheden og betalingsorganet om verificerbarheden og
kontrollerbarheden af foranstaltningerne støttet under udviklingsplanen for landdistrikterne........516
18.2. Erklæring fra det organ, der funktionsmæssigt er uafhængigt af de myndigheder, der er
ansvarlige for programmets gennemførelse, hvorved tilstrækkeligheden og nøjagtigheden af
beregningerne af standardomkostninger, yderligere omkostninger og indkomsttab bekræftes.......518
19. OVERGANGSORDNINGER .............................................................................................................519
19.1. Beskrivelse af overgangsbetingelserne pr. foranstaltning.................................................................519
19.2. Vejledende fremførselstabel .............................................................................................................521
13
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
20. TEMATISKE DELPROGRAMMER..................................................................................................523
21. DOKUMENTER..................................................................................................................................524
14
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0016.png
1. T
ITLEN PÅ PROGRAMMET FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE
Det danske landdistriktsprogram 2014-2020
1.1. Ændring
1.1.1. Ændringstype i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1305/2013
a. Afgørelse, artikel 11, litra a), nr. i), og artikel 4, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 808/2014
1.1.2. Ændring, der ændrer oplysningerne afgivet i partnerskabsaftalen
a. Ændringer i henhold til artikel 30, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013
1.1.3. Ændring knyttet til artikel 4, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 808/2014 (der ikke går imod
grænserne fastsat i artiklen)
1.1.4. Høring af overvågningsudvalget (artikel 49, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013)
1.1.4.1. Dato
21-06-2016
1.1.4.2. Overvågningsudvalgets udtalelse
Landdistriktsudvalget drøftede forslaget til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 på sit møde den
21. juni 2016. Udvalget besluttede, at der ikke var behov for at afgive en fælles udtalelse om forslaget til
programændring. I stedet valgte udvalget, at de enkelte medlemmer kan give bemærkninger i forbindelse
med den offentlige høring, der gennemføres i perioden 27. juni 2016 – 22. august 2016. Desuden er der en
særskilt høring af udvalget med en frist på to uger inden for rammerne af den offentlige høring. I den
separate høring kan udvalgets medlemmer give bemærkninger i forhold til, om programændringen ligger
inden for rammerne af SWOT´en og programmet.
15
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0017.png
1.1.5. Beskrivelse af ændringer — artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) nr. 808/2014
1.1.5.1. 01 Ændring af kapitel 5 Beskrivelse af strategien, kapitel 10 Finansieringsplan og kapitel 11
Indikatorer.
1.1.5.1.1. Årsager og/eller gennemførelsesproblemer, der berettiger ændringen
Arten af den ændring, der foreslås
Programmets strategi (kapitel 5) er revideret som følge af den politiske aftale om udmøntning af
landdistriktsprogrammet i 2017-2020
Programmets finansieringsplan (kapitel 10) er opdateret som følge af den politiske aftale
Programmets indikatorplan (kapitel 11), tabel 5.4 og resultatramme (kapitel 7) er opdateret som
følge af den ændrede prioritering.
Årsagerne til ændringen og/eller gennemførelsesvanskeligheder, som berettiger ændringen
I forbindelse med den politiske aftale om en fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015 blev der
truffet beslutning om udmøntning af indsatsen i landdistriktsprogrammet i 2017-2020. Beslutningen
indebærer en omprioritering af programmidlerne, idet fordelingen af midler fortsat skal tilgodese behovene i
landdistrikterne. Landdistriktsprogrammet vil fortsat være et balanceret program, der sikrer et
konkurrencedygtigt erhverv, hensyn til økologi, bæredygtig forvaltning af naturressourcer og udvikling af
landdistrikterne.
Den ændrede strategi fremgår af programmets kapitel 5, mens omprioriteringen af programmidlerne fremgår
af kapitel 10 Finansieringsplan. Derudover betyder ændringen opdateringer i kapitel 11 Indikatorplan og
kapitel 7 Resultatramme. Endelig er der foretaget konsekvensrettelser som følge af den ændrede fordeling af
midler og ordninger der udgår i kapitel 13 Elementer, der er nødvendige for vurdering af statsstøtte.
1.1.5.1.2. De forventede effekter af ændringen
Ved at prioritere flere midler til kvælstofreducerende indsatser hentes yderligere 1.435 tons kvælstof frem
mod 2021, idet det forventes, at indsatsen videreføres i en kommende programperiode. Desuden fortsættes
ordningen for udtag af lavbundsjorder med klimafokus. Herved sikres en klimaeffekt på ca. 35.000 ton CO2
om året fra 2020.
I 2017-2020 prioriteres færre midler – i gennemsnit er der afsat 138 mio. kr. årligt – til produktive
investeringer på landbrugsbedrifter i form af staldindsats og miljøteknologi. I den nuværende situation er
vurderingen, at denne prioritering bedst kan understøtte landbrugets behov for en styrkelse af
konkurrenceevnen på en måde, der samtidig tilgodeser miljøet og naturen. Der afsættes derfor færre midler
til investeringer i omstrukturering og modernisering (fokusområde 2A), investeringer i energieffektivitet
(fokusområde 5B), investeringer i vedvarende energi (fokusområde 5C) og investeringer, der begrænser
klimagas- og ammoniakudledningen (fokusområde 5D). Således nedjusteres målindikatorerne T4, T15, T16
og T17, samt de programspecifikke målindikatorer T-DK01, T-DK02 og T-DK03.
16
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0018.png
Der prioriteres midler til en stigning i det økologiske areal til 218.000 hektar i 2020.
Fordelingen af midler i 2017-2020 afspejler omprioriteringer i naturindsatserne (prioritet 4, fokusområde
4A), herunder indsatser i skove. Til visse indsatser afsættes der gennemsnitligt flere midler pr. år i 2017-
2020 set i forhold til 2016. Dette omfatter skovrejsning (også jf. ovenfor) og Pleje af græs- og naturarealer.
Der prioriteres i gennemsnit 259 mio. kr. årligt til naturindsatser, særligt græsningsprojekter på Natura
2000-arealer samt skovindsatser. Til andre indsatser afsættes der færre midler, idet der i stedet iværksættes
nationale indsatser, som er politisk besluttet ved Aftale om en Naturpakke af 20. maj 2016. Her er der bl.a.
besluttet en indsats i de danske skove, som vil have væsentlig effekt på biodiversiteten og have stor effekt i
forhold til at fremme forholdene for en lang række truede arter. Det er besluttet at udlægge arealer i
eksisterende skov til urørt skov og anden biodiversitetsskov, så der samlet opnås 25.000 ha
biodiversitetsskov, heraf 13.300 ha ny skov. Herefter vil der være i alt 19.100 ha urørt skov (med og uden
pleje – fx græsning) og 5.900 ha anden biodiversitetsskov.
Som følge af aftalen om udmøntning af landdistriktsprogrammet er der desuden afsat færre midler til
ordningen for lokale aktionsgrupper i 2017-2020. Regeringen har dog fremlagt en række initiativer, som
betyder, at dette formål stadig tilgodeses. Det er bl.a. sket som led i regeringens strategi for vækst og
udvikling i hele Danmark, som blev fremlagt den 24. november 2015, jf. beskrivelsen i bilag 3, afsnit 3.3.
Endvidere er der ikke afsat midler til ordningen Erhvervsudvikling (M01a og M16b) i 2017-2020. Aktører i
dansk landbrug vil dog fortsat arbejde for at udvikle nye innovative løsninger, idet der pågår sådanne
aktiviteter uden tilskud fra landdistritksprogrammet. For eksempel er den nationalt finansierede
erhvervsstøtteordning Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) fortsat prioriteret med ca. 200
mio. kr. pr. år til projekter om bæredygtige løsninger i landbrugs- og fødevareerhvervet. Dertil kommer de
innovationsprojekter, der finansieres af landbrugets fonde.
1.1.5.1.3. Ændringens indvirkning på indikatorer
Omprioriteringen af midler har indvirkning på programmets indikatorer i kapitel 11.
1.1.5.1.4. Forholdet mellem ændringen og partnerskabsaftalen
Ændringen af programmets finansieringsplan medfører en justering af finansieringsplanen i
partnerskabsaftalen. Desuden justering af tekst vedrørende tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet
som følge af ordninger, der udgår.
17
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0019.png
1.1.5.2. 02 Ændring af M04d Ikke-produktive investeringer – Lukning af natur- og miljøprojekter, herunder
landskabs- og biotopforbedrende beplantninger.
1.1.5.2.1. Årsager og/eller gennemførelsesproblemer, der berettiger ændringen
Arten af den ændring, der foreslås
·
Ordningen tages ud af programmet.
Årsagerne til ændringen og/eller gennemførelsesvanskeligheder, som berettiger ændringen
I Aftale om en Naturpakke af 20. maj 2016 er der truffet politisk beslutning om en national indsats med
tilskud til etablering af læhegn fra 2017. Der er afsat 10 mio. kr. pr. år i 2017-2019. Læhegn kan være
værdifulde levesteder og spredningskorridorer for biodiversitet i landbrugslandet og på den måde sikre
sammenhængende natur og naturlige trædesten i de dyrkede arealer til gavn for vilde dyr og fugle.
Ordningen skal fremme og bevare biodiversiteten i det åbne land gennem plantning af spredningskorridorer,
læhegn med 3 – 7 rækker beplantning og ”trædesten” og projekter med størst potentiale for biodiversiteten
prioriteres. Den nationale ordnings formål svarer i høj grad til formålet med ordningen landskabs- og
biotopforbedrende beplantninger. For at sikre demarkation udgår denne ordning derfor af
landdistriktsprogrammet, hvor der ikke er afsat midler til ordningen i 2017-2020.
1.1.5.2.2. De forventede effekter af ændringen
Ændringen vil betyde, at der ikke – som en del af landdistriktsprogrammet – ydes tilskud til natur- og
miljøprojekter, herunder landskabs- og biotopforbedrende beplantninger i 2017-2020. Formålet tilgodeses
dog fortsat i den nationale indsats i Naturpakken.
1.1.5.2.3. Ændringens indvirkning på indikatorer
Ændringen har betydning for antallet af forventede ikke-produktive investeringer (output).
1.1.5.2.4. Forholdet mellem ændringen og partnerskabsaftalen
Enkelte afsnit i partnerskabsaftalen skal justeres som følge af, at denne ordning udgår af programmet.
18
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0020.png
1.1.5.3. 03 Ændring af M10a Fastholdelse
1.1.5.3.1. Årsager og/eller gennemførelsesproblemer, der berettiger ændringen
Arten af den ændring, der foreslås
Konsekvensrettelser i ordningsbeskrivelsen, herunder i beskrivelsen af baseline.
Årsagerne til ændringen og/eller gennemførelsesvanskeligheder, som berettiger ændringen.
Der foretages konsekvensrettelser i ordningsbeskrivelsen, herunder i beskrivelsen af baseline som følge af
ændringen af gødskningsreguleringen, randzonelovens ophævelse samt den nye KO- og GLM-
bekendtgørelse.
Der er tilsvarende sket konsekvensrettelser af kapitel 8.1 og i bilag 3.
1.1.5.3.2. De forventede effekter af ændringen
Der forventes ingen effekt af ændringen.
1.1.5.3.3. Ændringens indvirkning på indikatorer
Ændringen har ingen indvirkning på programmets indikatorer.
1.1.5.3.4. Forholdet mellem ændringen og partnerskabsaftalen
Ændringen har ingen betydning for partnerskabsaftalen mellem Danmark og EU-Kommissionen.
1.1.5.4. 04 Ændring af M10b Pleje af græs- og naturarealer
1.1.5.4.1. Årsager og/eller gennemførelsesproblemer, der berettiger ændringen
Arten af den ændring, der foreslås
Der kan gives tilsagn til HNV arealer beliggende inden for Natura 2000.
Der indføres en 2 ha grænse for ansøgning på bedriftsniveau. Det er dog stadig muligt at søge til
arealer under minimumsgrænsen, såfremt habitatnaturtyperne rigkær, overdrev eller kildevæld i
19
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0021.png
Natura 2000-områder indgår i ansøgningen.
Det er kun muligt at få tilskud til GLM landskabselementer, såfremt de kan plejes med afgræsning
eller slæt.
Årsagerne til ændringen og/eller gennemførelsesvanskeligheder, som berettiger ændringen
Ændring 1:
Det har vist sig uhensigtsmæssigt, at der er HNV arealer inden for Natura 2000, som ville kunne
opnå tilsagn, såfremt de var beliggende uden for Natura 2000. Denne ændring forhindrer en sådan forskel,
og vurderes at være til gavn for effekten af ordningen.Ændring
2:
Ændring vedr. 2 ha grænse på
bedriftsniveau indføres for at reducere de administrative omkostninger på ordningen, set i forhold til
effekten og det udbetalte beløb til landmanden. Undtaget er særligt vigtige naturtyper.
Ændring 3:
Programteksten er gjort tydelig i forhold til EU Kommissionens retningslinjer vedrørende
tilskud til GLM landskabselementer.
1.1.5.4.2. De forventede effekter af ændringen
For HNV-ændringen gælder, at arealer med høj naturværdi inden for Natura 2000, men uden for den særlige
udpegning (første prioritet) nu kan imødekommes. Det fremmer målretningen mod de arealer, som har den
bedste naturkvalitet.
1.1.5.4.3. Ændringens indvirkning på indikatorer
Ændringerne forventes ikke at have væsentlig effekt på indikatorerne, men de forventes at kunne fremme
målopfyldelse af hektarmål for støtteordningen.
1.1.5.4.4. Forholdet mellem ændringen og partnerskabsaftalen
Ændringen har ingen betydning for partnerskabsaftalen mellem Danmark og EU-Kommissionen.
1.1.5.5. 05 Ændring af M11 Økologisk arealtilskud
1.1.5.5.1. Årsager og/eller gennemførelsesproblemer, der berettiger ændringen
Arten af den ændring, der foreslås
20
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0022.png
Konsekvensrettelser i beskrivelsen af baseline.
Årsagerne til ændringen og/eller gennemførelsesvanskeligheder, som berettiger ændringen
Der foretages konsekvensrettelser i beskrivelsen af baseline som følge af den nye KO- og GLM-
bekendtgørelse.
1.1.5.5.2. De forventede effekter af ændringen
Ændringen forventes ikke at have nogen effekt.
1.1.5.5.3. Ændringens indvirkning på indikatorer
Ændringen har ikke indvirkning på programmets indikatorer.
1.1.5.5.4. Forholdet mellem ændringen og partnerskabsaftalen
Ændringen har ingen betydning for partnerskabsaftalen mellem Danmark og EU-Kommissionen.
1.1.5.6. 06 Ændring af M15 Forpligtigelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse
(artikel 34).
1.1.5.6.1. Årsager og/eller gennemførelsesproblemer, der berettiger ændringen
Arten af den ændring, der foreslås
Tilskud til aktiviteten ”Udlæg til urørt skov” tages ud af programmet.
Der indføres engangskompensation for støtte til bevaring af gamle træer på grund af indgrebets
permanente karakter.
Der indføjes krav om mærkning af gamle træer med tilskud og satserne reguleres som følge heraf.
Årsagerne til ændringen og/eller gennemførelsesvanskeligheder, som berettiger ændringen
Der indføres en national ordning til aktiviteten ”Udlæg til urørt skov”. Det forventes at kunne smidiggøre
21
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0023.png
regelsættet og derved gøre aktiviteten mere attraktiv. Indsatsen vil have væsentlig effekt på biodiversiteten
og have stor effekt i forhold til at fremme forholdene for en lang række truede arter. Det er besluttet at
udlægge arealer i eksisterende skov til urørt skov og anden biodiversitetsskov, så der samlet opnås 25.000
ha biodiversitetsskov, heraf 13.300 ha ny skov. Herefter vil der være i alt 19.100 ha urørt skov (med og
uden pleje – fx græsning) og 5.900 ha anden biodiversitetsskov. Det forventes at kunne smidiggøre
regelsættet og derved gøre aktiviteten mere attraktiv. Tilskud til udlæg til urørt skov tages derfor ud af
programmet for at sikre demarkation.
Det har været svært at få lodsejere til at indgå frivillige aftaler, herunder aftaler om sikring af
skovnaturtyper, specielt hvor indgrebet har haft permanent karakter. Det er de danske myndigheders
vurdering, at en væsentlig årsag hertil er, at kompensationen for indgrebene har været spredt ud over mange
år.
Engangsudbetaling til bevarelse af gamle træer forventes p.g.a. indgrebets permanente karakter at være mere
i overensstemmelse med skovejernes ønsker, og dermed forventes aktiviteten at blive mere attraktiv.
Tilskuddene er tilpasset som følge af inddragelse af det ekstra krav om mærkning og vedligeholdelse af
mærkning.
1.1.5.6.2. De forventede effekter af ændringen
Med muligheden for enkeltudbetaling forventes øget søgning til bevaring af gamle træer. Med den øgede
søgning til foranstaltningen og en mere attraktiv national ordning til Udlæg til urørt skov forventes bedre
muligheder for at efterleve habitatdirektivernes hensigter.
Kravet om mærkning af gamle træer med tilskud forventes at medføre større opmærksomhed fra alle, der
udfører arbejde i skoven og risikoen for uhensigtsmæssige tiltag reduceres. Samtidig øges
kontrollerbarheden.
1.1.5.6.3. Ændringens indvirkning på indikatorer
At støtte til udlæg til urørt skov udgår af programmet har betydning for programmets indikatorer, hvor
ordningens forventede output er ændret.
1.1.5.6.4. Forholdet mellem ændringen og partnerskabsaftalen
Ændringen har ingen betydning for partnerskabsaftalen mellem Danmark og EU-Kommissionen.
22
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0024.png
1.1.5.7. 07 Lukning af M16a Samarbejde om bæredygtig produktion af biomasse. (Hvilende ordning)
1.1.5.7.1. Årsager og/eller gennemførelsesproblemer, der berettiger ændringen
Arten af den ændring, der foreslås
Ordningen tages ud af programmet.
Årsagerne til ændringen og/eller gennemførelsesvanskeligheder, som berettiger ændringen
I den politiske aftale om udmøntning af landdistriktsprogrammet i 2017-2020 er der ikke prioriteret midler
til ordningen, og den har ikke været aktiveret i perioden 2014-2016.
Som en del af fødevare- og landbrugpakken af 22. december 2016 er det besluttet at tilføre midler til Det
Nationale Bioøkonomipanel, der har til formål at rådgive om, hvordan man konkret kan fremme
bioøkonomien i Danmark. Det Nationale Bioøkonomipanel er pt. under revision, med fokus på at gøre
panelet mere effektivt og med et stærkere fokus på erhvervspotentialer. Indtil videre har panelet lanceret
anbefalinger relateret til bl.a. værdikæder baseret på gul biomasse (fx halm), grøn biomasse (fx græs), blå
biomasse (primært muslinger og tang) og organisk affald fra husholdninger og servicesektoren.
Der er bl.a. på baggrund af panelets anbefalinger blevet bestilt en vidensyntese om grøn biomasse hos
Aarhus Universitet, som forventes leveret i oktober 2016. Vidensyntesen skal bl.a. anvendes til at
kvalificere fremtidig politikudvikling, der bl.a. vedrører værdikæder baseret på grønne biomasser (såsom
f.eks. ift. målrettet regulering og drivhusgasreduktioner), samt belyse grundlaget for nye indtægtskilder for
landbruget.
Regeringen har desuden besluttet at fremsætte et lovforslag om indførelse af et teknologineutralt
iblandingskrav på 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer i energiforbruget til transport gældende fra 2020.
1.1.5.7.2. De forventede effekter af ændringen
Ændringen vil betyde, at der ikke kan gives tilskud til pilotprojekter og samarbejdsprojekter, der har til
formål at udvikle dansk bioøkonomi, under landdistriktsprogrammet. Ordningen har dog været hvilende i
perioden 2014-2016.
1.1.5.7.3. Ændringens indvirkning på indikatorer
Ændringen har ingen nævneværdig betydning for indikatorerne.
23
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0025.png
1.1.5.7.4. Forholdet mellem ændringen og partnerskabsaftalen
Enkelte afsnit i partnerskabsaftalen skal justeres som følge af, at denne ordning udgår af programmet.
Omtale af ordningen skal således slettes under enkelte tematiske mål og under afsnittet om ”Bioøkonomi”.
1.1.5.8. 08 Ændring af kapitel 15 Ordninger om gennemførelse af programmet
1.1.5.8.1. Årsager og/eller gennemførelsesproblemer, der berettiger ændringen
Arten af den ændring, der foreslås
Beskrivelsen af programmets forvaltnings- og kontrolstruktur i kapitel 15 Ordninger om
gennemførelse af programmet er revideret som følge af organisationsændringer på Miljø- og
Fødevareministeriets område.
Årsagerne til ændringen og/eller gennemførelsesvanskeligheder, som berettiger ændringen
Naturstyrelsen deles pr. 1. juli 2016 i to selvstændige styrelser. Den ene, Naturstyrelsen, skal primært
forvalte Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemføre projekter til gavn for
biodiversitet og friluftsliv. Den anden, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning skal primært være
overordnet statslig myndighed på vand- og naturområdet. Pr. 1. juli 2016 overtager Styrelsen for Vand- og
Naturforvaltning de opgaver relateret til forvaltningen af det danske landdistriktsprogram, der hidtil er
varetaget af Naturstyrelsen. Der foretages som følge heraf konsekvensrettelser i kapitel 15, samt i øvrige af
programmets kapitler.
NaturErhvervstyrelsen gennemfører pr. 1. august 2016 en organisationsændring som følge af regeringens
beslutning om flytning af dele af styrelsen til Augustenborg i Sønderjylland. Der foretages som følge heraf
konsekvensrettelser i kapitel 15, samt i øvrige af programmets kapitler.
1.1.5.8.2. De forventede effekter af ændringen
Organisationsændringerne forventes ikke at have nogen effekt for gennemførelsen af
landdistriktsprogrammet.
1.1.5.8.3. Ændringens indvirkning på indikatorer
Organisationsændringerne har ikke indvirkning på programmets indikatorer.
24
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0026.png
1.1.5.8.4. Forholdet mellem ændringen og partnerskabsaftalen
Organisationsændringerne vil medføre konsekvensrettelser i partnerskabsaftalen mellem Danmark og EU-
Kommissionen.
1.1.5.9. 09 Ændring af Bilag 3 til landdistriktsprogrammet
1.1.5.9.1. Årsager og/eller gennemførelsesproblemer, der berettiger ændringen
Arten af den ændring, der foreslås
Bilag 3 til landdistriktsprogrammet er opdateret vedr. beskrivelsen af sammenhængen til nationale
strategier og planer, sammenhæng til EU-strategier og planer samt baseline og
krydsoverensstemmelse.
Årsagerne til ændringen og/eller gennemførelsesvanskeligheder, som berettiger ændringen
Beskrivelsen af sammenhængen til nationale strategier og planer er opdateret som følge af de seneste
politiske beslutninger og initiativer, herunder uden for landdistriktsprogrammet.
Beskrivelsen af sammenhængen til EU-strategier og planer er opdateret som følge af ordninger, der udgår af
programmet samt nationale politiske beslutninger.
Beskrivelsen af baseline og krydsoverenstemmelse er justeret som følge af randzonelovens ophævelse samt
den nye KO- og GLM-bekendtgørelse.
1.1.5.9.2. De forventede effekter af ændringen
Der forventes ingen effekt af ændringen.
1.1.5.9.3. Ændringens indvirkning på indikatorer
Ændringen har ingen indvirkning på programmets indikatorer.
25
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0027.png
1.1.5.9.4. Forholdet mellem ændringen og partnerskabsaftalen
Ændringen har ingen betydning for partnerskabsaftalen mellem Danmark og EU-Kommissionen.
26
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0028.png
2. M
EDLEMSSTAT ELLER ADMINISTRATIV REGION
2.1. Geografisk område omfattet af programmet
Geografisk område:
DK - National
Beskrivelse:
Programmet dækker hele Danmarks areal svarende til 42.895 km2.
2.2. Klassificering af regionen
Beskrivelse:
Klassifikation af de fem regioner i Danmark sker i henhold til Kommissionens gennemførelsesafgørelse
C(2014) 974 af 18. februar 2014 om opstilling af listen over regioner, der er berettigede til støtte fra Den
Europæiske Fond for Regionaludvikling og Den Europæiske Socialfond, og over medlemsstater, der er
berettigede til støtte fra Samhørighedsfonden, i perioden 2014-2020. Afgørelsen gælder også støtte fra Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. I henhold til artikel 2 i denne afgørelse er
region DK02-Sjælland udpeget som overgangsregion, mens de andre fire regioner i Danmark, DK01-
Hovedstaden, DK03-Syddanmark, DK04-Midtjylland og DK05-Nordjylland, er udpeget som udviklede
regioner i henhold til artikel 3.
Region Sjælland udpeges som transitionsregion i perioden 2014-2020, eftersom regionen havde et BNP pr.
indbygger (PPS) i perioden 2007-2009 på 87,3 pct. af EU-27-gennemsnittet. Niveauet for BNP pr.
indbygger i Danmark lå i år 2011 klart højest i region Hovedstaden og klart lavest i region Sjælland, mens
de tre øvrige regioner befandt sig på omtrent samme niveau (Kilde Danmarks Statistik). Generelt har region
Sjælland de samme udfordringer som de øvrige regioner. Det gælder således, at ledigheden i Region
Sjælland er på niveau med landsgennemsnittet (knap 6 pct. i marts 2013). Etableringsraten er lidt lavere i
region Sjælland (7,2 pct.) end på landsplan (7,6 pct., 2010). Både andelen, der forventes at fuldføre mindst
en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, er mindre end på landsplan. Endvidere er der blandt
de 25-34 årige i regionen lidt færre med mindst en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse.
Region Sjællands vækstudfordringer og de konkrete tiltag, som skal til for at løse dem, adskiller sig
imidlertid ikke væsentligt fra de øvrige regioner. Programmet dækker derfor alle fem regioner i Danmark på
lige fod.
For definitionen af begrebet landdistrikter som benævnt i forordning (EU) 1305/2013 henvises til afsnit 8.1.
27
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0029.png
3. F
ORUDGÅENDE EVALUERING
3.1. Beskrivelse af processen, herunder tidspunktet for vigtige begivenheder, foreløbige rapporter, i
forhold til nøgleetaper i udviklingen af programmer til udvikling af landdistrikterne.
NaturErhvervstyrelsen har efter udbud valgt konsulentfirmaet COWI A/S som ekstern evaluator for
programmet (LDP). Vedlagt ses ex ante rapporten (bilag 7) og en oversigt over rapportens anbefalinger og
styrelsens reaktion herpå følger i afsnit 3.2. Ex ante evaluator har leveret en række input til
programmeringsprocessen, herunder 11 møder med nøgleinteressenter november 2012-januar 2013,
rådgivningsbidrag til SWOT og programmeringsproces 18. januar 2013, ex ante evaluering af første udkast
til SWOT- og behovsanalyse 8. februar 2013, validering af udkast til SWOT og situationsanalyse 14. juni
2013, feedback til Naturerhvervsstyrelsen 26. august 2013 (Udkast til LDP af 8. juli 2013), foreløbigt udkast
til ex ante evalueringsrapport 22. november 2013 (Udkast til LDP af 16. oktober 2013), udkast til ex ante
evalueringsrapport 20. december 2013, endelig ex ante evalueringsrapport den 27. marts 2014 (udkast til
LDP af 3. marts 2013), samt diverse ledsagende møder med NaturErhvervstyrelsen og interessenter.
28
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0030.png
3.2. Struktureret tabel, der indeholder forhåndsevalueringshenstilingerne, og hvordan de er blevet
håndteret.
Titel på (eller henvisning til) henstillingen
Anbefaling 01
Anbefaling 02
Anbefaling 03
Anbefaling 04
Anbefaling 05
Anbefaling 06
Anbefaling 07
Anbefaling 08
Anbefaling 09
Anbefaling 10
Anbefaling 11
Anbefaling 12
Anbefaling 13
Anbefaling 14
Anbefaling 15
Anbefaling 16
Anbefaling 17
Anbefaling 18
Anbefaling 19
Anbefaling 20
Anbefaling 21
Anbefaling 22
Henstillingskategori
SWOT-analysen og behovsvurdering
SWOT-analysen og behovsvurdering
SWOT-analysen og behovsvurdering
SWOT-analysen og behovsvurdering
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Dato
29
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0031.png
Anbefaling 23
Anbefaling 24
Anbefaling 25
Anbefaling 26
Anbefaling 27
Anbefaling 28
Anbefaling 29
Anbefaling 30
Anbefaling 31
Anbefaling 32
Anbefaling 33
Anbefaling 34
Anbefaling 35
Anbefaling 36
Anbefaling 37
Anbefaling 38
Anbefaling 39
Anbefaling 40
Anbefaling 41
Anbefaling 42
Anbefaling 43
Anbefaling 44
Anbefaling 45
Anbefaling 46
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Andet
Ordninger om gennemførelse af programmet
Ordninger om gennemførelse af programmet
Ordninger om gennemførelse af programmet
Ordninger om gennemførelse af programmet
Ordninger om gennemførelse af programmet
30
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0032.png
3.2.1. Anbefaling 01
Henstillingskategori: SWOT-analysen og behovsvurdering
Dato:
Emne:
Beskrivelse af henstillingen
Det anbefales at udbygge analysen af problemstillinger i forhold til ligestilling mellem mænd og kvinder og
anti-diskrimination.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
NAER tager anbefalingen til efterretning. Ikke-diskrimination og tilgængelighed for personer med handicap
er et generelt princip i det danske samfund, og der findes danske retsregler om forskelsbehandling og
tilgængelighed, som projekterne under ESI-fondene skal overholde. En analyse heraf fremgår i øvrigt af
Partnerskabsaftalen for alle fire ESI-fonde
3.2.2. Anbefaling 02
Henstillingskategori: SWOT-analysen og behovsvurdering
Dato:
Emne:
Beskrivelse af henstillingen
Det anbefales at definere "innovation" i programmet.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Begrebet innovation ønskes ikke begrænset unødigt i programmet, idet det af hensyn til innovationen bør
lades være åbent for en vis fortolkning. En yderligere begrænsning af innovationsområdet kan forekomme
på bekendtgørelsesniveau
3.2.3. Anbefaling 03
Henstillingskategori: SWOT-analysen og behovsvurdering
31
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0033.png
Dato:
Emne:
Beskrivelse af henstillingen
Det anbefales at angive en begrundelse for ikke at anvende tre af de fælles kontekstindikatorer.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
EU Kontekstindikator 9 (Poverty rate), 33 (Farming intensity) og 38 (Protected Forest) indgår ikke i swot
analysen i programmet, idet den med indikatorerne anvendte statistiske tilgang ikke anvendes i Danmark.
Situationen på de tre relaterede områder beskrives ved brug af nationale indikatorer
3.2.4. Anbefaling 04
Henstillingskategori: SWOT-analysen og behovsvurdering
Dato:
Emne:
Beskrivelse af henstillingen
Det anbefales at konsolidere SWOT gennem tydeliggørelse af systematik og konsistens mellem
situationsbeskrivelse og opstilling under de fire kategorier samt opsamlende analyse inklusive behandling
af tværgående elementer.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Swot teksten er revideret og et opsamlende analyseafsnit er indføjet
3.2.5. Anbefaling 05
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Anbefalinger relateret til programmets relevans og sammenhæng
Beskrivelse af henstillingen
32
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0034.png
Vi anbefaler at strategien i programmet tilføjes et nyt afsnit, hvor der gives en samlet beskrivelse af
prioriteringen af målene i programmet og så vidt muligt indikation af ambitionsniveauet for hvert enkelt
mål. Fordelingen af budgettet bør være tydeligt forbundet med indholdet i dette afsnit.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
I et afsnit om valg af behov og mål redegøres der for den valgte tilgang. Fordelingen af budgettet stemmer
overens med tilgangen
3.2.6. Anbefaling 06
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Anbefalinger relateret til programmets relevans og sammenhæng
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at der udarbejdes en mere detaljeret beskrivelse af hvordan man undgår overlap med indsatser
til fremme af innovation og vækst i mindre virksomheder (prioritetsakse 1 og 2 i
Regionalfondsprogrammet).
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Tages til efterretning. Beskrivelsen af komplementaritet mellem landdistriktsprogrammet og
regionalfondsprogrammet er blevet opdateret ultimo marts 2014.
3.2.7. Anbefaling 07
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Anbefalinger relateret til programmets relevans og sammenhæng
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at mulighederne for at udvælge særlige områder, hvor der vil blive koordineret med
Regionalfondsprogrammet, beskrives yderligere. Både i forhold til vækst og innovation for virksomheder
33
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0035.png
inden for fødevareområdet, og i forhold til samspillet med videninstitutioner.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
NAER tager anbefalingen til efterretning. Der indgår en kort beskrivelse af mulig synergi mellem bl.a.
landdistriktsprogrammet og regionalfondsprogrammet. Der vurderes ikke derudover at være behov for at
udvælge særlige områder indenfor programmet, hvor der vil blive koordineret med
regionalfondsprogrammet
3.2.8. Anbefaling 08
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Anbefalinger relateret til programmets relevans og sammenhæng
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at der redegøres for hvordan det sikres, at der ikke støttes overlappende indsatser, og hvordan
synergifordele sikres realiseret i forhold til LIFE-programmet.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Er efterkommet. I programmet indgår information om demarkation mellem arealordningerne samt
overordnet beskrivelse af muligheder for at kombinere støtteordningerne. Der indgår endvidere beskrivelse
af mulig synergi og komplementaritet mellem de forskellige programmer. Det vil blive overvejet at forfølge
bedre synergier fremadrettet mellem LDP og LIFE+ projekter.
3.2.9. Anbefaling 09
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Anbefalinger relateret til programmets relevans og sammenhæng
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at det præciseres hvilke bidrag programmet vil give til opfyldelsen af målsætningerne i den
34
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0036.png
nationale strategi og de nationale planer. Afsnittet i programteksten (s. 240-243) er ikke ensartet bygget op
for hver strategi eller plan, og der anvendes lidt upræcise formuleringer som ”det overvejes at fremme disse
tiltag i det kommende program”, og ”landdistriktsprogrammet forventes at understøtte.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Afsnittet er opdateret, og sammenhængen mellem programmets foranstaltninger og nationale strategier og
planer illustreres i bilag
3.2.10. Anbefaling 10
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Anbefalinger relateret til programmets relevans og sammenhæng
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at det for hver foranstaltning konsekvent dokumenteres og forklares, hvordan foranstaltningen
konkret bidrager til innovation, miljø-, natur- og klimahensyn.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Er efterkommet ved særskilt beskrivelse af, hvorledes de tværgående mål vi blive adresseret. Programmets
indsatser relateret til landbrug, skovbrug og fødevareproduktion er tilrettelagt således, at de bidrager til at
opfylde miljø-, natur-, klima- eller dyrevelfærdsmæssige målsætninger. Der er fastsat konkrete miljømål for
disse indsatser jf. tabel over interventionslogik. Miljøministeriet har bidraget med at definere effekter på
natur-, miljø- og klimaområdet
3.2.11. Anbefaling 11
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Anbefalinger relateret til programmets relevans og sammenhæng
Beskrivelse af henstillingen
35
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0037.png
Vi anbefaler i forhold til målsætningen om øget økologisk produktion gennem et større økologisk areal, at
det vurderes, om det samlede program giver tilstrækkelig stærk tilskyndelse til at omlægge til økologisk
jordbrug.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Tages til efterretning. Der pågår p.t. et servicetjek af den samlede danske økologiindsats ifm. evaluering af
Økologisk Handlingsplan 2020. Her ses på det samlede billede af tiltag, der vil kunne støtte bedst muligt op
om regeringens målsætning om en fordobling. Indspil fra dette servicetjek af økologiindsatsen vil indgå i
programmet for årene 2016-2020
3.2.12. Anbefaling 12
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Anbefalinger relateret til programmets relevans og sammenhæng
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at der gennemføres et systematisk tjek i forhold til alle foranstaltninger, som har arealstøtte,
for at sikre at der ikke er overlap i forhold til de endelige grønningsregler (når disse er fastlagt). Desuden
kan det overvejes at gøre en yderligere indsats for at klargøre samspillet mellem de forskellige
foranstaltninger, som har arealstøtte indbyrdes og i forhold til den direkte støtte under søjle I.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Imødekommet. Grønne krav samt bestemmelserne om, at man skal undgå overlappende kompensation er
nærmere beskrevet i kapitel 8.1. Herved sikres mod dobbeltstøtte. De relevante støttesatser er fastlagt med
hensyntagen til, om de kombineres med den direkte støtte. I programmet beskrives endvidere, hvordan
indbyrdes samspil mellem de forskellige foranstaltninger sikres
3.2.13. Anbefaling 13
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: LEADER
36
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0038.png
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler at styrke og præcisere generelle retningslinjer og vejledning af de lokale aktionsgrupper, for at
sikre mulighed for kvalificeret vurdering af forretningsplaner, redskaber til udvælgelse af bedste projekter,
fremme af tværgående samarbejde og erfaringsopsamling.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Vil blive efterkommet. Fælles retningsliner for forretningsplaner og projektudvælgelse vil blive udarbejdet
ved bekendtgørelse/vejledning. LAG´ernes sekretariatsbistand vil blive fagligt styrket gennem
koordinatorklynger
3.2.14. Anbefaling 14
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: LEADER
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at processen fra lokale partnerskaber til godkendt lokal aktionsgruppe og lokal
udviklingsstrategi beskrives præcist. Herunder hvilke rammer der etableres for processen for at sikre, at der
er åbenhed for nye aktører og at der bygges på tidligere erfaringer.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Beskrivelse heraf fremgår af det endelige programforslag. Processen vil bygge på tidligere erfaringer og
åbenhed overfor nye aktører
3.2.15. Anbefaling 15
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: LEADER
Beskrivelse af henstillingen
37
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0039.png
Vi anbefaler, at der tilføjes en beskrivelse af hvordan overvågning og evaluering af de programspecifikke
indikatorer vedrørende LEADER vil blive sammenholdt med de andre CSF fonde, herunder Hav- og
Fiskerifonden
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
En sammenholdning heraf vil blive foretaget som led i overvågningen og evalueringen af programmet
3.2.16. Anbefaling 16
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Landdistriktsnetværk
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at det uddybes, hvordan stakeholders, herunder relevante grupper i fødevaresektoren indgår i
det nationale landdistriktsnetværk, dvs. deres konkrete rolle og involveringsomfang.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Er efterkommet. Det fremgår af beskrivelsen af organiseringen af netværksindsatsen.
3.2.17. Anbefaling 17
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Landdistriktsnetværk
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at der udarbejdes en uddybende beskrivelse i programmet af, hvordan det nationale
landdistriktsnetværk vil bidrage til information, kapacitetsopbygning, udveksling af viden/erfaring,
dataindsamling og spredning af god praksis i netværkets aktiviteter
38
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0040.png
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
En handlingsplan vil blive udarbejdet men vil ikke indgå i landdistriktprogrammet. Information om krav til
handlingsplanen fremgår
3.2.18. Anbefaling 18
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Omstilling til økologi i de offentlige køkkener (art. 14)
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler at beskrivelsen af sammenhængen mellem at opkvalificere viden om økologi, og øget
efterspørgsel og udvikling i den økologiske sektor uddybes og forbedres.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Tages til efterretning. Den øgede viden som økologiske producenter opnår om økologi vil øge deres
efterspørgsel efter økologi, da det formodes at et øget vidensniveau om hvorfor økologiske produkter er
dyrere giver et øget incitament til at købe økologisk
3.2.19. Anbefaling 19
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Økologisk investeringsstøtte (art. 17)
Beskrivelse af henstillingen
Økologisk investeringsstøtte (art. 17)
Vi anbefaler at målrette indsatsen til udvalgte områder, hvor der findes veldoku menterede nye teknologier
som er forenelige med økologisk produktion. Og som både er effektive i forhold til at give væsentlig positiv
effekt i forhold til klima, dyrevelfærd mm., og samtidig er effektive i forhold til at forbedre rentabiliteten for
den enkelte landmand
39
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0041.png
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Tages til efterretning. En teknologiliste til brug for ordningen vil blive opdateret før hver ansøgningsrunde.
På denne liste fremgår hvilke teknologier, der kan søges tilskud til.
3.2.20. Anbefaling 20
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Investeringer til fremme af bioøkonomi (art. 17) (hvilende)
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at målrette indsatsen til udvalgte områder, hvor der er veldokumenterede nye teknologier, som
både er effektive i forhold til at give væsentligt positiv miljøeffekt og samtidig effektive i forhold til at
forbedre rentabiliteten for den enkelte landmand.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Miljø- og Fødevareministeriet har nedsat et nationalt bioøkonomipanel der bl.a. skal komme med
anbefalinger til hvordan landdistriktsprogrammet bedst muligt (både i forhold til miljø og rentabilitet for
landmanden) understøtter udviklingen af bioøkonomi og biomasseproduktion i Danmark. Indsatsen for
investeringer til fremme af bioøkonomi vil blive målrettet som følge af panelets anbefalinger
3.2.21. Anbefaling 21
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Ikke produktionsfremmende investeringer for natur og miljø (art. 17)
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler at præcisere indholdet af indsatsen på de udvalgte områder, og sikre faglig dokumentation for
virkningen af aktiviteterne på natur, miljø og klima. Vi vurderer, at det vil være relevant at målrette
indsatsen mod de tiltag, som giver de mest omkostningseffektive resultater i forhold til natur, miljø og
40
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0042.png
klima.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Samspil og prioriteringskriterier er præciseret yderligere i det endelige programudkast. Støtte i medfør af de
to artikler 17(1d) og 28 udbydes i samarbejde med Miljøministeriet i en kombineret, integreret projekt- og
arealstøtteordning for støtte til både etablering og fastholdelse af vådområde, Natura 2000 status eller
ekstensivering af landbrug på lavbundsjord
3.2.22. Anbefaling 22
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Tilskud til investeringer inden for fødevaresektoren (art.17, LEADER)
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler at der som hjælp til de lokale aktionsgrupper udformes generelle redskaber til vurdering af
virksomheders levedygtighed f.eks. gennem vurdering af strategi og forretningsplaner.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Tages til efterretning. Fælles retningsliner for forretningsplaner vil blive udarbejdet ved
bekendtgørelse/vejledning. LAG´ernes sekretariatsbistand vil blive fagligt styrket gennem
koordinatorklynger
3.2.23. Anbefaling 23
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Genopretning af landbrugets produktionspotentiale (art. 18) (hvilende)
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler at forberede et beredskab bestående af detaljerede støttemuligheder, og bestemmelser og krav,
41
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0043.png
som kan aktiveres inden for kort tid, hvis det bliver aktuelt. Vi vurderer det afgørende at foranstaltningen
kan aktiveres målrettet, hurtigt og administrativt enkelt, såfremt den skal leve op til sit formål.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Enig i behovet. Det vil indgå i de videre overvejelser for implementering af programmet
3.2.24. Anbefaling 24
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Etablering af skov (art. 22)
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler en mere klar prioritering og målretning af indsatsen mod udvalgte typer skov, som er særlig
omkostningseffektiv i forhold til at opnå de ønskede resultater på natur, miljø og klima.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Tages til efterretning. I netop gennemført evaluering er er det dokumenteret at foranstaltningen når de
ønskede mål, både hvad angår natur, miljø og klima. Det er de danske myndigheders vurdering, at flatrate-
modellen virker omkostningseffektivt med den flersidige målsætning.
3.2.25. Anbefaling 25
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Støtte til genopretning af skader på private og offentlige skove (art. 24)(hvilende)
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler en mere klar prioritering i forhold til de øvrige skovforanstaltninger for at sikre, at den samlede
skovindsats er omkostningseffektiv i forhold til at opnå de ønskede resultater på natur, miljø og klima.
42
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0044.png
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Tages til efterretning. Ordningen er en katastrofeordning, der kun skal aktiveres ved væsentlige stormskader
på de danske skove. De skadede arealer er en mulig genvej for hurtigere at omstilling til mere naturnære og
miljø- og klimavenlige skove. Ordningen blev evalueret i 2012.
3.2.26. Anbefaling 26
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Investeringer som forbedrer skovens tilpasningsevne og miljømæssige værdi (art. 25)
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler en mere klar prioritering og målretning af indsatsen mod udvalgte typer investeringer i skov,
som er særlig omkostningseffektiv i forhold til at opnå de ønskede resultater på natur, miljø og klima.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Tages til efterretning. I foranstaltningen er der allerede indført udvælgelseskriterier for den miljømæssigt
højeste nytteværdi
3.2.27. Anbefaling 27
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Fastholdelse af vådområde-, Natura 2000- og lavbundsprojekter (art. 28)
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler at præcisere samspillet til foranstaltningen ikke produktionsfremmende investeringer, herunder
hvordan der sikres tilstrækkelig fremdrift og samspil mellem de forskellig projektfaser. Vi vurderer at det vil
være relevant at målrette indsatsen mod de områder, hvor der kan opnås de mest omkostningseffektive
resultater i forhold til natur, miljø og klima.
43
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0045.png
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Er efterkommet. Samspil og prioriteringskriterier er præciseret yderligere i det endelige programudkast.
Støtte i medfør af de to artikler 17(1d) og 28 udbydes i samarbejde med Miljøministeriet i en kombineret,
integreret projekt- og arealstøtteordning for støtte til både etablering og fastholdelse af vådområde, Natura
2000 status eller ekstensivering af landbrug på lavbundsjord
3.2.28. Anbefaling 28
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Pleje af natur og græsarealer (art. 28)
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler at præcisere samspillet til øvrig arealbaseret støtte.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Samspil og kombinationsmuligheder er præciseret yderligere i det endelige programudkast
3.2.29. Anbefaling 29
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Økologisk arealtilskud (art. 29)
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler at præcisere samspillet til øvrig arealbaseret støtte. Specifikt i forhold til målsætningen om en
væsentlig forøgelse af det økologiske areal vurderer vi, at det kan være nødvendigt at se nærmere på
samspillet mellem alle foranstaltninger som har relation til økologi for at øge pålideligheden og effekten af
denne foranstaltning. Med udgangspunkt i den nuværende beskrivelse af program og foranstaltninger
vurderer vi, at det er meget usikkert om der vil ske en fordobling af det økologiske areal i løbet af
programperioden.
44
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0046.png
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Imødekommet. Det fremgår af landdistriktsprogrammet, at det ikke er muligt at kombinere økologisk
arealtilskud på markniveau med andre foranstaltninger under miljø- og klimavenligt landbrug, men at det er
muligt at kombinere tilskuddet med den direkte støtte under søjle I. Med de nye differentierede
tilskudsmuligheder og højere satser er det forventningen, at ordningen fremadrettet vil støtte endnu bedre op
om både omlægning til og fastholdelse af økologiske arealer
3.2.30. Anbefaling 30
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Betalinger for krav om obligatoriske randzoner (art. 30)
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler at der iværksættes analyser mv. for at opnå bedre viden om de præcise effekter af randzonerne
på biodiversitet og udledninger.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Miljø- og Fødevareministeriet har igangsat flere analysearbejder, der skal forbedre vidensniveauet for at
kunne optimere effekterne, eks. ved en målrettet placering og ved et mere intelligent design og udnyttelse af
randzoner.
3.2.31. Anbefaling 31
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Tilskud til miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (art. 34)
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler at præcisere beskrivelsen af samspillet til øvrige foranstaltninger, som påvirker vilkårene for
skovdrift og afvejningen mellem skoves udnyttelse som produktiv ressource og bevaring af natur og
45
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0047.png
biodiversitet.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Foranstaltningen er til rettet til at sikre efterlevelse af habitatdirektiverne. Målet er at sikre udpegede
naturtyper og levesteder for truede dyr.
3.2.32. Anbefaling 32
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Omstilling til bioøkonomi/Samarbejde mellem aktører i forsyningskæden om bæredygtig produktion
af biomasse til brug i fødevarer, energiproduktion og industriprocesser (art. 35)(hvilende)
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler generel opstramning og præcisering af indholdet og mål for foranstaltningen. Det bør overvejes
konsekvent at målrette indsatsen til udvalgte områder (geografisk og emnemæssigt), hvor der er særlige
perspektiver i at etablere nye samarbejder som kan transformeres til konkrete resultater. Det kan overvejes
at slå foranstaltningen sammen med samarbejdsprojekter for erhvervsudvikling.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Tages til efterretning. Miljø- og Fødevareministeriet har nedsat et nationalt bioøkonomipanel der bl.a. skal
komme med anbefalinger til hvordan landdistriktsprogrammet bedst muligt understøtter udviklingen af
bioøkonomi og biomasseproduktion i Danmark. Indsatsen for omstilling til bioøkonomi vil blive målrettet
som følge af panelets anbefalinger
3.2.33. Anbefaling 33
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Samarbejdsprojekter for erhvervsudvikling (art. 35)
Beskrivelse af henstillingen
46
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0048.png
Vi anbefaler at opstille kriterier for udvælgelsen af projekter, som sikrer udvælgelse af de projekter, som
med størst sandsynlighed vil bidrage til de opstillede mål. Det kan overvejes at slå foranstaltningen sammen
med foranstaltningen omstilling til bioøkonomi.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Tages til efterretning. Styrelsen vil udvikle et pointsystem, der skal bruges til at prioritere ansøgningerne. På
denne led sikres at de bedste projekter udvælges. Foranstaltningen vil også blive anvendt under LEADER-
indsatsen, hvor lokale aktionsgrupper prioriterer mellem projektansøgninger.
3.2.34. Anbefaling 34
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Anbefalinger til måling af fremdrift og programmets resultater
Beskrivelse af henstillingen
Når man sammenligner programmets samlede specifikke mål med de 31 anvendte indikatorer anbefaler vi,
at NAER overveje at opstille indikatorer og mål for følgende vigtige mål, som i det nuværende
programudkast ikke indgår blandt indikatorerne: "bedre dyrevelfærd", "øget fødevaresikkerhed",
"fragmentering af natur" og "naturkvalitet".
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Overvejelser herom vil indgå i det videre arbejde. Mht. fragmentering af natur kan et bud på en indikator
være antal og størrelse af de udpegede § 3 arealer i Danmark. Mht. naturkvalitet kan en indikator være
udviklingen i scorerne i det HNV kort, som danner grundlag for overvågning i programmet, og som
opdateres årligt.
3.2.35. Anbefaling 35
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Anbefalinger til måling af fremdrift og programmets resultater
47
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0049.png
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at såfremt NAER har foretaget en analyse af databehovene, så bør dette fremgår af
programmet, da det kan være med til at styrke begrundelse for valg af systemer, procedurer,
dataindhentningsmekanismer, afrapporteringsmetoder m.v. samt vise, at disse valg matcher behov for- og
tilgængelighed af data. Hvis en sådanne analyse ikke er gennemført anbefales det, at analysen gennemføres,
således at risikoen for udfordringer i programperioden relateret til dataindsamling mindskes og det samtidig
sikres, at moniteringssystemet på bedst mulig vis opsamler relevant data til måling af resultatopnåelse samt
til læring for fremtidige projekter og programmer.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
NaturErhvervstyrelsen er meget opmærksom på behovet for afrapportering. Dette vil indgå i det videre
arbejde med implementering af programmet. I Kommissionens Ekspertkomité for monitorering og
evaluering har der i flere år været drøftelser af indikatorer og hvad, der skal kunne afrapporteres i den nye
programperiode. De berørte kontorer er opmærksomme herpå, på problemerne med at tilvejebringe data og
få tilpasset ansøgningsmaterialet, så oplysningerne indhentes. Et udviklingsarbejde er i gang med henblik på
bedre datafangst i sagsbehandlingssystemet og bedre estimater på økonomiske og miljømæssige effekter af
indsatserne.
3.2.36. Anbefaling 36
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Anbefalinger til måling af fremdrift og programmets resultater
Beskrivelse af henstillingen
I forlængelse af anbefalinger i midtvejsevalueringen af programmet for sidste programperiode er der behov
for forbedringer af det eksisterende datasystem, så der sikres nem dataindsamling, struktureret
dataopbevaring og lettilgængelig og systematisk dataudtræk til Excel i forbindelse med f.eks. dataanalyse,
evalueringer og afrapporteringer (bl.a. den årlige statusrapport som NaturErhvervstyrelsen udarbejder i
samarbejde med Erhvervsstyrelsen og Naturstyrelsen). For at sikre bedst mulig styring af projekter og
aktiviteter under programmet er det væsentligt med mulighed for hurtige løbende udtræk af opdateret
information fra et fælles system.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Tages til efterretning. Midtvejsevalueringen af landdistriktsprogrammet 2007-2013 påpegede, at dataudtræk
48
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0050.png
ikke fungerede optimalt. Det var styrelsen allerede opmærksom på, idet det beroede på selve den måde data
var struktureret på i den bagvedliggende database og væsentligst, at det ikke stod til at lave om i den
daværende periode. En smidigere og mere hensigtsmæssigt opbygning af strukturen i databasen for BTAS
sagsbehandlingssystemet vil forsøges løst ved overgangen til det næste CAP- IT-system. Data fra
Erhvervsstyrelsen og Naturstyrelsen (bortset fra skovordninger) indgår allerede er i det fælles system.
3.2.37. Anbefaling 37
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Anbefalinger til måling af fremdrift og programmets resultater
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at NAER i afsnittet om 'Data og Information' og 'Tidslinje' tydeliggør relevant information og
datakilder og i de tilfælde, hvor disse er beskrevet andet steds i programmet, laver en tydelig henvisning
hertil. Herigennem sikres overskuelighed samt en tydeliggørelse af, at NAER har overblik over databehov
og –kilder, og er opmærksom på væsentligheden heraf.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Tages til efterretning. Data fra ansøgningerne føres over i tre fagsystemer, BTAS (Projekttilskud), MVJ-
TAS (arealtilskud) og TVØM (Ø-støtte). Beskrivelsen af fagsystemerne er opdateret i afsnittet om data og
information.
3.2.38. Anbefaling 38
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Anbefalinger til måling af fremdrift og programmets resultater
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at det uddybes, hvordan, i hvilken form, hvor ofte og af hvem, der kan genereres rapporter, der
opsummerer oplysningerne fra samtlige ansøgere, for at tydeliggøre brugbarheden af disse oplysninger
under og efter programperioden.
49
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0051.png
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Tages til efterretning. Enig i behovet for løbende rapportering. Data genereres på nuværende tidspunkt i
separate sagsbehandlingssystemer for enten areal- eller projektordninger- men ikke som ét samlet udtræk.
Alle økonomiske data, såsom udgifter til tilsagnsgivningen, udbetalinger, investeringsvolumen og andre
oplysninger, der også er indikatorer i programmet, ligger centralt i økonomisystemet TUS.
3.2.39. Anbefaling 39
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Anbefalinger til måling af fremdrift og programmets resultater
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at der trækkes data fra ansøgningerne så tidligt i programperioden som muligt, således disse
data kan understøtte en tidlig overvågningsindsats af programgennemførelsen.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Imødekommes. Et udviklingsarbejde er i gang med henblik på bedre datafangst fra ansøgningsskemaerne
3.2.40. Anbefaling 40
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Anbefalinger til måling af fremdrift og programmets resultater
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at NaturErhvervstyrelsen beskriver hvordan myndigheder, udbetalingsorganet og LAGer har
været involveret i etableringen af systemet, og om – og i så fald hvordan - der er foretaget en udvikling af
disse og andre støttemodtageres kapacitet med henblik på at kunne gøre brug af moniteringssystemet.
Samtidig vil vi gerne påpege vigtigheden af, at NaturErhvervstyrelsen sikrer, at alle aktører, som forventes,
at enten skulle registrere data i systemet eller levere data til registrering får en tilstrækkelig indføring i
systemet og tilhørende databehov. Formålet er at sikre at fejlregistreringer minimeres så vidt muligt og at
krav til dataindregistrering matcher aktørernes muligheder for dataindsamling.
50
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0052.png
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Enig i behovet. Imødekommes i det videre arbejde med implementeringen. Andre relevante myndigheder
involveres ved udviklingen af monitoreringssystemet, herunder Naturstyrelsen og Erhvervsstyrelsen.
Styrelsen anvender et BTAS-sagsbehandlingssystem, dog ikke for skovordningerne, som administreres af
Naturstyrelsen. Det er ikke relevant for støttemodtager at gøre brug af selve monitoreringssystemet – men
de sagsbehandlere, der bruger systemet, registrerer ud fra ansøgningsmaterialet forventede effekter og har
fokus på vigtigheden af korrekt udfyldelse. Der lægges vægt på betydningen af korrekt og fyldestgørende
dataindsamling og indtastning.
3.2.41. Anbefaling 41
Henstillingskategori: Andet
Dato:
Emne: Anbefalinger til måling af fremdrift og programmets resultater
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at evalueringsplanen konsolideres og udbygges, herunder inddrager input fra
fokusgruppemødet d. 19. november 2013.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Imødekommes. En af anbefalingerne fra fokusgruppemødet var, at der er behov for at se mere på de
kvalitative indikatorer for programmets effekt frem for blot de kvantitative indikatorer. Styrelsen har noteret
sig bemærkningerne og vil i løbet af programperioden forsøge at inddrage det aspekt mere. Et andet input
fra fokusgruppemødet var, at der skulle større fokus på sagsbehandlingstiderne for ansøgninger og
udbetalingsanmodninger af hensyn til at sikre fremdriften i programmet. Det kan hertil bemærkes, at
styrelsen er godt undervejs med at etablere et ledelsesinformationssystem, der på månedsbasis vil overvåge
blandt andet sagsbehandlingstiderne for såvel tilsagn som udbetalinger. En tredje anbefaling var at indføre
elektronisk ansøgningsprocedure på alle projektordningerne. Styrelsen vil i den kommende periode arbejde
for at implementere dette
3.2.42. Anbefaling 42
Henstillingskategori: Ordninger om gennemførelse af programmet
51
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0053.png
Dato:
Emne: Anbefalinger relateret til gennemførelse af landdistriktsprogrammet
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at der redegøres mere detaljeret for hver af de tre myndigheders konkrete opgaver, samt
ansvarsfordeling og organisering af samarbejdet og informationsudveksling mellem de tre myndigheder.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Tages til efterretning. Der redegøres kort herfor i et afsnit om programimplementering
3.2.43. Anbefaling 43
Henstillingskategori: Ordninger om gennemførelse af programmet
Dato:
Emne: Anbefalinger relateret til gennemførelse af landdistriktsprogrammet
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at der på foranstaltningsniveau etableres en løbende overvågning af fremdriften, herunder,
administrative udfordringer, interesse for foranstaltningen, kvaliteten af projekter og tempo i
gennemførelsen af projekter, med henblik på at kunne foretage hurtige justeringer, hvis det er nødvendigt
for at sikre de ønskede outputs og resultater. Det bør overvejes at gøre status hvert halve år i starten af
programperioden for at være sikker på at gennemførelsen holdes på sporet.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Enig i behovet. Anbefalingen vil blive taget med i de videre overvejelser om tilrettelæggelsen af
programindsatsen
3.2.44. Anbefaling 44
Henstillingskategori: Ordninger om gennemførelse af programmet
Dato:
Emne: Anbefalinger relateret til gennemførelse af landdistriktsprogrammet
52
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0054.png
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at der udarbejdes et indikativ budget for anvendelsen af teknisk bistand, samt opgørelse af den
forventede dimensionering af de menneskelige og administrative ressourcer, som vil blive anvendt i
programgennemførelsen. Budget og opgørelse kan opstilles på hovedindsatsområder som f.eks.
sagsbehandling, kontrol, kommunikation, rådgivning og netværksaktiviteter. Budget og dimensionering bør
sammenholdes med en vurdering af de forventede behov.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Budget for anvendelsen af teknisk bistand og anvendelsen af administrative ressourcer ved
implementeringen udarbejdes men indføjes ikke i programteksten
3.2.45. Anbefaling 45
Henstillingskategori: Ordninger om gennemførelse af programmet
Dato:
Emne: Anbefalinger relateret til gennemførelse af landdistriktsprogrammet
Beskrivelse af henstillingen
Vi anbefaler, at der redegøres for tidsplanen for gennemførelsen af handlingsplanen med henblik på at
reducere administrative byrder.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
En indikativ tidsplan er udarbejdet for arbejdet. Denne indføjes dog ikke i programmet
3.2.46. Anbefaling 46
Henstillingskategori: Ordninger om gennemførelse af programmet
Dato:
Emne: Anbefalinger relevante for de horisontale temaer
Beskrivelse af henstillingen
53
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0055.png
Vi anbefaler at tydeliggøre baggrunden for, at der ikke er behov for en særlig indsats i forhold til ligestilling
og ikke-diskrimination i det danske landdistriktsprogram.
Hvordan henstillinger er blevet håndteret eller begrundelser for, hvorfor der ikke er blevet taget hensyn til
dem
Tages til efterretning. Ligestilling og ikke-diskrimination er et generelt princip i det danske samfund, og der
findes danske retsregler om forskelsbehandling, som projekterne under ESI-fondene skal overholde. Det er
imidlertid valgte at prioritere programindsatsen efter andre behov som grøn omstilling og grønne jobs, flere
iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne. Det forventes at programindsatsen herfor vil
bidrage til at forfølge målsætningerne om ligestilling og ikke-diskrimination
3.3. Forudgående evalueringsrapport
54
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0056.png
4. SWOT
OG BEHOVSIDENTIFICERING
4.1. SWOT
4.1.1. Omfattende overordnet beskrivelse af den nuværende situation på programmeringsområdet baseret på
fælles og programspecifikke kontekstindikatorer og andre opdaterede kvalitative oplysninger
Beskrivelsen i dette afsnit suppleres af yderligere beskrivelser i bilag 3, herunder af sammenhængen til
relevante nationale og EU strategier og handleplaner, af Europa-Kommissionens fælles kontekstindikatorer
baseret på Eurostat typologi (Fælles kontekstindikatorer, afsnit 4.1.6) samt en oversigt over supplerende
nationale kontekstindikatorer anvendt i teksten i bilag 1.
Socio-økonomisk udvikling og udvikling i landdistrikterne
I dette afsnit belyses situationen for de danske landsdele ud fra en række socio-økonomiske indikatorer. I
analysen benyttes primært Eurostats landdistriktstypologi[1]. Typologien inddeler Danmarks landsdele
(NUTS 3) i tre kategorier: byområder (predominantly urban areas), mellemområder (intermediate areas) og
landdistriktsområder (rural areas). Medmindre andet er angivet, er kilden til data Eurostat og Europa-
Kommissionens database over ”common context indicators”.
Eurostats typologi vil som følge af den valgte geografiske enhed, som er landsdele, skære alle lokalområder i
en given landsdel over én kam. I bilag 3 præsenteres derfor supplerende nationale data vedrørende
befolkning, uddannelse og beskæftigelse i landdistrikterne fra regeringens årlige regional- og
landdistriktspolitiske redegørelse. Redegørelsen indeholder en nyudviklet typologi, der nuancerer billedet af
udviklingen i de danske landdistrikter ved at aggregere fra sogneniveau (LAU2) fremfor landsdelsniveau
(NUTS3). De nationale data skal ses som et supplement til Europa-Kommissionens fælles
kontekstindikatorer og bygger bro til den i landdistriktsprogrammet anvendte definition af begrebet
landdistrikter (afsnit 8.1) og udpegning af LAG-områder (se beskrivelsen af LEADER ordning M19).
Demografi (indikator 1, 2, 3 og 4)
Danmark havde pr. 1. januar 2012 5.573.894 indbyggere fordelt på 42.895 km2. I figur 1 vises hhv.
befolkningsandele og arealandele for de tre typer landsdele.
Som det fremgår af figur 1, udgør befolkningen i landdistriktsområder godt 29 pct. af befolkningen, mens
arealet udgør godt 51 pct. af Danmarks samlede areal. I byområderne er det modsat, da de dækker godt 1,2
pct. af landets areal, men har knap 22 pct. af indbyggerne. I mellemområderne bor knap 49 pct. af
befolkningen på godt 47 pct. af landets areal. Som areal- og befolkningsfordelingen også viser, er
landdistriktsområderne væsentligt tyndere befolket end landet som helhed. I landdistriktsområderne boede
der i 2011 godt 74 personer pr. km2, mens befolkningstætheden for hele landet var på knap 130 personer pr.
km2. Figur 2 viser aldersfordelingen i hhv. landdistriktsområder og landet som helhed.
Som det fremgår af figur 2, er der i landdistriktsområderne en større andel af ældre indbyggere. I
landdistriktsområderne er knap 64 pct. af befolkningen i den erhvervsdygtige alder, mens det er knap 65 pct.
i hele landet. Ligeledes er andelen af ældre borgere, 65+ år, knap 2 procentpoint større i
landdistriktsområderne, og samtidig er andelen af unge og børn lavere i landdistriktsområder.
Aldersstrukturen giver et fingerpeg om, hvordan situationen vil tage sig ud i fremtiden. Med færre børn og
unge, færre i den erhvervsdygtige alder og flere ældre står landdistriktsområderne overfor en endnu større
55
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0057.png
udfordring end Danmark som helhed.
Beskæftigelse og ledighed (indikator 5 og 7)
Tabel 1 viser beskæftigelsesfrekvensen samt ledighed og ungdomsledighed.
Landdistriktslandsdele har i Danmark en relativ lav ledighed med 6,5 pct. mod 7,5 pct. for hele landet.
Samtidig er beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige på stort set samme niveau som for hele landet. For
landet som helhed er beskæftigelsesfrekvensen for aldersgruppen 20-64 årige på godt 75 pct., hvilket er over
EU 2020-målet på 75 pct. Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder er noget lavere, godt 72 pct. mod knap 79
pct. for mænd.
Økonomi og beskæftigelsesstruktur (Indikator 6, 8, 9, 10, 11, 12)
I Danmark var bruttoværditilvæksten i 2012 på EUR 210.584 mio. Figur 3 viser, hvor stor en andel af denne
vækst hhv. den primære, sekundære og tertiære sektor stod for, og figur 4 viser, hvor stor en andel af
væksten hhv. landdistriktsområder, mellemområder og byområder stod for.
Som det fremgår af figur 3, stod de primære erhverv for 1,4 pct. af bruttotilvæksten i Danmark. Klart den
største andel stod de tertiære erhverv for med godt 77 pct., mens de sekundære erhverv stod for 21,5 pct.
Fordelt på typer af landsdele fremgår det af figur 4, at mellemområderne står for den største del af
bruttotilvæksten. Til gengæld står byområderne for en andel, der er væsentligt større end deres andel af
befolkningen (jf. figur 1), mens andelen for både landdistrikts- og mellemområder er lavere.
Ser man på beskæftigelsesstrukturen tegner der sig et lignende billede jf. figur 5 og figur 6.
Beskæftigelsesstrukturen ligner til forveksling fordelingen af bruttoværditilvæksten. Det er værd at
bemærke, at den primære sektor har en væsentlig større andel af de beskæftigede (2,6 pct.), end hvad deres
andel af bruttoværditilvæksten afspejler.
Som det fremgår af figur 6, står byområderne for en relativt stor andel af de beskæftigede set i forhold til
indbyggertal, mens både mellemområder og landdistriktsområder har en mindre andel.
Samtidig med at landdistriktsområderne står for en relativt mindre andel af beskæftigelsen, er
produktiviteten ligeledes lavere i disse områder.
Som det fremgår af figur 8, er arbejdsproduktiviteten i landdistriktsområderne knap 20 pct. lavere end i
byområderne. Samtidig er BNP pr. indbygger med indeksværdi 104,2 (EU-27 = 100) i
landdistriktsområderne ligeledes lavere end landsgennemsnittet på 125,0 - nærmere bestemt knap 17 pct.
lavere.
Turisme
Turismeerhvervet har i mange tilfælde stor betydning for landdistrikterne. Udviklingen i antallet af
sengepladser er et tal, man kan bruge til at vurdere udviklingen i turisterhvervet. I tabel 2 ses antallet af
sengepladser i de danske regioner i 2001 og 2011.
Antallet af sengepladser er totalt set steget. Foruden Region Hovedstaden har Region Syddanmark og
Region Sjælland haft en pæn fremgang. Derimod har både Region Midtjylland og Region Nordjylland
56
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0058.png
oplevet en tilbagegang i antallet af sengepladser i løbet af perioden. Ændringen i Region Nordjylland er dog
så lille, at det ikke vurderes en ændring med reel betydning.
Fordelingen af sengepladser mellem landdistriktsområder, mellemområder og byområder som defineret ved
fælles kontekstindikator 30, ses af figur 9.
Bredbånd
Kvaliteten af den digitale infrastruktur er afgørende for virksomheder i landdistrikterne og har stor betydning
for bosætning og levevilkår. Erhvervsstyrelsen estimerer hvert år bredbåndsdækningen i Danmark[2]. Af
figur 10 ses dækningsgraden på 10 Mbit/s download opgjort på postnumre.
Medio 2013 havde omkring 96 pct. af de danske husstande og virksomheder adgang til en
bredbåndsforbindelse på 10 Mbit/s download. En forbindelse på 2 Mbit/s var medio 2013 tilgængelig for
99,9 pct. af danske husstande og virksomheder.
Danmark har i en international sammenligning en høj bredbåndsudbredelse. Danmark er i top tre i OECD
målt på antallet af bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere på tværs af alle hastigheder.
Regeringens målsætning er, at alle husstande og virksomheder skal kunne få adgang til en
bredbåndsforbindelse med en hastighed på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i 2020.
Medio 2013 havde 70 pct. af danske husstande og virksomheder adgang til 100 Mbit/s download og 58 pct.
havde adgang til 30 Mbit/s upload.
Der er regionale og lokale forskelle i bredbåndsdækningen, og der er fortsat områder, hvor det ikke er muligt
at få den bredbåndshastighed, man ønsker, til en rimelig pris. I store dele af Sydjylland og Midtjylland
havde over 80 pct. af alle husstande og virksomheder ,medio 2013 adgang til 100 Mbit/s forbindelser,
hvorimod Nordfyn, området øst for Randers, syd for Køge, Bornholm og en række mindre øer havde en
meget begrænset adgang. Det er kun godt 1 pct. af husstande og virksomheder, der i dag har tegnet
abonnement på en forbindelse på 100 Mbit/s download på trods af, at 70 pct. af husstandene og
virksomhederne har adgang til 100 Mbit/s download.
Strukturudvikling og økonomi i jordbrug og fødevareerhverv
Danmark præges i udpræget grad af landbruget. Danmarks samlede areal er 42.895 km2 (kontekstindikator
3), hvoraf 66 pct.[3] i 2011 blev anvendt som landbrugsareal, 14,1 pct.[4] var skov, 9,5 pct. var sø, vandløb
samt halvkulturarealer som eng, strandeng, hede, overdrev og mose, og de resterende 10 pct. var
infrastruktur/by (Danmarks Statistik). Af de 66 pct., der anvendes som landbrugsarealer, er 92 pct. i omdrift,
mens det resterende areal primært er udlagt som permanente græsarealer eller eng, herunder 3 pct. som
ekstensivt drevne græsarealer (kilde DST og kontekstindikator 18, 31 og 33). En stor del af
halvkulturarealerne er afhængige af kontinuerlig ekstensiv landbrugsdrift i form af græsning og slæt, også
kaldet naturpleje.
Landbrugets andel af landarealet har været faldende i en årrække med et fald siden 1990 på i gennemsnit 0,4
pct. om året, primært som følge af, at arealer er overgået til natur, skov, infrastruktur og by. Det samlede
dyrkede areal er fra 2006 til 2012 faldet med 2,5 pct. til 2,639 mio. ha UAA (indikator 18). Udbyttet af
arealerne i omdrift har de seneste år ligget på omkring 8-10 mio. tons korn. Hertil kommer dyrkning af ikke
57
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0059.png
ubetydelige mængder af majs, raps og rodfrugter.
Af den samlede bruttoværditilvækst i Danmark i 2012 på 210.584 mio. EUR udgjorde den primære sektor
1,4 pct. og den sekundære sektor 21,5 pct. (EU kontekstindikator 10). Fødevareerhvervene (landbrug,
gartneri, forsynings- og forarbejdningssektoren) og skovbruget udgjorde i 2011 tilsammen 3 pct. af den
samlede bruttoværditilvækst (kilde DST).
Af det samlede antal beskæftigede i Danmark på 2,795 mio. personer udgjorde primær- og
sekundærerhvervene henholdsvis 2,6 og 18,1 pct. i 2012 (EU kontekstindikator 11). Antallet af beskæftigede
i landbruget er halveret de sidste 20 år fra ca. 120.000 til 63.700 i 2012 (EU kontekstindikator 13) og udgør
dermed i 2012 2,4 pct. af samtlige beskæftigede, jf. figur 11. Den samlede beskæftigelse på
landbrugsbedrifterne udgjorde i 2010 50.760 årsværk (indikator 22), heraf 42.100 bedriftsbestyrere.
Samlet er antallet af beskæftigede i fødevareerhvervet faldet fra ca. 146.000 i 2005 til 134.000 i 2011 (DST).
Dette svarer til 4 pct. af den samlede danske beskæftigelse i 2011.
Den primære landbrugsproduktion medfører beskæftigelse i forsynings- og forarbejdningsindustrien
(slagterier, mejerier, stivelses- og sukkerfabrikker mv.) på hhv. ca. 49.000 og 29.000 personer. Forholdet
mellem beskæftigelsen i det primære landbrug og den afledte beskæftigelse, som landbruget skaber, er steget
fra 1,2 i 2005 til 1,4 i 2011. Det vil sige, at én beskæftiget i landbruget skaber 1,4 beskæftigede i den afledte
produktion. Det er særligt den animalske produktion, der skaber den afledte beskæftigelse (NLK, 2012).
Beskæftigelsen i landbrug- og fødevareerhvervene har stor betydning for beskæftigelsen i landdistrikterne,
hvor disse erhverv udgør hhv. 9 og 13 pct. i yder- og landkommuner (NLK, 2012).
Andelsorganisering, rådgivning og videnformidling
Landbruget er karakteriseret ved en høj grad af organisering i produktionsfællesskaber i form af
andelsvirksomheder og -foreninger. På inputsiden indgår landmændene fællesskaber for at opnå lave priser
på råvarerne. På outputsiden sker salg og forarbejdning af landbrugets produkter i vid udstrækning gennem
andelsselskaber, så mest mulig af værditilvæksten tilfalder landmanden. Aftagergruppen for
fødevareprodukterne er til gengæld koncentreret på nogle få detailhandelskæder.
Landbrugets rådgivnings- og videnformidlingssystem omfatter bl.a. sammenslutningen Dansk
Landbrugsrådgivning, som er ejet af landmændene gennem deres lokale foreninger og fællesorganisationen
Landbrug & Fødevarer.
Dansk Landbrugsrådgivning består af 30 selvstændige rådgivningsvirksomheder og et viden- og
innovationscenter, SEGES. SEGES har endvidere 30 lokale rådgivningscentre og servicerer landmænd,
gartnerier og planteskoler samt andre små og mellemstore virksomheder. SEGES har udviklet viden- og
virksomhedsparken Agro Food Park, hvor ca. 40 virksomheder og 850 medarbejdere samarbejder om
innovation og udvikling indenfor landbruget.
Endvidere arbejder Økologisk Landsforening som organisatorisk fællesskab for de økologiske landmænd,
virksomheder og forbrugere i Danmark for at styrke og udvikle økologisk produktion af fødevarer, forskning
i økologisk jordbrug samt udvikling og adgang til økologiske fødevarer.
Der eksisterer således et omfattende konsulentnetværk i Danmark, som rådgiver landmænd om alle forhold
vedrørende deres landbrugsproduktion.
58
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0060.png
Bedriftsrådgivningsordningen
I henhold til den horisontale forordning (EU) 1306/2013, artikel 12, skal medlemsstaterne indføre en ordning
til rådgivning af støttemodtagere om arealforvaltning og bedriftsforvaltning
("bedriftsrådgivningsordningen").
Bedriftsrådgivningsordningen er implementeret i Danmark i 2006 ved, at den daværende
forvaltningsmyndighed under det daværende Fødevareministerium, FødevareErhverv, udbød og finansierede
et kursus for landbrugskonsulenter, der siden har varetaget rådgivningen af bedrifter på privat konsulentbasis
(uden støtte). Forvaltningsmyndigheden har sidenhen ført og løbende opdateret et register over godkendte
bedriftsrådgivningskonsulenter. Der er i dag ca. 100 autoriserede rådgivere fordelt på ca. 15
konsulentvirksomheder.
Bestemmelserne i den horisontale forordning indebærer, at de obligatoriske krav vedr.
bedriftsrådgivningsordningen øges. Bedriftsrådgivningsordningen bør fremover dække forpligtelser på
bedriftsniveau hidrørende fra krydsoverensstemmelse, grønningskravene og hensynet til god praksis i
landbruget, som er til gavn for klima og miljø og bevaring af landbrugsarealer i medfør af forordning (EU)
1307/2013, men konsulenterne skal fremover derudover kunne rådgive om de ordninger under
landdistriktsprogrammet, som sigter mod modernisering, innovation, sektorintegration mellem landbrugs- og
miljøpolitikken og vandrammedirektivet, pesticidforordningen og pesticiddirektivet, m.v.
Erfaringen viser, at der kun i begrænset omfang rådgives om støtteordningerne for forvaltning af
lavproduktive, ekstensive arealer igennem konsulentnetværket. NaturErhvervstyrelsen vil derfor som
supplement afsætte 0,5 mio. DKR i 2015 til rådgivning om støtteordningerne for naturpleje og tilknyttet
viden om naturpleje, biodiversitet og dyr. Indsatsen finansieres under programmets midler til Teknisk
Bistand og kan forlænges, hvis der vurderes at være behov herfor.
Strukturen i landbruget
Produktionen i dansk landbrug er koncentreret på stadig færre og større, specialiserede bedrifter som følge af
strukturudviklingen jf. tabel 6 i bilaget med supplerende situationsbeskrivelse og EU kontekstindikator 17.
Udviklingen hen imod færre og større landbrugsbedrifter forventes at fortsætte, især fordi den enkelte bedrift
skal være stadig større for at udnytte de teknologiske fremskridt fuldt ud. Denne udvikling i
bedriftsstrukturen skaber behov for yderligere investeringer på de fortsættende bedrifter.
Faldet i antallet af bedrifter med malkekøer og svin er langt større end faldet i det samlede antal
jordbrugsbedrifter. Det samlede antal jordbrugsbedrifter (dvs. landbrugs- og gartneribedrifter) faldt med 3,1
pct. om året fra 1998 til 2008 og med 2,8 pct. om året fra 2008 til 2012 ifølge Landbrugs- og
Gartneritællingen (Danmarks Statistik b). Antallet af bedrifter med malkekøer faldt med henholdsvis 8,5 pct.
og 6,0 pct. om året fra år 1998 til 2008 og fra 2008 til 2012, mens antallet med svin faldt med henholdsvis
10,5 pct. og 7,9 pct. om året. Mælke- og svineproduktionen koncentreres således på stadig færre
jordbrugsbedrifter. I 2012 var der 39.930 jordbrugsbedrifter, hvoraf kun 3.886 havde malkekøer og kun
4.181 svin.
De samlede bruttoinvesteringer i landbrug og gartneri er fra 2007 til 2012 faldet med ca. 48 pct. til 1.051
mio. EUR jf. tabel 8 i bilag 3. Den manglende investeringsaktivitet i landbruget har gennem de seneste år
opbygget et behov for udskiftning og renovering af driftsmateriellet.
Det forventede fortsatte fald i antallet af heltidslandbrug, herunder især bedrifter med malkekøer og svin
59
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0061.png
indebærer, at mange ældre landmænd vil være tilbageholdende med at investere i bedriften. Blandt yngre og
midaldrende landmænd har nogle intentioner om at foretage omfattende investeringer, mens andre som følge
af en fortsat anspændt økonomi kun vil foretage de mest nødvendige investeringer.
Produktionen i landbruget
Antallet af kvæg og svin i Danmark har været nogenlunde konstant fra 2006 til 2011 på godt 1,5 mio. kvæg
og 13 mio. svin (DST). Det samlede antal husdyrenheder i dansk landbrug var i 2010 4,9 mio. (indikator 21).
Produktionen af okse- og kalvekød lå i 2011 på 203 mio. kg og af svinekød på 2.008 mio. kg. Antallet af
malkekøer har været stærkt faldende over årene som følge af mælkekvoter og en stigende ydelse pr. ko.
Siden den gradvise kvoteudvidelse fra 2008, er bestanden af malkekøer dog igen begyndt at vokse.
Mælkeproduktionen i Danmark foregår på heltidsbedrifter. Det samlede antal malkekvæg i Danmark var i
2011 på omkring 575.000 og den totale mælkeproduktion 4.880 mio. kg mælk. Antallet af malkekøer har
været stærkt faldende over årene som følge af mælkekvoter og en stigende ydelse pr. ko, og antallet af
malkekvægsbedrifter er faldet fra godt 37.000 bedrifter i 1982 til under 4.000 bedrifter i 2012 (VFL 2013).
Mælkeproduktionen har i en årrække ligget stabilt pga. EU’s kvotesystem. På bedrifter med malkekvæg er
gennemsnitsbestanden af malkekøer steget fra 36 stk. i 1990 til 134 stk. i 2011. Bedrifter med over 100
malkekøer udgør i dag over halvdelen af malkekvægbrugene og tegner sig for 84 pct. af malkekøerne.
Antallet af bedrifter med under 100 malkekøer er halveret siden 2005 (DST, 2012).
Der er en tendens til, at de største svinebrug bliver endnu større, og det reelle vækstlag ligger hos bedrifter
med mindst 500 søer (DST, 2012). I 2011 tegnede de 811 bedrifter med mindst 5.000 svin sig for næsten
halvdelen af svinebestanden. På svinebedrifterne er den gennemsnitlige bestand steget fra 318 stk. i 1990 til
2.599 stk. i 2011. Siden år 2000 er den økonomiske vækst flyttet til bedrifter med mindst 2.000 svin, og det
er primært bedrifter med en svinebestand på mindst 5.000 svin, der udvider produktionen. I de seneste ti år
er antal producerede smågrise pr. årsso steget fra 24 til 29,6. Antallet af køer og slagtesvin pr. bedrift
forventes fortsat at stige.
Økologisk landbrug
Den almindelige strukturudvikling påvirker også økologiske bedrifter. Den danske økologisektor hører
relativt set til blandt de større i Europa. De økologiske bedrifter udgør ca. 6,2 pct. af alle danske jordbrug.
Jævnfør fælles kontekstindikator nr. 19 udgjorde arealet med økologisk landbrugsdrift 150.940 ha i 2010
svarende til 6,6 pct. af det dyrkede areal. I henhold til
Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter-
Autorisation & Produktion
(Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, juni 2012) var der i år 2011
177.838 ha økologisk produktionsareal, hvilket er inklusive arealer under omlægning og areal, hvor
omlægningen endnu ikke var begyndt.
Antallet af økologiske bedrifter er fra 2001 til 2011 faldet med 25 pct. til 2.670, mens arealet under
økologisk drift i samme periode er steget med 2,5 pct. fra 173.497 ha i 2001. Dette dækker dog over en
udvikling med et lavpunkt i 2006, hvor arealet var på 144.303 ha. Gennemsnitstørrelsen for en økologisk
bedrift var på 68,4 ha i 2011. Andelen af bedrifter på under 5 ha er større blandt økologiske bedrifter end for
konventionelle landbrugsbedrifter (DST, 2012).
Landbrugets økonomi
60
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0062.png
I en årrække har dansk landbrug været under betydeligt økonomisk pres. Indtjeningsevnen i landbruget er
generelt faldet i det seneste årti, produktiviteten er stagnerende og konkurrenceevnen under pres. De årlige
afskrivninger i landbrugserhvervet har i en årrække oversteget investeringerne (se tabel 8), og erhvervets
gæld er steget markant (se tabel 9 og 9a i bilag 3). Den høje gældsætning i mælke- og svineproduktionen
skyldes ikke blot, at forholdsvis mange kvæg- og svinebrug har en stor gæld, men også at de højt gældsatte
kvæg- og svinebrug generelt er større end de øvrige kvæg- og svinebrug.
Skovbrug
Af det samlede skovareal i Danmark på 608.078 ha[5] er 72 pct. omfattet af fredskovspligt. 70, pct. af
skovarealet ejes af private, 4 pct. ejes af fonde og stiftelser, 19 pct. er statsejet skov og 4 pct. har andre
offentlige ejere, jf. tabel 11. Af det samlede skovareal var det i forbindelse med undersøgelsen ikke muligt at
fastslå en ejer på 2 pct. af skovarealet. Den gennemsnitlige skovstørrelse for ikke statsejede skove er på ca.
18 ha.
Skovstørrelsen for samtlige danske skove fordeler sig som vist af figur 4.1 med Antallet af skove (grå søjler)
og skovarealet (grøn linje) fordelt til skovstørrelser (Kilde: Skove og Plantager 2013, Skov & Landskab).
Omkring 35 pct. af skovejendommene har en kortsigtet (1-5 år) plan for deres ejendom, mens 25 pct. har en
langsigtet plan (5-20 år). For ejendommene over 100 ha er det 66 pct., der har en kortsigtet plan for
skovdriften og 54 pct., der har en langsigtet plan.
Den gennemsnitlige årlige hugst af salgbar vedmasse i perioden 2003 til 2011 var 2,4 mio. m3 træ, hvoraf
ca. 2/3 var nåletræ, mens resten var løvtræ. Skovbrugets samlede produktionsværdi har været stigende i
2003-2011 og udgjorde i 2011 lidt under 1 mia. DKR. Stigningen kan i hovedsagen tilskrives en stigende
produktionsværdi for brændselsflis, gavntræ i andet løvtræ og en noget svagere stigning af
produktionsværdien for gavntræ i nåletræ[6]. Der er en klar tendens til, at en mindre andel af vedmassen
bliver solgt som gavntræ og en større andel afsættes som træ til brænde herunder brændeflis og andet
energitræ. Tal for arbejdsproduktiviteten inden for skovbruget kendes ikke (kontekstindikator 15).
Kort kan det siges, at erhvervet har høj gæld, manglende finansieringsmuligheder, lavt investeringsniveau og
dermed en nedslidning af produktionsapparatet. Som følge heraf oplever erhvervet en stagnerende
produktivitet og en konkurrenceevne under pres. Et muligt vækstområde for skovbruget kan komme fra
produktion af biomasse som led i bioøkonomien.
Biodiversitet, Natura 2000-områder og fastholdelse af landbrug af høj naturværdi
Landbruget og skovbruget spiller en central rolle for genopretning, bevarelse og forbedring af
økosystemerne, herunder en lang række natur- og miljøværdier i det åbne land, ligesom jordbrugserhvervene
er vigtige i forhold til bevarelsen og udviklingen af landskaber og rekreative værdier. Dertil har
jordbrugserhvervene et betydeligt potentiale i forhold til forebyggelse af og tilpasning til klimaforandringer.
Danmark har et meget intensivt udnyttet landbrugsareal med omkring 92 pct. af landbrugsarealet i omdrift.
Agerlandet har ændret sig på mange måder. Generelt har udviklingen med mekanisering, intensivering og
specialisering af landbrugsproduktionen betydet, at mange økosystemer med tilhørende natur- og
miljøværdier har været og er under pres. Samtidig udgør landbrugets udledning af drivhusgasserne metan og
lattergas ca. 16 pct. af det samlede danske udslip, ligesom landbruget fortsat påvirker det omgivende miljø
med kvælstof, herunder via ammoniakdeposition, fosfor og pesticider. Dertil kommer udledningerne af
drivhusgasser fra jorder. Skovene derimod har et betydeligt potentiale for at lagre klimagasser, beskytte
61
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0063.png
vandmiljøet og sikre natur- og rekreative værdier.
Landbrugets udvikling gennem årtier har øget presset på en række naturtyper og arter. Der er gode
eksempler på det modsatte, men den generelle udvikling viser, at en række sjældne og sårbare arter fortsat er
under pres, mens der er blevet flere af de almindelige og mere robuste plante- og dyrearter. Danmarks natur
er således løbende blevet mere ensartet og fragmenteret.
Programindsatsen for fastholdelse af biodiversitet på landbrugsarealer komplementeres på følgende måde af
grønnings- og krydsoverensstemmelseskravene for direkte støtte under søjle I og en supplerende national
indsats gennem bl.a. naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven.
Grønningskravene
Den danske implementering af grønningskravene jf. forordning (EU) 1307/13 bidrager både til biodiversitet
og vandkvalitet på landbrugsarealer i omdrift. Grønningskravene er kort beskrevet i kapitel 8.1. Den danske
implementering af kravet om miljøfokusområder (EFA) bidrager på følgende måde:
Brakarealer: Leverer på biodiversitet i landbrugslandet. Brakarealer udgør et fristed for mange mere
almindelige arter af dyr, som ikke trives i de intensive landbrugsafgrøder, eller som i hvert fald i
yngleperioden skal have ro for landbrugsmaskiner. Ofte vil floraen også være varieret, dette afhænger af
jordbundsforholdene.
Efterafgrøder: Udlægning af arealer med efterafgrøder medfører en mere effektiv kvælstofoptagelse i
efteråret og er dermed en fordel for såvel, biodiversitet, vandmiljøet og klimaet. Efterafgrøder i
landbrugsproduktionen bidrager tillige til kulstofbinding i jorden.
Randzoner (bræmmer langs målsatte vandløb og søer): Leverer på biodiversitet i landbrugslandet. De
udlagte bræmmer må ikke dyrkes, og bliver derved refugier for vilde dyr og planter i det intensivt dyrkede
land. Bræmmerne kan ligeledes fungere som ledelinjer og spredningskorridorer i landskabet, samt øge
naturindholdet i den sø eller det vandløb der beskyttes.
Lavskov: Tilskyndelsen til fastholdelse af lavskov på arealet bidrager både til natur- og vandmiljøformål.
Der må ikke anvendes plantebeskyttelsesmidler på arealet i de år, hvor lavskov anvendes til
miljøfokusområde.
GLM landskabselementer (søer < 2000 m2 og fortidsminder): Leverer på biodiversitet i landbrugslandet. Det
er afgørende for biodiversiteten i landbrugslandet, at landskabselementer i marken opretholdes og beskyttes.
Søer og fortidsminder er med til at skabe variation. De små søer med kantvegetation udgør et levested for en
række arter, herunder padder og fugle. Fortidsminderne indeholder med en ofte lang ubrudt historie som
udyrket areal en ofte varieret flora, og er et godt levested for f.eks. små pattedyr og firben.
Derudover betyder pløjeforbud på de sårbare permanente græsarealer arealer i Natura 2000-områder, at der
her sikres opretholdelse eller styrkelse af biodiversiteten.
Krydsoverensstemmelseskravene
Med krydsoverensstemmelseskravene jf. forordning (EU) 1306/13 skabes der sammenhæng mellem
overholdelse af gældende regler om miljø og udbetalingen af den direkte søjle I støtte. Kravene omfatter
62
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0064.png
bl.a. forpligtelser om miljø- og naturmæssig bæredygtighed i landbrugsproduktionen og fastholdelse af
landbrugsarealer i god landbrugs- og miljømæssig stand og gælder alle modtagere af direkte betalinger.
Den danske implementering er kort beskrevet i afsnit 3.5 i bilaget om supplerende beskrivelse af baseline.
Den supplerende nationale indsats
Programindsatsen komplementeres af den nationale offentlige naturindsats i form af national regulering og
tilskyndelse via nationale støtteordninger.
De nationale regler om dyrkning, anvendelse af gødning og pesticider, jordbehandling og beplantning på
landbrugsjord er fastlagt ved miljømålsloven, miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven, jf. i øvrigt
beskrivelsen af baseline i afsnit 3.5 i bilaget om supplerende situationsbeskrivelse.
Den daværende regering har i 2014 udarbejdet ”Naturplan Danmark – Vores fælles natur”, der også vil være
Danmarks biodiversitetsstrategi frem mod 2020. Naturplan Danmark rummer en naturpolitisk vision frem
mod 2050 om en rigere, mere sammenhængende og mangfoldig natur. Naturplan Danmark indeholder tre
indsatsområder:
Mere plads og mere sammenhæng i naturen. Der skabes større og bedre naturområder, der hænger
bedre sammen, så vilde dyr og planter i højere grad kan sprede sig.
Styrket indsats for vilde planter og dyr. Regeringen iværksætter målrettede initiativer for truede og
sjældne arter, men også for at styrke naturens mangfoldighed generelt.
Bedre muligheder for fællesskab gennem naturoplevelser og friluftsliv. De fleste danskere besøger
naturen – ofte sammen med andre. Det skal der skabes flere og bedre muligheder for, bl.a. gennem
lokale partnerskaber.
Ud over indsatsen under nærværende program og LIFE programmet indeholder Naturplan Danmark en
række nationale initiativer som f.eks.:
De danske kommuner pålægges at udpege et Grønt Danmarks kort i de kommende kommuneplaner i
2017. Udpegningen skal ligge til grund for en konkret, fokuseret og målrettet indsats i landskabet.
Staten stiller et nyt digitalt naturkort til rådighed for kommunernes arbejde med at udpege Grønt
Danmarkskort. Det digitale naturkort vil bl.a. indeholde et nyt kortlag over biodiversitet, som viser
de vigtigste levesteder for truede og sårbare plante- og dyrearter. Der afsættes 20 mio. DKR til
eksempelprojekter, der vil starte på at realisere Grønt Danmarkskort i samarbejde med bl.a.
kommuner og private fonde.
Som led i Naturplan Danmark forventes der indført forbud mod gødskning og sprøjtning af ca.
35.000 ha med enge, overdrev og moser beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Samtidig skal der
indføres et vejledende bødeniveau, som skal bidrage til højere bøder for overtrædelser af
naturbeskyttelsesloven.
Der vil blive udarbejdet en national plan for forvaltning af de danske dyre- og plantearter, som skal
målrette og prioritere den langsigtede indsats, der blandt andet tager sigte på birkemus, strandtudse,
løvfrø og andre truede bilag IV-arter, ligesom der iværksættes projekter, som skal forbedre vilkårene
for de insekter, fx honningbien, der spiller en vigtig rolle som bestøvere. Der afsættes 10 mio. DKR
til den særlige indsats for truede og sårbare arter.
63
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0065.png
Gennem lokale grønne partnerskaber i perioden 2010-2015 for i alt 30 mio. DKR gennemføres
blandt andet genopretning af vandhuller, etablering af græsningslaug, naturpleje og skovgræsning.
Samtidig etableres til gavn for vilde dyr under en ”Plant for Vildtet” ordning vildtremiser, levende
hegn og krat, der skaber yngle- og fødemuligheder samt skjul og læ til vildtet m.v.
Den mangeårige fredningsindsats fortsættes i de kommende år, hvor der forventes fredet ca. 2.000 ha
pr. år. Sigtet med de nye fredninger er ikke mindst at sikre naturperler og større og sammenhængende
naturområder.
Der vil også blive afsat 30 mio. DKR til at plante ny statsejet skov, der skal binde naturen bedre
sammen, bidrage til klimasikring, beskytte drikkevandet og skabe nye og bedre naturoplevelser.
Samtidig afsættes 10,5 mio. DKR til at gennemføre en konkret indsats for bedre biodiversitet i
Naturstyrelsens skove, herunder udlægning af yderligere 500 ha med urørt skov.
Programindsatsen suppleres derudover af en privat naturindsats, som finansieres via private fonde.
Danmarks Naturfond er stiftet af den private interesseorganisation Danmarks Naturfredningsforening.
Fonden har til formål at beskytte naturen og at drive fondens ejendomme og naturområder så naturligt som
muligt. Områderne er gennem tiden købt ved hjælp af gaver til fonden og for arv fra borgere, der har ønsket
at sætte et varigt minde i form af beskyttet natur.
Aage V. Jensen Naturfond er en privat fond, der arbejder for naturens bevarelse og de vilde dyrs beskyttelse.
Fondens mål er at hjælpe med til at bevare, beskytte, udvikle og synliggøre naturværdierne.
Fugleværnsfonden er en privat fon, der opkøber og plejer naturreservater med henblik på at give fuglene de
bedst tænkelige levevilkår. Fugleværnsfonden har særligt har interesse i fuglerige og truede naturtyper som
ubeboede småøer, lavvandede kyster og strandsøer, enge og moser, rørskove, krat og naturskov, hvor
fondens indsatser også har stor betydning for mange andre dyr og planter.
Endelig har staten etableret Den Danske Naturfond i et offentligt-privat samarbejde med VILLUM-fonden
og Aage V. Jensen Naturfond. Staten vil bidrage med 500 mio. DKR som startkapital og de private fonde
tilsammen vil skyde yderligere 375 mio. DKR i fonden. Fonden har til formål at skabe ny natur til gavn for
det vilde plante- og dyreliv og med henblik på et bedre vandmiljø, klimaindsatser og fremme af
naturoplevelser.
En nærmere analyse af situationen for naturen i agerlandet og i halvkulturarealer, Natura2000-områder og
bevaringsstatus for arter og naturtyper fremgår af bilag 3.
HNV - Landbrugsarealer med høj naturværdi
HNV-indikatoren (high nature value/ landbrugsarealer med høj naturværdi) bygger på tre elementer:
Halvkulturarealer, mosaiklandskaber og områder, der huser særlige eller truede arter.
Der er i 2012-2014 gennemført et udviklingsprojekt med det formål at udarbejde et GIS kort, som
identificerer græs- og naturarealer med høj naturværdi i Danmark (HNV områder). Aarhus Universitet
(DCE) har efter bestilling af NaturErhvervstyrelsen udviklet et nyt HNV GIS kort, som bygger på
tilgængelige og kvalitetssikrede data med udsagn om naturværdi. Fundamentet er EU´s vejledning om HNV
indikatorer (Anno 2009) med fokus på ekstensiv landbrugsdrift, halvkulturarealer (seminatural areas),
mosaikstrukturer og forekomst af særlige arter. Kortet foreligger i en meget detaljeret skala (10 x 10 meter
64
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0066.png
pixels), hvilket gør det uafhængigt af ændringer i landskab, ejerforhold og driftsenheder. Det er overordnet
afgrænset af henholdsvis markbloktemaet, marktemaet og § 3 korttemaet over terrestriske beskyttede
halvkulturarealer i Danmark. Dette for at fokusere kortet til arealer som begunstiges af ekstensiv
landbrugsdrift. HNV kortet er opbygget af 14 delindikatorer, som hver repræsenterer en parameter, der giver
udsagn om naturværdien på arealet. HNV kortet i Danmark vil løbende blive opdateret med de bedst
tilgængelige data om biodiversitet og driftspraksis m.v. Kortets hovedfunktion skal være at sikre en
målretning, der kan give den højeste effekt ved udbetaling af tilskud til naturpleje under
landdistriktsprogrammet, idet arealer med de højeste naturværdier prioriteres. Særligt vil HNV-kortet være
anvendeligt til prioritering af midler på arealforanstaltningen for pleje af græs- og naturarealer uden for
Natura 2000-områderne. HNV-kortet benyttes første gang til prioritering af tilskud i 2015.
Aarhus Universitet (DCE) har lavet udtræk fra HNV kortet primo 2015, som fastlægger naturværdien fordelt
på HNV scorer 1-13, samt om de enkelte HNV scorer omfatter artsparametre eller ikke. Med udgangspunkt i
dette er valgt en afskæring, således at arealer med score 5 og derover kvalificerer til at være områder med
høj naturværdi (HNV-områder i Danmark). Denne afskæring er valgt, så HNV indikatoren medtager alle
arealer med behov for ekstensiv drift og med klar evidens for høj naturværdi. Det vurderes hovedsageligt at
være arealer, hvor der udover score på landskab, generelle levesteder og naturvenlig drift, tillige er scorer på
en eller flere artsparametre. Konkrete registreringer af eksempelvis planter eller rødlistede arter på arealet
giver et stærkt udsagn om naturkvalitet. 74 % af arealet indenfor valgte afskæring scorer på artsparametre.
Derudover er registreringen af beskyttede halvkulturarealer tillagt særlig betydning ved afskæringen på score
5, da registrering af arter ikke er fuldstændig på alle arealer i landet. 97 pct. af HNV-arealerne er samtidig
lovmæssigt beskyttede halvkulturarealer.
HNV arealet kan på den baggrund fastsættes til i alt 288.000 hektar i år 2013, svarende til områder med
HNV score 5-13 (Kontekstindikator 37, kilde: Miljø- og Fødevareministeriet). Dette er fordelt med ca.
134.000 ha indenfor NATURA 2000 og ca. 155.000 ha udenfor NATURA 2000. Når der konkret analyseres
for, hvor mange eksisterende hele marker, der indeholder en HNV-score på 5 og derover (minimum 0,1 ha),
så omfatter det i alt 149.000 ha, fordelt på 67.000 ha indenfor Natura 2000, og 82.000 ha marker udenfor
Natura 2000. Det viser, at en væsentlig del af det samlede HNV-areal ligger på halvnaturarealer, som ikke er
i en normal landbrugsmæssig drift.
HNV-indikator for Danmark er: 288.000 ha/149.000 ha. (Afspejler henholdsvis brutto HNV-arealet og det
HNV-areal, som overlapper med nuværende marker i landbrugsstøttesystemet.)
Hovedparten af de højeste HNV scorer 8-13 ligger i NATURA 2000-områderne. HNV kortet ligger
offentligt tilgængeligt på hjemmesiden arealinformation.miljoeportal.dk/distribution.
Øer med særlige ulemper
For visse egne af landet er jordbrugsproduktionen særlig vanskeligt stillet som følge af strukturelle og
geografiske forhold. Det drejer sig om 27 danske småøer samt Fanø, Læsø, Samsø og Ærø. Øernes
erhvervsøkonomi er i høj grad afhængig af et levende jordbrugserhverv, og det anses som afgørende for at
undgå en affolkning af småøerne, at jordbrugsdrift fortsat sikres på disse øer. Områderne blev under
landdistriktsprogram 2007-2013 understøttet via Ø-støtteordningen, der dækkede et areal på i alt ca. 1,1 pct.
af landbrugsarealet, svarende til 25.000 ha (kontekstindikator 32).
Skov
De danske skove rummer meget af den danske artsdiversitet. Således findes mindst halvdelen af de 30.000
65
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0067.png
naturligt hjemmehørende arter i Danmark i skovområder, der også er levested for over halvdelen af de arter,
der optræder på listen med truede plante- og dyrearter (rødlisten).
I bilag 3 findes den nærmere analyse af naturtilstanden i de danske skove.
Vandforvaltning
Danmark har ca. 170.000 søer og vandhuller og ca. 69.000 km naturlige og kulturskabte vandløb. Mange af
de danske søer, vandløb og kystvande har fra naturens side et rigt plante- og dyreliv.
Danmark er gennem EU's vandrammedirektiv forpligtet til at sikre, at vandløb, søer og kystvande opnår god
økologisk status. Det betyder, at der skal være gode livsbetingelser for planter og dyr. Udvaskningen til
vandmiljøet af både kvælstof og fosfor er markant reduceret siden starten af 1990´erne.
Generelt har de danske vandløb fået det bedre. I 2007 havde 51 pct. af de danske vandløb en god tilstand
mod 42 pct. i 2000. Denne gunstige udvikling skyldes til dels mere skånsom vandløbsvedligeholdelse og
bedre spildevandsrensning. Over halvdelen af de danske vandløb har nu en god eller meget god tilstand.
Samtidig viser udviklingen i bundfaunaen siden begyndelsen af 1990’erne[7], at andelen af vandløb med de
bedste faunaklasser 5, 6 og 7 er steget fra 20 pct. til i dag ca. 55 pct.
Men der er fortsat mange vandløb, hvor levestederne for dyr og planter er forringede som følge af tidligere
udretninger, rørlægninger, hårdhændet vandløbsvedligeholdelse, fysiske spærringer, udtørring på grund af
vandindvinding mv. og tilførsel af spildevand. Vandløbene transporterer derudover næringsstoffer, som
udvaskes fra landbrugsjorde, hvilket påvirker miljøtilstanden i fjorde og søer nedstrøms.
Der er derfor fortsat behov for at forbedre de fysiske forhold i vandløb gennem bl.a. restaurering og
indførsel af en mere skånsom vedligeholdelse og forbedring af vandkvaliteten ved begrænsning af
spildevandstilførslen.
Vandmiljøplanerne har siden 1990´erne medført faldende forurening af danske søer. Indholdet af fosfor og
kvælstof er således faldet med hhv. 40 pct. og 11 pct. fra 2000 til 2007. Generelt konstateres i de danske søer
en markant lavere koncentration af kvælstof og fosfor, øget sigtdybde, planterne forekommer på dybere vand
end i begyndelsen af 1990´erne, ligesom der er et lavere indhold af alger.
Da fosfor ofte er den begrænsende faktor for algevæksten, har faldet i mængden af fosfor forøget vandets
klarhed og givet bedre sigtdybde, og dermed forbedret vilkårene for undervandsvegetationen, der stabiliserer
søbunden og forbedrer iltforholdene. Endvidere er forholdet mellem rovfisk og fredfisk forbedret, hvilket er
med til at stabilisere det økologiske system i søerne.
Forurening med næringsstoffer fra landbruget og fra spildevandsudledning giver dog fortsat algevækst og
risiko for iltfattige forhold i søerne – og i fjordene og de indre farvande – til skade for planter, bunddyr og
fisk.
I bilag 3 gøres nærmere rede for udledningen af fosfor og status for sigtdybde i de danske søer, status for
vandmiljøet (kvælstof- og fosforudledning) i marine områder og kvælstof- og fosforoverskuddet.
Vandløbskvalitet
Siden 1994 har der været en stigning i antallet af vandløb med en god biologisk tilstand vurderet ud fra
66
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0068.png
sammensætningen af smådyrene i Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI), jf. figur 21 og tabel 16.
Forbedringerne i den biologiske vandløbskvalitet skyldes en kombination af forbedret vandkvalitet og
forbedrede fysiske forhold i vandløbene.
Et naturligt bugtet vandløb som får lov at passe sig selv vil ofte have en høj DVFI-værdi. Lave DVFI-
værdier findes ofte i vandløb med dårlige iltforhold, som følge af forurening med let omsættelig organisk
stof. Vandløb med dårlige fysiske forhold, som for eksempel vandløb, der vedligeholdes hårdt med
udretning, opgravning, uddybning og grødeskæring, vil også tit have lav DVFI-værdi.
Jorderosion og forvaltning af jordbunden
Jordens dyrkningskvalitet er helt central for landbruget, hvorfor det er i erhvervets egen interesse at
fastholde den. Der er kun begrænsede videnskabelige data og erfaringer for så vidt angår den danske
jordbundstilstand. Det antages, at danske landbrugsjorder er omfattet af et fald i organisk stofindhold som
følge af ensidig dyrkning, fald i andelen af permanente græsmarker, forbedring af dræningen og
intensivering af jordbearbejdningen. I nogle egne af Danmark er jordens indhold af organisk stof faldet
gennem de seneste årtier (Natur- og Landbrugskommissionens statusrapport, september 2012).
Bilag 3 redegør nærmere for situationen for jordbundstilstanden (herunder kontekstindikator 41 og 42).
Vand- og energiforbrug i landbrug og forarbejdning af fødevarer
I Danmark har ca. 9.000 landbrug markvandingsanlæg, hvilket svarer til, at omkring 17 pct. af
landbrugsarealet (ca. 450.000 ha) potentielt kan vandes. Markvanding er afgørende for at mange danske
sandjorder og specialafgrøder kan dyrkes profitabelt.
Effektiv udnyttelse af energien er en højt prioriteret dagsorden for EU med et 20 pct. effektiviseringsmål for
EU i 2020, og for Danmark med et mål for reduktion af bruttoenergiforbruget med 12 pct. i 2020 ift. 2006.
I bilag 3 gøres nærmere rede for brugen af markvanding, samt Danmarks initiativer for forbedring af
energieffektiviteten.
Levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald, restprodukter og andre nonfood-
råmaterialer til bioøkonomi
Som det fremgår af tabel 19, er der sket en 8-dobling af bioenergiproduktionen i Danmark siden 1972. Siden
1990 er produktionen steget med 130 pct. Baggrunden herfor er den klima- og energipolitiske satsning på
vedvarende energi. Forbruget af bioenergi er steget endnu mere, idet importen af bioenergi er steget fra 0 i
1990 til ca. 1000 ktoe i 2011 – primært i form af træpiller til brug i el- og varmeproduktion. Eksporten af
bioenergi var kun på 47 ktoe i 2011, og bestod udelukkende af biodiesel.
Energiaftalen indgået i marts 2012 sikrer bedre vilkår for udnyttelse af forskellige former for biomasse til
energiformål. I den seneste energifremskrivning[8] ventes således en stigning i brugen af bioenergi på ca.
750 ktoe fra 2011 til 2020. Herunder ventes der en stigning på godt 300 ktoe fra biogas alene – svarende til,
at omkring 40 pct. af al gylle bioforgasses i 2020. Sammenlignet hermed brugte landbruget og skovbruget i
2011 sammenlagt energi svarende til 676 kToe (kontekstindikator 44). Dansk landbrug må dog konkurrere
med importeret bioenergi om at levere svarende til den øvrige stigning i bioenergiforbruget, og halm har her
svært ved at konkurrere prismæssigt med importerede træpiller.
67
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0069.png
Danmark importerer store dele af den biomasse, der anvendes til produktionen af vedvarende energi. Således
var ca. 47 pct. af den træbaserede biomasse, der blev anvendt til at producere vedvarende energi i Danmark i
2011, importeret. Produktionen af flerårige bioenergiafgrøder i Danmark er begrænset, hvilket bl.a. skyldes,
at det i mange tilfælde ikke er rentabelt. Landbrugsarealet med flerårige bioenergiafgrøder var i 2012 på
7.870 ha. Dertil kom omkring 90.000 – 100.000 ha raps (svarende til ca. 70-80 pct. af den danske
rapsproduktion), der ligeledes anvendes til bioenergiformål.
I Danmark er der fokus på, at udbygningen af anvendelse af bioenergi skal ske bæredygtigt. Således blev der
i 2012 sat politiske rammer for, hvor stor en del majs og andre energiafgrøder, der må anvendes i dansk
biogasproduktion, hvis biogasanlægget ønsker at opnå driftstilskud. Der arbejdes endvidere på en analyse af,
hvordan biomasse kan anvendes miljømæssigt bæredygtigt og effektivt i den danske energiforsyning.
Reduktion af udledningen af lattergas og metan emissioner fra landbruget
Dansk Landbrug og skovbrug har et betydeligt potentiale i forhold til forebyggelse af klimaforandringer.
Landbruget er en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser, primært metan (CH4) og lattergas (N2O),
men også kuldioxid (CO2).
Gøteborgprotokollen om ammoniakemissioner, som er genforhandlet i 2012, forpligter Danmark til en
reduktion på 24 pct. i 2020 i forhold til et emissionsniveau på 83.000 tons ammoniak i 2005.
I bilag 3 analyseres landbrugets bidrag til nedbringelse af drivhusgasudledninger og ammoniak nærmere.
Ifølge analysen kan der noteres følgende styrker, svagheder, muligheder og trusler for udviklingen i
landdistrikterne.
[1] http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Urban-rural_typology
[2] Erhvervsstyrelsen: Bredbåndskortlægning 2013.
[3] De 66 % omfatter såvel arealer i omdrift som uden for omdrift og permanente græsarealer samt
småbiotoper såsom læhegn, vandhuller og fortidsminder. Småbiotoperne udgør i gns. 2-3 % af
landbrugsarealet.
[4] Med EU Common context indicator 31 opgøres det danske landbrugsareal i 2006 til 76,6 % af
landarealet og skovareal til hhv. 9,0 % ”forestry land” og 1,9 % ”transitional woodland shrub”. Det danske
tal for skovarealet 2012 på 14,1 % er baseret på FAO´s kriterier og fremgår af ”Skove og plantager 2012” fra
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
[5] Baseret på FAOs definition af skovbevoksede arealer, Skove og Plantager 2013, Institut for
Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Ifølge kontekstindikator 29 var arealet med
skov eller trædække (FOWL) 635.000 ha i 2010.
[6] Tal fra Danmarks statistik og fremgår af Skove og Plantager 2012, Institut for Geovidenskab og
Naturforvaltning, Københavns Universitet.
[7] Nationalt Center for Miljø og Energi (2012). Vandmiljø og natur 2011. NOVANA. Tilstand og udvikling
68
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0070.png
– faglig sammenfatning. Videnskabelig rapport fra DCE.
[8] Danmarks Energifremskrivning, 2012
Figur 1: Befolkning og areal (2012)
Figur 2: Aldersfordeling for hhv. landdistriktsområder og Danmark (2012)
Tabel 1: Beskæftigelsesfrekvens, ledighed og ungdomsledighed (2011)
69
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0071.png
Figur 3: Bruttoværdigtilvæksten fordelt på sektorer (2012) i pct.
Figur 4: Bruttoværditilvæksten fordelt på områdetyper (2012) i pct.
Figur 5: Beskæftigelsesstruktur fordelt på sektorer (2012) i pct.
70
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0072.png
Figur 6: Beskæftigelsesstruktur fordelt på områdetyper (2012) i pct.
Figur 7: Arbejdskraftsproduktivitet efter sektor (2012) i (EUR/person)
Figur 8: Arbejdskraftsproduktivitet efter områdetype (2012) i (EUR/person)
71
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0073.png
Tabel 2: Antal sengepladser på hoteller, campingpladser, feriecentre, vandrehjem og lignende
Figur 9: Andel af sengepladser fordelt på områdetype i 2011
72
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0074.png
Figur 10: Tilgængeligheden af 10Mbit/s download opgjort på postnumre
73
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0075.png
Figur 11: Beskæftigede i fødevareerhvervene ift. den samlede beskæftigelse
74
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0076.png
Tabel 6: Udvikling i antal og størrelser af landbrugsbedrifter (2006-2011)
75
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0077.png
Tabel 7: Aldersfordeling for landmænd (2009-2012)
Tabel 8: Brutto- og nettoinvesteringer
Tabel 9: Landbrugets gæld
Tabel 11: Skovbrugets ejerstruktur
76
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0078.png
Figur 21: Vandløbenes tilstand (1994-2007)
77
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0079.png
Tabel 16: Vandløbenes tilstand (1994-2007)
78
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0080.png
Tabel 19: Produktion af vedvarende energi fra landbrug og skovbrug (1972-2011)
79
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0081.png
4.1 Figur 4 1. Antallet af skove og skovarealet fordelt til skovstørrelser.
4.1.2. Identificerede styrker i programmeringsområdet
Højt uddannelsesniveau og kvalitet i forskningen, herunder i bæredygtige produktionsformer
Dansk forskning har styrker inden for fødevareforskning og teknologi, som kan blive afgørende for
udviklingen af fremtidens bæredygtige og biobaserede samfund. Det er et erklæret mål for dansk
fødevareforskning, at virksomheder og myndigheder i tæt samarbejde systematisk nedbryder barriererne for
udvikling og vækst. Danmark er endvidere aktiv i en række samarbejdsprojekter under EU’s
rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling, senest EU’s Rammeprogram for Innovation og
Forskning (Horizon 2020).
Dansk landbrug er meget vidensbaseret, og et netværk af konsulenter udbreder bedste praksis til
landmændene. Dansk landbrug betjenes af de fællesejede rådgivningsvirksomheder Dansk
Landbrugsrådgivning og SEGES (tidl. Videncentret for Landbrug), som er med til at sikre hurtig og effektiv
formidling af ny viden til landbruget. Landbruget bidrager selv med forskning og innovation gennem
brancheorganisationen SEGES.
Landbruget betjenes tillige af Økologisk Landsforening, hvor landmænd, virksomheder og forbrugere i
fællesskab arbejder for at styrke og udvikle den økologiske produktion af fødevarer. Foreningen arbejder
bl.a. for at styrke forskning i økologisk jordbrug, udvikling af nye fødevarer og forbrugernes adgang til
økologiske fødevarer i butikkerne.
Tilsvarende har skovbruget en rådgivnings- og viden center tjeneste knyttet til Institut for Geovidenskab og
80
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0082.png
Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Skovbruget har således direkte eller via konsulenter knyttet
til forskellige rådgivningsvirksomheder adgang til ny viden inden for et bredt skovbrugs- og
naturforvaltningsfelt.
Vertikal integration for værdikæden i fødevare- og træbranchen sikrer formidling af ny viden
I Danmark sikres formidling af viden fra forskere til myndigheder og erhverv, dels gennem den stærke
organisation af landbruget og dels gennem aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening. Endvidere er
en række offentlige organer etableret for at forbedre vilkårene for innovation. En sammenslutning af
institutter, de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, bidrager til at sikre vidensdelingen og
samarbejdet.
Den skovbrugsfaglige viden i Danmark er opsamlet og forædlet over mange år. De faglige netværk af
forskningsenheder og konsulenter sikrer en tæt forbindelse til praktikerne. Bæredygtig drift og -udvikling
understøttes af certificeringsordninger. For at understøtte anvendelsen af certificering af den bæredygtige
produktion, fordrer den danske stat dokumentation for bæredygtig produktion ved indkøb. Den danske
energipolitik gennem flere årtier, med udbygning af decentrale kraftvarmeværker, sikrer
afsætningspotentiale for skovenes mindst værdifulde produkter uden store transportafstande.
Høj eksportandel i den danske landbrugs- og fødevaresektor
Den danske fødevareklynge er i dag stærkt repræsenteret på de udenlandske markeder. De danske produkter
tilhører en veletableret klynge med en organiseret og effektiv formidling af viden om nye metoder og
teknologier i fødevarekæden. Den danske fødevareklynge er kendetegnet ved evnen til at producere
fødevarer af en ensartet høj kvalitet og med høj fødevaresikkerhed og sporbarhed samt et stærkt veterinært
beredskab. Denne fokus på kvalitet, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd vil fortsat fremadrettet være vigtige
drivere for erhvervet.
Udbredt organisering og konsulentnetværk sikrer primærproducenters placering i fødevarekæden og
i trækæden
Dansk landbrug er karakteriseret ved en høj grad af organisering i medfør af den danske andelsbevægelse,
hvor landmændene samles i produktionsfællesskaber. Andelstanken findes på inputsiden, hvor
landmændene går sammen i fællesskaber for at opnå de billigste priser på råvarerne. Også salg og
forarbejdning af landmandens produkter sker i vid udstrækning gennem andelsselskaber, så mest mulig af
værditilvæksten tilfalder landmanden. Aftagergruppen for fødevareprodukterne er til gengæld præget af en
høj grad af koncentration på nogle få detailhandelskæder.
Skovejernes brug af skovbrugsfaglige konsulenter er med til at sikre udvikling og forædling af trækæden,
således at der sikres både økologisk og økonomisk bæredygtighed.
Fødevaresikkerhed, kvalitet og sporbarhed
Danmark har en styrkeposition i fødevaresikkerhed og sporbarhed, og det er vigtigt, at disse kompetencer
fastholdes. De danske produkter skal konkurrere på kvalitet, sikkerhed, sporbarhed og bæredygtighed og
ikke på pris og rammevilkår. Produktion af kvalitetsfødevarer er en dansk styrkeposition på det
internationale marked, men fastholdelsen af denne position kræver yderligere investeringer, udvikling og
samarbejde om specialisering, logistik, sporbarhed og mærkning af kvalitetsprodukter.
81
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0083.png
Dansk jordbrug har en effektiv produktion, hvorved drivhusgasudslip og andre udledninger pr. produceret
enhed bliver lavt. Landmænd og skovejere er villige til at tage vidtgående hensyn til sikring af
biodiversiteten, hvis det kan indarbejdes i en bæredygtig drift.
Dansk landbrug udnytter kvælstoffet effektivt, hvilket bidrager til reduceret udledning af lattergas. Dette
sikrer en produktion i henhold til høje miljøstandarder. Skovbruget kan i vid udstrækning kombinere
produktion af biomasse med binding af CO2 og dermed bidrage til klimatilpasning.
Den hidtil gennemførte indsats for at reducere primærerhvervenes påvirkning af natur og miljø har vist
positive resultater. Jordbrugerne har i en vis udstrækning formået at modvirke miljøpåvirkninger fra øget
produktion ved hjælp af bedre produktionseffektivitet. Jordbrugere er villige til at tage natur-, klima- og
miljøhensyn i deres produktion, og arbejdet med fremme af natur- og miljøhensyn sker i tæt samarbejde
mellem offentlige og private instanser.
En væsentlig andel af artsrigdommen i Danmark findes i de danske skove. Forbruget af pesticider og
gødning er forsvindende lille ved drift af højstammet skov. Vedvarende skovdække især med løvskov er en
af de bedste måder at beskytte grundvandet på. Tilplantning og gentilplantning med løvskov og omlægning
til naturnær skovdrift fremmer således skovenes bevaring af grundvandet.
Den danske målsætning om at fordoble det økologisk drevne landbrugsareal[1] forventes som vigtig
sekundær effekt at kunne bidrage med øget kulstofbinding i Danmark. Den danske målsætning om at
fordoble skovarealet sammen med en opbygning af vedmasse i eksisterende skove bidrager også væsentligt
hertil . Træmasse, der ikke opspares, kan anvendes som regenerer bar energi. Udbytter fra tidlige indgreb og
mellemudbytter i skovdriften kan udnyttes til energiformål og derved substituere fossile brændsler. Skovene
bidrager derfor både til lagring af kulstof og til at reducere kulstofemissionen til atmosfæren ved at erstatte
fossile brændsler.
Effektiv udnyttelse af energi og teknologier der indgår i bioøkonomien
Danske virksomheder er førende indenfor effektiv udnyttelse af energi og af teknologier, der indgår i
bioøkonomien. Dansk landbrug står stærkt i konkurrencen om at producere bæredygtig biomasse.
Miljøbelastningen ved produktion af biomasse fra træer som pil, poppel etc. er endvidere mindre end ved
konventionel korndyrkning. Skovbruget har et betydeligt potentiale for bæredygtig produktion af biomasse,
hvor hensyn til natur, miljø og klima i særlig grad samtidig kan varetages. Træbrændsler bidrager med 41 %
af det samlede danske vedvarende energiforbrug[2]. For nåletræerne går ca. halvdelen af hugsten til
bioenergi, hovedsaglig til kraftvarmeproduktion. Løvtræerne leverer især ved til brændeforbruget, som er
den mindst forædlede omsætning af biomasse.
Landdistrikter er kendetegnet ved et stærkt socialt fællesskab, tradition for samarbejde, små virksomheder
med høj fleksibilitet, lave omkostninger til boliger og erhverv og nærhed til natur- og miljøressourcer
Danmark har under den økonomiske krise mistet mange arbejdspladser i den private sektor, og det har ramt
landdistrikterne og især yderområderne hårdt, idet hovedparten af industriarbejdspladserne er placeret her.
Forandringen i erhvervsstrukturen betyder, at landdistrikterne i dag står over for en stor omstilling og skal
finde nye roller at udfylde i et globalt orienteret videns- og servicesamfund. I den sammenhæng er det
vigtigt at sætte fokus på de klare styrker, som er til stede i landdistrikter. Der er behov for at tage
udgangspunkt i de lokale styrkepositioner, som blandt andet findes inden for fødevarer og råvarer, natur
samt energi og miljø.
82
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0084.png
Udvikling af erhvervslivet i landdistrikterne har gode rammevilkår, bl.a. pga. lave omkostninger til boliger
og erhverv, adgang til informations- og kommunikationsteknologi, og ikke mindst er landdistrikterne
kendetegnet ved et stærkt socialt fællesskab og tradition for samarbejde. Derudover er det vigtigt at se
lokale ressourcer såsom natur, kulturarv, historie, geografi mv. i sammenhæng med erhvervsstrukturerne.
[1] Regeringen har i efteråret 2015 besluttet ikke at fastholde den tidligere regerings målsætning om en
fordobling af det økologiske areal. Danmark har dog fortsat en ambition om at fremme
økologiomlægningen, så det økologiske areal og ikke mindst produktionen i Danmark kan vokse.
[2] Energistyrelsen 2011 og Skove og plantager 2012
4.1.3. Identificerede svagheder i programmeringsområdet
Svære rammevilkår og højt omkostningsniveau i landbruget
Landbruget mødes med en række initiativer nationalt og på EU-niveau på natur- og miljøområdet, der har
stor betydning for primærproduktionens rammevilkår. Landmænd oplever økonomiske udfordringer i
forhold til at overholde et stigende antal krav i miljøreguleringen. Landbrugsproduktionen præges af et højt
omkostningsniveau, hvilket besværliggør den almindelige hensyntagen til miljø og natur i landbrugsdriften.
En forudsætning for, at landbruget kan stå stærkt i globaliseringen, er, at rammerne for produktionen
løbende udvikles, så produktionen kan ske på en både miljømæssigt og økonomisk bæredygtig måde.
Lavt investeringsniveau i landbrug og skovbrug, mens produktivitet og indtjeningsevne er
stagnerende
I en årrække har dansk landbrug været under betydeligt økonomisk pres. Indtjeningsevnen i landbruget er
generelt faldet i det seneste årti, produktiviteten er stagnerende og konkurrenceevnen under pres.
Indtjeningsevnen er faldet, idet forholdet mellem afregningspriser og omkostninger er faldet og ikke
imødegået af en tilsvarende stigning i produktiviteten. En af årsagerne til den manglende produktivitet i
landbruget er nedslidning af produktionsapparatet. Flere investeringer i nye teknologier og metoder er
nødvendige for at opretholde produktionen og produktiviteten i landbruget.
Skovbrugets indtjeningspotentiale sættes under pres bl.a. pga. klimaændringerne. Der er usikkerhed om
omfanget af de forventede klimaændringer, herunder specielt stormrisikoen og dermed stabiliteten af dele af
skovarealet. Det er tvivlsomt, om alle de økonomisk bærende træarter vil bevare deres driftspotentiale som
følge af klimaændringerne.
Intensiv afgrøde- og husdyrproduktion medfører fortsat pres på natur, klima og vandmiljø
De hidtidige støttetiltag for at begrænse miljø- og naturpåvirkningen fra landbruget har primært sigtet mod
begrænsning i udledningen af næringsstoffer og og andre stoffer til vandmiljøet og i tilgroningen af
halvkulturarealer. Det er en ulempe for denne indsats, at de positive resultater heraf ofte lader vente på sig
på grund af økologisk inerti. Dansk landbrug mangler endvidere effektive værktøjer til at håndtere
udledningen af metan fra kvægets fordøjelse. Landbrugets reduktion i udledningerne af drivhusgasser
83
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0085.png
forventes at være mindre end økonomien som helhed i 2020.
Usikre rammevilkår for produktion af biomasse
Flere typer biomasse er dyre for landbruget at producere/ indsamle, og der er begrænset koordinering på
tværs af værdikæderne. For en række af de afgrøder, der pt. anvendes til energi- og transportformål, er der
usikkerhed omkring CO2-fortrængningen. Der er usikkerhed om bæredygtigheden i produktionen af mange
af de træpiller, der importeres til energiformål. Produktion af energiafgrøder som pil kan have negative
konsekvenser set fra et landskabsmæssigt perspektiv.
Svag innovation og iværksætteri i landdistrikterne
Der er en relativt lav beskæftigelsesgrad i landdistrikterne. Den økonomiske krise har medført en faldende
beskæftigelsesfrekvens i Danmark. Erhvervsstrukturen i landdistrikterne er præget af industri og
primærerhverv, der har været særlig hårdt ramt af finanskrisen.
I perioden 2007-2013 er den danske befolkning steget med 2,9 pct., men i landdistrikterne har
befolkningsudviklingen været negativ. Denne udvikling har sandsynligvis sammenhæng med den faldende
beskæftigelsesfrekvens. Når personer i den erhvervsaktive alder, der er bosiddende i landdistrikter, bliver
arbejdsløse, vælger mange at fraflytte landdistrikterne for i stedet at søge job og bolig i byområderne.
Dette fraflytningsmønster kan også forklare, at uddannelsesniveauet i landdistrikterne er lavere end i
byområderne. I hele landet har ca. en fjerdedel af befolkning i den erhvervsaktive alder en videregående
uddannelse, byer og områder tæt på de største byer har den største andel borgere med en videregående
uddannelse.
Svært at tiltrække og fastholde veluddannet arbejdskraft til landdistrikterne
Landdistrikterne er udsat for en fraflytning af erhvervsaktive borgere pga. fravær af job og serviceudbud.
Uddannelsesniveauet er væsentlig lavere end i byområder og der opleves et fald i antallet af de traditionelle
lokale jobs, som er under pres fra internationalisering og globalisering. Endvidere præger en tendens til
centralisering af de offentlige serviceydelser jobmulighederne i yderområderne.
4.1.4. Identificerede muligheder i programmeringsområdet
Fortsat udvikling af bæredygtig produktion og teknologi
Dansk landbrug har fortsat et stort udviklingspotentiale. Det globale behov for fødevarer forventes at stige
84
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0086.png
kraftigt frem imod 2050 og dermed efterspørgslen efter landbrugsprodukter. Den globale middelklasse
forventes at stige fra knap 2 til næsten 5 milliarder i 2030. Det betyder, at det i særlig grad er
kvalitetsfødevarer, som vil blive efterspurgt, samt ny viden, knowhow og teknologi indenfor
ressourceeffektiv fødevareproduktion, sundhed, kost og ernæring m.v.
Til brug herfor er der behov for at fastholde den nationale indsats for fødevaresikkerhed, kvalitet og
sporbarhed for at fastholde danske landbrugsprodukters værdi og salgbarhed. Der er behov for at øge fokus
på forskning i kvalitet, sikkerhed, sporbarhed og bæredygtighed indenfor fødevaresektoren og dermed
fokusere på optimering af værdikæden for landbrugs-, skovbrugs- og fødevareprodukter, og der skal
løbende arbejdes med at sikre brugerrelevansen i landbrugs- og fødevareforskningen og vidensdelingen med
erhvervet.
Udvikle råvaregrundlag og ressourceeffektivitet
I fremtiden skal der produceres mere for mindre. Der skal produceres ressourceeffektivt og uden at øge
miljøbelastningen. Denne udfordring skaber et voksende marked for teknologier og løsninger, der kan øge
ressourceeffektiviteten. Der vil derfor være behov for fortsat udvikling og vidensopbygning indenfor energi-
og miljøteknologi i de kommende år.
Øget diversificering af jordbrugernes og fødevareerhvervenes indtjeningsmuligheder
Danske virksomheder er førende i forhold til at producere og udvikle ingredienser, enzymer, fødevare
kulturer, foder og andre biobaserede produkter. Disse markeder vil medføre fortsat stigende
indtjeningsmuligheder. Der er endvidere stadig et uudnyttet potentiale i at forbedre samarbejdet mellem
forskning og erhvervsliv med henblik på brugerdrevet innovation indenfor de områder, som
fødevareerhvervet efterspørger.
Fortsat bedring af primærerhvervenes påvirkninger på natur og miljø
Der er mulighed for yderligere udvikling af de rekreative værdier og naturforvaltning i landdistrikterne,
herunder at udvikle naturplejen som alternativt forretningsområde for landbruget og skovbruget. Der er
mulighed for fortsat innovation, produktudvikling og ny teknologi indenfor landbrug og skovbrug til gavn
for miljøet og naturen. Der ses mulighed for afsøgning af yderligere synergier mellem natur-, miljø- og
klimaindsatsen ved at tilrettelægge multifunktionelle tiltag for natur og miljø. Potentielt kan vandmiljø
virkemidler på landbrugsjord også bidrage til at reducere udledningerne af drivhusgasser. CO2-binding på
tørveholdige jorder kan her være en betydende faktor. Permanent udtag af arealer kan medvirke til at sikre
reduktion af drivhusgasser, da kulstof bundet i skov og vådområder mv. dermed ikke frigives på et senere
tidspunkt. Økologisk jordbrugsproduktion integrerer en række af de overordnede hensyn, som søges
tilgodeset med landdistriktsprogrammet. Sektoren producerer fødevarer under særligt høje krav til bl.a.
miljø og dyrevelfærd. Danmark har en national målsætning om fordobling af det økologiske areal[1], hvilket
kræver yderligere udvikling af produktion og markedsføring heraf. Permanent skovdække af jordtyper med
ringe evne til at tilbageholde næringsstoffer og vand kan virke til gavn for både vandmiljø, grundvand,
produktion af regenerer bar energi og kulstofbinding. Tilgængelighed til skov fremmer endvidere
befolkningens adgang til motion og dermed den generelle folkesundhed. Bynær skov er
sundhedsfremmende og kan medvirke til at gøre lokalmiljøet mere attraktivt.
Bioøkonomien rummer nye erhvervsmuligheder for landbruget og skovbruget.
Der synes at være potentiale for at øge biomassehøsten til nonfood formål i Danmark[2] uden, at det
85
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0087.png
berører fødevareproduktionen, miljøet og klimaet negativt. Udnyttes potentialet og anvendes den ekstra
biomasse i en dansk bioraffineringssektor, vil det kunne medføre nye arbejdspladser i Danmark. Da
biomasse generelt er dyr at transportere (især hvis der er højt vandindhold), vil en del af den fremtidige
behandling af biomassen ske tæt på produktionsarealerne, hvilket formodes at ville gavne beskæftigelsen i
landdistrikterne.
Dertil kommer, at Danmark er førende inden for flere af de teknologier, der indgår i bioøkonomien,
eksempelvis inden for forbehandling af biomasse, anvendelsesorienteret forskning i industriel biotek samt
kemiske og biologiske katalysatorer, som indgår i produktionen af bæredygtige biobaserede produkter.
Landbruget og landdistrikterne forventes at komme til at spille en væsentlig rolle i udviklingen af den
biobaserede økonomi, da landbruget står for en meget stor andel af biomasseproduktionen som eksempelvis
halm, husdyrgødning, græs, energipil mv. Der er samtidig behov for at fremme udnyttelse af husdyrgødning
til energiformål, blandt andet gennem etablering og udvidelse af biogas fællesanlæg, gårdanlæg samt
supplerende bedriftsinvesteringer.
Anvendelse af vedvarende energi fra biomasse vil diversificere forsyningskilderne og forbedre CO2
balancen
Et af de områder indenfor bioøkonomien, hvor landbruget allerede leverer en del materialer, er inden for
energiproduktionen. Behovet for energieffektivisering er fortsat stort og markedspotentialet for introduktion
af nye løsninger dermed stigende. Stigende priser på fossilt baserede råstoffer, kombineret med ønsket om at
diversificere forsyningskilderne for energi og reducere klimapåvirkningerne fra fossil energi, vil skabe en
fortsat stigende efterspørgsel efter biobaserede erstatninger.
Potentielt kan man høste betydelige mængder biomasse samtidig med at miljøforholdene forbedres indenfor
landbruget. Biomasse kan lagres med små omkostninger i forhold til energi fra sol og vind. Der er endvidere
gode muligheder for at øge vækst og beskæftigelse i landdistrikterne gennem en satsning på at producere og
bearbejde biomasse.
Bioenergi ventes at give et vigtigt bidrag til Danmarks målsætning om udfasning af fossile brændsler i 2050.
Energifremskrivning 2012 venter således, at bioenergi i 2020 alene vil udgøre ca. 4 Mtoe – eller ca. 22 pct.
af det samlede danske energiforbrug – mod ca. 16,5 pct. i 2012.
Den nationale energiaftale fra 2012 sætter ambitiøse mål for omstillingen fra fossile energikilder til
vedvarende energi, herunder biomasse. Bioøkonomien komplementerer disse dagsordner ved at bidrage til
at udvikle et biobaseret samfund, der karakteriseres ved en ressourceeffektiv og bæredygtig udnyttelse af de
tilgængelige ressourcer. En indsats for bioøkonomi vil endvidere bidrage til implementering af
Kommissionens strategi for bioøkonomi i Europa fra februar 2012 og nationale målsætninger på området jf.
bl.a. Vækstplan for vand, bio og miljøløsninger fra marts 2013.
Erhvervsudvikling kan bidrage til forøget vækst og beskæftigelse i landdistrikterne
Der ses muligheder for øget diversificering af erhvervenes indtjeningsmuligheder, bedre udnyttelse
stedbundne ressourcer og fremme iværksætteri og innovation i af landdistrikterne. En øget
beskæftigelsesindsats vil have positiv effekt på tilflytning og muligheden for at fastholde unge
veluddannede i landdistrikterne. Der kan skabes vækst og udvikling i landdistrikterne ved bl.a. at
styrkesamarbejde på tværs af sektorer, brancher og videns institutioner.
86
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0088.png
Samarbejde giver inspiration til at gå nye veje og bryde indarbejdede traditioner, vaner og rutiner. Hermed
banes vejen for innovation i virksomhederne - det handler om, at viden- og erhvervsaktørerne
kommunikerer og inspirerer hinanden, udveksler viden og indgår samarbejde. Innovation skabes gennem
læring og kreative processer i grupper og netværk, der omsættes til erkendelser, ny organisering og i sidste
instans nye produkter og processer. Målet er at fremme samarbejde på tværs af sektorer og mellem aktører,
der traditionelt ikke har arbejdet sammen om udvikling af lokalområdet. Hermed udnyttes det lokale
potentiale mest effektivt.
[1] Regeringen har i efteråret 2015 besluttet ikke at fastholde den tidligere regerings målsætning om en
fordobling af det økologiske areal. Danmark har dog fortsat en ambition om at fremme
økologiomlægningen, så det økologiske areal og ikke mindst produktionen i Danmark kan vokse.
[2] ”+ 10 mio. tons planen – muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til
bioraffinaderier”, Aarhus universitet og Københavns universitet 2012.
4.1.5. Identificerede trusler i programmeringsområdet
Høj gæld og manglende finansieringsmuligheder for landbruget
Samtidig med en generelt faldende indtjening er landbrugserhvervets samlede gæld steget, hvilket har
medført øgede renteudgifter, som giver anledning til en yderligere reduktion i erhvervets indtjening og
manglende reinvesteringer. Den kraftige vækst i gælden er bl.a. et resultat af nettooptagelse af lån i
forbindelse med ejerskifte, hvilket hænger sammen med den kraftige stigning i ejendomspriserne fra midten
af 1990’erne og frem til 2008. Landbrugets store andel af variabelt forrentet gæld indebærer endvidere, at
erhvervets nettoindtjening er følsom over for moderate ændringer i renten.
Den generelle prisstigning på landbrugsbedrifter sammen med en relativ lav egenkapital og svære
betingelser for optagning af lån for yngre landmand har i en årrække besværliggjort ejerskifte på
landbrugsbedrifter i Danmark. Finansieringsudfordringen for generationsskifter og adgang til
landbrugssektoren består dels i de aktuelle vanskeligheder med at opnå finansiering, hvor faldet i
ejendomspriser siden 2008 sammenholdt med en høj gældsprocent vanskeliggør adgang til finansiering af
projekter, og dels i en mere langsigtet udfordring med at tiltrække kapital til landbruget.
Risikofaktorer i jordbruget
Jordbrugsproduktionen er udsat for en række risikofaktorer. Produktionen er afhængig af klimaet, fravær af
dyre- og plantesygdomme, skadedyrsangreb, gunstige vejrforhold og ændringer i efterspørgslen. Landbrug
og skovbrug oplever fra tid til anden store produktionstab som følge af klimahændelser, herunder stormvejr
og oversvømmelser efter ekstraordinær nedbør. Der kan på længere sigt være behov for at fremme tiltag og
driftsformer på landbrugsjord, der kan fungere som buffer for klimaforandringer i synergi med andre miljø-
og naturhensyn. Det kan f.eks. være at forebygge oversvømmelser som følge af ekstremregn ved at placere
vådområder eller udtagning af lavbundsarealer, så de kan virke som buffer ved oversvømmelser. Husdyr- og
plantesygdomme kan have omfattende konsekvenser for landbruget. Veterinærsikkerhed og fravær af
87
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0089.png
smitsomme husdyrsygdomme er afgørende for den animalske produktion.
Det intensive landbrug giver fortsat pres på natur og vandmiljø
Den intensive afgrøde- og husdyrproduktion betyder, at mange økosystemer med tilhørende natur- og
miljøværdier fortsat er under pres. Det intensive landbrug kan medføre forringelse af jordkvaliteten som
følge af jordpakning, dræning, omdrift af tørveholdige jorder m.v. Store mængder kulstof frigøres fra især
organogen jord, hvis den drænes og jordbearbejdes.
Produktion af biobrændstoffer og andre nonfoodprodukter på basis af landbrugsafgrøder kan bidrage til en
uheldig konkurrence om fødevarer, og øget forbrug af halm og anden biomasse til energiformål kan medføre
reduktion af kulstofmængden i landbrugsjorden. Ekstensivering af urentable landbrugsarealer kan endvidere
medføre tilgroning af naturtyper.
Overrepræsentation af ældre borgere i landdistrikterne
Den aldersdemografiske udvikling samt faldende befolkningstal har medført, at landdistrikterne har en
relativt stor andel af beboere på over 65 år samt en relativ lille andel af borgere i den erhvervsaktive alder. I
landdistrikter ligger andelen af de yngste borgere under landgennemsnittet, og samtidig ses en
overrepræsentation af borgere over 65 år. Udfordringer knyttet til en voksende andel af ældre borgere
gælder særligt i den nordvestlige del af Jylland, på Fyn og øerne.
Tallene viser, at det er svært at fastholde de unge i landdistrikterne. De unge flytter til de større byer for at
uddanne sig og efterfølgende for at bosætte sig med familie. I et geografisk perspektiv er det tydeligt, at
særligt områder omkring hovedstaden og Aarhus huser en stor andel af den veluddannede del af
befolkningen.
Landdistrikter længere væk fra de større byer har den laveste gennemsnitlige disponible indkomst i
Danmark. Overordnet set har alle dele af Danmark oplevet et fald i den disponible indkomst i perioden
2007-2009. Efterhånden er alle områder nået tilbage på niveauet for 2007, dog ligger landdistrikternes
gennemsnitlige disponible indkomster stadig en smule under 2007-niveauet.
88
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0090.png
4.1.6. Fælles kontekstindikatorer
I Socioøkonomisk situation og situationen i landdistrikterne
1 Befolkning
Indikatornavn
i alt
landdistrikt
mellemtæt befolket område
byområde
specific rural definition used for targets T21; T22 and T24 (if relevant)
2 Aldersstruktur
Indikatornavn
i alt < 15 år
i alt 15-64 år
i alt > 64 år
landdistrikt < 15 år
landdistrikt 15-64 år
landdistrikt > 64 år
3 Område
Indikatornavn
i alt
landdistrikt
mellemtæt befolket område
byområde
4 Befolkningstæthed
Indikatornavn
i alt
landdistrikt
5 Beskæftigelsesfrekvens
Indikatornavn
i alt (15-64 år)
mænd (15-64 år)
kvinder (15-64 år)
* landdistrikt (tyndt befolket) (15-64 år)
i alt (20-64 år)
mænd (20-64 år)
kvinder (20-64 år)
6 Graden af selvstændige erhvervsdrivende
Indikatornavn
i alt (15-64 år)
7 Ledighedsprocent
Indikatornavn
i alt (15-74 år)
unge (15-24 år)
landdistrikt (tyndt befolket) (15-74 år)
89
Værdi
7,5
14,1
6,5
%
%
%
Enhed
År
2012
2012
2012
Værdi
8,3
%
Enhed
År
2012
Værdi
72,6
75,2
70
72,8
75,4
78,6
72,2
%
%
%
%
%
%
%
Enhed
År
2012
2012
2012
2012
2012
2012
2012
Værdi
129,7
74,1
Enhed
Indbyggere/km2
Indbyggere/km2
År
2011
2011
Værdi
42.895
51,4
47,5
1,2
Km2
% af det samlede område
% af det samlede område
% af det samlede område
Enhed
År
2012
2012
2012
2012
Værdi
17,7
65
17,3
17,4
63,6
19
Enhed
% af den samlede befolkning
% af den samlede befolkning
% af den samlede befolkning
% af den samlede befolkning
% af den samlede befolkning
% af den samlede befolkning
År
2012
2012
2012
2012
2012
2012
Værdi
5.573.894
29,2
48,8
21,9
NA
Indbyggere
% af i alt
% af i alt
% af i alt
% af i alt
Enhed
År
2012
2012
2012
2012
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0091.png
unge (15-24 år)
8 BNP pr. indbygger
Indikatornavn
i alt
* landdistrikt
9 Fattigdomsprocent
Indikatornavn
i alt
* landdistrikt (tyndt befolket)
10 Økonomiens struktur (bruttoværditilvækst)
Indikatornavn
i alt
primære
sekundære
tertiære
landdistrikt
mellemtæt befolket område
byområde
11 Beskæftigelsesstruktur
Indikatornavn
i alt
primære
sekundære
tertiære
landdistrikt
mellemtæt befolket område
byområde
12 Arbejdsproduktivitet pr. økonomisk sektor
Indikatornavn
i alt
primære
sekundære
tertiære
landdistrikt
mellemtæt befolket område
byområde
12,9
Værdi
125
104,2
Værdi
18,9
20,7
Værdi
210.584,4
1,4
21,5
77,1
24,1
42,5
30,3
Værdi
2.797
2,6
18,2
79,2
27,1
45,5
27,3
Værdi
75.289,4
40.541,1
88.935,6
73.305,8
64.805,5
68.091,9
80.909,4
%
Enhed
KKS-indeks (EU27=100)
KKS-indeks (EU27=100)
Enhed
% af den samlede befolkning
% af den samlede befolkning
Enhed
mio. EUR
% af i alt
% af i alt
% af i alt
% af i alt
% af i alt
% af i alt
Enhed
1000 personer
% af i alt
% af i alt
% af i alt
% af i alt
% af i alt
% af i alt
Enhed
EUR/person
EUR/person
EUR/person
EUR/person
EUR/person
EUR/person
EUR/person
2012
År
2012
2010
År
2011
2011
År
2012
2012
2012
2012
2010
2010
2010
År
2012
2012
2012
2012
2010
2010
2010
År
2012
2012
2012
2012
2010
2010
2010
90
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0092.png
II Landbrug/sektoranalyse
13 Beskæftigelse pr. økonomisk aktivitet
Indikatornavn
i alt
landbrug
landbrug
skovbrug
skovbrug
fødevareindustrien
fødevareindustrien
turisme
turisme
14 Arbejdsproduktivitet i landbruget
Indikatornavn
i alt
15 Arbejdsproduktivitet i skovbruget
Indikatornavn
i alt
16 Arbejdsproduktivitet i fødevareindustrien
Indikatornavn
i alt
17 Landbrugsbedrifter (bedrifter)
Indikatornavn
i alt
bedriftens størrelse <2 ha
bedriftens størrelse 2-4,9 ha
bedriftens størrelse 5-9,9 ha
bedriftens størrelse 10-19,9 ha
bedriftens størrelse 20-29,9 ha
bedriftens størrelse 30-49,9 ha
bedriftens størrelse 50-99,9 ha
bedriftens størrelse >100 ha
bedriftens økonomiske størrelse <2 000 standardoutput (SO)
bedriftens økonomiske størrelse 2 000-3 999 SO
bedriftens økonomiske størrelse 4 000-7 999 SO
bedriftens økonomiske størrelse 8 000-14 999 SO
bedriftens økonomiske størrelse 15 000-24 999 SO
bedriftens økonomiske størrelse 25 000-49 999 SO
bedriftens økonomiske størrelse 50 000-99 999 SO
bedriftens økonomiske størrelse 100 000-249 999 SO
bedriftens økonomiske størrelse 250 000-499 999 SO
bedriftens økonomiske størrelse > 500 000 SO
gennemsnitlig fysisk størrelse
91
Værdi
42.100
2.110
950
8.050
7.790
4.310
4.900
5.920
8.080
2.030
1.140
3.780
5.830
5.280
6.290
4.680
4.490
3.440
5.160
62,9
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
Antal
ha ULA/bedrift
Enhed
År
2010
2010
2010
2010
2010
2010
2010
2010
2010
2010
2010
2010
2010
2010
2010
2010
2010
2010
2010
2010
Værdi
72.968,2
EUR/person
Enhed
År
2010
Værdi
NA
Enhed
EUR/årsarbejdsenhed
År
Værdi
53.735,3
Enhed
EUR/årsarbejdsenhed
År
2010 -
2012
Værdi
2.688,6
63,7
2,4
2,7
0,1
55,8
2,1
99
3,7
1000 personer
1000 personer
% af i alt
1000 personer
% af i alt
1000 personer
% af i alt
1000 personer
% af i alt
Enhed
År
2012
2012
2012
2012
2012
2012
2012
2012
2012
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0093.png
gennemsnitlig økonomisk størrelse
gennemsnitlig størrelse i arbejdsenheder (personer)
gennemsnitlig størrelse i arbejdsenheder (årsarbejdsenheder)
18 Landbrugsareal
Indikatornavn
ULA i alt
agerjord
permanente græs- og engarealer
permanente afgrøder
19 Landbrugsareal brugt til økologisk landbrug
Indikatornavn
certificeret
under omstilling
andel af ULA (både certificeret og omstillet)
20 Kunstvandede områder
Indikatornavn
i alt
andel af ULA
21 Antal storkreaturenheder
Indikatornavn
i alt
22 Landbrugsarbejdskraft
Indikatornavn
samlet lovlig arbejdskraft inden for landbruget
samlet lovlig arbejdskraft inden for landbruget
23 Bedriftsledernes aldersstruktur
Indikatornavn
samlet antal bedriftsledere
andel < 35 år
forholdet <35 år / >= 55 år
24 Bedriftsledernes landbrugsuddannelse
Indikatornavn
andel af alle ledere med elementær og fuldstændig landbrugsuddannelse
andel af alle ledere < 35 år med elementær og fuldstændig landbrugsuddannelse
25 Faktorindkomst i landbruget
Indikatornavn
i alt
i alt (indeks)
26 Virksomhedsindkomst i landbruget
Indikatornavn
Landbrugeres levestandard
Landbrugeres levestandard som en andel af levestandarden for personer beskæftiget i
andre sektorer
27 Totalfaktorproduktivitet i landbruget
Indikatornavn
i alt (indeks)
200.256,74
1,9
1,2
Værdi
2.646.860
91,4
7,6
1
Værdi
150.940
15.320
6,3
Værdi
320.180
12,1
Værdi
4.919.400
Værdi
80.120
50.760
Værdi
42.100
4,8
10,9
standardoutput/bedrift i EUR
Personer/bedrift
Årsarbejdsenheder/bedrift
Enhed
ha
% af den samlede ULA
% af den samlede ULA
% af den samlede ULA
Enhed
ha ULA
ha ULA
% af den samlede ULA
Enhed
ha
% af den samlede ULA
Enhed
storkreaturenheder
Enhed
Personer
Årsarbejdsenheder
Enhed
Antal
% af det samlede antal ledere
Antal unge ledere pr. 100 ældre
ledere
Enhed
% af i alt
% af i alt
Enhed
EUR/årsarbejdsenhed
Indeks 2005=100
Enhed
EUR/årsarbejdsenhed
%
2010
2010
2010
År
2010
2010
2010
2010
År
2010
2010
2010
År
2010
2010
År
2010
År
2010
2010
År
2010
2010
2010
Værdi
48,5
65,5
Værdi
40.123,9
134,7
Værdi
17.438,8
36,3
År
2010
2010
År
2012
2012
År
2012
2012
Værdi
106,5
Enhed
Indeks 2005=100
År
2009 -
2011
92
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0094.png
28 Faste bruttoinvesteringer i landbruget
Indikatornavn
Faste bruttoinvesteringer
Andel af bruttoværditilvækst i landbruget
29 Skove eller andre træbevoksede områder (SATO) (tusinder)
Indikatornavn
i alt
andel af det samlede landområde
30 Turismeinfrastruktur
Indikatornavn
sengepladser i kollektive indkvarteringsvirksomheder
landdistrikt
mellemtæt befolket område
byområde
Værdi
407.654
41,9
48,1
9,9
% af i alt
% af i alt
% af i alt
Enhed
Antal sengepladser
År
2011
2011
2011
2011
Værdi
635
14,8
1000 ha
% af det samlede landområde
Enhed
År
2010
2010
Værdi
1.609,57
68,5
mio. EUR
% af bruttoværditilvæksten i
landbruget
Enhed
År
2011
2011
93
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0095.png
III Miljø/klima
31 Arealdække
Indikatornavn
andel af landbrugsjord
andel af naturlige græsarealer
andel af skovområder
andel af træbevokset landområde, der ligger på grænsen til at være buskareal
andel af naturområder
andel af kunstige arealer
andel af andre områder
32 Områder med naturbetingede begrænsninger:
Indikatornavn
i alt
bjerg
andet
særlig
33 Landbrugsintensitet
Indikatornavn
lav intensitet
middel intensitet
høj intensitet
græsning
34 Natura 2000-områder
Indikatornavn
andel af området
andel af ULA (herunder naturlige græsarealer)
andel af det samlede skovområde
35 Indeks over fugle på landbrugsjord
Indikatornavn
i alt (indeks)
36 Bevaringsstatus for levesteder i landbrugsområder (græsarealer)
Indikatornavn
gunstige
ugunstige — utilstrækkelige
ugunstige — dårlige
ukendt
37 Landbrug af høj naturværdi
Indikatornavn
i alt
Værdi
5,7
Enhed
% af den samlede ULA
2015
År
Værdi
0
0
80
20
Enhed
% af vurderinger af levesteder
% af vurderinger af levesteder
% af vurderinger af levesteder
% af vurderinger af levesteder
År
2001 - 2006
2001 - 2006
2001 - 2006
2001 - 2006
Værdi
79,2
Enhed
Indeks 2000=100
2008
År
Værdi
8,9
4,7
16,3
% af området
% af ULA
% af skovområdet
Enhed
2011
2011
2011
År
Værdi
14,4
24,6
61
3,3
Enhed
% af den samlede ULA
% af den samlede ULA
% af den samlede ULA
% af den samlede ULA
2007
2007
2007
2010
År
Værdi
1,1
0
0
1,1
Enhed
% af den samlede ULA
% af den samlede ULA
% af den samlede ULA
% af den samlede ULA
2005
2005
2005
2005
År
Værdi
76,6
0,6
9
1,9
2,6
7,5
1,8
Enhed
% af det samlede område
% af det samlede område
% af det samlede område
% af det samlede område
% af det samlede område
% af det samlede område
% af det samlede område
2006
2006
2006
2006
2006
2006
2006
År
Comment:
288,000 ha, estimated using a new HNV definition, including N2000 areas (Ministry of Agriculture/Environment). % of UAA is calculated on the
basis of existing fields which are also HNV areas, corresponding to 149,000 ha.
38 Beskyttet skov
94
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0096.png
Indikatornavn
klasse 1.1
klasse 1.2
klasse 1.3
klasse 2
39 Vandindvinding i landbrug
Indikatornavn
i alt
40 Vandkvalitet
Indikatornavn
Potentielt overskud af kvælstof på landbrugsjord
Potentielt overskud af phosphor på landbrugsjord
Nitrater i ferskvand — overfladevand: høj kvalitet
Nitrater i ferskvand — overfladevand: middel kvalitet
Nitrater i ferskvand — overfladevand: ringe kvalitet
Nitrater i ferskvand — grundvand: høj kvalitet
Nitrater i ferskvand — grundvand: middel kvalitet
Nitrater i ferskvand — grundvand: Ringe kvalitet
41 Jordbundens organiske materiale i agerjord
Indikatornavn
Samlede skøn for indholdet af organisk kulstof
Gennemsnitligt organisk kulstofindhold
42 Vanderosion af jord
Indikatornavn
andel af tab af jord ved vanderosion
landbrugsområde, der er påvirket
landbrugsområde, der er påvirket
43 Produktion af vedvarende energi ud fra landbrug og skovbrug
Indikatornavn
fra landbrug
fra skovbrug
44 Energiforbrug i landbruget, skovbruget og fødevareindustrien
Indikatornavn
landbrug og skovbrug
forbrug pr. ha (landbrug og skovbrug)
fødevareindustrien
45 Drivhusgasemissioner fra landbruget
Indikatornavn
samlet landbrug (CH4 og N2O og udledninger til jord/fjernelse af jord)
andel af de samlede drivhusgasudledninger
Værdi
1
0,9
13,8
0
Værdi
219.996,7
Værdi
91,3
7
17,1
73,2
9,8
59,9
16,6
23,5
Værdi
46,8
13,8
Værdi
1,1
0
0
Værdi
182,7
1.690
Værdi
676
204,4
688
Værdi
12.891,6
21,9
ktoe
ktoe
ktoe
tons/ha/år
1000 ha
mio. tons
g/kg
kg N/ha/år
kg P/ha/år
1000 m3
Enhed
% af SATO-området
% af SATO-området
% af SATO-området
% af SATO-området
Enhed
2010
Enhed
2011
2011
2011
2011
År
År
År
2006 - 2009
2006 - 2009
2010
2010
2010
2010
2010
2010
År
2009
2009
% af målestederne
% af målestederne
% af målestederne
% af målestederne
% af målestederne
% af målestederne
Enhed
Enhed
2006
År
2006 - 2007
2006 - 2007
År
2010
2010
% af landbrugsområdet
Enhed
Enhed
2011
2011
2011
Enhed
1000 t CO2-ækvivalent
% af de samlede nettoemissioner
2010
2010
Kg olieækvivalent pr. hektar ULA
ktoe
År
År
95
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0097.png
4.1.7. Programspecifikke kontekstindikatorer
Sektor
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
Kode
C-
DK04a
Indikatornavn
Andel af befolkningen med videregående uddannelse i byområder
i eller tæt på de største byer
Værdi
30
Enhed
Andel
År
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK03b
Andel af befolkningen med erhvervsuddannelse i byområder
længere væk fra de største byer
36
Andel
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK02b
Bruttoledighed i byområder længere væk fra de største byer
6.7
%
2011
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK02f
Bruttoledighed i hele landet
6
%
2011
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK01d
Indbyggertal i landdistrikter længere væk fra de største byer
801352
Indbyggertal
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK01e
Indbyggertal på småøer
4329
Indbyggertal
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK03a
Andel af befolkningen med erhvervsuddannelse i byområder i
eller tæt på de største byer
27
Andel
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK03d
Andel af befolkningen med erhvervsuddannelse i landdistrikter
længere væk fra de største byer
40
Andel
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK02d
Bruttoledighed i landdistrikter længere væk fra de største byer
6
%
2011
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK03f
Andel af befolkningen med erhvervsuddannelse i hele landet
31
Andel
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK03c
Andel af befolkningen med erhvervsuddannelse i landdistrikter
tæt på de største byer
39
Andel
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK02c
Bruttoledighed i landdistrikter tæt på de største byer
5
%
2011
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK04c
Andel af befolkningen med videregående uddannelse i
landdistrikter tæt på de største byer
23
Andel
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
C-
Bruttoledighed i byområder i eller tæt på de største byer
96
6.1
%
2011
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0098.png
situationen i landdistrikterne
DK02a
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK03e
Andel af befolkningen med erhvervsuddannelse på småøer
35
Andel
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK01b
Indbyggertal i byområder længere væk fra de største byer
759210
Indbyggertal
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK04d
Andel af befolkningen med videregående uddannelse i
landdistrikter længere væk fra de største byer
18
Andel
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK01c
Indbyggertal i landdistrikter tæt på de største byer
711101
Indbyggertal
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK04f
Andel af befolkningen med videregående uddannelse i hele landet
26
Andel
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK04e
Andel af befolkningen med videregående uddannelse på småøer
25
Andel
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK02e
Bruttoledighed på småøer
6.4
%
2011
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK04b
Andel af befolkningen med videregående uddannelse i byområder
længere væk fra de største byer
21
Andel
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK01f
Indbyggertal i hele landet
5602628
Indbyggertal
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Anm.: Andele i pct. summerer ikke til 100. Dette skyldes, at ca. 0,2 pct. af den danske befolkning ikke kan henføres entydigt til et sogn. Derudover er
Christiansøs indbyggere udeladt af analysen.
I Socioøkonomisk situation og
situationen i landdistrikterne
C-
DK01a
Indbyggertal i byområder eller tæt på de største byer
3313491
Indbyggertal
2013
Comment:
Kilde: Erhvervsstyrelsens beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
97
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0099.png
4.2. Vurdering af behov
P1
Titel på (eller henvisning til) behovet
1A
1B
1C
2A
2B
3A
3B
4A
4B
4C
5A
5B
5C
5D
5E
6A
6B
6C
Miljø
P2
P3
P4
P5
P6
Tværgående mål
Tilpasning til og
modvirkning af
klimaforandringer
X
Innovation
01. Grøn omstilling og grønne job
02. Fremme innovation i fødevaresektoren
03. Styrke søgningen til erhvervsuddannelserne
04. Produktivitetsudvikling og konkurrenceevne i
fødevaresektoren
05. Fremme af tilstrækkeligt kvalificerede
landbrugeres adgang til landbrugssektoren og
navnlig generationsfornyelsen
06. Forbedring af primærproducenters
konkurrenceevne ved at integrere dem bedre i
landbrugsfødevarekæden vha. kvalitetsordninger
07. Understøtte bedriftsrisikoforebyggelse og -
styring
08. Fremme omstilling til økologisk
fødevareproduktion
09. Varierede landskaber, rig og klimarobust
natur
10. Rent vandmiljø
11. Forebyggelse af jorderosion og bedre
forvaltning af jordbunden
12. Reduktion af udledningen af drivhusgasser og
ammoniak fra landbruget
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
98
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0100.png
13. Øget ressourceeffektivitet og udnyttelse af
potentialet i bioøkonomien
14. Fremme af diversificering, oprettelse og
udvikling af små virksomheder samt jobskabelse
15. Flere iværksættere og lokale arbejdspladser
samt fremme af landdistrikternes rammevilkår
16. Forbedring af adgangen til, brugen af og
kvaliteten af informations- og
kommunikationsteknologi i landdistrikter
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
99
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0101.png
4.2.1. 01. Grøn omstilling og grønne job
Prioriteter/fokusområder
1A) Fremme af innovation, samarbejde og udvikling af vidensbasen i landdistrikterne
1B) Styrkelse af forbindelserne mellem landbrug, fødevareproduktion og skovbrug samt forskning
og innovation, herunder med henblik på bedre miljøforvaltning og miljømæssige resultater
1C) Fremme af livslang læring og erhvervsuddannelse inden for landbrug og skovbrug
2A) Forbedring af alle landbrugs økonomiske resultater og lettelse af omstruktureringen og
moderniseringen af bedrifter, navnlig med henblik på at øge markedsdeltagelsen og -orienteringen
samt diversificeringen af landbruget
2B) Fremme af tilstrækkeligt kvalificerede landbrugeres adgang til landbrugssektoren og navnlig
generationsfornyelsen
3A) Forbedring af primærproducenters konkurrenceevne ved at integrere dem bedre i
landbrugsfødevarekæden ved hjælp af kvalitetsordninger, der tilfører landbrugsprodukterne
merværdi, fremstød på lokale markeder og korte forsyningskredsløb, producentsammenslutninger og
-organisationer og brancheorganisationer
3B) Støtte til bedriftsrisikoforebyggelse og -styring
4A) Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversiteten, bl.a. i Natura 2000-områder og i
områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, og af landbrug af høj naturværdi
samt af de europæiske landskaber
4B) Bedre vandforvaltning, herunder forvaltning af gødningsstoffer og pesticider
4C) Forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning af jordbunden
5A) Effektivitetsforbedringer i vandforbruget i landbruget
5B) Effektivitetsforbedringer i energiforbruget i landbruget og inden for forarbejdning af fødevarer
5C) Lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald og restprodukter og af
andre nonfoodråmaterialer med henblik på bioøkonomien
5D) Reduktion af udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbruget
5E) Fremme af kulstofopbevaring og -binding inden for landbrug og skovbrug
6A) Fremme af diversificering, oprettelse og udvikling af små virksomheder samt jobskabelse
6B) Fremme af lokaludvikling i landdistrikterne
6C) Forbedring af adgangen til, brugen
kommunikationsteknologi (IKT) i landdistrikterne.
af
og
kvaliteten
af
informations-
og
Tværgående mål
Miljø
Tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer
100
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0102.png
Innovation
Beskrivelse
Danmark skal tiltrække nye arbejdspladser med højt vidensniveau for at fastholde et højt løn- og
velstandsniveau og et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Varig jobskabelse er bl.a. afhængig af, at små
virksomheder har gode muligheder for at vokse sig store og skabe arbejdspladser. Der er behov for større
bæredygtighed i produktion og forbrug igennem udvikling af en mere grøn økonomi. Målet er på samme tid
at sikre konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse, et bedre miljø og mere natur samt at forbedre sundhed og
dyrevelfærd indenfor landbrugs- og fødevaresektoren. Den danske landbrugs- og fødevaresektor har længe
været i gang med grøn omstilling, så der produceres mere med færre ressourcer og mindre miljøbelastning.
Den høje ressourceeffektivitet giver et godt udgangspunkt i forhold til fremtidens efterspørgsel efter
ressourceeffektive, bæredygtige produktionsløsninger og fødevareprodukter. For at sikre den positive
udvikling er der imidlertid fortsat behov for investering i bæredygtig udvikling og produktion af fødevarer
samt information og rådgivning, som kan motivere erhvervet til at udvikle nye, grønne produkter og
teknologier.
4.2.2. 02. Fremme innovation i fødevaresektoren
Prioriteter/fokusområder
1A) Fremme af innovation, samarbejde og udvikling af vidensbasen i landdistrikterne
1B) Styrkelse af forbindelserne mellem landbrug, fødevareproduktion og skovbrug samt forskning
og innovation, herunder med henblik på bedre miljøforvaltning og miljømæssige resultater
Tværgående mål
Innovation
Beskrivelse
Der ligger stadig uudnyttede potentialer i grænsefladerne mellem forskning, landbrug, fødevareproduktion,
skovbrug og landdistriktsudvikling, f.eks. til tættere samarbejde mellem store og mindre virksomheder, hvor
mindre virksomheder/entreprenører kan have gode innovative ideer, men mangler erfaringen til at trænge
igennem på markedet. Der er derfor behov for yderligere koordination og samarbejde.
Under landdistriktsprogrammet 2007-2013 gennemførtes en række aktiviteter for formidling og anvendelse
af ny viden i fødevareerhvervet, herunder informations- og demonstrationsprojekter og tilskud til udvikling
af ny teknologi. Et nationalt Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram understøtter endvidere
bæredygtig vækst i fødevareerhvervet gennem tilskud til udviklingsprojekter med forretningsorienteret
nytænkning.
Der er behov for fortsat at forfølge denne sammenhæng i kæden fra forskning over innovation og udvikling
til praktisk demonstration, udbredelse af teknologi og videre til investering, salg og jobskabelse, som sikrer,
at viden transformeres til nye brugbare løsninger for virksomhederne, som øger ressourceeffektiviteten i
produktionen og dermed skaber flere grønne jobs.
101
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0103.png
Forbedring af denne sammenhæng vil kræve en indsats, som fremmer samarbejde mellem de relevante
aktører, herunder videns institutioner, som er drevet af virksomhederne, som er målbar, som indeholder
miljøkriterier og har fokus på udvikling og innovation. Vejen går gennem tiltag til fremme af demonstration
af og information om ny viden, udvikling af teknologier og metoder vedrørende det primære jordbrug,
økologisk produktion og forarbejdning i fødevaresektoren og fremme af videns- og kompetenceniveau i
erhvervet gennem øget adgang til rådgivning. Øget forædling af danske produkter, herunder gennem
udvikling af mere robuste planter og mere effektiv omsætning af husdyrfoderet, vil for eksempel kunne
betyde, at produktionen kan øges samtidig med, at ressourceforbruget nedbringes.
4.2.3. 03. Styrke søgningen til erhvervsuddannelserne
Prioriteter/fokusområder
1C) Fremme af livslang læring og erhvervsuddannelse inden for landbrug og skovbrug
Tværgående mål
Innovation
Beskrivelse
Dansk erhvervsliv har generelt behov for uddannelse af flere faglærte. Der er således behov for at styrke
søgningen til erhvervsuddannelserne. For landmands-, driftsleder- og skovbrugsteknikeruddannelserne er
der siden 2005 konstateret et konstant niveau i antallet, der har gennemført uddannelsen. De generelle
problemer med manglende søgning til erhvervsuddannelserne søges løst gennem andre nationale
informationstiltag. Regionerne, erhvervsskoler, UU-centre og kommunerne har i samarbejde iværksat en
række initiativer, som skal fremme søgningen til erhvervsuddannelserne og sikre fastholdelsen af eleverne i
uddannelse. Det drejer sig om at forbedre overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne og til
videregående uddannelse, særlige praktikpladskampagner, bedre regional uddannelsesdækning, styrket
faglighed mv. Der ses derfor ikke et behov for en specifik indsats i landdistriktsprogrammet.
4.2.4. 04. Produktivitetsudvikling og konkurrenceevne i fødevaresektoren
Prioriteter/fokusområder
2A) Forbedring af alle landbrugs økonomiske resultater og lettelse af omstruktureringen og
moderniseringen af bedrifter, navnlig med henblik på at øge markedsdeltagelsen og -orienteringen
samt diversificeringen af landbruget
Tværgående mål
Miljø
Tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer
102
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0104.png
Innovation
Beskrivelse
En primær udfordring for programmet er at øge produktiviteten, skaffe flere jobs og styrke udviklingen af
landbrugs- og fødevareerhvervet. Der er for at imødekomme denne udfordring behov for at styrke
konkurrenceevnen i landbrugs- og fødevaresektoren gennem samarbejde om udvikling af nye produkter og
teknologier og fremme af vilkårene for investering i ny teknologi, processer og produktion.
Hvis landbruget skal indfri fremtidens øgede grønne omstillingspotentiale vil det være nødvendigt at
udvikle råvaregrundlaget for produktionen og samtidig fokusere på højværdiprodukter, herunder økologisk
produktion. Succes hermed kan skabe nye arbejdspladser, men det forudsætter, at der sættes ind for at styrke
råvaregrundlaget, og at der kan produceres flere og bedre råvarer uden at øge miljøbelastningen.
I lyset af de store miljø- og klimaudfordringer i landbrugs- og fødevaresektoren og behovet for grøn
omstilling, bør indsatserne for at skabe jobs i sektoren så vidt muligt også bidrage til at opfylde
miljømålsætninger. Der er behov for er at skabe jobs, som kan eksistere på markedsvilkår og bidrager til at
opfylde miljø- og klimamålsætninger – det vil sige grønne jobs.
Den hidtidige udvikling har vist, at dansk landbrug er i stand til at leve op til skærpede miljøkrav og
samtidig opretholde en stor og intensiv animalsk produktion. Skal denne udvikling fortsætte, er der behov at
opruste erhvervets investeringer i fysisk og menneskelig kapital, så sektoren kan imødekomme både de
markedsmæssige udfordringer og kravene om en fortsat reduceret påvirkning på natur, klima og miljø,
ligesom der er behov for at afhjælpe landbrugets problemer med manglende adgang til risikovillig
finansiering.
4.2.5. 05. Fremme af tilstrækkeligt kvalificerede landbrugeres adgang til landbrugssektoren og navnlig
generationsfornyelsen
Prioriteter/fokusområder
2B) Fremme af tilstrækkeligt kvalificerede landbrugeres adgang til landbrugssektoren og navnlig
generationsfornyelsen
Tværgående mål
Innovation
Beskrivelse
Der er behov for at fremme generationsskiftet og ejendomsskifter generelt i landbrugssektoren. Den
væsentligste forhindring for dette er manglen på finansieringsmuligheder.
I perioden fra 1985 til 2011 havde yngre jordbrugere under 40 år mulighed for at opnå statsgaranti for lån.
Frem til 2003 blev der under landdistriktsprogrammet 2000-2006 ydet tilskud til betaling af
terminsydelserne på de statsgaranterede lån. Formålet med ordningen var at gøre det nemmere for unge
landmænd at erhverve deres første landbrug. Da nye deltagere skulle finansiere tidligere tab i ordningen ved
103
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0105.png
at betale en højere rente, ophørte ordningen i 2012, idet den ikke længere var attraktiv.
Regeringen har med politisk aftale om vækstplan for fødevarer af april 2014 (se bilag 3) opnået enighed om
følgende initiativer, som kan løse op for finansieringssituationen og skaffe kapital til de nødvendige
restruktureringer, ejerskifter og investeringer:
Landbrugsloven moderniseres, så investeringer i landbrug kan bygge på en bredere vifte af
finansieringskilder, fx fra pensionsinstitutter.
Landbrugets FinansieringsBank (LFB) tager en række initiativer, der styrker landbrugets
finansieringsmuligheder. LFB vil i samarbejde med Vækstfonden bidrage til, at der kan etableres
mere risikofyldte finansieringsløsninger, hvor LFB tager den yderste risiko på en særlig pulje lån til
landbruget. LFB åbner op for at stille garanti på op til 75 pct. af pengeinstituttets udlån til
investeringer eller ejerskifter i et landbrug. Det begrænser pengeinstitutternes risiko ved at finansiere
ejerskifter og investeringer. Samtidig åbner LFB for at yde lån med en mere attraktiv afdragsprofil til
investeringer og ejerskifter.
Der etableres en forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselskaber, hvorigennem medarbejdere
kan investere lønmidler i vækst og arbejdspladser. Medarbejderinvesteringer kan give et vigtigt
bidrag til at løse landbrugets finansieringsproblemer, der har forårsaget et investeringsefterslæb.
Det vurderes på den baggrund ikke at være nødvendigt at anvende programmidler til at forbedre
finansieringsmulighederne herfor i landbrugssektoren. Programmets øvrige indsatser for fremme af nye
investeringer på landbrugsbedrifterne vil dog generelt bidrage til forbedrede finansieringsmuligheder for de
pågældende bedrifter.
4.2.6. 06. Forbedring af primærproducenters konkurrenceevne ved at integrere dem bedre i
landbrugsfødevarekæden vha. kvalitetsordninger
Prioriteter/fokusområder
3A) Forbedring af primærproducenters konkurrenceevne ved at integrere dem bedre i
landbrugsfødevarekæden ved hjælp af kvalitetsordninger, der tilfører landbrugsprodukterne
merværdi, fremstød på lokale markeder og korte forsyningskredsløb, producentsammenslutninger og
-organisationer og brancheorganisationer
Tværgående mål
Miljø
Innovation
Beskrivelse
Der er behov for at styrke landbrugets stilling i værdikæden fra jord til bord, herunder at diversificere
104
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0106.png
sortimentet af fødevareprodukter for at sikre bedre markedspriser. Der er behov for fortsat at forbedre
rammebetingelserne for udvikling, produktion og afsætning af fødevarer kendetegnet ved høj
fødevaresikkerhed, kvalitet, miljøhensyn, dyrevelfærd og økologi. Dette kan blandt andet ske ved at fremme
landbrugets viden om omstilling til og evne til at markedsføre sig på højere kvalitetsstandarder, herunder
standarder vedrørende økologi og dyrevelfærd.
4.2.7. 07. Understøtte bedriftsrisikoforebyggelse og -styring
Prioriteter/fokusområder
3B) Støtte til bedriftsrisikoforebyggelse og -styring
Tværgående mål
Miljø
Tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer
Innovation
Beskrivelse
Landbruget oplever stigende problemer med at dække sine produktionstab som følge af klimahændelser,
især oversvømmelser efter ekstraordinær nedbør. Landmanden har det primære ansvar for at minimere sin
risiko, men der kan under visse omstændigheder være behov for at kompensere for tab ved naturfænomener
som dyre- og plantesygdomme, skadedyrsangreb eller ugunstige vejrforhold.
Der iværksættes ikke under programmet en særlig indsats med dette formål. Der kan dog i løbet af
programperioden opstå behov for at iværksætte en ordning for genoprettelse af jordbrugets
produktionspotentiale som følge af naturhændelser.
En række af programmets ordninger bidrager med synergieffekter i forhold til klimatilpasning, blandt andet
fordi nye natur- og projektområder i al væsentlig grad etableres, hvor der samtidig kan opnås en
klimatilpasningseffekt. N- og P-vådområder (M04d og M10a) tager primært sigte på implementering af
vandrammedirektivet, men kan samtidig bidrage med en positiv effekt i forhold til tilpasning til
klimaforandringerne, idet vådområder kan virke som buffere for de forøgede vandmængder og reducere
nedstrømsoversvømmelser. Skovrejsning (M08) vil gradvis forøge denne buffereffekt i det åbne land.
Endvidere vil udtagning af kulstofrige lavbundsarealer (M04d og M10a) både medvirke til at reducere
udslippet af CO2 og forøge de lavtliggende arealers bufferkapacitet i forhold til store og pludselige
vandmængder.
Endvidere realiseres med nationale offentlige midler en række klimatilpasningsprojekter med finansiering
via nye nationale regler om udvidede takstfinansieringsmuligheder på spildevandsområdet. Dette vil øge
muligheden for at gennemføre klimatilpasningsprojekter langs vandløb og ved etablering af rekreative
arealer, hvor der kan opsamles og nedsives regnvand. Der er dog her alene tale om grønne tiltag tæt ved og i
byer. Takstfinansiering kan fx ikke anvendes opstrøms vandløbssystemer uden direkte tilknytning til det
spildevandssystem, som det nye grønne område skal være buffer for.
105
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0107.png
Der er derfor behov for en klimatilpasningsindsats for arealer uden denne tilknytning jf. synergieffekterne i
de førnævnte ordninger.
Endelig er det hensigten, at Danmark i perioden 2016-2020 vil gennemføre et LIFE klimaprojekt om
fremsynet klimaforebyggelse og – tilpasning i Natura 2000-områder.
4.2.8. 08. Fremme omstilling til økologisk fødevareproduktion
Prioriteter/fokusområder
4A) Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversiteten, bl.a. i Natura 2000-områder og i
områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, og af landbrug af høj naturværdi
samt af de europæiske landskaber
4B) Bedre vandforvaltning, herunder forvaltning af gødningsstoffer og pesticider
4C) Forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning af jordbunden
Tværgående mål
Miljø
Tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer
Innovation
Beskrivelse
Økologisk jordbrugsproduktion integrerer en række af de overordnede hensyn, som søges tilgodeset med
landdistriktsprogrammet. Sektoren producerer fødevarer under særligt høje krav til bl.a. miljø og
dyrevelfærd. Danmark har en national målsætning om fordobling af det økologiske areal[1], hvilket kræver
yderligere udvikling af produktionen.
Økologisk jordbrug bidrager endvidere til at reducere drivhusgasudledningen og sikre jordens langsigtede
dyrkningskvalitet med en øget kulstoflagring i jorden sammenlignet med konventionelt landbrug. En
forøgelse af det økologiske areal forventes derfor at bidrage med øget kulstofbinding i Danmark.
Der er store udfordringer i omlægningen til økologi, men samtidigt ligeså store muligheder for vækst og
beskæftigelse. For at indfri disse muligheder skal landmanden imidlertid overstige visse indgangsbarrierer
for omlægning af sin produktion til økologisk drift, og der er behov for at fremme den generelle viden om
og forbedre afsætningsmulighederne for økologiske fødevareprodukter.
[1] Regeringen har i efteråret 2015 besluttet ikke at fastholde den tidligere regerings målsætning om en
fordobling af det økologiske areal. Danmark har dog fortsat en ambition om at fremme
økologiomlægningen, så det økologiske areal og ikke mindst produktionen i Danmark kan vokse.
106
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0108.png
4.2.9. 09. Varierede landskaber, rig og klimarobust natur
Prioriteter/fokusområder
4A) Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversiteten, bl.a. i Natura 2000-områder og i
områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, og af landbrug af høj naturværdi
samt af de europæiske landskaber
Tværgående mål
Miljø
Tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer
Beskrivelse
Danmarks natur er fragmenteret, og naturen er generelt under pres på grund af betydelige mængder
næringsstoffer deponeret i naturen gennem årtier. Halvkulturarealerne er stærkt fragmenterede, hvilket gør
en effektiv indsats vanskelig, bl.a. på grund af store randeffekter fra det intensive landbrug og isolationen af
sårbare bestande af planter og dyr. Disse forhold kan endvidere på grund af økologisk inerti forsinke de
positive resultater af programindsatsen for naturen. Der er derfor behov for at fortsætte naturplejeindsatsen i
den kommende programperiode, bl.a. i Natura 2000-områderne.
På grundlag af situationsanalysen kan der identificeres følgende behov:
Naturpleje (ekstensiv landbrugs- og skovbrugsdrift); at udvikle naturplejen som driftsgren og gøre
mulighederne for naturpleje så fleksible som muligt
Fremme ekstensiv landbrugsmæssig drift i form af græsning og slæt til halvkulturarealer, der
afspejler de reelle driftsøkonomiske omkostninger knyttet hertil og har fokus på produktion af natur
og naturkvalitet
Varig ekstensivering af landbrugs- og skovbrugsarealer, for eksempel for at sikre større
sammenhængende arealer i ekstensiv landbrugsdrift
Samdrift af små halvkulturarealer
Fortsat udvikling af rekreative værdier og naturforvaltning med henblik på øget naturkvalitet
Opsøgende og faciliterende aktiviteter for at involvere landmændene og skovejerne
Rydning/hegning og genetablering af naturlig vandstand på landbrugsarealer i Natura 2000-område.
En indsats på området bør endvidere bidrage til at indfri EU’s klimamålsætninger og de
internationale forpligtelser, herunder specifikt det danske reduktionsmålsætning i ikke-kvotesektoren
Øget fokus på både gamle og nye skove som bidrag til vandbeskyttelse, rekreative værdier,
biodiversitet og klimahensyn.
Fortsat udvikling af den bæredygtige skovdrift og dokumentationen heraf.
4.2.10. 10. Rent vandmiljø
Prioriteter/fokusområder
107
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0109.png
4B) Bedre vandforvaltning, herunder forvaltning af gødningsstoffer og pesticider
Tværgående mål
Miljø
Tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer
Beskrivelse
Der er behov for at fastholde den positive udvikling i landbrugets og skovbrugets samspil med landskab,
natur, klima og miljø, herunder at bidrage til at gennemføre Vandrammedirektivet, pesticidplanen,
målsætningerne for skovene og klimamålsætningerne.
Danmark har gennemført en række nationale vandmiljøplaner og nitratdirektivets målsætninger, dels
gennem en egentlig regulering af gødningsforbruget og dels gennem anvendelse af målrettet støtte f.eks. til
etablering af vådområder og skov. Danmark skal i henhold til vandrammedirektivet udarbejde
vandområdeplaner med henblik på at sikre god tilstand i alt overflade- og grundvand. Målsætningerne skal i
udgangspunktet være realiseret i december 2015. Dog er der mulighed for forlængelse af fristen ved
anvendelse af direktivets undtagelsesbestemmelser. Dette skal konkret ske ved at reducere udledningen af
kvælstof, fosfor og pesticider til vandmiljøet. Der er behov for at fortsætte arbejdet under det forrige
landdistriktsprogram med implementering af vandrammedirektivet.
Behovene på vand- og miljøområdet er altså:
Fortsat etablering og fastholdelse af vådområder for reduktion af N eller P udledning
Fremme af natur- og miljøhensyn på landbrugsarealer
Pleje af græsarealer og seminatur på landbrugsarealer
Varig ekstensivering af landbrugs- og skovdrift bl.a. i forbindelse med vådområde- og
vandløbsprojekter
Omlægning til økologisk landbrug eller pesticidfri drift
Fortsat fremme af skovrejsning på landbrugsjorder med ringe evne til at tilbageholde vand og
næringsstoffer.
Udlægning af dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer
Forbedring af de fysiske forhold i vandløb.
Etablering af områder, der kan understøtte klimatilpasning
En indsats på vand- og miljøområdet bør endvidere bidrage til at indfri EU’s klimamålsætninger og de
internationale forpligtelser, herunder specifikt det danske reduktionsmålsætning i ikke-kvotesektoren.
4.2.11. 11. Forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning af jordbunden
Prioriteter/fokusområder
4C) Forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning af jordbunden
Tværgående mål
108
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0110.png
Miljø
Tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer
Beskrivelse
Lavtliggende eller vandlidende arealer anvendes i stigende grad til intensivt landbrug. Lavtliggende områder
påvirkes kraftigt af jordbearbejdning og dræning, som resulterer i tab af organisk materiale, stigninger i
udledningen af drivhusgasser og udvaskning af nitrat til vandmiljøet.
Ændring og restaurering af hydrologiske forhold og omlægning til ekstensivt landbrug på sådanne arealer
vil kunne få stor betydning for reduktionen af udledningen af drivhusgasser, klimatilpasning, udvaskning af
næringsstoffer til vandmiljøet, og til fremme af biodiversiteten.
Jordbundsforvaltning har ikke hidtil været et selvstændigt fokusområde i landdistriktsprogrammet 2007-
2013. Der er dog fra 2013 stillet fokus på at gennemføre miljøprojekter på lavbundsarealer, særligt på
ekstensivering af landbrug på de tørveholdige jorder. Der er endvidere fokus på at fremme økologisk
jordbrugsproduktion gennem arealstøtte og tilskud til investering i nye teknologier til økologiske
jordbrugsbedrifter. Økologisk dyrkning formodes til dels at styrke forvaltningen af jordbunden, i hvert fald i
forhold til jordens indhold af organisk stof.
På grundlag af situationsanalysen kan følgende behov for indsatser defineres:
Yderligere analyse af truslerne mod jordkvaliteten, herunder definition af de mekanismer, der
påvirker jorden (dyrkningsmetoder og klimaet), og jordens sårbarhed overfor disse påvirkninger
Identificering af risiko- / prioritetsområder, som kan være operative for en indsats for fastholdelse af
jordens dyrkningskvalitet
Yderligere fokus på bevaring af de tilbageværende tørveholdige jorder
Permanent ekstensivering af landbrug i udpegede områder, herunder tørveholdige lavbundsområder,
inklusive restaurering af de hydrologiske forhold i form af sløjfning af dræn/grøfter
Omlægning til økologisk drift
En indsats på området bør endvidere bidrage til at indfri EU’s klimamålsætninger og de internationale
forpligtelser, herunder specifikt det danske reduktionsmålsætning i ikke-kvotesektoren.
4.2.12. 12. Reduktion af udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbruget
Prioriteter/fokusområder
5B) Effektivitetsforbedringer i energiforbruget i landbruget og inden for forarbejdning af fødevarer
5D) Reduktion af udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbruget
5E) Fremme af kulstofopbevaring og -binding inden for landbrug og skovbrug
109
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0111.png
Tværgående mål
Miljø
Tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer
Beskrivelse
Landdistriktsprogrammet bør bidrage til at indfri Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser, herunder
reduktionsmålsætningen i ikke-kvotesektoren og regeringens 40 pct. reduktionsmål for drivhusgasser i 2020
i forhold til 1990. Landbruget er en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser, primært metan (CH4) og
lattergas (N2O), men også CO2 (kuldioxid). Danmark er forpligtet til at reducere udledningerne af ikke-
kvotebelagte drivhusgasser, som omfatter landbrugssektoren med 20 pct. i 2020 ift. 2005.
Lagring af kulstof i form af øget organisk indhold i jorden er kommet i stigende fokus i takt med et stigende
fokus på klimaforandringerne. Ikke alene bidrager kulstoflagring til klimaregnskabet, det forbedrer desuden
jordens frugtbarhed og evne til at holde på vand, og er en forudsætning for et langsigtet, bæredygtigt land-
og jordbrug. Der findes endnu ingen kvantitative målsætninger for fremme af kulstofbinding i landbruget og
skovbruget. Danmark har imidlertid tilvalgt ændringer i kulstofbalancen ved forvaltning af skove,
landbrugsjord og vedvarende græsarealer, så disse tre elementer indgår ved opgørelsen af
reduktionsforpligtigelsen for drivhusgasudledning.
Indsatsen under landdistriktsprogrammet forudsættes at bidrage til formålet gennem skovrejsning på
landbrugsjord, omlægning til økologisk drift samt ekstensivering af landbrugsdriften på lavbundsarealer og
tørveholdige eller organogene jorde, herunder helt at stoppe dræning. Reglerne om efterafgrøder i
landbrugsproduktionen bidrager tillige til kulstofbinding i jorden.
Göteborgprotokollen (2012) forpligter Danmark til at reducere ammoniakemissionen med 24 pct. i 2020 i
forhold til et emissionsniveau på 83.000 tons ammoniak (NH3) i 2005. Ammoniakemissionen stammer
primært fra husdyrgødning.
Der er behov for udvikling af og investering i nye grønne teknologier, herunder økologiske, der kan bidrage
til at reducere drivhusgasudledningerne fra husdyrproduktion. Der er endvidere behov for at fremme viden
om, hvordan landbrugsproduktion bedst tilrettelægges, så drivhusgasudledningen fra den enkelte bedrift
mindskes, og bedre at kunne måle drivhusgasudledningerne på bedriftsniveau, mere forskning i beregning
og reduktion af drivhusgasemissioner på bedriftsniveau, blandt andet indenfor håndtering af metan
udledning.
4.2.13. 13. Øget ressourceeffektivitet og udnyttelse af potentialet i bioøkonomien
Prioriteter/fokusområder
2A) Forbedring af alle landbrugs økonomiske resultater og lettelse af omstruktureringen og
moderniseringen af bedrifter, navnlig med henblik på at øge markedsdeltagelsen og -orienteringen
samt diversificeringen af landbruget
5A) Effektivitetsforbedringer i vandforbruget i landbruget
110
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0112.png
5B) Effektivitetsforbedringer i energiforbruget i landbruget og inden for forarbejdning af fødevarer
5C) Lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald og restprodukter og af
andre nonfoodråmaterialer med henblik på bioøkonomien
Tværgående mål
Miljø
Tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer
Innovation
Beskrivelse
En forudsætning for fortsat vækst og beskæftigelse i jordbrugssektoren er forbedret anvendelse af
råvaregrundlaget. Der skal skabes mest mulig værdi ud fra det tilgængelige råvaregrundlag. For at udnytte
de muligheder, som den stigende ressourceknaphed på verdensplan giver, skal der bl.a. udvikles metoder til
at udnytte naturens ressourcer bedre, således at der kan produceres "mere med mindre”.
Der kan være behov for at fremme effektiviteten i vandforbruget i landbrug og gartneri, idet kunstvanding
kan påvirke vandmængde og -kvalitet i nærliggende vandløb. Det store nedbørsoverskud i Vestdanmark om
vinteren betyder, at markvanding generelt ikke er et problem for grundvandsbeholdningen, selvom der
lokalt kan være problemer for vandføringen i vandløb. Hvis der vandes mere end marken har behov for, kan
der ydermere ske en udvaskning af næringsstoffer. Endelig kan markvanding have betydning for de dyre- og
fuglearter, som yngler i områderne. Da markvanding er omkostningstungt vurderes dette dog kun i mindre
grad at være tilfældet, hvorfor der ikke iværksættes en indsats direktet målrettet mod reduceret
vandindvinding i nærværende program. Problematikken omkring markvanding og vandføring i vandløb
indgår i arbejdet med implementering af vandrammedirektivet. Der vurderes endvidere at være et
betragteligt energisparepotentiale i fødevaresektoren, særligt indenfor gartnerisektoren og den mindre
energitunge produktion.
Der er behov for at fremme en både økonomisk, miljø-, natur- og klimamæssigt bæredygtig produktion af
biomasse, som kan erstatte anvendelsen af fossile ressourcer på udvalgte områder og dermed reducere CO2-
udledningen, men samtidig bidrage til at reducere udvaskningen af næringsstoffer og
plantebeskyttelsesmidler samt fastholder eller øger kulstofpuljen i jorden. Ikke mindst skovbruget kan
levere i forhold til denne dagsorden. Der er endvidere brug for forædling af biomasseomsætningen for at
sikre en fortsat rentabel drift. Landbruget bør deltage i omstillingen bl.a. ved at levere bæredygtig biomasse
til eksempelvis bioraffinering, og landdistrikterne skal delagtiggøres i de vækstmuligheder, den
bioøkonomiske dagsorden kan byde på.
4.2.14. 14. Fremme af diversificering, oprettelse og udvikling af små virksomheder samt jobskabelse
Prioriteter/fokusområder
6A) Fremme af diversificering, oprettelse og udvikling af små virksomheder samt jobskabelse
Tværgående mål
111
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0113.png
Miljø
Tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer
Innovation
Beskrivelse
Der er behov for at fremme af diversificering, oprettelse og udvikling af små virksomheder samt jobskabelse
jf. situationsanalysen. En indsats herfor understøttes via indsatser under fokusområde 6B, der omfatter
oprettelse og udvikling af små virksomheder, hvilket bl.a. vil bidrage til at fremme diversificering af
økonomien i landdistrikterne. Der iværksættes således ikke indsatser under fokusområde 6A.
4.2.15. 15. Flere iværksættere og lokale arbejdspladser samt fremme af landdistrikternes rammevilkår
Prioriteter/fokusområder
6B) Fremme af lokaludvikling i landdistrikterne
Tværgående mål
Innovation
Beskrivelse
Regeringen har som mål at fremme jobskabelse gennem sikring og forbedring af danske virksomheders
konkurrenceevne og evne til at skabe værdi. Gode rammevilkår for erhvervslivet skal være med til at bane
vejen for vækst, øget beskæftigelse og indkomster. Danmark har under den økonomiske krise mistet mange
arbejdspladser i den private sektor, og det har ramt landdistrikterne og især yderområderne hårdt, idet
hovedparten af industriarbejdspladserne er placeret her. Forandringen i erhvervsstrukturen betyder, at
landdistrikterne i dag står over for en stor omstilling og skal finde nye roller at udfylde i et globalt orienteret
videns- og servicesamfund. Det har forstærket centraliseringen, som betyder, at den erhvervsaktive del af
befolkningen i stigende grad flytter til byerne for at tage en uddannelse eller finde arbejde.
En række mindre byer og landsbysamfund i yderområderne bliver efterladt med tomme huse og faldende
huspriser til følge, større afstand til offentlige serviceydelser og dårlige boliger, der udlejes til husstande
med meget små indkomster. Samtidig falder beskæftigelsen mere i landdistrikterne end i byerne,
erhvervsstrukturen er under pres fra den generelle udvikling og uddannelsesniveauet er lavere.
Der er behov for at forbedre rammevilkår i landdistrikterne med henblik på at skabe ny beskæftigelse og
vækst i landdistrikterne, herunder at fremme:
Vidensoverførsel og entreprenørskabende udvikling i landdistrikterne
Etablering og udvikling af nye virksomheder og områdefornyelse, samt basale servicefaciliteter i
landdistrikterne
Samarbejde om udvikling af nye virksomheder, produkter, processer og teknologier i
112
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0114.png
landdistrikterne
4.2.16. 16. Forbedring af adgangen til, brugen af og kvaliteten af informations- og
kommunikationsteknologi i landdistrikter
Prioriteter/fokusområder
6C) Forbedring af adgangen til, brugen
kommunikationsteknologi (IKT) i landdistrikterne.
af
og
kvaliteten
af
informations-
og
Tværgående mål
Miljø
Tilpasning til og modvirkning af klimaforandringer
Innovation
Beskrivelse
Der kan lokalt være behov for at forbedre adgangen til, brugen af og kvaliteten af informations- og
kommunikationsteknologi i landdistrikter. Udbredelsen af bredbåndsteknologi i Danmark udvikler sig dog
generelt positivt jævnfør analysen i afsnit 4.1. Behovet vil kunne understøttes som led i indsatser med
mindre infrastrukturinvesteringer under programmets LEADER indsats under fokusområde 6B.
113
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0115.png
5. B
ESKRIVELSE AF STRATEGIEN
5.1. En begrundelse for de behov, der er udvalgt til at blive imødekommet af programmer for
udvikling af landdistrikterne, og valget af mål, prioriteter, fokusområder og målsætning baseret på
dokumentation fra SWOT-analysen og behovsvurderingen. Hvor det er relevant, omfatter
programmet en begrundelse for de tematiske delprogrammer. Begrundelsen skal navnlig fremhæve
de krav, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, litra c), nr. i) og iv), i forordning (EU) nr. 1305/2013
Støtten under landdistriktsprogrammet skal medvirke til at forfølge fælles definerede samfundsbehov, som
ellers ikke ville blive forfulgt i ønsket omfang, enten fordi det ikke er økonomisk rentabelt for den enkelte at
gøre det, eller fordi der mangler fornøden information, kompetence eller kapital til at gennemføre de
nødvendige aktiviteter for at forfølge dem.
Baseret på analysen af styrker, svagheder, muligheder, trusler og behov, regeringens nationale mål og
prioriteringer, målene i partnerskabsaftalen for 2014-2020, erfaringerne fra gennemførelsen af
landdistriktsprogrammet 2007-2013 jf. bilag 3, resultaterne af ex-ante evalueringen samt dialogen med
befolkningen og partnerskabet, vælges det at forfølge følgende af de i afsnit 4.2 identificerede behov med
programindsatsen.
Behov
(I parentes de relaterede EU prioriteter, fokusområder og tværgående mål)
1. Grøn omstilling og grønne jobs
(forfølges gennem alle fokusområder, bidrager til alle tværgående mål innovation, miljø og klima)
2. Fremme innovation i fødevaresektoren
(fokusområde 1A-B, tværgående mål innovation)
4. Produktivitetsudvikling og konkurrenceevne i fødevaresektoren
(fokusområde 2A, tværgående mål innovation, miljø, klima)
8. Fremme omstilling til økologisk fødevareproduktion
(fokusområde 4A-C, tværgående mål innovation, miljø, klima)
9. Varierede landskaber, rig og klimarobust natur
(fokusområde 4A, tværgående mål miljø, klima)
10. Rent vandmiljø
(fokusområde 4B, tværgående mål miljø, klima)
11 Forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning af jordbunden
(fokusområde 4C, tværgående mål miljø, klima)
12. Reduktion af udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbruget
(fokusområde 5B, 5D-E, tværgående mål miljø, klima)
13. Øget ressourceeffektivitet
(fokusområde 2A og 5B-C, tværgående innovation, miljø, klima)
114
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0116.png
15. Flere iværksættere og lokale arbejdspladser samt fremme af landdistrikternes rammevilkår
(fokusområde 6B, tværgående mål innovation)
Programmet bør bidrage til at styrke innovation inden for fødevaresektoren med henblik på grøn omstilling,
miljømæssig bæredygtighed og konkurrenceevne. Der bør arbejdes på at skabe bedre sammenhæng mellem
forskning, udvikling, afprøvning, demonstration og anvendelse i erhvervet. Det er afgørende, at nye
produkter og teknologier bliver udviklet på de områder, hvor erhvervet har mest brug for det og med
udgangspunkt i forbrugernes efterspørgsel.
Programmet bør bidrage til at styrke konkurrencekraften i fødevaresektoren. Ekspansionsvejen for
landbruget ligger i salg af produkter med høj værdi og ressourceeffektivitet. Erhvervet skal fokusere på at
effektivisere produktionen og nedbringe forbruget af ressourcer. Vejen til øget værdiskabelse og
konkurrenceevne går via udvikling af nye dyrkningsmetoder, produkter og teknologier, som er
omkostningseffektive og kan finde bred anvendelse i sektoren. For eksempel kan øget forædling, udvikling
af mere robuste planter og mere effektiv omsætning af husdyrfoderet muliggøre, at produktionen kan øges
samtidig med, at ressourceforbruget nedbringes.
Programmet bør bidrage til at styrke udvikling, produktion og efterspørgsel efter økologiske fødevarer, som
har et særligt potentiale til at styrke indtjeningen og jobskabelsen i landdistrikterne. Udvikling af
fødevareproduktion med dyrevelfærdshensyn skal styrkes.
Programmet bør bidrage til at værne om natur, biodiversitet og vandmiljø samt at forebygge
klimapåvirkninger gennem fremme af miljømæssigt bæredygtig landbrugs- og skovproduktion og
ekstensivering af produktionen i udpegede områder. Der skal sikres mere miljø og natur for pengene gennem
en mere effektiv indsats for natur og vandmiljø.
Programmet bør bidrage til et mere klimavenligt landbrug og skovbrug med fokus på teknologier, der kan
reducere drivhusgasudledningerne og samtidig øge robustheden overfor klimaforandringer.
Landdistrikterne vurderes at have særlige erhvervsmæssige potentialer, som langt fra er fuldt udnyttet.
Landdistrikterne skal i endnu højere grad end hidtil konkurrere på viden, opfindsomhed og kreativitet, og der
skal skabes nye produkter, nye forretningsmodeller og åbnes nye markedsmuligheder. Det er vigtigt at se
lokale ressourcer så som natur, kulturarv, historie, geografi mv. i sammenhæng med erhvervsstrukturerne
inden for områderne turisme, oplevelsesøkonomi, fødevarer, natur og klima. Udover at samarbejde om
produktudvikling, produktion og distribution, salg og afsætning skal der fremover også samarbejdes om
innovation, kompetenceudvikling og iværksætteri. Den nærdemokratiske tilgang og beslutningsproces for
projekter er vigtig og med til at fremme både det lokale engagement og kvaliteten af projekterne.
Gennemførelsen af LAG projekter (via lokale aktionsgrupper) er med til at styrke det enkelte lokalområdes
identitet og får sat en udvikling i gang, der understøtter erhvervsudvikling, rammevilkår, turisme og
bosætning.
Programmet bør bidrage til øget beskæftigelse, gode rammevilkår for udviklingen i landdistrikterne og en
balanceret udvikling mellem byområder og landdistrikter. Udviklingen skal ske i et konstruktivt samspil med
de kommunale og regionale myndigheder og lokale aktører. LEADER-metoden anvendes til denne indsats
for at sikre den nære tilknytning til lokalområderne. Der er i den forbindelse behov for kompetenceudvikling
af LAG-aktørerne for at levere bedre rådgivning, administration og service til projektansøgere samt fremme
af afsøgning af LAG-partnere, indgåelse af samarbejder og gennemførelse af samarbejdsprojekter, der kan
115
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0117.png
fremme opfyldelsen af målene i LAG’ens udviklingsstrategi.
Forfølgelse af mål, EU-prioriteter og fokusområder for udvikling af landdistrikterne
Programmet skal finansiere indsatser for at forbedre rammevilkår for jordbruget og jordbrugets
konkurrenceevne, forfølge miljø-, klima- og naturmålsætninger og målsætninger for landdistriktsudvikling.
Programmet vil således forfølge alle de tre fællesskabsmål for landdistriktsudvikling jævnfør artikel 4 i
forordning nr. 1305/2013 (tilknyttede EU fokusområder i parentes):
1. Landbrugets konkurrenceevne (1A-B, 2A)
2. Bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag (1A-B, 4A-C, 5B-E)
3. En afbalanceret territorial udvikling af landdistrikternes økonomi, inklusive etablering af og
fastholdelse af beskæftigelse (1A-B, 6B)
De tre fællesskabsmål forfølges gennem de fem prioriteter og to fokusområder, som fremgår af tabel 21.
Sammenhængen mellem de aktiverede EU-prioriteter og de tilhørende tematiske mål i medfør af forordning
1303/13 og partnerskabsaftalen vedrørende de europæiske struktur- og investeringsfonde fremgår af bilag 8.
For hver af programmets foranstaltninger er der i overensstemmelse hermed fastsat en række overordnede
mål (effektmål), specifikke mål (resultatmål) og operationelle mål (outputmål), som defineret på
fællesskabsniveau jf. kapitel 11 Indikatorplan.
Nationale mål og handleplaner
Valget af EU prioriteter og fokusområder i programmet begrundes i ønsket om
Fokusering af indsatsen og prioritering af de foranstaltninger, der har størst effekt indenfor det
begrænsede budget
At reducere forvaltningsmyndighedens administrationsomkostninger
At opnå forenkling og reducere risikoen for underkendelser af administrationen af programmet
Et overskueligt antal foranstaltninger med enkle støttebetingelser og ansøgningsprocedurer
Forvaltningsmyndigheden har med henblik på forenkling og forbedring af nærværende program i 2013
foretaget et servicetjek af støtteordninger under det forrige landdistriktsprogram og kortlagt effekter,
administrationsprocenter og underkendelsesrisici ved de enkelte ordninger. På denne baggrund
programmeres færre men større og bredere ordninger end i foregående landdistriktsprogram. Dette princip
håndhæves med henblik på at opnå forenkling, forbedret effekt og reduktion af underkendelsesrisici.
Behovene hvad angår EU-prioritet 3 (fremme af fødevarekædens organisation, herunder behandling og
afsætning af landbrugsprodukter, dyrevelfærd og risikostyring i landbruget) beskrives som behov nr. 06 og
nr. 07 i listen over identificerede behov for fremme af landbrug og landdistriktsudvikling i afsnit 4.2. En
programindsats under denne prioritet fravælges imidlertid for at opnå en fokusering og forenkling af
programindsatsen indenfor begrænsede budgetmidler. Mange af programindsatserne under de andre EU-
prioriteter vil imidlertid forfølge målsætningerne i EU-prioritet 3 indirekte, herunder indsatserne for
information og formidling af viden om omstilling til nye processer, teknologier og kvalitetsstandarder inden
for landbruget under ordningerne M01a og M16b, fremme af investeringer i ny teknologi og
omstrukturering, som kan medføre forbedret dyrevelfærd under ordning M04a og økologisk
investeringsstøtte under ordning M04b.
116
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0118.png
Ved aktivering af de valgte foranstaltninger og EU-prioriteter bidrager programmet med finansiering af en
lang række regeringsmålsætninger og -indsatser. En række målsætninger på miljø-, natur-, økologi- og
landdistriktsområdet har ligget til grund for valget af hvilke indsatser, som forfølges med programmidler.
Langt størstedelen af natur- og miljøindsatsen under programmet vil understøtte implementering af
vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne.
Programindsatsen vil skulle bidrage til opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (se
kapitel 14), herunder ikke mindst via de indsatser, der følger af vand- og naturplanlægningen i medfør af
Vandrammedirektivet og Natura-2000 direktiverne.
EU strategier og handleplaner
Valget af prioriteter og fokusområder begrundes endvidere i ønsket om at implementere EU strategier og
direktiver om vækst og bæredygtighed, idet sammenhængen til EU direktiver og målsætninger er beskrevet i
bilag 3 og bilag 4.
LEADER og landdistriktsudvikling
LEADER-tilgangen anvendes til gennemførelse af programindsatsen under EU-prioritet 6. Effekten af
LEADER-indsatsen forventes at styrket i forhold til tidligere programperioder ved at målrette midlernes
anvendelse mod beskæftigelse og udvikling af rammevilkårene i landdistrikterne.
Det overordnede princip bag LEADER-metoden er at sikre en høj grad af lokal indflydelse i forbindelse med
gennemførelse af programindsatsen. Det strategiske fokus for LEADER-metoden er, at lokale deltagere skal
inddrages i beslutningen om anvendelsen af landdistriktsmidlerne, der er afsat til denne indsats, og at der
dermed findes lokale løsninger til de lokale udfordringer. LEADER implementeres under fokusområde 6B
gennem lokale udviklingsstrategier, som udarbejdes af de lokale aktionsgrupper. Dermed aktiveres de lokale
aktører, og indsatsen tilrettelægges efter lokale behov og muligheder. Udviklingsstrategierne skal styrke den
territoriale sammenhæng og synergivirkningerne mellem foranstaltninger samt tage sigte på
landdistriktsøkonomien og -befolkningen i bredere forstand. Regeringen har derudover iværksat en lang
række andre initiativer, der forbedrer rammevilkårene i landdistrikts- og yderområder, styrker kommunernes
muligheder og støtter erhvervslivets forudsætninger. Der er tale om en vedholdende og ambitiøs indsats, som
vil forfølge de identificerede behov for udvikling af landdistrikts- og yderområderne. For en gennemgang af
udvalgte af initiativer henvises til bilag 3.
Prioritering mellem programmål
Specifikt prioriteres der mellem programmålene efter følgende pejlemærker:
på natur- og miljøområdet prioriteres de direktivimplementerende indsatser
økologiindsatser skal understøtte regeringens målsætninger på økologiområdet, og der er afsat midler
til en stigning i det økologiske areal til 218.000 hektar i 2020
indsatser inden for målene for vækst og konkurrenceevne samt landdistriktsudvikling fortsættes men
nedjusteres i lyset af den lavere finansielle ramme for programmet i forhold til 2007-2013
der skal ske en forenkling af indsatserne under programmet
117
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0119.png
Landdistriktsprogrammet vil fortsat være en central finansieringskilde for implementering af
Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne.
Denne prioritering afspejles i fordelingen af budgettet på indsatser jf. afsnit 10, hvor den altovervejende del
allokeres til forfølgelse af fællesskabsmålet om sikring af bæredygtig forvaltning af naturressourcer og
klimatiltag, primært gennem programindsatser under EU-prioritet 4.
Landdistriktsprogrammet i 2016
I 2015 er der truffet politisk beslutning om udmøntning af indsatsen i landdistriktsprogrammet for 2016 og
herunder fleksmidlerne overført til landdistriktsprogrammet fra den fælles landbrugspolitiks søjle I. Som
følge heraf er der besluttet en mindre omprioritering mellem programmålene, idet der fortsat er fokus på
direktivløftende natur- og miljøindsatser, økologi og erhvervets vækst og konkurrenceevne. For eksempel er
indsatsen for vandmiljøet opprioriteret. Den ændrede prioritering har betydet ændringer i programmets
kvantificerede mål, der fremgår af tabel 5.4. Der er afsat flere midler under fokusområderne 1B, 4A-B-C
(landbrug), 5B, 5D og 6B, hvorfor de tilhørende programmål er forøget. Der er afsat færre midler til
indsatser i skove (fokusområde 4A og 4B (skov)), samt færre midler til investeringer i vedvarende
energiproduktion (fokusområde 5B), hvorfor målindkatorerne T8, T11 og T16 er nedjusteret.
Landdistriktsprogrammet fra 2017
I forbindelse med den politiske aftale om en fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015 blev der
truffet beslutning om udmøntning af indsatsen i landdistriktsprogrammet i 2017-2020. Beslutningen
indebærer en omprioritering af programmidlerne, idet fordelingen af midler fortsat skal tilgodese behovene i
landdistrikterne.
Der er aftalt en ændret prioritering mellem programmets fire hovedområder, som er:
Vækst og konkurrenceevne
Økologi
Natur og miljø
Landdistriktsudvikling (LAG)
Landdistriktsprogrammet vil fortsat være et balanceret program, der sikrer et konkurrencedygtigt erhverv,
hensyn til økologi, bæredygtig forvaltning af naturressourcer og udvikling af landdistrikterne.
I 2017-2020 prioriteres i gennemsnit 138 mio. kr. årligt til staldindsats og miljøteknologi, midler til en
stigning i det økologiske areal til 218.000 hektar i 2020 samt i gennemsnit 259 mio. kr. årligt til
naturindsatser, særligt græsningsprojekter på Natura 2000-arealer samt skovindsatser.
Landdistriktsprogrammet skal understøtte landbrugets konkurrenceevne og den fremtidige kvælstofindsats i
form af målrettede indsatser og regulering. Derfor prioriteres en ekstra pulje til kvælstofindsatser på i
gennemsnit ca. 270 mio. kr. årligt udover det eksisterende niveau. Den nye pulje til kvælstofindsatser på i
gennemsnit ca. 270 mio. kr. årligt anvendes til etablering af kollektive kvælstofvirkemidler i form af fx
minivådområder, vådområder og skovrejsning på i gennemsnit ca. 233 mio. kr. årligt samt til kompensation i
forbindelse med målrettet regulering på i gennemsnit ca. 37 mio. kr. årligt. Hertil kommer yderligere midler
uden for landdistriktsprogrammet. Som følge af denne prioritering opjusteres målindikatorerne T9, T10 og
T12.
Kompensation i forbindelse med målrettet regulering vil dog først blive indført i landdistriktsprogrammet
118
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0120.png
ved en senere programændring. Ved at prioritere flere midler til kvælstofreducerende indsatser hentes
yderligere 1.435 tons kvælstof frem mod 2021, idet det forventes, at indsatsen videreføres i en kommende
programperiode. Desuden fortsættes ordningen for udtag af lavbundsjorder med klimafokus. Herved sikres
en klimaeffekt på ca. 35.000 ton CO2 om året fra 2020. Da indsatsen for fastholdelse af lavbundsprojekter er
20-årig vil dette kun få begrænset effekt i indeværende programperiode, hvorfor målindikatoren T18
nedjusteres.
Fordelingen af midler i 2017-2020 afspejler omprioriteringer i naturindsatserne (prioritet 4, fokusområde
4A), herunder indsatser i skove. Til visse indsatser afsættes der gennemsnitligt flere midler pr. år i 2017-
2020 set i forhold til 2016 – dette omfatter skovrejsning (også jf. ovenfor) og Pleje af græs- og naturarealer.
Til andre indsatser afsættes der færre midler, idet der i stedet iværksættes nationale indsatser, som er politisk
besluttet ved Aftale om en Naturpakke af 20. maj 2016. Disse omfatter bl.a. udlægning af skov til
biodiversitetsformål, en indsats for bedre sammenhængende natur og forbedring af levesteder for arter samt
etablering af en tilskudsordning til etablering af læhegn med fokus på at fremme og bevare biodiversiteten i
det åbne land. I Naturpakken er der aftalt indsatser for i alt 363,5 mio. kr. i 2016-2019. Som følge af denne
prioritering nedjusteres målindikatorerne T8 og T11.
Som følge af denne prioritering afsættes der færre midler til produktive investeringer på landbrugsbedrifter. I
den nuværende situation er vurderingen, at denne prioritering bedst kan understøtte landbrugets behov for en
styrkelse af konkurrenceevnen på en måde, der samtidig tilgodeser miljøet og naturen. Der afsættes derfor
færre midler til investeringer i omstrukturering og modernisering, investeringer i energieffektivitet
(fokusområde 5B), investeringer i vedvarende energi (fokusområde 5C) og investeringer, der begrænser
klimagas- og ammoniakudledningen (fokusområde 5D). Således nedjusteres målindikatorerne T4, T15, T16
og T17, samt de programspecifikke målindikatorer T-DK01, T-DK02 og T-DK03.
Som følge af aftalen om udmøntning af landdistriktsprogrammet er der desuden afsat færre midler til
ordningen for lokale aktionsgrupper i 2017-2020. Denne prioritering medfører, at målindikator T23
nedjusteres. Regeringen har dog fremlagt en række initiativer, som betyder, at dette formål stadig tilgodeses.
Det er bl.a. sket som led i regeringens strategi for vækst og udvikling i hele Danmark, som blev fremlagt den
24. november 2015, jf. beskrivelsen i bilag 3, afsnit 3.3.
Endvidere er der ikke afsat midler til ordningen Erhvervsudvikling (M01a og M16b) i 2017-2020. Aktører i
dansk landbrug vil dog fortsat arbejde for at udvikle nye innovative løsninger, idet der pågår sådanne
aktiviteter uden tilskud fra landdistritksprogrammet, fx med finansiering fra landbrugets fonde.
Målindikatorerne T1, T2 og T3 nedjusteres som følge af denne prioritering. Ordningen Samarbejde om
bæredygtig produktion af biomasse (M16a) udgår af programmet. Der har ikke hidtil været afsat midler til
ordningen, lige som der ikke er det i den resterende programperiode 2017-2020.
Med henblik på at effektivisere afløbet af midler under Landdistriktsprogrammet 2017-2020 samt at lette de
administrative byrder lægges der vægt på en simpel udformning af ordningerne.
119
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0121.png
Tabel 21 Sammenhæng mellem fællesskabsmål, prioriteter og fokusområder
120
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0122.png
5.2. Kombinationen af og begrundelsen for foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne for
hvert fokusområde, herunder begrundelsen for de finansielle tildelinger til foranstaltningerne og de
finansielle ressourcers tilstrækkelighed i lyset af de satte mål nævnt i artikel 8, stk. 1, litra c), nr. ii) og
iii) i forordning (EU) nr. 1305/2013. Kombinationen af foranstaltninger inkluderet i
interventionslogikken skal baseres på dokumentation fra SWOT-analysen og begrundelsen og
prioritiseringen af behov omhandlet i afsnit 5.1
5.2.1. P1: fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug og skovbrug og i landdistrikter
5.2.1.1. 1A) Fremme af innovation, samarbejde og udvikling af vidensbasen i landdistrikterne
5.2.1.1.1. Valg af landdistriktsudviklingsforanstaltninger
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14)
M16 — Samarbejde (artikel 35)
5.2.1.1.2. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Der er generelt behov for støtte til at sikre, at der er adgang til information og formidling af viden om,
hvordan nye processer og teknologier implementeres og anvendes inden for de primære sektorer. Det kan
medvirke til at sikre dansk landbrugs, gartneris og skovbrugs konkurrencedygtighed under
produktionsvilkår, hvor der skal tages større hensyn til miljø- og klimapåvirkning samt dyrevelfærd.
5.2.1.2. 1B) Styrkelse af forbindelserne mellem landbrug, fødevareproduktion og skovbrug samt forskning
og innovation, herunder med henblik på bedre miljøforvaltning og miljømæssige resultater
5.2.1.2.1. Valg af landdistriktsudviklingsforanstaltninger
M16 — Samarbejde (artikel 35)
5.2.1.2.2. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Indsatsen skal fremme udvikling og innovation i den danske landbrugs- og skovbrugssektor gennem
samarbejdsprojekter. Det er således formålet at fremme sektorernes konkurrencedygtighed og bæredygtige
udvikling, herunder forbedre procedurerne til beskyttelse af miljøet og tilpasse sig klimaforandringerne.
Indsatsen skal udmunde i udvikling og indførelse af nye produkter, nye processer, nye teknologier og ny
praksis.
121
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0123.png
5.2.1.3. 1C) Fremme af livslang læring og erhvervsuddannelse inden for landbrug og skovbrug
5.2.1.3.1. Valg af landdistriktsudviklingsforanstaltninger
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14)
5.2.1.3.2. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Der iværksættes ikke indsatser under dette fokusområde.
5.2.2. Prioritet 2: Styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrencedygtighed inden for alle typer
landbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og bæredygtig forvaltning af skove
5.2.2.1. 2A) Forbedring af alle landbrugs økonomiske resultater og lettelse af omstruktureringen og
moderniseringen af bedrifter, navnlig med henblik på at øge markedsdeltagelsen og -orienteringen samt
diversificeringen af landbruget
5.2.2.1.1. Valg af landdistriktsudviklingsforanstaltninger
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M05 — Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af
naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger
(artikel 18)
M16 — Samarbejde (artikel 35)
5.2.2.1.2. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Den stigende efterspørgsel efter fødevarer udgør et vækstpotentiale for landbrugssektoren. Men det kræver
en særlig indsats at udnytte dette vækstpotentiale. Landbruget er som det første led i fødevarekæden fra jord
til bord et meget vigtigt indsatsområde for at fastholde og forbedre konkurrenceevnen i den danske
fødevareklynge.
Ved at skabe rammer for nye strukturinvesteringer i landbruget, herunder moderne produktionsanlæg, er det
forventningen, at fødevareproduktionen kan øges uden at gøre skade på miljøet. Nye moderne staldanlæg
kan samtidig give bedre vilkår for dyrene.
Der kan konstateres en voksende efterspørgsel efter produkter af høj kvalitet, hvilket bl.a. afspejles i en
stigende efterspørgsel efter økologiske produkter. Økologien er et godt eksempel på, at fokus på kvalitet og
bæredygtighed kan drive en udvikling af nye og sunde fødevareprodukter til at blive en succes på markedet.
En fortsat indsats for omlægning til økologisk produktion skal bidrage til at fremme produktion og salg af
122
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0124.png
bæredygtige højkvalitetsprodukter.
Investeringer i produktionen af biomasse skal fremme de nationale klimamålsætninger og målsætninger for
omstilling fra fossile energikilder til vedvarende energi.
Landbrugsproduktionen er udsat for en række risikofaktorer. Produktionen er blandt andet afhængig af
klimaet, forekomster af dyre- og plantesygdomme, skadedyrsangreb og ugunstige vejrforhold. Landbruget
oplever stigende problemer med at dække sine produktionstab som følge af klimahændelser, især
oversvømmelser efter ekstraordinær nedbør i Danmark. Der kan i tilfælde af katastrofale hændelser være
behov for at støtte landmændenes afholdelse af udgifter til genopretning af landbrugets
produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser samt indførelse af
passende forebyggende foranstaltninger herefter.
5.2.2.2. 2B) Fremme af tilstrækkeligt kvalificerede landbrugeres adgang til landbrugssektoren og navnlig
generationsfornyelsen
5.2.2.2.1. Valg af landdistriktsudviklingsforanstaltninger
5.2.2.2.2. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Der iværksættes ikke indsatser under dette fokusområde.
5.2.3. Prioritet 3: Bedre tilrettelæggelse af fødevarekæden, herunder forarbejdning og markedsføring af
landbrugsprodukter, dyrevelfærd og risikoforvaltning i landbruget
5.2.3.1. 3A) Forbedring af primærproducenters konkurrenceevne ved at integrere dem bedre i
landbrugsfødevarekæden ved hjælp af kvalitetsordninger, der tilfører landbrugsprodukterne merværdi,
fremstød på lokale markeder og korte forsyningskredsløb, producentsammenslutninger og -organisationer
og brancheorganisationer
5.2.3.1.1. Valg af landdistriktsudviklingsforanstaltninger
5.2.3.1.2. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Der iværksættes ikke indsatser under dette fokusområde.
123
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0125.png
5.2.3.2. 3B) Støtte til bedriftsrisikoforebyggelse og -styring
5.2.3.2.1. Valg af landdistriktsudviklingsforanstaltninger
5.2.3.2.2. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Der iværksættes ikke indsatser under dette fokusområde.
5.2.4. P4: genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbrug og skovbrug
5.2.4.1. 4A) Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversiteten, bl.a. i Natura 2000-områder og i
områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, og af landbrug af høj naturværdi samt
af de europæiske landskaber
5.2.4.1.1. Foranstaltninger for landbrugsjord
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-
26)
M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
M11 — Økologisk landbrug (artikel 29)
M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger (artikel 31)
5.2.4.1.2. Foranstaltninger for skovbrugsarealer
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-
26)
M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 34)
5.2.4.1.3. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Indsatsen for fastholdelse og fremme af biodiversitet skal bidrage til at opretholde resultaterne fra tidligere
planer, herunder nationale naturplaner, pesticidplan, målsætninger for skovene og mål om at reducere
udledningen af drivhusgasser. Indsatsen skal endvidere bidrage til at forfølge mål om grøn omstilling. Dette
vil blive efterstræbt gennem projektstøtte, arealbaserede aftaler, opsøgende og faciliterende aktiviteter,
innovation og anvendelse af ny teknologi.
Indsatsen fokuseres på udpegede geografiske områder målrettet imod implementering af Natura 2000-
124
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0126.png
direktiverne fremfor på hele landbrugsarealet. Indsatsen målrettes snævert både geografisk og emnemæssigt
for at opnå størst mulig naturværdi for støttemidlerne. Indsatsen vil i øvrigt supplere søjle I indsatsen for
fastholdelse af biodiversitet på hele landbrugsarealet gennem krydsoverensstemmelses- og
grønningskravene og den nationale indsats ved bl.a. naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og lov
om drift af landbrugsjorder.
Ved permanent udtagning eller ekstensivering af landbrugs- og skovarealer i udpegede områder (flerårige
driftsaftaler, jordfordeling, forkøbsret) kan fragmenteringen i naturen reduceres og der kan sikres bedre
sammenhæng mellem halvkulturområder og egentlige naturområder, hvorved der kan sikres mere natur for
pengene og en mere effektiv indsats for biodiversiteten bl.a. i Natura 2000-områderne. Også tilskud til
biodiversitetsvenligt skovbrug kan bidrage til at opfylde internationale og EU-målsætninger om
biodiversitet, specielt hvis arealerne sikres permanent.
Endvidere kan der udlægges arealer for landbrugets tilpasning til og modvirkning af klimaforandringerne,
idet kulstof frigives, når arealerne dyrkes. Varige aftaler om udtagning forventes således at kunne sikre en
bedre beskyttelse af naturen og mindske de administrative byrder.
Endelig forventes arealtilskud til økologisk jordbrug at kunne medvirke til såvel at reducere udledning af
pesticider, øge biodiversiteten og øge kulstofpuljen i jorden.
Foranstaltningen M07 er desuden programmeret under dette fokusområde for at kunne finansiere udestående
betalinger af støtte på tilsagn afgivet i forrige programperiode under støtteordningen ABB 323 Naturarv.
5.2.4.2. 4B) Bedre vandforvaltning, herunder forvaltning af gødningsstoffer og pesticider
5.2.4.2.1. Foranstaltninger for landbrugsjord
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-
26)
M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
M11 — Økologisk landbrug (artikel 29)
M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger (artikel 31)
125
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0127.png
5.2.4.2.2. Foranstaltninger for skovbrugsarealer
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-
26)
M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 34)
5.2.4.2.3. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Indsatsen skal bidrage til at forfølge nationale mål om bæredygtighed i landbruget, grøn økonomi og en
konkret indsats overfor stigende forureningsproblemer, ressourcemangel og klimaforandringer, herunder de
fælles klimamålsætninger og regeringens 40 pct. reduktionsmål for drivhusgasser i 2020.
Indsatsen fokuseres på udpegede geografiske områder målrettet imod implementering af
Vandrammedirektivet fremfor på hele landbrugsarealet. Indsatsen målrettes snævert både geografisk og
emnemæssigt for at opnå størst mulig forbedring af vandkvaliteten for støttemidlerne. Indsatsen skal
endvidere bidrage til at opretholde resultaterne fra tidligere planer, herunder nationale vandplaner,
pesticidplan og mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990.
Dette vil blive efterstræbt gennem projektstøtte, arealbaserede aftaler, opsøgende og faciliterende aktiviteter,
innovation og anvendelse af ny teknologi. Der vil være behov for arealkompensation for såvel påtagede som
pålagte forpligtelser i medfør af vandplanerne.
Etablering af vådområder bør fremmes gennem tiltag til fremme af anlæg og pleje af vådområder, herunder
gennem permanent udtagning eller ekstensivering af landbrugs- og skovarealer (flerårige driftsaftaler,
jordfordeling, forkøbsret). Endvidere kan der udlægges arealer som led i klimatilpasning, ligesom det ved
permanent udtagning af arealer også er muligt at modvirke klimaforandringerne, idet kulstof frigives, når
arealerne dyrkes.
Arealtilskud til økologisk jordbrugsproduktion forventes at kunne medvirke til at reducere landbrugets
effekt på vandmiljøet ved at reducere udledningen af pesticider.
Kompensation ved varige aftaler med flerårige arealbetalinger forventes i kombination med jordfordeling at
sikre en bedre beskyttelse af vandmiljøet og mindske de administrative byrder med forvaltning af tilskud
under ordningerne.
Indsatsen vil i øvrigt supplere søjle I indsatsen for bedre vandforvaltning på hele landbrugsarealet gennem
krydsoverensstemmelses- og grønningskravene og den nationale indsats ved bl.a. miljøbeskyttelsesloven og
miljømålsloven.
5.2.4.3. 4C) Forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning af jordbunden
5.2.4.3.1. Foranstaltninger for landbrugsjord
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14)
126
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0128.png
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-
26)
M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
M11 — Økologisk landbrug (artikel 29)
M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger (artikel 31)
5.2.4.3.2. Foranstaltninger for skovbrugsarealer
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-
26)
M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 34)
5.2.4.3.3. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Som resultat af efterspørgselen efter landbrugsjord og landbrugets overvindelse af de fysiske forhindringer
for dyrkning såsom vandlidende arealer, bliver lavtliggende arealer ofte anvendt til intensivt landbrug i
Danmark. Lavtliggende områder påvirkes kraftigt af jordbearbejdning og dræning, som resulterer i tab af
organisk materiale og næringsstoffer, stigninger i udledningen af drivhusgasser, reduktion af kulstofpuljen i
jorden og udvaskning af nitrat til vandmiljøet.
Der arbejdes nationalt for at nå EU-målene for reduktion i udledningen af kuldioxid og drivhusgasser og for
forbedring af forholdene for biodiversiteten, der skal opfyldes i 2020. Der arbejdes inden for et bredt udsnit
af de økonomiske sektorer for at opnå emissionsreduktionsmålet. For så vidt angår initiativer i
landbrugssektoren, menes bevaring af lavtliggende tørvejorde at have stor betydning for udledningen af
CO2 og andre drivhusgasser.
Ændring og restaurering af hydrologiske forhold og omlægning til ekstensivt landbrug på lavtliggende
projektområder forventes at have stor betydning med hensyn til tab af organisk materiale og i forhold til at
reducere udledningen af drivhusgasser, opbygning af kulstofpuljen i jorden, udvaskning af næringsstoffer til
vandmiljøet, og til fremme af jordens biodiversitet. En tilsvarende effekt forventes at kunne opnås gennem
arealtilskud til økologisk jordbrugsproduktion.
127
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0129.png
5.2.5. P5: fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust økonomi med lavere CO2-
emissioner i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren
5.2.5.1. 5A) Effektivitetsforbedringer i vandforbruget i landbruget
5.2.5.1.1. Valg af landdistriktsudviklingsforanstaltninger
5.2.5.1.2. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Der iværksættes ikke indsatser under dette fokusområde.
Indsatsen under støtteordningen for investeringer i ny miljøteknologi til forfølgelse af andre fokusområder i
medfør af landdistriktsforordningens artikel 17 (1a) forventes dog at ville bidrage indirekte til dette
fokusområde (sekundære output).
5.2.5.2. 5B) Effektivitetsforbedringer i energiforbruget i landbruget og inden for forarbejdning af fødevarer
5.2.5.2.1. Valg af landdistriktsudviklingsforanstaltninger
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
5.2.5.2.2. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Dansk jordbrug, herunder især husdyrproduktionen, står over for stadigt stigende krav på natur og
miljøområdet. Hvis dansk landbrug skal indfri fremtidens krav til bæredygtighed, skal der fremadrettet
produceres mere for mindre. Der skal produceres ressourceeffektivt og uden at øge miljøbelastningen. For at
imødegå disse udfordringer skal investeringer i ny miljøteknologi sikre en fortsat optimering af
produktionsprocesser og dermed sektorens konkurrenceevne under produktionsvilkår, hvor der tages hensyn
til bl.a. miljø- og klimapåvirkninger samt dyrevelfærd. Disse krav giver behov for mere fokus på den
enkelte bedrifts miljøpåvirkning og behov for investeringer i miljøteknologi, der kan reducere belastningen
af miljø, natur og naboer.
5.2.5.3. 5C) Lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald og restprodukter og af
andre nonfoodråmaterialer med henblik på bioøkonomien
5.2.5.3.1. Valg af landdistriktsudviklingsforanstaltninger
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20)
128
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0130.png
5.2.5.3.2. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Landbruget, skovbruget og landdistrikterne spiller en væsentlig rolle i udviklingen af bioøkonomien.
Landbruget står for en stor andel af biomasseproduktionen som eksempelvis halm, husdyrgødning, græs,
energipil mv. Landbruget bør deltage i omstillingen til bioøkonomi bl.a. ved at levere bæredygtig biomasse
til eksempelvis bioraffinering, ligesom landdistrikterne skal delagtiggøres i de vækstmuligheder, den
bioøkonomiske dagsorden kan byde på.
Da biomasse generelt er dyrt at transportere (især hvis der er højt vandindhold), vil en del af den fremtidige
behandling af biomassen ske tæt på produktionsarealerne, hvilket formodes at ville gavne beskæftigelsen i
landdistrikterne. Dertil kommer, at Danmark er førende inden for flere af de teknologier, der indgår i
bioøkonomien, eksempelvis inden for forbehandling af biomasse, anvendelsesorienteret forskning i
industriel biotek samt kemiske og biologiske katalysatorer, som indgår i produktionen af bæredygtige
biobaserede produkter. Investeringer ir bæredygtig produktion af biomasse skal fremme de nationale
klimamålsætninger og målsætninger for omstilling fra fossile energikilder til vedvarende energi. Indsatsen
skal bidrage til at udvikle et biobaseret samfund, der karakteriseres ved en ressourceeffektiv og bæredygtig
udnyttelse af de tilgængelige ressourcer.
Foranstaltningen M07 Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20)
programmeres under dette fokusområde for at kunne finansiere udestående betalinger af støtte på tilsagn i
forrige programperiode under ordningen ABB 321 Biogasanlæg.
5.2.5.4. 5D) Reduktion af udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbruget
5.2.5.4.1. Valg af landdistriktsudviklingsforanstaltninger
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
5.2.5.4.2. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Dansk landbrug, herunder især husdyrproduktionen, står over for stadigt stigende krav på natur- og
miljøområdet, samtidigt med strukturudviklingen mod større produktionsenheder, giver mere fokus på den
enkelte bedrifts påvirkning af omgivelserne og skaber behov for investeringer i fysiske aktiver, der kan
reducere belastningen af miljø, natur og naboer. Hvis dansk landbrug skal indfri fremtidens krav til
bæredygtighed, skal der fremadrettet produceres mere for mindre. Der skal produceres ressourceeffektivt og
uden at øge miljøbelastningen. For at imødegå disse udfordringer skal der investeres i ny miljøteknologi,
hvilket kan sikre en fortsat optimering af produktionsprocesser og dermed sektorens konkurrenceevne under
produktionsvilkår, hvor der tages stort hensyn til bl.a. miljø- og klimapåvirkninger og dyrevelfærd.
Desuden gives tilskud til ikke-produktive investeringer i projekter på kulstofrige lavbundsjorder, som
mindsker udledning af klimagasser og desuden reducerer nedbrydningen af jordens kulstofpulje.
129
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0131.png
5.2.5.5. 5E) Fremme af kulstofopbevaring og -binding inden for landbrug og skovbrug
5.2.5.5.1. Valg af landdistriktsudviklingsforanstaltninger
5.2.5.5.2. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Alle indsatserne vil primært have til formål at beskytte og genetablere natur og biodiversitet og forbedre
vandmiljøet, herunder at reducere brugen af pesticider og plantebeskyttelsesmidler, reducere udvaskningen
af kvælstof og fosfor til vandmiljøet bl.a. gennem konvertering til ekstensive former for landbrug,
denitrifikation og aflejring af fosfor i oversvømmede områder.
Følgende indsatser vil som sekundært fokusområde men i udpræget grad også bidrage til at øge
kulstofindholdet i jord og biomasse og dermed i sidste ende til at modvirke klimaforandringerne:
M01a Erhvervsudvikling (projekter om viden overførsel indenfor den primære jordbrugssektor)
M04a Investeringer i miljøteknologi i landbruget,
M04b Investeringer i økologisk landbrug,
M04d Etablering af N og P Vådområder, Projekter på lavbundsjorder
M08a Etablering af skov
M10a Fastholdelse af N og P Vådområder og projekter på lavbundsjorder
M11 Økologisk arealtilskudM16b Erhvervsudvikling (udviklingsprojekter)
5.2.6. P6: fremme af social inklusion, nedbringelse af fattigdom og økonomisk udvikling af landdistrikterne
5.2.6.1. 6A) Fremme af diversificering, oprettelse og udvikling af små virksomheder samt jobskabelse
5.2.6.1.1. Valg af landdistriktsudviklingsforanstaltninger
5.2.6.1.2. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Der iværksættes ikke indsatser under dette fokusområde.
5.2.6.2. 6B) Fremme af lokaludvikling i landdistrikterne
5.2.6.2.1. Valg af landdistriktsudviklingsforanstaltninger
M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader (lokaludvikling styret af lokalsamfundet) (artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1303/2013)
130
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0132.png
5.2.6.2.2. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Regeringen har som mål at fremme jobskabelse gennem sikring og forbedring af danske virksomheders
konkurrenceevne og evne til at skabe værdi. Gode rammevilkår for erhvervslivet skal være med til at bane
vejen for vækst, øget beskæftigelse og indkomster. Danmark har under den økonomiske krise mistet mange
arbejdspladser i den private sektor, og det har ramt landdistrikterne og især yderområderne hårdt.
En række mindre byer og landsbysamfund i yderområderne bliver efterladt med tomme huse og faldende
huspriser til følge, større afstand til offentlige serviceydelser og dårlige boliger, der udlejes til husstande
med meget små indkomster. Samtidig falder beskæftigelsen mere i landdistrikterne end i byerne,
erhvervsstrukturen er under pres fra den generelle udvikling og uddannelsesniveauet er lavere.
Gennemførelsen af LAG projekter (via lokale aktionsgrupper) er med til at styrke det enkelte lokalområdes
identitet og får sat en udvikling i gang, der understøtter erhvervsudvikling, rammevilkår, turisme og
bosætning.
LEADER-metoden anvendes for hele indsatsen under prioritet 6.
Støtteforanstaltningerne skal bidrage til at:
Forbedre rammevilkår med henblik på at skabe ny beskæftigelse og vækst i landdistrikterne
Fremme etablering og udvikling af nye virksomheder i landdistrikterne og basale servicefaciliteter
Understøtte samarbejde om udvikling af nye virksomheder, produkter, processer og teknologier i
landdistrikterne
Styrke opbygning af lokale ressourcer, herunder viden og kompetencer for at fremme
entreprenørskab og samarbejde
5.2.6.3. 6C) Forbedring af adgangen til, brugen af og kvaliteten af informations- og
kommunikationsteknologi (IKT) i landdistrikterne.
5.2.6.3.1. Valg af landdistriktsudviklingsforanstaltninger
5.2.6.3.2. Kombination af og begrundelse for foranstaltninger om udvikling i landdistrikterne
Der iværksættes ikke indsatser under dette fokusområde.
131
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0133.png
5.3. En beskrivelse af, hvordan de tværgående mål vil blive håndteret, herunder de specifikke krav i
artikel 8, stk. 1, litra c), nr. v), i forordning (EU) nr. 1305/2013
Innovation
Der er behov for udvikling og anvendelse af nye teknologier, metoder og systemer i jordbrugs- og
fødevaresektoren med fokus på produktivitet, effektivitet, miljø, klima, bedre og sundere fødevarer af høj
kvalitet, økologi og dyrevelfærd. Der er behov for at fremme innovative tiltag og driftsformer på
landbrugsjord, der kan fungere som buffer for klimaforandringer, herunder at sammentænke
programindsatsen for miljø, natur og vandkvalitet med behovet for større robusthed overfor oversvømmelser
med videre i et ændret klima. Samtidig er der behov for innovation for at øge udbuddet af nonfood-
produkter og vedvarende energikilder, der samtidig reducerer udledningen af drivhusgasser.
Innovationsaktiviteterne bør også fokusere på en mere intelligent og målrettet regulering, den stigende
efterspørgsel efter sikre og sunde fødevarer, den stigende globale konkurrence, manglen på radikal
innovation samt lettere tilgang til finansieringskilder. Der identificeres endvidere et behov for at fremme
innovation generelt i landdistrikterne. Erhvervsstrukturen i landdistrikterne er domineret af små og
mellemstore virksomheder, som ikke i sammen grad som store virksomheder har haft tradition for eller
kapacitet til at opnå vækst gennem innovation.
Målsætningen om innovation tildeles en central placering i udmøntningen af landdistriktsprogrammet.
Innovation er afgørende for udvikling af levedygtige virksomheder med fokus på produktivitet,
konkurrencedygtighed og vækst. Innovation i virksomhederne handler om, at viden- og erhvervsaktørerne
kommunikerer og inspirerer hinanden, udveksler viden og samarbejder. Samarbejde om innovation skal give
inspiration til at gå nye veje og bryde indarbejdede traditioner, vaner og rutiner. Der vil blive lagt op til
samarbejde mellem videns institutioner og erhvervsaktører for at fremme innovation under ordningen for
erhvervsudvikling (M01a og M16b), ordningen for miljøteknologi (M04a), ordningen for investeringer i
økologi (M04b) og ordningen for omlægning til bioøkonomi (M04) og LEADER ordningen (M19).De
øvrige programindsatser vil blive tilrettelagt for så vidt muligt at opnå innovation.
EIP
Danmark er aktiv indenfor en række initiativer i netværket for det Europæiske Innovationspartnerskab for
landbrugets produktivitet og bæredygtighed (EIP), ikke mindst gennem aktiv deltagelse fra danske
universiteter og danske landbrugs viden- og innovationscenter, SEGES. Danmark deltager i en række EIP
fokusgrupper, herunder grupperne for økologisk landbrug, dyrehold og reduktion af brugen af antibiotika,
integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM), integreret præcisionslandbrug, genetiske ressourcer og
rentabiliteten af permanente græsarealer. SEGES arbejder derudover på forslag til to nye fokusgrupper om
mekanisk ukrudtsbekæmpelse og bedriftsrådgivning og er i færd med at identificere potentielle temaer for
fokusgrupper inden for svinesektoren. Endvidere er SEGES aktiv i et EIP netværk, Europæiske Kvæg
innovationspartnerskab (ECIP), og overvejer at ansøge om oprettelse af et andet inden for svinesektoren
sammen med andre EU-lande.
Landdistriktsforordningen giver muligheder for at støtte etablering af samarbejdsprojekter under EIP,
såkaldte operationelle grupper (OG), som kan bidrage til innovation i landbrugssektoren og fødevare- og
skovbrugssektoren (sub-measure 16.1). Gennem OGerne er det forhåbningen at fremme innovation via en
behovsdrevet tilgang, hvor aktører i erhvervsliv og lokalsamfund kan virkeliggøre deres ideer til ny
innovation, som ellers ikke ville blive afprøvet på myndighedernes, viden institutionernes eller
132
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0134.png
erhvervsorganisationernes initiativ.
I nærværende program iværksættes ikke en støtteaktivitet med det specifikke formål at fremme etablering af
OG’er. Ansøgere under ordning M16 kan imidlertid anmode om, at deres projektansøgning defineres som
en OG-ansøgning.
Danmark har en lang tradition for at udføre anvendt forskning og udvikling i tæt samarbejde med den lokale
rådgivning og primærproducenterne. Dansk landbrug har gennem årene udviklet et omfattende og
vidtforgrenet rådgivnings- og vidensformidlingssystem til gavn for landbrugsbedrifterne centraliseret
omkring bl.a. SEGES og Økologisk Landsforening (se afsnit 4.1). De to institutioner gennemfører anvendte
forskningsprojekter i tæt samarbejde med universiteter, GTS-institutter, de lokale rådgivningscentre,
primærproducenter samt virksomheder om problemstillinger og udfordringer, der er vigtige for
fødevareerhvervet. Projekterne bliver defineret i en bottom up-proces, hvor primærproducenterne i
bestyrelsen for SEGES identificerer vigtige spørgsmål og problemer, der skal løses. Dette rådgivnings- og
vidensformidlingssystem og den måde, den danske landbrugssektor arbejder med udvikling og
implementering af forskning og innovation, er helt i tråd med virkemåde, formål og mål for OG’erne og
EIP.
Endvidere implementerer Miljø- og Fødevareministeriet som en anden væsentlig finansieringskilde til
innovation den nationale erhvervsstøtteordning Grønt Udviklings- og demonstrationsprogram (GUDP).
GUDP er designet, så ordningen stimulerer forskere, fødevarevirksomheder, landmænd og fiskere til at
arbejde sammen om at sikre vækst, samtidig med, at de løser væsentlige samfundsudfordringer, f.eks.
klima- og miljøproblemerne.
Miljø
Danmark er gennem EU's vandrammedirektiv forpligtet til at sikre, at vandløb, søer og kystvande har en
god økologisk status senest i 2015. Det betyder, at der skal være gode livsbetingelser for planter og dyr.
Udvaskningen til vandmiljøet af både kvælstof og fosfor er markant reduceret siden starten af 1990’erne, og
siden 1994 har der været en stigning i antallet af vandløb med en god biologisk tilstand. Forurening med
næringsstoffer fra landbruget og fra spildevandsudledning giver imidlertid fortsat algevækst og risiko for
iltfattige forhold i søerne, fjordene og de indre farvande, til skade for planter, bunddyr og fisk. Der er
endvidere fortsat behov for at forbedre de fysiske forhold i vandløb bl.a. gennem restaurering. Der er
endvidere behov for at fortsætte arbejdet med implementering af Natura 2000-direktiverne samt EU’s mål
om biodiversitet for 2020.
For at nå de forventede mål i Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne vil der fremover skulle
opnås en yderligere reduktion i udledningen af næringsstoffer og sprøjtemidler via en målrettet indsats for
vandområder og naturområder, ligesom der fortsat er behov for en kontinuerlig naturplejeindsats ikke
mindst i Natura 2000-områderne.
I den fortsatte gennemførelse af direktiver og planer vil der i langt højere grad skulle ske en geografisk
målretning af indsatsen på natur-, klima- og miljøområdet. Det er samtidig vigtigt at give jordbrugserhvervet
og den enkelte producent muligheder for at leve op til deres ansvar for natur- og miljøbeskyttelse, der skal
sikre, at landets naturværdier bevares og udvikles for eftertiden. En større målretning af natur-, klima- og
miljøindsatsen vil endvidere bidrage til en mere differentieret anvendelse af naturressourcerne. Alle
programindsatserne vil generelt bidrage til fremme af miljø-, klima- og naturbeskyttelse, herunder
133
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0135.png
opfyldelse af EU's vand- og naturdirektiver samt reduktionsmålene for drivhusgasser fra ikke-kvote
sektoren. Ordningerne vil samtidig bidrage til at afbøde de økonomiske virkninger for de berørte
jordbrugere.
Der kan herunder opnås en række synergieffekter mellem indsatserne vedrørende natur, miljø og klima.
Sigtet med indsatsen på natur- og miljøområdet kan med fordel tilrettelægges, så det også omfatter
klimahensyn, hvilket samtidig vil forbedre omkostningseffektiviteten for ordningerne. Se oversigt i bilag
over støtteordningernes primære og sekundære bidrag til biodiversitet, vand-, jord- og klimaforvaltning.
Målsætningerne for miljø og natur, herunder Natura 2000 områder, forfølges således gennem alle
programmets indsatser, men især under fokusområderne 4A-C. En opgørelse over hektarmål for indsatserne
under disse fokusområder ses nedenfor.
Afbødning af og tilpasning til klimaforandringer
Der er behov for at fremme tiltag og driftsformer på landbrugsjord, som reducerer drivhusgasudledningen
eller som bidrager positivt til jordens kulstofpulje, tiltag som reducerer energi- og ressourceforbruget i
jordbruget, fødevaresektoren og landdistrikterne, og tiltag som fremmer omstillingen fra kulstofbaseret- til
vedvarende energi.
Danmark har under Kyoto-aftalen forpligtiget sig til at reducere drivhusgasudledningen med 21 pct. i
perioden 2008 til 2012 i forhold til 1990. Danmark har i reduktionsforpligtelsen tilvalgt ændringer i
kulstofbalancen ved forvaltning af skove, landbrugsjord og vedvarende græsarealer, så disse tre elementer
indgår ved opgørelsen af reduktionsforpligtigelsen.
Danmark er bl.a. forpligtet til at reducere udledningerne af ikke-kvotebelagte drivhusgasser, som omfatter
landbrugssektoren med 20 pct. i 2020 i forhold til 2005, (jf. EU beslutning 406/2009/EC artikel 2 og 3).
Dertil kommer regeringens mål om at reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser med 40 pct. i 2020 i
forhold til 1990. Landbrugets udledninger udgør i dag ca. en tredjedel af Danmarks samlede ikke-
kvoteomfattede emissioner.
En række tiltag vil fremme kulstofbinding i landbruget og skovbruget, herunder bl.a. en tilskudsordning til
fremme af flerårige afgrøder, udlægning af yderligere efterafgrøder, forbud mod visse former for
jordbearbejdning samt en tilskudsordning til udlægning af 10.000 ha vådområder.
En række virkemidler vil kunne bidrage positivt til jordens kulstofpulje, heraf flere under
landdistriktsprogrammet: efterafgrøder, mellemafgrøder, pileflis til brændsel, udtagning af lavbundsjorde
hhv. med og uden ophør af dræning, udtagning af højbund til græs eller skov, skovtræsforædling, reduceret
jordbearbejdning, undladelse af pløjning af marker, samt udlægning af græsmarker i omdrift til vedvarende
græsmarker. De fleste af disse virkemidler har derudover en gavnlig miljøeffekt i form af reduceret
kvælstofudvaskning og kan bidrage til målsætningerne om mere og bedre natur.
Der skønnes ikke umiddelbart at være et behov for særlige klimatilpasningsaktioner eller forebyggende
aktioner indenfor landbruget som følge af ændrede klimaforhold, men der er behov for at følge udviklingen
og udvikle innovative tiltag på landbrugsjord, der kan fungere som buffer for oversvømmelser.
Følgende virkemidler er funktionelle i forhold til klimahensyn, idet de er effektive i forhold til at øge
kulstofbinding:
Skovrejsning. Skovarealet udgør i dag ca. 14,1 pct. af det samlede landareal, men den nationale
134
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0136.png
målsætning er, at dette areal skal fordobles til 20-25 pct. i løbet af en trægeneration, som er 80-100
år. Denne skovrejsning må også forventes at bidrage til en øget kulstofbinding i Danmark.
Økologisk jordbrug. Ny forskning indikerer, at økologiske jordbrug bidrager med øget kulstoflagring
sammenlignet med konventionelt landbrug. Dette skal dog opvejes mod den lavere produktion. Den
danske ambition om at forøge det økologiske areal må dog alt andet lige forventes at bidrage med
øget kulstofbinding i Danmark.
Udtagning af kulstofholdige lavbundsjorde. Ved at udtage landbrugsarealer permanent eller
omlægge til ekstensivt landbrug er det muligt at bidrage til modvirkning af klimaforandringerne, idet
kulstof frigives når arealerne dyrkes.
Etablering og fastholdelse af vådområder på landbrugsjord samt udlægning af ådale for reduceret
udvaskning af N og P
Genetablering af naturlig hydrologi i Natura 2000-områder
Følgende virkemidler er multifunktionelle i forhold til klimahensyn, idet de kan medvirke til at reducere
forbruget af energi, vand, gødningsstoffer eller pesticider i landbruget:
Investeringer i miljøteknologi i landbruget
Fremme af omstilling til bioøkonomi
Investeringer i økologi
Miljøbetinget tilskud
Vidensoverførsel og informationsaktivitet
Indsatserne under programmet vil generelt blive tilrettelagt, så de så vidt muligt også kan forfølge
klimamålsætningerne, herunder om reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser. Der vil blive
afsøgt positive synergieffekter mellem indsatsen for fremme af natur-, miljø- og klimamålsætningerne
indenfor landbrug og skovbrug, idet sigtet med indsatserne generelt bredes ud til også at omfatte
klimahensyn. Denne tilgang vil samtidig forbedre omkostningseffektiviteten i ordningerne i forhold til
målopfyldelse. I henhold til EU's flerårige budgetaftale for 2014-2020 henstilles det, at mindst 30 % af
programmidlerne under CAP søjle II anvendes til klimarelaterede projekter. Denne henstilling vil blive
forfulgt efter Kommissionens retningslinjer for, hvorledes denne andel opgøres. Målsætningerne for klima
forfølges derfor bredt under programmet, men især under fokusområde 5B-D.
135
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0137.png
5.4. Oversigtstabel for interventionslogikken, der viser prioriteter og fokusområder udvalgt for
programmer for udvikling af landdistrikterne, de kvantificerede mål og kombinationen af
foranstaltninger anvendt til at opnå dem, herunder de planlagte udgifter (tabel automatisk genereret
ud fra oplysningerne afgivet i afsnit 5.2 og 11)
Prioritet 1
Fokusområde
1A
Målindikatornavn
T1: procentdel af udgifterne i henhold til artikel 14, 15 og 35 i forordning (EU) nr.
1305/2013 i forhold til de samlede udgifter for landdistriktsudviklingsprogrammet
(fokusområde 1A)
T2: Samlet antal samarbejdsprojekter, som modtager støtte under
samarbejdsforanstaltningen (artikel 35 i forordning (EU) nr. 1305/2013) (grupper,
netværk/klynger, pilotprojekter…) (fokusområde 1B)
T3: Samlet antal deltagere, som er uddannet i henhold til artikel 14 i forordning (EU)
nr. 1305/2013 (fokusområde 1C)
2023-
målværdi
4,34%
Planlagte
udgifter
Kombination af
foranstaltninger
M01, M16
1B
1C
96,00
6.242,00
M16
M01
Prioritet 2
Fokusområde
2A
Målindikatornavn
T4: procentdel af landbrugsbedrifter med støtte fra et regionalt udviklingsprogram til
investeringer i omstrukturering eller modernisering (P2A)
2023-
målværdi
2,23%
Planlagte
udgifter
140.228.816,00
Kombination af
foranstaltninger
M01, M04,
M05, M16
Prioritet 4
Fokusområde
Målindikatornavn
T9: procentdel af landbrugsjord under forvaltningskontrakter for at støtte
biodiversitet og/eller landskaber (fokusområde 4A)
T-DK01 Procentdel af landbrugsbedrifter med støtte til investeringer, der støtter
biodiversitet og/eller landskaber (4A) (landbrug) (%)
T10: procentdel af landbrugsjord under forvaltningskontrakter for at forbedre
vandforvaltningen (fokusområde 4B)
T-DK02 Procentdel af landbrugsbedrifter med støtte til investeringer, der forbedrer
vandforvaltningen (4B) (landbrug) (%)
T12: procentdel af landbrugsjord, der er under forvaltningskontrakter for at forbedre
forvaltningen af jorden og/eller forhindre jorderosion (fokusområde 4C)
T-DK03 Procentdel af landbrugsbedrifter med støtte til investeringer, der forbedrer
forvaltningen af jorden og/eller forhindrer jorderosion (4C) (landbrug) (%)
T8: procentdel af skove/andre træbevoksede områder under forvaltningskontrakter
for at støtte biodiversitet (fokusområde 4A)
T-DK01 Procentdel af landbrugsbedrifter med støtte til investeringer, der støtter
biodiversitet og/eller landskaber (4A) (landbrug) (%)
T11: procentdel af skovbrugsjord under forvaltningskontrakter for at forbedre
vandforvaltningen (fokusområde 4B)
T-DK02 Procentdel af landbrugsbedrifter med støtte til investeringer, der forbedrer
vandforvaltningen (4B) (landbrug) (%)
T13: procentdel af skovbrugsarealer, der er under forvaltningskontrakter for at
forbedre forvaltningen af jorden og/eller forhindre jorderosion (fokusområde 4C)
T-DK03 Procentdel af landbrugsbedrifter med støtte til investeringer, der forbedrer
forvaltningen af jorden og/eller forhindrer jorderosion (4C) (landbrug) (%)
1,05%
2023-
målværdi
16,49%
4,25%
12,36%
763.471.364,00
3,58%
11,62%
1,05%
0,48%
4,25%
0,05%
5.286.769,00
3,58%
M08, M15
M01, M04,
M07, M08,
M10, M11,
M13
Planlagte
udgifter
Kombination af
foranstaltninger
4A (agri)
4B (agri)
4C (agri)
4A (forestry)
4B (forestry)
4C (forestry)
Prioritet 5
Fokusområde
5B
5C
Målindikatornavn
T15: Samlede investeringer i energieffektivitet (fokusområde 5B)
T16: Samlede investeringer i vedvarende energiproduktion (i EUR) (fokusområde
5C)
136
2023-
målværdi
63.622.860,00
62.261.701,00
Planlagte
udgifter
25.449.144,00
19.528.394,00
Kombination af
foranstaltninger
M04
M04, M07
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0138.png
5D
T17: procentdel af storkreaturenheder, der er påvirket af investeringer i forvaltning
af dyreenheder med henblik på en reduktion af drivhusgas- og/eller
ammoniakudledninger (fokusområde 5D)
T18: procentdel af landbrugsjord, der er under forvaltningskontrakter rettet mod
reduktion af drivhusgas- og/eller ammoniakudledninger (fokusområde 5D)
3,88%
89.467.388,00
0,42%
M04, M10
Prioritet 6
Fokusområde
Målindikatornavn
T21: procentdel af befolkningen i landdistrikter, der er omfattet af
lokaludviklingsstrategier (fokusområde 6B)
6B
T22: procentdel af befolkningen i landdistrikter, der nyder godt af forbedrede
tjenesteydelser/infrastruktur (fokusområde 6B)
T23: Stillinger skabt i støttede projekter (Leader) (fokusområde 6B)
2023-
målværdi
50,87%
5,06%
1.137,00
77.922.074,00
M19
Planlagte
udgifter
Kombination af
foranstaltninger
137
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0139.png
5.5. En beskrivelse af den rådgivende kapacitet til at sikre reguleringskravene tilstrækkeligt med råd
og støtte og støtte for aktioner i forbindelse med innovation til at dokumentere de foranstaltninger,
der er truffet i henhold til artikel 8, stk. 1, litra c), nr. vi), i forordning (EU) nr. 1305/2013
Tilstrækkelig rådgivende kapacitet vedrørende de forskriftsmæssige krav til foranstaltningerne sikres
gennem uddannelse af sagsbehandlere og vejledere i forvaltningsmyndigheden (NaturErhvervstyrelsen,
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Erhvervsstyrelsen), så medarbejderne er i stand til at levere
fornøden vejledning til ansøger om regler, ansøgnings-, tilskuds- og kontrolprocedurer.
Landbrug
Derudover bistås ansøgere fra landbrugsbedrifter af et vidtforgrenet rådgivningsnetværk, centraliseret
omkring Dansk Landbrugs Rådgivningscenter (DLBR) og Økologisk landsforening (ØL).
DLBR er et landsdækkende netværk bestående af 30 selvstændige rådgivningsvirksomheder og et fælles
viden- og innovationscenter, SEGES. DLBR beskæftiger mere end 3.000 medarbejdere, hvis overordnede
opgave er at rådgive og formidle viden til landmænd og gartnere. DLBR leverer uvildig rådgivning inden
for områder som: Økonomi, jura, miljø, planter, husdyr, strategisk udvikling, virksomhedsledelse og
energiproduktion. DLBR ejes af de danske landmænd og vil være trendsætter for levering af rådgivning,
service og innovation til landbrug og erhverv på landet. SEGES er et partnerselskab og ejet af
landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Sammen med resten af DLBR servicerer centret 35.000
landmænd, 1.000 gartnerier og planteskoler samt 5.000 andre små og mellemstore virksomheder. ØL er et
fællesskab for økologiske landmænd, virksomheder og forbrugere, som arbejder med faglig rådgivning,
fremme af innovation inden for økologiske produkter og opsamling og udbredelse af viden og erfaringer.
Skov
For støtteordningerne indenfor skovområdet vejleder Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning som
forvaltningsmyndighed om såvel regelsættet, ansøgnings- og indberetningsprocedurer. Naturstyrelsen består
desuden af en række decentrale administrative enheder med forstfagligt personale, som rådgiver skovejerne.
Herudover yder flere private konsulentfirmaer rådgivning til skovejerne i Danmark.
LEADER
De aktører som bidrager til Lokalstyret udvikling gennem de lokale aktionsgrupper udgør en særlig gruppe
af samarbejdspartnere i kraft deres organisering i private foreninger med egen bestyrelse og vedtægter.
Foreningernes sekretariat varetages af professionelle landdistriktskoordinatorer, der referer direkte til den
private forenings bestyrelse. I og med de lokale aktionsgrupper har til opgave at fortage den strategiske
prioritering af fondens midler til lokalstyret udvikling, er der her et særligt behov for en velfungerende og
tæt dialog mellem de lokale aktionsgrupper, ansøgere, tilskudsmodtagere og forvaltningsmyndigheden. Det
tidligere Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter, nu Erhvervsstyrelsen (Erhvervs- og
Vækstministeriet), har til formålet oprettet en netværksenhed, der bl.a. i samarbejde med
forvaltningsenheden i ministeriet gennemfører møder, seminarer, workshop samt udarbejder skriftlig og
elektronisk kommunikation for løbende at sikre sammenhæng og en sund forvaltning og effektiv
implementering af den lokalstyrede udvikling. Netværksenden vil således besidde brede kompetencer og
stor erfaring inden for offentlig forvaltning såvel som regionaludvikling, herunder landdistriktsudvikling.
Den administrative indsats vil blive øget med henblik på at forbedre dialogen med tilskudsmodtager og
kvaliteten i ansøgningerne og dermed sikre en kortere sagsbehandlingstid. Endvidere vil der blive taget
initiativ til at forbedre de lokale aktionsgruppers selvevaluering af indsatsen med henblik på at forbedre
138
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0140.png
sammenhængen mellem de strategiske mål på såvel programniveau som i lokaludviklingsstrategierne og i
forhold til resultaterne af de lokalstyrede operationer.
139
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0141.png
6. V
URDERING AF FORHÅNDSBETINGELSERNE
6.1. Yderligere oplysninger
Ingen yderligere information.
140
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0142.png
6.2. Forhåndsbetingelser
Relevante forhåndsbetingelser på nationalt plan
P3.1) Risikoforebyggelse og risikostyring: Der foreligger nationale
eller regionale risikovurderinger for katastrofehåndtering, der tager
højde for tilpasning til klimaforandringer.
P4.1) God landbrugs- og miljømæssig stand: Der er på nationalt
niveau fastsat standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand,
jf. afsnit VI, kapitel I, i forordning (EU) nr. 1306/2013
P4.2) Mindstekrav til gødnings- og plantebeskyttelsesprodukter: Der
er på nationalt plan fastlagt mindstekrav til gødnings- og
plantebeskyttelsesprodukter, jf. afsnit III, kapitel I, artikel 28, i
forordning (EU) nr. 1305/2013
P4.3) Andre relevante nationale standarder: Der er fastsat
obligatoriske nationale standarder med henblik på afsnit III, kapitel I,
artikel 28, i forordning (EU) nr. 1305/2013
P5.1) Energieffektivitet: Der er gennemført foranstaltninger med
henblik på at fremme omkostningseffektive forbedringer af
energieffektivitet i slutanvendelserne og omkostningseffektiv
investering i energieffektivitet i forbindelse med opførelse eller
renovering af bygninger.
P5.3) Vedvarende energi: Der er gennemført foranstaltninger med
henblik på at fremme produktionen og distributionen af energi fra
vedvarende energikilder.
G1) Ikke-forskelsbehandling der foreligger en administrativ kapacitet
til gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen og EU-
politikken om ikke-forskelsbehandling på området for ESI-fondene.
G2) Ligestilling: Der foreligger en administrativ kapacitet til
gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivningen og EU-politikken
om ligestilling mellem kønnene på området for ESI-fondene.
G3) Invaliditet/handicap: Der foreligger en administrativ kapacitet til
gennemførelse og anvendelse af FN-konventionen om handicappedes
rettigheder (UNCRPD) inden for ESI-fondene i overensstemmelse
med Rådets afgørelse 2010/48/EF
G4) Offentlige udbud: Der foreligger ordninger, som sikrer effektiv
anvendelse af Unionens lovgivning om offentlige udbud inden for
ESI-fondene.
Relevant forhåndsbetingelse er
opfyldt: ja/nej/delvist
Vurdering af opfyldelsen
Prioriteter/fokusområder
Foranstaltninger
yes
Er opfyldt.
3B, 3A
yes
Er opfyldt.
P4
M15, M10, M08, M12,
M04, M11
yes
Er opfyldt.
P4
M12, M10, M11, M15,
M08, M04
yes
Er opfyldt
P4
M10, M11, M04, M12,
M15, M08
yes
Er opfyldt.
5B
M04
yes
Er opfyldt.
5C
M04, M08, M16
yes
Er opfyldt.
P4, 5B, 5C, 1B, 6B, 1A, 5D, 5E, 2A
M13, M19, M05, M20,
M15, M04, M10, M08,
M12, M11, M16, M01
M01, M05, M10, M08,
M12, M11, M04, M16,
M19, M15, M13, M20
yes
Er opfyldt.
P4, 5C, 5D, 6B, 2A, 1A, 5E, 5B, 1B
yes
Er opfyldt.
P4, 1B, 5B, 6B, 5D, 5E, 2A, 1A, 5C
M10, M16, M05, M19,
M04, M13, M08, M15,
M12, M20, M01, M11
yes
Er opfyldt.
P4, 5B, 2A, 5D, 5E, 6B, 1B, 1A, 5C
M15, M10, M01, M12,
M16, M04, M13, M20,
M08, M19, M05, M11
M12, M10, M15, M16,
M13, M01, M20, M11,
M08, M19, M04, M05
G5) Statsstøtte: Der foreligger ordninger, som sikrer effektiv
anvendelse af Unionens statsstøtteregler på området for ESI-fondene.
yes
Er opfyldt.
P4, 2A, 6B, 5E, 5C, 1A, 5D, 1B, 5B
G6) Miljølovgivning vedrørende vurdering af virkninger på miljøet
yes
Er opfyldt.
P4, 5E, 6B, 5C, 2A, 1A, 5B, 5D, 1B
M16, M11, M15, M10,
141
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0143.png
(VVM) og strategisk miljøvurdering (SMV): Der foreligger
ordninger, som sikrer effektiv anvendelse af EU's miljølovgivning
vedrørende VVM og SMV.
G7) Statistiske systemer og resultatindikatorer: Der foreligger et
statistisk grundlag, som er nødvendigt for at foretage evalueringer til
at vurdere programmernes effektivitet og virkning. Der foreligger et
system med resultatindikatorer, som er nødvendige for at vælge de
tiltag, der mest effektivt bidrager til at opnå de ønskede resultater,
overvåge fremskridt hen imod resultater og foretage en evaluering af
virkningerne.
M08, M01, M13, M12,
M05, M20, M19, M04
yes
Er opfyldt.
P4, 1B, 2A, 1A, 5E, 5D, 5C, 6B, 5B
M01, M18, M20, M16,
M12, M10, M11, M19,
M04, M08, M15, M13,
M05
142
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0144.png
Relevante forhåndsbetingelser på
nationalt plan
Kriterier
Kriteriet er
opfyldt
(ja/nej)
Reference (hvis opfyldt) [reference til strategierne, retsakterne eller
andre relevante dokumenter]
Danmark gennemfører ikke indsatser under EU-prioritet 3 i
landdistriktsprogrammet og skal derfor ikke opfylde denne ex ante
konditionalitet.
Danmark opfylder imidlertid de pågældende betingelser.
Vurdering af opfyldelsen
P3.1.a) Der foreligger en national eller regional
risikovurdering, som indeholder følgende: en
beskrivelse af proces, metodologi, metoder og
ikkefølsomme data til brug for risikovurderingen
samt risikobaserede kriterier for prioritering af
investeringerne
P3.1) Risikoforebyggelse og risikostyring: Der
foreligger nationale eller regionale risikovurderinger
for katastrofehåndtering, der tager højde for
tilpasning til klimaforandringer.
Yes
http://brs.dk/viden/publikationer/Documents/Nationalt_Risikobillede.pdf
og
http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/5B54B5AE-A63C-4A6E-AC11-
2EE8801E7C32/0/Klimahandlingsplan_dec_2012.pdf
Den danske beredskabsstyrelse har den 9.
april 2013 udgivet ”Nationalt Risikobillede
”NRB”, som bl.a. er initieret af EU’s
opfordring til medlemsstaterne om at udvikle
nationale risikovurderinger. Sidstnævnte
fremgår af EU’s rådskonklusioner fra april
2011 om Videreudvikling af risikovurdering
med henblik på katastrofehåndtering i EU.
Miljøministeriet har derudover i december
2012 udgivet ”Sådan håndterer vi skybrud og
regnvand”, som er en handlingsplan for
klimasikring af Danmark.
P3.1.b) Der foreligger en national eller regional
risikovurdering, som indeholder følgende: en
beskrivelse af scenarier med én eller flere risici
P3.1.c) Der foreligger en national eller regional
risikovurdering, som indeholder følgende: evt.
inddragelse af nationale strategier for tilpasning til
klimaforandringerne.
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
P4.1) God landbrugs- og miljømæssig stand: Der er
på nationalt niveau fastsat standarder for god
landbrugs- og miljømæssig stand, jf. afsnit VI,
kapitel I, i forordning (EU) nr. 1306/2013
P4.1.a) Der er fastsat standarder for god landbrugs-
og miljømæssig stand i den nationale lovgivning, og
de er præciseret i programmerne
Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2013, april 2013, side 265-
283.
Yes
http://2.naturerhverv.fvm.dk/vejledning.aspx?ID=22450
Er opfyldt ved nævnte vejledning.
P4.2) Mindstekrav til gødnings- og
plantebeskyttelsesprodukter: Der er på nationalt plan
fastlagt mindstekrav til gødnings- og
plantebeskyttelsesprodukter, jf. afsnit III, kapitel I,
artikel 28, i forordning (EU) nr. 1305/2013
P4.2.a) Der er fastlagt mindstekrav til gødnings- og
plantebeskyttelsesprodukter i programmerne, jf.
afsnit III, kapitel I, i forordning (EU) nr. 1305/2013.
Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2013, april 2013, side 199-
207.
Yes
Der er fastlagt minimumskrav for anvendelse
af plantebeskyttelsesmidler, mens der for
anvendelse af gødningsstoffer ikke er fastsat
minimumskrav, idet hele landet er udpeget
som nitratfølsomt område, og alle krav vedr.
gødningsanvendelse efter lovgivningen derfor
er omfattet af krydsoverensstemmelse.
http://2.naturerhverv.fvm.dk/vejledning.aspx?ID=22450
Danmark tilskynder til, at al professionel
anvendelse af pesticider sker i henhold til
IPM principperne (Integrated Pest
Management) i EU pesticidrammedirektivet
(2009/128/EØF) via en række frivillige
indsatser i den nationale sprøjtemiddelstrategi
2013-2015. Ingen af de i programmet
opstillede arealstøttebetingelser er direkte
relateret til principperne. Principperne står
143
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0145.png
derfor ikke anført som baseline for de
pågældende betingelser.
P4.3) Andre relevante nationale standarder: Der er
fastsat obligatoriske nationale standarder med
henblik på afsnit III, kapitel I, artikel 28, i
forordning (EU) nr. 1305/2013
Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2013, april 2013, side 50-
198, 208-264
P4.3.a) De relevante obligatoriske nationale
standarder er anført i programmerne
Yes
http://2.naturerhverv.fvm.dk/vejledning.aspx?ID=22450
Er opfyldt jf. nævnte vejledning.
Artikel 3:
SBI-anvisning 213:
http://www.sbi.dk/miljo-og-energi/energiberegning/anvisning-213-bygningers-
energibehov
Bygningsreglementet (BR10): http://bygningsreglementet.dk/
Metoden er fastlagt i SBI-anvisning 213 og
opfylder betingelserne i bilag 1. Den er bl.a.
baseret på Europæisk Standard, DS/EN /ISO
13790. Der henvises til metoden i BR10´s
bilag 6 under ”Bereg-ningsforudsætninger”.
Artikel 4:
Byggelovens § 3, § 5, § 22, stk. 1.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133389
Der er indgået en frivillig aftale med
tilsvarende indhold med kommuner og
regioner. Det fremgår af forarbejderne til
loven, at Klima-, Energi- og
Bygningsministeren vil fast-sætte
bestemmelser herom, såfremt
energibesparelser ikke sikres gennem
frivilligt indgå-ede aftaler som ovennævnte.
Bygningsreglementet (BR10): http://bygningsreglementet.dk/
BR10 kap. 1, kap 7
(energirammekrav til bygninger mv.)
P5.1) Energieffektivitet: Der er gennemført
foranstaltninger med henblik på at fremme
omkostningseffektive forbedringer af
energieffektivitet i slutanvendelserne og
omkostningseffektiv investering i energieffektivitet i
forbindelse med opførelse eller renovering af
bygninger.
P5.1.a) Foranstaltninger til at sikre, at der findes
minimumskrav til bygningers energimæssige
ydeevne i overensstemmelse med artikel 3, 4 og 5 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU
Yes
Artikel 5:
Danmark har indberettet beregning af omkostningsoptimale niveauer for
mindstekrav til energimæssig ydeevne den 31. marts 2013 jf. link.
http://ec.europa.eu/energy/efficiency/buildings/doc/dk_cost-
optimal_2013_en.zip
Lov om fremme af energibesparelser i bygninger (LFEB), § 3, 4 og 21:
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=142572
De vejledende mål fremkom-mer som
resultatet af Energistyrelsens
basisfremskrivning af energiforbrug. Denne
basis-fremskrivning indeholder alle de
virkemidler og tiltag, som indgår i den
energipolitiske aftale af 22. marts 2012.
Herudover bygger Energistyrelsens
fremskrivninger gennem-gående på en række
overord-nede økonomiske forudsæt-ninger
(erhvervenes produkti-on, privatforbrug,
brændsels-priser m.m.), en række tekno-
logispecifikke antagelser (hvad koster
forskellige typer af anlæg og hvad er deres
effektivitet m.m.) samt anta-gelser om, hvad
energimarke-dets aktører vil gøre på rent
markedsmæssige vilkår. Der kan desuden
indgå visse kvali-tative skøn, eksempelvis
vedr. planmæssige forhold.
Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger (EM-bkg.), § 1, 6, 8, 11:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142632
Cirkulære nr. 9787 af 1. oktober 2007 om energieffektivisering i statens
institutioner.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127530
Danmarks vejledende mål i henhold til artikel
3 er et absolut primært energiforbrug
(bruttoenergiforbrug bortset fra forbruget til
ikke-energimæssige formål) i 2020 på 744,4
PJ (17,781 Mtoe). Der er tale om en
reduktion af de primære energiforbrug med
12,6 pct. i forhold til 2006. Det tilsvarende
vejledende mål for det endelige energiforbrug
(ekskl. forbrug til ikke-energimæssige
formål) i 2020 er 619,5 PJ (14,797 Mtoe).
Der er tale om en reduktion på 7,2 pct. i
forhold til 2006.
144
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0146.png
Bekendtgørelse om individuel måling af el, gas, vand og varme
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=82664
P5.1.b) Foranstaltninger, der er nødvendige til at
oprette et system for attestering af bygningers
energimæssige ydeevne i overensstemmelse med
artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/31/EU
P5.1.c) Foranstaltninger til at sikre en strategisk
planlægning for energieffektivitet i
overensstemmelse med artikel 3 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU
P5.1.d) Foranstaltninger, der er i overensstemmelse
med artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/32/EF om energieffektivitet i
slutanvendelserne og om energitjenester, til at sikre,
at slutbrugerkunder udstyres med individuelle
målere, i den udstrækning det er teknisk muligt,
økonomisk fornuftigt og proportionalt i forhold til
de potentielle energibesparelser.
P5.3.a) Der foreligger gennemsigtige
støtteordninger, prioriteret adgang til net eller
garanteret adgang til og prioriteret fordeling samt
standardregler for, hvem der skal bære og dele
omkostningerne ved de tekniske tilpasninger i
overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, artikel 16,
stk. 2 og 3, i direktiv 2009/28/EF.
P5.3.b) Medlemsstaten har vedtaget en national
handlingsplan for vedvarende energi i
overensstemmelse med artikel 4 i direktiv
2009/28/EF.
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
Den danske handlingsplan for vedvarende energi kan findes på dansk og
engelsk her:
Yes
http://ec.europa.eu/energy/renewables/action_plan_en.htm
Er opfyldt ved nævnte handlingsplan.
P5.3) Vedvarende energi: Der er gennemført
foranstaltninger med henblik på at fremme
produktionen og distributionen af energi fra
vedvarende energikilder.
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
Der henvises til https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=142116
Lov om etnisk ligebehandling:
G1.a) Ordninger i overensstemmelse med
medlemsstaternes institutionelle og retlige rammer
til at inddrage organer med ansvar for fremme af
ligebehandling af alle personer under hele
udarbejdelsen og gennemførelsen af programmerne,
herunder rådgivning om ligestilling i forbindelse
med aktiviteter vedrørende ESI-fondene.
Institut for Menneskerettigheder – Danmarks
Nationale Menneskerettighedsinstitution –
skal fremme ligebehandling af alle uden
forskelsbehandling på grund af køn, race eller
etnisk oprindelse.
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=28938
Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet:
Yes
G1) Ikke-forskelsbehandling der foreligger en
administrativ kapacitet til gennemførelse og
anvendelse af EU-lovgivningen og EU-politikken
om ikke-forskelsbehandling på området for ESI-
fondene.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122522
Lov om Ligebehandlingsnævnet:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117192
Der gennemføres løbende efteruddannelse af
medarbejdere, som er beskæftiget med
forvaltning og kontrol af EU-programmer i
forvaltningsmyndigheden.
G1.b) Ordninger til efteruddannelse af medarbejdere
ved de myndigheder, der er involveret i
Yes
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet
145
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0147.png
forvaltningen og kontrollen af ESI-fondene på
området for EU-lovgivning og EU-politik om
bekæmpelse af diskrimination.
Der henvises til: Lov om Institut for Menneskerettigheder:
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=142116
Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122522
Institut for Menneskerettigheder - Danmarks
Nationale Menneskerettighedsinstitution –
skal fremme ligebehandling af alle uden
forskelsbehandling på grund af køn, race eller
etnisk oprindelse.
G2) Ligestilling: Der foreligger en administrativ
kapacitet til gennemførelse og anvendelse af EU-
lovgivningen og EU-politikken om ligestilling
mellem kønnene på området for ESI-fondene.
G2.a) Ordninger i overensstemmelse med
medlemsstaternes institutionelle og retlige rammer
for inddragelse af organer med ansvar for ligestilling
mellem kønnene under hele udarbejdelsen og
gennemførelsen af programmerne, herunder
rådgivning om ligestilling mellem kønnene i
forbindelse med aktiviteter vedrørende ESI-fondene.
Lov om ligestilling af mænd og kvinder:
Yes
https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=20929
Der gennemføres løbende efteruddannelse af
medarbejdere, som er beskæftiget med
forvaltning og kontrol af EU-programmer i
forvaltningsmyndigheden.
Lov om lige løn til mænd og kvinder:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121176
Lov om Ligebehandlingsnævnet
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=117192
G2.b) Ordninger til efteruddannelse til medarbejdere
ved de myndigheder, der er involveret i
forvaltningen og kontrollen af ESI-fondene på
området for EU-lovgivning og EU-politik om
ligestilling mellem kønnene samt integration af
kønsaspektet.
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
Der henvises til:
G3.a) Ordninger i overensstemmelse med
medlemsstaternes institutionelle og retlige rammer
for høring og inddragelse af organer med ansvar for
beskyttelse af handicappede personers rettigheder
eller organisationer, der repræsenterer handicappede
personer, samt andre relevante interessenter under
hele udarbejdelsen og gennemførelsen af
programmerne.
Folketingsbeslutning:
http://www.ft.dk/samling/20101/beslutningsforslag/B15/som_vedtaget.htm#dok
Yes
Opgaven med at fremme, beskytte og
overvåge gennemførelsen af FN´s konvention
om rettigheder for personer med handicap
varetages af Institut for Menneskerettigheder.
G3) Invaliditet/handicap: Der foreligger en
administrativ kapacitet til gennemførelse og
anvendelse af FN-konventionen om handicappedes
rettigheder (UNCRPD) inden for ESI-fondene i
overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF
Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122522
Der gennemføres løbende efter-uddannelse af
medarbejdere, som er beskæftiget med
forvalt-ning og kontrol af EU-programmer i
forvaltningsmyndigheden.
G3.b) Ordninger til efteruddannelse af medarbejdere
ved de myndigheder, der er involveret i
forvaltningen og kontrollen af ESI-fondene på
området for gældende lovgivning og politik på både
nationalt og EU-plan om handicap, herunder
tilgængeligheden og den praktiske anvendelse af
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
146
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0148.png
UNCRPD, som afspejlet i den relevante EU- og
nationale lovgivning.
G3.c) Ordninger til at sikre overvågning af
gennemførelsen af artikel 9 i UNCRPD i forhold til
ESI-fondene under hele udarbejdelsen og
gennemførelsen af programmerne.
Se pkt. 1 under denne ex ante kondiationalitet.
Yes
Opfyldt.
EU-direktiver vedrørende udbud (2004/17,
2004/18 og 2009/81/EC) er implementeret
ved en bekendtgørelse, der ved henvisning til
direktiverne forpligter ordregivere til at
overholde direktivernes regler. Det
indebærer, at direktivernes regler i dag skal
anvendes direkte.
Der henvises til:
http://www.kfst.dk/Offentlig-konkurrence/Regler-og-vejledninger-mm/Regler)
Udbudsdirektivet:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137281
Forsyningsvirksomhedsdirektivet:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=26714
Forsvars- og Sikkerhedsdirektivet:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=138266
G4) Offentlige udbud: Der foreligger ordninger, som
sikrer effektiv anvendelse af Unionens lovgivning
om offentlige udbud inden for ESI-fondene.
G4.a) Ordninger, der sikrer effektiv anvendelse af
Unionens regler om offentlige udbud gennem
passende mekanismer.
Danmark har indført nationale udbudsregler
under tærskelværdierne for
udbudsdirektiverne, og Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen vejleder om forståelsen af
udbudsreglerne, EU- såvel som nationale
regler.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
udarbejder vejledning om forståelsen af
udbudsreglerne, EU- såvel som nationale
regler.
Yes
Tilbudsloven (med ændringer):
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=113858
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137689
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=144417
Vejledning: http://www.kfst.dk/Offentlig-konkurrence/Regler-og-vejledninger-
mm/Vejledninger
http://www.kfst.dk/Offentlig-konkurrence/Regler-og-vejledninger-
mm/Vejledende-udtalelser
http://www.kfst.dk/Offentlig-konkurrence/Regler-og-vejledninger-
mm/Kommentarer-til-retspraksis
Den danske udbudsmyndighed, Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsen, vejleder på sin
hjemmeside om udbudsreglerne og om,
hvorledes de overholdes.
Forvaltningsmyndigheden
(NaturErhvervstyrelsen) henviser i vejledning
om tilskud for de relevante støtteordninger til
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens
hjemmeside.
Det er desuden et vilkår i alle tilsagn om
tilskud under projektordningerne under
landdistriktsprogrammet, at udbudsreglerne
og de overordnede principper om
gennemsigtighed, lige behandling,
gennemsigtighed, og sparsommelighed
overholdes.
Senest i forbindelse med anmodning om
udbetaling af tilskud skal tilsagnsmodtager
kunne dokumentere, at vedkommende har
opfyldt reglerne. Tilsagnsmodtager skal holde
dokumenter, som dokumenterer, at
udbudsreglerne er overholdt, tilgængelige i
mindst 5 år fra datoen for slutudbetaling.
147
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0149.png
NaturErhvervstyrelsen har under Jurakontoret
en enhed for kontraktstyring, indkøb og
udbud. Her sørger man for, at
NaturErhvervstyrelsen overholder EU-regler
og national lovgivning på udbudsområdet. På
styrelsens intranet informerer enheden
løbende styrelsens øvrige medarbejdere om
denne lovgivning samt korrekte procedurer
for håndtering af udbud. Relevante
medarbejdere gennemgår desuden løbende
uddannelse og efteruddannelse i regler og
procedurer for offentligt udbud.
G4.b) Ordninger, der sikrer, at udbudsprocedurerne
er gennemsigtige.
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
G4.c) Ordninger for efteruddannelse af og
informationsformidling til medarbejdere, der er
involveret i gennemførelsen af ESI-fondene.
G4.d) Ordninger, der skal sikre den administrative
kapacitet til gennemførelse og anvendelse af EU-
reglerne om offentlige udbud.
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
Reglerne er gengivet på EU-Kommissionens hjemmeside.
G5) Statsstøtte: Der foreligger ordninger, som sikrer
effektiv anvendelse af Unionens statsstøtteregler på
området for ESI-fondene.
G5.a) Ordninger, der sikrer effektiv anvendelse af
Unionens statsstøtteregler.
Yes
Nationalt vejleder Erhvervs- og Vækstministeriet om forståelsen af reglerne. På
ministeriets hjemmeside er vejledninger om forståelse af reglerne, bl.a. en
statsstøttehåndbog.
I Danmark er der en forpligtende
koordinering af alle statsstøttesager i
Statsstøtteudvalget med henblik på
varetagelse af de danske interesser ved
deltagelse i multilaterale møder med EU-
Kommissionen og medlemsstaterne. Til
betjening af dette udvalg er oprettet et
Statsstøttesekretariat i Erhvervs- og
Vækstministeriet. Erhvervs- og
Vækstministeriet har derfor det overordnede
ansvar for statsstøttereglerne, men på
landbrugs- og fiskeriområdet er det dog
Miljø- og Fødevareministeriet, der har
ansvaret. Møderne i f.eks. Det Rådgivende
Udvalg dækkes derfor i et samarbejde mellem
Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervs-
og Vækstministeriet.
www.evm.dk
Herudover rådgiver Statsstøtteudvalget og
Statsstøttesekretariatet
centraladministrationen i spørgsmål om
statsstøtte. Det er især
Statsstøttesekretariatets hovedopgave at
rådgive og vejlede om statsstøttereglerne
samt retspraksis, stå for håndteringen af
procedurer og samarbejdet med
Kommissionen, ligesom sekretariatet også
udbreder viden om statsstøttereglerne gennem
afholdelse af seminarer, oplæg på
konferencer og undervisning.
Det er som udgangspunkt det enkelte
ministeriums ansvar, at statsstøttereglerne
overholdes, men Statsstøtteudvalget bistår
med en ex-ante vurdering af konkrete
initiativer/foranstaltninger, herunder:
148
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0150.png
–
Rådgivning om
foranstaltninger, som muligvis involverer
statsstøtte
–
Screening/vurdering af
lovinitiativer og lovprogram
–
Rådgivning og vejledning til
tidlig kontakt til Kommissionens
tjenestegrene i konkrete sager
–
Rådgivning og vejledning til
udarbejdelse af statsstøtteanmeldelser og
procedure
Traktatens konkurrenceregler finder som
udgangspunkt ikke anvendelse på produktion
af og handel med landbrugsvarer. Derfor er
visse foranstaltninger under
landdistriktsprogrammet undtaget fra
statsstøttereglerne. Aktiviteter, der ikke kan
anses for at være produktion af og handel
med landbrugsvarer, fx
forarbejdningsaktiviteter og visse
kompetenceudviklingsaktiviteter, vil være
omfattet af statsstøttereglerne.
Foranstaltningerne under
landdistriktsprogrammet, som ikke er
undtaget fra statsstøttereglerne, vil blive
vurderet under gruppefritagelsen for støtte i
landbrugs- og skovbrugssektoren og i
landdistrikter, de minimis-reglerne og
rammebestemmelserne for statsstøtte i
landbrugs- og skovbrugssektoren og i
landdistrikter.
Disse hjemler er anført i programmet, og i
bilag til programmet er det nærmere
specificeret, hvilke bestemmelser der
anvendes.
I ansøgninger om støtte under
landdistriktsprogrammet skal angives alle
støtteberettigede omkostninger og
finansiering. Den samlede offentlige støtte i
projektet kan derfor beregnes.
Ved ansøgninger, hvor der er tale om de
minimis-støtte, gennemgås ansøgningen for
alle elementer indeholdende økonomiske
fordele for enheder, der udøver økonomisk
aktivitet.
Hvis støtten gives som de minimis, anføres
det i tilsagn om tilskud, at der er tale om
statsstøtte.
Ved anvendelse af de minimis-støtte udfylder
støttemodtageren en erklæring i
149
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0151.png
overensstemmelse med de minimis-
forordningen.
Støttemodtager skal i øvrigt opfylde
betingelserne i bekendtgørelsen.
Såfremt det konstateres, at der er ydet støtte i
strid med statsstøttereglerne, vil den danske
stat indkræve den ulovlige støtte hos
støttemodtageren.
Hos forvaltningsmyndigheden er der
medarbejdere med særlig viden i forhold til
statsstøttereglernes anvendelse, herunder i
forhold til tilskud fra Landdistriktsfonden.
Disse medarbejdere bistår sagsbehandlerne i
forvaltningsmyndigheden.
Der er i alt 4 medarbejdere, der har særlig
viden i forhold til statsstøttereglerne. De
pågældende er jurister.
Der gennemføres løbende efteruddannelse af
medarbejdere, som er beskæftiget med
forvaltning og kontrol af EU-programmer i
forvaltningsmyndigheden.
G5.b) Ordninger for efteruddannelse af og
informationsformidling til medarbejdere, der er
involveret i gennemførelsen af ESI-fondene.
G5.c) Ordninger, der skal sikre den administrative
kapacitet til gennemførelse og anvendelse af
Unionens statsstøtteregler.
Se pkt. 1 under denne ex ante kondiationalitet.
Yes
Se pkt. 1 under denne ex ante kondiationalitet.
Yes
VVM:
Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige
og private an-lægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=134469
SMV:
Bekendtgørelse af lov om mil-jøvurdering af planer og pro-grammer,
lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 som ændret ved § 10 i lov om
æn-dring af lov om naturbeskyttel-se, lov om miljøbeskyttelse og forskellige
andre love, lov nr. 484 af 11. maj 2010, bekendtgørelse nr. 481 af 09. maj 2011
om ændring af bilag 3 og 4 til lov om miljøvurdering af planer og programmer,
§ 8 i lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om planlægning og
forskellige andre love, lov nr. 1273 af 21. december 2011 og § 11 i lov om
ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love, lov
nr. 580 af 18. juni 2012.
Lov:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127111
Vejledning:
Direktivet vedr. VVM:
Direktivet er implementeret i dansk
lovgivning. Miljømini-steriet har udarbejdet
vejled-ning om udarbejdelse af VVM, og
detaljeret informati-on om emnet findes på
Natur-styrelsens hjemmeside.
G6) Miljølovgivning vedrørende vurdering af
virkninger på miljøet (VVM) og strategisk
miljøvurdering (SMV): Der foreligger ordninger,
som sikrer effektiv anvendelse af EU's
miljølovgivning vedrørende VVM og SMV.
G6.a) Ordninger, der sikrer effektiv anvendelse af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU
(VVM) og af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/42/EF (SMV).
Direktivet vedr. SMV:
Direktivet er implementeret i dansk
lovgivning. Miljømini-steriet har udarbejdet
vejled-ning og eksempelsamling omkring
anvendelse af strate-gisk miljøvurdering.
Yes
Der er i Miljøministeriet/Naturstyrelsen
oprettet et særligt kontor med ansvar for
lovgivning, implementering og anvendelse af
EU’s direktiv om strategisk miljøvurdering i
Danmark.
150
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0152.png
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=12953
Eksempler
http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/4E9A370E-D1BD-4688-B327-
6610799B5177/49265/Eksempelsamlingendeligudgave.pdf
Vedrørende efteruddannelse og træning
afholdes der årligt kurser og seminarer med
del-tagelse fra myndigheder, kon-sulenter og
universiteter med henblik på opdatering og
erfa-ringsudveksling både hvad angår VVM
og SMV.
G6.b) Ordninger for efteruddannelse af og
informationsformidling til medarbejdere, der er
involveret i gennemførelse af VVM- og SMV-
direktiverne.
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
G6.c) Ordninger til sikring af tilstrækkelig
administrativ kapacitet.
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
Kapitel 5.4. Tabel over interventionslogik, der indeholder tabeller over
indikatorer, der er udvalgt fra EU-Kommissionens forslag til fælles
målindikatorer, dels af supplerende nationale målindikatorer, der er udvalgt
blandt Kommissionens foreslåede fælles outputindikatorer for hver
foranstaltning.
Kapitel 9. Evalueringsplan.
G7.a) Der er etableret ordninger for rettidig
indsamling og aggregering af statistiske data med
følgende elementer: afdækning af kilder og
mekanismer til at sikre statistisk validering
Landdistriktsprogrammet og ex ante
evalueringen heraf.
Afsnit 4.1.6 Fælles kontekstindikatorer.
Yes
Bilag 1, Supplerende kontekstindikatorer.
Kapitel 5 og 11 vedr. programmets kvantificerede mål og interventionslogik,
effektindikatorer, valg og baseline for landdistriktsprogrammet.
Kapitel 10. Finansieringsplan.
Der henvises til de nævnte kapitler og bilag i
landdistriktsprogrammet:
G7) Statistiske systemer og resultatindikatorer: Der
foreligger et statistisk grundlag, som er nødvendigt
for at foretage evalueringer til at vurdere
programmernes effektivitet og virkning. Der
foreligger et system med resultatindikatorer, som er
nødvendige for at vælge de tiltag, der mest effektivt
bidrager til at opnå de ønskede resultater, overvåge
fremskridt hen imod resultater og foretage en
evaluering af virkningerne.
G7.b) Der er etableret ordninger for rettidig
indsamling og aggregering af statistiske data med
følgende elementer: ordninger for offentliggørelse
og offentlig tilgængelighed af aggregerede data
G7.c) Et effektivt system af resultatindikatorer,
bl.a.: udvælgelse af resultatindikatorer for hvert
program, der giver information om, hvad der
motiverer udvælgelsen af de politiske tiltag, der
støttes af programmet
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
G7.d) Et effektivt system af resultatindikatorer,
bl.a.: fastsættelsen af mål for disse indikatorer
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
G7.e) Et effektivt system af resultatindikatorer,
bl.a.: foreneligheden af hver indikator med følgende
krav: styrke og statistisk validering, entydig
normativ fortolkning, responsivitet i forhold til
politikken, rettidig dataindsamling
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
151
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0153.png
G7.f) Procedurer til at sikre, at der for alle
operationer, som støttes af programmet, er vedtaget
et effektivt indikatorsystem.
Se pkt. 1 under denne ex ante konditionalitet.
Yes
152
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0154.png
6.2.1. Liste over aktioner, der skal iværksættes for generelle forhåndsbetingelser
Relevante forhåndsbetingelser på
nationalt plan
Ikke opfyldte kriterier
Action to be taken
Deadline
Bodies responsible for fulfillment
153
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0155.png
6.2.2. Liste over aktioner, der skal iværksættes for forhåndsbetingelser knyttet til prioriteter
Relevante forhåndsbetingelser på
nationalt plan
Ikke opfyldte kriterier
Action to be taken
Deadline
Bodies responsible for fulfillment
154
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0156.png
7. B
ESKRIVELSE AF RESULTATRAMMEN
7.1. Indikatorer
Supplerende
2023-målværdi (a)
tilpasninger (b)
140.228.816,00
2018- Absolut værdi
delmål for delmål (a-
i % (c) b)*c
42.9%
60.158.162,06
Prioritet
Applicable
Indikator og evt. måleenhed
Samlede offentlige udgifter
for prioritet 2 (i EUR)
Antal landbrugsbedrifter med
støtte fra
udviklingsprogrammerne for
landdistrikterne til
investeringer i
omstrukturering eller
modernisering (fokusområde
2A) + antal
landbrugsbedrifter, der har
forretningsmæssige
udviklingsplaner/investeringer
for unge landbrugere, der har
fået støtte fra
udviklingsprogrammerne for
landdistrikterne (fokusområde
2B)
Samlede offentlige udgifter
for prioritet 4 (i EUR)
Landbrugsjord under
forvaltningskontrakter for at
bidrage til biodiversitet (ha)
X
Prioritet 2: Styrkelse
af bedrifternes
levedygtighed og
konkurrencedygtighed
inden for alle typer
landbrug i alle
regioner og fremme af
innovative
landbrugsteknologier
og bæredygtig
forvaltning af skove
X
939,00
39.3%
369,03
P4: genopretning,
bevarelse og
forbedring af
økosystemer, som er
afhængige af landbrug
og skovbrug
X
768.758.133,00
42.9% 329.797.239,06
X
439.653,00
67.9%
298.524,39
155
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0157.png
(fokusområde 4A) +
forbedring af
vandforvaltningen (ha)
(fokusområde 4B) +
forbedring af forvaltningen af
jorden og/eller forhindring af
jorderosion (ha) (fokusområde
4C)
X
Samlede offentlige udgifter
for prioritet 5 (i EUR)
Landbrugs- og skovarealer
under forvaltning for at
fremme kulstofbinding/-
opbevaring (ha) (fokusområde
5E) + landbrugsjord, der er
under forvaltningskontrakter
rettet mod reduktion af
drivhusgas- og/eller
ammoniakudledninger (ha)
(fokusområde 5D) +
kunstvandede arealer, der
omstilles til mere effektive
vandingssystemer (ha)
(fokusområde 5A)
Antal investeringsoperationer
inden for energibesparelser og
-effektivitet (fokusområde
5B) + inden for produktion af
vedvarende energi
(fokusområde 5C)
Samlede offentlige udgifter
156
134.444.926,00
3.691.275,00
42.9%
56.093.316,28
P5: fremme af
ressourceeffektivitet
og overgangen til en
klimarobust økonomi
med lavere CO2-
emissioner i
landbrugs-, fødevare-
og skovbrugssektoren
X
11.083,00
67.9%
7.525,36
X
899,00
39.3%
353,31
P6: fremme af social
X
77.922.074,00
42.9%
33.428.569,75
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0158.png
inklusion,
nedbringelse af
fattigdom og
økonomisk udvikling
af landdistrikterne
for prioritet 6 (i EUR)
Antal støttede operationer for
at forbedre basale
tjenesteydelser og
infrastrukturer i
landdistrikterne
(fokusområderne 6B og 6C)
X
Befolkning omfattet af lokale
aktionsgrupper (fokusområde
6B)
2.213.227,00
100%
2.213.227,00
157
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0159.png
7.1.1. Prioritet 2: Styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrencedygtighed inden for alle typer
landbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og bæredygtig forvaltning af skove
7.1.1.1. Samlede offentlige udgifter for prioritet 2 (i EUR)
Applicable: Ja
2023-målværdi (a): 140.228.816,00
Supplerende tilpasninger (b):
2018-delmål i % (c): 42.9%
Absolut værdi for delmål (a-b)*c: 60.158.162,06
Begrundelse for delmålsfastsættelsen:
Den finansielle milepæl ved udgangen af 2018 fastsættes til 42,9 % af target værdien i 2023, svarende til de
estimerede udbetalinger for afsluttede operationer i udbetalingsårene udbetalingsårene N, N+1, N+2 og
N+3, hvor udbetalingerne først falder samlet i årene N+1, N+2 og N+3.
Årsagen hertil er, at der for prioriteten indgår en væsentlig delmængde af investeringsstøtte, hvor det tager
tid at igangsætte ansøgnings-, tilsagns-, sagsbehandlings, og udbetalingsprocedurer. For
investeringsprojekter kan der gå flere år fra tilsagn til fuld implementering af projektet. Der er en vis
usikkerhed forbundet med sådanne operationer, idet ansøger selv skal bidrage med medfinansiering.
7.1.1.2. Antal landbrugsbedrifter med støtte fra udviklingsprogrammerne for landdistrikterne til
investeringer i omstrukturering eller modernisering (fokusområde 2A) + antal landbrugsbedrifter, der har
forretningsmæssige udviklingsplaner/investeringer for unge landbrugere, der har fået støtte fra
udviklingsprogrammerne for landdistrikterne (fokusområde 2B)
Applicable: Ja
2023-målværdi (a): 939,00
Supplerende tilpasninger (b):
2018-delmål i % (c): 39.3%
Absolut værdi for delmål (a-b)*c: 369,03
Begrundelse for delmålsfastsættelsen:
Delmålet for antal færdiggjorte investeringsoperationer fastsættes til 39,3 % af målværdien i 2023, svarende
til at tre ud af fire operationer først er fuldt gennemført i udbetalingsår N+2 og den sidste fjerdel af
operationerne er fuldt gennemført i år N+3. Årsagen til den sene færdiggørelse, at det for
investeringsoperationer tager tid at fuldende ansøgnings-, tilsagns-, sagsbehandlings, og
udbetalingsprocedurer, og der kan gå flere år fra tilsagn til fuld implementering af projektet. Der er
endvidere en vis usikkerhed forbundet med sådanne operationer, idet ansøger selv skal bidrage med
finansiering og aktiviteter.
158
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0160.png
7.1.2. P4: genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbrug og skovbrug
7.1.2.1. Samlede offentlige udgifter for prioritet 4 (i EUR)
Applicable: Ja
2023-målværdi (a): 768.758.133,00
Supplerende tilpasninger (b):
2018-delmål i % (c): 42.9%
Absolut værdi for delmål (a-b)*c: 329.797.239,06
Begrundelse for delmålsfastsættelsen:
Den finansielle milepæl fastsættes til 42,9 % af target værdien, svarende til summen af de estimerede
udbetalinger for afsluttede operationer i udbetalingsårene N, N+1, N+2 og N+3. Udbetalingerne forventes
først at falde i årene N+1, N+2 og N+3.
For prioriteten indgår en væsentlig delmængde af investeringsstøtte, hvor det tager tid at igangsætte
ansøgnings-, tilsagns-, sagsbehandlings, og udbetalingsprocedurer. For investeringsprojekter kan der gå
flere år fra tilsagn til fuld implementering af projektet. For de flerårige arealtilsagn strækker betalingsafløbet
sig over 5 eller 20 år, hvorfor slutudbetalingerne for mange af denne type tilsagn falder efter år 2023.
7.1.2.2. Landbrugsjord under forvaltningskontrakter for at bidrage til biodiversitet (ha) (fokusområde 4A)
+ forbedring af vandforvaltningen (ha) (fokusområde 4B) + forbedring af forvaltningen af jorden og/eller
forhindring af jorderosion (ha) (fokusområde 4C)
Applicable: Ja
2023-målværdi (a): 439.653,00
Supplerende tilpasninger (b):
2018-delmål i % (c): 67.9%
Absolut værdi for delmål (a-b)*c: 298.524,39
Begrundelse for delmålsfastsættelsen:
Milepælen ved udgangen af 2018 for antal hektar under tilsagn (kontrakt)fastsættes til 67,9 % af målværdien
i 2023, svarende til at tre ud af fire arealtilsagn, som forventes indgået i hvert af de syv programår, indgås
med jordbrugeren i samme år, som de er planlagt (N+0), mens en fjerdel af tilsagnene indgås endeligt med
jordbrugere året efter (N+1).
7.1.3. P5: fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust økonomi med lavere CO2-
emissioner i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren
7.1.3.1. Samlede offentlige udgifter for prioritet 5 (i EUR)
Applicable: Ja
2023-målværdi (a): 134.444.926,00
Supplerende tilpasninger (b): 3.691.275,00
159
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0161.png
2018-delmål i % (c): 42.9%
Absolut værdi for delmål (a-b)*c: 56.093.316,28
Begrundelse for delmålsfastsættelsen:
Den finansielle milepæl fastsættes til 42,9 % af target værdien, svarende til summen af de estimerede
udbetalinger for afsluttede operationer i udbetalingsårene N, N+1, N+2 og N+3. Udbetalingerne forventes
først at falde i årene N+1, N+2 og N+3.
Årsagen hertil er, at der for prioriteten indgår en væsentlig delmængde af investeringsstøtte, hvor det tager
tid at igangsætte ansøgnings-, tilsagns-, sagsbehandlings, og udbetalingsprocedurer. For
investeringsprojekter kan der gå flere år fra tilsagn til fuld implementering af projektet. Der er en vis
usikkerhed forbundet med sådanne operationer, idet ansøger selv skal bidrage med medfinansiering. For de
flerårige arealtilsagn strækker betalingsafløbet sig over 5 eller 20 år, hvorfor slutudbetalingerne for mange
af denne type tilsagn falder efter år 2023.
7.1.3.2. Landbrugs- og skovarealer under forvaltning for at fremme kulstofbinding/-opbevaring (ha)
(fokusområde 5E) + landbrugsjord, der er under forvaltningskontrakter rettet mod reduktion af drivhusgas-
og/eller ammoniakudledninger (ha) (fokusområde 5D) + kunstvandede arealer, der omstilles til mere
effektive vandingssystemer (ha) (fokusområde 5A)
Applicable: Ja
2023-målværdi (a): 11.083,00
Supplerende tilpasninger (b):
2018-delmål i % (c): 67.9%
Absolut værdi for delmål (a-b)*c: 7.525,36
Begrundelse for delmålsfastsættelsen:
Milepælen ved udgangen af 2018 for antal hektar under tilsagn (kontrakt)fastsættes til 67,9 % af målværdien
i 2023, svarende til at tre ud af fire arealtilsagn, som forventes indgået i hvert af de syv programår, indgås
med jordbrugeren i samme år, som de er planlagt (N+0), mens en fjerdel af tilsagnene indgås endeligt med
jordbrugere året efter (N+1).
7.1.3.3. Antal investeringsoperationer inden for energibesparelser og -effektivitet (fokusområde 5B) + inden
for produktion af vedvarende energi (fokusområde 5C)
Applicable: Ja
2023-målværdi (a): 899,00
Supplerende tilpasninger (b):
2018-delmål i % (c): 39.3%
Absolut værdi for delmål (a-b)*c: 353,31
Begrundelse for delmålsfastsættelsen:
Delmålet for antal færdiggjorte investeringsoperationer fastsættes til 39,3 % af målværdien i 2023, svarende
160
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0162.png
til at tre ud af fire operationer først er fuldt gennemført i udbetalingsår N+2 og den sidste fjerdel af
operationerne er fuldt gennemført i år N+3. Årsagen til den sene færdiggørelse, at det for
investeringsoperationer tager tid at fuldende ansøgnings-, tilsagns-, sagsbehandlings, og
udbetalingsprocedurer, og der kan gå flere år fra tilsagn til fuld implementering af projektet. Der er
endvidere en vis usikkerhed forbundet med sådanne operationer, idet ansøger ofte selv skal bidrage med
nogen finansiering, og idet ansøger imod forventning kan have uforudsete betalingsvanskeligheder.
7.1.4. P6: fremme af social inklusion, nedbringelse af fattigdom og økonomisk udvikling af landdistrikterne
7.1.4.1. Samlede offentlige udgifter for prioritet 6 (i EUR)
Applicable: Ja
2023-målværdi (a): 77.922.074,00
Supplerende tilpasninger (b):
2018-delmål i % (c): 42.9%
Absolut værdi for delmål (a-b)*c: 33.428.569,75
Begrundelse for delmålsfastsættelsen:
Den finansielle milepæl fastsættes til 42,9 % af target værdien, svarende til summen af de estimerede
udbetalinger for afsluttede operationer i udbetalingsårene N, N+1, N+2 og N+3. Udbetalingerne forventes
først at falde i årene N+1, N+2 og N+3.
Årsagen hertil er, at der for prioriteten indgår en væsentlig delmængde af investeringsstøtte, hvor det tager
tid at igangsætte ansøgnings-, tilsagns-, sagsbehandlings, og udbetalingsprocedurer. For
investeringsprojekter kan der gå flere år fra tilsagn til fuld implementering af projektet. Der er en vis
usikkerhed forbundet med sådanne operationer, idet ansøger selv skal bidrage med medfinansiering.
7.1.4.2. Antal støttede operationer for at forbedre basale tjenesteydelser og infrastrukturer i
landdistrikterne (fokusområderne 6B og 6C)
Applicable: Nej
2023-målværdi (a): 0,00
Supplerende tilpasninger (b):
2018-delmål i % (c):
Absolut værdi for delmål (a-b)*c: 0,00
Begrundelse for delmålsfastsættelsen:
7.1.4.3. Befolkning omfattet af lokale aktionsgrupper (fokusområde 6B)
Applicable: Ja
2023-målværdi (a): 2.213.227,00
161
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0163.png
Supplerende tilpasninger (b):
2018-delmål i % (c): 100%
Absolut værdi for delmål (a-b)*c: 2.213.227,00
Begrundelse for delmålsfastsættelsen:
Output milepælen for P6 fastsættes til 100 % af target værdien, idet alle programmets LAGs forventes at
være etableret ved udgangen af år 2017
162
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0164.png
7.2. Alternative indikatorer
2018-
delmål i %
(c)
Absolut
værdi for
delmål (a-
b)*c
Prioritet
Applicable
Indikator og evt.
måleenhed
Antal landbrugsbedrifter
med støtte til
investeringer inden for
EU-prioriteterne om
biodiversitet (4A), bedre
vandforvaltning (4B) og
bedre forvaltning af
jordbunden (4C)
Samlede ikke-
produktive investeringer
med henblik på
reducerede drivhusgas-
og/eller
ammoniakudledninger -
lavbundsprojekter (i
EUR) (5D)
2023-målværdi
(a)
Supplerende
tilpasninger (b)
P4: genopretning,
bevarelse og forbedring
af økosystemer, som er
afhængige af landbrug
og skovbrug
X
3.026,00
39.3%
1.189,22
P5: fremme af
ressourceeffektivitet og
overgangen til en
klimarobust økonomi
med lavere CO2-
emissioner i landbrugs-,
fødevare- og
skovbrugssektoren
X
33.117.630,00
39.3% 13.015.228,59
7.2.1. P4: genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbrug og skovbrug
7.2.1.1. Antal landbrugsbedrifter med støtte til investeringer inden for EU-prioriteterne om biodiversitet (4A), bedre vandforvaltning (4B) og
bedre forvaltning af jordbunden (4C)
Applicable: Ja
2023-målværdi (a): 3.026,00
163
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0165.png
Supplerende tilpasninger (b):
2018-delmål i % (c): 39.3%
Absolut værdi for delmål (a-b)*c: 1.189,22
Begrundelse for delmålsfastsættelsen:
Delmålet for antal landbrugsbedrifter med støtte til investeringer fastsættes til 39,3 % af målværdien i 2023, svarende til at tre ud af fire
operationer første er fuldt gennemført i udbetalingsår N+2 og den sidste fjerdel af operationerne først er gennemført i år N+3. Årsagen hertil er, at
det for investeringsoperationer tager tid at fuldende ansøgnings-, tilsagns-, sagsbehandlings, og udbetalingsprocedurer, så der kan gå flere år fra
tilsagn til fuld implementering af projektet. Der er endvidere en vis usikkerhed forbundet med sådanne operationer, idet ansøger ofte selv skal
bidrage med medfinansiering eller aktivitet. Afsluttede operationer under følgende ordninger bidrager til delmålet: M04b; Økologisk
investeringsstøtte og M04d; Etablering af N- og P-vådområder på landbrugsjord, Etablering af naturlige vandstandsforhold og rydning/hegning i
Natura 2000-områder og Etablering af landskabs- og biotopforbedrende beplantninger.
7.2.2. P5: fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust økonomi med lavere CO2-emissioner i landbrugs-, fødevare- og
skovbrugssektoren
7.2.2.1. Samlede ikke-produktive investeringer med henblik på reducerede drivhusgas- og/eller ammoniakudledninger - lavbundsprojekter (i
EUR) (5D)
Applicable: Ja
2023-målværdi (a): 33.117.630,00
Supplerende tilpasninger (b):
2018-delmål i % (c): 39.3%
Absolut værdi for delmål (a-b)*c: 13.015.228,59
Begrundelse for delmålsfastsættelsen:
Delmålet for samlede ikke-produktive investeringer fastsættes til 39,3 % af målværdien i 2023, svarende til at tre ud af fire operationer først er
fuldt gennemført i udbetalingsår N+2 og den sidste fjerdedel af operationerne er fuldt gennemført i år N+3. Årsagen til den sene færdiggørelse er,
at det for investeringsoperationer tager tid at fuldende ansøgnings-, tilsagns-, sagsbehandlings- og udbetalingsprocedurer, og der kan gå flere år
fra tilsagn til fuld implementering af projektet. Afsluttede operationer under ordningen M04d Lavbundsprojekter bidrager til delmålet.
164
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0166.png
7.3. Reserve
Unionens
samlede
Min.
Maks.
planlagte
Resultatreserve
resultatreserve resultatreserve Resultatreservesats
bidrag (i EUR) (i EUR)
(min. 5 %)
(maks. 7 %)
underlagt
resultatreserven
Prioritet
Samlet
planlagt EU-
bidrag (i
EUR)
Prioritet 2: Styrkelse af
bedrifternes levedygtighed og
konkurrencedygtighed inden
for alle typer landbrug i alle
regioner og fremme af
innovative
landbrugsteknologier og
bæredygtig forvaltning af
skove
P4: genopretning, bevarelse
og forbedring af økosystemer,
som er afhængige af landbrug
og skovbrug
P5: fremme af
ressourceeffektivitet og
overgangen til en klimarobust
økonomi med lavere CO2-
emissioner i landbrugs-,
fødevare- og
skovbrugssektoren
P6: fremme af social
inklusion, nedbringelse af
108.826.613,00
34.578.780,18
2.074.726,81
1.728.939,01
2.420.514,61
6%
607.043.344,00
508.077.281,26
30.484.636,87
25.403.864,06
35.565.409,69
6%
102.252.823,00
55.204.878,30
3.312.292,70
2.760.243,91
3.864.341,48
6%
63.928.762,00
31.539.750,26
1.892.385,02
165
1.576.987,51
2.207.782,52
6%
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0167.png
fattigdom og økonomisk
udvikling af landdistrikterne
I alt
882.051.542,00
629.400.690,00
37.764.041,40
31.470.034,50
44.058.048,30
6%
166
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0168.png
8. B
ESKRIVELSE AF DE UDVALGTE FORANSTALTNINGER
8.1. Beskrivelse af de almindelige betingelser, der gælder for mere end en foranstaltning, herunder,
hvor det er relevant, definition af landdistrikter, udgangssituationer, krydsoverensstemmelse,
planlagt anvendelse af finansielle instrumenter, planlagt anvendelse af forskud og fælles
bestemmelser om investeringer, herunder bestemmelserne i artikel 45 og 46 i forordning (EU) nr.
1305/2013
Definition af landdistriktsområde
Begrebet ”landdistrikterne” som benævnt i forordning 1305/2013 afgrænses til brug for programindsatsen i
landdistrikterne bredt til at omfatte alle områder udenfor de 13 største byområder, forstået som byområder
med mere end 45.000 indbyggere. Byområderne er repræsenteret i tabel 26.
Resultatet er at se på kortet over landdistrikter og byområder med mere end 45.000 indbyggere i figur 25. På
kortet er landdistrikter repræsenteret med grønt, mens de 13 byområder er repræsenteret med rød farve.
Tabel 27 viser områderne opregnet på befolkningstal.
Afgrænsningen udspringer af landdistriktsredegørelsen, der tager afsæt i byområder med mere end 45.000
indbyggere. Disse byområder tillægges en værdi for de omkringliggende områder, hvorfra afstanden til
nærmeste af disse byområder blev beregnet.
Med afsæt i denne geografiske afgrænsning af landdistriktsområdet vil der, under hensyntagen til
indsatsernes karakter og omfang, kunne foretages yderligere afgrænsninger for specifikke konkrete
indsatsområder.
Udpegningen af LAG-områderne, som skal danne grundlag for den decentrale programindsats under
fokusområde 6B, beskrives særskilt i afsnittet om LEADER ordning M19.
Fastlæggelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)
Kriterierne for støtteberettigelse og prioriteringskriterierne skal fastlægges entydigt for at sikre, at
støttemidlerne bruges bedst muligt. For så vidt angår LEADER-indsatsen vil Erhvervsstyrelsen stille krav
om, at de lokale aktionsgrupper udarbejder udvælgelseskriterier på baggrund af nærmere fastsatte
retningslinjer.
Der opstilles klare og objektive kriterier for, hvornår en ansøgning er støtteberettiget (tilskudsbetingelser)
samt, hvordan ansøgningerne skal prioriteres for at målrette støttemidlerne til de projekter, der har den
største merværdi. Anvendelsen af kriterierne skal være transparent og konsistent.
Tilskudsbetingelserne skal være opfyldt for, at ansøger kan modtage tilsagn. Ansøger skal opfylde
betingelserne fuldt ud. Tilskudsbetingelser kan både blive fastsat via EU-lovgivning i form af forordninger,
gennemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter, men kan også være nationalt fastsatte regler etableret
af den nationale forvaltningsmyndighed. Nationalt fastsatte tilskudsbetingelser har samme juridiske
betydning som betingelser fastsat via EU-lovgivningen. Tilskudsbetingelserne skal være og enkle at
kontrollere. Hvis en tilskudsbetingelse ikke opfyldes, kan ansøgningen ikke imødekommes. Hvis ansøger
allerede har modtaget tilskud, men det viser sig, at vedkommende ikke har opfyldt tilskudsbetingelserne på
ansøgningstidspunktet, anmodes vedkommende om 100 pct. tilbagebetaling af støtten.
167
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0169.png
Brugen af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier) skal sikre en ensartet behandling af alle ansøgninger
og bedre brug af de finansielle ressourcer i Landdistriktsprogrammet. Der fastsættes prioriteringskriterier for
hver foranstaltning i landdistriktsprogrammet. Prioriteringskriterierne anvendes også i tilfælde, hvor der er
tilstrækkelige midler til at imødekomme alle modtagne ansøgninger, der opfylder tilskudsbetingelserne.
Dette gælder dog ikke for arealforanstaltninger under artikel 28, 29, 30, 31, 32 og 34, hvor brugen af
prioriteringskriterier kun er obligatorisk, hvis de afsatte midler ikke er tilstrækkelige til at imødekomne alle
ansøgninger.
Den nationale forvaltningsmyndighed udarbejder kriterierne. Kriterierne skal sikre
1.
2.
3.
4.
Målretning af støtten
Værdi for pengene, dvs. bedst mulig brug af de afsatte midler
Lige behandling af ansøgninger
Proportionalitet i forhold til størrelsen på projekterne
Prioriteringskriterierne fastlægges inden ansøgningsrunderne. Prioriteringen vil foregå via pointgivning af
hver enkelt ansøgning ud fra et af den nationale forvaltningsmyndighed fastlagt pointsystem. På denne måde
rangeres ansøgningerne i forhold til hinanden for at sikre, at de projekter, der har størst merværdi,
prioriteres. Der fastsættes for alle tilskudsordninger en minimumpointscore, som alle ansøgninger skal
opfylde for at kunne modtage tilsagn. Det er den nationale forvaltningsmyndighed, der har ansvaret for, at
brugen af prioriteringskriterier bliver gennemført korrekt. Hvis den nationale forvaltningsmyndighed har
uddelegeret ansvaret for tilsagnsgivningen, skal dette organ gennemføre prioriteringen.
Baseline og krydsoverensstemmelse
Baselinereglerne for støtte under programmet er beskrevet i bilag 3, afsnit 3.5.
Forholdet mellem støttebetingelser og baselinebetingelser
I tabel 28a, 28b, 28c og 28d ses forholdet mellem de støttebetingelser, der kompenseres for under
arealforanstaltningerne og relevante baselinebetingelser som bl.a. fastsat under
krydsoverensstemmelsesreglerne, herunder kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) i
henhold til art 93 og 94 i forordningen nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om horisontale bestemmelser for
CAP støtten. Endvidere henvises til artikel 4, stk. 1, litra c, 2. og 3. pind i forordning nr. 1307/2013 af 17.
december 2013 om de direkte betalinger, som beskriver en yderligere baseline for betalinger i henhold til
artikel 29, 30 og 31 i landdistriktsforordningen. Der henvises i artikel 28 og 29 i forordning nr. 1305/2013
endvidere til relevante minimuskrav til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre
relevante obligatoriske krav indført under national ret. Alle disse krav skal identificeres i
landdistriktsprogrammet.
Generelt skal alle krydsoverensstemmelses- og GLM-betingelser opfyldes af alle landbrugere. De gældende
nationale regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 204 af 9. marts 2016 om krydsoverensstemmelse.
Der er foretaget en ændring af gødskningsloven, som gradvist træder i kraft i 2016. Denne ændring har
afstedkommet, at de generelle gødskningsnormer er ændret. Harmonireglerne påvirkes ikke af
normændringen, mens baseline for to ordninger under foranstaltning M10a justeres.
Grønne krav
Under de direkte betalinger (DP) introduceres obligatoriske grønningsforpligtelser, jf. artikel 43, stk. 2 i
168
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0170.png
forordning 1307/2013, hvor landbruger skal opfylde de tre grønningskrav:
1. afgrødediversificering,
2. fastholdelse af eksisterende permanent græs samt
3. miljøfokusområder (EFA)
Afgrødediversificering betyder, at landmænd skal have mindst 2 forskellige afgrøder (over 10 ha
omdriftsareal) eller 3 forskellige afgrøder (over 30 ha omdriftsareal). Kravet omfatter ikke producenter af
specialafgrøder (f.eks. kartofler), der årligt skifter afgrøde på mere end 50 pct. af deres omdriftsareal, og
som kan bevise, at arealet året forinden var udlagt med en anden afgrøde.
Fastholdelse af permanent græs sker på nationalt niveau, og vil alene være relevant at forholde sig til,
såfremt det samlede areal falder med mere end 10 %. Der er ikke umiddelbart risiko for overlap mellem
dette og landdistriktsordningerne.
Mindst 5 pct. af landbrugsbedriftens samlede omdriftsarealer skal være udlagt som såkaldte
miljøfokusområder (EFA). Det er op til medlemslandene at fastlægge den endelige liste over mulige typer af
miljøfokusområde ud fra de valgmuligheder, der er angivet i artikel 46, stk. 2 i forordning 1307/13.
Følgende elementer vil kunne anvendes som miljøfokusområde på bedrifter i Danmark:
1.
2.
3.
4.
5.
Braklægning
Efterafgrøder, hvis de udsås i blandinger eller som græsudlæg.
Bræmmer/randzoner langs vandløb
Lavskov
GLM landskabselementer (fortidsminder og søer < 2000 m2 beliggende fuldt indenfor markblok)
En udregning af, hvor stort et areal, der skal indgå på bedriften for at opfylde EFA-kravet, vil afhænge af det
anvendte element, idet vægtningen af disse vil være forskellig. Eksempelvis vil braklægning vægte højere i
opfyldelsen af arealkravet end efterafgrøder. En endelig beskrivelse af vægtningen fremgår af bilag II til
forordning (EU) nr. 639/2014. Det er op til medlemslandene at vælge, om man vil tilbyde landbruger
muligheden for at erstatte opfyldelsen af de grønne krav med alternative tiltag på bedriften, også kaldet
ækvivalente tiltag. Det er fra dansk side besluttet, at man ikke vil tillade at benytte arealstøttetiltag under
landdistriktsprogrammet som ækvivalente tiltag for de grønne krav.
Landmændene kan dog vælge at anvende arealer omfattet af arealstøttetiltag til opfyldelse af de grønne krav,
hvis arealerne i øvrigt opfylder betingelserne herfor. I disse tilfælde vurderes risikoen for dobbeltbetaling
under den pågældende ordning, og arealstøtten reduceres om nødvendigt.
Modregning
For at undgå overkompensation for miljøtiltag under landdistriktsprogrammet på arealer, der indgår til
opfyldelse af de grønne krav, skal der ske modregning i arealstøtten under programmet, hvis der indgår
elementer i de grønne krav, som indgår i beregningen af tabet, der arealkompenseres for under
landdistriktsprogrammet.
GLM-landskabselementer tages i betragtning ved fastsættelse af arealstøtten under de ordninger efter artikel
28 og 29, hvor GLM-landskabselementet kan være relevant for baseline.
Andre regler for arealrelaterede forpligtelser
169
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0171.png
Forvaltningsmyndigheden kan tillade, at de arealrelaterede forpligtelser i henhold til artikel 28, 29 og 34 kan
tilpasses i løbet af forpligtelsesperioden, forudsat at justeringen er behørigt begrundet i forhold til målene
med den oprindelige forpligtelse, og at målopfyldelsen ikke svækkes. Tilpasninger kan også ske i form af en
forlængelse af varigheden af forpligtelsen.
Der indføres en revisionsklausul i alle tilsagn om arealstøtte til sikring af, at de kan tilpasses i tilfælde af
ændringer af relevante obligatoriske normer eller krav, samt for at gøre det muligt, om nødvendigt, at
tilpasse støtteforpligtelserne til den efterfølgende programmeringsperiodes regelsæt. Hvis en sådan
tilpasning ikke accepteres af støttemodtageren, ophører forpligtelsen, uden at der kræves tilbagebetaling for
den periode, hvor forpligtelsen påhvilede støttemodtageren.
Mulighederne i artikel 28 og 29 i forordning (EU) 1305/2013 for at foreskrive en årlig forlængelse af
flerårige tilsagn efter afslutningen af den indledende tilsagnsperiode forventes ikke anvendt generelt før
2019. I mellemtiden indføres i stedet en begrænset mulighed for, at et 5-årigt tilsagn med start 1/9-2014 kan
konverteres til et 1-4 årigt tilsagn, hvis de pågældende arealer dermed har været omfattet af tilskud i mindst
5 år i alt, og hvis ansøger samtidigt har et tilsagn om økologisk omlægningstilskud, der er givet i perioden
2010 til 2013.
Tabel 26: Danske byområder med mere end 45.000 indbyggere
Tabel 27: Befolkningstal i byer og landdistrikter
170
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0172.png
Figur 25: Afgrænsning af landdistriktsområder
171
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0173.png
Tabel 28c Forpligtelser og baseline – M10b Pleje af græs og naturarealer (artikel 28)
172
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0174.png
Tabel 28d Forpligtelser og baseline for M11 Økologisk arealtilskud
173
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0175.png
Tabel 28a Forpligtelser og baseline M10a Fastholdelse af vådområder mv
174
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0176.png
Tabel 28b Forpligtelser og baseline M10a Ændret afvanding
8.2. Beskrivelse pr. foranstaltning
8.2.1. M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14)
8.2.1.1. Retsgrundlag
Artikel 14 i Landdistriktsforordningen (forordning 1305/2013/EU).
8.2.1.2. Generel beskrivelse af foranstaltningen, herunder dens interventionslogik og bidrag til
fokusområder og tværgående mål
Beskrivelse vedr: M01a Erhvervsudvikling (projekter om videnoverførsel inden for den primære
jordbrugssektor):
I en årrække har dansk landbrug været under et betydeligt økonomisk pres, hvor indtjeningsevnen har været
faldende, produktiviteten stagnerende og konkurrenceevnen under pres.
Den danske forskning har styrker inden for fødevareforskning og nye teknologier og processer og har i
mange år genereret relevant viden. Hvis denne viden skal slå igennem i forhold til de enkelte jordbrugere, er
det nødvendigt at sikre og understøtte videnoverførsel til jordbrugerne. Videndelingen skal medvirke til at
understøtte en grøn omstilling af det danske landbrug og sikre landbrugets fortsatte miljømæssige
175
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0177.png
bæredygtighed, hvorfor videnformidlingen har både et vækst- og et miljømæssigt perspektiv.
Dansk landbrug producerer fødevarer af høj kvalitet og sikkerhed og med høj værditilvækst. Fastholdelse af
denne høje standard kræver investeringer i ny teknologi, udvikling og samarbejde om specialisering samt
innovation, hvor de relevante forskningsresultater implementeres succesfuldt i primærsektoren. Der
forventes på både langt og mellemlangt sigt at være en stigende efterspørgsel efter fødevarer af høj kvalitet
og efter ny teknologi til ressourceeffektiv fødevare- og landbrugsproduktion.
Endvidere vil samfundet på både kort og mellemlangt sigt stille nye krav om og forbrugerne efterspørge en
fortsat grøn omstilling i erhvervet, hvor produktionen sker miljø-, natur- og klimamæssig bæredygtigt og
under hensyntagen til arbejdsmiljøforhold og husdyrvelfærd.
Der er derfor et generelt behov for støtte for at sikre, at aktører i den primære jordbrugssektor har adgang til
information og viden om, hvordan nye processer og teknologier implementeres og anvendes. Det kan
medvirke til at sikre dansk jordbrugs konkurrencedygtighed under produktionsvilkår, hvor der tages større
hensyn til bl.a. miljø- og klimapåvirkning samt dyrevelfærd.
Det er et generelt indsatsområde for dansk landbrug at øge innovationsgraden for derigennem at sikre
landbrugets fremtidige konkurrenceevne og miljømæssige bæredygtighed. Det er derfor af stor betydning, at
der sker en vellykket videnoverførsel til aktørerne i jordbrugserhvervet, da implementeringen af de
udviklede teknologier og processer er af stor betydning for innovationen.
Med et øget kendskab til de nye teknologier og processer forventes en øget udbredelse af innovative
løsninger i jordbruget.
Indsatsens primære fokusområde er prioritet 1 ”Fremme videnoverførsel og innovation inden for landbrug,
skovbrug og landdistrikter”.
Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.
Fokusområde 1A: Fremme af innovation, samarbejde og udvikling af vidensbasen i landdistrikterne.
Fokusområde 1B: Styrkelse af forbindelserne mellem landbrug, fødevareproduktion og skovbrug
samt forskning og innovation, herunder med henblik på bedre miljøforvaltning og miljømæssige
resultater.
Fokusområde 2A: Lettelse af omstruktureringen af bedrifter der står over for store strukturelle
problemer, herunder med henblik på forbedret dyrevelfærd
Derudover kan indsatsen have væsentlige
sekundære effekter
på fokusområde
Fokusområde 5E; Fremme af kulstofbinding inden for landbrug og skovbrug
Fokusområde 5D; Reduktion af udledningen af lattergas, ammoniak og drivhusgasemissioner fra
landbruget
Beskrivelse vedr. M01b Økologifremme, herunder tilskud til omstilling til økologi i de offentlige
køkkener
176
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0178.png
Danmark ønsker at fremme omlægningen til økologi, hvilket kræver en yderligere udvikling af den
økologiske produktion. Økologisk jordbrugsproduktion integrerer en række af de overordnede hensyn, som
søges tilgodeset med landdistriktsprogrammet. Økologisk jordbrug bidrager f.eks. til at reducere
drivhusgasudledningen med en øget kulstoflagring i jorden sammenlignet med konventionelt landbrug. En
stigning i det økologiske areal forventes derfor at bidrage med øget kulstofbinding i Danmark. På denne
måde er der en kobling fra den nationale ambition om en forøgelse af det økologiske areal til den generelle
programindsats for bedre natur, større biodiversitet, bedre vandkvalitet og til klimaindsatsen.
Økologisk jordbrug har, på samme måde som den konventionelle landbrugssektor, været præget af
strukturudviklingen hen imod færre, men større bedrifter. Dette har betydet at antallet af økologiske
landbrugsbedrifter er faldet med 25 pct. fra 2001 til 2011, mens det dyrkede areal samtidig steg med 2,5 pct.
Hvis det skal være attraktivt at lægge sin bedrift om, skal efterspørgslen efter økologi styrkes. Dette kan ske
gennem at etablere initiativer, der kan udbrede viden om økologi til personer ansat i jordbrugs- og
fødevaresektoren, aktiviteter der kan medvirke til at etablere et velfungerende marked i alle led fra
produktion til konsumption. Det kan ske gennem en uddannelsesindsats, der skal styrke kompetencerne om
økologi hos personer, som er en del af jordbrugs- og fødevaresektoren. Indsatsen kan derfor være med til at
fremme efterspørgslen og herigennem også tilgangen af nye producenter til økologisk produktion.
Samtidig genererer den økologiske forskning ny innovativ viden, der kan understøtte udviklingen i den
økologiske sektor. Hvis denne viden skal slå igennem i forhold til de enkelte jordbrugere og
fødevarevirksomheder, er det nødvendigt at sikre og understøtte viden overførsel til målgrupperne. På denne
led fremmer indsatsen også implementeringen af innovativ viden i den økologiske sektor.
Indsatsens primære fokusområde er prioritet 1 ”Fremme af videnoverførsel og innovation inden for
landbrug, skovbrug og landdistrikter”.
Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.
Fokusområde 1A: Fremme af innovation, samarbejde og udvikling af vidensbasen i landdistrikterne.
Fokusområde 4A genopretning og bevarelse af biodiversitet, bl.a. i Natura 2000-områder og inden
for landbrug af høj naturværdi, og af de europæiske landskaber
Fokusområde 4B bedre vandforvaltning
Fokusområde 4C Undgå jorderosion og forbedre forvaltning af jordbunden
8.2.1.3. Omfang, støttens niveau, støtteberettigede støttemodtagere, og hvor det er relevant, metodologi for
beregningen af beløbet eller støttesatsen opdelt pr. delforanstaltning og/eller operationstype, hvor det er
nødvendigt. Specificering af støtteberettigede omkostninger, støttebetingelser, relevante støttebeløb og
støttesatser og principper for så vidt angår fastsættelsen af udvælgelseskriterier for hver operationstype
8.2.1.3.1. M01a Erhvervsudvikling (projekter om videnoverførsel indenfor den primære jordbrugssektor)
(artikel 14)
Underforanstaltning:
177
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0179.png
1.1 — støtte til erhvervsuddannelse og kompetenceudviklingsaktioner
1.2 — støtte til aktioner vedrørende demonstrationsaktiviteter/information
8.2.1.3.1.1. Beskrivelse af typen af operationer
Der kan gives tilskud til kompetenceudviklings-, informations- og demonstrationsaktiviteter, hvis formål er
videnoverførsel inden for den primære landbrugssektor.
Formålet med indsatsen er at fremme: demonstration og formidling af viden om, hvordan nye processer,
praksisser, metoder og teknologier implementeres og anvendes.
Vidensudveksling og incitamenter til ibrugtagen af nye effektive processer, metoder og teknologier blandt
andet til løsning af miljøproblemer og styrkelse af biodiversitet, løsning af produktionsudfordringer og
igangsætning af nye produktioner.
Kompetenceudviklingsaktiviteter
Kompetenceudvikling af personer indenfor den primære jordbrugssektor kan fx ske ved uddannelseskurser,
workshops, erfa gruppe møder og e-learning. Dette dækker over kompetenceudvikling af fx landmænd og
jordbrugskonsulenter, som forbedrer målgruppens kompetencer til at agere indenfor primær
jordbrugsproduktion. Der kan ikke opnås tilskud til undervisning, som indgår i de almindelige kurser eller
systemer inden for landbrugs- og skovbrugsuddannelser på gymnasie- eller højere niveau.
Informationsaktiviteter
Informationsaktiviteter omfatter fx udarbejdelse af materialer, der formidler viden til aktører inden for den
primære jordbrugssektor om relevante emner inden for sektoren, fx viden om hvordan man anvender en ny
teknologi eller proces. Dette kan f.eks. være i form af information i printede og/eller elektroniske medier og
information via deltagelse i udstillinger.
Materialerne må ikke indeholde referencer til navngivne produkter eller producenter eller markedsføre
specifikke produkter.
Demonstrationsaktiviteter
Demonstrationsaktiviteter om fatter aktiviteter til i praksis at demonstrere anvendelse af nye eller betydeligt
forbedrede teknologier eller processer, metoder og praksisser. Dette kan dække over fx:
dyrkningsmetoder
landbrugsteknologier
miljøbeskyttelsesstrategier i landbruget
drivhusgasreduktionsteknologier og -strategier i landbruget
Demonstrationsaktiviteten kan finde sted på et jordbrug eller andre lokaliteter, som egner sig til de konkrete
demonstrationsaktiviteter, fx forskningscentre eller i forbindelse med udstillinger og konferencer.
Støtte til informations-, kompetenceudviklings- og demonstrationsaktiviteter ydes ud fra et eller flere af
følgende overordnede indsatsområder:
178
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0180.png
Produktivitet
Natur
Klima
Miljø
Dyrevelfærd og dyresundhed
Forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme hos produktionsdyr
Fødevaresikkerhed
Økologi
Andre tiltag, der styrker konkurrenceevnen i landbruget og en bæredygtig udvikling i landbruget
Der iværksættes under indsatsområdet for natur et pilot- og demonstrationsprojekt for fremme af metoder og
praksisser til forbedring af biodiversiteten i det intensivt drevne landbrug. Aktiviteten udbydes som et
særligt tema for ansøgning, og landbrugets rådgivningstjeneste og det nationale landdistriktsnetværk
inddrages.
8.2.1.3.1.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Tilskud til projekter om videnoverførsel, herunder kompetenceudviklings-, informations- og
demonstrationsaktiviteter.
8.2.1.3.1.3. Forbindelser til anden lovgivning
Ingen.
8.2.1.3.1.4. Støttemodtagere
Tilskudsmodtager er udbyderen af kompetenceudviklings, informations- eller demonstrationsaktiviteten.
Tilsagnshaver kan være en virksomhed, forening, organisation eller lignende, der har den nødvendige
kapacitet til at gennemføre kompetenceudviklingsaktiviteten.
Ansøger vil kunne anvende konsulentbistand til kompetenceudviklingen, hvor det vil være relevant og
nødvendigt for projektet.
8.2.1.3.1.5. Støtteberettigede udgifter
Der kan ydes tilskud til udgifter til tilrettelæggelse og gennemførelse af kompetenceudviklings-,
informations- og demonstrationsaktiviteten.
Tilskudsberettigede udgifter kan omfatte:
179
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0181.png
Løn til projektrelevante og -tilknyttede medarbejdere
Udgifter til konsulentbistand
Køb af materialer
Rejseomkostninger, herunder også udgifter til deltagernes rejseomkostninger
Udgifter til deltageres omkostninger til indkvartering og dagpenge til deltagere
Der kan undtagelsesvist og efter en konkret vurdering gives tilskud til vikardækning ved
landbrugeres deltagelse i kompetenceudviklingsaktiviteter
Lokaleleje
Udgifter til Overheadudgifter. Overheadudgifter defineres som en fast takst på op til 15 % af de
støtteberettigede direkte personaleudgifter.
Andre omkostninger, som ifølge NaturErhvervstyrelsen kan være relevante og nødvendige for
gennemførelsen af projektet
NaturErhvervstyrelsen fastsætter rammerne for timesatserne til løn til projektrelevante og -tilknyttede
medarbejdere.
Deltagere i projektet skal forstås som de parter, der deltager i projektet og som får gavn af projektet i form
af ny viden og nye kompetencer uden at være tilskudsmodtager. Det kan f.eks. være rejseomkostninger for
landmænd, der deltager i et kompetenceudviklingsprojekt. Udgifter, som afholdes af deltagere i projektet,
vil blive udbetalt til ansøgeren.
I forbindelse med demonstrationsaktiviteter kan der også ydes tilskud til udgifter til relevante
investeringsomkostninger. Investeringsomkostningerne skal være tydeligt koblet til
demonstrationsaktiviteterne og skal være i overensstemmelse med artikel 45 i forordningen
(1305/2013/EU).
Der kan ydes tilskud til leasing af maskiner og udstyr, men andre omkostninger forbundet med
leasingkontrakten, såsom udlejerens fortjeneste, overhead og forsikringsomkostninger er ikke
tilskudsberettiget.
Der gives ikke tilskud til:
Løbende driftsudgifter bortset fra overhead.
Individuel virksomhedsrådgivning.
Moms der kan refunderes
8.2.1.3.1.6. Støttebetingelser
Støtten skal være til gavn for personer, der er beskæftiget inden for den primære jordbrugssektor.
Tilskudsmodtager skal have den nødvendige kapacitet i form af personalets kvalifikationer og regelmæssig
uddannelse til at udføre aktiviteterne.
Der tages udgangspunkt i ansøgers redegørelse for nødvendige kompetencer til at gennemføre projektet. I
tvivlstilfælde kan der indhentes dokumentation af personalets relevante uddannelse eller dokumentation for
gennemførelsen af tidligere sammenlignelige aktiviteter til at dokumentere de nødvendige kompetencer. Der
stilles ikke noget krav til personaleantallet hos ansøgere, hvorfor f.eks. en specialiseret
180
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0182.png
enkeltmandsvirksomhed kan være kvalificeret.
8.2.1.3.1.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Til at udvælge og prioritere ansøgningerne vil der blive udarbejdet et pointsystem. Ansøgninger med den
højeste score, prioriteres højest.
Der vil blive fastsat minimumskrav til det antal point, som ansøgningerne skal opnå for at kunne få tilskud.
Før hver ansøgningsrunde vil en krævet minimumscore blive udmeldt.
Indenfor hver ansøgningsrunde fastsættes et detaljeret system til udvælgelse og prioritering af
ansøgningerne og systemet offentliggøres forud for hver ansøgningsrunde. Alle projektansøgninger i en
runde prioriteres efter de samme parametre og kriterier.
I udvælgelses- og prioriteringssystemet kan en eller flere af følgende parametre indgå:
Projektets relevans
Projektets kvalitet
Projektets bredde
Projektets valg af formidlingsform og – metode
Sammenhæng mellem ressourceforbrug og demonstrations-, informations- og
kompetenceudviklingsaktiviteter
Projektets effekt i forhold til at fremme viden overførsel inden for den primære jordbrugssektor
Andre tiltag, der styrker konkurrenceevnen og en bæredygtig udvikling i landbruget.
Listen er ikke udtømmende. Anvendelse af andre parametre samt kriterier for prioritering mellem
ansøgninger vil blive udmeldt forud for hver ansøgningsrunde.
Støtten vil ikke blive udbudt ved udbudsprocedure.
8.2.1.3.1.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Der gives 100 pct. i tilskud til aktiviteterne. Aktiviteterne og aktiviteternes output er målrettet den primære
jordbrugssektor og er derfor fritaget for særlig statsstøttenotifikation.
8.2.1.3.1.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.1.3.1.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Kontrollen af, om aktiviteterne er blevet gennemført, sker ved hjælp af den afsluttende rapport, hvor
tilsagnshaver skal svare på, om der er gennemført de aktiviteter, som de angav på ansøgningstidspunktet.
Aktivitetens gennemførsel kontrolleres desuden ved en administrativ kontrolprocedure, der omfatter kontrol
af 100 pct. af bilagene.
181
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0183.png
Revisionsinstanser har for en tilsvarende ordning under landdistriktsprogrammet 2007-2013 kritiseret den
administrative kontrol for at være utilstrækkelig, idet der er konstateret tilfælde, hvor støtte er udbetalt
uberettiget, fx i forbindelse med:
Ikke-støtteberettiget moms
Manglende kontrol af støtteberettigede omkostninger
Manglende dokumentation for ændring af projektforudsætninger
Ikke-støtteberettigede ansættelsesomkostninger, konsulentarbejde og frivilligt arbejde
8.2.1.3.1.9.2. Afbødende foranstaltninger
NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol, afsyning og fysisk kontrol. Risikoen for, at der
opstår fejl ved implementeringen af ordningen imødekommes ved hjælp af forenkling af tilskudsordningen
og bekendtgørelsen, robust ansøgningsmateriale og tjeklister til sagsbehandlere, så fejlrisikoen minimeres.
Disse opgaver gennemføres efter nøje retningslinjer, hvorved chancen for at konstatere fejl eller
misligholdelse af støttebetingelser optimeres.
Forvaltningsmyndigheden har for at imødekomme kritikken af den administrative kontrol iværksat og
implementeret en række initiativer, som skal forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen og af
dokumentationen for den udførte kontrol for projektstøttesager. De forventes endvidere at indebære sikring
af rettidig implementering, opdatering af sagsbehandlingsdokumenter, interne uddannelsesinitiativer til
sikring af mere ensartethed i sagsbehandlingen, etablering af egenkontrolsystemer, etc.
Der sikres administrativt mod dobbeltfinansiering mellem M01a og M01b. Ansøgninger under de to
ordninger vil blive behandlet af samme enhed i forvaltningsmyndigheden. Der vil løbende ske opdatering af
praksis på baggrund af identificerede risici.
8.2.1.3.1.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Det er den overordnede vurdering, at ordningen er verificerbar og kontrollerbar.
8.2.1.3.1.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Støtten beregnes som en fast procentsats af de støtteberettigede udgifter, der er afholdt under projektet i
overensstemmelse med det af forvaltningsmyndigheden afgivne tilsagn om støtte.
8.2.1.3.1.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Definition af passende kapaciteter for organer, der yder videnoverførselstjenester for at udføre deres
opgaver i form af personalets kvalifikationer og uddannelse
182
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0184.png
Definition af varigheden og indholdet af udvekslingsordninger inden for land- og skovbrug, jf. artikel 3 i
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014
183
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0185.png
8.2.1.3.2. M01b Økologifremme, herunder tilskud til omstilling til økologi i de offentlige køkkener (artikel 14)
Underforanstaltning:
1.1 — støtte til erhvervsuddannelse og kompetenceudviklingsaktioner
1.2 — støtte til aktioner vedrørende demonstrationsaktiviteter/information
8.2.1.3.2.1. Beskrivelse af typen af operationer
Der kan gives tilskud til vidensoverførsel og informationsaktioner målrettet personer indenfor jordbrugs- og
fødevaresektoren. Formålet med støtten til er at opkvalificere de deltagende personers viden om økologi.
Typer af indsats
Der kan gives tilskud til kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen kan f.eks. ske ved
uddannelseskurser, workshops, demonstrationsaktiviteter, e-learning og coaching samt via kortere besøg på
jordbrugsbedrifter. Der ydes ikke tilskud til længerevarende udvekslingsophold.
Støtten ydes til kompetenceudvikling af personer inden for jordbrugs- og fødevaresektoren. Dette dækker
over kompetenceudvikling af f.eks. landmænd, medarbejdere i fødevarevirksomheder, undervisere og
studerende på landbrugs- og fødevareuddannelser, medarbejdere i detailhandlen og i grossistleddet og
køkkenmedarbejdere.
Kurser, workshops og coaching omhandler konkret kompetenceudvikling for målgruppen og kan bestå af
f.eks. kompetenceudvikling om økologisk produktion, afsætning af økologi og omstilling til økologisk drift.
Aktiviteterne kan f.eks. være målrettet omstillingen til økologi i de offentlige køkkener gennem konkret
kompetenceudvikling af køkkenpersonalet.
Der kan ikke opnås støtte til undervisning, som indgår i de almindelige kurser eller systemer inden for
landbrugs- og skovbrugsuddannelser på gymnasie- eller højere niveau.
Hvad er en informationsaktivitet?
Der kan gives støtte til informationsaktiviteter, der formidler viden om økologisk produktion med det formål
at gøre målgrupperne opmærksomme på relevant viden om økologisk produktion. Dette kan fx være i form
af information i printede og/eller elektroniske medier og deltagelse i udstillinger. Der kan f.eks. gives
tilskud til information i fagmedier om ny økologisk viden og nye økologiske produktionsmetoder.
Informationsaktiviteterne må ikke indeholde referencer til navngivne produkter eller producenter eller
markedsføre specifikke produkter.
8.2.1.3.2.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Generelt tilskud til kompetenceudvikling og informationsaktiviteter.
184
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0186.png
8.2.1.3.2.3. Forbindelser til anden lovgivning
Ingen.
8.2.1.3.2.4. Støttemodtagere
Tilskud kan ydes til udbyderen af kompetenceudviklingen. Dette kan f.eks. være en forening, organisation
eller lignende, der har den nødvendige kapacitet til at gennemføre kompetenceudviklingsaktiviteten.
Ansøger vil kunne anvende konsulentbistand til kompetenceudviklingen, hvor det vil være relevant og
nødvendigt for projektet. Deltagere i projektet defineres som de parter, der deltager i projektet og som får
gavn af projektet i form af ny viden og nye kompetencer uden at være tilskudsmodtager. Udgifter, som
afholdes af deltagere i projektet, vil blive udbetalt til ansøgeren.
Udvælgelse af tilsagnsmodtagere sker gennem udmeldte ansøgningsrunder, der er åbne for alle
interesserede, der opfylder ansøgningskravene.
8.2.1.3.2.5. Støtteberettigede udgifter
Der kan ydes tilskud til udgifter til tilrettelæggelse og gennemførelse af kompetenceudviklingsaktiviteterne.
Tilskudsberettigede udgifter kan omfatte:
Løn til projektrelevante og -tilknyttede medarbejdere
Udgifter til konsulentbistand
Udgifter til undervisningsmaterialer
Rejseomkostninger, herunder også udgifter til deltagernes rejseomkostninger
Udgifter til deltageres omkostninger til indkvartering og dagpenge til deltagere
Der kan undtagelsesvist og efter en konkret vurdering gives tilskud til vikardækning ved
landbrugeres deltagelse i kompetenceudviklingsaktiviteter
Lokaleleje
Overheadudgifter. Overheadudgifter defineres som en fast takst på op til 15 % af de støtteberettigede
direkte personaleudgifter.
Andre omkostninger, som ifølge NaturErhvervstyrelsen kan være relevante og nødvendige for
gennemførelsen af projektet
NaturErhvervstyrelsen fastsætter rammer for timesatserne til løn til projektrelevante og -tilknyttede
medarbejdere.
NaturErhvervstyrelsen vil anvende standardomkostninger i overensstemmelse med de oplæg, der er
udarbejdet af EU-kommissionen herom. Det gælder især standardiserede investeringer og eventuelt også til
projektlønomkostninger. Standardomkostninger vil blive anvendt på baggrund af tilbundsgående analyser
gennemført af et uafhængigt organ. Danmark forventer at gå i dialog med EU-kommissionen om indholdet
185
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0187.png
af disse analyser.
Der kan herudover ydes tilskud til andre omkostninger, som ifølge NaturErhvervstyrelsen kan være
relevante og nødvendige for gennemførelsen af projektet.
Der gives ikke tilskud til:
Udgifter til markedsføring
Løbende driftsomkostninger, undtaget udgifter til overhead
Moms, der kan refunderes.
8.2.1.3.2.6. Støttebetingelser
Udbyderen af kompetenceudviklingen skal i ansøgningen dokumentere at vedkommende har den
nødvendige kapacitet i form af tilstrækkelig personale samt kunne dokumentere personalets kvalifikationer
til at udføre opgave.
Der tages udgangspunkt i ansøgers redegørelse for nødvendige kompetencer til at gennemføre projektet. I
tvivlstilfælde kan der indhentes dokumentation af personalets relevante uddannelse eller dokumentation for
gennemførelsen af tidligere sammenlignelige aktiviteter til at dokumentere de nødvendige kompetencer. Der
stilles ikke noget krav til personaleantallet hos ansøgere, hvorfor f.eks. en specialiseret
enkeltmandsvirksomhed kan være kvalificeret.
Støtten skal være til gavn for personer, der er beskæftiget inden for landbrugs-, fødevare- og
skovbrugssektoren, eller små- og mellemstore virksomheder i landdistrikterne.
8.2.1.3.2.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Til at udvælge og prioritere ansøgningerne vil der blive udarbejdet et pointsystem. Der vil blive fastsat
minimumskrav til det antal point, som ansøgningerne skal opnå for at kunne få tilskud.
Inden hver ansøgningsrunde fastsættes et detaljeret system til udvælgelse og prioritering af ansøgningerne
og systemet offentliggøres forud for hver ansøgningsrunde. Alle projektansøgninger i en runde prioriteres
efter de samme parametre og kriterier. Projekterne udvælges efter deres evne til at styrke primær
producenters og fødevarevirksomheders viden om økologi, herunder om innovation.
I udvælgelses- og prioriteringssystemet kan en eller flere af følgende parametre indgå:
Projektets relevans
Projektets kvalitet
Projektets bredde (hvor mange interessenter får gavn af projektet)
Projektets valg af formidlingsform og – metode
Sammenhæng mellem ressourceforbrug og informations- og kompetenceudviklingsaktiviteter
186
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0188.png
Projektets effekt i forhold til at fremme viden overførsel og innovation
Anvendelse af andre prioriteringskriterier og eventuelle vægtninger af kriterierne vil blive udmeldt forud for
ansøgningsrunderne.
Støtten vil ikke blive udbudt ved udbudsprocedure.
8.2.1.3.2.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Der kan ydes 100 pct. i tilskud til projekter vedrørende primær produktion og afsætning af produkter
omfattet af Traktatens bilag 1.
For andre projekter kan der ydes 70 pct. i tilskud for små virksomheder og 60 pct. for mellemstore efter
statsstøtte reglerne i ABER, artikel 47 om vidensdeling. Støtten skal være til fordel for SMV’ere beliggende
i et landdistriktsområde.
8.2.1.3.2.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.1.3.2.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Kontrollen af, om undervisningsaktiviteterne er blevet gennemført, sker ved hjælp af den afsluttende
rapport, hvor tilsagnshaver skal svare på, om der er gennemført den undervisning, som de angav på
ansøgningstidspunktet. Aktivitetens gennemførsel kontrolleres desuden ved en administrativ kontrol af 100
pct. af bilagene.
Revisionsinstanser har for en tilsvarende ordning under landdistriktsprogrammet 2007-2013 kritiseret den
administrative kontrol for at være utilstrækkelig, idet der er konstateret tilfælde, hvor støtte er udbetalt
uberettiget, fx i forbindelse med:
Ikke-støtteberettiget moms
Manglende kontrol af støtteberettigede omkostninger
Manglende dokumentation for ændring af projektforudsætninger
Ikke-støtteberettigede ansættelsesomkostninger, konsulentarbejde og frivilligt arbejde
8.2.1.3.2.9.2. Afbødende foranstaltninger
NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol, afsyning og fysisk kontrol. Risikoen for, at der
opstår fejl ved implementeringen af ordningen, imødekommes ved hjælp af forenkling af tilskudsordningen
og bekendtgørelsen, godt ansøgningsmateriale og tjeklister til sagsbehandlere, så fejlrisikoen minimeres.
Disse opgaver gennemføres efter nøje retningslinjer, hvorved chancen for at konstatere fejl eller
misligholdelse af støttebetingelser optimeres.
Forvaltningsmyndigheden har for at imødekomme kritikken af den administrative kontrol og forbedre dette
iværksat og implementeret en række initiativer, som skal forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen og af
187
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0189.png
dokumentationen for den udførte kontrol for projektstøttesager. De forventes endvidere at indebære sikring
af rettidig implementering, opdatering af sagsbehandlingsdokumenter, interne uddannelsesinitiativer til
sikring af mere ensartethed i sagsbehandlingen, etablering af egenkontrolsystemer, etc.
Der sikres administrativt mod dobbeltfinansiering mellem M01a og M01b. Ansøgninger under de to
ordninger vil blive behandlet af samme enhed i forvaltningsmyndigheden. Der vil løbende ske opdatering af
praksis på baggrund af identificerede risici.
8.2.1.3.2.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Det er den overordnede vurdering, at ordningen er verificerbar og kontrollerbar.
8.2.1.3.2.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Støtten beregnes som en fast procentsats af de støtteberettigede udgifter, der er afholdt under projektet i
overensstemmelse med det af forvaltningsmyndigheden afgivne tilsagn om støtte.
8.2.1.3.2.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Definition af passende kapaciteter for organer, der yder videnoverførselstjenester for at udføre deres
opgaver i form af personalets kvalifikationer og uddannelse
Definition af varigheden og indholdet af udvekslingsordninger inden for land- og skovbrug, jf. artikel 3 i
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014
8.2.1.4. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.1.4.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
8.2.1.4.2. Afbødende foranstaltninger
188
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0190.png
8.2.1.4.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
8.2.1.5. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
8.2.1.6. Oplysninger, der er specifikke for foranstaltningen
Definition af passende kapaciteter for organer, der yder videnoverførselstjenester for at udføre deres
opgaver i form af personalets kvalifikationer og uddannelse
Ansøger skal på ansøgningstidspunktet besidde de nødvendige faglige kvalifikationer til at gennemføre
kompetenceudviklingen, f.eks. via tidligere gennemførte aktiviteter eller via tilstedeværelsen af kvalificeret
personale, der kan gennemføre opgaven hos ansøger.
Definition af varigheden og indholdet af udvekslingsordninger inden for land- og skovbrug, jf. artikel 3 i
Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 807/2014
Ikke relevant.
8.2.1.7. Andre vigtige bemærkninger, der er relevante for at forstå og gennemføre foranstaltningen
Ingen.
189
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0191.png
8.2.2. M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
8.2.2.1. Retsgrundlag
Artikel 17 i Landdistriktsforordningen (1305/2013/EU).
8.2.2.2. Generel beskrivelse af foranstaltningen, herunder dens interventionslogik og bidrag til
fokusområder og tværgående mål
Dansk jordbrug, herunder især husdyrproduktionen, står over for stadigt stigende krav til dyrevelfærd, miljø
og klimahensyn i produktionen, mens investeringsniveauet har været faldende over en årrække.
Den globale middelklasse forventes at stige fra knap 2 til næsten 5 milliarder i 2030, og det globale behov
for fødevarer forventes at stige kraftigt frem imod 2050. Det betyder, at der i fremtiden i stigende grad vil
blive efterspurgt fødevarer, i særlig grad kvalitetsfødevarer, samt ny teknologi til ressourceeffektiv og
miljøforbedrende fødevare- og landbrugsproduktion.
Hvis dansk landbrug skal indfri fremtidens krav og efterspørgsel, skal der fremadrettet produceres mere for
mindre. Der skal produceres ressourceeffektivt og uden at øge miljøbelastningen. Landbrugets
udviklingsmuligheder afhænger af sektorens innovationsevne og evne til at miljøoptimere sin produktion.
Dette kræver endvidere, at der sker en forsat strukturudvikling og modernisering af landbruget.
Beskrivelse vedr. M04a Miljøteknologi
Strukturudviklingen i landbruget går imod stadig større produktionsenheder. Der er behov for at sætte mere
fokus på den enkelte bedrifts påvirkning af omgivelserne og at forbedre finansieringsmulighederne for
investeringer på bedriften, der på samme tid kan reducere belastningen af miljø og natur, forbedre
dyrevelfærden og forbedre produktiviteten i landbruget.
Det overordnede mål med programindsatsen er at styrke bæredygtighed, innovation og konkurrenceevne i
den primære jordbrugssektor. Indsatsen kan også bidrage til at fremme omstilling i erhvervet, herunder til
bæredygtig produktion af biomasse, som kan erstatte anvendelsen af fossile ressourcer på udvalgte områder.
Støtte til investeringer i fysiske aktiver på landbrugsbedrifter skal sikre en fortsat optimering af
produktionsprocesser og dermed på samme tid sektorens miljømæssige bæredygtighed og konkurrenceevne
under fornyede produktionsvilkår, hvor der tages hensyn til miljø- og klimapåvirkninger, dyrevelfærd,
produktivitet og behov for strukturudvikling.
En del af investeringsstøtten udbydes med primær fokus på modernisering og strukturudvikling på
landbrugsbedrifter. De pågældende investeringer forventes samtidig at have væsentlige sekundære positive
effekter på klima, miljø og dyrevelfærd. Dels fordi investeringerne vil medføre en mere ressourceeffektiv
landbrugsproduktion, og dels fordi deres miljøeffekt vil skulle vurderes og godkendes på forhånd.
Forvaltningsmyndigheden kan derudover stille supplerende klima-, miljø- og dyrevelfærdskrav til disse
investeringer.
Ifølge planloven må de pågældende anlægsinvesteringer i øvrigt ikke påbegyndes, før kommunen eller
Erhvervs- og Vækstministeriet har fastsat retningslinier for anlæggets udformning og beliggenhed og
190
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0192.png
godkendt anlæggets etablering. Hvis myndighederne vurderer, at anlægget kan få væsentlig indflydelse på
miljøet, er anlægget VVM-pligtigt (vurdering af virkninger på miljøet), og der skal udarbejdes et
kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, før anlægget kan påbegyndes. VVM-reglerne i
planloven udspringer af EU’s VVM-direktiv.
Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.
Indsatsens primære fokusområder;
4B; Bedre vandforvaltning, herunder forvaltning af gødningsstoffer og pesticider
5B; Effektivitetsforbedringer i energiforbruget i landbruget og inden for forarbejdning af fødevarer
5C; Lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald og restprodukter og af
andre nonfood-råmaterialer med henblik på bioøkonomi
5D; Reduktion af udledningen af lattergas, ammoniak og metan emissioner fra landbruget
2A; Lettelse af omstruktureringen af bedrifter der står over for store strukturelle problemer, herunder
med henblik på forbedret dyrevelfærd og fortsat strukturudvikling i landbruget
Derudover har indsatsen væsentlige
sekundære effekter
på fokusområde
5E; Fremme af kulstofbinding inden for landbrug og skovbrug
5A; Effektivitetsforbedringer i vandforbruget i landbruget
3A; Forbedring af primærproducenters konkurrenceevne ved at integrere dem bedre i
landbrugsfødevarekæden ved hjælp af kvalitetsordninger, der tilfører landbrugsprodukterne
merværdi, herunder dyrevelfærd
Beskrivelse vedr. M04b Økologisk investeringsstøtte
Økologisk jordbrugsproduktion integrerer en række af de overordnede hensyn, som søges tilgodeset med
landdistriktsprogrammet. Sektoren producerer fødevarer under særligt høje krav til bl.a. miljø og
dyrevelfærd. Danmark har en ambition om, at fremme økologiomlægningen, så det økologiske areal og ikke
mindst produktionen i Danmark kan vokse.
Der er store udfordringer i omlægningen til økologi men samtidig ligeså store muligheder for vækst- og
beskæftigelse. Investeringsstøtten har til formål at udvide det økologiske areal og forøge den økologiske
produktion gennem tilskud til investeringer i fysiske aktiver.
Dansk landbrug arbejder aktivt med udvikling af nye innovative teknologier indenfor økologisk
jordbrugsproduktion. Indsatsen vil være med til at drive denne udvikling ved at styrke efterspørgslen efter
nye teknologier og innovative produktionsformer i den økologiske produktion.
Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.
De primære fokusområde er fastsat til
4A; Genopretning og bevarelse af biodiversitet, bl.a. i Natura 2000-områder og inden for landbrug af
høj naturværdi, og af de europæiske landskaber
4B; bedre vandforvaltning, herunder forvaltning af gødningsstoffer og pesticider
191
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0193.png
4C; forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning af jordbunden
Derudover har indsatsen væsentlige
sekundære effekter
på fokusområderne;
2A; Lettelse af omstruktureringen af bedrifter der står over for store strukturelle problemer
3A; Forbedring af primærproducenters konkurrenceevne ved at integrere dem bedre i
landbrugsfødevarekæden ved hjælp af kvalitetsordninger, der tilfører landbrugsprodukterne
merværdi, herunder dyrevelfærd
Beskrivelse vedr. M04c Investeringer til fremme af bioøkonomi (hvilende ordning)
Bidrag til fokusområder og tværgående mål
Den nationale energiaftale fra 2012 sætter ambitiøse mål for omstilling fra fossile energikilder til
vedvarende energi, herunder biomasse. Bioøkonomien komplementerer disse dagsordner ved at bidrage til
at udvikle et biobaseret samfund, der karakteriseres ved en ressourceeffektiv og bæredygtig udnyttelse af de
tilgængelige ressourcer. En indsats for bioøkonomi vil også bidrage til implementering af Kommissionens
strategi for bioøkonomi i Europa fra februar 2012 og nationale målsætninger på området jf. bl.a. Vækstplan
for vand, bio og miljøløsninger fra marts 2013.
Landbruget bør deltage i omstillingen bl.a. ved at levere bæredygtig biomasse til eksempelvis bioraffinering,
og landdistrikterne skal delagtiggøres i de vækstmuligheder, den bioøkonomiske dagsorden kan byde på.
Forskere i Danmark har vurderet, at biomasse-høsten her kan øges betragteligt samtidig med, at
vandmiljøforholdene forbedres ved en miljøoptimeret produktion.
Da biomasse generelt er dyr at transportere (især hvis der er højt vandindhold), vil en del af den fremtidige
behandling af biomassen ske tæt på produktionsarealerne, hvilket formodes at ville gavne beskæftigelsen i
landdistrikterne. Dertil kommer, at Danmark er førende inden for flere af de teknologier, der indgår i
bioøkonomien, eksempelvis inden for forbehandling af biomasse, anvendelsesorienteret forskning i
industriel biotek samt kemiske og biologiske katalysatorer, som indgår i produktionen af bæredygtige
biobaserede produkter.
Landbruget og landdistrikterne spiller en væsentlig rolle i udviklingen af bioøkonomien, da landbruget står
for en meget stor andel af biomasseproduktionen som eksempelvis halm, husdyrgødning, græs, energipil
m.v. Der er derfor behov for og potentiale i at fremme investeringer i rentabel produktion af biomasse, som
samtidig fremmer naturværdier, således at det eksempelvis bliver økonomisk attraktivt at indsamle grøn
biomasse fra naturarealer. Det kan ske via investeringer i maskiner til høst, indsamling, lagring og transport
af biomasse til videre forarbejdning, eks. bioraffinering af halm.
Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.
Indsatsens primære fokusområde
5C: lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald, restprodukter og andre
non-food råmaterialer til bioøkonomi.
Derudover har indsatsen
sekundære effekter
på fokusområde
192
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0194.png
2A: Forbedring af alle landbrugs økonomiske resultater og lettelse af omstruktureringen og
modernisering af bedrifter, navnlig med henblik på at øge markedsdeltagelsen og -orienteringen
samt diversificeringen af landbruget.6A: Fremme af diversificering, oprettelse og udvikling af små
virksomheder samt jobskabelse.
5D; Reduktion af udledningen af lattergas, ammoniak og metan emissioner fra landbruget
6A: Fremme af diversificering, oprettelse og udvikling af små virksomheder samt jobskabelse.
Beskrivelse vedr. M04d Ikke-produktionsfremmende investeringer for natur, miljø eller klima
Regeringen har som højt prioriteret målsætning fortsat at reducere landbrugets påvirkning af vandmiljøet
ved at reducere tilførslen af kvælstof og fosfor, forbedre den økologiske tilstand i vandløb, forbedre
naturbeskyttelsen og begrænse gener fra landbrugsdrift.
Regeringen giver endvidere høj prioritet til at modvirke tab af biodiversitet i det danske landskab.
Regeringen prioriterer en bevarende indsats for bestående naturområder men også genetablering af tabte
områder, herunder åbne græsarealer, overdrev, enge, småbiotoper og andre halvkulturarealer. På en række af
disse arealer kan målrettet støtte til overholdelse af særlige plejeforpligtelser bidrage til en positiv udvikling.
Med fastlæggelsen af rammerne for de nationale indsatser og handlingsplaner på natur- og miljøområdet har
regeringen besluttet en række brede indsatser for at nå disse mål. Disse indsatser omfatter bl.a. frivillige
støtteordninger for etablering eller genetablering af vådområder på landbrugsjord, minivådområder,
genetablering af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000-områder, rydning og forberedelse til afgræsning
med faciliterende indsats i Natura 2000-områder samt pleje af græs- og naturarealer i Natura 2000 områder.
Sammenhængen mellem de nationale indsatser, nationale handlingsplaner, EU fokusområder og EU
strategierne for miljø, natur og klima, herunder EU’s vandrammedirektiv og Natura 2000 direktiverne
fremgår af bilag 3 og 4.
Formålet med etablering eller genetablering af
N og P Vådområder
er at reducere tilførslen af kvælstof og
fosfor til søer, fjorde og indre farvande (kystvande) i overensstemmelse med nationale mål herom.
Vådområder bidrager til at forbedre den økologiske tilstand i vandløb og tilgodese klimahensyn ved at
reducere udledning af klimagasser og ved at reducere nedbrydningen af jordens kulstofpulje. Desuden kan
vådområder medvirke til at skabe bufferkapacitet ifm større nedbørshændelser. Ordningen vil bidrage til
implementering af EU’s vandrammedirektiv.
Formålet med
minivådområder
er at reducere udledningen af N eller P fra drænvand fra landbruget til
vandmiljøet. Minivådområder designes specielt med det formål at modtage og behandle landbrugets
drænvand uden at hindre dræning af de omkringliggende marker. Minivådområder vurderes at være en
omkostningseffektiv og målrettet løsning til at mindske tilførslen af næringsstoffer fra drænvandet, før det
når de modtagende vandområder. Ordningen bidrager til implementering af EU’s vandrammedirektiv.
Indsatsens
primære
fokusområde er:
Fokusområde 4B: Bedre vandforvaltning, herunder forvaltning af gødningsstoffer og pesticider.
Formålet med
projekter på lavbundsjorder
er på samme tid at mindske udledning af klimagasser, at
reducere nedbrydningen af jordens kulstofpulje og at skabe ny natur ved ekstensivering af landbrugsdriften.
Projekter på lavbundsjorder reducerer samtidig tilførslen af kvælstof til vandmiljøet og kan bidrage til
193
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0195.png
implementeringen af EU’s vandrammedirektiv. Desuden kan projekterne medvirke til at sammenbinde natur
og til at skabe bufferkapacitet ifm større nedbørshændelser.
Indsatsens
primære
fokusområder er:
Fokusområde 5D: Reduktion af udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbruget
Formålet med
Naturlige vandstandsforhold, Rydning af tilgroede arealer og Forberedelse til
afgræsning med faciliterende indsats i Natura 2000-områder
er, at beskytte og forbedre naturforholdene
ved at etablere naturlige vandstandsforhold, skabe flere lysåbne og ekstensivt drevne arealer. Ordningerne
bidrager til implementering af Natura 2000-direktiverne.
Formålet med
Etablering af særlige levesteder for bilag IV-arter
er at bevare og fremme den biologiske
mangfoldighed ved at skabe gode levevilkår for vilde dyr og planter opført på bilag IV til EU’s
habitatdirektiv (bilag IV-arter).
Indsatsens
primære
fokusområder er:
Fokusområde 4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversiteten (bl.a. i Natura 2000-
områder, i områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger), landbrug af høj
naturværdi og af de europæiske landskaber.
Støtten gives i overensstemmelse med WTO reglerne og ydes ikke til investeringer for at efterkomme EU-
standarder i medfør af artikel 17, stk. 5 i forordning 1305/13.
8.2.2.3. Omfang, støttens niveau, støtteberettigede støttemodtagere, og hvor det er relevant, metodologi for
beregningen af beløbet eller støttesatsen opdelt pr. delforanstaltning og/eller operationstype, hvor det er
nødvendigt. Specificering af støtteberettigede omkostninger, støttebetingelser, relevante støttebeløb og
støttesatser og principper for så vidt angår fastsættelsen af udvælgelseskriterier for hver operationstype
8.2.2.3.1. M04a Miljøteknologi (artikel 17)
Underforanstaltning:
4.1 — støtte til investeringer i landbrugsbedrifter
8.2.2.3.1.1. Beskrivelse af typen af operationer
Der kan gives tilskud til investering i fysiske aktiver i det primære jordbrug, som reducerer produktionens
miljø og klimapåvirkning og/eller øger dyrevelfærden, samt forbedrer bedriftens økonomiske resultater og
konkurrenceevne. Det vil blandt andet kunne omfatte følgende type af operationer:
Investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbrug, herunder bl.a. sprøjteteknologi
Investeringer i teknologier til reduktion af ammoniak udledningen, herunder bl.a. gyllehåndterings
teknologier
194
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0196.png
Investeringer i teknologier til reduktion af klimagasser, herunder bl.a. energioptimerende systemer i
stalde og gartnerier samt til investeringer til fremme af biomasse produktion, høst, indsamling,
lagring, forarbejdning og transport
Investeringer i teknologier til at forøge dyrevelfærden, herunder bl.a. overvågningssystemer og
adfærdssensorer
Investeringer i teknologier til bedre næringsstofudnyttelse, herunder bl.a. teknologier til selektive
fodersystemer
Investeringer med henblik på modernisering af landbrugsbedrifter og styrkelse af bedrifternes
levedygtighed
Investeringerne skal så vidt muligt bidrage til at opfylde miljø-, natur-, klima- og/eller dyrevelfærdsmæssige
målsætninger men kan også have som primært formål at modernisere og dermed effektivisere
landbrugsproduktionen.
Indsatsen forfølger seks primære fokusområder. For investeringer i miljøforbedrende investeringer er det
primære fokusområde 4B eller 5B. For investeringer i biomasseproduktion er det primære fokusområde 5C.
For investeringer i klimaforbedrende investeringer er det primære fokusområde 5D. For investeringer i
modernisering, herunder staldinventar, er det primære fokusområde 2A. Investeringer med henblik på
modernisering og styrkelse af bedrifternes levedygtighed forventes også at bidrage til forbedret dyrevelfærd
(fokusområde 3A).
8.2.2.3.1.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Tilskud til støtteberettigede investeringer jf. artikel 45 i forordning (EU) 1305/2013.
8.2.2.3.1.3. Forbindelser til anden lovgivning
LBK nr. 256 af 08/03/2013 - Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin.
LBK nr. 470 af 15/05/2014 - Bekendtgørelse af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg.
BEK nr. 915 af 27/06/2013 - Bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.
8.2.2.3.1.4. Støttemodtagere
Tilskud kan ydes til jordbrugere, ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter. Tilskudsmodtager skal have et
årligt arbejdskraftbehov i det primære jordbrug på mindst 830 arbejdstimer opgjort efter normtimesatser.
8.2.2.3.1.5. Støtteberettigede udgifter
Tilskudsberettigede omkostninger er omkostninger til investeringer i fysiske aktiver og
195
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0197.png
generalomkostninger, som kan bidrage til miljø-, natur- eller klimamæssige forbedringer på bedriften, at
lette strukturudviklingen af bedriften for derigennem at forbedre bedriftens økonomiske og miljømæssige
resultater eller dyrevelfærd, eller infrastrukturprojekter af betydning for udvikling og tilpasning af
landbruget (fx energiforsyning, biomasse), svarende til definitionen af tilskudsberettigede investeringer i
forordning (EU) 1305/2013, artikel 45, stk. 2, a-d.
Tilskud kan ydes til:
1. opførelse eller forbedring af fast ejendom
2. køb af nye maskiner og nyt udstyr, herunder computersoftware, op til aktivets markedsværdi
3. generalomkostninger i forbindelse med de i litra a) og b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til
arkitekter, ingeniører og konsulenter, gennemførlighedsundersøgelser og licenser mv.
8.2.2.3.1.6. Støttebetingelser
Tilskud kan ydes til jordbrugere som ejer eller forpagter jordbrugsbedrifter. Tilskud kan ydes til
investeringer vedrørende bilag 1 produkter.
Før hver ansøgningsrunde udmeldes et sæt tematiske indsatsområder, indenfor hvilke der kan ansøges om
projekttilskud.
Investeringerne skal leve op til de bæredygtighedskriterier der opstilles i artikel 13, litra e), i delegeret
forordning (EU) nr. 807/2014. Støtte til bioenergiprojekter må kun ydes til bioenergi, som opfylder
gældende bæredygtighedskriterier fastsat i EU-lovgivningen, herunder artikel 17, stk. 2-6, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF. Herudover gælder i henhold til nationale regler, at andelen af
energiafgrøder i den biomasse, som anvendes til biogas, maksimalt må udgøre 25 % målt som vægtinput i
årene 2015-2017 og 12 % målt som vægtinput i årene 2018-2020. Det følger heraf, at den andel, som korn
og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder tegner sig for ved produktion af bioenergi,
ikke må overstige de samme lofter. Det maksimalt tilladte niveau fra år 2021 og fremefter vil afhænge af en
evaluering af anvendelsen af energiafgrøder i Danmark i 2018. De områder i Danmark, som har lavt
kulstofindhold i jorden, er typisk associeret med specialiserede former for planteproduktion. Den fremtidige
produktion af biobrændstoffer og andre ikke-fødevarer i Danmark forventes primært at vedrøre
landbrugsjord, hvor vandkvaliteten kan være negativt påvirket af den normale landbrugsproduktion, men
med god kulstofstatus. For støtten til sådanne investeringsprojekter vil der blive stillet krav om
dokumentation af forventede neutrale eller minimale effekter vedrørende kulstofindholdet i jorden.
Der gives ikke tilskud til rene genanskaffelsesinvesteringer eller til investering i brugt udstyr.
8.2.2.3.1.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Støtten udbydes gennem årlige ansøgningsrunder, som hver vil fokusere på udvalgte tematiske
indsatsområder, bl.a. dyrevelfærd og udledning eller forbrug af energi, ammoniak, lattergas, metan, vand,
næringsstoffer, pesticider, lugt.
Modtagne ansøgninger indenfor en ansøgningsperiode prioriteres og udvælges bl.a. på baggrund af
196
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0198.png
investeringernes pris og effekt målt på disse indsatsområder.
Støtte til investering i vandbesparende teknikker vil ikke blive udbudt før, der er opnået enighed med
Kommissionen om fortolkning af vandrammedirektivets artikel 9 om prissætning af vand.
Ansøgninger om støtte til investeringer i omstrukturering og modernisering vil blive prioriteret efter
kriterier for investeringernes effekt på bedriftens produktivitet, ressourceeffektivitet, dyrevelfærd m.v.
Forud for hver ansøgningsrunde vil der, jævnfør det tematiske indsatsområde, blive udmeldt specifikke
udvælgelseskriterier, som sikrer, at de investeringer med størst mulig effekt i forhold til ordningens formål,
gives højest prioritet. Udvælgelseskriterierne kan bl.a. baseres på pointscore og/eller
omkostningseffektivitet, således at ansøgninger med højest antal point og/eller størst
omkostningseffektivitet prioriteres. Udvælgelsesprosessen vil typisk bestå af en pointsscore, som sikre en
minimumseffekt af projekterne. Såfremt projekterne opnår minimumsscoren og der er pointlighed anvendes
yderligere prioriteringskriterer. Prioriteringskriterierne sikrer at de projekter med størst mulig effekt gives
højest prioritet ved pointlighed.
Forvaltningsmyndigheden vil ikke udbyde støtten ved udbudsprocedure.
8.2.2.3.1.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Der gives 40 pct. i tilskud til investeringer, som primært har til formål at opfylde miljø-, natur-, klima- eller
dyrevelfærdsmæssige målsætninger.
For projekter, som primært har til formål at modernisere og effektivisere landbrugsproduktionen, vil der
blive udbudt 20 pct. i tilskud.
Forvaltningsmyndigheden kan vælge at yde støtten som standardsatser for enhedsomkostninger, jf. artikel
67 (b) i forordning 1303/2013/EU, for de omkostninger, hvor der er fastsat standardomkostninger. I
forbindelse med hver ansøgningsrunde meldes det ud, hvilke teknologier, der benyttes standardsatser til,
samt beløbet for standardsatserne.
8.2.2.3.1.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.2.3.1.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen.
En udfordring i forbindelse med kontrollen er, at det kan være svært at vurdere, om de tilbud, der er
indhentet/ de priser, der er angivet, afspejler den reelle pris på markedet. Dette gælder dog ikke, hvor der er
fastsat standardomkostninger.
197
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0199.png
8.2.2.3.1.9.2. Afbødende foranstaltninger
NaturErhvervstyrelsen har ansvar for administrativ kontrol, afsyning og fysisk kontrol.
Aktiviteten eller projektets gennemførsel kan kontrolleres ved en administrativ kontrol af 100 pct. af
bilagene til de investeringer der ikke er ”flat-rate” investeringer, og den afsluttende rapport så vel som en
fysisk besigtigelse af projektinvesteringerne, hvor det kontrolleres, at der er gennemført et
investeringsprojekt svarende til tilsagnsskrivelsen. For at minimere risikoen gennemføres fysisk afsyning af
alle projekter.
Der har siden 2011 været indført justeret procedure for verifikation af, om omkostningerne er rimelige under
de tilsvarende ordninger i landdistriktsprogrammet 2007-2013. Denne vurdering har været baseret på flere
kilder såsom indsendte tilbud og sammenligning af priser for sammenlignelige omkostninger på tværs af
ansøgninger mv. Risikoen for overfinansiering er håndteret ved at stille krav om at indhente to uafhængige
tilbud på den enkelte investering og ved brug af prisoverslag, prislister eller anden form for dokumentation i
sagsbehandlingen. Alle udgiftsposter skal udspecificeres med angivelse af, hvilke opgaver der skal udføres
og hvilket udstyr, der forventes indkøbt. Ansøger har herved skullet dokumentere, at der er tale om rimelige
priser.
Fra 2016 indføres standardsatser for flere ordninger, bl.a. modernisering af kvæg- og slagtesvinestalde og
etablering af løsdrift i farestalde. Hvor der er fastsat standardsatser, vil proceduren for verifikation af, om
omkostningerne er rimelige som beskrevet i afsnittet ovenfor, ikke finde anvendelse.
Forud for hver ansøgningsrunde vil der endvidere for hvert indsatsområde blive udmeldt en maksimumspris
pr. effekt, som fastlægges med bidrag fra specialister og eksperter.
Der vil løbende ske opdatering af praksis på baggrund af identificerede risici.
8.2.2.3.1.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.2.3.1.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Standardomkostninger forventes anvendt for tilskud til investeringer, der har til formål at modernisere og
effektivisere landbrugsproduktionen, dvs. investeringer i kvæg- og slagtesvinestalde. Desuden forventes, at
der anvendes standardomkostninger for investeringer til etablering af løsdrift i farestalde, der har til formål
at forbedre dyrevelfærden. Endelig fastsættes standardomkostninger for udvalgte miljøteknologier, der har
miljø-, natur-, klima- eller dyrevelfærdsmæssige formål, jf. afsnittet M04a Støtteberettigede udgifter. Der
kan fastsætte yderligere standardomkostninger i overensstemmelse med metoden beskrevet i det følgende.
For teknologier, for hvilke der ikke er fastsat standardomkostninger, kan der gives støtte betinget af, at det er
verificeret, at omkostningerne er rimelige i henhold til proceduren beskrevet under
Afbødende
198
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0200.png
foranstaltninger.
Standardomkostninger beregnes som enhedspriser, der er fastsat på forhånd. Standardomkostningerne er i
vidt omfang en videreførelse af de faste priser (referencepriser), der tidligere er anvendt for ordningerne i
2015 (dog undtaget Modernisering af slagtesvinestalde, da denne ordning endnu ikke er fastlagt).
Standardomkostningerne er beregnet ud fra hele investeringens pris.
Ernst & Young har dokumenteret de principper, der ligger til grund for beregningerne. Det er således sikret,
at der er en klar definition og afgrænsning af omkostningsobjekterne, at beregningsprincipperne er
dokumenterbare, og at der er anvendt et rimeligt og dokumenterbart datagrundlag for de anvendte priser i
beregningerne.
NaturErhvervstyrelsen har i samarbejde med konsulentfirmaet Ernst & Young udviklet en genererisk metode
til etablering af standardomkostninger. Denne er udviklet for at sikre konsistens i forhold til de identificerede
omkostningsobjekter og indsamlingen af data, således at grundlaget for de beregnede standardomkostninger
fremstår velkonsolideret. Den generiske proces består af fem delelementer:
1.
2.
3.
4.
5.
Identifikation af tilskudshierarki
Indsamling af data
Analyse af data og evt. indhentning af markedsdata
Etablering af standardomkostninger
Verificering af standardomkostninger og udarbejdelse af endelig dokumentation
Da der ikke foreligger historiske data grundet ordningernes nye karakter, har det ikke været muligt at
udarbejde standardomkostninger med afsæt i NaturErhvervstyrelsen egne data. For at sikre, at den højest
mulige faglige ekspertise er anvendt samt det bredest mulige datagrundlag, er standardomkostningerne
udarbejdet i samarbejde med SEGES (tidligere Videncenter for Landbrug og Videncenter for
Svineproduktion) og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet (DCA). I hele
processen har styrelsen i samrbejde med Ernst & Young sikret, at datagrundlaget og analyserne fra de
involverede parter er veldokumenterede og dermed mulige at verificere. Datagrundlaget, analyserne og
beregningerne er efterfølgende verificerede af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns
Universitet (IFRO).
Gennem samarbejdet med SEGES, DCA og IFRO har styrelsen sikret sig at efterleve nedenstående
dokumentationskrav ved beregningerne af standardomkostningerne:
1.
Klar definition og afgrænsning af omkostningsobjekterne (ydelse og støtteberettigede udgifter)
– dvs. hvad gives der tilskud til:
a.
Omkostningsobjekterne er velafgrænsede og tilpasset den forventede variation i projekter og
deres behov, særligt ved tilføjelse af ”tilkøbskategorier”.
b.
Omkostningsobjekterne er differentierede ud fra en kendt og forventet variation i projekter
og deres behov, eksempelvis ved anvendelse af flere kategorier for renoveringsprojekter og
muligheden for tilkøb.
2.
a.
Dokumenterbare beregningsprincipper og antagelser:
Beregningsgrundlaget hviler på kilder, der gør det muligt at replicere beregningerne ved
199
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0201.png
fremtidig revidering af standardomkostningerne.
b.
3.
Grundlaget for beregning er velafgrænset.
Rimeligt og dokumenterbart datagrundlag for anvendte priser i beregningerne:
a.
Beregningsgrundlaget hviler på kilder af høj faglighed og er verificeret af et funktionelt
uafhængigt organ, jf. afsnit 18.2.
b.
Datagrundlaget repræsenterer, hvad der vurderes at være de mest valide data, givet at der
ikke eksisterer historiske data på tilskudsordningen, og givet at der er relativt få leverandører på det
pågældende marked.
c.
Datagrundlaget kombinerer flere datakilder, herunder historiske prisdata, der er valideret
ved brug af cases og indhentning af aktuelle leverandørpriser.
Til analysen af historisk data er der udarbejdet en Excel-model, hvor data kan indtastes og analyseres med
henblik på at beregne standardomkostninger og eventuelle intervaller for standardomkostningerne, ligesom
datas validitet kan vurderes. Samtlige data indeholder oplysninger om det unikke sagsnr., hvorfor det er
sikret, at der er et adækvat revisionsspor.
De historiske data baserer sig på en gennemgang af samtlige sager inden for de respektive ordninger i en
periode på minimum de seneste 3 år.
Eksempel på datasæt fremgår af
figuren
nedenfor.
Når der er indtastet data, udarbejdes der en analyse, der viser eventuelle lineære sammenhænge, en
deskriptiv analyse af data i form af fraktiler for enhedspris og enhed, spredning samt minimum, gennemsnit
og maksimum inden for et valgt konfidensinterval. I tillæg testes data ved anvendelse af gennemsnittet ud
fra, hvor stor en andel der får ”for lidt”, ”tilpas” og ”for meget” i tilskud relativt til faktiske omkostninger.
Ud fra eksempelvis en vurdering af grafen og fraktilerne for enhedspris og enhed besluttes det, om det er
relevant at rense datasættet for outliers, hvilket er observationer der afviger signifikant og dermed ligger
uden for et 95 % konfidensinterval. Når en observation identificeres som en outlier, analyseres det nærmere,
hvorfor dette er tilfældet ved at gennemgå den pågældende ansøgning.
Brug af beregningsmodellen sikrer, at der er dokumentation for:
1. Definition og afgrænsning af omkostningsobjekterne, der giver anledning til at vurdere, om de
historiske data og markedsdata ud fra en gennemsnitsvurdering afspejler den anvendte
dokumentation.
2. Datagrundlagets kontrollerbarhed, herunder beregningsprincipper og antagelser, så det kan
dokumenteres og begrundes, hvilke observationer der er udeladt fra beregningerne.
3. Datagrundlagets rimelighed og retfærdighed, så datas robusthed og validitet som repræsentativt
udsnit kan dokumenteres analytisk.
Eksempel:
Standardomkostningerne for en basisstald baserer sig på data fra materiale udarbejdet af SEGES.
200
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0202.png
Beregningerne tager udgangspunkt i syv forskellige cases, der er beregnet i en Excel-model, der er udviklet
af DLBR Kvæg-stalde, som er en interessegruppe af byggerådgivere med kvægstalde som speciale i regi af
Dansk Landbrugsrådgivning. Modellen anvendes til beregning af byggepriser på de lokale
bygningskontorer. Hvert kontor tilpasser de enkelte delpriser til prisniveauet i deres område som følge af
regionale forskelle.
Ud over selve beregningsmodellen anvendes publikationen ”Priskalkulation vedrørende Landbrugs-
byggeri”. Publikationen udgives af SEGES og opdateres hvert andet år. Den seneste udgave er fra 2013 og
indeholder en række delpriser på byggematerialer indhentet fra større leverandører i Danmark. Desuden er
der angivet priser på delkonstruktioner indeholdende både materialer og arbejdsløn. Priserne er indhentet fra
Byggeriets Arbejdsgivere. Til verifikation af de kalkulerede priser er der indhentet tilbud på hver af de syv
cases fra en konkret landbrugsentreprenør.
Fremtidig tilpasning af standardomkostniger
For at sikre at de beregnede standardomkostninger fortsat er valide og afspejler de reelle priser, vil styrelsen
i 2016 og 2017 foretage en opdatering og tilpasning af omkostningerne. Opdateringen vil ske med
udgangspunkt i Danmarks Statistik og/eller Finansministeriets pris- og lønindeks, der vurderes som det mest
adækvate grundlag. Omkostningsobjekter, der ikke kan forefindes ved brug af ovenstående, vil blive
indhentet i samarbejde med SEGES og DCA, og der vil blive foretaget markedssurveys, der hvor det
vurderes relevant. De opdaterede priser og satser vil løbende blive verificeret af IFRO.
Endelig påtænker styrelsen at foretage en samlet evaluering af brugen af standardomkostninger i 2017 med
henblik på at afdække, om der skal foretages helt nye beregninger, og om der er omkostninger, der skal udgå
eller tilføjes.
Verificering af standardomkostninger
Standardomkostningerne for M04a Miljøteknologi er verificeret af forsker Michael Friis Petersen og lektor
Jesper S. Schou, begge fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.
Københavns Universitet er funktionelt uafhængigt af NaturErhvervstyrelsen.
Eksempe på datasæt - standardomkostninger
201
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0203.png
8.2.2.3.1.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Definition af ikkeproduktive investeringer
Definition af kollektive investeringer
Definition af integrerede projekter
Definition og identifikation af støtteberettigede NATURA 2000-steder og andre støtteberettigede steder med
høj naturværdi
Beskrivelse af, hvor målrettet støtten til landbrug er i overensstemmelse med SWOT-analysen, udført i
forbindelse med prioriteten, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013
Liste over nye krav, der følger af EU-lovgivningen, som skal overholdes, for at der kan ydes støtte i henhold
til artikel 17, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1305/2013
Hvis det er relevant, minimumsstandarderne for energieffektivitet, jf. artikel 13, litra c), i delegerede
forordning (EU) nr. 807/2014
Hvis det er relevant, definitioner på begrænsningerne, jf. artikel 13, litra e), i delegerede forordning (EU) nr.
807/2014
202
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0204.png
8.2.2.3.2. M04b Økologisk investeringsstøtte (artikel 17)
Underforanstaltning:
4.1 — støtte til investeringer i landbrugsbedrifter
8.2.2.3.2.1. Beskrivelse af typen af operationer
Der kan gives tilskud til investering i fysiske aktiver i det primære økologiske jordbrug, som kan forbedre
produktiviteten, dyrevelfærden og øge det økologiske areal samt øge/opretholder produktion og
landbrugsbedriftens resultat. Samt til investeringer der bidrager til eller øger biodiversiteten på den enkelte
bedrift.
Der kan gives sektorspecifikke tilskud til blandt andet økologisk kvæg, svin, fjerkær, får, geder, gartnerier
og planteavl og både til mark- og staldinvesteringer. Tilskuddet bidrager til fortsat strukturudvikling og
effektivisering af det økologiske jordbrug, ved at fremme investeringer i innovative og nye teknologier og
produktionsprocesser.
8.2.2.3.2.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Investeringstilskud.
8.2.2.3.2.3. Forbindelser til anden lovgivning
Forordning (EU) nr. 834/2007 om økologisk jordbrugsproduktion.
Lov nr. 463 af 17. juni 2008 med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 3. maj 2011 om
økologisk jordbrugsproduktion m.v.
8.2.2.3.2.4. Støttemodtagere
Tilskudsmodtagere er økologiske jordbrugere, ejere eller forpagtere af økologiske jordbrugsbedrifter og
konventionelle jordbrug under omlægning. Tilskudsmodtager skal have et årligt arbejdskraftbehov i det
primære jordbrug på mindst 830 arbejdstimer opgjort efter normtimesatser.
Det er en forudsætning for tilskud, at bedriften, hvortil der ansøges om tilskud, er økologisk eller er under
omlægning til økologi.
203
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0205.png
8.2.2.3.2.5. Støtteberettigede udgifter
Tilskudsberettigede omkostninger er omkostninger til investeringer i fysiske aktiver herunder, maskiner,
inventar og teknologier som har relevans for den økologiske produktion, samt til generalomkostninger som;
forbedrer landbrugsbedriftens økonomiske og miljømæssige resultater, svarende til definitionen af
tilskudsberettigede investeringer i forordning (EU) 1305/2013, artikel 45, stk.2, litra a-d.
Tilskud kan ydes til:
1. opførelse eller forbedring af fast ejendom
2. køb af nye maskiner og nyt udstyr, herunder computersoftware, op til aktivets markedsværdi
3. generalomkostninger i forbindelse med de i litra a) og b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til
arkitekter, ingeniører og konsulenter, gennemførlighedsundersøgelser og licenser mv.
Forvaltningsmyndigheden forventer senere i programperioden at introducere standardomkostninger i flere af
investeringsordningerne i programmet. Fastsættelsen af standardomkostninger kan ske på baggrund af en
”flat rate” takst eller procentsats for nærmere afgrænsede udgiftskategorier eller som en standardsats for
enhedomkostninger som defineret i artikel 67, stk. 1 (b-d), og 68 i forordning (EU) 1303/2013.
Kompensationsmetoden er især relevant for standardiserede investeringer og eventuelt projekt-
lønomkostninger. Standardomkostninger vil blive anvendt på baggrund af tilbundsgående analyser
gennemført af et uafhængigt organ. Danmark forventer at gå i dialog med EU-kommissionen om indholdet
af disse analyser.
8.2.2.3.2.6. Støttebetingelser
Tilskud kan ydes til jordbrugere som ejer eller forpagter økologiske jordbrugsbedrifter eller konventionelle
bedrifter under omlægning. Tilskud kan ydes til investeringer vedrørende bilag 1 produkter.
Tilskuddet kan kun udbetales til autoriserede økologer, bedrifter der på tilsagnstidspunktet ikke er
certificerede økologer skal altså på udbetalingstidspunktet være godkendt som økologiske producenter.
Der gives ikke tilskud til genanskaffelse eller til brugt udstyr.
8.2.2.3.2.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Modtagne ansøgninger indenfor en ansøgningsperiode kan fx prioriteres og udvælges på baggrund af et eller
flere af følgende kriterier
1.
2.
3.
4.
teknologiens relevans i forhold til økologisk jordbrugsproduktion
teknologiens potentiale i forhold til omlægning af flere hektar
teknologiens økologiske udviklingspotentiale
bedriftens størrelse eller antal dyreenheder, således at der gives højeste prioritet til de største
bedrifter eller de bedrifter med det største antal dyreenheder mv.
Før hver ansøgningsrunde vil en krævet minimumspointscore per ansøgning blive udmeldt. Pointscoren for
projekterne fastlægges på grundlag af den nyeste viden om teknikker og innovative processer i landbruget
204
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0206.png
eventuelt med faglig bistand fra viden institutionerne på området. I hver ansøgningsrunde udregnes antallet
af point for alle ansøgninger. Ansøgninger med den højeste score, prioriteres højest.
Støtten vil ikke blive udbudt ved udbudsprocedure.
8.2.2.3.2.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Der gives 40 pct. i tilskud. Dog kan der gives 60 pct. i tilskud til projekter, der er direkte relateret til arealer,
der modtager tilskud under artikel 28 og 29 i forordning 1305/2013/EU.
8.2.2.3.2.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.2.3.2.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen.
En udfordring i forbindelse med kontrollen er, at det kan være svært at vurdere, om de tilbud, der er
indhentet/ de priser, der er angivet, afspejler den reelle (rimelige) pris på markedet.
8.2.2.3.2.9.2. Afbødende foranstaltninger
NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol, afsyning og fysisk kontrol.
Aktiviteten eller projektets gennemførsel kan kontrolleres ved en administrativ kontrol af 100 pct. af
bilagene til de investeringer, der ikke er ”flat-rate” investeringer, og den afsluttende rapport så vel som en
fysisk besigtigelse af projektinvesteringerne, hvor det kontrolleres, at der er gennemført investeringsprojekt
svarende til tilsagnsskrivelsen. For at minimere risikoen gennemføres fysisk afsyning af alle projekter.
Forvaltningsmyndighden har siden 2011 for landdistriktsprogrammet 2007-2013 indført justeret procedure
for verifikation af, om omkostningerne er rimelige i tilsvarende ordninger. Denne vurdering har været
baseret på flere kilder såsom indsendte tilbud og sammenligning af priser for sammenlignelige
omkostninger på tværs af ansøgninger mv. Risikoen for overfinansiering er håndteret ved at stille krav om at
indhente to uafhængige tilbud på den enkelte investering og ved brug af prisoverslag, prislister eller anden
form for dokumentation i sagsbehandlingen. Alle udgiftsposter skal udspecificeres med angivelse af, hvilke
opgaver der skal udføres og hvilket udstyr, der forventes indkøbt. Ansøger har herved skullet kunne
dokumentere, at der er tale om rimelige priser.
Der vil løbende ske opdatering af praksis på baggrund af identificerede risici.
205
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0207.png
8.2.2.3.2.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.2.3.2.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Ikke relevant.
8.2.2.3.2.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Definition af ikkeproduktive investeringer
Definition af kollektive investeringer
Definition af integrerede projekter
Definition og identifikation af støtteberettigede NATURA 2000-steder og andre støtteberettigede steder med
høj naturværdi
Beskrivelse af, hvor målrettet støtten til landbrug er i overensstemmelse med SWOT-analysen, udført i
forbindelse med prioriteten, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013
Liste over nye krav, der følger af EU-lovgivningen, som skal overholdes, for at der kan ydes støtte i henhold
til artikel 17, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1305/2013
Hvis det er relevant, minimumsstandarderne for energieffektivitet, jf. artikel 13, litra c), i delegerede
forordning (EU) nr. 807/2014
Hvis det er relevant, definitioner på begrænsningerne, jf. artikel 13, litra e), i delegerede forordning (EU) nr.
807/2014
206
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0208.png
207
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0209.png
8.2.2.3.3. M04c Investeringer til fremme af bioøkonomi (hvilende ordning) (artikel 17)
Underforanstaltning:
4.1 — støtte til investeringer i landbrugsbedrifter
8.2.2.3.3.1. Beskrivelse af typen af operationer
Der kan gives tilskud til investering i fysiske aktiver i det primære jordbrug til høst, lagring, oparbejdning
mv. af biomasse fra landbruget, som skal anvendes til produktion af biobaserede produkter eller
energiproduktion.
8.2.2.3.3.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Investeringstilskud.
8.2.2.3.3.3. Forbindelser til anden lovgivning
Ingen.
8.2.2.3.3.4. Støttemodtagere
Tilskud kan ydes til jordbrugere, ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter. Tilskudsmodtager skal have et
årligt arbejdskraftbehov i det primære jordbrug på mindst 830 arbejdstimer opgjort efter normtimesatser.
8.2.2.3.3.5. Støtteberettigede udgifter
Tilskudsberettigede omkostninger er omkostninger til infrastrukturprojekter af betydning for fortsat
udvikling og tilpasning af landbrugsproduktionen (fx energiforsyning, biomasse). Herunder investeringer i
fysiske aktiver, som kan fremme produktion, behandling og opbevaring af biomasse, svarende til
definitionen af tilskudsberettigede investeringer i forordning (EU) 1305/2013 artikel 45, stk. 2, litra a-d.
208
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0210.png
Tilskud kan ydes til:
opførelse eller forbedring af fast ejendom
køb af nye maskiner og nyt udstyr, herunder computersoftware, op til aktivets markedsværdi
generalomkostninger i forbindelse med de i litra a) og b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer til
arkitekter, ingeniører og konsulenter, gennemførlighedsundersøgelser og licenser mv.
Forvaltningsmyndigheden forventer senere i programperioden at introducere standardomkostninger i flere af
investeringsordningerne i programmet. Fastsættelsen af standardomkostninger kan ske på baggrund af en
”flat rate” takst eller procentsats for nærmere afgrænsede udgiftskategorier eller som en standardsats for
enhedomkostninger som defineret i artikel 67, stk. 1 (b-d), og 68 i forordning (EU) 1303/2013.
Kompensationsmetoden er især relevant for standardiserede investeringer og eventuelt projekt-
lønomkostninger. Standardomkostninger vil blive anvendt på baggrund af tilbundsgående analyser
gennemført af et uafhængigt organ. Danmark forventer at gå i dialog med Europa-Kommissionen om
indholdet af disse analyser.
8.2.2.3.3.6. Støttebetingelser
Tilskud kan ydes til jordbrugere som ejer eller forpagter jordbrugsbedrifter.
Tilskuddet gives til fysiske investeringer i teknologi til forarbejdning, behandling og opbevaring af
biomasseprodukter.
Investeringerne skal leve op til de bæredygtighedskriterier der opstilles i artikel 13, litra e), i delegeret
forordning (EU) nr. 807/2014. Støtte til bioenergiprojekter må kun ydes til bioenergi, som opfylder
gældende bæredygtighedskriterier fastsat i EU-lovgivningen, herunder artikel 17, stk. 2-6, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF. Herudover gælder i henhold til nationale regler, at andelen af
energiafgrøder i den biomasse, som anvendes til biogas, maksimalt må udgøre 25 % målt som vægtinput i
årene 2015-2017 og 12 % målt som vægtinput i årene 2018-2020. Det følger heraf, at den andel, som korn
og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder tegner sig for ved produktion af bioenergi,
ikke må overstige de samme lofter. Det maksimalt tilladte niveau fra år 2021 og fremefter vil afhænge af en
evaluering af anvendelsen af energiafgrøder i Danmark i 2018. De områder i Danmark, som har lavt
kulstofindhold i jorden, er typisk associeret med specialiserede former for planteproduktion. Den fremtidige
produktion af biobrændstoffer og andre ikke-fødevarer i Danmark forventes primært at vedrøre
landbrugsjord, hvor vandkvaliteten kan være negativt påvirket af den normale landbrugsproduktion, men
med god kulstofstatus. For støtte til sådanne investeringsprojekter vil der blive stillet krav om
dokumentation af forventede neutrale eller minimale effekter vedrørende kulstofindholdet i jorden.
Der gives ikke tilskud til rene genanskaffelsesinvesteringer, til planter eller plantning af planter eller til
investering i brugt udstyr.
8.2.2.3.3.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Modtagne ansøgninger indenfor en ansøgningsperiode prioriteres og udvælges på baggrund af
investeringernes pris og effekt målt eksempelvis på forbrug af energi, miljøpåvirkning og effekt på jordens
209
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0211.png
kulstofpulje. Forud for hver ansøgningsrunde vil der for projektansøgninger blive udmeldt en
maksimumspris pr. effekt og en krævet minimumspointscore per ansøgning. Ansøgningerne tildeles point
ud fra forhold mellem pris og forventede effekt for den enkelte investering på udledning eller forbrug af
eksempelvis energi, pesticider, næringsstofudnyttelse og effekt på jordkvalitet og biodiversitet. Pointscoren
af projekterne fastlægges på grundlag af den nyeste viden om teknikker og innovative processer i
landbruget. Efter hver ansøgningsrunde udregnes antallet af point for alle ansøgninger. Ansøgninger med
den højeste score, prioriteres højest. Der kan indhentes bidrag fra specialister og eksperter i forbindelse med
vurdering af og point tildelingen til projekterne.
8.2.2.3.3.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Der gives 40 pct. i tilskud.
8.2.2.3.3.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.2.3.3.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen.
Aktiviteten eller projektets gennemførsel kan kontrolleres ved en administrativ kontrol af 100 pct. af
bilagene til de investeringer der ikke er ”flat-rate” omkostninger, og den afsluttende rapport så vel som en
fysisk besigtigelse af projektinvesteringerne, hvor det kontrolleres, at der er gennemført investeringsprojekt
svarende til tilsagnsskrivelsen.
En udfordring i forbindelse med kontrollen er, at det kan være svært at vurdere, om de tilbud, der er
indhentet/ de priser, der er angivet, afspejler den reelle (rimelige) pris på markedet.
8.2.2.3.3.9.2. Afbødende foranstaltninger
NaturErhvervstyrelsen foretager administrativ kontrol af alle modtagne ansøgninger, både i tilsagnsfasen og
i udbetalingsfasen.
Der har siden 2011 været indført justeret procedure for verifikation af, om omkostningerne er rimelige.
Denne vurdering har været baseret på flere kilder såsom indsendte tilbud og sammenligning af priser for
sammenlignelige omkostninger på tværs af ansøgninger mv. Risikoen for overfinansiering er håndteret ved
at stille krav om at indhente to uafhængige tilbud på den enkelte investering og ved brug af prisoverslag,
prislister eller anden form for dokumentation i sagsbehandlingen. Alle udgiftsposter skal udspecificeres med
angivelse af, hvilke opgaver der skal udføres og hvilket udstyr, der forventes indkøbt. Ansøger har herved
skullet kunne dokumentere, at der er tale om rimelige priser.
Forud for hver ansøgningsrunde vil der for hvert indsatsområde blive udmeldt en maksimumspris pr. effekt,
som fastlægges med bidrag fra specialister og eksperter.
Der vil løbende ske opdatering af praksis på baggrund af identificerede risici.
210
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0212.png
8.2.2.3.3.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.2.3.3.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Ikke relevant.
8.2.2.3.3.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Definition af ikkeproduktive investeringer
Definition af kollektive investeringer
Definition af integrerede projekter
Definition og identifikation af støtteberettigede NATURA 2000-steder og andre støtteberettigede steder med
høj naturværdi
Beskrivelse af, hvor målrettet støtten til landbrug er i overensstemmelse med SWOT-analysen, udført i
forbindelse med prioriteten, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013
Liste over nye krav, der følger af EU-lovgivningen, som skal overholdes, for at der kan ydes støtte i henhold
til artikel 17, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1305/2013
Hvis det er relevant, minimumsstandarderne for energieffektivitet, jf. artikel 13, litra c), i delegerede
forordning (EU) nr. 807/2014
211
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0213.png
Hvis det er relevant, definitioner på begrænsningerne, jf. artikel 13, litra e), i delegerede forordning (EU) nr.
807/2014
212
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0214.png
8.2.2.3.4. M04d Ikke-produktionsfremmende investeringer for natur, miljø eller klima (artikel 17)
Underforanstaltning:
4.4 — støtte til ikkeproduktive investeringer i tilknytning til gennemførelse af miljø- og klimamål
vedrørende landbrug
8.2.2.3.4.1. Beskrivelse af typen af operationer
Der ydes støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer, der bidrager til at gennemføre EU’s
vandrammedirektiv og Natura 2000 direktiverne samt opfyldelse af klimamål. Indsatserne er frivillige og
går ud over de obligatoriske krav, der indgår i handleplaner for gennemførelse af Natura 2000- og
vandrammedirektiverne.
Støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer anvendes i følgende nationale ordninger; ”Etablering af
N og P Vådområder”, ”Etablering af minivådområder”, ”Jordfordeling og jordkøb”, ”Projekter på
lavbundsjorder”, ”Naturlige vandstandsforhold i Natura 2000-områder”, ”Rydning af tilgroede arealer og
Forberedelse til afgræsning med faciliterende indsats i Natura 2000-områder” og og ”Etablering af særlige
levesteder for bilag IV-arter”.
Etableringen af et projekt kan indeholde støtte under en eller flere af følgende deloperationer, der alle
bidrager til projektets realisering:
Forundersøgelser (M04d)
Etablering af det ikke-produktionsfremmende investeringsprojekt (projektudgifter, herunder til
gennemførlighedsundersøgelser, jordfordeling og anlægsudgifter) (M04d)
Erhvervelse og evt. efterfølgende salg af areal via Jordfordeling / Jordkøb (M04d)
Arealstøtte (Fastholdelse) (M10a)
Støtte til ikke-produktive investeringer (M04d) og arealkompensation (M10a) udbydes i samme integrerede
støtteordning for følgende:
Naturlige vandstandsforhold i Natura 2000-områder, N og P vådområder
og
Projekter på lavbundsjorder.
Støtten ydes i form af tilsagn og/eller reservation af rammer, som
angiver, hvor meget støtte, der kan tilkendes til investeringsudgifter m.v., køb af jord og arealkompensation.
Projektansøger på de integrerede projekter fastlægger et budget fordelt på de enkelte budgetposter.
Under følgende nationale indsatser tilbydes kun støtte til ikke-produktive investeringer (M04d) og altså ikke
arealstøtte (M10a):
Minivådområder, Rydning af tilgroede arealer og Forberedelse til afgræsning med
faciliterende indsats i Natura 2000-områder
og
Etaberling af særlige levesteder for bilag IV-arter.
Typer af aktioner eller indsatser
N og P Vådområder
og
Projekter på lavbundsjorder
nås via 2 aktioner:
Forundersøgelser
Etablering af vådområder og lavbundsprojekter.
Vådområdeindsatsen kan suppleres ved brug af minivådområder.
213
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0215.png
Minivådområder
nås via 1 aktion:
Etablering af minivådområde
Naturlige vandstandsforhold, Rydning af tilgroede arealer og Forberedelse til afgræsning med
faciliterende indsats i Natura 2000-områder
nås via følgende aktioner:
Forundersøgelser inden etablering af optimale vandstandsforhold for naturtyper eller arter
Etablering af optimale vandstandsforhold for naturtyper eller arter
Rydning af tilgroede arealer
Forberedelse til afgræsning
Faciliterende arbejde som sikrer gennemførelsen og opretholdelse af større projekter, hvor flere
lodsejere er involveret
Etablering af særlige levesteder for bilag IV-arter
nås via 1 aktion:
Etablering af særlige levesteder
8.2.2.3.4.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Investeringsstøtte, herunder forundersøgelser.
8.2.2.3.4.3. Forbindelser til anden lovgivning
Artikel 28 i forordning 1305/2013/EU – Fastholdelse af ikke-produktionsfremmende investeringsprojekter.
8.2.2.3.4.4. Støttemodtagere
Alle fysiske og juridiske personer kan søge om tilskud til projekter, med nedenstående undtagelser.
For projekter under
N og P Vådområder
kan kun kommuner og Naturstyrelsen være projektejere,
tilsagnshavere og ansvarlige for gennemførelse af projekterne. Kommunerne/Naturstyrelsen kan ansøge om
midler til forundersøgelser og senere til gennemførelse af projekterne. Styrelsen for Vand- og
Naturforvaltning prioriterer og indstiller tilsagn og afslag på tilsagn til NaturErhvervstyrelsen på baggrund
af offentlige nationalt fastsatte kriterier.
For
projekter på lavbundsjorder
kan Naturstyrelsen og kommuner være projektejere, tilsagnshavere og
ansvarlige for gennemførelse af projekterne. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning prioriterer og indstiller
tilsagn og afslag på tilsagn til NaturErhvervstyrelsen på baggrund af offentlige nationalt fastsatte kriterier.
Til
særlige levesteder for bilag IV-arter
kan staten ikke være støttemodtager.
214
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0216.png
8.2.2.3.4.5. Støtteberettigede udgifter
Der kan ydes støtte til ikke-produktive investeringer i forbindelse med gennemførelsen af et projekt, som er
nødvendige og direkte kan relateres til projektet. De overordnede støtteberettigede udgifter vil ud fra
nationale kriterier blive fastsat inden hver ansøgningsrunde, herefter vil hvert enkelt projekt blive vurderet i
forhold til om støttede udgifter er begrundet i projektets succes og i forhold til om de er
omkostningseffektive.
8.2.2.3.4.6. Støttebetingelser
N- og P-vådområder
Forundersøgelser bliver underlagt nationalt fastsatte betingelser fx vedr. arealets beliggenhed i forhold til
udpegninger af områder med indsatsbehov til opfyldelse af EU’s vandrammedirektiv.
Anlæg bliver underlagt nationalt fastsatte betingelser fx vedr. arealets beliggenhed i forhold til udpegninger
af områder med indsatsbehov til opfyldelse af EU’s vandrammedirektiv, områdernes beskaffenhed og
fastholdelse af arealerne.
Minivådområder
Minivådområder bliver underlagt nationalt fastsatte betingelser, fx arealets beliggenhed i forhold til
lavbundsområder, vandløb samt arealets dræningsforhold, herunder det drænede areal, der afvander til
minivådområder og kvælstofbelastningen i området. Sådanne projekter kan fx indgå som led i opfyldelsen
af EU’s vandrammedirektiv i projekternes opretholdelsesperiode.
Projekter på lavbundsjorder
Forundersøgelser bliver underlagt nationalt fastsatte betingelser fx vedr. arealets beliggenhed i forhold til
udpegninger af områder til lavbundsprojekter.
Anlæg bliver underlagt nationalt fastsatte betingelser fx vedr. arealets beliggenhed i forhold til udpegninger
af områder til lavbundsprojekter, områdernes beskaffenhed og fastholdelse af projektet.
Naturlige vandstandsforhold i Natura 2000-områder
Forundersøgelser bliver underlagt nationalt fastsatte betingelser fx i forhold til arealets beliggenhed i et
særligt udpegede Natura 2000-områder til hydrologi. Etableringen bliver underlagt nationalt fastsatte
betingelser f.eks. i forhold til arealets beliggenhed i et særligt udpegede Natura 2000-områder til hydrologi,
eller om arealet er udpeget som ”Areal uden tilskudsmulighed i Natura 2000”. Yderligere vil der blive
fastsat betingelser i forhold til arealets beskaffenhed og fastholdelse af arealerne.
Rydning af tilgroede arealer og Forberedelse til afgræsning med faciliterende indsats i Natura 2000-
områder
Rydning af tilgroede arealer
215
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0217.png
Der fastsættes nationalt betingelser fx i forhold til arealets beliggenhed i et særligt udpegede Natura 2000-
områder til rydning, eller om arealet er udpeget som ”Areal uden tilskudsmulighed i Natura 2000”. Der
bliver fastsat betingelser i forhold til arealets beskaffenhed og fastholdelse af arealerne.
Forberedelse til afgræsning med faciliterende indsats
Der fastsættes nationalt betingelser fx i forhold til arealets beliggenhed i et særligt udpegede Natura 2000-
områder til pleje eller om arealet er udpeget som ”Areal uden tilskudsmulighed i Natura 2000”. Der bliver
fastsat betingelser i forhold til arealets beskaffenhed, fastholdelse af arealerne og etablering af
ledsageelementer, samt muligheden for faciliterende indsats. For den faciliterende indsats fastsættes der
nationale betingelser fx i forhold til projektets minimumstørrelse og antallet af deltagende lodsejere.
Etablering af særlige levesteder for bilag IV-arter
Der fastsættes nationalt betingelser fx vedr. arealets beliggenhed i forhold til kendte forekomster af bilag
IV-arter eller HNV og betingelser i forhold til hvert enkelt selvstændigt projekt, der søges omfattet af
foranstaltningen fx projektets minimumstørrelse.
Betingelser fx i forhold til placering vil blive fastsat nationalt.
8.2.2.3.4.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Modtagne ansøgninger inden for en ansøgningsperiode vil blive differentieret og prioriteret ud fra nationalt
fastsatte kriterier for hver ordning, hvorved projekternes minimumskvalitet sikres. De opstillede kriterier
sikrer projekternes minimumskvalitet og de ønskede effekter for tilskudsordningen, samt opfyldelse af de
opstillede målsætninger for tilskudsordninger. De nationalt fastsatte kriterier offentliggøres forud for
ansøgningsperioden og tilskudsberettigede ansøgninger udvælges bl.a. efter udpegede områder til indsatser
og nedenstående specifikke udvælgelseskriterier.
N- og P-vådområder
skal som minimum være beliggende inden for udpegede områder med indsatsbehov i
medfør af EU’s vandrammedirektiv. Projekterne prioriteres af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning ud
fra bl.a. omkostningseffektiviteten og beregnede reduktionsmål, og der vurderes på grundlag af kriterier, der
fastsættes nationalt. Der skal forud for ansøgningsrunderne foregå en screening af mulige projekter. Dette
indebærer blandt andet, at der er nedsat
vandoplandstyregrupper
(VOS) svarende til de 23
hovedvandoplande, hvor der skal ske en vådområdeindsats. VOS’en sammensættes af repræsentanter for de
kommuner, hvis geografi indgår i hovedvandoplandet, og som påtænker en vådområdeindsats. Staten kan
indgå i VOS’en. VOS’en for det enkelte vandopland foretager screeningen af projektmuligheder og
kommuner/staten ansøger på den baggrund om tilskud til projekter. VOS’en overvåger diverse nøgledata om
projekternes geografi, reduktionskapacitet, pris, tid og projektmodningsstatus.
Projektforslag om
minivådområder
skal som minimum være beliggende inden for egnede eller potentiel
egnede områder, og prioriteres efter beregnet kvælstofeffekt og omkostningseffektivitet på baggrund af
drænafstrømning, drænprøve og placering og anlægsudgifter. Projekterne kan bl.a. prioriteres efter følgende
typer kriterier:
beliggenhed
beregnet kvælstofeffekt på baggrund af drænprøve
216
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0218.png
omkostningseffektivitet
For
Projekter på lavbundsjorder
skal minimum 75 pct. af projektarealet være beliggende på kulstofrige
lavbundsjorder med mindst 12 pct. organisk kulstof. Projekterne prioriteres bl.a. ud fra
omkostningseffektiviteten, der vurderes på grundlag af de kriterier, der fastsættes nationalt. Styrelsen for
Vand- og Naturforvaltning prioriterer og indstiller tilsagn og afslag på tilsagn til NaturErhvervstyrelsen.
For projekter til
Naturlige vandstandsforhold i Natura 2000-områder
skal minimum 50 pct. af
projektarealet være placeret i de særligt udpegede Natura 2000-områder til hydrologi. Anlægsprojekter
prioriteres før forundersøgelser, og derefter prioriteres projekter, der inddrager fx arealer med naturtyper
eller arter, der er særligt truede grundet ringe hydrologiske forhold og derefter store projekter før små.
For projekter til
Rydning af tilgroede arealer og Forberedelse til afgræsning med faciliterende indsats i
Natura 2000-områder
skal minimum 50 pct. af projektarealet være placeret i de særligt udpegede Natura
2000-områder til rydning eller pleje. Projekter der indeholder rydning prioriteres før projekter, der alene
omfatter forberedelse til afgræsning, derefter prioriteres efter nationalt fastsatte kriterier i forhold til fx det
udpegede areal og derefter efter størrelse, idet et større areal går forud for mindre.
Projekter om
Etablering af særlige levesteder for bilag IV-arter
udvælges efter nationalt fastsatte
kriterier. En kombineret anvendelse af § 3-registreringen og High Nature Value-kortlægningen (HNV) kan
identificere, hvor en indsats kan give mest værdi for pengene. Projekterne kan bl.a. prioriteres efter følgende
typer kriterier:
særlige biotopindsatser, herunder bl.a. antallet af biotoper og udbredelse af arter
størrelse på projektet idet større areal går forud for mindre
omkostningseffektivitet
8.2.2.3.4.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
100 pct. støtte til støtteberettigede udgifter eller standardomkostninger.
Forvaltningsmyndigheden kan vælge at yde støtten som standardsatser for enhedsomkostninger, jf. artikel
67 (b) i forordning 1303/2013/EU, for de omkostninger, der er fastsat standardomkostninger for jf.
tabellerne nedenfor. I den udstrækning, der ydes støtte med standardsatser, benyttes de nedennævnte satser.
I forbindelse med hver ansøgningsrunde meldes det ud, hvilke af nedennævnte teknologier, der benyttes
standardsatser til.
Standardomkostninger
fastsættes på et niveau, som kompenserer 100 pct. af udgifterne til investeringen.
For udvalgte investeringer gælder særligt, at der er et maksimumbeløb, og at satserne kan blive
differentieret afhængigt af objektive kriterier, der angives i vejledningen.
Der fastsættes standardomkostninger for udgifter i forbindelse med forberedelse af et areal til afgræsning
samt etablering af særlige levesteder for bilag IV-arter.
Omkostningerne vedr. Forberedelse til afgræsning med faciliterende indsats fastsættes på de mest
almindelige investeringer, der erfaringsmæssigt ses i projekterne og som er nødvendige for at forberede et
areal til afgræsning, herunder udgifter til materiale og opsætning af hegn, elforsyning, vandforsyning og
fangfold.Omkostningerne vedr. Særlige levesteder for bilag IV-arter fastsættes på baggrund af de samlede
217
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0219.png
investeringer, der erfaringsmæssigt ses i projekterne. Standardomkostninger fastsættes afhængigt af
indsatsområder i ordningen og differentieres på baggrund af størrelse pr. m2 sø eller pr. meter dige. Dermed
indføres der ikke standardomkostninger for de individuelle tiltag, der ligger bag etableringen af indsatserne,
fx anlægsarbejde eller materiale mv.
8.2.2.3.4.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.2.3.4.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med implementering og kontrol af støttebetingelserne i
ordningen.
Af risici for fejl i implementeringen kan nævnes:
At projektet ikke er afsluttet inden for den i tilsagnet fastsatte frist
At udbetalingsanmodning inklusive bilag ikke er indsendt rettidig
At der ikke indhentes tilbud efter EU udbudsreglerne for gennemførelse af større anlægsprojekter
At det i forbindelse med kontrollen kan være svært at vurdere, om de tilbud, der er indhentet/ de
priser, der er angivet, afspejler den reelle pris på markedet.
8.2.2.3.4.9.2. Afbødende foranstaltninger
Udgifterne til forundersøgelser og anlægsinvesteringerne kan kontrolleres administrativt med en 100 pct.
bilagskontrol, mens gennemførsel af anlæg eller investeringer kontrolleres gennem en fysisk besigtigelse på
stedet. Derudover kontrolleres det administrativt, om der er tinglyst servitut på arealer med anlæg af
vådområder, naturlige vandstandsforhold og projekter på lavbundsjorder. Jordfordelingshandlerne kan
kontrolleres gennem en administrativ kontrol af 100 pct. af bilagene.
Følgende støttebetingelser kontrolleres administrativt:
Ansøger er en fysisk eller juridisk person
Projektarealernes beliggenhed
Følgende støttebetingelser kontrolleres fysisk:
Projektet er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet
Ansøger skal sikre, at der er adgang til projektområdet og det fysiske projektmateriale i forbindelse
med kontrol
Der skal ske tinglysning af servitut, hvis dette fremgår af tilsagnets forpligtelser
Følgende forpligtelser kontrolleres administrativt:
Projektet er afsluttet inden for den i tilsagnet fastsatte frist
Udbetalingsanmodning inklusive bilag er indsendt rettidigt
218
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0220.png
Følgende forpligtelser kontrolleres fysisk:
Alle tilsagnsrelaterede bilag skal holdes tilgængeligt i mindst 5 år og kontrolleres ved bilagskontrol
Er de i tilsagnet beskrevne investeringer gennemført og/eller er anlægget fysisk etableret i
overensstemmelse med tilsagnet
Betingelserne for tilsagnets opretholdelse overholdes
Overholdelse af udbudsregler er et vanskeligt område at kontrollere. Forvaltningsmyndigheden har siden
2011 for tilsvarende ordninger under landdistriktsprogrammet 2007-2013 opdateret relevante interne
arbejdsdokumenter og indført udvidet procedure for overholdelse af udbudsregler, herunder ny
sagsbehandlerinstruks, nyt ansøgningsmateriale, bekendtgørelse og vejledninger. Herudover er der i starten
af 2013 gennemført nye tiltag vedrørende intern opfølgning på kontrol af overholdelse af udbudsregler i
sagsbehandlingen og uddannelsesaktiviteter for sagsbehandlerne vedrørende udbud.
Fra 2016 indføres standardpriser for flere ordninger. Hvor der er fastsat standardsatser, vil proceduren for
verifikation af, om omkostningerne er rimelige som beskrevet i afsnittet ovenfor, ikke finde anvendelse.
For enkelte investeringer under tilskudsordningerne særlige levesteder for bilag IV-arter og forberedelse til
afgræsning med faciliterende indsats i Natura 2000-områder kan der yderligere ydes støtte til andre
investeringer, hvor proceduren for verifikation af om omkostninger er rimelige vil ske som beskrevet
indledningsvist i dette afsnit.
Indsatserne N- og P-vådområder og projekter på lavbundsjorder gennemføres i et samarbejde mellem
NaturErhvervstyrelsen, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) og kommunerne repræsenteret
ved Kommunernes Landsforening, hvilket vil reducere de nævnte risici.
For indsatsen for etablering af
N og P-vådområder og lavbundsprojekter
sender ansøger ansøgning til
NaturErhvervstyrelsen. SVANA forestår en faglig kontrol og en kontrol af overholdelse af krav om
omkostningseffektivitet. På den baggrund prioriterer og indstiller SVANA ansøgninger til afslag eller
tilsagn til NaturErhvervstyrelsen, som foretager en legalitetskontrol og træffer afgørelse om tilskud.
NaturErhvervstyrelsen varetager meddelelse af tilsagn, udbetaling af tilskud og kontrol af de enkelte
projekter. Det er således kommunen eller staten, der er projektejer og ansvarlig for gennemførelse af
projekterne, hvilket bør reducere fejl risici.
For at sikre rimelige priser på N og P Vådområder har SVANA udarbejdet en oversigt over rimelige priser
for forskellige aktiviteter, der indgår i de forskellige faser af etableringen af et vådområdeprojekt.
Oversigten findes tilgængelig på styrelsens hjemmeside og kan således tjene til vejledning af ansøgere. Her
opgives for hver aktivitet vejledende referenceværdier. SVANA benytter i sin sagsbehandling af
ansøgningerne dette sæt af "rimelige priser" til vurdering af et forsvarligt omkostningsniveau. Ansøger vil
være nødt til at angive begrundelser for værdier, der overskrider disse. Der kan være lokale forhold, som
berettiger dette. Disse vurderings-talsæt lægger sig op ad de høje estimater for rimelige priser, hvilket har
vist sig at være relevant i forhold til markedsudviklingen over årene.
Der kan nedsættes en kontaktgruppe fx bestående af repræsentanter fra Kommunernes Landsforening,
kommunerne, NaturErhvervstyrelsen og SVANA, der koordinerer den tværministerielle indsats.
219
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0221.png
8.2.2.3.4.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.2.3.4.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
For de ordninger, der anvender standardomkostninger, er tilskudssatserne fastsat på et niveau, som
kompenserer 100 pct. af udgifterne til investeringer.
Ernst & Young har etableret standardomkostninger for tilskudsordningerne Forberedelse til afgræsning med
faciliterende indsats i Natura 2000-områder og Særlige levesteder for bilag IV-arter.
Tilskud vil blive ydet til de omkostninger, i den udstrækning der udbydes støtte til de nævnte omkostninger i
8.2.1.3.1.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser.
De beregnede standardomkostninger er beregnet som
enhedsomkostninger.
Ernst & Young har dokumenteret de principper, der ligger til grund for beregningerne. Det er således sikret,
at der er en klar definition og afgrænsning af omkostningsobjekterne, at beregningsprincipperne er
dokumenterbare, og at der er anvendt et rimeligt og dokumenterbart datagrundlag for de anvendte priser i
beregningerne.
NaturErhvervstyrelsen har i samarbejde med Ernst & Young udviklet en generisk metode til etablering af
standardomkostninger. Denne er udviklet for at sikre konsistens i forhold de identificerede
omkostningsobjekter og indsamlingen af data, således at grundlaget for de beregnede standardomkostninger
fremstår velkonsolideret. Den generiske proces består af fem delelementer:
1.
2.
3.
4.
5.
Identifikation af tilskudshierarki
Indsamling af data
Analyse af data og evt. indhentning af markedsdata
Etablering af standardomkostninger
Verificering af standardomkostninger og udarbejdelse af endelig dokumentation
Datagrundlaget for at etablere standardomkostninger er udregnet på baggrund af historiske data fra
tilskudsordningerne, prisestimater fra andre styrelser og for så vidt muligt markedsdata. De historiske data
baserer sig på en gennemgang af samtlige sager inden for de respektive ordninger i en periode på minimum
de seneste 3 år. For alle ordninger har Ernst & Young udarbejdet den nødvendige dokumentation for
beregninger af standardomkostninger, hvor samtlige udgifter fra dataudtræk kan identificeres.
Til analysen af historiske data er der udarbejdet en Excel-model, hvor data kan indtastes og analyseres med
henblik på at beregne standardomkostninger og eventuelle intervaller for standardomkostningerne, ligesom
datas validitet kan vurderes. Samtlige data indeholder oplysninger om det unikke sagsnr., hvorfor det er
sikret, at der er et adækvat revisionsspor.
Eksempel på datasæt fremgår af
figuren
nedenfor.
Når der er indtastet data, udarbejdes der en analyse, der viser eventuelle lineære sammenhænge, en
deskriptiv analyse af data i form af fraktiler for enhedspris og enhed, spredning samt minimum, gennemsnit
og maksimum inden for et valgt konfidensinterval. I tillæg testes data ved anvendelse af gennemsnittet ud
fra, hvor stor en andel der får ”for lidt”, ”tilpas” og ”for meget” i tilskud relativt til faktiske omkostninger.
220
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0222.png
Ud fra eksempelvis en vurdering af grafen og fraktilerne for enhedspris og enhed besluttes det, om det er
relevant at rense datasættet for outliers, hvilket er observationer der afviger signifikant og dermed ligger
uden for et 95 % konfidensinterval. Når en observation identificeres som en outlier, analyseres det nærmere,
hvorfor dette er tilfældet, ved at gennemgå den pågældende ansøgning.
Brug af beregningsmodellen sikrer, at der er dokumentation for:
1. Definition og afgrænsning af omkostningsobjekterne, der giver anledning til at vurdere, om de
historiske data og markedsdata ud fra en gennemsnitsvurdering afspejler den anvendte
dokumentation.
2. Datagrundlagets kontrollerbarhed, herunder beregningsprincipper og antagelser, så det kan
dokumenteres og begrundes, hvilke observationer der er udeladt fra beregningerne.
3. Datagrundlagets rimelighed og retfærdighed, så datas robusthed og validitet som repræsentativt
udsnit kan dokumenteres analytisk.
Fremtidig tilpasning af standardomkostninger
For at sikre at de beregnede standardomkostningerne fortsat er valide og afspejler de reelle priser vil
NaturErhvervstyrelsen i 2016 og 2017 foretage en opdatering og tilpasning af omkostningerne.
Opdateringen vil ske med udgangspunkt i Danmarks Statistik og/eller Finansministeriets pris- og lønindeks,
der vurderes som de mest adækvate grundlag. De opdaterede priser og satser vil løbende blive verificeret af
IFRO. Endelig påtænker styrelsen at foretage en samlet evaluering af brugen af standardomkostninger i 2017
med henblik på at afdække, om der skal foretages helt nye beregninger, og om der er omkostninger, der skal
udgå eller tilføjes.
Verificering af standardomkostninger
Standardomkostningerne for M04d Ikke-produktive investeringer er verificeret af forsker Michael Friis
Petersen og lektor Jesper S. Schou, begge fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns
Universitet. Københavns Universitet er funktionelt uafhængigt af NaturErhvervstyrelsen.
M04d Eksempel på datasæt - standardomkostninger
8.2.2.3.4.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Definition af ikkeproduktive investeringer
221
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0223.png
Definition af kollektive investeringer
Definition af integrerede projekter
Definition og identifikation af støtteberettigede NATURA 2000-steder og andre støtteberettigede steder med
høj naturværdi
Beskrivelse af, hvor målrettet støtten til landbrug er i overensstemmelse med SWOT-analysen, udført i
forbindelse med prioriteten, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013
Liste over nye krav, der følger af EU-lovgivningen, som skal overholdes, for at der kan ydes støtte i henhold
til artikel 17, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1305/2013
Hvis det er relevant, minimumsstandarderne for energieffektivitet, jf. artikel 13, litra c), i delegerede
forordning (EU) nr. 807/2014
Hvis det er relevant, definitioner på begrænsningerne, jf. artikel 13, litra e), i delegerede forordning (EU) nr.
807/2014
8.2.2.4. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.2.4.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
8.2.2.4.2. Afbødende foranstaltninger
222
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0224.png
8.2.2.4.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
8.2.2.5. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
8.2.2.6. Oplysninger, der er specifikke for foranstaltningen
Definition af ikkeproduktive investeringer
Ikke-produktive investeringer er investeringer, som ikke har til formål at medføre, og som ikke medfører en
landbrugsmæssig, skovbrugsmæssig eller anden kommerciel gevinst. Investeringerne har til formål at levere
miljø-, klima-, natur-, dyrevelfærdsmæssige eller andre samfundsgevinster i forbindelse med landbrugs-,
skovbrugs- og fødevaresektoren, men skal ikke føre til forbedringer af det kommercielle afkast fra
produktionen. De ikke-produktive investeringer kan have afledte positive effekter, så som forbedring af
muligheder for friluftsoplevelser, naturoplevelser eller turisme. Disse effekter kan – omend det ikke er det
primære formål – medføre en kommerciel fordel for andre ikke-relaterede brancher. Denne indirekte effekt
tælles ikke med i vurderingen af, om den pågældende investering er ikke-produktiv.
Definition af kollektive investeringer
Ikke relevant, idet der ikke tilbydes støtte til kollektive investeringer under programmet.
Definition af integrerede projekter
Integrerede projekter er projekter, som samtidig forfølger flere af de mål, som forfølges i programmet. For
at skabe synergi, er det hensigten at udbyde nationale ansøgningsordninger, som udbyder støtte til samme
projekt i medfør af mere end én artikelhjemmel i landdistriktsforordningen. Projekter, som således modtager
støtte under mere end én artikelhjemmel, er integrerede projekter, idet de baseres på mere end én artikel og
dermed varetager mere end ét hensyn eller formål.
I bilag 2 ses en oversigt over sammenhængen mellem de nationale ansøgningsordninger og anvendelsen af
støttehjemlerne i landdistriktsforordningen. Med den integrerede tilgang er det forventningen, at de samme
støttemidler kan forfølge mere end ét mål i programmet. Med landdistriktsprogrammet integreres indsatsen
for forbedring af jordbrugserhvervets konkurrenceevne og erhvervets miljømæssige bæredygtighed. Mange
af de nationale ansøgningsordninger under programmet vil således have sekundære effekter/målsætninger
(for eksempel inden for miljø, klima, husdyrvelfærd eller natur), som er lige så vigtige, som den i
programmet angivne primære effekt/målsætning.
Definition og identifikation af støtteberettigede NATURA 2000-steder og andre støtteberettigede steder med
høj naturværdi
223
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0225.png
HNV-områder
NaturErhvervstyrelsen har med bistand fra Aarhus Universitet udviklet et nyt HNV GIS udpegningskort,
som bygger på tilgængelige og kvalitetssikrede data med udsagn om naturværdi. Fundamentet er EU´s
vejledning om HNV indikatorer (Anno 2009). Med HNV udpegningen defineres en række arealer med
ekstensiv landbrugsdrift, halvnaturarealer (seminatural areas), mosaikstrukturer og forekomst af særlige
arter.
Natura 2000-områdeudpegning
Det udpegede danske Natura 2000-areal på land udgør ca. 360.000 ha og udgør ca. 8,4 pct. af landets areal
(kilde Naturstyrelsen, kontekstindikator 34). I bilag 3 ses bevaringsstatus i 2013 for de arter og naturtyper,
som i Natura 2000-sammenhæng er relevante for Danmark, og som er oplistet i habitatdirektivets bilag.
Beskrivelse af, hvor målrettet støtten til landbrug er i overensstemmelse med SWOT-analysen, udført i
forbindelse med prioriteten, jf. artikel 5, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013
Omstrukturering af landbrugsbedrifter
Under sub-measure M04a udbydes der støtte til investeringer, som både skal fremme miljømæssig
bæredygtighed og omstrukturering af den pågældende landbrugsbedrift.
For en række af disse investeringer vil den primære prioritet være lettelse af omstruktureringen jf. artikel
5(2) i forordning (EU) 1305/2013. Investeringsstøtten til dette formål målrettes ikke efter type eller størrelse
af landbrug, da det bør være op til landmanden at fastlægge sin bedriftsstruktur ud fra ønsket om at optimere
sin indtjening under givne markedsforhold, men støtten målrettes til kvægsektoren og svinesektoren. De to
sektorer har oplevet en stor grad af omstrukturering i de seneste år jævnfør analysen i afsnit 4.1, forventes
fortsat at skulle undergå omstrukturering og modernisering for at sikre sin konkurrenceevne, og har behov
for lettelse af finansieringen heraf. For investeringsstøtten til omstrukturering i svinesektoren vil der blive
stillet supplerende krav til miljøeffekt af investeringen i form af et minimumspointsystem.
Støtten skal lette omlægning til nye faciliteter, teknologier og processer, som kan skabe fortsat
produktivitetsfremgang på bedrifterne under forøgede krav til bæredygtighed.
Liste over nye krav, der følger af EU-lovgivningen, som skal overholdes, for at der kan ydes støtte i henhold
til artikel 17, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1305/2013
Der forventes ikke udbetalt støtte til investeringer i henhold til denne hjemmel.
Hvis det er relevant, minimumsstandarderne for energieffektivitet, jf. artikel 13, litra c), i delegerede
forordning (EU) nr. 807/2014
Der henvises til section 6.2. for en vurdering af den nationale overholdelse af ex ante konditionalitet P5.1 -
minimumsstandarder for energieffektivitet for bygninger og P5.3 - den nationale handlingsplan for fornybar
224
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0226.png
energi.
Hvis det er relevant, definitioner på begrænsningerne, jf. artikel 13, litra e), i delegerede forordning (EU) nr.
807/2014
Investeringerne skal leve op til de bæredygtighedskriterier, der opstilles i artikel 13, litra e), i delegeret
forordning (EU) nr. 807/2014. Støtte til bioenergiprojekter må kun ydes til bioenergi, som opfylder
gældende bæredygtighedskriterier fastsat i EU-lovgivningen, herunder artikel 17, stk. 2-6, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF. Herudover gælder i henhold til nationale regler, at andelen af
energiafgrøder i den biomasse, som anvendes til biogas, maksimalt må udgøre 25 % målt som vægtinput i
årene 2015-2017 og 12 % målt som vægtinput i årene 2018-2020. Det følger heraf, at den andel, som korn
og andre stivelsesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder tegner sig for ved produktion af bioenergi,
ikke må overstige de samme lofter. Det maksimalt tilladte niveau fra år 2021 og fremefter vil afhænge af en
evaluering af anvendelsen af energiafgrøder i Danmark i 2018.
8.2.2.7. Andre vigtige bemærkninger, der er relevante for at forstå og gennemføre foranstaltningen
Vedr. M04d Ikke-produktionsfremmende investeringer
Jordfordeling og statsligt opkøb
Dette virkemiddel kan bruges i alle de nationale ordninger, der er omfattet af nærværende sub-measure,
herunder alle aktioner til fremme af implementeringen af EU's vandramme- og naturdirektiver.
Prisfastsættelse ved jordkøb -
Arealerne sælges frivilligt af lodsejerne. Der handles til markedsprisen i
lokalområdet. Prisen fastsættes ved forhandling mellem lodsejer og kyndige evaluatorer fra
NaturErhvervstyrelsen eller Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Ved Statens køb af jord vil det være
muligt, at sælger på markedsvilkår får en forkøbsret til arealet, når det videresælges efter etablering af
projektet. Arealerne vil blive solgt i udbud, og forkøbsretten indrømmes på de vilkår, som højstbydende
byder. Bygningerne og arealer, der ikke er relevante i forhold til selve projektet, vil blive solgt via ekstern
ejendomsmægler eller i udbud hurtigst muligt efter erhvervelsen. Der kan opstå et medfinansieret tab på
grund af ændrede konjunkturer, misforhold mellem bygningsomfang og arealtillæggende og lignende
forhold.
Forvaltningsmyndigheden forventer at yde støtte til køb af projektjord, hvor udgiften udgør mere end 10 pct.
af de samlede støtteberettigede udgifter til den pågældende operation. Køb af projektjord sker med henblik
på gensalg i følgende ekstraordinære og behørigt begrundede projekter vedrørende etablering af vådområder
og projekter på lavbundsjorder, jf. artikel 69, stk.3. litra b.
Alle projekter er frivillige projekter, der primært medvirker til gennemførelse af EU's habitat- og
vandrammedirektiver. Det er derfor nødvendigt for at nå de miljømæssige mål, at der kan ydes støtte til køb
af projektjord, der udgør mere end 10 pct. af de samlede støtteberettigede udgifter for alle projekter
vedrørende etablering af vådområder og projekter på lavbundsjorder. Opkøb af projektjord er nødvendigt for
at sikre projekternes gennemførsel og dermed opfyldelsen af habitat- og vandrammedirektiverne. Udgiften
til køb af jord vil dog være mindre end 100 pct. af de samlede støtteberettigede udgifter til det pågældende
225
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0227.png
projekt.
Prisfastsættelse ved jordsalg -
Markedsprisen, når staten sælger, vil ofte være væsentlig lavere end
udgangssituationen, når projektet er blevet implementeret. Dette skyldes stærkt reducerede
produktionsmuligheder efter gennemførelse af projektet. For at sikre, at gensalg af jord sker til
markedspriser, vil arealerne som hovedregel blive solgt i udbud. Arealerne vil blive solgt af staten med
påførte juridiske forpligtelser til at sikre den varige ændring i arealanvendelsen som natur. Salgspris
vurderes af særligt kyndige evaluatorer fra NaturErhvervstyrelsen eller Styrelsen for Vand- og
Naturforvaltning, der skeler til en evaluering af den aktuelle grundpris, som skattemyndighederne i
Danmark (SKAT) eller NaturErhvervstyrelsen på grundlag af markedets evalueringer og statistikker, har
fastsat. Proceduren for gensalg af arealer skal være åben for alle interesserede parter, tidligere ejer af arealet
kan få forkøbsret på vilkår, som fastsat af højstbydende. Der tinglyses servitut på arealer inden for
projektområdet.
Yderligere oplysninger specifikke for den pågældende foranstaltning
Forundersøgelser af et projekt er støtteberettigede, selv om den fysiske operation viser sig ikke at kunne
gennemføres.
Der vil nationalt blive fastsat kriterier for, om der efter realisering af det ikke-produktionsfremmende
investeringsprojekt kan søges arealstøtte under artikel 28 i forordning 1305/2013/EU – Fastholdelse af ikke-
produktionsfremmende investeringsprojekter.
Jordfordeling / Statsligt opkøb af jord forestås af to statslige institutioner, NaturErhvervstyrelsen (FIA) og
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning under Miljø- og Fødevareministeriet.
Det er fast praksis, at lodsejere samtidig med tilbud om deltagelse i jordfordeling og /eller statens køb får
tilbudt arealstøtte under Artikel 28 i forordning 1305/2013/EU – Fastholdelse af ikke-
produktionsfremmende investeringsprojekter.
Det er den konkrete forhandling med lodsejeren, der er afgørende for valget af virkemidlet, idet frivillighed
er grundstenen i etableringen af vådområder og udtagning/ekstensivering af lavbundsjorder.
Støttebetingelsen er, at der er indgået en bindende jordfordeling eller en bindende handelsaftale.
226
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0228.png
8.2.3. M05 — Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer
og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger (artikel 18)
8.2.3.1. Retsgrundlag
Artikel 18 i Landdistriktsforordningen (1305/2013/EU).
8.2.3.2. Generel beskrivelse af foranstaltningen, herunder dens interventionslogik og bidrag til
fokusområder og tværgående mål
Målsætningen med foranstaltningen er at sikre landbrugets fortsatte konkurrenceevne ved at indføre
genoprettende og forebyggende foranstaltninger i forbindelse med naturkatastrofer, såfremt de skulle
optræde.
Rationale for indsatsen
Med mange års mellemrum forekommer der i Danmark større skade på landbrugets produktionspotentiale
på grund af storm og/eller oversvømmelse ved højvande.
Støtte til aktiviteter for at reparere skade i landbruget som følge af en naturkatastrofe kan være vigtig for at
sikre et bæredygtigt landbrug i de vestlige dele af Jylland, som historisk set er mest udsatte for
oversvømmelse.
Der lægges samtidig vægt på, at landbrugets produktionspotentiale fremover skal blive mere robust, så
landbrugere i fremtiden vil være bedre i stand til at modstå oversvømmelse forårsaget af storme og høje
vindstyrker, og jorden kan regenerere sig selv gennem naturlige processer.
Ordningen vil kun finde anvendelse efter storme med betydeligt stormfald på landbrugsjord.
Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.
Fokusområde 2A: Forbedring af alle landbrugsøkonomiske resultater og lettelse af omstruktureringen og
moderniseringen af bedrifter, navnlig med henblik på at øge markedsdeltagelsen og – orienteringen samt
diversificeringen af landbruget.
Sekundært fokusområde 3B: Støtte til bedriftsrisikoforebyggelse og -styring
8.2.3.3. Omfang, støttens niveau, støtteberettigede støttemodtagere, og hvor det er relevant, metodologi for
beregningen af beløbet eller støttesatsen opdelt pr. delforanstaltning og/eller operationstype, hvor det er
nødvendigt. Specificering af støtteberettigede omkostninger, støttebetingelser, relevante støttebeløb og
støttesatser og principper for så vidt angår fastsættelsen af udvælgelseskriterier for hver operationstype
8.2.3.3.1. M05a Genopretning af landbrugets prod.potentiale efter skader og forebyggende foranstaltninger
(hvil. ordn.) (artikel 18)
Underforanstaltning:
227
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0229.png
5.1 - støtte til investeringer i forebyggende foranstaltninger, der sigter mod at reducere
konsekvenserne af mulige naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold og katastrofale hændelser
5.2 - støtte til investeringer i genoprettelse af landbrugsjord og produktionspotentiale efter skader
som følge af naturkatastrofer, ugunstige vejrforhold og katastrofale hændelser
8.2.3.3.1.1. Beskrivelse af typen af operationer
NaturErhvervstyrelsen kan som forvaltningsmyndighed beslutte at åbne ordningen for ansøgere i tilfælde af
en indtruffen naturkatastrofe. Der kan i givet fald gives tilskud til genetablering af landbrugets potentiale på
landbrugsjorden og indførelse af forebyggende aktioner for at forhindre sådanne skader i at opstå.
NaturErhvervstyrelsen foretager med faglig bistand fra relevante instanser, herunder Stormrådet,
Naturstyrelsen/Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Danmarks Meteorologiske Institut, en vurdering
af, om en naturkatastrofe har fundet sted, og om katastrofen har forvoldt ødelæggelse af mindst 30 % af
landbrugspotentialet på landbrugsbedrifter.
NaturErhvervstyrelsen udarbejder beskrivelse af naturkatastrofen, en udpegning af de landbrugsbedrifter og
arealer, hvor katastrofen kan have bevirket tilintetgørelse af mere end 30 % af landbrugerens gennemsnitlige
årlige produktion i den foregående treårsperiode.
NaturErhvervstyrelsen fastlægger en tidsfrist for anmeldelse af skaden, ansøgningsperiode for ansøgning om
støtte samt en bagatelgrænse for skadens værdi og et støtteloft for ansøgning.
Den skadelidte landmand anmelder først skaden til forsikringsselskab. Forsikringsselskabet behandler
sagen, hvis en almindelig forsikring dækker skaden. En taksator vurderer den enkelte skades omfang og
værdi. Hvis den almindelige forsikring ikke dækker, sender forsikringsselskabet anmeldelsen videre til
Stormrådet og/eller NaturErhvervstyrelsen.
NaturErhvervstyrelsen vurderer sagen og træffer afgørelse om støtten. NaturErhvervstyrelsen foretager
normal fysisk kontrol af de støttede investeringer
Type af aktioner eller indsatser
Støtte til genopretning af landbrugsjord og landbrugspotentiale efter en storm eller oversvømmelse og
indførelse af passende forebyggende foranstaltninger ydes med en fast støttesats for støtteberettigede
udgifter.Operationer i forbindelse med genopretning og forebyggelse kan ikke modtage støtte, hvis de fysisk
er afsluttet eller fuldt ud gennemført, før ansøgningen om støtte er forelagt for forvaltningsmyndigheden.
8.2.3.3.1.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Investeringsstøtte til støtteberettigede udgifter.
228
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0230.png
8.2.3.3.1.3. Forbindelser til anden lovgivning
Ingen.
8.2.3.3.1.4. Støttemodtagere
Landbrugere.
8.2.3.3.1.5. Støtteberettigede udgifter
Støtteberettigede udgifter kan være investeringer til:
Genopretning af landbrugsjord og jordkvalitet
Genetablering eller genskabelse af installationer til at modtage eller behandle vand så som faskiner,
dræn eller volde
Investering i nyt materiel (maskiner og udstyr) og bygninger
Kun de investeringer dækkes, som er støtteberettigede i medfør af artikel 45 i forordning (EU) 1305/13,
herunder generalomkostninger i forbindelse med de nævnte investeringer. Der kan herunder ydes støtte til
leje af maskiner med henblik på genopretning af landbrugsjorden og jordkvalitet. Udgifter til investering i
brugt materiel støttes ikke.
Generelt skal alle projekter have den fornødne godkendelse fra miljømyndighederne for at sikre, at alle
relevante miljøkrav og al relevant lovgivning er overholdt. Især ved genetablering eller genskabelse af
installationer til at modtage eller behandle vand skal bestemmelserne i EU’s vandrammedirektiv overholdes.
8.2.3.3.1.6. Støttebetingelser
Støttemodtagere er landbrugere og kan være ejere eller forpagtere af landbrugsjord, som er beskadiget på
grund af oversvømmelse, storm eller andre naturkatastrofer.
8.2.3.3.1.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Tilskud til genetablering af landbrugets potentiale som følge af naturkatastrofer iværksættes kun efter
katastrofale naturbetingede hændelser og kun efter fornøden dokumentation af hændelsen. Tilskud ydes kun
til dokumenteret skadelidte landbrugsbedrifter.
Prioriteringskriterierne fastsættes ud fra et princip om, at alle skadelidte bedrifter indenfor det udpegede
229
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0231.png
område kan modtage et vist basisbeløb til investeringer med henblik på genetablering af deres landbrugs
potentiale.
Yderligere investeringer med henblik på forebyggende foranstaltninger vil blive prioriteret efter er kriterier
for størst forbyggende effekt. Kriterierne kan fokusere på temaer som forbedret vandaflednings- eller
opbevaringskapacitet, jordens robusthed overfor nedbør og erosion. En pointscore af projekterne fastlægges
på grundlag af den nyeste viden om innovative teknikker for forebyggelse i landbruget. Forud for hver
ansøgningsrunde vil der blive udmeldt en krævet minimumspointscore per ansøgning. Efter hver
ansøgningsrunde udregnes antallet af point, og ansøgninger med den højeste score, prioriteres højest.
8.2.3.3.1.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
For genetablering af landbrugets potentiale efter skader som følge af naturkatastrofer ydes der 100 pct. i
støtte for støtteberettigede udgifter. For udgifter til indførelse af passende forebyggende foranstaltninger
ydes der 80 pct. i støtte.
8.2.3.3.1.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.3.3.1.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
8.2.3.3.1.9.2. Afbødende foranstaltninger
8.2.3.3.1.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
8.2.3.3.1.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
8.2.3.3.1.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
8.2.3.4. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.3.4.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen.
230
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0232.png
8.2.3.4.2. Afbødende foranstaltninger
NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol, afsyning og fysisk kontrol.
Udbetalinger af erstatning fra privat forsikring eller Stormrådet modregnes i LDP-støtten. Afklaring heraf
sker automatisk, idet skadelidte skal anmelde skaden til forsikringsselskab, som sender sagen videre til
NaturErhvervstyrelsen.
8.2.3.4.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.3.5. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Ikke relevant.
8.2.3.6. Oplysninger, der er specifikke for foranstaltningen
8.2.3.7. Andre vigtige bemærkninger, der er relevante for at forstå og gennemføre foranstaltningen
Fællesskabets bidrag beregnes på grundlag af offentlige udgifter. Der afsættes kun meget få midler a priori
til ordningen. Ordningen finder ikke anvendelse, før der optræder en alvorlig storm, og
forvaltningsmyndigheden beslutter at åbne ordningen op for ansøgere.
231
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0233.png
8.2.4. M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20)
8.2.4.1. Retsgrundlag
Artikel 20 i Landdistriktsforordningen (1305/2013/EU).
Artikel 52(b)(i) og 56 i Rådets forordning 1698/2005/EF.
8.2.4.2. Generel beskrivelse af foranstaltningen, herunder dens interventionslogik og bidrag til
fokusområder og tværgående mål
Vedr. M07a Investeringer i fælles faciliteter til produktion af biogas (indsatsen omfatter alene
udestående støttebetalinger på tilsagn afgivet i perioden 2010-2013 under landdistriktsprogram 2007-
2013)
Foranstaltningens målsætninger
Formålet med foranstaltningen er at støtte etableringen af fælles ikke-landbrugsmæssige faciliteter til
biogasproduktion med henblik på at skabe lokale arbejdspladser og livskvalitet i landdistrikterne gennem
tilvejebringelse af en lokal energiforsyning fra vedvarende energikilder og forbedring af miljøforhold.
Bidrag til fokusområde
5C: Lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald og restprodukter og af andre
nonfoodråmaterialer med henblik på bioøkonomi
Vedr. M07b Investeringer i friluftsfaciliteter og naturarv (indsatsen omfatter alene udestående
støttebetalinger på tilsagn afgivet i perioden 2010-2013 under landdistriktsprogram 2007-2013)
Foranstaltningens målsætninger
Målsætningen er at forbedre offentlighedens adgang til naturarven og områder med høj naturværdi og øge
offentlighedens bevidsthed om værdien af kulturarven, behovet for at vedligeholde og bevare den og de
fordele, der kan udledes af den ved at fremme planlægning af projekter, der kan danne grundlag for
implementering af natur- og miljøprojekter i større, sammenhængende geografiske områder.
Foranstaltningen kan indirekte bidrage til at overholde målene i de national handlingsplaner for beskyttelse
af områder udpeget efter Natura 2000-direktiverne. Projekterne under foranstaltningen har dog et andet og
mindre omfang og er ikke direkte målrettede mod gennemførelsen af disse planer.
Bidrag til fokusområde
4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversitet (bl.a. i Natura 2000-områder, i områder med
naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger) landbrug af høj naturværdi og af de europæiske
landskaber
232
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0234.png
Vedr. M07c Natura 2000-planlægningsprojekter
Foranstaltningens målsætninger
Formålet er at yde støtte til dataindsamling og -bearbejdning samt forvaltningsplaner for relevante
delområder inden for Natura 2000-udpegningen. Natura 2000-planerne udarbejdes af staten og opfølgende
lokale Natura 2000-handleplaner af stat og kommune afhængig af ejerforholdet inden for Natura 2000-
områderne. Natura 2000-planerne er bindende, og øvrige større planer (statslige såvel som kommunale)
konsekvensvurderes i forhold til at kunne afvise evt. skade på Natura 2000-områderne.
Bidrag til fokusområde
Formålet er at yde støtte til Dataindsamling og -bearbejdning samt forvaltningsplaner for delområder inden
for Natura 2000-udpegningen. Udbygning af datagrundlaget og planlægningen for og effektvurdering af
forskellige indsatser vil give et bedre grundlag for prioritering af arealindsatsen for at kunne opnå gunstig
bevaringsstatus for arter og naturtyper omfattet af EU’s naturdirektiver, og med henblik på at kunne vurdere
effekten af allerede gennemført indsats med henblik på kommende Natura 2000-planlægning.
Bidrag til fokusområde
Fokusområde 4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversiteten (bl.a. i Natura 2000-
områder, i områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger), landbrug af høj
naturværdi og af de europæiske landskaber.
8.2.4.3. Omfang, støttens niveau, støtteberettigede støttemodtagere, og hvor det er relevant, metodologi for
beregningen af beløbet eller støttesatsen opdelt pr. delforanstaltning og/eller operationstype, hvor det er
nødvendigt. Specificering af støtteberettigede omkostninger, støttebetingelser, relevante støttebeløb og
støttesatser og principper for så vidt angår fastsættelsen af udvælgelseskriterier for hver operationstype
8.2.4.3.1. M07a Investeringer i fælles faciliteter til produktion af biogas (vedr. alene tilsagn fra
programperioden 2007-2013)
Underforanstaltning:
7.2 — støtte til investeringer i jobskabelse, forbedring og udbygning af alle former for mindre
infrastrukturer, herunder investeringer i vedvarende energi og energibesparelse
8.2.4.3.1.1. Beskrivelse af typen af operationer
Indsatsen omfatter alene udestående støttebetalinger på tilsagn afgivet i perioden 2010-2013 under
landdistriktsprogram 2007-2013.
Rationale for indsatsen:
I regeringens strategi for Grøn Vækst (2010-2015) er det planen, at op til 50 pct. af husdyrgødning inkl.
gylle bør udnyttes til energiformål i 2020, hvilket vil styrke den lokale energiforsyning fra vedvarende
233
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0235.png
energikilder og reducere brugen af fossile brændstoffer. Dette er i overensstemmelse med den danske
målsætning om, at 30 pct. af energien skal være fra vedvarende kilder i 2020, som anført i direktiv
2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.
Desuden vil fælles faciliteter til biogasproduktion fungere som en effektiv platform for en miljømæssigt
forsvarlig udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødning og gylle, bidrage til at forbedre vandkvaliteten og
nedbringe udledningen af metan samt lugtgener. Endelig vil produktion af biogas sikre landsbyer og byer en
stabil selvforsyning af vedvarende energi, herunder opvarmning baseret på lokalt tilgængelig gødning og
gylle.
Investeringer i fælles faciliteter til produktion af biogas er ikke alene en central faktor for yderligere
optimering af produktionsprocesser og dermed for den primære sektorens konkurrenceevne, men også for at
landbruget kan leve op til samfundets målsætninger for natur, miljø, klima og dyrevelfærd. Denne type
operation vil dermed bidrage til alle de tre tværgående mål, innovation, klima og miljø.
8.2.4.3.1.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.1.3. Forbindelser til anden lovgivning
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.1.4. Støttemodtagere
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.1.5. Støtteberettigede udgifter
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.1.6. Støttebetingelser
Udfyldes ikke.
234
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0236.png
8.2.4.3.1.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.1.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.1.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.4.3.1.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.1.9.2. Afbødende foranstaltninger
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.1.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.1.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.1.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Definitionen af mindre infrastrukturer, herunder mindre turistinfrastruktur som omhandlet i artikel 20, stk.
1, litra e), i forordning (EU) nr. 1305/2013
Udfyldes ikke.
Hvis det er relevant, særlig undtagelse, som gør det muligt at støtte større infrastruktur gennem investeringer
i bredbånd og vedvarende energi
Udfyldes ikke.
235
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0237.png
Oplysninger om anvendelsen af afviklingsperioden, jf. artikel 2, stk. 3, i Kommissionens delegerede
forordning nr. 807/2014
Udfyldes ikke.
Minimumsstandarderne for energieffektivitet, jf. artikel 13, litra c), i delegerede forordning (EU) nr.
807/2014
Udfyldes ikke.
Definition af tærsklerne, jf. artikel 13, litra e), i [DA RD – C(2014)1460]
Udfyldes ikke.
236
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0238.png
8.2.4.3.2. M07b Investeringer i friluftsfaciliteter og naturarv (vedr. alene tilsagn fra programperioden 2007-
2013)
Underforanstaltning:
7.4 — støtte til investeringer i etablering, forbedring eller udvidelse af lokale grundlæggende
tjenesteydelser til befolkningen i landdistrikterne, herunder fritid og kultur, og den dertil knyttede
infrastruktur
7.6 — støtte til undersøgelser/investeringer, der er forbundet med bevarelse, genoprettelse og
opgradering af kultur- og naturarven i landsbyer, landskaber og steder med høj naturværdi, herunder
relaterede socioøkonomiske aspekter, samt miljøbevidsthedstiltag
8.2.4.3.2.1. Beskrivelse af typen af operationer
Indsatsen omfatter alene udestående støttebetalinger på tilsagn afgivet i perioden 2010-2013 under
landdistriktsprogram 2007-2013.
Rationale for intervention:
Rationalet bag indsatsen er at forbedre landdistrikternes naturlige kulturarv gennem planlægning og
implementering af projekter, der kan bidrage til at beskytte eller genetablere unikke kultur- eller
landskabselementer og udvikle rekreative værdier i landområder.
8.2.4.3.2.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.2.3. Forbindelser til anden lovgivning
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.2.4. Støttemodtagere
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.2.5. Støtteberettigede udgifter
Udfyldes ikke.
237
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0239.png
8.2.4.3.2.6. Støttebetingelser
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.2.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.2.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.2.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.4.3.2.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.2.9.2. Afbødende foranstaltninger
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.2.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.2.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Udfyldes ikke.
8.2.4.3.2.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Definitionen af mindre infrastrukturer, herunder mindre turistinfrastruktur som omhandlet i artikel 20, stk.
1, litra e), i forordning (EU) nr. 1305/2013
Udfyldes ikke.
238
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0240.png
Hvis det er relevant, særlig undtagelse, som gør det muligt at støtte større infrastruktur gennem investeringer
i bredbånd og vedvarende energi
Udfyldes ikke.
Oplysninger om anvendelsen af afviklingsperioden, jf. artikel 2, stk. 3, i Kommissionens delegerede
forordning nr. 807/2014
Udfyldes ikke.
Minimumsstandarderne for energieffektivitet, jf. artikel 13, litra c), i delegerede forordning (EU) nr.
807/2014
Udfyldes ikke.
Definition af tærsklerne, jf. artikel 13, litra e), i [DA RD – C(2014)1460]
Udfyldes ikke.
239
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0241.png
8.2.4.3.3. M07c Natura 2000-planlægningsprojekter
Underforanstaltning:
7.1 — støtte til udarbejdelse og ajourføring af planer for udviklingen af kommuner og landsbyer i
landdistrikterne og deres grundlæggende serviceydelser og af beskyttelses- og forvaltningsplaner for
Natura 2000-områder og andre områder af høj naturværdi
8.2.4.3.3.1. Beskrivelse af typen af operationer
Der ydes støtte til statslig indsamling og sammenfatning af arealdata:
Vedrørende arters levesteder
Effekter af gennemført forvaltningsindsats
Opdatering af Natura 2000-skovplaner
Desuden ydes støtte til kommunale arealforvaltningsplaner for delområder inden for Natura 2000-
udpegningen.
8.2.4.3.3.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Støtte til projekter om udbygning og forbedring af Natura 2000-planlægningen og dens gennemførsel samt
til vurdering af effekten af forskellige typer af forvaltningstiltag (og tilskudsordninger).
8.2.4.3.3.3. Forbindelser til anden lovgivning
EU’s naturdirektiver, naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven og skovloven.
8.2.4.3.3.4. Støttemodtagere
Tilskud til dataindsamling og -sammenfatning kan søges af Styrelsen for Vand- og
Naturforvaltning/Naturstyrelsen og tilskud til forvaltningsplaner kan søges af kommuner.
8.2.4.3.3.5. Støtteberettigede udgifter
Der kan ydes tilskud til indhentning og indsamling af statslige data, udarbejdelse af kommunale
forvaltningsplaner for delområder og opdatering af Natura 2000-skovplaner i form af tilskud til løn- kørsels-
og laboratorieudgifter og i begrænset omfang udgifter til dialog med lodsejere og andre interessenter.
240
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0242.png
8.2.4.3.3.6. Støttebetingelser
Aktiviteten skal foregå inden for et udpeget Natura 2000-område og have til formål at understøtte
efterlevelsen af EU’s naturdirektiver.
8.2.4.3.3.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Der fastsættes nationale kriterier for udvælgelse og prioritering mellem ansøgninger om tilskud til
kommunale forvaltningsplaner. Det vil fx være kriterier som tilstedeværelse af en eller flere særligt
truede/sårbare naturtyper og eller arter, samspil mellem særlige naturhensyn og muligheder for arealtilskud,
eller størrelsen af det areal som forvaltningsplanen dækker.
Revisionen af skovplanlægningen og den dertilhørende dataindsamling er omfattet af et overordnet projekt.
Dataindsamlingen og planlægningsarbejdet udføres afhængigt af hinanden og forskudt i tidsfaser. Der vil
blive prioriteret efter den tidsmæssige rækkefølge af delopgaverne. De enkelte Natura 2000-områder som
der dataindsamles på og planlægges for vurderes i planlægningsperspektiv ligeligt.
Der kan alene ske finansiering af planlægning inden for udpegede Natura 2000-områder.
8.2.4.3.3.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
100 % af de støtteberettigede udgifter.
8.2.4.3.3.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.4.3.3.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med implementering og kontrol af støttebetingelserne i
ordningen.
Af risiko for fejl i implementeringen kan nævnes:
At det ved afgivelse af tilsagn kan være svært at vurdere forholdet mellem ansøgning om
udarbejdelse af en forvaltningsplan og evt. efterfølgende ansøgning om tilskud fra involverede
lodsejere
At udbetalingsanmodning inklusive bilag ikke er indsendt rettidigt
At det i forbindelse med kontrollen kan være svært at vurdere, om de priser der er angivet, afspejler
den reelle pris på markedet.
8.2.4.3.3.9.2. Afbødende foranstaltninger
Indsatserne gennemføres af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning/Naturstyrelsen eller kommuner, hvilket
vil mindske de nævnte risici.
241
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0243.png
Alle udgifter kontrolleres 100 % administrativt med bilagskontrol.
8.2.4.3.3.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.4.3.3.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Ikke relevant.
8.2.4.3.3.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Definitionen af mindre infrastrukturer, herunder mindre turistinfrastruktur som omhandlet i artikel 20, stk.
1, litra e), i forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant.
Hvis det er relevant, særlig undtagelse, som gør det muligt at støtte større infrastruktur gennem investeringer
i bredbånd og vedvarende energi
Ikke relevant.
Oplysninger om anvendelsen af afviklingsperioden, jf. artikel 2, stk. 3, i Kommissionens delegerede
forordning nr. 807/2014
Ikke relevant.
Minimumsstandarderne for energieffektivitet, jf. artikel 13, litra c), i delegerede forordning (EU) nr.
807/2014
Ikke relevant.
Definition af tærsklerne, jf. artikel 13, litra e), i [DA RD – C(2014)1460]
Ikke relevant.
242
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0244.png
8.2.4.4. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.4.4.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
8.2.4.4.2. Afbødende foranstaltninger
8.2.4.4.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
8.2.4.5. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
8.2.4.6. Oplysninger, der er specifikke for foranstaltningen
Definitionen af mindre infrastrukturer, herunder mindre turistinfrastruktur som omhandlet i artikel 20, stk.
1, litra e), i forordning (EU) nr. 1305/2013
Hvis det er relevant, særlig undtagelse, som gør det muligt at støtte større infrastruktur gennem investeringer
i bredbånd og vedvarende energi
Oplysninger om anvendelsen af afviklingsperioden, jf. artikel 2, stk. 3, i Kommissionens delegerede
forordning nr. 807/2014
Minimumsstandarderne for energieffektivitet, jf. artikel 13, litra c), i delegerede forordning (EU) nr.
807/2014
Definition af tærsklerne, jf. artikel 13, litra e), i [DA RD – C(2014)1460]
243
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0245.png
8.2.4.7. Andre vigtige bemærkninger, der er relevante for at forstå og gennemføre foranstaltningen
Udfyldes ikke.
244
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0246.png
8.2.5. M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-
26)
8.2.5.1. Retsgrundlag
Landdistriktsforordningen (1305/2013/EU) - artikel 21, 22, 24 og 25
8.2.5.2. Generel beskrivelse af foranstaltningen, herunder dens interventionslogik og bidrag til
fokusområder og tværgående mål
Generelt vedr. M08
Skov defineres generelt som beskrevet i art. 2, stk. 1, litra r, i forordning nr. 1305/2013. Dog vil der for
konkret kortlagte lysåbne og skovbevoksede habitatnaturtyper i skov blive anvendt alternativ definition.
Denne undtagelse skyldes, at disse arealer er specifikt udpeget på baggrund af forarbejderne til
habitatdirektivets annex 1 i form af Corine.
Foranstaltningerne til skov er rettet til ejeren af skoven, fordi tiltagene ofte er vidtgående og af varig
karakter for arealernes anvendelse. Ejerne af ejendomme behandles ens uanset ejendomsstørrelse.
Alle tilskudsordninger udbydes offentligt med en specificeret vejledning. Af vejledningen vil der fremgå
rationalet for indsatsen, kriterier for støtteberettigelse, forudsætninger, satser, kriterier for prioritering samt
ansøgningsfrist. På denne baggrund ansøges tilskudsordningen. De indkomne ansøgninger kontrolleres
administrativt og der bliver gennemført en prioritering. De valgte ansøgninger meddeles tilsagn og der
oplyses om tidsfrist for udnyttelse af tilsagnet.
Der kan fastsættes et minimumsbeløb for de enkelte operationer
M08 sub-maesures a, b, c, d, f, bidrager til fokusområde nr.:
Primære:
Fokusområde 4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversitet (bl.a. i Natura 2000-
områder, i områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger), landbrug af høj
naturværdi og af de europæiske landskaber.
Fokusområde 4B: Bedre vandforvaltning, herunder forvaltning af gødningsstoffer og pesticider
Sekundære:
Fokusområde 4C: Forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning af jordbunden
Fokusområde 5C: Lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald,
restprodukter og andre nonfood råmaterialer med henblik på bioøkonomien
Fokusområde 5E: Fremme af kulstofopbevaring og -binding inden for landbrug og skovbrug
245
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0247.png
Vedr. M08a Etablering af skov (artikel 22)
Formålet med foranstaltningen er at beskytte miljøet ved at etablere nye skovområder.
Hovedformålet med foranstaltningen er, at:
Modvirke klimaforandringer gennem optag af CO2
Bidrage til produktion af vedvarende energi i form af træ som en bæredygtig energikilde.
Reducere tab af N og P til vandmiljøet
Bidrage til akkumulering af CO2
Bidrage til øget optagelse og tilbageholdelse af vand i forbindelse med kraftige regnskyl, som kan
medføre midlertidige oversvømmelser.
Bidrage til beskyttelse af drikkevand/grundvand
Rationalet for indsatsen
Bidrager til gennemførsel af EU's skovprogram og opfyldelses af EU's biodiversitetsstrategi, samt til
opfyldelse af nationale målsætninger om at forøge skovarealet:
Danmarks Nationale Skovprogram fra 2002 har en målsætning om, at arealer med skovlandskaber
om 80-100 år skal udgøre 20-25 pct. af det åbne land.
Hensyn til vandmiljøet og implementering af vandrammedirektivet.
Målsætning om etablering af skov på landbrugsarealer.
Vedr. M08b Genopretning af skader (artikel 24)
Formålet med foranstaltningen er at genoprette skader på skove efter storm.
Hovedformålet med foranstaltningen er,
klimatilpasning
etablering af nye og mere robuste skove, som i større udstrækning vil kunne modstå høje vindstyrker
og regenerere sig selv efter skader gennem naturlige processer
Rationale for indsatsen
Bidrager til at genopretning af skader på skove efter storm sker under hensyntagen til klimatilpasning, så
de nye skove blive mere robuste, så de i større udstrækning vil kunne modstå høje vindstyrker og
regenerere sig selv efter skader gennem naturlige processer.
Vedr. M08c-d-f Artikel 25 ordninger
Formålet med foranstaltningen er at understøtte skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige
værdi ved at bidrage til etablering og drift af en mere robust, stabil og økologisk beriget skov samt sikre
offentligheden bedre adgang til og mulighed for at opleve skoven.
246
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0248.png
Hovedformålet med foranstaltningen er, at støtte investeringer, der ikke er økonomisk attraktive på kort sigt,
men:
Som understøtter målsætningen om og driften af et miljøvenligt skovbrug,
Øger bevidstheden om værdien af et miljøvenligt skovbrug,
Fører til skov der bedre vil kunne modstå presset fra de klimatiske ændringer, der antages at komme
i fremtiden
Rationale for foranstaltningen
Bidrager til gennemførsel af EU's skovprogram og opfyldelses af EU's biodiversitetsstrategi, samt til
opfyldelse af nationale målsætninger om at medvirker til at sikre udviklingen af skovbruget i retning af
bæredygtig skovdrift, der varetager tre typer hensyn: de økonomiske, de økologiske og de sociale.
Målsætninger for:
De økonomiske hensyn; at støtte investeringer, der ikke er økonomisk attraktive på kort sigt
De økologiske hensyn; at der skal ske en omstilling til en mere bæredygtig, lokalitetstilpasset
skovdrift,
Og at skovenes naturværdier skal bevares, bl.a. ved, at 10 pct. af det samlede skovareal inden 2040
har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.
De sociale hensyn: ved at forbedre værdien af skoven for offentligheden.
Særligt for M08f:
Det prioriteres at beskytte skovnaturtyper, der er opført på habitatdirektivets bilag 1, i Natura 2000-
områderne. Der er gennemført en kortlægning af disse skovnaturtyper. Endvidere prioriteres det at beskytte
øvrige naturmæssigt værdifulde skovarealer, herunder især dem, der er omfattet af skovlovens § 25.
Endelig kan ordningen bidrage til sikring af levesteder over hele landet for udvalgte dyrearter jf.
habitatdirektivets art 12.
8.2.5.3. Omfang, støttens niveau, støtteberettigede støttemodtagere, og hvor det er relevant, metodologi for
beregningen af beløbet eller støttesatsen opdelt pr. delforanstaltning og/eller operationstype, hvor det er
nødvendigt. Specificering af støtteberettigede omkostninger, støttebetingelser, relevante støttebeløb og
støttesatser og principper for så vidt angår fastsættelsen af udvælgelseskriterier for hver operationstype
8.2.5.3.1. M08a Etablering af skov (artikel 22)
Underforanstaltning:
8.1 — støtte til etableringsomkostninger ved skovrejsning/etablering af skovområder
8.2.5.3.1.1. Beskrivelse af typen af operationer
Tilskud til privat og kommunal skovrejsning på landbrugsjord og på arealer, der tidligere har været anvendt
til råstofindvinding af sand, grus o.l. (ikke tørvegravning).
Der ydes tilskud til følgende aktiviteter:
247
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0249.png
A. Anlæg: Investeringsstøtte til etablering af løvskove, med hovedformål at implementere EU`s
Vandrammedirektiv på landbrugsjord, der er udpeget som skovrejsningsområde og hvor skovrejsning er
mulig. Skoven kan anlægges ved plantning, eller ved såning . Naturlig tilgroning kan indgå i begrænset
omfang, men udløser ikke støtte. I etableringsomkostningerne er indeholdt tilskud til anlæg af skov uden
brug af pesticider og med skånsom jordbearbejdning. I etableringsomkostningerne er indeholdt tilskud til
kort og arealfastsættelse. Støtte udbetales på grundlag af standardomkostninger pr. hektar.
B. Anlæg: Investeringsstøtte til etablering af skov, der har andet hovedformål end implementering af EU`s
vandrammedirektiv på landbrugsjord. Støtten kan ydes i skovrejsningsområder og i områder, hvor
skovrejsning er mulig. Skoven kan anlægges ved plantning, eller ved såning. Naturlig tilgroning kan indgå i
begrænset omfang, men udløser ikke støtte. I etableringsomkostningerne er indeholdt tilskud til anlæg af
skov uden brug af pesticider og med skånsom jordbearbejdning. I etableringsomkostningerne er indeholdt
tilskud til kort og arealfastsættelse. Støtte udbetales på grundlag af standardomkostninger pr. hektar.
C. Hegn: Opsætning og nedtagning af hegn om kulturerne til værn mod vildt.
Der udbetales ingen kompensation for tabt indkomst i henhold til denne foranstaltning. Hvis det er muligt,
kan ansøgere udnytte betalingsrettigheder for området i tilsagnets forpligtigelsesperiode i overensstemmelse
med grundbetalingsordningen i henhold til forordning 1307/2013 art. 32 (2)(b)(i) og (ii).
8.2.5.3.1.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Støtte til skovens anlæg (A) og (B) er en investeringsstøtte, der udbetales efter anlæg af skoven.
Støtte til hegn (C) udbetales som investeringsstøtte sammen med anlægstilskuddet.
8.2.5.3.1.3. Forbindelser til anden lovgivning
Dansk retsgrundlag:
Danmarks Nationale skovprogram 2002
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/skovbrug/lovgivning/nationalt-skovprogram/nationalt-
skovprogram-2002
Skovloven, LBK nr 678 af 14/06/2013
Bekendtgørelse nr. 423 af 8.maj 2012 om tilskud til privat skovrejsning
Vejledning om tilskud til privat skovrejsning
Bekendtgørelse nr. 1027 af 2. november 2012 om tilskud til offentlig skovrejsning, for så vidt angår
kommunale skove
Vejledning om tilskud til offentlig skovrejsning for så vidt angår kommunale skove
248
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0250.png
8.2.5.3.1.4. Støttemodtagere
Kommuner og private, der ejer landbrugsjord.
8.2.5.3.1.5. Støtteberettigede udgifter
Investeringsstøtten omfatter jordbearbejdning, planter, plantning, nødvendig renholdelse, de ekstraudgifter,
der opstår, når ansøger anlægger skoven uden brug af pesticider og undlader dyb jordbearbejdning
opsætning og nedtagning af hegn og levering af kort med gps koordinater efter plantning.
Der ydes ikke tilskud til arter der optræder på den nationale myndigheds liste over invasive plantearter.
8.2.5.3.1.6. Støttebetingelser
De væsentligste kriterier for støtteberettigelse (Eligibility criteria):
Arealet skal være i landbrugsmæssig drift uden skovbevoksning.
Skoven skal som hovedregel være større end 5. ha. I særlige tilfælde kan der dispenseres til skove på
mindst 2 ha. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vil med Skovrådets tilslutning kunne beslutte,
at den generelle mindstestørrelse sættes til 2 ha.
Projektet skal være i overensstemmelse med den offentlige planlægning for det pågældende areal.
Forpligtelser (Commitments):
Der stilles krav til den nye skov med hensyn til størrelse, træarter, skovbryn og planteantal.
Skovbryn skal etableres som del af den nye skov langs dens kanter. De skal bestå af hjemmehørende
løvtræer og buske, og de skal have en bredde på 20 m mod vest og syd og 10 m mod nord og øst.
Plantetallet i skovbryn skal følge projektets plantetal for løvtræ.
Skoven skal være velarronderet og udgøre en passende enhed. Monokultur er ikke tilladt. Der skal
være minimum 10 % indblanding af en anden træart end hovedtræarten i alle bevoksningstyper. Hvis
der plantes nåletræsbevoksninger skal træartsblanding enten bestå af minimum 10 % løvtræer eller
bestå af 3 forskellige arter hver med minimum 10 % udbredelse.
Der skal mindst plantes følgende antal levende planter inden støtten kan udbetales. Ved såning kan
støtten udbetales, når planterne er sprunget ud i deres 2. vækstsæson.:
Løvtræer:
Nåletræer:
Såning:
4.000 stk./ha
2.800 stk./ha
2.000 stk./ha
Der skal overholdes minimumsafstande til skel mod have/beboelse.
249
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0251.png
Andre forpligtelser (other obligations):
I tilsagnet bliver der givet frist til at etablere og færdiggøre projektet.
Det tilplantede areal bliver pålagt fredskovspligt.
8.2.5.3.1.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Ansøgninger indsendes i 1 eller 2 årlige ansøgningsrunder.
Projekterne tildeles point i forhold til om der i projekterne er taget hensyn til en række objektive kvalitative
kriterier, der er nærmere fastsat i vejledningen inden hver ansøgningsrunde: f.eks. områdeudpegning af
hensyn til skovrejsning, størrelse, vandoplande med definerede indsatsbehov og lav
retention, drikkevandsbeskyttelse samt stor andel hjemmehørende arter, hensyn til friluftsinteresser og
klimatilpasning i henhold til de kommunale planer for klimatilpasning. Projekterne prioriteres efter antal
point, således at der tildeles tilsagn til de projekter, der opfylder flest mulige kvalitative kriterier. I
vejledningen angives ligeledes inden hver ansøgningsrunde, hvor mange point der minimalt skal opnås for
at modtage støtte.
I øvrigt er de kvaliteter der ønskes prioriteret indbygget i satsmodellen således at ansøger allerede i
ansøgningen har valgt prioriterede aktiviteter.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vil efter indstilling fra Skovrådet kunne beslutte, at
ansøgningsprocessen forsøgsvis tilrettelægges som en licitationsmodel, hvor ansøgerne indsender tilbud på
skovrejsning i konkurrence med hinanden. Tilbudsvurderingen vil ske efter kriterier om økonomisk
fordelagtighed samt kriterier svarende til ovennævnte kvalitative kriterier. Hvis dette sker, vil Styrelsen for
Vand- og Naturforvaltning drage omsorg for, at de indgåede kontrakter i økonomisk størrelse holdes inden
for de angivne satser og at krav til kontrollerbarhed og miljømæssige forhold bliver lige så store som i
almindelige tilsagn.
8.2.5.3.1.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Tilskud vil blive ydet med de satser, som fremgår af tabellen. Tilskudssatserne er fastsat på et niveau, som
kompenserer svarende til 100 pct. af udgifterne til investeringer i A og 75% af udgifterne i B.
250
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0252.png
Forpligtelser og tilskudssatser for M08a Etablering af skov
8.2.5.3.1.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.5.3.1.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen, da
støttebetingelser og forpligtelser kan tjekkes via geografiske data, opmåles, artsbestemmes eller optælles
ved kontrol.
Investeringstilskuddet ydes som et flat-rate-tilskud, med præcise kvantitative og kvalitative krav. Projektets
gennemførelse kan konstateres, både for den fysiske udstrækning og det kvalitative indhold, ved 100 %
besigtigelsen.
For den del af investeringstilskuddet som omhandler ikke at anvende dybdepløjning gælder, at betingelsen
umiddelbart kan konstateres ved kontrol på stedet – kun snedække – kan forhindre dette. Tilsvarende kan
betingelsen om ikke at anvende pesticider konstateres ved kontrol på stedet – kontrollen heraf kan normalt
identificere pesticidanvendelse frem til ca. 1. november.
8.2.5.3.1.9.2. Afbødende foranstaltninger
Sagsbehandling og Kontrol
251
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0253.png
Ved behandling af ansøgningen:
Det efterprøves, om projektet lever op til de opstillede kriterier for støtteberettigelse og andre
relevante myndigheder kontaktes, så det sikres, at projektet er i overensstemmelse med regler eller
arealudpegning efter anden lovgivning.
Projekterne bliver opdelt i etaper, således at en etape kan rummes inden for en markblok. Projektet
bliver indtegnet i IMK, således at der sker en kryds-kontrol med markbloksystemet, (IACS).
Administrativ kontrol inden udbetaling af investeringsstøtten:
Projektet tjekkes om det efter etablering stadig lever op til kriterier for støttebetingelser og anmeldte
arealstørrelse.
Der gennemføres stikprøvevis kontrol af om det anvendte plantemateriale overholder krav til arter
og provenienser.
Efter udbetaling indgår projekterne i den obligatoriske stikprøvevise fysiske kontrol af investeringsbaserede
udbetalinger.
Revisionsinstanser har for en tilsvarende ordning under landdistriktsprogrammet 2007-2013 kritiseret, at
støttemodtagerne er ikke opmærksomme på nøjagtighedskravet for kortlægning. Forvaltningsmyndigheden
har for at forbedre dette iværksat og implementeret ændringer af indberetningstidspunktet for kortbilag,
således at det er det faktiske skovanlæg der kortlægges og indberettes. Hermed skulle de mindre arealfejl
reduceres. Den ændrede praksis videreføres for nærværende ordning.
8.2.5.3.1.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.5.3.1.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Der henvises til afsnit 8.2.5.5. ”Metodologi for beregning af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er
relevant.”
8.2.5.3.1.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Definition af og begrundelse for, at bedrifter over en vis størrelse, kan støttes på betingelse af fremlæggelse
af en skovforvaltningsplan eller tilsvarende instrument
Der henvises til afsnit 8.2.5.7. ”Andre vigtige bemærkninger, der er relevante for at forstå og gennemføre
foranstaltningen.”
Definition af et "tilsvarende instrument"
252
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0254.png
Ikke relevant for artikel 22.
[Skovrejsning og etablering af skovområder] Identifikationen af arter, områder og metoder anvendt til at
undgå upassende skovrejsning, jf. artikel 6, litra a), i Kommissionens delegerede forordning nr. 807/2014,
herunder beskrivelsen af de miljømæssige og klimatiske forhold i de områder, hvor skovrejsning er planlagt
som omhandlet i artikel 6, litra b), i samme forordning
Generelt gælder det, at der ved alle plantninger skal anvendes træer og buske, der er egnede på
stedet. Projekter, der etableres med hjemmehørende arter, prioriteres.
Der ydes ikke tilskud til arter der optræder på den nationale myndigheds liste over invasive
plantearter.
Monokultur er ikke tilladt.
Alle skovrejsningsprojekter bliver screenet og fordres godkendt af relevant myndighed for
planloven, museumsloven og naturbeskyttelsesloven, for at undgå utilsigtede plantninger.
[Skovrejsning og etablering af skovområder] Definition af minimumsmiljøkravene, jf. artikel 6 i
Kommissionens delegerede forordning nr. 807/2014
Skoven skal forsynes med skovbryn, bestående af hjemmehørende træer og buske.
Der ydes ikke tilskud til arter der optræder på den nationale myndigheds liste over invasive plantearter.
Monokultur er ikke tilladt. Der skal være minimum 10 % indblanding af en anden træart end hovedtræarten
i alle bevoksningstyper. Hvis der plantes nåletræsbevoksninger skal træartsblanding enten bestå af minimum
10 % løvtræer eller bestå af 3 forskellige arter hver med minimum 10 % udbredelse.
For de almindeligste træarter er det anført, hvilke provenienser, der skal anvendes. Udvælgelse af de egnede
provenienser er foretaget af eksperterne i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning inden for genetik og
plantemateriale.
[Etablering af skovlandbrugssystemer] Specifikation af minimums- og maksimumsantallet af træer, der
plantes, og bevares, når de er tilvokset, pr. hektar og de træarter, der anvendes, jf. artikel 23, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant for artikel 22.
[Etablering af skovlandbrugssystemer] Indikation af miljømæssige fordele ved de støttede systemer
Ikke relevant for artikel 22.
253
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0255.png
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] Hvor det er relevant, definition af listen over arter af organismer, som er skadelige
for planter, og som kan forårsage en katastrofe
Ikke relevant for artikel 22.
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] Identifikation af skovområder, der ifølge den relevante skovbeskyttelsesplan er
klassificeret som værende udsat for mellem til høj risiko for skovbrand
Ikke relevant for artikel 22.
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] I tilfælde af forebyggende foranstaltninger vedrørende skadedyr og sygdomme en
beskrivelse af hyppigheden af en relevant katastrofe underbygget med videnskabelig dokumentation,
herunder, hvor det er relevant, henstillinger fra videnskabelige organisationer om håndtering af skadegørere
og sygdomme
Ikke relevant for artikel 22.
[Investeringer, der forbedrer skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige værdi] Definition af
hvilke type investeringer, der er støtteberettigede, og de forventede miljømæssige resultater heraf og/eller
herlighedsværdien for offentligheden
Ikke relevant for artikel 22.
254
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0256.png
8.2.5.3.2. M08b Genopretning af skader på private og offentlige skove som følge af stormfald (hvilende
ordning) (artikel 24)
Underforanstaltning:
8.4 — støtte til genopretning af skader på skovene som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofale hændelser
8.2.5.3.2.1. Beskrivelse af typen af operationer
Genetablering af skov efter storm. Hvilende ordning, der kan aktiveres, hvis der kommer stormfald.
Typer af aktion eller indsats
Stormrådet (under Erhvervs- og Vækstministeriet) fastsætter, efter hvilke storme stormfaldsordningen
træder i kraft. Det er kun efter storme med betydeligt stormfald.
Der ydes tilskud til at genopbygge privat og offentlig skov efter større stormfald. Tilskud ydes til alle typer
af skove, forudsat at skoven er eller bliver fredskov.
Tilskuddet omfatter nødvendig oprydning, tilplantning eller udnyttelse af eksisterende frøpotentiale for at
genopbygge skoven.
De anvendte træarter skal i vid udstrækning være robuste. Ved robuste træarter forstås bøg, eg, småbladet
lind, ær, spidsløn, fuglekirsebær, avnbøg, bævreasp, birk, rødel, skovfyr, lærk, douglasgran, alm. ædelgran,
grandis, østrigsk fyr og thuja. En komplet liste over robuste træarter findes i vejledningen, listen kan
suppleres efter en forstfaglig vurdering. Skovene der ydes tilskud til, skal endvidere bestå af en væsentlig
andel hjemmehørende arter.
Der ydes ikke støtte til den del af stormfaldet, der svarer til den normale hugst i et år. Denne andel sættes til
1/60.
8.2.5.3.2.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Investeringsstøtte
Støtten udgør investeringsstøtte, der udbetales i to rater for hver skov;
Første rate vedrører oprydning af arealet og udbetaling sker samtidig med afgørelsen om tilskud.
Anden rate vedrører udgifter til gentilplantning og udbetaling sker efter indberetning om, at hele
gentilplantningen eller en etape i gentilplantningen er afsluttet.
255
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0257.png
8.2.5.3.2.3. Forbindelser til anden lovgivning
LBK nr. 1090 af 23. november 2012, som ændret ved § 34 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og
lov nr. 377 af 15. april 2014.
BEK nr 320 af 09/05/2001 om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud til gentilplantning
mv. efter stormfald
Stormrådets seneste vejledning – (der udarbejdes ny vejledning ved nyt stormfald): Tilskud til
gentilplantning efter stormfald 2005
LBK nr. 678 af 14/06/2013 om bekendtgørelse af lov om skove
Det Nationale Skovprogram 2002
8.2.5.3.2.4. Støttemodtagere
Private ejere af skov, samt ministerier, styrelser, kommuner og offentligt ejede virksomheder (f.eks.
vandværker, der ejer fredskov).
8.2.5.3.2.5. Støtteberettigede udgifter
Der ydes tilskud til:
Oprydning, dvs. oparbejdelse og fjernelse af det stormfældede træ.
Gentilplantning
Tilplantningsplan og lokalitetskortlægning
Der ydes endvidere tillæg for;
Etablering af kulturhegn
Ekstra omkostninger ved gentilplantning med mindst 80 % robuste træarter.
Ekstra omkostninger ved gentilplantning med mindst 80 % robuste løvtræarter, dog ikke birk, rødel
og bævreasp.
Ekstra omkostninger ved anvendelse af mindst 500 ammetræer pr. ha
Ekstra omkostninger til bevaring af op til 5 stående robuste træer pr. ha.
Ekstra omkostninger ved kulturetablering uden brug af pesticider, samt skånsom jordbearbejdning
Ekstra omkostninger ved oprydning og gentilplantning som skyldes særlige hensyn til fortidsminder.
Støtte udbetales som flat rate (se tabel nedenfor).
Støtten er beregnet som den meromkostning, der opstår ved at følge de krævede planteforskrifter frem for
skovlovens mere lempelige forskrifter.
8.2.5.3.2.6. Støttebetingelser
Følgende betingelser er gældende for ordningen;
256
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0258.png
For private ejere er det en betingelse for at få tilsagn, at hele skoven – ikke kun den ødelagte del - er
omfattet af en basisforsikring mod stormfald.
Skoven der ydes tilskud til er eller bliver fredskov.
Ved støtte til genetablering af skove lægges der vægt på, at de nye skove blive mere robuste, så de
fremtidige skove derved i større udstrækning vil kunne modstå høje vindstyrker og regenerere sig selv. I
praksis betyder det, at der som hovedregel:
skal være den samme eller en større andel af løvtræ i den nye skov.
stilles krav om indplantning af andre arter end hovedarten.
gentilplantningen, der ydes tilskud til, indeholder mindst 50 % robuste arter.
plantetallet udgør mindst 3.000. stk. pr. ha.
Der skal i de nye skove, der ydes tilskud til, indplantes en væsentlig andel hjemmehørende arter.
Andelen af hjemmehørende træarter på tilskudsarealet skal mindst udgøre halvdelen af de anvendte, robuste
træarter. Ved hjemmehørende arter forstås bøg, eg, smalbladet lind, ær, spidsløn, fuglekirsebær, avnbø,
bævreasp, birk, rødel og skovfyr. Listen kan revideres på baggrund af en forstfaglig vurdering, der
godkendes af Stormrådet.
Der ydes alene tilskud til den del af det stormfaldsramte skovareal, som overstiger 1/60 af skovens
bevoksede areal, inklusiv de midlertidigt ubevoksede arealer.
Tilskud ydes kun hvis over 20 pct. af det pågældende skovpotentiale målt i vedmasse er ødelagt.
8.2.5.3.2.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Alle berettigede ansøgere får tilskud.
8.2.5.3.2.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
De anvendte tilskudssatser fremgår af tabel 30. Satserne er fastsat på et niveau, så de kompenserer 100 pct.
for meromkostningen ved afholdelse af de understøttede aktiviteter.
257
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0259.png
M08b Tabel 30 Tilskudssatser for genopretning af skovskader
258
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0260.png
8.2.5.3.2.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.5.3.2.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen, da
støttebetingelser og forpligtelser kan tjekkes via geografiske data, opmåles eller optælles.
8.2.5.3.2.9.2. Afbødende foranstaltninger
Administrationen
Det er Stormrådet, der er den formelle myndighed i Danmark vedrørende stormfald. Den daglige
administration af ordningen er henlagt til Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Naturstyrelsen. Når
Stormrådet har besluttet at en storm har haft en styrke og et omfang, så tilskudsordningen kan aktiveres,
indhentes først en anmeldelse om de skadede arealer fra de berørte skovejere. På dette grundlag udbetales 1.
rate for oprydning. Inden en frist skal der herefter ansøges om tilskud til gentilplantning mv. Det ansøgte
areal skal være det samme som det først anmeldte.
Herefter gives der et tilsagn og gentilplantningen kan gennemføres inden for en angiven tidsfrist – gerne i
etaper.
Tilskud udbetales efter indsendelse af anmeldelse om plantning.
Ved behandling af selve ansøgningen foretages følgende:
Det efterprøves, om ansøger lever op til de opstillede kriterier for tilskud, så det sikres, at
ansøgningen er i overensstemmelse med reglerne, herunder at private skove der er ramt af stormfald
er omfattet af en basisforsikring.
Så vidt muligt anvendes GIS information til at bekræfte stormfaldets geografiske beliggenhed, arealomfang
og skadernes omfang, herunder om over 20 pct. af skovpotentialet er ødelagt. Kontrol og behandling af
uregelmæssigheder i forbindelse med kontrollerne vil blive tilrettelagt i samarbejde med
Naturerhvervsstyrelsen i overensstemmelse med regler udstedt af Kommissionen.
Revisionsinstanser har for en tilsvarende ordning under landdistriktsprogrammet 2007-2013 kritiseret, at
støttemodtagerne er ikke opmærksomme på nøjagtighedskravet for kortlægning. Forvaltningsmyndigheden
har for at forbedre dette iværksat og implementeret ændringer af indberetningstidspunktet for kortbilag,
således at det er det faktiske skovanlæg der kortlægges og indberettes. Hermed skulle de mindre arealfejl
reduceres. Den ændrede praksis videreføres for nærværende ordning.
8.2.5.3.2.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
259
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0261.png
8.2.5.3.2.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Der henvises til afsnit 8.2.5.5. ”Metodologi for beregning af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er
relevant.”
8.2.5.3.2.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Definition af og begrundelse for, at bedrifter over en vis størrelse, kan støttes på betingelse af fremlæggelse
af en skovforvaltningsplan eller tilsvarende instrument
Ikke relevant for artikel 24.
Definition af et "tilsvarende instrument"
Ikke relevant for artikel 24.
[Skovrejsning og etablering af skovområder] Identifikationen af arter, områder og metoder anvendt til at
undgå upassende skovrejsning, jf. artikel 6, litra a), i Kommissionens delegerede forordning nr. 807/2014,
herunder beskrivelsen af de miljømæssige og klimatiske forhold i de områder, hvor skovrejsning er planlagt
som omhandlet i artikel 6, litra b), i samme forordning
Ikke relevant for artikel 24.
[Skovrejsning og etablering af skovområder] Definition af minimumsmiljøkravene, jf. artikel 6 i
Kommissionens delegerede forordning nr. 807/2014
Ikke relevant for artikel 24.
[Etablering af skovlandbrugssystemer] Specifikation af minimums- og maksimumsantallet af træer, der
plantes, og bevares, når de er tilvokset, pr. hektar og de træarter, der anvendes, jf. artikel 23, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant for artikel 24.
[Etablering af skovlandbrugssystemer] Indikation af miljømæssige fordele ved de støttede systemer
Ikke relevant for artikel 24.
260
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0262.png
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] Hvor det er relevant, definition af listen over arter af organismer, som er skadelige
for planter, og som kan forårsage en katastrofe
Ikke relevant i relation til stormfald.
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] Identifikation af skovområder, der ifølge den relevante skovbeskyttelsesplan er
klassificeret som værende udsat for mellem til høj risiko for skovbrand
Ikke relevant i relation til stormfald.
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] I tilfælde af forebyggende foranstaltninger vedrørende skadedyr og sygdomme en
beskrivelse af hyppigheden af en relevant katastrofe underbygget med videnskabelig dokumentation,
herunder, hvor det er relevant, henstillinger fra videnskabelige organisationer om håndtering af skadegørere
og sygdomme
Ikke relevant i relation til stormfald.
[Investeringer, der forbedrer skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige værdi] Definition af
hvilke type investeringer, der er støtteberettigede, og de forventede miljømæssige resultater heraf og/eller
herlighedsværdien for offentligheden
Ikke relevant for artikel 24.
261
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0263.png
8.2.5.3.3. M08c Støtte til grønne driftsplaner (artikel 25)
Underforanstaltning:
8.5 — støtte til investeringer i forbedring af skovøkosystemers tilpasningsevne og miljømæssige
værdi
8.2.5.3.3.1. Beskrivelse af typen af operationer
Tilskud til private til udarbejdelse af grønne driftsplaner.
Rationale for indsatsen
Bidrager til gennemførsel af EU's skovprogram og opfyldelses af EU's biodiversitetsstrategi, samt til
opfyldelse af nationale målsætninger om at medvirker til at sikre udviklingen af skovbruget i retning af
bæredygtig skovdrift, der varetager tre typer hensyn: de økonomiske, de økologiske og de sociale.
Gennemførsel af EU's skovprogram ved:
at imødekomme 2020-målene for skov
Opfyldelses af EU's biodiversitetsstrategi ved:
Imødekomme målsætning 3B
Opfyldelse af nationale målsætninger ved:
Understøtte et miljøvenligt skovbrug
Understøtte omstilling til en mere bæredygtigt og lokalitetstilpasset skovdrift
Øge bevidstheden om værdien af et miljøvenligt skovbrug
Foranstaltningen fremmer endvidere skovenes tilpasningsevne og miljømæssige værdi ved at bidrage
til driften af en mere stabil og økologisk beriget skov
Den grønne driftsplan er et første skridt i udviklingen mod et mere bæredygtigt skovbrug, især ved at gøre
ejerne opmærksomme på skovens værdier og muligheder, herunder om Natura 2000.
Typer af aktioner eller indsatser
Der ydes tilskud til følgende aktiviteter:
Målsætning, status og kort
Plan for beskyttelse af naturværdier
Plan for omstilling til naturnær skovdrift
Plan for hensyn til fortidsminder, landskabelige værdier og friluftsliv
Plan for hensyn til klimaforandringer og klimatilpasninger
262
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0264.png
8.2.5.3.3.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Tilskuddet er investeringsstøtte som udbetales når den grønne driftsplan er udarbejdet.
8.2.5.3.3.3. Forbindelser til anden lovgivning
Dansk retsgrundlag:
Danmarks National skovprogram 2002
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/skovbrug/lovgivning/nationalt-skovprogram/nationalt-
skovprogram-2002/
Skovloven, LBK nr 678 af 14/06/2013
Bekendtgørelse nr. 422 af 8. maj 2012 om tilskud til fremme af bæredygtig skovdrift
Bæredygtig skovdrift - Vejledning om tilskud til grønne driftsplaner
8.2.5.3.3.4. Støttemodtagere
Fysiske personer, private og offentlige skovbrugere, andre privatretslige og offentlige organer og
sammenslutninger heraf.
8.2.5.3.3.5. Støtteberettigede udgifter
Investeringen omfatter udgifterne til udarbejdelse af en grøn driftsplan, der som minimum indeholder de
obligatoriske moduler og gerne en eller flere af de valgfri moduler.
Der ydes ikke tilskud til arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift, som ikke er omfattet af
fredskovspligt.
Støtten udbetales på grundlag af afholdte udgifter.
263
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0265.png
8.2.5.3.3.6. Støttebetingelser
De væsentligste kriterier for støtteberettigelse (Eligibility criteria):
Både fredskovspligtige arealer og ikke fredskovspligtige kan modtage støtte, men for arealer uden
fredskovspligt gælder det, at de skal være på mindst 0,5 hektar og mere end 40 meter brede
Forpligtelser (Commitments):
Der stilles krav til omfang, indhold m.m. af den grønne driftsplan. Kraven fremgår af vejledningen
hvor det er præciseret hvad der er obligatoriske og ikke obligatoriske. I de enkelte projekter kan der
indgå krav til:
o
bevoksningsinddeling,
o
registrering af nøglebiotoper,
o
Natura 2000 skovområder,
o
offentlige reguleringer og relevante tinglysninger,
o
skovens kulturhistoriske spor,
o
skovens adgangsforhold og
o
kort i intervallet 1:2000 til 1:5000,
Planen laves for minimum en 10-årig periode
8.2.5.3.3.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Ansøgninger indsendes i 1 eller 2 årlige ansøgningsrunder.
Inden ansøgningsrunden bliver der i vejledningen opstillet en række objektive kvalitative kriterier for
tildeling af point. Projekterne prioriteres efter antal point og størrelse, således at der tildeles tilsagn til de
projekter, der opfylder flest kvalitative kriterier. Det angives ligeledes, hvor mange point der minimalt skal
opnås for at modtage støtte. Kriterierne bygger på at opnå mest mulig kvalitet for pengene ved at tilgodese
projekter der fx er beliggende hvor der er noteret fredsskov, hvor der inddrages flere
planlægningselementer, skovens størrelse, eller hvor der ikke tidligere er lavet driftsplan eller den gamle
plan er forældet.
Projekter under et minimum støtte beløb angivet i vejledningen prioriteres ikke.
8.2.5.3.3.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Tilskud ydes til de nævnte aktiviteter. De anvendte tilskudssatser fremgår af tabellen. Tilskudssatserne er
fastsat på et niveau, som kompenserer for 100 pct. af omkostningerne til udarbejdelsen af den grønne
driftsplan.
Der fastsættes nationalt standardstøttesatser. Satserne fastsættes som beskrevet i afsnit 8.2.5.5
Metodologi
for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant.
264
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0266.png
Foreløbige satser for udarbejdelse af en grøn driftsplan
8.2.5.3.3.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.5.3.3.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen, da
støttebetingelser med præcise krav om elementer og indhold i driftsplanerne kan kontrolleres.
8.2.5.3.3.9.2. Afbødende foranstaltninger
Sagsbehandling og kontrol
Ved behandling af ansøgningen bliver det efterprøvet, om projektet lever op til de:
væsentligste kriterier for støtteberettigelse
fastsatte normer i vejledningen, og
er i overensstemmelse med regler eller arealudpegning efter anden lovgivning.
Administrativ kontrol ved indberetning:
265
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0267.png
det efterprøvet, om projektet lever op til de fastsatte forpligtelser og er i overensstemmelse med
regler eller arealudpegning efter anden lovgivning.
I tilsagnet bliver der givet frist på 2 år til at etablere projektet. Ansøger skal indsende 1. indberetning
om etablering af projektet inden fristens udløb. Det betyder, at arbejdet skal være gennemført
forinden. Udbetaling af investeringstilskuddet finder sted på grundlag af denne indberetning.
Efter udbetaling indgår projekterne i den obligatoriske stikprøvevise fysiske kontrol af investeringsbaserede
udbetalinger.
Kontrol og behandling af uregelmæssigheder i forbindelse med kontrollerne vil blive tilrettelagt i
overensstemmelse med Rådsforordningen nr. 1306/2013 og deraf følgende regler.
Revisionsinstanser har for en tilsvarende ordning under landdistriktsprogrammet 2007-2013 kritiseret, at
støttemodtagerne er ikke opmærksomme på nøjagtighedskravet for kortlægning. Forvaltningsmyndigheden
har for at forbedre dette iværksat og implementeret ændringer af indberetningstidspunktet for kortbilag,
således at det er det faktiske skovanlæg der kortlægges og indberettes. Hermed skulle de mindre arealfejl
reduceres. Den ændrede praksis videreføres for nærværende ordning.
8.2.5.3.3.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.5.3.3.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Der henvises til afsnit 8.2.5.5
”Metodologi for beregning af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er
relevant.”
8.2.5.3.3.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Definition af og begrundelse for, at bedrifter over en vis størrelse, kan støttes på betingelse af fremlæggelse
af en skovforvaltningsplan eller tilsvarende instrument
Der henvises til afsnit 8.2.5.5.7
Andre vigtige bemærkninger, der er relevante for at forstå og gennemføre
foranstaltningen.
Definition af et "tilsvarende instrument"
Ækvivalente instrumenter vil være en grøn driftsplan, en Natura 2000 handleplan eller tilsvarende plan, der
er i overensstemmelse med retningslinjerne om bæredygtig skovdrift fra Ministerkonferencen om
beskyttelse af Europas skove i 1993.
266
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0268.png
[Skovrejsning og etablering af skovområder] Identifikationen af arter, områder og metoder anvendt til at
undgå upassende skovrejsning, jf. artikel 6, litra a), i Kommissionens delegerede forordning nr. 807/2014,
herunder beskrivelsen af de miljømæssige og klimatiske forhold i de områder, hvor skovrejsning er planlagt
som omhandlet i artikel 6, litra b), i samme forordning
Ikke relevant for artikel 25.
[Skovrejsning og etablering af skovområder] Definition af minimumsmiljøkravene, jf. artikel 6 i
Kommissionens delegerede forordning nr. 807/2014
Ikke relevant for artikel 25.
[Etablering af skovlandbrugssystemer] Specifikation af minimums- og maksimumsantallet af træer, der
plantes, og bevares, når de er tilvokset, pr. hektar og de træarter, der anvendes, jf. artikel 23, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant for artikel 25.
[Etablering af skovlandbrugssystemer] Indikation af miljømæssige fordele ved de støttede systemer
Ikke relevant for artikel 25.
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] Hvor det er relevant, definition af listen over arter af organismer, som er skadelige
for planter, og som kan forårsage en katastrofe
Ikke relevant for artikel 25.
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] Identifikation af skovområder, der ifølge den relevante skovbeskyttelsesplan er
klassificeret som værende udsat for mellem til høj risiko for skovbrand
Ikke relevant for artikel 25.
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] I tilfælde af forebyggende foranstaltninger vedrørende skadedyr og sygdomme en
beskrivelse af hyppigheden af en relevant katastrofe underbygget med videnskabelig dokumentation,
herunder, hvor det er relevant, henstillinger fra videnskabelige organisationer om håndtering af skadegørere
og sygdomme
267
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0269.png
Ikke relevant for artikel 25.
[Investeringer, der forbedrer skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige værdi] Definition af
hvilke type investeringer, der er støtteberettigede, og de forventede miljømæssige resultater heraf og/eller
herlighedsværdien for offentligheden
Foranstaltningernes målsætning er at støtte skovbrugere til at foretage investeringer, der ikke er økonomisk
attraktive på kort sigt, og som understøtter målsætningen om et miljøvenligt skovbrug, forbedrer
herlighedsværdien af de pågældende skovområder for offentligheden eller øger bevidstheden om værdien af
et miljøvenligt skovbrug, behovet for at vedligeholde og bevare den samt de fordele, der kan udledes deraf.
Støtte til grønne driftsplaner
Foranstaltningen fremmer endvidere skovenes tilpasningsevne og miljømæssige værdi ved at bidrage til
etableringen og driften af en mere stabil og økologisk beriget skov samt sikre offentligheden bedre adgang
til og mulighed for at opleve skoven.
Den grønne driftsplan er et første skridt i udviklingen mod et mere bæredygtigt skovbrug, især ved at gøre
ejerne opmærksomme på skovens værdier og muligheder, herunder om Natura 2000.
268
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0270.png
8.2.5.3.4. M08d Konvertering af nåletræ til hjemmehørende træarter (artikel 25)
Underforanstaltning:
8.5 — støtte til investeringer i forbedring af skovøkosystemers tilpasningsevne og miljømæssige
værdi
8.2.5.3.4.1. Beskrivelse af typen af operationer
Tilskud til private til konvertering af nåletræsbevoksninger til bevoksninger med hjemmehørende træarter.
Rationale for indsatsen
Bidrager til gennemførsel af EU's skovprogram og opfyldelses af EU's biodiversitetsstrategi, samt til
opfyldelse af nationale målsætninger om at medvirker til at sikre udviklingen af skovbruget i retning af
bæredygtig skovdrift, der varetager tre typer hensyn: de økonomiske, de økologiske og de sociale.
Gennemførsel af EU's skovprogram ved:
at imødekomme 2020-målene for skov
Opfyldelses af EU's biodiversitetsstrategi ved:
Imødekomme målsætning 3A
Opfyldelse af nationale målsætninger ved:
modvirke tab af biodiversitet i det danske landskab
Understøtte et miljøvenligt skovbrug
Understøtte omstilling til en mere bæredygtigt og lokalitetstilpasset skovdrift
Foranstaltningen fremmer endvidere skovenes tilpasningsevne og miljømæssige værdi ved at bidrage
til driften af en mere stabil og økologisk beriget skov
Formålet med at foretage investeringerne er at forbedre skovens økologiske værdi. Investeringerne skal
foretages for at fremme mulighederne for miljøvenlig skovdrift og herunder at øge skovenes robusthed,
evne til at tilpasse sig et ændret klima, biologiske mangfoldighed og rekreative værdier.
Typer af aktioner
Der ydes tilskud til:
Plantning af ekstensive kulturer med hjemmehørende træarter eller anlæg af skovbryn.
Såning af ekstensive kulturer med hjemmehørende træarter
Hegning af arealer med ekstensive kulturer og arealer udlagt til naturlig tilgroning.
Der ydes et tillæg til tilskuddet, når foryngelsen:
Er en opfølgning på en grøn driftsplan
Gennemføres uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler
269
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0271.png
Foretages under en skærm af den gamle bevoksning.
8.2.5.3.4.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Tilskuddet er investeringsstøtte som udbetales når foryngelsen er anlagt.
8.2.5.3.4.3. Forbindelser til anden lovgivning
I skovloven er der en forpligtelse til at sikre, at skoven forbliver skov efter hugst.
Dansk retsgrundlag:
Danmarks National skovprogram 2002:
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/skovbrug/lovgivning/nationalt-skovprogram/nationalt-
skovprogram-2002/
Skovloven, lovbekendtgørelse nr. 678 af 14/06/2013
Bekendtgørelse nr. 422 af 8. maj 2012 om tilskud til fremme af bæredygtig skovdrift
Bæredygtig skovdrift - Vejledning om tilskud til foryngelse
8.2.5.3.4.4. Støttemodtagere
Fysiske personer, private og offentlige skovbrugere, andre privatretslige og offentlige organer og
sammenslutninger heraf.
8.2.5.3.4.5. Støtteberettigede udgifter
Investeringsstøtten omfatter støtte til plantning eller såning og hegning af arealerne. Støtten dækker den
merudgift, der er ved anlæg af hjemmehørende arter (typisk løvtræ) frem for den simple lovbestemte
(skovloven) foryngelse, der kan gennemføres med det billigste plantemateriale.
Der ydes ikke tilskud til arter der optræder på den nationale myndigheds liste over invasive plantearter.
Hvis der plantes eller såes arter, som ikke er hjemmehørende løvtræ (se listen i vejledningen), ydes der kun
tilskud til hegning samt tillæggene nævnt herunder. Tillæggene ydes til de ekstraudgifter der opstår, når
ansøger anlægger en skov uden brug af kemiske bekæmpelsesmidler og/eller ved skærmstilling. Samt hvis
270
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0272.png
foryngelsen er en opfølgning på planerne i den grønne driftsplan.
8.2.5.3.4.6. Støttebetingelser
De væsentligste kriterier for støtteberettigelse (Eligibility criteria):
Både fredskovspligtige arealer og ikke fredskovspligtige kan modtage støtte, men for arealer uden
fredskovspligt gælder det, at de skal være på mindst 0,5 hektar og mere end 40 meter brede
Det er en betingelse for at opnå støtte til plantning af hjemmehørende/klimarobuste træarter i
eksisterende skove, at andre dele af skoven ikke konverteres til ikke-hjemmehørende/klimarobuste
træarter i en periode på fem år, hvis der ydes tillæg for grøn driftsplan eller skovarealet for
ejendommen overstiger den størrelse der er fastsat i henhold forordningens artikel 22(2).
Den eksisterende gamle bevoksning skal have indeholdt mindste 75 % nåletræ
Hovedreglen er, at en bevoksning med nåletræ skal være hugstmoden for at kunne få tilskud til foryngelse.
Forpligtelser (Commitments):
Der kan stilles krav til foryngelse mht. størrelse, træarter og planteantal.
Skovbryn skal etableres som del af den nye skov langs dens kanter. De skal bestå af hjemmehørende
løvtræer og 20-40 pct. buske, og de skal have en bredde på mindst 20 m mod vest og nord og 10 m
mod syd og øst.
Monokultur er ikke tilladt. Der skal være minimum 20 % indblanding. Bevoksninger med
nåletræ skal bestå af minimum 3 forskellige arter, hver med minimum 10 % udbredelse.
Efter plantning skal der være følgende antal levende planter pr. ha.:
Ekstensiv kulturplantning: 2.000 stk.
Ekstensiv kultursåning:
2.000 stk.
Naturlig tilgroning – der ydes kun tilskud til hegning
Ved tillæg for en grøn driftsplan eller tilsvarende for skoven, skal plantningen være i
overensstemmelse med principperne i denne.
8.2.5.3.4.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Ansøgninger indsendes i 1 eller 2 årlige ansøgningsrunder.
Inden ansøgningsrunden bliver der i vejledningen opstillet en række objektive kvalitative kriterier for
tildeling af point. Projekterne prioriteres efter antal point og størrelse, således at der tildeles tilsagn til de
projekter, der opfylder flest kvalitative kriterier. Det angives ligeledes, hvor mange point der minimalt skal
271
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0273.png
opnås for at modtage støtte. Kriterierne bygger på at opnå mest mulig kvalitet for pengene ved at tilgodese
projekter der fx er beliggende i områder med lav andel løvtræ, hvor der er noteret fredsskov, projekter der er
opfølgning på langsigtet plan for omstilling til naturnær skovdrift, projekter der hegnes eller projekter hvor
der ikke anvendes pesticider.
Projekter under et minimum støttebeløb angivet i vejledningen prioriteres ikke.
8.2.5.3.4.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
De anvendte tilskudssatser fremgår af tabellen. Satserne er fastsat på et niveau, der kompenserer svarende til
100 pct. for meromkostningen ved de understøttede aktiviteter.
Tilskudssatser til foryngelse – Flatrate tilskud, konvertering af nåletræ til hjemmehørende træarter (artikel 25)
8.2.5.3.4.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.5.3.4.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen, da de
præcise kvantitative og kvalitative krav for tilskuddet kan konstateres ved kontrol.
272
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0274.png
8.2.5.3.4.9.2. Afbødende foranstaltninger
Sagsbehandling og kontrol
Ved behandling af ansøgningen bliver det efterprøvet, om projektet lever op til de:
væsentligste kriterier for støtteberettigelse
fastsatte normer i vejledningen, og
er i overensstemmelse med regler eller arealudpegning efter anden lovgivning.
Administrativ kontrol ved indberetning:
Ved behandling af ansøgningen bliver det efterprøvet, om projektet lever op til de fastsatte
forpligtelser og er i overensstemmelse med regler eller arealudpegning efter anden lovgivning.
I tilsagnet bliver der givet frist på 2 år til at etablere projektet. Ansøger skal indsende 1. indberetning
om etablering af projektet inden fristens udløb. Det betyder, at arbejdet skal være gennemført
forinden. Udbetaling af investeringstilskuddet finder sted på grundlag af denne indberetning.
Projektet tjekkes om det efter etableringen stadig lever op til kriterierne for støttebetingelser og
arealstørrelser
Efter udbetaling indgår projekterne i den obligatoriske stikprøvevise fysiske kontrol af investeringsbaserede
udbetalinger.
Kontrol og behandling af uregelmæssigheder i forbindelse med kontrollerne vil blive tilrettelagt i
overensstemmelse med Rådsforordningen nr. 1306/2013 og deraf følgende regler.
Revisionsinstanser har for en tilsvarende ordning under landdistriktsprogrammet 2007-2013 kritiseret, at
støttemodtagerne er ikke opmærksomme på nøjagtighedskravet for kortlægning. Forvaltningsmyndigheden
har for at forbedre dette iværksat og implementeret ændringer af indberetningstidspunktet for kortbilag,
således at det er det faktiske skovanlæg der kortlægges og indberettes. Hermed skulle de mindre arealfejl
reduceres. Den ændrede praksis videreføres for nærværende ordning.
8.2.5.3.4.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.5.3.4.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Der henvises til afsnit 8.2.5.5
”Metodologi for beregning af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er
relevant".
8.2.5.3.4.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Definition af og begrundelse for, at bedrifter over en vis størrelse, kan støttes på betingelse af fremlæggelse
af en skovforvaltningsplan eller tilsvarende instrument
273
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0275.png
Der henvises til afsnit 8.2.5.7.
Andre vigtige bemærkninger, der er relevante for at forstå og gennemføre
foranstaltningen.
Definition af et "tilsvarende instrument"
Ækvivalente instrumenter vil være en grøn driftsplan, en Natura 2000 handleplan eller tilsvarende plan, der
er i overensstemmelse med retningslinjerne om bæredygtig skovdrift fra Ministerkonferencen om
beskyttelse af Europas skove i 1993.
[Skovrejsning og etablering af skovområder] Identifikationen af arter, områder og metoder anvendt til at
undgå upassende skovrejsning, jf. artikel 6, litra a), i Kommissionens delegerede forordning nr. 807/2014,
herunder beskrivelsen af de miljømæssige og klimatiske forhold i de områder, hvor skovrejsning er planlagt
som omhandlet i artikel 6, litra b), i samme forordning
Ikke relevant for artikel 25.
[Skovrejsning og etablering af skovområder] Definition af minimumsmiljøkravene, jf. artikel 6 i
Kommissionens delegerede forordning nr. 807/2014
Ikke relevant for artikel 25.
[Etablering af skovlandbrugssystemer] Specifikation af minimums- og maksimumsantallet af træer, der
plantes, og bevares, når de er tilvokset, pr. hektar og de træarter, der anvendes, jf. artikel 23, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant for artikel 25.
[Etablering af skovlandbrugssystemer] Indikation af miljømæssige fordele ved de støttede systemer
Ikke relevant for artikel 25.
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] Hvor det er relevant, definition af listen over arter af organismer, som er skadelige
for planter, og som kan forårsage en katastrofe
Ikke relevant for artikel 25.
274
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0276.png
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] Identifikation af skovområder, der ifølge den relevante skovbeskyttelsesplan er
klassificeret som værende udsat for mellem til høj risiko for skovbrand
Ikke relevant for artikel 25.
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] I tilfælde af forebyggende foranstaltninger vedrørende skadedyr og sygdomme en
beskrivelse af hyppigheden af en relevant katastrofe underbygget med videnskabelig dokumentation,
herunder, hvor det er relevant, henstillinger fra videnskabelige organisationer om håndtering af skadegørere
og sygdomme
Ikke relevant for artikel 25.
[Investeringer, der forbedrer skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige værdi] Definition af
hvilke type investeringer, der er støtteberettigede, og de forventede miljømæssige resultater heraf og/eller
herlighedsværdien for offentligheden
Foranstaltningernes målsætning er at støtte skovbrugere til at foretage investeringer, der ikke er økonomisk
attraktive på kort sigt, og som understøtter målsætningen om et miljøvenligt skovbrug, forbedrer
herlighedsværdien af de pågældende skovområder for offentligheden eller øger bevidstheden om værdien af
et miljøvenligt skovbrug, behovet for at vedligeholde og bevare den samt de fordele, der kan udledes deraf.
Konvertering af nåletræ til hjemmehørende træarter
Formålet med at foretage investeringerne er at forbedre skovens økologiske værdi. Investeringerne skal tage
sigte på at opfylde forpligtigelser i forbindelse med miljømål, ydelser af økosystemtjenester og /eller som
har modvirkningspotentiale med hensyn til klimaforandringer, uden at udelukke økonomiske fordele på lang
sigt.
275
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0277.png
8.2.5.3.5. M08f Rydning af invasive arter og uønsket opvækst mv. (artikel 25)
Underforanstaltning:
8.5 — støtte til investeringer i forbedring af skovøkosystemers tilpasningsevne og miljømæssige
værdi
8.2.5.3.5.1. Beskrivelse af typen af operationer
Tilskud til rydning af invasive arter, særlig indsats for arter, til forberedelse til skovgræsning, genopretning
af naturlige vandstandsforhold og uønsket opvækst både i og udenfor Natura 2000-områder.
Rationale for indsatsen
Bidrager til gennemførsel af EU's skovprogram og opfyldelses af EU's biodiversitetsstrategi, samt til
opfyldelse af nationale målsætninger om at medvirker til at sikre udviklingen af skovbruget i retning af
bæredygtig skovdrift, der varetager tre typer hensyn: de økonomiske, de økologiske og de sociale.
Ordningen bidrager til implementering af Natura 2000- og habitatdirektiverne. Gennemførsel af EU's
skovprogram ved:
at imødekomme 2020-målene for skov
Opfyldelses af EU's biodiversitetsstrategi ved:
Imødekomme målsætning 3A
Opfyldelse af nationale målsætninger ved:
modvirke tab af biodiversitet i det danske landskab
Understøtte et miljøvenligt skovbrug
Understøtte omstilling til en mere bæredygtigt og lokalitetstilpasset skovdrift
Foranstaltningen fremmer endvidere skovenes tilpasningsevne og miljømæssige værdi ved at bidrage
til driften af en mere stabil og økologisk beriget skov
Implementering af Natura 2000-direktiverne.
Typer af aktioner
Der ydes tilskud til projekter i skov, der indebærer en særlig indsats for biodiversiteten både i og uden for
Natura 2000-områderne. Projekterne kan være et af følgende fire forskellige elementer:
1. Investeringer til rydning af invasive arter og uønsket opvækst
Investeringer til bekæmpelse af invasive arter
Rydning af uønsket opvækst af træer og buske
Begge tiltag er relateret til bevarelse af skovnaturtyper og støtte til andre særligt værdifulde
skovarealer med det formål at fremme skovenes naturværdi.
276
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0278.png
2. Investeringer til genskabelse af naturlige vandstands-forhold
Investeringer til genskabelse af naturlige vandstandsforhold er især knyttet til bevarelse af en
bestemt skovnaturtype (f.eks. skovbevoksede tørvemoser, eller skov ved vandløb, sø eller væld)
Investeringen gives til den fysiske genskabelse af arealet, samt til tekniske forundersøgelser
Der kan også ydes støtte til andre skovarealer, hvor indsatsen har en væsentlig betydning for skovens
biodiversitet
3. Investeringer til forberedelse af skovgræsning
Investeringen omfatter aktiviteterne etablering af hegn, drikkevandsforsyning, fangfolde og
elforsyning.
4. Investering til støtte for visse arter
Tilskuddet skal sikre velegnede levesteder for relevante arter der er udpeget i forhold til Natura
2000-planerne for skovområder.
Ved relevante arter forstås arter, der er optaget på bilag 1 til Fuglebeskyttelsesdirektivet og i bilag 2
og 4 til habitatdirektivet, og som derfor er omfattet af særlige beskyttelses-foranstaltninger, for så
vidt angår deres levesteder.
Støtte til at understøtte bilag IV-arter relevante for skov først og fremmest til hasselmus og
flagermus. Støtte til hasselmus ydes kun i kommuner, hvor hasselmusens forekomst er konstateret,
jf. liste i vejledningen.
8.2.5.3.5.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Investeringsstøtte. Støtten udbetales på grundlag af afholdte omkostninger.
8.2.5.3.5.3. Forbindelser til anden lovgivning
Dansk retsgrundlag:
Naturbeskyttelseslovens § 3
Danmarks National skovprogram 2002
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/skovbrug/lovgivning/nationalt-skovprogram/nationalt-
skovprogram-2002/
Skovloven, lovbekendtgørelse nr. 678 af 14/06/2013
Bekendtgørelse nr. 422 af 8. maj 2012 om tilskud til fremme af bæredygtig skovdrift
Bæredygtig skovdrift - Vejledning om tilskud til særlig drift
Bæredygtig skovdrift - Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og -arter i Natura 2000-
områder.
277
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0279.png
8.2.5.3.5.4. Støttemodtagere
Fysiske personer, private og offentlige skovbrugere, andre privatretslige og offentlige organer og
sammenslutninger heraf.
8.2.5.3.5.5. Støtteberettigede udgifter
Investeringsstøtte ydes til støtteberettigede udgifter til de nævnte aktiviteter.
Ved investeringer til rydning af invasive arter og uønsket opvækst ydes der ikke tilskud til bekæmpelse af
invasive arter, som ejeren er forpligtet til at fjerne.
Der skal indhentes mindst 2 bindende tilbud, som bilægges ansøgningen om støtte.
8.2.5.3.5.6. Støttebetingelser
De væsentligste kriterier for støtteberettigelse (Eligibility criteria):
For at sikre at der kun ydes tilskud til arealer med høj naturværdi, eller med potentiale for at opnå høj
naturværdi, ydes der kun tilskud til de målsatte aktionstyper, enten på baggrund af registrering/kortlægning
eller som følge af konkret vurdering. Den konkrete vurdering vil primært bygge på, om de ansøgte
aktiviteter potentielt kan udvikle sig til en værdiful habitat som følge af de ansøgte aktiviteter.
Både fredskovspligtige og ikke fredskovspligtige arealer kan modtage støtte, men for arealer udenfor
Natura 2000 kortlagte naturtyper uden fredskovspligt gælder, at de skal være på mindst 0,5 hektar og
mere end 40 meter brede.
Støtte til at understøtte bilag IV-arter er først og fremmest til hasselmus og flagermus ydes kun i
kommuner, hvor hasselmusens forekomst er kendt. De aktuelle kommuner fremgår af vejledningen.
For Natura 2000-områder ydes der støtte til beskyttelse af følgende skovnaturtyper:
2180 Skovklit
9110 Bøg på mor
9120 Bøg på mor med kristtorn
9130 Bøg på muld
278
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0280.png
9150 Bøg på kalk
9160 Ege-blandskov
9170 Vinteregeskov
9190 Stilkege-krat
91D0 Skovbevokset tørvemose
91E0 Elle- og askeskov
Forpligtelser (Commitments):
Der kan stilles krav til projektet mht. kvantitative målsætninger, bekæmpelses metoder,
minimumskrav mm. Kraven fremgår af vejledningen, hvor det er præciseret, hvad der er af krav til
de forskellige projekter.
Ved tillæg for en grøn driftsplan eller tilsvarende for skoven, skal projektet være i overensstemmelse
med principperne i denne.
For investeringer til forberedelse af skovgræsning og genskabelse af naturlige vandstands-forhold
kan der opsættes forudsætning om, at der søges om støtte til det tilknyttede arealbaserede tilskud
Investeringer til ”Etablering af skovgræsning” kan omfattes af minimumskrav til hvad etableringen
skal indeholde.
Andre forpligtelser (other obligations):
8.2.5.3.5.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Ansøgninger indsendes i 1 eller 2 årlige ansøgningsrunder.
Støtteberettigelseskriterierne sikrer, at kun projekter af høj kvalitet i forhold til formålet kan komme i
betragtning.
De støtteberettigede projekter opstilles i prioriteret rækkefølge ud fra en række vægtede kvalitative kriterier
som fremgår af vejledningen inden ansøgningsrunden. Direktivforpligtigelser er prioriteret højst. Herefter
prioriteres fx efter andelen af kortlagte aktiviteter kontra ikke-kortlagte, om projektet har permanente
forpligtelser, om der er planlagt for aktiviteten i en driftsplan, projektets størrelse, om der er fredskovspligt
m.m. Projekterne prioriteres efter antal point, således at der tildeles tilsagn til de projekter, der har størst
kvalitet. I vejledningen angives ligeledes inden hver ansøgningsrunde, hvor mange point der minimalt skal
opnås for at modtage støtte.
Projekter under et minimumstøttebeløb angivet i vejledningen prioriteres ikke.
279
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0281.png
8.2.5.3.5.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Tilskud ydes til aktiviteterne, som fremgår af tabellen herunder. Støtten ydes med 100 % af de
støtteberettigede udgifter.
Tilskudsform
8.2.5.3.5.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.5.3.5.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen. For
Kompensation for udgifter til etablering af naturlige vandstandsforhold gælder, at arealet kan fysisk
erkendes og opmåles, og for de 4 øvrige operationer gælder, at aktiviteten eller projektets gennemførsel kan
kontrolleres ved en administrativ kontrol af 100 pct. af bilagene såvel som en 100 % fysisk besigtigelse af
projektinvesteringerne. Fremgangsmåden i forbindelse med bilagskontrollen skal beskrives mere detaljeret.
280
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0282.png
8.2.5.3.5.9.2. Afbødende foranstaltninger
Sagsbehandling og kontrol
Ved behandling af ansøgningen bliver det efterprøvet, om projektet lever op til de:
væsentligste kriterier for støtteberettigelse
fastsatte normer i vejledningen, og
er i overensstemmelse med regler eller arealudpegning efter anden lovgivning.
Administrativ kontrol ved indberetning:
Projektet tjekkes om det efter etableringen stadig lever op til kriterierne for støttebetingelser og
arealstørrelser
I tilsagnet bliver der givet en frist til at etablere projektet. Ansøger skal indsendeindberetning om
etablering af projektet inden fristens udløb. Det betyder, at arbejdet skal være gennemført forinden.
Udbetaling af investeringstilskuddet finder sted på grundlag af denne indberetning.
Ved behandling af ansøgningen bliver det efterprøvet, om projektet lever op til de fastsatte normer i
vejledningen og er i overensstemmelse med regler eller arealudpegning efter anden lovgivning.
Efter udbetaling indgår projekterne i den obligatoriske stikprøvevise fysiske kontrol af investeringsbaserede
udbetalinger.
Kontrol og behandling af uregelmæssigheder i forbindelse med kontrollerne vil blive tilrettelagt i
overensstemmelse med Rådsforordningen nr. 1306/2013 og deraf følgende regler.
Revisionsinstanser har for en tilsvarende ordning under landdistriktsprogrammet 2007-2013 kritiseret, at
støttemodtagerne ikke er opmærksomme på nøjagtighedskravet for kortlægning. Forvaltningsmyndigheden
har for at forbedre dette iværksat og implementeret ændringer af indberetningstidspunktet for kortbilag,
således at det er det faktiske skovanlæg der kortlægges og indberettes. Hermed skulle de mindre arealfejl
reduceres. Den ændrede praksis videreføres for nærværende ordning.
8.2.5.3.5.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.5.3.5.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Der henvises til afsnit 8.2.5.5
”Metodologi for beregning af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er
relevant”.
8.2.5.3.5.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Definition af og begrundelse for, at bedrifter over en vis størrelse, kan støttes på betingelse af fremlæggelse
af en skovforvaltningsplan eller tilsvarende instrument
281
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0283.png
Der henvises til afsnit 8.2.5.7.
Andre vigtige bemærkninger, der er relevante for at forstå og gennemføre
foranstaltningen.
Definition af et "tilsvarende instrument"
Ækvivalente instrumenter vil være en grøn driftsplan, en Natura 2000 handleplan eller tilsvarende plan, der
er i overensstemmelse med retningslinjerne om bæredygtig skovdrift fra Ministerkonferencen om
beskyttelse af Europas skove i 1993.
[Skovrejsning og etablering af skovområder] Identifikationen af arter, områder og metoder anvendt til at
undgå upassende skovrejsning, jf. artikel 6, litra a), i Kommissionens delegerede forordning nr. 807/2014,
herunder beskrivelsen af de miljømæssige og klimatiske forhold i de områder, hvor skovrejsning er planlagt
som omhandlet i artikel 6, litra b), i samme forordning
Ikke relevant for artikel 25.
[Skovrejsning og etablering af skovområder] Definition af minimumsmiljøkravene, jf. artikel 6 i
Kommissionens delegerede forordning nr. 807/2014
Ikke relevant for artikel 25.
[Etablering af skovlandbrugssystemer] Specifikation af minimums- og maksimumsantallet af træer, der
plantes, og bevares, når de er tilvokset, pr. hektar og de træarter, der anvendes, jf. artikel 23, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant for artikel 25.
[Etablering af skovlandbrugssystemer] Indikation af miljømæssige fordele ved de støttede systemer
Ikke relevant for artikel 25.
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] Hvor det er relevant, definition af listen over arter af organismer, som er skadelige
for planter, og som kan forårsage en katastrofe
Ikke relevant for artikel 25.
282
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0284.png
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] Identifikation af skovområder, der ifølge den relevante skovbeskyttelsesplan er
klassificeret som værende udsat for mellem til høj risiko for skovbrand
Ikke relevant for artikel 25.
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] I tilfælde af forebyggende foranstaltninger vedrørende skadedyr og sygdomme en
beskrivelse af hyppigheden af en relevant katastrofe underbygget med videnskabelig dokumentation,
herunder, hvor det er relevant, henstillinger fra videnskabelige organisationer om håndtering af skadegørere
og sygdomme
Ikke relevant for artikel 25.
[Investeringer, der forbedrer skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige værdi] Definition af
hvilke type investeringer, der er støtteberettigede, og de forventede miljømæssige resultater heraf og/eller
herlighedsværdien for offentligheden
Foranstaltningernes målsætning er at støtte skovbrugere til at foretage investeringer, der ikke er økonomisk
attraktive på kort sigt, og som understøtter målsætningen om et miljøvenligt skovbrug, forbedrer
herlighedsværdien af de pågældende skovområder for offentligheden eller øger bevidstheden om værdien af
et miljøvenligt skovbrug, behovet for at vedligeholde og bevare den samt de fordele, der kan udledes deraf.
Rydning af invasive arter og uønsket opvækst af buske- og træarter, genopretning af naturlige
vandstandsforhold, forberedelse af skovgræsning og støtte for arter
Investeringen skal modvirke tab af biodiversitet i det danske landskab. Foranstaltningen fremmer endvidere
skovenes tilpasningsevne og miljømæssige værdi ved at bidrage til etableringen og driften af en mere stabil
og økologisk beriget skov, herunder bl.a. til Natura2000-direktivimplementering.
8.2.5.4. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.5.4.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
8.2.5.4.2. Afbødende foranstaltninger
283
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0285.png
8.2.5.4.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
8.2.5.5. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Vedr. Artikel 22: M08 a Skovrejsning
Satserne for flatratetilskud er fastsat på grundlag af tabelværket ”Skov-økonomiske tabeller”, og efter høring
af Skovrådet i Danmark, der er nedsat i henhold til Skovloven. Københavns Universitet har gennemført en
analyse af tilskudssatserne og har udarbejdet en ekspertudtalelse herom.
Ekspertanalysen af støttesatserne blev udført af Bo Jellesmark Thorsen, der er professor i anvendt økonomi
ved Københavns Universitet. Universitetet er uafhængigt af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, der
forvalter støtteordningen.
Vedr. Artikel 24: M08 b Stormfald – genopretning af skader
Satserne for flatrate tilskud er fastsat på grundlag af tabelværket ”Skov-økonomiske tabeller”, og efter
høring af Stormrådet. Københavns Universitet har gennemført en analyse af tilskudssatserne og har
udarbejdet en ekspertudtalelse herom.
Ekspertanalysen af støttesatserne blev udført af Bo Jellesmark Thorsen, der er professor i anvendt økonomi
ved Københavns Universitet. Universitetet er uafhængigt af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, der
forvalter støtteordningen.
Vedr. Artikel 25 ordninger: M08 c, d og f
Støttesatserne for driftsplanlægning (M08 c) er tilskudssatser efter regning for tilskudsberettigede udgifter
med loft for tilskuddet.
Støttesatserne for Konvertering af nåletræ til hjemmehørende arter (M08 d) er flat-rate tilskud, der er fastsat
på grundlag af tabelværket ”Skov-økonomiske tabeller”, og efter høring af Skovrådet i Danmark, der er
nedsat i henhold til Skovloven. Københavns Universitet har gennemført en analyse af tilskudssatserne og
har udarbejdet en ekspertudtalelse herom.
Ekspertanalysen af støttesatserne og kombinationen af disse blev udført af Bo Jellesmark Thorsen, der er
professor i anvendt økonomi ved Københavns Universitet. Universitetet er uafhængigt af Styrelsen for
Vand- og Naturforvaltning, der forvalter støtteordningen.
Støttesatserne for Rydning af invasive arter og uønsket opvækst mv. (M08 f) er tilskudssatser efter regning
for tilskudsberettigede udgifter.
Vedrørende tilskud til skovnatur-bevarende drift (basissikring) og bevaring af enkelttræer til død og henfald
henvises til følgende 2 rapporter fra Københavns Universitet: ”Tabsberegninger ved driftsrestriktioner for
bøgeskovnaturtyper i Natura 2000”:
http://sl.ku.dk/rapporter/publikationer/publikationsliste/?pure=files/36021075/Arbejdsrapport_115_2010_Ta
bsberegninger_ved_driftsrestriktioner.pdf
284
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0286.png
og
”Tabsberegninger ved driftsrestriktioner for skovnaturtyper med eg og ask i Natura 2000:
http://curis.ku.dk/ws/files/33226161/arsl_116.pdf
8.2.5.6. Oplysninger, der er specifikke for foranstaltningen
Definition af og begrundelse for, at bedrifter over en vis størrelse, kan støttes på betingelse af fremlæggelse
af en skovforvaltningsplan eller tilsvarende instrument
Definition af et "tilsvarende instrument"
[Skovrejsning og etablering af skovområder] Identifikationen af arter, områder og metoder anvendt til at
undgå upassende skovrejsning, jf. artikel 6, litra a), i Kommissionens delegerede forordning nr. 807/2014,
herunder beskrivelsen af de miljømæssige og klimatiske forhold i de områder, hvor skovrejsning er planlagt
som omhandlet i artikel 6, litra b), i samme forordning
[Skovrejsning og etablering af skovområder] Definition af minimumsmiljøkravene, jf. artikel 6 i
Kommissionens delegerede forordning nr. 807/2014
[Etablering af skovlandbrugssystemer] Specifikation af minimums- og maksimumsantallet af træer, der
plantes, og bevares, når de er tilvokset, pr. hektar og de træarter, der anvendes, jf. artikel 23, stk. 2, i
forordning (EU) nr. 1305/2013
[Etablering af skovlandbrugssystemer] Indikation af miljømæssige fordele ved de støttede systemer
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] Hvor det er relevant, definition af listen over arter af organismer, som er skadelige
for planter, og som kan forårsage en katastrofe
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] Identifikation af skovområder, der ifølge den relevante skovbeskyttelsesplan er
klassificeret som værende udsat for mellem til høj risiko for skovbrand
285
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0287.png
[Forebyggelse og genopretning af skader som følge af skovbrande og naturkatastrofer og
katastrofebegivenheder] I tilfælde af forebyggende foranstaltninger vedrørende skadedyr og sygdomme en
beskrivelse af hyppigheden af en relevant katastrofe underbygget med videnskabelig dokumentation,
herunder, hvor det er relevant, henstillinger fra videnskabelige organisationer om håndtering af skadegørere
og sygdomme
[Investeringer, der forbedrer skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige værdi] Definition af
hvilke type investeringer, der er støtteberettigede, og de forventede miljømæssige resultater heraf og/eller
herlighedsværdien for offentligheden
8.2.5.7. Andre vigtige bemærkninger, der er relevante for at forstå og gennemføre foranstaltningen
Vedr. M08a Skovrejsning:
Under de tidligere landdistriktsprogrammer er der ydet kompensation for tabt indkomst i 20 år (perioden
1997-2003), henholdsvis 10 år (perioden 2003-2006). Udbetaling af disse tilskud på allerede afgivne tilsagn
vil fortsætte under landdistriktsprogrammet 2014-2020.
Danmark fastsætter i henhold til forordning (EU) 1305/2013 art 21(2) og 34(1) en grænse på 100 ha
skovbevoksning på ejendommen. For ejendomme med et skovareal over denne størrelse kan tilskud kun
ydes, hvis det ansøgte er i overensstemmelse med principperne i en grøn driftsplan, en Natura 2000
handleplan eller tilsvarende plan, der er i overensstemmelse med retningslinjerne om bæredygtig skovdrift
fra Ministerkonferencen om beskyttelse af Europas skove i 1993. Dog er grænsen 200 ha for 1) skove hvor
der indgår kortlagte Natura 2000 skov naturtyper, og for 2) tilskud efter M08d og M08f under forudsætning
af, at der også søges FMP iht. M08c, og at denne er gennemført og det ansøgte tilskud er i
overensstemmelse med planen.
Vedr. M08b Stormfald Genopretning af skader:
Danmark ligger i lavrisiko zone med hensyn til skovbrand. Idet denne ordning er en katastrofeordning der
træder i kraft ved stormhændelser af betydeligt omfang, kan en eksisterende driftsplan ikke forventes at
kunne anvendes i en sådanne situation. Der stilles derfor krav til udarbejdelse af en plan for
gentilplantningen ved større gentilplantninger og der ydes tilskud hertil.
Vedr. M08 c-d og f, Artikel 25-ordninger:
Skovloven indeholder i §§ 8-13 minimumskrav til driften fredskove.
Hovedkravene findes i § 8:
1. Arealet skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne,
sluttet skov af højstammede træer
2. Hugst bortset fra tynding må ikke finde sted, før bevoksningen eller det enkelte træ har opnået en
286
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0288.png
alder eller dimension, hvor den er hugstmoden
3. Arealet skal senest 10 år efter afvikling af en hugstmoden bevoksning opfylde kravet i nr. 1
Endvidere er der i §§ 26, 27 og 28 regler om bevaring af skovbryn, egekrat samt beskyttelsesbestemmelser
for småbiotoper, der falder uden for beskyttelsen i Naturbeskyttelseslovens § 3.
Det bemærkes, at hvis der ydes tilskud til ikke-fredskovspligtige skove forudsættes, at disse opfylder samme
minimumskrav.
Danmark fastsætter i henhold til forordning (EU) 1305/2013, art 21(2) og 34(1) en grænse på 100 ha
skovbevoksning på ejendommen. For ejendomme med et skovareal over denne størrelse kan tilskud kun
ydes, hvis det ansøgte er i overensstemmelse med principperne i en grøn driftsplan, en Natura 2000
handleplan eller tilsvarende plan, der er i overensstemmelse med retningslinjerne om bæredygtig skovdrift
fra Ministerkonferencen om beskyttelse af Europas skove i 1993. Dog er grænsen 200 ha for 1) skove hvor
der indgår kortlagte Natura 2000 skov naturtyper, og for 2) tilskud efter M08d og M08f under forudsætning
af, at der også søges FMP iht. M08c, og at denne er gennemført og det ansøgte tilskud er i
overensstemmelse med planen.
287
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0289.png
8.2.6. M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
8.2.6.1. Retsgrundlag
Artikel 28 i Landdistriktsforordningen (1305/2013/EU).
8.2.6.2. Generel beskrivelse af foranstaltningen, herunder dens interventionslogik og bidrag til
fokusområder og tværgående mål
Vedr. M10a Fastholdelse af arealer, der indgår i vådområdeprojekter, projekter med etablering af
naturlige vandstandsforhold og lavbundsprojekter.
Formålet med foranstaltningen er at beskytte og forbedre vandmiljøet og naturforholdene i forlængelse af
projektstøtte til etablering under foranstaltning M04, artikel 17 i forordning 1305/2013.
Hovedformålet for de enkelte virkemidler:
For N-vådområder: At reducere udledning og udvaskningen af N til søer, fjorde og indre farvande
For P-vådområder: At reducere fosforbelastningen af søer
For naturlige vandstandsforhold i Natura 2000: At skabe de hydrologiske forhold, som fremmer
bevaringsstatus for særlige naturtyper og arter
For naturprojekter på kulstofholdige lavbundsjorder: At mindske udledningen af drivhusgasser og
skabe naturforbedringer
Sideeffekterne ved virkemidlerne er:
Forbedring af den økologiske tilstand i vandløb
Tilpasning til klimaændringer ved at ændre på vandafstrømningen til byer
Mindre udledning af drivhusgasser
Generel forbedring af naturen i form af ekstensivering og mere vand i landskabet
Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.
Fokusområde 4A Genopretning og bevarelse af biodiversitet, bl.a. i Natura 2000-områder og inden
for landbrug af høj naturværdi, og af de europæiske landskaber
Fokusområde 4B Bedre vandforvaltning
Fokusområde 4C Undgå jorderosion og forbedre forvaltning af jordbunden
Fokusområde 5E Fremme af kulstofbinding inden for landbrug og skovbrug
Vedr. M10b Pleje af græs- og naturarealer:
Rationale for indsatsen
Bidrager til Natura 2000 direktiv implementering og biodiversitet 2020 målsætningerne.
288
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0290.png
Landbruget spiller en vigtig rolle for bevarelse af naturværdierne i det åbne land i Danmark. Regeringen har
som højt prioriteret målsætning at stoppe tilbagegangen i biodiversitet i 2020 og at leve op til EU
direktivforpligtigelser i Natura 2000. Dette skal bl.a. opnås ved at værdifulde naturtyper, særligt inden for
Natura 2000 områderne, men også på HNV arealer uden for Natura 2000 og på vådområdearealer, bliver
plejet med ekstensiv afgræsning eller slæt.
Mange lysåbne arealer af høj naturværdi er skabt af og derfor helt afhængige af ekstensiv landbrugsdrift.
Ingen drift betyder tilgroning, mens intensiv drift kan forringe værdierne knyttet til disse arealer. Årlig
afgræsning eller slæt af græs- og naturarealer i det åbne land, herunder enge, overdrev og heder, er med til at
fastholde og fremme disse værdier. Slæt bidrager tillige med fjernelse af næringsstoffer fra arealet til fordel
for konkurrencesvage planter og den fauna, som er tilknyttet disse planter. På nogle habitatnaturtyper
indenfor Natura 2000 områderne er en sådan ekstensiv drift helt afgørende for at sikre eksisterende
naturværdier og for på sigt at kunne opnå gunstig bevaringsstatus.
Foranstaltningen skal bidrage til at sikre biodiversiteten på sådanne arealer, herunder på vådområdearealer
med støtte under landdistriktsprogrammerne.
Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.
Fokusområde 4A genopretning og bevarelse af biodiversitet, bl.a. i Natura 2000-områder og inden
for landbrug af høj naturværdi, og af de europæiske landskaber
8.2.6.3. Omfang, støttens niveau, støtteberettigede støttemodtagere, og hvor det er relevant, metodologi for
beregningen af beløbet eller støttesatsen opdelt pr. delforanstaltning og/eller operationstype, hvor det er
nødvendigt. Specificering af støtteberettigede omkostninger, støttebetingelser, relevante støttebeløb og
støttesatser og principper for så vidt angår fastsættelsen af udvælgelseskriterier for hver operationstype
8.2.6.3.1. M10a Fastholdelse af arealer der ingår i vådområdeprojekter, Natura 2000-projekter og
lavbundsprojekter (artikel 28)
Underforanstaltning:
10.1 — betaling for miljø- og klimavenligt landbrugsforpligtelser
8.2.6.3.1.1. Beskrivelse af typen af operationer
Støtte kan ydes til:
Fastholdelse af vådområder (inkluderer både N- og P-vådområder)
Fastholdelse af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000
Fastholdelse af dyrkningsophør på kulstofholdige lavbundsjorder
Rationale for indsatsen
Bidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne og reducerer
udledningen af drivhusgasser.
Typer af aktion eller indsats
289
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0291.png
20-årig fastholdelse
Fastholdelse af arealer, der indgår i vådområdeprojekter, projekter om etablering af naturlige
vandstandsforhold i Natura 2000 og lavbundsprojekter udbydes med årlige betalinger for accept af
konsekvenserne af ikke produktive investeringer under artikel 17 samt varig ekstensivering, der tinglyses
som servitut på arealerne. Tilsagnsperioden for fastholdelse af arealet som projektområde er 20 år med
årlige betalinger. Støtte udbetales efter på forhånd fastsatte støttesatser pr. ha pr. år.
Støttemodtageren forpligter sig til, at arealerne permanent henligger som ekstensiverede græs- eller
naturarealer.
Begrundelse for den 20-årige tilsagnsperiode
Foranstaltningen til fastholdelse af de omhandlede projektområder har en obligatorisk forpligtelsesperiode
på 20 år. Projekter, der er så følsomme over for miljøforhold, skal vurderes i et langsigtet perspektiv, hvor
forpligtelserne og betalingerne sikres. Dette er også i de berørte jordejeres interesse. Det er derfor
nødvendigt at indgå langsigtede retlige tilsagn af 20 års varighed, og foranstaltningen er kun relevant, hvis
den udbydes med denne lange forpligtelsesperiode.
Projekternes optimale effekt kan ikke sikres, hvis forpligtelsesperioden er under 20 år. Disse betingelser er
vigtige og begrunder den ønskede lange forpligtelsesperiode som beskrevet i artikel 28, stk. 5, i forordning
1305/2013.
Mulighed for anvendelse af arealerne vil afhænge af ændringen af afvandingen og grundvandshøjden. Nogle
arealer vil blive sat under vand og dermed udgå som landbrugsareal. Øvrige arealer kan stadig anvendes til
afgræsning, slæt eller brak.
Støtte kan desuden ydes til ændret afvanding på landbrugsjord i særligt udpegede områder, f.eks.
marskområder. Tilsagnsperioden er 5 år med årlige udbetalinger.
8.2.6.3.1.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Arealbaseret betaling pr. ha pr. år i form af 20-årige tilsagn. Der ansøges om årlig udbetaling i den fælles
årlige udbetalingsanmodning, hvor alle landbrugsarealer indberettes.
Støtte udbydes med årlige betalinger for:
Accept af arealmæssige konsekvenser af ikke produktive investeringer under artikel 17 samt varig
290
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0292.png
ekstensivering.
Tilsagnsperioden er 20 år med årlige betalinger.
For 20-årige tilsagn om tilskud til fastholdelse af arealer i vådområder, projekter med etablering af naturlige
vandstandsforhold i Natura 2000 og lavbundsprojekter, er støtteniveauet afhængig af arealanvendelsen forud
for etableringen.
8.2.6.3.1.3. Forbindelser til anden lovgivning
Der er ikke bestemmelser i lovgivningen, som generelt stiller krav om fastholdelse af arealer i vådområder,
projekter med etablering af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000 og lavbundsprojekter, som der
kompenseres for under ordningen.
8.2.6.3.1.4. Støttemodtagere
Ejere og forpagtere.
8.2.6.3.1.5. Støtteberettigede udgifter
Arealkompensation for driftstab og ekstra omkostninger som følge af ikke-produktive investeringer, og de
restriktioner, der pålægges i tinglyst servitut.
8.2.6.3.1.6. Støttebetingelser
De væsentligste grundlæggende krav er oplistet herunder:
At arealet indgår i et godkendt projektområde, og at projektet gennemføres
At der efterfølgende bliver tinglyst servitut for alle arealer indenfor projektområdet
At tilsagnshaver driver arealet som ejer eller forpagter ved tilsagnsperiodens begyndelse
At der ikke på arealet foreligger uforenelige tilskudsordninger
At der ikke er skov på arealet ved tilsagnsperiodens begyndelse
At arealet ikke ligger i 25 m beskyttelseszone omkring almennyttige vandboringer
Forpligtelser
Den 20-årige støtte til fastholdelse ydes som kompensation for driftstab og ekstra omkostninger som
291
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0293.png
konsekvens af eventuelle fysiske anlæg, at arealerne permanent skal henligge som græs- eller naturarealer,
og for de restriktive bestemmelser om arealanvendelsen, der skal overholdes som følge af den tinglyste
servitut.
Andre forpligtelser
Der kan fastsættes yderligere betingelser, uden at dette kompenseres på foranstaltningen.
8.2.6.3.1.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Støttebetingelser for fastholdelse til et projektområde fremgår af de nationale regler, der opsættes for de
forskellige projekter, der er hjemlet under artikel 17. Det er en forudsætning for fastholdelsestilsagn, at
arealet ligger inden for et af følgende ikke-produktionsfremmende investeringsprojekter:
N- og P-Vådområder
Anlæg bliver underlagt nationalt fastsatte betingelser f.eks. i forhold til arealets beliggenhed i forhold til
udpegninger af områder til vådområder til opfyldelse af vandrammedirektivet, områdernes beskaffenhed og
fastholdelse af arealerne.
Projekter på lavbundsjorder
Anlæg bliver underlagt nationalt fastsatte betingelser f.eks. i forhold til arealets beliggenhed i forhold til
udpegninger af områder til lavbundsprojekter, områdernes beskaffenhed og fastholdelse af projektet.
Naturlige vandstandsforhold i Natura 2000 områder
Etableringen bliver underlagt nationalt fastsatte betingelser f.eks. i forhold til arealets beliggenhed i et
særligt udpegede Natura 2000-områder til hydrologi, eller om arealet er udpeget som ”Areal uden
tilskudsmulighed i Natura 2000”. Yderligere vil der blive fastsat betingelser i forhold til arealets
beskaffenhed og fastholdelse af arealerne.
8.2.6.3.1.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Støtteniveauet for den 20-årige fastholdelse fremgår af tabel 34.
Foreneligheden mellem arealtilskud på landbrugsjord fremgår af tabellen nedenfor.
292
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0294.png
M10a Tabel 34 Arealer med tilsagn om fastholdelse (artikel 28)
293
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0295.png
M10a Forenelighed af arealtilskud
8.2.6.3.1.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.6.3.1.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen.
294
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0296.png
8.2.6.3.1.9.2. Afbødende foranstaltninger
Kontrol foregår ved de årlige stikprøvekontrolbesøg i forbindelse med de arealer, hvortil der ydes støtte.
Det kontrolleres i en 20-årig periode, at tilsagnsbetingelserne overholdes, herunder at arealet skal ligge
udyrket i overensstemmelse med den tinglyste servitut.
8.2.6.3.1.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.6.3.1.10. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Identifikation og definition af de relevante referenceelementer. Det skal omfatte de relevante obligatoriske
standarder, som er fastsat i henhold til afsnit VI, kapitel I, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1306/2013, de relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii)
og iii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, de relevante minimumskrav til
brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav i henhold til
national ret
Baseline
Støtte til miljø- og klimavenligt landbrug ydes kun til forpligtelser, der er mere vidtgående end de
relevante obligatoriske forpligtelser, som fastlagt ved krydsoverensstemmelseskrav og betingelser for god
landbrugs- og miljømæssig stand, som beskrevet i forordning 1306/2013/EU, art. 91-95 og bilag 2, de
relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii) og
iii), i forordning EU 1307/2013, relevante minimumskrav til brug af gødningsstoffer og
plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav indført under national ret. Alle disse
krav skal identificeres i programmet, jf. artikel 28, stk. 3 i forordning (EU) 1305/2013.
Baseline er vurderet i forhold til forpligtelserne til foranstaltningerne som beskrevet ovenfor.
Den gældende bekendtgørelse for KO og GLM er bekendtgørelse nr. 204 af 9. marts 2016 om
krydsoverensstemmelse.
Baseline for den 20 årige tilskudsordning for fastholdelse af vådområder, naturlige
vandstandsforhold i Natura 2000-områder og lavbundsprojekter.
Der findes ikke KO-krav for vådgøring af arealerne, omlægning til græsareal eller tinglysning af arealet
som ekstensivt projektområde. Ej heller findes der KO-krav, der på parcelniveau regulerer tildelingen af
gødning, fordi KO-kravene regulerer gødningstildelingen på bedriftsniveau. Der er dog tinglyst servitut
med gødskningsforbud på tilsagnsarealet, og dermed kompenserer ordningen for gødskningsfri drift på
parcelniveau. Baseline for støtten på parcelniveau udgøres derfor af det gødningsniveau, der i henhold til
de nationale gødskningsregler kunne anvendes på disse parceller, inden arealerne indgik i tilsagn. Denne
baseline kontrolleres implicit på parcelniveauet ved hjælp af kontrollen af gødningsforbuddet på
295
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0297.png
tilsagnsarealet, jf. tabel 28a (afsnit 8.1):
Kvælstofnorm for afgrøder på parcelniveau er
Agerjord: kvælstofnorm 38-266 kg N/ha
Permanent græs: kvælstofnorm 30-442 kg N/ha
Naturareal: kvælstofnorm 0 kg N/ha
Følgende nationale krav er baseline for ordningerne, jf. tabel 28a (afsnit 8.1).
For arealer omfattet af § 3 i Naturbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013 om
naturbeskyttelse) må der ikke foretages ændring i tilstanden på arealet, hvilket betyder, at der bl.a. ikke
må gødes, sprøjtes, tilskudsfodres, omlægges eller dyrkes i større omfang, end der tidligere er praktiseret
på arealet.
Baseline for den 5-årige støtte til ændret afvanding (Ordningen udgår i 2016)
Der findes ikke KO-krav, der på parcelniveau regulerer tildelingen af gødning. Baseline for støtten på
parcelniveau udgøres derfor af det gødningsniveau, der i henhold til de nationale gødskningsregler kunne
anvendes på disse parceller, inden arealerne indgik i tilsagn. Denne baseline kontrolleres implicit på
parcelniveauet ved hjælp af kontrollen af gødningsforbuddet på tilsagnsarealet, jf. tabel 28b (afsnit 8.1):
Kvælstofnorm på parcelniveau er
Permanent græs: kvælstofnorm 30-442 kg N/ha.
I figuren nedenfor er redegjort nærmere for grønne krav under den direkte støtte samt overvejelser om
modregning.
296
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0298.png
M10a Grønne krav under den direkte støtte samt overvejelser om modregning
297
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0299.png
Minimumskravene vedrørende gødningsstoffer skal bl.a. omfatte de kodekser for god praksis, der er indført
ved Rådets direktiv 91/676/EØF for landbrugsbedrifter, der ligger uden for nitratsårbare zoner, og krav
vedrørende phosphorforurening minimumskravene vedrørende plantebeskyttelsesmidler skal bl.a. omfatte
generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere som indført ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/128/EF, krav om besiddelse af tilladelse til at anvende midlerne og om opfyldelse af
uddannelsesforpligtelserne, krav til sikker opbevaring, tilsyn med udbringningsudstyr og regler om
pesticidanvendelse tæt på vand og andre følsomme områder, som fastlagt i den nationale lovgivning
Danmark har gennemført EU nitratdirektivets (91/676/EØF) målsætninger dels gennem en egentlig
regulering af gødningsforbruget og dels gennem anvendelse af støtte f.eks. til etablering af vådområder og
skov. Det samlede landbrugsareal i Danmark er klassificeret som nitratfølsomt område i henhold til EU-
nitratdirektivet. Generelt er problemerne med landbrugets påvirkning af miljøet de samme over hele landet.
De miljømæssige krav til landbrugsproduktionen er derfor som hovedregel ens for hele landet.
Følgende minimumskrav vedrørende plantebeskyttelsesmidler er relevant for ordningen: Anvendelse af
pesticider til erhvervsmæssige formål må ikke foretages inden for en radius på 25 m fra et
vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg, jævnfør bekendtgørelse
nr. 879/2010 af lov om miljøbeskyttelse som ændret ved lov nr. 553/2011 og lov nr. 1249/2012, § 21b, stk.
1.
En liste over lokale racer, der er i fare for at gå tabt for landbruget, og over plantegenetiske ressourcer, der
er truet af genetisk erosion
Ikke relevant.
Beskrivelse af den metode og de landbrugstekniske antagelser og parametre, herunder beskrivelsen af
obligatoriske krav, jf. artikel 29, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013, som er relevante for hver type
forpligtelse, der ligger til grund for beregninger, der anvendes til at begrunde ekstraomkostninger,
indkomsttab som følge af den indgåede forpligtelse og transaktionsomkostningernes størrelse hvor det er
relevant, skal der ved nævnte metode tages hensyn til den støtte, der ydes i henhold til forordning (EU) nr.
1307/2013, herunder betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, for at sikre
udelukkelse af dobbeltfinansiering hvor det er relevant den metode, der anvendes til omregning til andre
enheder i henhold til artikel 9 i denne forordning
Støtteniveauet er etableret på baggrund af beregnede omkostninger og indkomsttab fra forpligtelserne.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet (IFRO) har leveret de data og
beregninger, som ligger til grund for fastsættelsen af støttesatser. Stort set alle data tager udgangspunkt i de
realiserede tal for 2011-2013 angivet i publikationerne i Farm online.
https://farmtalonline.dlbr.dk/Navigation/NavigationTree.aspx I budgetkalkulen angives således både den
realistiske tildeling af N og den realiserede indtjening (og priser) for dyrker deres landbrug effektivt. I nogle
tilfælde er der taget udgangspunkt i indkomststatistikken fra Danmarks Statistik. Denne statistik er også
udgangspunktet for DØP modellen, der er en optimeringsmodel, der nærmere beskriver indkomsttabet og
valg af afgrøder ved reduceret eller ingen pesticidtildeling.
298
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0300.png
Til beregning af dækningsbidrag ved alternative produktionsscenarier anvendes dækningsbidrag II, der er
opgjort som Bruttoudbytte – variable omkostninger – kapacitetsomkostninger til arbejde og maskiner
baseret på maskinstationstakster. De variable omkostninger omfatter udsæd, gødning og
sprøjtemidler/planteværnsmidler. Bruttoudbytte minus de variable omkostninger udgør dækningsbidrag I.
Kapacitetsomkostningerne omfatter maskinstationstakster for de enkelte opgaver. I disse omkostninger
indgår både materialer og arbejdsløn. Det må antages, at de anførte maskinomkostninger svarer til de
omkostninger landmænd har ved deres egen maskiner, men nogle vil have større / mindre omkostninger end
de angivne. Denne tilgang sikre et ensartet grundlag for beregningerne. Der indgår ikke direkte en timeløn
pr. time, men det indgår i den samlede omkostning for den pågældende opgave. Det antages at anvendte
timeløn afspejler at det er fagligt kvalificerede medarbejdere der udfører opgaven. De anvendte
maskinstationssatser må betegnes som den gennemsnitlige takst, selvom der kan forekommer variation
mellem regioner. Landbrugsindkomsten er angivet for to jordtyper nemlig sand (uden vanding) og ler, da
der er forskelle på udbytteniveauet. Landscenteret har udarbejdet disse kalkuler baseret på input fra
konsulenter i en lang årrække. Det vurderes, at udbytteniveauet for sand med vanding ligger på niveau med
lerjord, men omkostningerne er højere end ved almindelig sandjord, dels grundet det højere udbytte, dels
fordi der er omkostninger til vanding.
299
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0301.png
8.2.6.3.2. M10b Pleje af græs- og naturarealer (artikel 28)
Underforanstaltning:
10.1 — betaling for miljø- og klimavenligt landbrugsforpligtelser
8.2.6.3.2.1. Beskrivelse af typen af operationer
Græsning eller slæt af græs- og naturarealer med en høj naturværdi.
Typer af aktion eller indsats
Der ydes støtte til pleje af græs- og naturarealer ved en årlig afgræsning eller slæt af arealet.
Foranstaltningen skal fremme opfyldelse af direktivforpligtigelser i Natura 2000 samt bidrage til bevaring af
græsarealer med høj naturværdi (HNV arealer). Målretningen mod HNV arealer sker ud fra et HNV kort,
som skal sikre, at de naturmæssigt mest værdifulde arealer plejes først. Endelig skal ordningen bidrage til at
sikre en biodiversitetseffekt af vådområdeprojekter.
Støtte ydes som en årlig arealstøtte i medfør af 5-årige tilsagn og efter fastlagte støttesatser. Støtten ydes til
pleje af lysåbne græs- og naturarealer, hvis biodiversitet er afhængig af ekstensiv landbrugsmæssig drift.
Støtten målrettes sådanne arealer indenfor Natura 2000-områderne, HNV-udpegede arealer samt arealer
omfattet af et vådområdeprojekt, som er etableret med støtte under landdistriktsprogrammerne.
De støtteberettigede arealer begrænses dermed ikke til landbrugsarealer som defineret i artikel 2 i forordning
(EU) nr. 1305/2013.
8.2.6.3.2.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Arealbaseret betaling pr. ha pr. år i form af 5-årige tilsagn. Der ansøges om tilsagn og årlig udbetaling i den
fælles årlige udbetalingsanmodning, hvor alle landbrugsarealer indberettes.
8.2.6.3.2.3. Forbindelser til anden lovgivning
Der er ikke bestemmelser i lovgivningen, som generelt stiller krav om græsning eller slæt, som er de
elementer, der udgør kompensationen på ordningen.
8.2.6.3.2.4. Støttemodtagere
Ejere eller forpagtere af den jord, der kan omfattes af tilskud.
300
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0302.png
8.2.6.3.2.5. Støtteberettigede udgifter
Støtteniveauerne er baseret på beregning af ekstraomkostninger og den indtjening, der gives afkald på, ved
tilsagn om årlig afgræsning eller slæt. Støtteniveauet fastsættes som et gennemsnit mellem de skønnede høje
og lave indkomsttab beregnet på baggrund af forskelle i arealstørrelser og omkostningsstrukturer.
Støttesatsen differentieres, så der kan opnås en højere støtte på arealer, der ikke er omfattet af grundbetaling
(herefter benævnt direkte støtte). Arealer, der er omfattet af direkte støtte, er gennemsnitligt større og mere
ensartede, hvilket muliggør en mere enkel og rationel plejeindsats. Dertil kommer, at for at kunne modtage
direkte støtte skal en række krav til landbrugsarealer og landbrugsaktivitet være opfyldt, hvilket en
plejeindsats kan bidrage til. Samlet set er incitamentet til en pleje af arealet væsentligt højere på disse
arealer pga. den direkte støtte, hvorfor en lavere støttesats vurderes at kunne give tilstrækkeligt incitament
til en pleje. Arealer uden direkte støtte er ofte mere krævende i forhold til tilsyn, vedligehold af faciliteter
såsom vand og hegn, og større udfordringer med foderkvalitet og smittetryk.
Der kompenseres ikke for tabt indtægt ved forbud mod pesticider og gødningsstoffer eller andre betingelser,
som ikke er direkte relateret til den aktive plejeindsats.
8.2.6.3.2.6. Støttebetingelser
Grundlæggende krav
De væsentligste grundlæggende krav er oplistet herunder.
At ansøger driver arealet som ejer eller forpagter ved tilsagnsperiodens begyndelse.
Arealet, for hvilket der søges tilsagn til, udgør et sammenhængende areal på minimum 0,3 ha.
Der kan kun søges tilsagn, såfremt der, inklusiv den indsendte ansøgning, som minimum er 2 hektar
med tilsagn til pleje af græs- og naturarealer på bedriften. Undtaget er dog ansøgninger, hvor det
ansøgte areal omfatter habitatnaturtyperne kildevæld, overdrev og rigkær i Natura 2000-områder.
Arealet er ved ansøgning hovedsageligt beliggende indenfor en særlig udpegning i Natura 2000,
indeholder en HNV score på 5 eller derover på gældende HNV kort, er en gentegning indenfor
Natura 2000, eller arealet indgår som en del af et vådområdeprojekt under
landdistriktsprogrammerne.
At der ikke på arealet foreligger uforenelige tilskudsordninger.
At der ikke er skov på det areal, hvor der søges om tilsagn.
GLM-landskabselementer kan ikke omfattes af tilsagn, medmindre de kan plejes med afgræsning
eller slæt.
Forpligtelser
Der gives tilskud til græs- og naturarealer med forpligtelse til at foretage en årlig afgræsning eller slæt af
arealet.
En af følgende betingelser skal overholdes i den 5-årige tilsagnsperiode:
afgræsning
slæt
Afgræsning
301
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0303.png
Som hovedregel skal arealet fremstå synligt afgræsset pr. 15. september hvert år.
På arealer uden grundbetaling, samt arealer omfattet af art. 32, stk. 2 i forordning nr. 1307/2013, kan
ansøger som alternativ til betingelsen om, at arealet skal fremstå synligt afgræsset pr. 15. september hvert år,
vælge at opfylde betingelsen om, at arealet har et græsningstryk på minimum 1,2 storkreaturer pr. ha i
perioden 1. juni til 31. august (fast græsningstryk). Hvis ansøger vælger denne betingelse, kan
NaturErhvervstyrelsen på grundlag af en faglig vurdering godkende et lavere græsningstryk afhængig af
biotopforholdene på arealet. Opgørelse af græsningstryk sker på det areal, som er egnet til afgræsning.
På det tilskudsberettigede areal kan der altid indgå enkeltstående eller klynger af træer og buske, så længe
der kan græsses under eller imellem disse.
Slæt
Arealet skal være egnet til slæt. Det betyder, at hele arealet skal kunne slås maskinelt eller manuelt med le.
Der skal være taget minimum ét årligt slæt i perioden 21. juni til 15. september.
Slæt af græs betyder, at det afslåede materiale skal fjernes fra marken, hvorved næringsindholdet på marken
sænkes, og der kommer lys og voksemuligheder for lavt voksende planter det efterfølgende år.
På det tilskudsberettigede areal kan der indgå enkeltstående træer og buske.
Andre forpligtelser
Der kan fastsættes yderligere betingelser, uden at dette kompenseres på foranstaltningen.
8.2.6.3.2.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier
Støtten målrettes arealer med høj naturværdi. Formålet med ordningen er at forøge biodiversiteten på græs-
og naturarealer, og fokus er derfor på den truede og sårbare natur.
Prioritering kan ske ud fra følgende typer af kriterier:
1. De særligt udpegede områder indenfor Natura 2000-områderne
2. HNV-udpegede arealer på baggrund af et landsdækkende HNV kort
3. Gentegning af allerede eksisterende tilsagn indenfor Natura 2000-områderne (som ikke er omfattet
af ovenstående kategorier)
4. Arealer der indgår i et vådområdeprojekt under landdistriktsprogrammerne (som ikke er omfattet af
ovenstående kategorier)
Der kan anvendes andre prioriteringskriterier. Kort over de udpegede områder til den årlige
302
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0304.png
ansøgningsperiode er tilgængelige for offentligheden på internettet.
8.2.6.3.2.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Støttesatser fremgår af tabel 35.
Foreneligheden mellem arealtilskud på landbrugsjord fremgår af figuren nedenfor.
Tabel 35: Forpligtelse vedr. græsning eller slæt af græs- og naturarealer med en høj naturværdi (artikel 28)
303
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0305.png
Forenelighed mellem arealtilskud på landbrugsjord
8.2.6.3.2.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.6.3.2.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen.
8.2.6.3.2.9.2. Afbødende foranstaltninger
Kontrol foregår ved de årlige kontrolbesøg i forbindelse med de arealer, hvortil der ydes støtte. Kontrol af
støttebetingelser (commitments) fremgår i hovedtræk herunder.
Støttebetingelse om afgræsning
På foranstaltningen til pleje af græs- og naturarealer gives mulighed for at vælge mellem to betingelser for
afgræsning, henholdsvis en visuel kontrol af plantedækket pr. 15.9 eller en kontrol som har fokus på et fast
minimum antal græssende dyr pr. hektar (fast græsningstryk).
Visuel kontrol. Hvis tilsagnshaver vælger at overholde betingelsen om, at arealet hvert af de 5 år i
tilsagnsperioden skal fremstå synligt afgræsset pr. 15.9, så kontrolleres dette visuelt på alle dele af
tilsagnsarealet. Dette gælder både betingelsen om, at arealet skal være egnet til afgræsning, samt betingelsen
om at fremstå synligt afgræsset pr. 15. september hvert år. Betingelsen om synligt afgræsset skal kun være
304
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0306.png
opfyldt én gang hvert år - den 15.9 i hvert af de år, hvor tilsagnet løber. Ved denne betingelse er det ikke et
krav, at der går dyr på arealet ved kontrol. Ved den visuelle kontrol anses arealet for synligt afgræsset, når
mindst 50 pct. af plantedækket er tydeligt afbidt og mindre end 40 cm højt. På tilsagnsarealer, hvor der ikke
søges direkte støtte, gælder ikke et 40 cm højdekrav, men derimod at 50 % af vegetationen skal være afbidt.
Dette for at give mulighed for at bevare naturindholdet på arealer med høj grad af variation jf. formålet med
foranstaltningen. På naturtypen heder kontrolleres at dyrene på alle dele af arealet har græsset mellem
lyngen.
Fast græsningstryk med et bestemt antal storkreaturer pr. ha. Hvis ansøger vælger fast græsningstryk med et
fast minimum antal storkreaturer pr. hektar, så er det et krav at dyrene kontinuerligt går på arealet i perioden
fra 1. juni til 31. august. Dyrene må gerne gå der længere end denne periode og der må gerne være flere dyr
end minimumskravet fastsat i tilsagnet, men det ligger udenfor støttebetingelsen. Det kontrolleres, at arealet
ikke er overgræsset ved at kontrollere, at plantedækket ikke er brudt og trampet op. Når kontrollen af antal
storkreaturer gennemføres, så registreres alle de græssende dyr og dyrenes alder på hele det støtteberettigede
areal. Der tages udgangspunkt i det areal, som er egnet til afgræsning. Når dyrene er registreret omregnes,
efter tabel til antal storkreaturer pr. hektar. Dette tal for antal storkreaturer pr. hektar sammenlignes med det
fastsatte minimum græsningstryk i tilsagnet. Der regnes ikke med kalve under 6 måneder, da disse vurderes
at have en marginal betydning for afgræsning af et areal. Kontrollen af de ansøgere, som har valgt fast
græsningstryk, vil hovedsageligt blive afviklet i den 3-måneders periode, hvor dyrene skal være på arealet.
8.2.6.3.2.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.6.3.2.10. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Identifikation og definition af de relevante referenceelementer. Det skal omfatte de relevante obligatoriske
standarder, som er fastsat i henhold til afsnit VI, kapitel I, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1306/2013, de relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii)
og iii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, de relevante minimumskrav til
brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav i henhold til
national ret
Støtte til pleje af græs- og naturarealer ydes kun til forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante
obligatoriske forpligtelser som fastlagt ved krydsoverensstemmelseskravene og betingelser for god
landbrugs- og miljømæssig stand, som beskrevet i forordning 1306/2013/EU, art. 91-95 og bilag 2, de
relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii) og iii), i
forordning EU 1307/2013, relevante minimumskrav til brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler
samt andre relevante obligatoriske krav indført under national ret.
Baseline er vurderet i forhold til forpligtelsen om afgræsning og slæt. Som beskrevet kompenseres der
udelukkende for de omkostninger, der er forbundet med selve plejen ved afgræsning eller slæt. For
afgræsningen vedrører det eksempelvis de beregnede ekstra udgifter til hold af dyr, tilsyn med dyrene, osv. I
forbindelse med slæt kompenseres der for de ekstra omkostninger, der er forbundet med, at landmanden slår
hele arealet og fjerner det afslåede materiale.
305
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0307.png
På arealer omfattet af støtteordningen, og hvor der tillige søges om direkte støtte er baseline relevante
kriterier og minimumsaktiviteter i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c, nr. ii) og iii) i forordning (EU) nr.
1307/2013. Minimumsaktiviteten er udmøntet i § 24 i national bekendtgørelse nr. 1377 af 1. december 2015
om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen, hvoraf fremgår, at arealer med permanent
græs og græs i omdrift skal slås mindst én gang årligt indenfor perioden fra den 1. juni til den 15.
september. Slåning kan erstattes med afgræsning, men det er slåning, som danner baseline for nærværende
ordning, idet landmanden til enhver tid kan nøjes med slåning. Slåningskravet er derfor baseline for
indsatsen på de arealer, hvor der søges grundbetaling under søjle I. Der er taget højde for den normale udgift
ved at overholde denne baseline, idet der tilbydes en lavere støttesats til arealer med grundbetaling. Dette
gælder både for afgræsning og slæt.
I det følgende gennemgås den relevante lovgivning/regulering på området.
KO og GLM
Der findes ikke KO eller GLM krav i Danmark, som stiller krav om pleje ved afgræsning eller slæt, eller
som forhindrer afgræsning eller slæt. Derfor danner KO og GLM krav ikke baseline for denne støtteordning.
Grønne krav under den direkte støtte samt overvejelser om modregning
Der er ikke grønne krav, hverken under afgrødevariation, permanent græs eller EFA, som stiller krav om
aktiv forvaltning ved afgræsning eller ved slæt af græs- og naturarealer, ligesom tilskudsordningen til pleje
af græs- og naturarealer ikke kan anvendes som ækvivalent. Grønne krav er derfor ikke baseline for denne
støtteordning.
Lovgivningsmæssige krav grundet Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv
Implementeringen af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet er sket gennem national lovgivning,
særligt miljømålsloven (LBK nr 932 af 24/09/2009), naturbeskyttelsesloven (LBK nr 951 af 03/07/2013) og
love vedr. husdyrbrug(LOV nr 1572 af 20/12/2006 og LOV nr 122 af 23/02/2011).
Implementeringen af direktiverne i Danmark tager primært sigte på at sikre, at der ikke gives tilladelse eller
dispensation til aktiviteter, som kan skade de levesteder for arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne
er udpeget for at beskytte. Endvidere skal forvaltningen af områderne i overensstemmelse med Natura 2000-
planerne sikre, at tilstanden og det samlede areal af de naturtyper og levesteder for arter, som det enkelte
område er udpeget for, er stabil eller i fremgang. Der er ikke indført regulering i medfør af de to direktiver,
som pålægger eller hindrer ekstensiv landbrugsmæssig drift i form af naturpleje ved afgræsning eller slæt af
de områder, som foranstaltningen er målrettet. Derfor er direktivimplementering af Habitat- og
Fuglebeskyttelsesdirektiv ikke baseline på denne støtteordning.
Lovgivningsmæssige krav grundet naturbeskyttelseslovens §
3(LBK
nr. 951 af 03/07/2013)
For naturplejekrævende arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 – typisk eng, strandeng, hede, mose
og overdrev - gælder de begrænsninger, der knytter sig til denne lovgivning før, under og efter indgåelse af
tilsagnet under denne støtteordning. Overordnet sikrer § 3 beskyttelsen, at arealet ikke må beskadiges eller
den hidtidige drift intensiveres. Loven indeholder ikke krav til en aktiv plejeindsats, og er derfor ikke
baseline på denne støtteordning.
306
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0308.png
Minimumskravene vedrørende gødningsstoffer skal bl.a. omfatte de kodekser for god praksis, der er indført
ved Rådets direktiv 91/676/EØF for landbrugsbedrifter, der ligger uden for nitratsårbare zoner, og krav
vedrørende phosphorforurening minimumskravene vedrørende plantebeskyttelsesmidler skal bl.a. omfatte
generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere som indført ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/128/EF, krav om besiddelse af tilladelse til at anvende midlerne og om opfyldelse af
uddannelsesforpligtelserne, krav til sikker opbevaring, tilsyn med udbringningsudstyr og regler om
pesticidanvendelse tæt på vand og andre følsomme områder, som fastlagt i den nationale lovgivning
Danmark har gennemført EU nitratdirektivets (91/676/EØF) målsætninger dels gennem en egentlig
regulering af gødningsforbruget og dels gennem anvendelse af støtte f.eks. til etablering af vådområder og
skov. Det samlede landbrugsareal i Danmark er klassificeret som nitratfølsomt område i henhold til EU-
nitratdirektivet. Generelt er problemerne med landbrugets påvirkning af miljøet de samme over hele landet.
De miljømæssige krav til landbrugsproduktionen er derfor som hovedregel ens for hele landet.
En liste over lokale racer, der er i fare for at gå tabt for landbruget, og over plantegenetiske ressourcer, der
er truet af genetisk erosion
Ikke relevant.
Beskrivelse af den metode og de landbrugstekniske antagelser og parametre, herunder beskrivelsen af
obligatoriske krav, jf. artikel 29, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013, som er relevante for hver type
forpligtelse, der ligger til grund for beregninger, der anvendes til at begrunde ekstraomkostninger,
indkomsttab som følge af den indgåede forpligtelse og transaktionsomkostningernes størrelse hvor det er
relevant, skal der ved nævnte metode tages hensyn til den støtte, der ydes i henhold til forordning (EU) nr.
1307/2013, herunder betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, for at sikre
udelukkelse af dobbeltfinansiering hvor det er relevant den metode, der anvendes til omregning til andre
enheder i henhold til artikel 9 i denne forordning
Støtteniveauet er etableret på baggrund af beregnede omkostninger og indkomsttab fra forpligtelserne.
Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet har leveret de data og beregninger, som ligger til
grund for fastsættelsen af støttesatser. Beregningerne hviler på et omfattende projekt vedrørende økonomien
i naturpleje på beskyttede naturtyper udgivet i 2012, som FØI (IFRO) rapport nr. 211 ”Økonomiske analyser
af naturplejemetoder i beskyttede områder”. IFRO har til brug for fastsættelse af støttesatser på denne
tilskudsordning i det ny landdistriktsprogram verificeret, at denne rapport stadig kan anvendes som
beregningsgrundlag. Rapporten beskriver hvordan beregningsgrundlaget er fremkommet, og dermed hvad
der indgår. For græsningsscenarierne er plejeomkostninger beregnet under forudsætning af, at den samlede
bestand af græsningsdyr skal øges med det antal, der kræves til den forudsatte plejeindsats.
Græsningskalkulerne omfatter derfor de samlede omkostninger i græsningssæsonen såvel som
vinterperioden. Ved afgræsning indgår fx udgifter til tilsyn med dyr, vedligehold af hegn, vinterfoder og
opstaldning, indkøb af dyr minus indkomst ved slagtning. Ved slæt er beregningerne mere enkle og er
307
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0309.png
baseret på omkostninger ved maskinel slåning og fjernelse af afslået materiale.
8.2.6.4. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.6.4.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
8.2.6.4.2. Afbødende foranstaltninger
8.2.6.4.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
8.2.6.5. Oplysninger, der er specifikke for foranstaltningen
Identifikation og definition af de relevante referenceelementer. Det skal omfatte de relevante obligatoriske
standarder, som er fastsat i henhold til afsnit VI, kapitel I, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1306/2013, de relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii)
og iii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, de relevante minimumskrav til
brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav i henhold til
national ret
Minimumskravene vedrørende gødningsstoffer skal bl.a. omfatte de kodekser for god praksis, der er indført
ved Rådets direktiv 91/676/EØF for landbrugsbedrifter, der ligger uden for nitratsårbare zoner, og krav
vedrørende phosphorforurening minimumskravene vedrørende plantebeskyttelsesmidler skal bl.a. omfatte
generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere som indført ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/128/EF, krav om besiddelse af tilladelse til at anvende midlerne og om opfyldelse af
uddannelsesforpligtelserne, krav til sikker opbevaring, tilsyn med udbringningsudstyr og regler om
pesticidanvendelse tæt på vand og andre følsomme områder, som fastlagt i den nationale lovgivning
En liste over lokale racer, der er i fare for at gå tabt for landbruget, og over plantegenetiske ressourcer, der
er truet af genetisk erosion
Beskrivelse af den metode og de landbrugstekniske antagelser og parametre, herunder beskrivelsen af
obligatoriske krav, jf. artikel 29, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013, som er relevante for hver type
308
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0310.png
forpligtelse, der ligger til grund for beregninger, der anvendes til at begrunde ekstraomkostninger,
indkomsttab som følge af den indgåede forpligtelse og transaktionsomkostningernes størrelse hvor det er
relevant, skal der ved nævnte metode tages hensyn til den støtte, der ydes i henhold til forordning (EU) nr.
1307/2013, herunder betaling for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, for at sikre
udelukkelse af dobbeltfinansiering hvor det er relevant den metode, der anvendes til omregning til andre
enheder i henhold til artikel 9 i denne forordning
8.2.6.6. Andre vigtige bemærkninger, der er relevante for at forstå og gennemføre foranstaltningen
Vedr. M10a Fastholdelse af lavbundsprojekter:
Kombination af støtte
Støtte under denne støtteordning kan kombineres med nedenstående ordninger for miljø- og klimavenligt
landbrug i programmet:
5-årig Pleje af græs- og naturarealer
Ved betaling sikres det, at de samlede betalinger ikke overstiger de maksimale støttebeløb anført i bilaget til
landdistriktsforordningen (1305/2013). Hvis en landbruger søger om støtte under mere end én støtteordning
under miljø- og klimavenligt landbrug, reduceres den udbetalte støtte (både den nationale del og
fællesskabsbidraget) til den maksimale årlige støttebetaling anført i bilaget til landdistriktsforordningen
(1305/2013).
Der foretages en 100 pct. administrativ kontrol af dobbeltstøtte på basis af den elektroniske indberetning i
Fællesskemaet, som indeholder alle arealoplysninger og udbetalingsanmodning for både søjle I og søjle II.
Det administrative check foretages før udbetaling. Hver mark udgør en unik enhed, og IT systemet kan
derfor kontrollere, om der er søgt tilskud til ikke-kompatible arealordninger på det samme areal.
Vedr. M10b Pleje af græs mv.:
Kombination af støtte
Støtte under denne foranstaltning kan kombineres med nedenstående foranstaltninger for miljø- og
klimavenligt landbrug i programmet
20-årig fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold i Natura 2000-områder og
lavbundsprojekter
Ændret afvanding
Ved betaling sikres det, at de samlede betalinger ikke overstiger de maksimale støttebeløb anført i bilaget til
forordning (EU) 1305/2013. Hvis en landbruger søger om støtte under mere end én støtteordning
under miljø- og klimavenligt landbrug, reduceres den udbetalte støtte (både den nationale del og
fællesskabsbidraget) til den maksimale årlige støttebetaling anført i bilaget.
309
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0311.png
Der foretages en 100 pct. administrativ kontrol af dobbeltstøtte på basis af den elektroniske indberetning i
Fællesskemaet, som indeholder alle arealoplysninger og tilhørende udbetalingsanmodninger for både søjle I
og søjle II. Det administrative check foretages før udbetaling. Hver mark udgør en unik enhed, og IT
systemet kan derfor kontrollere om der er søgt tilskud til ikke-kompatible arealordninger på det samme
areal.
310
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0312.png
8.2.7. M11 — Økologisk landbrug (artikel 29)
8.2.7.1. Retsgrundlag
Artikel 29 i Landdistriktsforordningen (1305/2013/EU).
8.2.7.2. Generel beskrivelse af foranstaltningen, herunder dens interventionslogik og bidrag til
fokusområder og tværgående mål
Foranstaltningens forventede miljøpåvirkninger er reduktion i tilførsel af plantebeskyttelsesmidler og
kvælstof fra landbruget til miljøet. Yderligere sekundære positive påvirkninger forventes på
biotopforholdene på landbrugsjord og tilstødende naturområder, der er følsomme over for kvælstof og
plantebeskyttelsesmidler.
Foranstaltningen bidrager således til at fremme målsætningerne for prioritetsområdet 4. Genopretning,
bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbruget og skovbruget, herunder særligt i
relation til fokusområderne: 4B: bedre vandforvaltning (i landbruget) og 4C: bedre forvaltning af
jordbunden (i landbruget).
Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.
Fokusområde 4A genopretning og bevarelse af biodiversitet, bl.a. i Natura 2000-områder og inden
for landbrug af høj naturværdi, og af de europæiske landskaber
Fokusområde 4B bedre vandforvaltning
Fokusområde 4C Undgå jorderosion og forbedre forvaltning af jordbunden
8.2.7.3. Omfang, støttens niveau, støtteberettigede støttemodtagere, og hvor det er relevant, metodologi for
beregningen af beløbet eller støttesatsen opdelt pr. delforanstaltning og/eller operationstype, hvor det er
nødvendigt. Specificering af støtteberettigede omkostninger, støttebetingelser, relevante støttebeløb og
støttesatser og principper for så vidt angår fastsættelsen af udvælgelseskriterier for hver operationstype
8.2.7.3.1. M11a Økologisk arealtilskud (artikel 29)
Underforanstaltning:
11.1 — betaling for at overgå til økologiske landbrugsmetoder
11.2 — betaling for at opretholde økologiske landbrugsmetoder
8.2.7.3.1.1. Beskrivelse af typen af operationer
Arealbaserede betalinger til omlægning og opretholdelse af økologisk drift.
Rationale for indsatsen
311
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0313.png
Den daværende regering fremlagde i juni 2012 Økologisk Handlingsplan 2020, der indeholder en
flerstrenget indsats, der støtter bredt op om økologi. Målet er at fremme økologien generelt – og helt konkret
opnå en fordobling af det økologiske areal i 2020.
I Økologisk Handlingsplan 2020 satses både på at fremme efterspørgslen efter økologiske varer og fortsat
udvikle økologien. Indsatserne er fordelt på følgende hovedområder: 1) Økologisk omstilling af de
offentlige køkkener, 2) Økologisk omstilling af de offentlige arealer, 3) Flere nye økologiske produkter, 4)
En mere fokuseret og koordineret eksportindsats, 5) Målrettet støtte til økologiske bedrifter og 6) Forskning
og udvikling i økologi. Dertil kommer en række mindre indsatsområder, herunder økologi som del af
fødevareuddannelserne, mere økologisk skolefrugt og fremme af økologisk biogas og recirkulering af
næringsstoffer.
Målrettet støtte til økologiske bedrifter er således en blandt flere indsatser i den danske økologipolitik, der
skal understøtte en fortsat vækst i det økologiske areal bl.a. med henblik på at opnå en række fordele for
miljø og biodiversitet.
Nærværende foranstaltning ”Økologisk arealtilskud” afspejler en højere grad af målrettet støtte til
økologiske bedrifter. Målretningen bygger i høj grad på resultaterne af den omfattende
Rammevilkårsanalyse for økologi, som er udarbejdet for Miljø- og Fødevareministeriet af
Fødevareøkonomisk Institut (IFRO) og ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug
og Fødevaresystemer) i maj 2012. Rapporten er udarbejdet med henblik på at bidrage til det økonomiske
vidensgrundlag omkring de økonomiske og administrative rammevilkår for den danske økologiske sektor,
og mulige effekter af alternative modeller for differentiering af støtten til økologisk jordbrug. Arbejdet med
rapporten er blevet fulgt af en Inspirations- og Sparringsgruppe med deltagere fra Landbrug & Fødevarer,
Økologisk landsforening, Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening og Miljø- og
Fødevareministeriets institutioner.
Rammevilkårsanalysen peger bl.a. på, at omlægningen til økologi inden for sektorer som fjerkræ, frugt/bær
og svin går trægt. For frugt og bær gælder særligt det forhold, at de økologiske producenter står over for en
række dyrkningsmæssige udfordringer og risici. Desuden peger rammevilkårsanalysen på, at økologiske
planteavlere med særlig begrænset adgang til husdyrgødning har ekstra høje omkostninger ved at være
økologer.
Typer af aktion eller indsats
Der ydes støtte til arealer, der er under omlægning til økologisk drift, samt til arealer, der er omlagt til
økologisk drift.
Der ydes som udgangspunkt støtte i en tilsagnsperiode på fem år. Muligheden i artikel 29 i forordning (EU)
1305/2013 for en årlig forlængelse af flerårige tilsagn efter afslutningen af den indledende tilsagnsperiode
forventes ikke anvendt generelt før 2019. I mellemtiden indføres i stedet en begrænset mulighed for, at et 5-
årigt tilsagn med start 1/9-2014 kan konverteres til et 1-4-årigt tilsagn, hvis de pågældende arealer dermed
har været omfattet af tilskud i mindst 5 år i alt, og hvis ansøger samtidigt har et tilsagn om økologisk
omlægningstilskud, der er givet i perioden 2010 til 2013.
Støtten skal bidrage til fortsat økologisk drift af de ca. 180.000 ha økologiske arealer, der allerede er omlagt
til økologi i Danmark. Støtten, inklusiv omlægningstillæg, skal desuden bidrage til omlægning af yderligere
arealer, i det Danmark har en ambition om at fremme økologiomlægningen, så det økologiske areal og ikke
mindst produktionen i Danmark kan vokse. Et tillæg til arealer med frugt/bær skal både medvirke til
312
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0314.png
fastholdelse og vækst i arealet med økologisk frugt/bær. Et tillæg til bedrifter med begrænset adgang til
kvælstof skal både medvirke til at fastholde og øge det økologiske areal, der grundet begrænset adgang til
økologisk gødning tilføres en væsentligt lavere N end ellers tilladt.
8.2.7.3.1.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Støtten ydes som arealbaserede betalinger og på årsbasis pr. ha. Der ansøges om tilsagn og årlig udbetaling i
den fælles årlige udbetalingsanmodning, hvor alle landbrugsarealer indberettes.
8.2.7.3.1.3. Forbindelser til anden lovgivning
Økologiforordningen (Rådets forordning nr. 834/2007/EF).
8.2.7.3.1.4. Støttemodtagere
Støttemodtagerne er aktive landbrugere og ejere eller forpagtere af jord. Ordningen kan kun ansøges af
autoriserede økologiske landbrugere og landbrugere, der har ansøgt om autorisation til økologisk jordbrug.
8.2.7.3.1.5. Støtteberettigede udgifter
Støtteniveauet er fastsat på baggrund af beregnede indkomsttab og meromkostninger som følge af
omlægning til eller opretholdelse af økologisk drift. Støtteniveauet er fastsat ved sammenligning af
omkostninger og indkomsttab forbundet med økologisk drift sammenlignet med konventionel drift.
Støtten er differentieret i form af en basissats og tillægssatser med følgende støtteberettigede omkostninger:
En basissats til alle arealer: De støtteberettigede omkostninger er meromkostninger og indkomsttab
forbundet med økologisk drift.
Et omlægningstillæg: De støtteberettigede omkostninger er ekstra omkostninger og indkomsttab
forbundet med omlægning af et areal fra konventionel til økologisk drift. Tillægget ydes kun til
arealer, der er under omlægning ved tilsagnsårets begyndelse. Tillægget ydes således kun mens
arealerne er under omlægning – op til 2 år.
Et frugt/bær-tillæg: De støtteberettigede omkostninger er ekstra omkostninger og indkomsttab
forbundet med økologisk drift af frugt/bær-arealer. Frugt/bær-arealer indgår ikke i grundlaget for
beregning af basissatsen, og basissatsen afspejler således heller ikke meromkostningerne ved
økologisk frugt/bær-avl sammenlignet med øvrig økologisk dyrkning. Der er tale om et årligt tillæg
pr. ha med frugt/bær.
Et tillæg til bedrifter med begrænset adgang til kvælstof: De støtteberettigede omkostninger er ekstra
omkostninger og indkomsttab forbundet med økologisk drift med ekstra lav kvælstoftilførsel (60 kg
313
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0315.png
udnyttet N/ha) sammenlignet med basissatsens 100 kg udnyttet N/ha. De ekstra omkostninger og
indkomsttab ved den ekstra lave N-tilførsel er ikke kompenseret via basissatsen. Der er tale om et
årligt tillæg pr. ha for hvert af de 5 år bedriften drives med den ekstra lave N-tilførsel.Tillægget kan
kun ydes til bedrifter, der er tilmeldt det danske Register for Gødningsregnskab.
Støttesatserne er beregnet ud fra gennemsnit. Referenceniveauet for beregning af den indtjening, der gives
afkald på, og de ekstraomkostninger, som tilsagnene medfører, er de relevante normer og krav nævnt i
artikel 29, stk. 2 og stk. 4 i forordning 1305/2013.
Beregningsgrundlaget er udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut (IFRO). Som beskrevet i afsnittet om
Modregning i kapitel 8.1. foretages der supplerende beregninger med henblik på evt. reduktion af
tilskudssatsen med henblik på undgåelse af dobbeltkompensation i forhold til den supplerende betaling for
grønne krav ydet i medfør af artikel 29 i forordning 1307/2013.
8.2.7.3.1.6. Støttebetingelser
Grundlæggende krav:
At bedriften er autoriseret til økologisk drift (eller har ansøgt herom) ved tilsagnsperiodens
begyndelse.
At ansøger er aktiv landbruger (i overensstemmelse med artikel 9 i forordning1307/2013) At ansøger
driver arealet som ejer eller forpagter ved tilsagnsperiodens begyndelse.
Det samlede areal, for hvilket der søges tilsagn til, som minimum udgør 0,3 ha.
Arealet, for hvilket der søges tilsagn til, er et landbrugsareal, jf. artikel 2 i forordning 1305/13.
Forpligtelser:
Der gives et årligt basistilskud til landbrugsarealer der opfylder følgende støttebetingelser:
At ansøger er autoriseret til økologisk produktion eller har ansøgt herom, jf. gældende økologiregler.
At arealet kun tilføres plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt til økologisk jordbrug, jf. gældende
økologiregler.
At arealet kun tilføres gødning, der er godkendt til økologisk jordbrug, jf. gældende økologiregler.
Desuden gælder følgende forpligtelser for årlig udbetaling af de differentierede tillægssatser:
Et areal er berettiget til omlægningstillæg i de år, hvor arealet ved tilsagnsårets begyndelse er under
omlægning til økologisk jordbrug, jf. gældende økologiregler.
Et areal er berettiget til tillæg til frugt/bær i de år, hvor arealet er dyrket med økologisk frugt/bær.
Et areal er berettiget til tillæg som bedrift med begrænset adgang til kvælstofgødning, hvis bedriften
er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og dyrkes med en ekstra lav kvælstoftilførsel (maksimalt
60 kg udnyttet N/ha). Den ekstra lave kvælstoftilførsel skal omfatte hele bedriften i 5 år.
314
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0316.png
Andre forpligtelser
Der gælder desuden følgende betingelser for udbetaling af tilskud (basissats og de differentierede
tillægssatser), selvom tilskuddet ikke kompenserer her for:
Der skal for bedrifter tilmeldt Register for Gødningsregnskab årligt udarbejdes og indsendes
gødningsregnskab efter reglerne i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og
regler fastsat i medfør heraf. Der må i gennemsnit maksimalt tilføres 100 kg udnyttet N/ha
harmoniareal på de bedrifter, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.
Der kan fastsættes yderligere betingelser end de oven for nævnte med henblik på at sikre foranstaltningens
effekt, kontrollerbarhed, m.m. Ligeledes kan de nævnte yderligere betingelser blive tilpasset eller ophævet.
8.2.7.3.1.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Såfremt den afsatte bevilling mod forventning ikke er tilstrækkelig til at dække alle ansøgninger, vil
mulighederne for yderligere finansiering blive afsøgt. Hvis det viser sig umuligt at tilvejebringe
tilstrækkelig bevilling, vil ansøgerne blive prioriteret efter klare, objektive kriterier. Prioriteringskriterierne
vil blive fastlagt i forbindelse med den nationale udmøntning af foranstaltningen, herunder i
bekendtgørelsen for støtteforanstaltningen.
8.2.7.3.1.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Støttesatser fremgår af vedhæftede tabel. I nogle af satserne indgår også et kompensationselement for
administrative omkostninger. For omlægningstillægget er kompensationselementet fastsat til 150 kr/ha (12,5
%) på grundlag af beregninger fra Københavns Universitet, IFRO. For basistilskuddet indgår
transakationsomkostninger i det omfang, de er afspejlet i bedrifternes regnskaber. De udgør mindre end 150
kr/ha, Der er ikke indregnet transaktionsomkostninger i tillæg til reduktion af N og tillæg til produktion af
frugt og bær.
Vedr. beregning af kompensationsniveauet:
Fødevareøkonomisk Institut (IFRO) på Københavns Universitet har leveret de data og beregninger, der
attesterer at støttesatserne er fastsat som foreskrevet af art. 62, stk.2, i forordning 1305/2013/EU.
Forskningsinstitutionen fungerer uafhængigt af NaturErhvervstyrelsen, der er ansvarlig for beregningerne.
Institutionen udgør den fornødne ekspertise til at yde assistance ved denne opgave.
315
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0317.png
8.2 M11 Støttesatser for økologisk arealtilskud
8.2.7.3.1.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.7.3.1.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
8.2.7.3.1.9.2. Afbødende foranstaltninger
8.2.7.3.1.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
8.2.7.3.1.10. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Identifikation og definition af de relevante referenceelementer. Det skal omfatte de relevante obligatoriske
standarder, som er fastsat i henhold til afsnit VI, kapitel I, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1306/2013, de relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii)
og iii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, de relevante minimumskrav til
brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav i henhold til
national ret
316
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0318.png
Beskrivelse af den metode og de landbrugstekniske antagelser og parametre, herunder beskrivelsen af
obligatoriske krav, jf. artikel 29, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013, som er relevante for hver type
forpligtelse, der ligger til grund for beregninger, der anvendes til at begrunde ekstraomkostninger,
indkomsttab som følge af den indgåede forpligtelse og transaktionsomkostningernes størrelse ved denne
metode skal der i givet fald tages hensyn til støtte, der ydes i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013,
herunder betaling for klima- og miljøvenlige landbrugsmetoder for at udelukke dobbeltfinansiering hvor det
er relevant den metode, der anvendes til omregning til andre enheder i henhold til artikel 9 i denne
forordning
8.2.7.4. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.7.4.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen.
8.2.7.4.2. Afbødende foranstaltninger
Kontrol af støttebetingelserne for økologisk arealtilskud foregår ved de fysiske kontrolbesøg i forbindelse
med de arealer, hvortil der ydes støtte, samt ved administrativ kontrol.
Økologikontrollen - Kontrol af økologisk autorisation
Alle bedrifter, der er økologisk autoriserede får hvert år foretaget økologikontrol i henhold til
økologireglerne. Økologikontrollen foretages af NaturErhvervstyrelsen.
Oplysninger fra Økologikontrollen om status for økologisk autorisation af bedriften indgår i den
administrative kontrol af økologisk arealtilskud.
Yderligere oplysninger fra Økologikontrollen indgår i den administrative kontrol af det økologiske
arealtilskud i det omfang, der er tale om overtrædelser af økologireglernes bestemmelser, der fører til en
ændring af et areals økologiske status.
Register for Gødningsregnskab – basis for kontrol af reduceret kvælstofforbrug
Bedrifter er pligtige til at være tilmeldt Register for Gødningsregnskab, hvis de har en momspligtig
omsætning over 50.000 kr. inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf og enten har
mere end 10 dyreenheder (DE), har mere end 1 DE pr. ha eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning
eller anden organisk gødning i planperioden. Bedrifter der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab,
er små bedrifter med en lille omsætning og et begrænset forbrug af gødning og er derfor ikke omfattet af
forpligtelsen om maks. 100 kg udnyttet N/ha anført under afsnittet ”Andre forpligtelser”. Disse bedrifter har
desuden ikke mulighed for at modtage tillægget under nærværende foranstaltning til bedrifter med
begrænset adgang til kvælstof.
317
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0319.png
Bedrifter, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, harpligt til at indsende et gødningsregnskab senest
d. 31. marts efter planårets ophør. Planåret løber fra d. 1. august til d. 31. juli året efter.
Gødningsregnskabet skal indberettes elektronisk. I gødningsregnskabet oplyses der bl.a. om produceret
husdyrgødning på bedriften, leverancer af gødning (handelsgødning, husdyrgødning og anden organisk
gødning) til og fra bedriften, lagerstatus for gødning, samt hvor meget gødning der samlet er anvendt på
bedriften i planåret. Samtidig er der krav om, at alle leverandører af handelsgødning og anden organisk
gødning oplyser elektronisk om, hvem og hvor meget gødning, de har leveret til bedrifter, der er tilmeldt
registret. Hertil kommer, at bedrifter, der leverer husdyrgødning til en anden bedrift tilmeldt Register for
Gødningsregnskab, har pligt til at oplyse om, hvem der er leveret til og hvor meget, idet mængden ellers
bliver lagt til bedriftens eget gødningsforbrug. Når alle gødningsregnskaberne er indberettet i slutningen af
marts, er det derfor muligt administrativt at krydstjekke om en bedrift har oplyst korrekt om modtaget
gødning ved at sammenligne oplysningerne i bedriftens gødningsregnskab med de indberettede oplysninger
fra dem der har leveret gødning til bedriften.
Reduceret kvælstoftilførsel
Betingelsenom reduceret gødningsanvendelse på maks. 100 kg udnyttet N/ha på arealer omfattet af denne
foranstaltning kontrolleres ud fra den indsendte gødningskvoteberegning og/eller det indsendte
gødningsregnskab. Det kontrolleres, at bedriften ikke har anvendt mere end 100 kg udnyttet N/ha ved at
sammenholde bedriftens kvælstofforbrug med bedriftens samlede harmoni-areal og kontrollere, at
gennemsnittet for hele bedriftens kvælstofforbrug ikke udgør mere end 100 kg udnyttet N/ha harmoniareal.
Betingelsen gælder kun for bedrifter der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.
Yderligere Nedsat kvælstoftilførsel.
Betingelsen om yderligere reduceret gødningsanvendelse på maks. 60 kg udnyttet N/ha på arealer omfattet
af tillæg til bedrifter med begrænset adgang til kvælstof kontrolleres ud fra den indsendte
gødningskvoteberegning og/eller det indsendte gødningsregnskab. Det kontrolleres, at bedriften ikke har
anvendt mere end 60 kg udnyttet N/ha ved at sammenholde bedriftens kvælstofforbrug med bedriftens
samlede harmoni-areal og kontrollere, at gennemsnittet for hele bedriftens kvælstofforbrug ikke udgør mere
end 60 kg N/ha harmoniareal. Tillægget kan kun ydes til bedrifter, der er medlem af Register for
Gødningsregnskaber.
Tillægssats til Frugt og bær
Under foranstaltningen ydes der en ekstra tillægssats til arealer med frugttræer og bærbuske. Det
kontrolleres, at de ansøgte arealer dyrkes med frugt og bær i et omfang, der opfylder kravene til
jordbrugsmæssig dyrkning.
8.2.7.4.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
318
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0320.png
8.2.7.5. Oplysninger, der er specifikke for foranstaltningen
Identifikation og definition af de relevante referenceelementer. Det skal omfatte de relevante obligatoriske
standarder, som er fastsat i henhold til afsnit VI, kapitel I, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1306/2013, de relevante kriterier og minimumsaktiviteter, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii)
og iii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013, de relevante minimumskrav til
brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav i henhold til
national ret
Der er ikke bestemmelser i lovgivningen, der generelt stiller krav om økologisk drift, som er det
grundlæggende element, der kompenseres via foranstaltningen. Foranstaltningen kompenserer således for
frivillig overholdelse af kravene til økologisk drift, som reguleret i forordning 834/2007 om økologisk
jordbrugsproduktion og national lov nr. 463 af 17. juni 2008 med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr.
416 af 3. maj 2011 om økologisk jordbrugsproduktion mv.
Baseline
Støtte til økologisk landbrug ydes kun til forpligtelser, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske
forpligtelser, som fastlagt ved krydsoverensstemmelseskrav og betingelser for god landbrugs- og
miljømæssig stand, som beskrevet i forordning 1306/2013/EU, art. 91-95 og bilag 2, de relevante kriterier og
minimumsaktiviteter, der er fastsat i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), nr. ii) og iii), i forordning EU
1307/2013, relevante minimumskrav til brug af gødningstoffer og plantebeskyttesmidler samt andre
relevante obligatoriske krav indført under national ret. Alle disse krav skal identificeres i programmet, jf.
artikel 29, stk. 2 i forordning (EU) 1305/2013.
Baseline i form af krydsoverensstemmelse og GLM:
Støtte ydes kun for forpligtelser, der overstiger de relevante obligatoriske forpligtelser som fastlagt ved
krydsoverensstemmelseskrav og betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand. For KO og GLM er
den gældende bekendtgørelse: Bekendtgørelse nr. 204 af 9. marts 2016 om krydsoverensstemmelse.
Følgende KO-krav er relevante for Økologisk arealtilskud herunder tillæggene og er derfor baseline:
Relevante dele af KO-krav vedrørende gødning:
For N-tillæg (tillæg til bedrifter med begrænset adgang til kvælstofgødning) er relevante dele af KO-krav
1.22 Grænser for tildeling af husdyrgødning (harmonireglerne) baseline. De relevante dele af krav 1.22
fremgår af vedhæftede tabel.
Bemærkning ang. Harmoniregler
Der må på en landbrugsbedrift som hovedregel maksimalt udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til
1,4 dyreenheder (1,7 dyreenheder ved kvæg, får eller geder) pr. ha pr. planperiode (1. august – 31. juli), jf.
ovenstående. Kommissionen har tilladt en undtagelsesbestemmelse for Danmark i forbindelse med
nitratdirektivet (2012/659/EU). Undtagelsesbestemmelsen tillader under visse nærmere betingelser, at der
kan udbringes en husdyrgødningsmængde på marker på kvægbedrifter svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr.
planperiode. Undtagelsen fra nitratdirektivet indgår ikke i baseline for nærværende foranstaltning, jf.
ovenstående relevante dele af krav 1.22.
Undtagelsen fra nitratdirektivet indgår heller ikke i støttesatsen: Basis-støttesatsen er beregnet ud fra
319
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0321.png
forskellen i driftsresultat (efter ejeraflønning) mellem sammenlignelige bedrifter med hhv. økologisk og
konventionel drift. Fødevareøkonomisk Institut (IFRO) har foretaget beregninger, der sikrer at støttesatserne
ikke indeholder kompensation forbundet med den danske undtagelsesbestemmelse. Desuden er det ikke
muligt for økologer, og dermed ansøgere til nærværende foranstaltning, at anvende undtagelsesmuligheden.
Relevante dele af KO-krav vedrørende anvendelse af pesticider:
KO-krav vedrørende pesticider (relevante dele af krav 2.18 om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler)
fremgår af vedhæftede figur.
Baseline i form af Grønne Krav under den direkte støtte samt overvejelser om modregning
Som beskrevet i afsnittet om Modregning i kapitel 8.1. udgør de grønne krav baseline for ordningen, og der
er foretaget supplerende beregninger med henblik på evt. reduktion af tilskuddet med henblik på undgåelse
af dobbeltkompensation i forhold til den supplerende betaling for grønne krav ydet i medfør af artikel 43 i
forordning nr. 1307/2013.
Da økologiske bedrifter pr. definition er ”grønne”, skal de ikke overholde de grønne krav. Med det politiske
kompromis indgået i sommeren 2013 om basisakten, er der imidlertid indsat bestemmelser i
landdistriktsforordningen om, at alle arealordninger, inkl. økologiordningerne, skal ”screenes” for eventuel
dobbeltkompensation ved samtidig grønningsbetaling. Der må ikke ydes støtte for landbrugspraksisser under
søjle II som også udløser grønningsbetaling under søjle I.
På baggrund heraf foretages reduktion af tilskuddet, hvor det er relevant i forhold til kravet om
afgrødediversificering og kravet om etablering af miljøfokusområder (EFA) på baggrund af beregninger fra
den uafhængige forskningsinstitution, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), under
Københavns Universitet. Ovenstående generelle modregning vedrører basissatsen og økologernes fordel af
ikke at være omfattet af de grønne krav. Selvom økologer som udgangspunkt er ”green by definition”, skal
de dog opfylde de grønne krav på evt. ikke-økologiske arealer. De kan da vælge at opfylde de grønne krav
på hele bedriften, fx hvis de har mange EFA-arealer på den økologiske del. For EFA-arealer som brak,
(frivillige) randzoner og GLM-elementer ydes der i forvejen ikke økologisk arealtilskud. I de konkrete
tilfælde, hvor en økolog anvender et økologisk areal med efterafgrøder eller lavskov til at opfylde EFA-
kravet, vil der blive foretaget en konkret støttereduktion.
Baseline i form af relevante krav i national lovgivning:
Ingen.
320
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0322.png
8.2 M11 Relevante dele af krav 2.18 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler
8.2 M11 Relevante dele af KO-krav 1.22 vedrørende husdyrgødning
Beskrivelse af den metode og de landbrugstekniske antagelser og parametre, herunder beskrivelsen af
obligatoriske krav, jf. artikel 29, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013, som er relevante for hver type
forpligtelse, der ligger til grund for beregninger, der anvendes til at begrunde ekstraomkostninger,
indkomsttab som følge af den indgåede forpligtelse og transaktionsomkostningernes størrelse ved denne
metode skal der i givet fald tages hensyn til støtte, der ydes i henhold til forordning (EU) nr. 1307/2013,
herunder betaling for klima- og miljøvenlige landbrugsmetoder for at udelukke dobbeltfinansiering hvor det
er relevant den metode, der anvendes til omregning til andre enheder i henhold til artikel 9 i denne
forordning
Støtteniveauet er for de arealbaserede foranstaltninger er etableret på baggrund af beregnede omkostninger
og indkomsttab fra forpligtelserne. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, IFRO på Københavns
321
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0323.png
Universitet har leveret de data og beregninger, som ligger til grund for fastsættelsen af støttesatser. Stort set
alle data tager udgangspunkt i de realiserede tal for 2011-2013 angivet i publikationerne i Farm online.
https://farmtalonline.dlbr.dk/Navigation/NavigationTree.aspx I budgetkalkulen angives således både den
realistiske tildeling af N og den realiserede indtjening (og priser) for dyrker deres landbrug effektivt. I nogle
tilfælde - bl.a. arealfordeling ved - er der taget udgangspunkt i indkomststatistikken fra Danmarks Statistik.
Den statistik omfatter en repræsentativ statistik over landbrugsproduktionen og landbrugsindkomsten. Det
nyeste år er her 2012. Denne statistik er også udgangspunktet for DØP modellen, der er en
optimeringsmodel, der nærmere beskriver indkomsttabet og valg af afgrøder ved reduceret eller ingen
pesticidtildeling. Til beregning af dækningsbidrag ved alternative produktionsscenarier anvendes
dækningsbidrag II, der er opgjort som Bruttoudbytte – variable omkostninger – kapacitetsomkostninger til
arbejde og maskiner baseret på maskinstationstakster.
De variable omkostninger omfatter udsæd, gødning og sprøjtemidler/planteværnsmidler. Bruttoudbytte
minus de variable omkostninger udgør dækningsbidrag I. Kapacitetsomkostningerne omfatter
maskinstationstakster for de enkelte opgaver. I disse omkostninger indgår både materialer og arbejdsløn. Det
må antages, at de anførte maskinomkostninger svarer til de omkostninger landmænd har ved deres egen
maskiner, men nogle vil have større / mindre omkostninger end de angivne. Denne tilgang sikre et ensartet
grundlag for beregningerne. Der indgår ikke direkte en timeløn pr. time, men det indgår i den samlede
omkostning for den pågældende opgave. Det antages at anvendte timeløn afspejler at det er fagligt
kvalificerede medarbejdere der udfører opgaven. De anvendte maskinstationssatser må betegnes som den
gennemsnitlige takst, selvom der kan forekommer variation mellem regioner.
Indkomsten er angivet for to jordtyper nemlig sand (uden vanding) og ler, da der er forskelle på
udbytteniveauet. Landscenteret har udarbejdet disse kalkuler baseret på input fra konsulenter i en lang
årrække. Det vurderes, at udbytteniveauet for sand med vanding ligger på niveau med lerjord, men
omkostningerne er højere end ved almindelig sandjord, dels grundet det højere udbytte, dels fordi der er
omkostninger til vanding.
Der er i beregningerne taget højde for grundbetalingsordningen og den obligatoriske overholdelse af
bestemmelserne om krydsoverensstemmelse i henhold til forordning 1306/2013 om finansiering, forvaltning
og overvågning af den fælles landbrugspolitik. Enkeltbetalingen indgår således ikke i det opgjorte
dækningsbidrag II. En liste over beregningsforudsætningerne ses af tabellen nedenfor.
I tabellen over forenelighed mellem arealtilskud nedenfor ses en oversigt over mulige støttekombinationer
for arealforanstaltningerne.
Arealtilsagn og støttekombinationer er designet således, at der ikke sker kompensationsoverlap.
322
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0324.png
Beregningsforudsætninger for støtte
323
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0325.png
Tabel over forenelighed mellem arealtilskud
8.2.7.6. Andre vigtige bemærkninger, der er relevante for at forstå og gennemføre foranstaltningen
Kombination af støtte
Støtte under denne foranstaltning kan ikke kombineres på arealniveau med nærværende programs
foranstaltninger for miljø- og klimavenligt landbrug, ydet under art. 28. Det vil være muligt at kombinere
støtte under denne foranstaltning på arealniveau med den direkte støtte (inklusiv betaling for de grønne
krav) under Søjle 1, herunder tillæg til Ø-støtte.
Ved betaling sikres det, at de samlede betalinger ikke overstiger de maksimale støttebeløb anført i bilaget til
landdistriktsforordningen (1305/2013).
Der foretages en 100 pct. administrativ kontrol af dobbeltstøtte (til samme areal) på basis af den
elektroniske indberetning i Fællesskemaet, som indeholder alle arealoplysninger og udbetalingsanmodning
for både søjle I og søjle II. Det administrative check foretages før udbetaling. Hver mark udgør en unik
enhed, og IT systemet kan derfor kontrollere, om der er søgt tilskud til ikke-kompatible arealordninger på
det samme areal.
Støtteordningen vil blive udbudt af NaturErhvervstyrelsen. Kontrolbesøg i forbindelse med støttetilsagn og
den administrative kontrol foretages af de relevante enheder i NaturErhvervstyrelsen.
Vedr. beregning af kompensationsniveauet:
324
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0326.png
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), tidligere Fødevareøkonomisk institut på Københavns
Universitet har leveret de data og beregninger, der ligger til grund for fastsættelsen at støttesatserne som
foreskrevet af art. 62, stk.2, i forordning 1305/2013/EU. IFRO er en Forskningsinstitution, der fungerer
uafhængigt af NaturErhvervstyrelsen, der er ansvarlig for fastsættelse af støttesatser. IFRO har den fornødne
ekspertise til at yde assistance med denne opgave.
Ved fastsættelse af støttesatserne er der taget udgangspunkt i den samlede forskel ved at dyrke økologisk i
forhold til at dyrke konventionelt.
Andre vigtige bemærkninger
Arealer kan ikke både modtage økologisk arealtilskud under denne foranstaltning og arealstøtte under
foranstaltningen Miljøbetinget tilskud under det forrige landdistriktsprogram. Tilsagn om økologisk
arealtilskud kan omdannes til tilsagn om pleje af græs- og naturarealer.
325
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0327.png
8.2.8. M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger (artikel 31)
8.2.8.1. Retsgrundlag
Artikel 48 og betragtning nr. 46 i forordning om direkte betalinger til landbrugere (forordning 1307/13).
Artikel 31, stk.1, og artikel 32, stk. 1(c) og 4, i landdistriktsforordningen (forordning 1305/13).
8.2.8.2. Generel beskrivelse af foranstaltningen, herunder dens interventionslogik og bidrag til
fokusområder og tværgående mål
Beskrivelse vedrørende M13a Ø-støtte
Formålet med foranstaltningen er at sikre fortsat landbrugsaktivitet på visse udpegede ugunstigt stillede
områder i form af øer uden broforbindelse og dermed opretholde bæredygtigt landbrug på øerne. Ved at yde
kompensation for de særlige ulemper ved jordbrugsdrift på øerne, medvirkes til at sikre fortsat
arealforvaltning og bevare landskabet i de berørte områder.
I henhold til artikel 34 og betragtning nr. 30 i forordningen for direkte støtte (REG 1307/13) kan
medlemsstaterne med henblik på at fremme bæredygtig udvikling af landbruget i områder med særlige
begrænsninger benytte en del af den direkte betaling til at bevilge en årlig, områdeafhængig betaling i tillæg
til grundbetalingen til alle, der driver landbrug i de pågældende områder. Betalingen kan ydes til
landbrugere i de områder, som er udpeget til samme formål i henhold til artikel 31 og 32 i
landdistriktsforordningen (REG 1305/13).
Der forventes ikke afgivet tilsagn eller udbetalt støtte under nærværende ordning. I år 2014 gennemførtes de
sidste betalinger af arealstøtte under den tilsvarende Ø-støtte ordning under landdistriktsprogrammet for
2007-2013 (M212).
Arealudpegningen for ordningen vil imidlertid fra og med år 2015 danne grundlag for betaling af arealstøtte
til landbrugsarealer på de pågældende øer som tillæg til grundbetalingen under forordning (EU) 1307/13.
Udpegningsgrundlag
Under landdistriktsprogrammet for 2007-2013 var 31 småøer omfattet af ordningen. Øerne blev udvalgt på
baggrund af, at de ikke er brofaste, hvorfor landbruget stod overfor særlige ulemper for produktionen.
Fastholdelse af landbruget forventedes at medvirke til at fastholde miljø, landskabspleje og turisme på
øerne. Landbruget på øerne står overfor de samme problemer i indeværende programperiode, og
udpegningsgrundlaget udvides fra år 2015 med følgende 26 ikke brofaste øer; Bornholm, Fænø, Brandsø,
St. Svelmø, Illum Ø, St. Egholm, Strynø Kalv, Slot Ø, Enehøje, Vejlø, Saltholm, Livø, Rågø, Vejrø, Langli,
Æbelø, Tærø, Eskilsø, Dybsø, Vigelsø, Romsø, Fjandø, Mejlø, Bogø (i Korshavn), Kalvø og Hjælmshoved.
Fra 2016 udvides ordningen med yderligere en ø, Halmø. Udvidelsen af udpegningen sker for at sikre
konsistens, så alle øer med de pågældende problemer stilles lige. Støtten til fastholdelse af landbruget
forventes fortsat at have positive effekter på miljø, landskabspleje og turisme.
326
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0328.png
Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.
Fokusområde 4A genopretning og bevarelse af biodiversitet, bl.a. i Natura 2000-områder og inden for
landbrug af høj naturværdi, og af de europæiske landskaber.
8.2.8.3. Omfang, støttens niveau, støtteberettigede støttemodtagere, og hvor det er relevant, metodologi for
beregningen af beløbet eller støttesatsen opdelt pr. delforanstaltning og/eller operationstype, hvor det er
nødvendigt. Specificering af støtteberettigede omkostninger, støttebetingelser, relevante støttebeløb og
støttesatser og principper for så vidt angår fastsættelsen af udvælgelseskriterier for hver operationstype
8.2.8.3.1. M13a Områder med særlige begrænsninger for landbruget (hvilende ordning) (artikel 31)
Underforanstaltning:
13.3 — kompensationsbetaling for andre områder med specifikke begrænsninger
8.2.8.3.1.1. Beskrivelse af typen af operationer
Arealbaserede betalinger til landbrugere, der driver landbrug på landbrugsbedrifter i områder med særlige
begrænsninger for landbruget.
Typer af aktion eller indsats
På en række danske småøer drives der landbrug under relativt ugunstige forhold. Jordbrugerne på øerne
oplever en række ulemper i form af vanskeligheder ved at fastholde befolkningen, højere
produktionsomkostninger, svagere konkurrenceevne og ringere muligheder for planlægning.
8.2.8.3.1.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Støtten ydes som arealbaserede betalinger på årsbasis pr. ha udnyttet landbrugsjord.
8.2.8.3.1.3. Forbindelser til anden lovgivning
De støtteberettigede landbrugsbedrifter er underlagt krydsoverensstemmelseskravene i henhold til
forordningen om direkte støtte (REG 1307/13), idet de modtager grundbetalingen efter denne forordning.
8.2.8.3.1.4. Støttemodtagere
Modtagerne af støtte er landbrugere, der driver landbrug på landbrugsbedrifter på de udpegede øer jf.
327
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0329.png
nedenfor.
8.2.8.3.1.5. Støtteberettigede udgifter
Støtten ydes på årsbasis pr. ha udnyttet landbrugsjord, som en udligningsgodtgørelse for ekstra udgifter,
højere produktionsomkostninger og generelle ulemper i forbindelse med landbrugsdrift på de ugunstigt
stillede småøer.
8.2.8.3.1.6. Støttebetingelser
Landbrugsbedrifter på følgende udpegede øer er støtteberettigede:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.
22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
Agersø inkl. Engholm
Anholt
Askø inkl. Lilleø
Avernakø
Barsø
Birkholm
Bjørnø
Bågø
Drejø
Egholm, Aalborg
Endelave
Fanø
Fejø, inkl. Skalø
Femø
Fur
Halmø
Hjarnø
Hjortø
Lyø
Læsø
Mandø
Nekselø
Omø
Orø
Samsø
Sejerø
Skarø
Strynø
Tunø
Venø
Aarø
Ærø
Bornholm
328
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0330.png
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.
43.
44.
45.
46.
47.
48.
49.
50.
51.
52.
53.
54.
55.
56.
57.
58.
Fænø
Brandsø
St. Svelmø
Illum Ø
St. Egholm
Strynø Kalv
Slot Ø
Enehøje
Vejlø
Saltholm
Livø
Rågø
Vejrø
Langli
Æbelø
Tærø
Eskilsø
Dybsø
Vigelsø
Romsø
Fjandø
Mejlø
Bogø (i Korshavn)
Kalvø
Hjælmshoved
8.2.8.3.1.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Ikke relevant.
8.2.8.3.1.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
-
8.2.8.3.1.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.8.3.1.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
8.2.8.3.1.9.2. Afbødende foranstaltninger
329
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0331.png
8.2.8.3.1.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
8.2.8.3.1.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
8.2.8.3.1.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Definition af arealgrænsen pr. bedrift, på hvis basis medlemsstaten beregner gradvis nedsættelse af
betalinger
[Udpegning af områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger] Beskrivelse af niveauet af
den lokale enhed, som anvendes til udpegning af områderne.
[Udpegning af områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger] Beskrivelse af anvendelsen
af den metode, herunder kriterierne omhandlet i artikel 32 i forordning (EU) nr. 1305/2013, for
afgrænsningen af de tre områdekategorier omhandlet i artiklen, herunder en beskrivelse og resultater af
finjusteringsprocessen for områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger andet end
bjergområder.
8.2.8.4. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.8.4.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen.
8.2.8.4.2. Afbødende foranstaltninger
NaturErhvervstyrelsen har ansvar for administrativ kontrol, afsyning og fysisk kontrol.
8.2.8.4.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
330
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0332.png
8.2.8.5. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Ikke relevant.
8.2.8.6. Oplysninger, der er specifikke for foranstaltningen
Definition af arealgrænsen pr. bedrift, på hvis basis medlemsstaten beregner gradvis nedsættelse af
betalinger
Ikke relevant.
[Udpegning af områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger] Beskrivelse af niveauet af
den lokale enhed, som anvendes til udpegning af områderne.
Ikke relevant.
[Udpegning af områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger] Beskrivelse af anvendelsen
af den metode, herunder kriterierne omhandlet i artikel 32 i forordning (EU) nr. 1305/2013, for
afgrænsningen af de tre områdekategorier omhandlet i artiklen, herunder en beskrivelse og resultater af
finjusteringsprocessen for områder med naturbetingede og andre specifikke begrænsninger andet end
bjergområder.
Ikke relevant.
8.2.8.7. Andre vigtige bemærkninger, der er relevante for at forstå og gennemføre foranstaltningen
Intet.
331
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0333.png
8.2.9. M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 34)
8.2.9.1. Retsgrundlag
Artikel 34 i Landdistriktsforordningen (1305/2013/EU).
8.2.9.2. Generel beskrivelse af foranstaltningen, herunder dens interventionslogik og bidrag til
fokusområder og tværgående mål
Skov defineres generelt som beskrevet i art. 2, stk. 1, litra r, i forordning nr. 1305/2013. Dog vil der for
konkret kortlagte lysåbne og skovbevoksede habitatnaturtyper i skov blive anvendt alternativ definition.
Denne undtagelse skyldes, at disse arealer er specifikt udpeget på baggrund af forarbejderne til
habitatdirektivets annex 1 i form af Corine.
Alle tilskudsordninger udbydes offentligt med en specificeret vejledning. Af vejledningen vil der fremgå
rationalet for indsatsen, kriterier for støtteberettigelse, forudsætninger, satser, kriterier for prioritering samt
ansøgningsfrist På denne baggrund ansøges tilskudsordningen. De indkomne ansøgninger kontrolleres
administrativt og der bliver gennemført en prioritering. De valgte ansøgninger meddeles tilsagn og der
oplyses om tidsfrist for udnyttelse af tilsagnet.
Formålet med foranstaltningen er at understøtte skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige
værdi ved at bidrage til etablering og drift af en mere robust, stabil og økologisk beriget skov samt sikre
offentligheden bedre adgang til og mulighed for at opleve skoven.
Hovedformålet med foranstaltningen er, at støtte investeringer, der ikke er økonomisk attraktive på kort sigt,
men:
som understøtter målsætningen om og driften af et miljøvenligt skovbrug,
forbedrer herlighedsværdien af de pågældende skovområder for offentligheden eller
øger bevidstheden om værdien af et miljøvenligt skovbrug,
Fører til skov der bedre vil kunne modstå presset fra de klimatiske ændringer, der antages at komme
i fremtiden
Rationale for foranstaltningen
Bidrager til gennemførsel af EU's skovprogram og opfyldelses af EU's biodiversitetsstrategi, samt til
opfyldelse af nationale målsætninger om at medvirker til at sikre udviklingen af skovbruget i retning af
bæredygtig skovdrift, der varetager tre typer hensyn: de økonomiske, de økologiske og de sociale.
Målsætninger for:
de økonomiske hensyn; at støtte investeringer, der ikke er økonomisk attraktive på kort sigt
de økologiske hensyn; at der skal ske en omstilling til en mere bæredygtig, lokalitetstilpasset
skovdrift, og
at skovenes naturværdier skal bevares, bl.a. ved, at 10 pct. af det samlede skovareal inden 2040 har
natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.
332
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0334.png
de sociale hensyn: ved at forbedre værdien af skoven for offentligheden.
Det prioriteres at beskytte skovnaturtyper, der er opført på habitatdirektivets bilag 1, i Natura 2000-
områderne. Der er gennemført en kortlægning af disse skovnaturtyper. Endvidere prioriteres det at beskytte
øvrige naturmæssigt værdifulde skovarealer, herunder især dem, der er omfattet af skovlovens § 25.
Endelig kan ordningen bidrage til sikring af levesteder over hele landet for udvalgte dyrearter jf.
habitatdirektivets art 12, samt i særlige tilfælde efter konkret vurdering skabe sammenhængende
naturmæssigt værdifulde skovlandskaber..
Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.
Fokusområde 4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversitet (bl.a. i Natura 2000-
områder, i områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger), landbrug af høj
naturværdi og af de europæiske landskaber.
8.2.9.3. Omfang, støttens niveau, støtteberettigede støttemodtagere, og hvor det er relevant, metodologi for
beregningen af beløbet eller støttesatsen opdelt pr. delforanstaltning og/eller operationstype, hvor det er
nødvendigt. Specificering af støtteberettigede omkostninger, støttebetingelser, relevante støttebeløb og
støttesatser og principper for så vidt angår fastsættelsen af udvælgelseskriterier for hver operationstype
8.2.9.3.1. M15a Tilskud til miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 34)
Underforanstaltning:
15.1 — betaling for forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug
8.2.9.3.1.1. Beskrivelse af typen af operationer
Tilskud til Sikring af skovnatur, store gamle træer, slåning af arealer, indkomst kompensation efter
etablering af naturlige vandstandsforhold, skovgræsning og stævningsskov, jf. habitatdirektivets artikel 12,
miljø- og klimavenlig skovdrift både i og udenfor Natura 2000-områder.
Typer af aktion eller indsats
Der ydes tilskud til følgende elementer:
Skovnaturtype-bevarende drift, som er målrettet Natura 2000-skovnaturtyper.
Stævningsskov.
Skovgræsning.
Der kan søges tilskud til investeringer til forberedelse af græsning i tilskudsordningen
Rådsforordningen 1305/2013 art. 25” investeringer, der forbedrer skovenes tilpasningsevne og
miljømæssige værdi”.
Bevaring af op til 20 hjemmehørende træer pr. ha til naturlig død og henfald.
Indkomstkompensation ved etablering af naturlige vandstandsforhold.
Den fysiske indsats i skoven ved at etablere den ændrede vandstand er omfattet af tilskud under
Rådsforordningen 1305/2013 art 25. ”investeringer, der forbedrer skovenes tilpasningsevne og
333
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0335.png
miljømæssige værdi”.
Pleje af små lysåbne naturarealer i skove ved slåning. Disse arealer vil være arealer, der ikke er
berettiget til grundbetaling samt arealer, som ikke er kortlagte lysåbne naturtyper i skov.
Kombinationsmuligheder:
Alle elementer kan stå alene
Skov naturbevarende drift, stævningsskov og skovgræsning kan kombineres med bevaring af op til
20 hjemmehørende træer og/eller med indkomstkompensation for ændret vandstand
Bevaring af op til 20 træer kan kombineres med indkomstkompensation for ændret vandstand
I øvrigt henvises til skema for forenelighed i afsnittet ”(Relevante) støttebeløb og støttesatser”.
Varighed af aftaler: Det bemærkes, at der i en række tilfælde anvendes støtteperioder på 20 år eller varige
aftaler. Dette vurderes at være nødvendigt for at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af de naturmæssigt
værdifulde skovarealer. Der henvises til tabellerne om forenelighed og støttesatser.
8.2.9.3.1.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Tilskuddet er arealstøtte.
Støtte til bevaring af gamle træer kan udbetales i henhold til forordning 1305/2013 art. 34 stk. 3 som
engangskompensation.
Indsatsen betyder en permanent afståelse af kommerciel udnyttelse af de enkelte
træer (bevaring af træer). Forpligtelserne tinglyses på ejendommen. Indsatsen er af stor betydning for
bevaring af levesteder for en række arter, der er afhængig af dødt ved.
8.2.9.3.1.3. Forbindelser til anden lovgivning
Dansk retsgrundlag:
Naturbeskyttelseslovens § 3
Danmarks National skovprogram 2002
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/skovbrug/lovgivning/nationalt-skovprogram/nationalt-
skovprogram-2002/
Skovloven, LBK nr 678 af 14/06/2013
Bekendtgørelse nr. 422 af 8. maj 2012 om tilskud til fremme af bæredygtig skovdrift
Bekendtgørelse nr. 1116 af 25. nov. 2011 om tilvejebringelse af Natura 2000skovplanlægning
Bæredygtig skovdrift - Vejledning om tilskud til særlig drift
Bæredygtig skovdrift - Vejledning om tilskud til at beskytte skovnaturtyper og –arter i Natura 2000-
områder
334
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0336.png
8.2.9.3.1.4. Støttemodtagere
Støtten ydes til offentlige eller private skovbrugere og andre privatretslige og offentlige organer og
sammenslutninger heraf.
8.2.9.3.1.5. Støtteberettigede udgifter
Tilskuddet dækker kun forpligtigelser der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske krav, der er
fastsat af den nationale retsakt samt transaktionsomkostninger.
Arealtilskuddet omfatter de nævnte tilskudsberettigede aktiviteter med de i vejledningen opstillede kriterier.
Transaktionsomkostningerne dækker opfølgende besøg i området, administration knyttet til de årlige
betalingsprocedurer samt sikring af adækvate ledelsesmæssige handlinger for arealet i tilsagnsperioden.
8.2.9.3.1.6. Støttebetingelser
De væsentligste kriterier for støtteberettigelse (Eligibility criteria):
For at sikre at der kun ydes tilskud til arealer med høj naturværdi, eller med potentiale for at opnå høj
naturværdi, ydes der kun tilskud til de målsatte aktionstyper, enten på baggrund af registrering/kortlægning
eller som følge af konkret vurdering. Den konkrete vurdering vil primært bygge på, om de ansøgte
aktiviteter potentielt kan udvikle sig til en værdiful habitat som følge af de ansøgte aktiviteter.
Både fredskovspligtige og ikke fredskovspligtige arealer kan modtage støtte, men for arealer udenfor
Natura 2000 kortlagte naturtyper uden fredskovspligt gælder, at de skal være på mindst 0,5 hektar og
mere end 40 meter brede.
Støtte til at understøtte bilag 4 arter er først og fremmest til hasselmus og flagermus ydes kun i
kommuner, hvor hasselmusens forekomst er kendt. De aktuelle kommuner fremgår af vejledningen.
For Natura 2000-områder ydes der støtte til skovnaturtypebevarende drift af følgende
skovnaturtyper:
2180 Skovklit
9110 Bøg på mor
9120 Bøg på mor med kristtorn
9130 Bøg på muld
9150 Bøg på kalk
9160 Ege-blandskov
9170 Vinteregeskov
9190 Stilkege-krat
335
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0337.png
91D0 Skovbevokset tørvemose
91E0 Elle- og askeskov
Forpligtelser (Commitments):
Der kan stilles krav til projektet mht. kvantitative målsætninger, pleje af arealerne, minimumskrav
mm. Kravene kan bestå af:
o Skovnaturbevarende drift (basissikring til Natura 2000-områder med skov):
Vedvarende skovdække, fremme af de karakteristiske træarter for skovtypen, anvendelse af en
naturvenlig foryngelse, ingen gødskning, kalkning eller kemisk bekæmpelse, reduceret
jordbearbejdning, ingen øget afvanding, bevaring af eksisterende dødt ved og træer med hulheder.
o Stævningsskov: En aftale om stævning, indebærer, at der skal foretages én stævning af arealet i
aftaleperioden. Der kan stilles vilkår om, at stævningen skal gennemføres på et bestemt tidspunkt, at
arealet skal opdeles i flere parceller, der stævnes på forskellig tid, eller at der ikke bruges tungt
maskinel.
o Skovgræsning: En aftale om skovgræsning indebærer, at der hvert år skal være en afgræsning af
arealet. Afgræsningen skal ske med husdyr efter fastsat norm og evt. udbindingsperiode.
o Bevaring af op til 20 hjemmehørende træer pr. ha til naturlig død og henfald: Træerne skal have en
diameter på mindst 25 cm (tilskuddet tildeles til diameterklasser) og være eller have været en del af
kronetaget i bevoksningen. Træerne skal være synligt afmærkede i hele forpligtelsesperioden.
o Indkomstkompensation ved etablering af naturlige vandstandsforhold: Skal primært anvendes til
sikring af skovnaturtyperne 91D0 Skovbevokset tørvemose og 91D0 Elle- og askeskov, men kan også
anvendes til andre miljømæssigt værdifulde arealer.
o Pleje af små lysåbne naturarealer i skove ved slåning: Der angives tidpunkt på året for aktiviteten
samt evt. behov for fjernelse af afslået materiale.
I vejledningen præciseres hvilke krav der er gældende for de enkelte typer operationer. Specifikke krav til
det enkelte projekt vil fremgå af kontrakten (tilsagnet).
Ved tillæg for en grøn driftsplan eller tilsvarende for skoven, skal projektet være i overensstemmelse
med principperne i denne.
Andre forpligtelser (other obligations):
I tilsagnet bliver der givet frist til at etablere projektet.
Varige aftaler tinglyses på ejendommen, dette er gældende for
o
Gamle træer: Træer, der skal blive på arealet til død og henfald, skal i ansøgningen anføres
med koordinater i UTM/EUREF89.
336
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0338.png
8.2.9.3.1.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Ansøgninger indsendes i 1 eller 2 årlige ansøgningsrunder.
Støtteberettigelseskriterierne sikrer, at kun projekter af høj kvalitet i forhold til formålet kan komme i
betragtning.
De støtteberettigede projekter opstilles i prioriteret rækkefølge ud fra en række vægtede kvalitative kriterier
som fremgår af vejledningen inden ansøgningsrunden. Direktivforpligtigelser er højst prioriteret. Herefter
prioriteres fx efter andelen af kortlagte aktiviteter kontra ikke-kortlagte, om projektet har permanente
forpligtelser, om der er planlagt for aktiviteten i en driftsplan, projektets størrelse, om der er fredskovspligt
m.m. Projekterne prioriteres efter antal point, således at der tildeles tilsagn til de projekter, der har størst
kvalitet. I vejledningen angives ligeledes inden hver ansøgningsrunde, hvor mange point der minimalt skal
opnås for at modtage støtte.
Projekter under et minimum støttebeløb angivet i vejledningen prioriteres ikke.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning vil efter indstilling fra Skovrådet kunne beslutte, at
ansøgningsprocessen forsøgsvis tilrettelægges som en licitationsmodel, hvor ansøgerne indsender tilbud på
miljømæssig drift i konkurrence med hinanden. Hvis dette sker, vil Styrelsen for Vand- og
Naturforvaltning drage omsorg for, at de indgåede kontrakter i økonomisk størrelse holdes inden for de
angivne satser og at krav til kontrollerbarhed og miljømæssige forhold bliver lige så store som i almindelige
tilsagn.
8.2.9.3.1.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Støtten ydes som fikserede satser, der er fastsat på et niveau som kompenserer svarende til 100 pct. af
grundlaget for de beregnede standardomkostninger. Støttesatser og varighed af aftaler fremgår af tabellerne
herunder:
Grundsats I A og Særlig Grundsats I B er tilskudssatser, hvor objektive kriterier, der angives i vejledningen,
bestemmer satsen.
Der kan fastsættes et minimumsbeløb for tilskudsstørrelsen.
Støtteniveaet vil udgøre op til 200€/ha/år. Hvis en kombination af støtte giver et højere beløb pr. ha pr. år,
reduceres præmien til 200 €/ha/år. I implementeringen af ordningen vil Styrelsen for Vand- og
Naturforvaltning sikre, at kompensationen ikke overskrider det reelle tab for skovejeren.
Det maksimale støtteniveau på 200 €/ha/år kan blive overskredet i følgende tilfælde:
For I C Kompensation for indkomsttab ved genetablering af vandstandsforhold.
Ved kompensation for indkomsttab ved genetablering af vandstandsforhold kan der for det
fugtprægede areal samtidig være behov for en eller flere aktioner: IA Grundsikring, IB Stævning, IB
Skovgræsning, IB Slåning samt IIA Bevaring af op til 20 hjemmehørende træer pr. ha til død og
henfald.
337
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0339.png
For II A Bevaring af op til 20 hjemmehørende træer pr. ha til død og henfald
Ved bevaring af op til 20 træer pr. ha til død og henfald opstår der et væsentligt indkomsttab for
ejeren. Bevaring af hjemmehørende træer til død og henfald vurderes at være et af de væsentligste
tiltag for at beskytte og fremme biodiversiteten i skove.
Støtten dækker indkomsttab, og evt. ekstraomkostninger.
I begrundede tilfælde kan der gives afslag til aktioner, hvis det konkret vurderes, at der findes mere
lempelige eller billigere aktioner, der tilfredsstiller sikring og udvikling af naturværdierne på arealet.
Skema over forenelighed mellem aktioner fremgår af figuren nedenfor.
Der fastsættes nationalt standardstøttesatser. Satserne fastsættes som beskrevet i afsnit 8.2.5.5. Metodologi
for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen (M08), hvor det er relevant.
Støttesatserne fremgår nedenfor af tabel 6: Tilskudssatser til sikring af særlig værdifuld skov i og udenfor
Natura2000 områder.
8.2 M15 Forenelighed mellem aktioner
338
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0340.png
8.2 M15 Tilskudssatser til sikring af særlig værdifuld skov i og udenfor Natura 2000-områder
8.2.9.3.1.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.9.3.1.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
8.2.9.3.1.9.2. Afbødende foranstaltninger
8.2.9.3.1.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
339
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0341.png
8.2.9.3.1.10. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Definition af og begrundelse for, at bedrifter over en vis størrelse, kan støttes på betingelse af fremlæggelse
af en skovforvaltningsplan eller tilsvarende instrument
Definition af et "tilsvarende instrument"
Identifikation af relevante obligatoriske krav, der er fastlagt af den nationale retsakt om skovbrug eller
anden relevant national lovgivning
Beskrivelse af den metode og de antagelser og parametre, herunder beskrivelsen af obligatoriske krav, jf.
artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013, som er relevante for hver type forpligtelse, der ligger til
grund for beregninger, der anvendes til at begrunde ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af den
indgåede forpligtelse
8.2.9.4. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.9.4.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Betingelserne om tilskud efter denne foranstaltning kan alle kvalitativt kontrolleres. Kvantitativt kan det
være svært ved kontrol på stedet præcist at gendanne de tidligere opmålte arealer under Natura2000
kortlægningen, dels fordi der er tale om dynamiske tilstande og dels fordi registreringen nødvendigvis har
indeholdt et vist skøn. Arealopgørelsen kan derfor ikke forventes at kunne gennemføres uden en accept af
en usikkerhed.
For skovgræsning kan der være varierende vilkår for udbindingsperioden der kan kontrolleres, og arealets
størrelse vil kunne opgøres præcist ved kontrol.
For bevaring af gamle træer vil de enkelte træer være registreret med koordinater og disse kan genfindes ved
administrativ kontrol på luftfotos, ligesom de mærkes således, at de kan konstateres ved fysisk kontrol.
For Indkomstkompensation til arealer med genopretning af naturlig hydrologi skal vejledningen for
arealopgørelse ved kontrol udvikles.
Betingelserne om tilskud til arealerne kan bedst kontrolleres, hvis de gennemføres i vækstsæsonen.
340
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0342.png
8.2.9.4.2. Afbødende foranstaltninger
Sagsbehandling og kontrol
Ved behandling af ansøgningen bliver det efterprøvet, om projektet lever op til de:
væsentligste kriterier for støtteberettigelse
fastsatte normer i vejledningen, og
er i overensstemmelse med regler eller arealudpegning efter anden lovgivning.
Administrativ kontrol ved indberetning:
Inden udbetaling af aftaler af varig karakter forestår Styrelsen for Vand- og
Naturforvaltning tinglysning af aftalen.
Årlige tilskud udbetales på baggrund af anmodning i Fællesskemaet.
Projektet tjekkes om det efter etableringen stadig lever op til kriterierne for støttebetingelser og
arealstørrelser
I tilsagnet bliver der givet en frist til at etablere projektet. Ansøger skal indsendeindberetning om
etablering af projektet inden fristens udløb. Det betyder, at arbejdet skal være gennemført forinden.
Udbetaling af investeringstilskuddet finder sted på grundlag af denne indberetning.
Ved behandling af ansøgningen bliver det efterprøvet, om projektet lever op til de fastsatte normer i
vejledningen og er i overensstemmelse med regler eller arealudpegning efter anden lovgivning.
Derved bliver aftalen også bindende for fremtidige ejere af ejendommen.
Efter udbetaling indgår projekterne i den obligatoriske stikprøvevise fysiske kontrol af investeringsbaserede
udbetalinger.
Kontrol og behandling af uregelmæssigheder i forbindelse med kontrollerne vil blive tilrettelagt i
overensstemmelse med Rådsforordningen nr. 1306/2013 og deraf følgende regler.
8.2.9.4.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.9.5. Oplysninger, der er specifikke for foranstaltningen
Definition af og begrundelse for, at bedrifter over en vis størrelse, kan støttes på betingelse af fremlæggelse
af en skovforvaltningsplan eller tilsvarende instrument
Danmark fastsætter i henhold til forordning (EU) 1305/2013 artikel 21(2) artikel 34(1) en grænse på 100 ha
skovbevoksning på ejendommen. For ejendomme med et skovareal over denne størrelse kan tilskud kun
ydes, hvis det ansøgte er i overensstemmelse med principperne i en grøn driftsplan, en Natura 2000
handleplan eller tilsvarende plan, der er i overensstemmelse med retningslinjerne om bæredygtig skovdrift
fra Ministerkonferencen om beskyttelse af Europas skove i 1993. Dog er grænsen 200 ha for 1) skove hvor
341
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0343.png
der indgår kortlagte Natura 2000 skov naturtyper, og for 2) tilskud efter M08d og M08f under forudsætning
af, at der også søges FMP iht. M08c, og at denne er gennemført og det ansøgte tilskud er i
overensstemmelse med planen.
Definition af et "tilsvarende instrument"
Ækvivalente instrumenter vil være en grøn driftsplan, en Natura 2000 handleplan eller tilsvarende plan, der
er i overensstemmelse med retningslinjerne om bæredygtig skovdrift fra Ministerkonferencen om
beskyttelse af Europas skove i 1993.
Identifikation af relevante obligatoriske krav, der er fastlagt af den nationale retsakt om skovbrug eller
anden relevant national lovgivning
Skovlovens indeholder i §§ 8-13 minimumskrav til driften af fredskove.
Hovedkravene findes i § 8:
1) Arealet skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vil danne,
sluttet skov af højstammede træer.
2) Hugst bortset fra tynding må ikke finde sted, før bevoksningen eller det enkelte træ har opnået en alder
eller dimension, hvor den er hugstmoden.
3) Arealet skal senest 10 år efter afvikling af en hugstmoden bevoksning opfylde kravet i nr. 1.
Endvidere er der i §§ 26, 27 og 28 regler om bevaring af skovbryn, egekrat samt beskyttelsesbestemmelser
for småbiotoper, der falder uden for beskyttelsen i Naturbeskyttelseslovens § 3.
Det bemærkes, at hvis der ydes tilskud til ikke-fredskovspligtige skove forudsættes, at disse opfylder samme
minimumskrav.
Beskrivelse af den metode og de antagelser og parametre, herunder beskrivelsen af obligatoriske krav, jf.
artikel 34, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013, som er relevante for hver type forpligtelse, der ligger til
grund for beregninger, der anvendes til at begrunde ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af den
indgåede forpligtelse
Støttesatserne for flat-rate tilskud er fastsat på grundlag af tabelværket ”Skov-økonomiske tabeller”, og efter
høring af Skovrådet i Danmark, der er nedsat i henhold til Skovloven. Københavns Universitet har
gennemført en analyse af tilskudssatserne og har udarbejdet en ekspertudtalelse herom.
Ekspertanalysen af støttesatserne blev udført af Bo Jellesmark Thorsen, der er professor i anvendt økonomi
ved Københavns Universitet. Universitetet er uafhængigt af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, der
forvalter støtteordningen.
Vedrørende tilskud til skovnatur-bevarende drift (basissikring) og bevaring af enkelttræer til død og henfald
342
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0344.png
henvises til følgende 2 rapporter fra Københavns Universitet: ”Tabsberegninger ved driftsrestriktioner for
bøgeskovnaturtyper i Natura 2000”:
http://curis.ku.dk/portal-
life/files/36021075/Arbejdsrapport_115_2010_Tabsberegninger_ved_driftsrestriktioner.pdf
og
”Tabsberegninger ved driftsrestriktioner for skovnaturtyper med eg og ask i Natura 2000":
http://curis.ku.dk/ws/files/33226161/arsl_116.pdf
8.2.9.6. Andre vigtige bemærkninger, der er relevante for at forstå og gennemføre foranstaltningen
Ingen.
343
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0345.png
8.2.10. M16 — Samarbejde (artikel 35)
8.2.10.1. Retsgrundlag
Artikel 35 i Landdistriktsforordningen (1305/2013/EU).
8.2.10.2. Generel beskrivelse af foranstaltningen, herunder dens interventionslogik og bidrag til
fokusområder og tværgående mål
Vedr. M16b: Udviklingsprojekter
Det overordnede mål med indsatsen er at styrke innovation og konkurrenceevnen i den primære
jordbrugssektor og samtidig understøtte en bæredygtig udvikling i landbruget gennem innovation og
samarbejde mellem relevante aktører.
Det danske landbrugs udviklingsmuligheder afhænger blandt andet af rammevilkårene for produktionen,
sektorens innovationsgrad og konkurrencen på de internationale landbrugsmarkeder.
Den danske jordbrugssektor oplever, at rammevilkårene både nationalt og på EU-niveau gennem en årrække
er blevet sværere. Sammenholdt med et højt omkostningsniveau i landbruget, betyder det, at landmænd
oplever økonomiske udfordringer, herunder bl.a. i forhold til et stigende antal krav i miljøreguleringen. Der
er derfor behov for at understøtte udviklingsaktiviteter, der sikrer, at landbruget er rustet til at imødegå
udfordringerne.
Det er derfor af stor betydning at der udvikles nye omkostnings-, energi-, klima- og miljøeffektive
teknologier, processer og praksisser til landbruget, der kan hjælpe branchen til at styrke dets
innovationsgrad, konkurrenceevne og samtidig imødegå en strammere miljøregulering. Det er af stor
betydning, at teknologierne udbredes og implementeres i jordbrugssektoren, og indsatsen dækker derfor
både selve udviklingsforløbet og en efterfølgende demonstration af det opnåede produkt, teknologi, praksis
eller proces.
Danmark har en styrkeposition indenfor forskning og udvikling af nye, innovative teknologier indenfor den
primære jordbrugssektor. Hvis de nye teknologier skal udbredes i den primære jordbrugssektor, vil det
kræve en aktiv indsats, der skal medvirke til at implementere teknologierne. Det kan blandt andet opnås
gennem udviklingsaktiviteter, med henblik på at sikre at jordbrugserhvervet er konkurrencedygtigt og
innovativt og at nye teknologier, praksisser og processer inddrages både i landbrugets udviklingsaktiviteter
og i selve landbrugsproduktionen. Der skal derfor etableres udviklingsprojekter med henblik på at styrke
innovation inden for det primære jordbrug. En innovationsindsats vil være med til at sikre et
konkurrencedygtigt og bæredygtigt erhverv.
Der er stadig et uudnyttet potentiale i at koble primærproducenter med ideer til innovation sammen med fx
viden institutioner, der kan implementere disse innovative tanker i konkrete projekter. Det danske landbrug
er kendetegnet ved at være meget viden baseret og landbruget bidrager i høj grad selv til dette med
forskning og udvikling gennem branchetilknyttede viden institutioner. Der eksisterer derfor et godt
fundament for gennemførelsen af udviklingsprojekter, der kan medvirke til at fremme og implementere
344
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0346.png
innovation i jordbruget.
Indsatsområder, bidrager til fokusområde
nr.
1A: Fremme af innovation, samarbejde og udvikling af vidensbasen i landdistrikterne.
1B: Styrkelse af forbindelse mellem landbrug, fødevareproduktion og skovbrug samt forskning og
innovation, herunder med henblik på bedre miljøforvaltning og miljømæssige resultater.
2A: Forbedring af alle landbrugsøkonomiske resultater og lettelse af omstruktureringen og
moderniseringen af bedrifter, navnlig med henblik på at øge markedsdeltagelsen og –orienteringen
samt diversificering af landbruget.
Desuden bidrager indsatsen til de tværgående målsætninger om fremme af innovationsaktiviteter i
jordbrugs- og fødevaresektoren og fremme af miljø-, klima- og naturbeskyttelse.
8.2.10.3. Omfang, støttens niveau, støtteberettigede støttemodtagere, og hvor det er relevant, metodologi for
beregningen af beløbet eller støttesatsen opdelt pr. delforanstaltning og/eller operationstype, hvor det er
nødvendigt. Specificering af støtteberettigede omkostninger, støttebetingelser, relevante støttebeløb og
støttesatser og principper for så vidt angår fastsættelsen af udvælgelseskriterier for hver operationstype
8.2.10.3.1. M16b Udviklingsprojekter (artikel 35)
Underforanstaltning:
16.1 — støtte til etablering og drift af operationelle grupper af EIP for landbrugets produktivitet og
bæredygtighed
16.2 — støtte til pilotprojekter og til udvikling af nye produkter, processer og teknologier samt ny
praksis
8.2.10.3.1.1. Beskrivelse af typen af operationer
Der gives tilskud til udvikling af nye teknologier, processer, praksisser eller metoder indenfor den primære
jordbrugssektor.
Der kan gives tilskud til:
1. Pilotprojekter
2. Udviklingsprojektet samt test og afprøvning
3. Demonstrationsaktiviteter, når demonstrationen af ny teknologi, proces, metode og praksis er den
afsluttende del af udviklingsprojektet
Et pilotprojekt forstås i denne sammenhæng som muligheden for at gennemføre et testprojekt i mindre skala
inden det egentlige udviklingsprojekt iværksættes. Det er ikke en betingelse at pilotprojektet efterfølges af et
udviklingsprojekt. Formålet med et pilotprojekt, kan være at gennemføre tests og forundersøgelser, som er
med til at understøtte beslutningen om og designet af et senere udviklingsprojekt.
Et udviklingsprojekt er et projekt, hvis primære mål er at udvikle nye og forbedrede teknologier, processer,
praksisser eller metoder. Det kan fx være en ny teknologi til fodring af kalve, et nyt procesværktøj til
345
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0347.png
forudsigelse af skadedyrsangreb, en ny best-practice i forhold til sprøjtning af majs eller en ny metode til
afgrøderotation.
Udviklingsprojekter kan også omfatte projekter, hvor udviklingen i al væsentlighed består af tilpasninger af
eksisterende teknologier, processer, praksisser eller metoder til situationer, hvor de endnu ikke er udbredt.
I forbindelse med udviklingsaktiviteter kan der også gives tilskud til forberedende aktiviteter, f.eks.
dataindsamling og forudgående analyser, der ligger til grund for den senere udviklingsaktivitet. Der kan
også ydes tilskud til demonstrationsaktiviteter under M01a Erhvervsudvikling (Vidensoverførsel og
information). Disse vedrører demonstrationer som ikke er knyttet til et udviklingsprojekt, mens
demonstrationsaktiviteter under nærværende artikel vedrører demonstration af aktiviteter, der er en del af
afslutningen af et udviklingsprojekt.
Som en afsluttende del af udviklingsprocessen, kan et udviklingsprojekt omfatte demonstrationsaktiviteter,
hvis aktiviteterne er en afsluttende del af test eller validering af den nyudviklede teknologi, proces, praksis
eller metode. Støtte til udvikling af nye teknologier, processer, praksisser eller metoder ydes ud fra et eller
flere af følgende overordnede indsatsområder. :
Produktivitet
Natur
Klima
Miljø
Dyrevelfærd og husdyrsundhed
Fødevaresikkerhed
Forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme hos produktionsdyr
Økologi
Andre tiltag, der styrker konkurrenceevnen og en bæredygtigt udvikling i landbruget
Der iværksættes under indsatsområdet for natur et pilot- og demonstrationsprojekt for fremme af metoder og
praksisser til forbedring af biodiversiteten i det intensivt drevne landbrug. Aktiviteten udbydes som et
særligt tema for ansøgning, og landbrugets rådgivningstjeneste og det nationale landdistriktsnetværk
inddrages.
Der forventes ikke åbnet ansøgningsrunder for støtte til etablering af operationelle grupper (OG) under det
Europæiske Innovationspartnerskab for landbrugets produktivitet og bæredygtighed jf. artikel 56 i
forordning 1305/2013/EU (EIP). Det vil dog være muligt for projektansøgere på eget initiativ at anmode om
definition af deres projektansøgning som en OG-ansøgning.
8.2.10.3.1.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Tilskud til udviklingsprojekter og pilotprojekter.
346
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0348.png
8.2.10.3.1.3. Forbindelser til anden lovgivning
Ingen.
8.2.10.3.1.4. Støttemodtagere
Projektet kan gennemføres på to måder. Enten som et samarbejdsprojekt mellem mindst 2 aktører, hvoraf
mindst én skal være primær jordbruger, eller som et projekt med en individuel aktør.
Hvis projektet gennemføres som et pilotprojekt (forordning 1305/2013/EU, artikel 35, stk. 2, litra a) eller
som et udviklingsprojekt med en enkelt aktør (forordning 1305/2013/EU, artikel 35, stk. 2, litra b) skal
viden, der opnås via projektet, udbredes til offentligheden. Denne type projekter gennemføres under sub-
measure 16.2.
Tilskudsmodtagere kan f.eks. være:
Virksomheder
Organisationer
Foreninger
Forsknings- og videnformidlingsinstitutioner
8.2.10.3.1.5. Støtteberettigede udgifter
Der kan ydes tilskud i henhold til forordning 1305/2013/EU artikel 35 stk. 5 nr. a, b, c og d til udgifter som
vedrører:
1. Forberedende aktiviteter (a, b og c)
2. Udgifter, som direkte vedrører projektaktiviteten (d)
Støtteberettigede udgifter omfatter udgifter, der er nødvendige for at gennemføre projektet, f.eks.:
a) Løn til medarbejdere hos ansøger,
b) Udgifter til konsulentbistand
c) Køb af nye materialer og nyt udstyr, der er nødvendige for projektet
d) Leje med købsforpligtelse af nye maskiner og nyt udstyr op til aktivets markedsværdi. Andre
omkostninger forbundet med leasingkontrakten, såsom udlejerens fortjeneste, overhead og
forsikringsomkostninger er ikke tilskudsberettiget.
e) Rejseomkostninger
f) Udgifter til Overhead. Overheadudgifter defineres som en fast takst på op til 15 % af de støtteberettigede
direkte personaleudgifter.
g) Andre omkostninger, som ifølge NaturErhvervstyrelsen kan være relevante og nødvendige i
347
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0349.png
gennemførelsen af projektet.
Hvis projektet gennemføres som et samarbejdsprojekt, kan der ydes tilskud til konkrete omkostninger til at
drive projektsamarbejdet. Dette kan fx være udgifter til koordinering og lønudgifter til en koordinator.
NaturErhvervstyrelsen fastsætter rammer for timesatserne til løn til medarbejdere.
Der gives derudover tilskud til:
Driftsudgifter beregnet som overhead
Moms der ikke kan refunderes
8.2.10.3.1.6. Støttebetingelser
Der kan ikke ydes tilskud til igangværende aktiviteter.
Der kan ikke gives tilskud til projekter, der kun består af forskning. Der kan dog ydes tilskud til
forskningsaktiviteter, hvis disse er koblet til og en del af et udviklingsprojekt.
8.2.10.3.1.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Til at udvælge og prioritere ansøgningerne vil der blive udarbejdet et pointsystem. Ansøgninger med den
højeste score, prioriteres højest. Der vil blive fastsat minimumskrav til det antal point, som ansøgningerne
skal opnå for at kunne få tilskud.
Indenfor hver ansøgningsrunde fastsættes et detaljeret system til udvælgelse og prioritering af
ansøgningerne og systemet offentliggøres forud for hver ansøgningsrunde. Alle projektansøgninger i en
runde prioriteres efter de samme parametre og kriterier.
I udvælgelses- og prioriteringssystemet kan en eller flere af følgende parametre indgå:
relevans
nyhedsværdi
kvalitet
budget i forhold til aktiviteterne
implementeringspotentiale
om nøgleaktørerne er involveret i samarbejdet
effekt i forhold til at fremme konkurrenceevnen i det primære jordbrug
potentiale ift. at adressere langsigtede udfordringer for det primære jordbrug
effekt i forhold til at fremme bæredygtig udvikling i det primære jordbrug
Listen er ikke udtømmende. Anvendelse af andre parametre og kriterier vil være muligt. Eventuelle
vægtninger i forhold til prioriteringen af ansøgninger vil blive udmeldt forud for hver ansøgningsrunde.
348
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0350.png
8.2.10.3.1.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Der ydes 100 pct. i tilskud til støtteberettigede udgifter. Hvis udgifter under projektet dækkes af andre
hjemler i forordning 1305/2013/EU, kan der ydes den samme maksimale tilskudsprocent, som gælder den
pågældende artikel.
8.2.10.3.1.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.10.3.1.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko for, at der opstår fejl ved implementeringen af ordningen.
En udfordring i forbindelse med kontrollen er, at det kan være svært at vurdere, om de tilbud, der er
indhentet, eller de priser, der er angivet, afspejler den reelle pris på markedet.
Revisionsinstanser har for en tilsvarende ordning under landdistriktsprogrammet 2007-2013 kritiseret den
administrative kontrol for at være utilstrækkelig, idet der er konstateret tilfælde, hvor støtte er udbetalt
uberettiget, fx i forbindelse med:
Ikke-støtteberettiget moms
Manglende kontrol af støtteberettigede omkostninger
Manglende dokumentation for ændring af projektforudsætninger
Ikke-støtteberettigede ansættelsesomkostninger, konsulentarbejde og frivilligt arbejde
8.2.10.3.1.9.2. Afbødende foranstaltninger
NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol, afsyning og fysisk kontrol. Disse opgaver
gennemføres efter nøje instrukser og retningslinjer, hvorved chancen for at konstatere fejl eller
misligholdelse af støttebetingelser optimeres. Der vil løbende ske opdateringer af praksis på baggrund af
identificerede risici.
Projektets gennemførsel kan kontrolleres ved en administrativ kontrol af 100 pct. af bilagene og den
afsluttende rapport så vel som en fysisk besigtigelse af projektinvesteringerne, hvor det kontrolleres, at der
er gennemført investeringer svarende til tilsagnsskrivelse.
Der har siden 2011 for landdistriktsprogrammet 2007-2013 været indført justeret procedure for verifikation
af, om omkostningerne er rimelige i tilsvarende ordninger. Denne vurdering har været baseret på flere kilder
såsom indsendte tilbud og sammenligning af priser for sammenlignelige omkostninger på tværs af
ansøgninger mv. Risikoen for overfinansiering er håndteret ved at stille krav om at indhente to uafhængige
tilbud på den enkelte investering og ved brug af prisoverslag, prislister eller anden form for dokumentation i
sagsbehandlingen. Alle udgiftsposter skal udspecificeres med angivelse af, hvilke opgaver der skal udføres
og hvilket udstyr, der forventes indkøbt. Ansøger har herved skullet kunne dokumentere, at der er tale om
rimelige priser.
Forvaltningsmyndigheden har for at imødekomme kritikken af og forbedre den administrative kontrol
iværksat og implementeret en række initiativer, som skal forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen og af
dokumentationen for den udførte kontrol for projektstøttesager. De forventes endvidere at indebære sikring
349
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0351.png
af rettidig implementering, opdatering af sagsbehandlingsdokumenter, interne uddannelsesinitiativer til
sikring af mere ensartethed i sagsbehandlingen, etablering af egenkontrolsystemer, etc.
8.2.10.3.1.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.10.3.1.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Støtten beregnes som en fast procentsats af de støtteberettigede udgifter, der er afholdt under projektet i
overensstemmelse med det af forvaltningsmyndigheden afgivne tilsagn om støtte.
8.2.10.3.1.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Specificering af karakteristika for pilotprojekter, klynger, netværk, korte forsyningskæder og lokale
markeder
8.2.10.4. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.10.4.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
8.2.10.4.2. Afbødende foranstaltninger
8.2.10.4.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
8.2.10.5. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
350
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0352.png
8.2.10.6. Oplysninger, der er specifikke for foranstaltningen
Specificering af karakteristika for pilotprojekter, klynger, netværk, korte forsyningskæder og lokale
markeder
Pilotprojekter kan omfatte testprojekter i mindre skala, inden iværksættelse af et egentligt udviklingsprojekt,
hvor formålet er at gennemføre test og forundersøgelser, som er med til at understøtte beslutningen om og
designet af et senere udviklingsprojekt indenfor eller vedrørende primærlandbrug.
Begreberne klynge og kort forsyningskæde defineres i forordning 1305/2013/EU, art. 2(1), punkt m) og q).
Støtten til projekter under denne foranstaltning skal være begrænset til en periode på højst syv år.
8.2.10.7. Andre vigtige bemærkninger, der er relevante for at forstå og gennemføre foranstaltningen
Vedr. M16a: Samarbejde om biomasse:
Yderligere oplysninger specifikke for den pågældende foranstaltning
Samarbejde mellem aktører beliggende i forskellige regioner eller medlemsstater er også støtteberettiget.
Støtte begrænses til en periode på op til syv år, undtagen for kollektive miljøforanstaltninger i behørigt
begrundede tilfælde.
Andre vigtige bemærkninger
Samarbejde under denne foranstaltning kan kombineres med projekter, der støttes af andre EU-midler end
ELFUL inden for det samme område. Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation som følge af
kombinationen af denne foranstaltning med andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter
undgås.
Resultaterne af pilotprojekter og operationer offentliggøres.
351
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0353.png
8.2.11. M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader (lokaludvikling styret af lokalsamfundet) (artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1303/2013)
8.2.11.1. Retsgrundlag
Artikel 35 (1) (a), (b), (c), (d) og (e) i forordning om fælles rammebestemmelser for støtte (forordning
1303/2013/EU)
Artikel 42 i landdistriktsforordningen (forordning 1305/2013/EU)
8.2.11.2. Generel beskrivelse af foranstaltningen, herunder dens interventionslogik og bidrag til
fokusområder og tværgående mål
Fokusområder 6B og dermed EU-prioritet 6 under landdistriktsprogrammet udmøntes gennem lokale
udviklingsstrategier.
Erhvervsstyrelsen involverer lokale kræfter i arbejdet med at udvikle Danmarks landdistrikter gennem
Landdistriktsprogrammet. Det sker via lokale aktionsgrupper (LAG) fordelt over hele landet. De lokale
aktionsgrupper arbejder efter LEADER-metoden med fokus på lokal forankring, udblik til omverdenen,
fornyelse og brug af lokale ressourcer. Den danske udmøntning af LEADER-metoden i programperioden
2014-2020 bygger på metodens nøgleprincipper om tværsektorielt partnerskab, netværk, samarbejde og
innovation inden for rammerne af en områdebaseret lokal udviklingsstrategi. Udmøntningen vil endvidere
bygge videre på viden og erfaringer fra tidligere programperioder og især fra programperioden 2007-2013,
om hvad der i praksis fungerer og skaber merværdi i forhold til udviklingen af landdistrikterne.
Ifølge en dansk analyse fra 2012 ”Merværdi af LEADER” fra Syddansk Universitet, er en stor del af
merværdien ved LEADER-metoden hovedsageligt knyttet til nøglebegreberne ”bottom-up”, ”partnerskaber”
og ’samarbejdsprojekter’ og til dels ’netværkssamarbejde’. Merværdien er således tæt knyttet til elementer,
som er direkte afledt af at uddelegere kompetence og ressourcer nedad i styringssystemet - fra ministerium
til LAG. Merværdien er knyttet an til etableringen af det selvstyrende netværk – den lokale aktionsgruppe.
Med andre ord skabes merværdien netop ved, at LAG-bestyrelsen og LAG-sekretariatet er i stand til at
etablere netværk og vidensdelevia LAG-bestyrelsen og koordinatoren til gavn for de enkelte projekthavere,
som har de gode ideer og innovative forslag. Der er tale om en merværdi, som ellers ikke ville være opnået.
De gennemførte projekter bidrager hver især til den base af viden, som LAG’en kan være aktivt
medvirkende til at opbygge, spreder sig yderligere i LAG området.
I en dansk sammenhæng er det besluttet at anvende metoden til at bidrage til programmets målsætninger om
vækst og udvikling i landdistrikterne, herunder at udnytte landdistrikternes erhvervsmæssige potentialer til
at øge den lokale beskæftigelse og styrke rammevilkårene til gavn for den del af befolkningen, som er
bosiddende i landdistrikterne. Inden for disse meget brede mål og rammer, som omfatter indsatsområderne
etablering og udvikling af virksomheder, samarbejdsprojekter, basale servicefaciliteter og byfornyelse, kan
de lokale landdistriktsaktører definere deres egen lokale udviklingsindsats på tværs af sektorer,
kommunegrænser og traditionelle samarbejdsmønstre med henblik på at imødekomme lokale behov og
udfordringer. Metoden sikrer, at lokale borgere har indflydelse på udviklingen og skaber sammenhæng
mellem de mange lokale og regionale udviklingstiltag. Det er målet at overføre viden og erfaringer fra
landdistrikt til landdistrikt gennem netværk og fælles projekter. Den lokale aktionsgruppe har således fået
352
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0354.png
ansvar for at støtte projekter økonomisk og bistå i arbejdet med at samle og omsætte de lokale ressourcer i
innovative projekter.
Med LEADER-principperne kan der skabes resultater, der ikke ellers ville være opnået. Principperne tilfører
en større nytteværdi i det enkelte projekt og den lokale aktionsgruppes arbejde generelt, som ikke
nødvendigvis var fremkommet uden inddragelsen af den lokale aktionsgruppe og det deraf følgende samspil
mellem aktørerne og mellem projekterne. LEADER-metoden kan derfor mere end at støtte fx mikro- og små
virksomheder samt øvrige aktørern i deres normale aktiviteter – den kan tilføre en større nytteværdi, for
eksempel ved at skabe netværk, der fremmer tværsektorielt og nyskabende samarbejde, og sætte projekterne
ind i en større sammenhæng, der giver de bedste løsninger på de lokale udfordringer.
Ved at understøtte hver lokal aktionsgruppes driftsomkostninger under LEADER-indsatsen og
kompetenceudvikling blandt aktører involveret i lokale aktionsgrupper, bliver de lokale aktionsgrupper i
stand til at prioritere mellem udviklingsprojekter, der indstilles til tilskud. Arbejdsfordelingen mellem de
lokale aktionsgrupper og den centrale myndighed videreføres fra programperioden 2007-2013, så de lokale
aktionsgrupper inden for rammerne af den godkendte lokale udviklingsstrategi fortsat skal prioritere og
indstille lokale udviklingsprojekter til tilskud og være opsøgende i forhold til potentielle projektholdere.
Den centrale myndighed foretager legalitetskontrol, træffer endelige beslutning, udbetaler og kontrollerer.
Det er prioriteret at fremme udvikling, forberedelse og gennemførelse af interregionale og transnationale
samarbejdsprojekter inden for Fællesskabet. For at styrke dette arbejde, som udmøntes via lokale strategier,
er det vigtigt, at landdistrikter, der står over for identiske udfordringer, lærer af hinanden gennem
udveksling af viden og erfaringer samt gensidig kompetenceudvikling. Derfor skal samarbejdsprojekter
mellem lokale aktionsgrupper i forskellige områder fremmes og understøttes. Samarbejdsprojekter, der
gennemføres transnationalt, har særlige vanskelige betingelser i form af geografisk afstand, forskellige
forvaltningsregler og sprogkultur, der betyder, at der er særlige omkostninger forbundet med denne type af
samarbejde.
Udviklingen og forberedelse skal understøtte gennemførelse af konkrete samarbejdsprojekter og
investeringer, der resultere i reel værditilvækst, og som sigter på at løse konkrete udfordringer eller tilføje
værdi til lokale ressourcer.
Om innovation
Innovation er selve fundamentet i LEADER-metoden, og er et helt centralt resultat af arbejdet med CLLD.
Målet er, at CLLD skal være et effektivt værktøj til fremme af innovation i landdistrikterne, fordi metoden
integrerer og tilfører værdi på tværs af sektorer, tilskynder aktørerne i landdistrikterne til at overveje det
mere langsigtede potentiale for deres område gennem integrerede strategier samt ved at forbedre og fremme
den organisatoriske kapacitet og samarbejde på nye måder.
Den integrerede tilgang indebærer dermed et territorielt udgangspunkt for innovation. Innovation skal
således ses i et geografisk (territorielt) perspektiv, hvor aktørerne agerer.
Innovation kan defineres som nye aktiviteter, der ikke har været gennemført før i det pågældende
lokalområde gennem anvendelse af ny viden eller anvendelse af kendt viden på en ny måde.
Resultatet af processen kan være nye produkter i form af materielle goder eller serviceydelser eller nye
processer i form af teknologisk eller organisatoriske nyskabelser. Innovation skal således forstås bredt i et
lokalt innovationsperspektiv, hvor det er den lokale nyhedsværdi, der er afgørende.
Der lægges endvidere vægt på muligheden for overførsel af innovation såvel ind som ud af området. Det vil
353
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0355.png
sige, at forskellige former for netværk og samarbejde skal kunne udvikles og fungere både intraregionalt og
interregionalt – det vil sige såvel inden for lokaliteten som mellem lokaliteter.
Udpegning af lokale aktionsgrupper
De lokale aktionsgrupper etableres ud fra en lokal ”bottom up” tilgang i udpegede LAG-områder i
overensstemmelse med forordningens bestemmelser og de nationale regler og retningslinjer.
Indsatsens fokusområde er 6B: Fremme af lokaludvikling i landdistrikter
anvende LEADER-metoden for at sikre den nære tilknytning til lokalområderne
forberede og gennemføre lokale udviklingsstrategier
kompetenceudvikling og ansættelse af lokale LAG-koordinatorer for at levere bedre rådgivning,
administration og service til projektansøgere
fremme afsøgning af LAG partnere, indgåelse af samarbejder og gennemførelse af
samarbejdsprojekter
Typer af aktion eller indsats:
Tilskud kan ydes inden for rammerne af følgende underforanstaltninger:
1. Mobilisering af lokale aktører (Artikel 35 (1) (a)), oprettelse af lokale aktionsgrupper og forberedelse af
den lokale udviklingsstrategi, herunder kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling, netværk m.v.
2. Gennemførelse af operationer (Artikel 35 (1) (b)) under en lokal udviklingsstrategi, når denne er
godkendt af Udvælgelseskomiteen.
Der er herunder to hovedmålsætninger:
A: at fremme vækst og etableringen af nye arbejdspladser i landdistrikterne ved at yde fremme
erhvervsudvikling via tilskud til etablering og udvikling af små og mikrovirksomheder og øget
samarbejde.
B: at gennemføre aktiviteter og investeringer, der forbedrer rammevilkårene og understøtter en
udvikling i landdistrikterne ved at fremme og udvikle basale servicefaciliteter og landsbyfornyelse.
Med henblik på at fremme projekter til opfyldelse af de to hovedmålsætninger kan der gennemføres
projekter inden for følgende temaer:
Temaer under mål A:
Etablering og udvikling af mikro og små virksomheder
Fremme erhvervssamarbejdet i landdistrikterne
Fremme innovation i landdistrikterne.
Tema under mål B:
Fremme udbud og forbedring af basale servicefaciliteter og byfornyelse
354
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0356.png
Fremme af innovation i landdistrikterne
3. Forberedelse og gennemførelse af de lokale aktionsgruppers samarbejdsaktiviteter (Artikel 35 (1) (c))
interregionalt og transnationalt med aktører øvrige medlemslande.
4. Drift af en godkendt lokal aktionsgruppe (Artikel 35 (1) (d)) i forbindelse med forvaltning af
gennemførelse af den lokale udviklingsstrategi, herunder til løn- og administrationsudgifter og nødvendigt
IT udstyr, samt omkostninger til efteruddannelse, public relations, finansiering, overvågning, revision og
evaluering af den lokale udviklingsstrategi.
5. Aktivitetsstyring (Artikel 35 (1) (e)) under den lokale udviklingsstrategi styret af lokalsamfundet for at
lette udvekslingen af informationer og fremme gennemførelsen af strategien samt bistå potentielle ansøgere
med udvikling af projekter og forberedelse af ansøgninger.
Vedr. behov for statsstøttenotifikation
De minimis-reglerne anvendes i den udstrækning, projekttilskuddet er omfattet af krav om
statsstøttenotifikation.
8.2.11.3. Omfang, støttens niveau, støtteberettigede støttemodtagere, og hvor det er relevant, metodologi for
beregningen af beløbet eller støttesatsen opdelt pr. delforanstaltning og/eller operationstype, hvor det er
nødvendigt. Specificering af støtteberettigede omkostninger, støttebetingelser, relevante støttebeløb og
støttesatser og principper for så vidt angår fastsættelsen af udvælgelseskriterier for hver operationstype
8.2.11.3.1. M19a Forberedelsesstøtte (art. 35(1)(a))
Underforanstaltning:
19.1 — Forberedende støtte
8.2.11.3.1.1. Beskrivelse af typen af operationer
Tilskud til mobilisering af lokale aktører, oprettelse af lokale aktionsgrupper og forberedelse af den lokale
udviklingsstrategi, herunder kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling, netværk m.v.
Retsgrundlag:
Artikel 35 (1) (a) i forordning om fælles rammebestemmelser for støtte (forordning 1303/2013/EU).
8.2.11.3.1.2. Støttetype
Støttetype: Grants
355
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0357.png
Forberedelsesstøtte kan omfatte fx:
Mobilisering af lokale aktører
Forberedelse af etablering af lokale aktionsgrupper, herunder forberedelse af den lokale
udviklingsstrategi
Driftsudgifter, herunder løn- og administrationsudgifter
Udgifter til kapacitetsopbygning og kompetenceudvikling
Kommunikation og informationsaktiviteter
Udgifter til netværk, herunder deltagelse i netværksmøder og andre samarbejdsaktiviteter
8.2.11.3.1.3. Forbindelser til anden lovgivning
Ingen.
8.2.11.3.1.4. Støttemodtagere
Godkendte lokale aktionsgrupper i udpegede områder.
Erhvervsstyrelsen vedrørende aktiviteter rettet mod partnerskabet, herunder mobilisering,
information om de nye muligheder, kompetenceudvikling og forberedelse af lokale aktører til en ny
programperiode.
8.2.11.3.1.5. Støtteberettigede udgifter
Mobilisering, opbygning af viden, kompetencer og netværk hos de lokale aktører som led i
etablering af lokale aktionsgrupper, forberedelse og udarbejdelse af lokale udviklingsstrategier,
herunder kompetenceopbygning der forbereder de lokale aktører i at tage ansvar for udvikling og
leverance af en lokal udviklingsstrategi, øger deres bevidsthed og engagement i den lokale
udviklingsproces og gør dem til aktive spillere i processen.
Aktiviteter som led i forberedelse og udarbejdelse af lokale udviklingsstrategier, herunder fx
analyser af området, udarbejdelsen af strategien, kommunikation og administration.
Kommunikations- og informationsaktiviteter til fremme af gennemførelsen af den lokale
udviklingsstrategi.
Moms der ikke kan refunderes.
8.2.11.3.1.6. Støttebetingelser
De lokale aktionsgrupper, der opnår Erhvervsstyrelsens godkendelse som tilskudsberettiget lokal
aktionsgruppe, kan modtage forberedelsestilskud. Der kan også ydes forberedelsestilskud til udgifter, der er
afholdt og betalt, før aktionsgruppen er blevet godkendt af Erhvervsstyrelsen. Tilsagn til
forberedelsestilskud meddeles samtidig med ministeriets godkendelse af den lokale aktionsgruppe. Tilskud
til forberedelse hører op, når den lokale udviklingsstrategi er godkendt af myndighederne, og den lokale
356
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0358.png
aktionsgruppe modtager tilskud til at udmønte strategien, eller når arbejdet med den lokale
udviklingsstrategi ophører, enten fordi arbejdet opgives, eller ikke opnår myndighedernes fortsatte
godkendelse.
8.2.11.3.1.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
En Udvælgelseskomité udpeger på baggrund af fastlagte kriterier, hvilke grupperinger/netværk, der kan
opnå tilskud til at gennemføre en lokal udviklingsstrategi.
8.2.11.3.1.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Op til 100 % af omkostningerne.
8.2.11.3.1.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.11.3.1.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen.
Opgaverne med at verificere gennemførelsen af projekter omfatter bl.a. vurdering af, om de tilbud, der er
indhentes på projektudgifter, afspejler den reelle pris på markedet, og om projektet gennemføres som
foreskrevet. Erhvervsstyrelsen vil i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen opstille entydige
kontrolinstrukser for de pågældende typer af udgifter.
8.2.11.3.1.9.2. Afbødende foranstaltninger
NaturErhvervstyrelsen har frem til 1. januar 2015 ansvar for administrativ og fysisk kontrol, herefter er det
Erhvervsstyrelsens ansvar.
8.2.11.3.1.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.11.3.1.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Ikke relevant.
357
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0359.png
8.2.11.3.1.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Beskrivelse af de obligatoriske elementer af lokaludvikling styret af lokalsamfundet, hvoraf Leader-
foranstaltningen er opbygget: forberedelsesstøtte, gennemførelse af operationer under den lokale
udviklingsstrategi styret af lokalsamfundet, forberedelse og gennemførelse af den lokale aktionsgruppes
samarbejdsaktiviteter, driftsomkostninger og aktivitetsstyring, jf. artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr.
1303/2013
Beskrivelse af anvendelsen af Leaderopstartssættet nævnt i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1305/2013 som
en specifik type forberedende støtte, hvis det er relevant
Beskrivelse af systemet til løbende ansøgning om Leadersamarbejdsprojekter, jf. artikel 44, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 1305/2013
Proceduren og tidsplanen for udvælgelsen af de lokale udviklingsstrategier
Begrundelse for udvælgelsen af geografiske områder for lokaludviklingsstrategiens gennemførelse, hvis
befolkning falder uden for grænserne fastsat i artikel 33, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1303/2013
Koordinering med de andre europæiske struktur- og investeringsfonde (herefter kaldet "ESI") vedrørende
lokaludvikling styret af lokalsamfundet, herunder en mulig løsning anvendt for så vidt angår brugen af
løsningsmodellen med en ledende fond, og en given global komplementaritet mellem ESI-fondene i
finansieringen af den forberedende støtte
Mulighed eller ej for at udbetale forskud
Definition af de opgaver, der varetages af forvaltningsmyndigheden, betalingsorganet og de lokale
aktionsgrupper under Leader, navnlig hvad angår ikke-diskriminerende og gennemsigtige
udvælgelsesprocedurer og objektive kriterier for udvælgelsen af operationer omhandlet i artikel 34, stk. 3,
litra b), i forordning (EU) nr. 1303/2013
Beskrivelse af planlagte koordineringsmekanismer og komplementariteter, der er sikret med støttede
operationer under andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, navnlig hvad angår: investeringer i
358
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0360.png
ikkelandbrugsmæssige aktiviteter og støtte til virksomhedsetablering under artikel 19 i forordning (EU) nr.
1305/2013 investeringer under artikel 20 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og samarbejde under artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1305/2013, navnlig offentlig-private partnerskabers gennemførelse af lokale
udviklingsstrategier
359
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0361.png
8.2.11.3.2. M19b Tilskud til projekter (art. 35 (1)(b)) - Mål A: Job- og vækstskabende erhvervsudvikling
Underforanstaltning:
19.2 — Støtte til gennemførelse af operationer under lokaludviklingsstrategien styret af
lokalsamfundet
8.2.11.3.2.1. Beskrivelse af typen af operationer
Mål A: Job- og vækstskabende erhvervsudvikling
Tematiske delmål:
Etablering og udvikling af mikro- og små virksomheder
Fremme erhvervssamarbejdet i landdistrikterne (Samarbejdsprojekter)
Fremme innovation i landdistrikterne (Innovation)
Retsgrundlag
Artikel 35 (1) (b) i forordning om fælles rammebestemmelser for støtte (RFO 1303/2013).
Rationale for indsatsen
Hovedmålsætningen er at fremme job- og vækstskabende erhvervsudvikling i landdistrikterne ved at yde
tilskud inden for rammerne af 3 temaer: 1) etablering og udvikling af mikro og små virksomheder, 2)
fremme erhvervsamarbejde og 3) fremme innovation
Der ydes tilskud inden for temaet etablering og udvikling af mikro- og små virksomheder i landdistrikter,
herunder fødevarevirksomheder, som er vigtigt for udviklingen og konkurrencevenen i landdistrikterne.
Mikro- og små virksomheder bidrager i væsentlig grad til økonomien i landdistrikterne. Udvikling af små og
mikrovirksomheder i landdistrikterne har til formål at styrke beskæftigelsen og give grundlag for nye
arbejdspladser, bevarelse af eksisterende arbejdspladser, reduktion af sæsonmæssige beskæftigelsesudsving
og udvikling af nye erhverv uden for jordbrugssektoren.
Et andet tema sigter på at give lokale aktionsgrupper mulighed for at indstille projekter, der kan fremme
erhvervssamarbejde og innovation på tværs af sektorer og mellem aktører, der traditionelt ikke har arbejdet
sammen om udvikling af lokalområdet. Hermed udnyttes det lokale potentiale mest effektivt og rummer
desuden mulighed for løbende at tilpasse indsatsen for etablering af nye arbejdspladser til den aktuelle
situation.
Temaet omfatter fremme af forskellige former for samarbejde mellem virksomheder og videninstitutioner,
organisationer og andre aktører med det formål at udvikle landdistrikterne og øge konkurrenceevnen samt
produktiviteten gennem innovation og udvikling. Samarbejde kan fremme viden- og teknologioverførsel,
rådgivning, netværksdannelse, klynger, demonstrationsprojekter, udveksling af erfaringer om best practices
og specialisering. Der er tale om værktøjer til at styrke samarbejdet om den gode idé, udnyttelse og
kommercialisering af ideen.
Klynger, netværk, demonstration og pilotprojekter er særlige relevante med henblik på at dele ny viden og
360
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0362.png
ekspertise og udvikle ny og specialiseret viden, serviceydelser og produkter.
Det tredje tema Innovation i virksomhederne handler om, at viden- og erhvervsaktørerne kommunikerer og
inspirerer hinanden, udveksler viden og indgår samarbejde. Samarbejde giver inspiration til at anvende ny
viden eller eksisterende viden på nye måder i landdistrikterne og bryde indarbejdede traditioner, vaner og
rutiner. Innovative projekter bør således indgå i de strategiske overvejelser i den lokalstyrede udvikling.
Typer af aktion eller indsats
Der kan inden for temaerne ydes tilskud til fx:
Etablering (start-up) af mikro- og små virksomheder
Udvikling af mikro- og små virksomheder
Pilotprojekter, produktudvikling og udvikling af processer og teknologiudvikling
Fremme af samarbejde mellem forskellige aktører, der bidrager til at nå mål og prioriteringer inden
for erhvervsudvikling i landdistrikterne, herunder etablering og udvikling af klynger, netværk eller
samarbejdsaktiviteter, der bidrager til at nå mål og prioriteringer inden for erhvervsudvikling af
landdistrikterne.
Fremme af samarbejdsstrategier mellem forskellige aktører og på tværs af sektorer og fremme
ressourcedeling og markedsføring
Fremme af samarbejde mellem aktører i forsyningskæden herunder udvikling af korte
forsyningskæder og lokale markeder
Innovation
8.2.11.3.2.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Tematisk mål: Etablering og udvikling af mikro- og små virksomheder:
Omkostninger til forberedelse, etablering, udvikling, afsætning m.v.
Tematisk mål: Samarbejdsprojekter:
Omkostninger til forberedelse, etablering, drift af netværk, samarbejde, klynger m.v.
Omkostning til udvikling og markedsføring m.v.
Tematisk mål: Innovation:
Omkostninger til forberedelse, udvikling, gennemførelse m.v. til innovative projekter
361
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0363.png
8.2.11.3.2.3. Forbindelser til anden lovgivning
Ingen.
8.2.11.3.2.4. Støttemodtagere
Tematisk mål: Etablering og udvikling af mikro- og små virksomheder:
Enhver fysisk eller juridisk person eller grupper af fysiske eller juridiske personer. Små og
mikrovirksomheder defineres som virksomheder med færre end 50 ansatte, og hvis omsætning ikke
overstiger EUR 10 mio. på tidspunktet for ansøgning.
Tematiske mål: Samarbejdsprojekter, Innovation:
Enhver person, virksomhed, institution eller forening, som udpeges som den juridiske ansvarlige for et
samarbejds- eller innovationsprojekt.
8.2.11.3.2.5. Støtteberettigede udgifter
Der kan inden for den lokale aktionsgruppes projektramme ydes støtte til investeringer, der er nødvendige
for gennemførelse af projekter inden for de ovennævnte temaer.
Tematisk mål: Etablering og udvikling af mikro- og små virksomheder:
Der er tale om materielle såvel som immaterielle udgifter, herunder fx udgifter til kompetenceopbygning,
stimulere netværk og samarbejde og afsætning, som anses som nødvendig for projektets levedygtighed.
Herudover kan der fx ydes tilskud til:
opførelse eller forbedring af fast ejendom
køb af nye maskiner og nyt udstyr, herunder computersoftware
generalomkostninger, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter,
gennemførlighedsundersøgelser og licenser mv.
udvikling og afsætning
Der kan derudover ydes tilskud til transportomkostninger, til køb af brugt udstyr og til leje og leasing af
udstyr. I forbindelse med tilskud til etablering kan der ydes støtte til driftsomkostninger (start-up fase) i en
nærmere afgrænset periode.
Tematiske mål: Samarbejdsprojekter, Innovation:
Der kan ydes tilskud til udgifter, som fx vedrører
Udgifter vedrørende forberedelse og fremme af samarbejde, innovation og organisationen
Udgifter vedrørende gennemførelse af aktiviteter
Eksempler på omkostninger der er tilskudsberettigede:
362
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0364.png
1. Forberedende aktiviteter, herunder udarbejdelse af en forretningsplan, undersøgelser og
gennemførlighedsundersøgelser
2. Animering af det pågældende område
3. Driftsudgifter i forbindelse med samarbejdet
4. Salgsfremstød
5. Udgifter, som direkte vedrører selve projektaktiviteterne
Erhvervsstyrelsen fastsætter rammer for timesatserne til løn til projektrelevante og -tilknyttede
medarbejdere, herunder eventuelle standardomkostninger.
Støtteberettigede udgifter omfatter fx:
Løn til medarbejdere hos ansøger
Udgifter til konsulentbistand
Køb af materialer og udstyr, herunder brugt udstyr
Leje og leasing af udstyr
Rejseomkostninger
Testaktiviteter, der ligger forud for udviklingsaktiviteterne
Andre omkostninger som kan være relevante og nødvendige i gennemførelsen af projektet
Tilskud til samarbejde kan kombineres med projekter, der støttes med andre EU-midler end ELFUL inden
for det samme område.
Fælles bestemmelser:
Der kan ikke ydes støtte til:
Løbende driftsudgifter (start-up- og samarbejdsprojekter dog undtaget, jf. ovenfor)
Køb af jord og fast ejendom
Moms, der refunderes til tilskudsmodtager
Simple genanskaffelser
Udgifter forbundet med jordbrugsproduktion
8.2.11.3.2.6. Støttebetingelser
Det er en betingelse for etableringstilskud, at ansøger
Fremsender en forretningsplan for etablering eller udvikling af en virksomhed
Fremsender en plan for samarbejds- og innovationsprojektet.
Et samarbejdsprojekt består af mindst 2 aktører
Ved en forretningsplan eller samarbejdsplan forstås en beskrivelse af, hvad projektet forventes at opnå,
hvilket behov projektet forsøger at dække, hvem er målgruppen for projektet, budget, finansiering m.v.
363
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0365.png
8.2.11.3.2.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Til at prioritere ansøgningerne vil de lokale aktionsgrupper anvende et pointsystem.
Erhvervsstyrelsen udarbejder et fælles værktøj som udgangspunkt for pointsystemet, som
eksempelvis vil omfatte en række standardindikatorer hvoraf nogle er obligatoriske og andre er
frivillige, der udvælges lokalt i den enkelte aktionsgruppe.
Pointsystemet vil blive færdigudviklet lokalt som led i forberedelse af de lokale udviklingsstrategier.
Det skal sikres, at mindst 50 % af stemmerne ved udvælgelsesbeslutningen er fra bestyrelsesmedlemmer,
der repræsenterer private interesser (medlemmer fra ikke-offentlige parter), og en enkelt interessegruppe må
ikke repræsentere mere end 49% af stemmerne.
8.2.11.3.2.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Op til 50 % af de tilskudsberettigede udgifter.
En lokal aktionsgruppe indstiller som udgangspunkt et projekt til 50 pct. i tilskud. Aktionsgrupper kan
imidlertid vurdere, at visse projekter under fokusområde 6b ikke har behov for 50 pct. tilskud for at kunne
realiseres og kan derfor beslutte sig for at tilbyde en lavere tilskudssats. Denne fleksibilitet giver LAGerne
mulighed for effektivt at udnytte tilskudsmidlerne til at nå målene i de lokale udviklingsstrategier.
8.2.11.3.2.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.11.3.2.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen.
Opgaverne med at verificere gennemførelsen af projekter omfatter bl.a. vurdering af, hvorvidt projektet
ligger inden for rammerne af og bidrager til at nå målene i den lokale udviklingsstrategi, om de tilbud, der er
indhentes på projektudgifter, afspejler den reelle pris på markedet, og om projektet gennemføres som
foreskrevet. LEADER-metoden, hvor projektansøgninger tilrettelægges efter målsætninger i den lokale
udviklingsstrategi, kræver forøget opmærksomhed på projekternes effekter.
8.2.11.3.2.9.2. Afbødende foranstaltninger
Erhvervsstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol og fysisk kontrol og kan uddelegere ansvaret for
projektafsyningen til de lokale aktionsgrupper.
Effekter registreres og måles i IT-systemet PROMIS. PROMIS indeholder både ansøgningsmodul,
effektmålingsmodul og i løbet af 2016 også udbetalingsmodul. PROMIS fungerer således som et
effektmålings, - monitorerings- og ansøgningsværktøj og erstatter ikke sagsbehandlingssystemet BTAS.
Erhvervsstyrelsen vil i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen opstille entydige kontrolinstrukser for de
pågældende typer af udgifter. Risikoen for, at der opstår fejl, minimeres endvidere ved hjælp af forenkling
364
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0366.png
af tilskudsordningen og bekendtgørelsen, godt ansøgningsmateriale og tjeklister til sagsbehandlere, samt
projekt- og driftsvejledning.
Hvad angår udvælgelse af projekter, vil der blive udarbejdet retningslinjer til og kompetenceudvikling af
LAG-bestyrelserne i forbindelse med habilitet og krav til bestyrelsesreferaters indhold.
8.2.11.3.2.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.11.3.2.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Ikke relevant.
8.2.11.3.2.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Beskrivelse af de obligatoriske elementer af lokaludvikling styret af lokalsamfundet, hvoraf Leader-
foranstaltningen er opbygget: forberedelsesstøtte, gennemførelse af operationer under den lokale
udviklingsstrategi styret af lokalsamfundet, forberedelse og gennemførelse af den lokale aktionsgruppes
samarbejdsaktiviteter, driftsomkostninger og aktivitetsstyring, jf. artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr.
1303/2013
Beskrivelse af anvendelsen af Leaderopstartssættet nævnt i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1305/2013 som
en specifik type forberedende støtte, hvis det er relevant
Beskrivelse af systemet til løbende ansøgning om Leadersamarbejdsprojekter, jf. artikel 44, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 1305/2013
Proceduren og tidsplanen for udvælgelsen af de lokale udviklingsstrategier
Begrundelse for udvælgelsen af geografiske områder for lokaludviklingsstrategiens gennemførelse, hvis
befolkning falder uden for grænserne fastsat i artikel 33, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1303/2013
365
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0367.png
Koordinering med de andre europæiske struktur- og investeringsfonde (herefter kaldet "ESI") vedrørende
lokaludvikling styret af lokalsamfundet, herunder en mulig løsning anvendt for så vidt angår brugen af
løsningsmodellen med en ledende fond, og en given global komplementaritet mellem ESI-fondene i
finansieringen af den forberedende støtte
Mulighed eller ej for at udbetale forskud
Definition af de opgaver, der varetages af forvaltningsmyndigheden, betalingsorganet og de lokale
aktionsgrupper under Leader, navnlig hvad angår ikke-diskriminerende og gennemsigtige
udvælgelsesprocedurer og objektive kriterier for udvælgelsen af operationer omhandlet i artikel 34, stk. 3,
litra b), i forordning (EU) nr. 1303/2013
Beskrivelse af planlagte koordineringsmekanismer og komplementariteter, der er sikret med støttede
operationer under andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, navnlig hvad angår: investeringer i
ikkelandbrugsmæssige aktiviteter og støtte til virksomhedsetablering under artikel 19 i forordning (EU) nr.
1305/2013 investeringer under artikel 20 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og samarbejde under artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1305/2013, navnlig offentlig-private partnerskabers gennemførelse af lokale
udviklingsstrategier
366
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0368.png
8.2.11.3.3. M19c Tilskud til projekter (art. 35 (1)(b)) - Mål B: Forbedring af rammevilkårene i
landdistrikterne
Underforanstaltning:
19.2 — Støtte til gennemførelse af operationer under lokaludviklingsstrategien styret af
lokalsamfundet
8.2.11.3.3.1. Beskrivelse af typen af operationer
Mål B: Forbedring af rammevilkråene i landdistrikterne
Tematiske delmål:
Fremme udbud og forbedring af basale servicefaciliteter og byfornyelse
Innovation
Retsgrundlag
Artikel 35 (1) (b) i forordning om fælles rammebestemmelser for støtte (RFO 1303/2013).
Rationale for indsatsen
Formålet er at gennemføre aktiviteter og investeringer, der forbedrer rammevilkårene og understøtter en
udvikling i landdistrikterne. Indsatsen anvendes i situationer, hvor markedet ikke leverer den ønskede effekt,
og der er behov for intervention.
Den store forskel i indkomst- og skattegrundlaget i de danske kommuner har konsekvenser for udbuddet af
basale servicefaciliteter. I tyndere befolkede områder skal oprettelse af multifunktionelle strukturer med
mange forskellige servicefaciliteter, mobile servicefaciliteter eller e-servicefaciliteter tilskyndes. Fornyelse
af landsbyer og adgang til basale servicefaciliteter er vigtig for at realisere en økonomisk vækst, øge
bosætningen i landdistrikterne og fremme forbindelserne mellem land og by.
Typer af aktion eller indsats
Der kan ydes tilskud til fx
Investeringsomkostninger
Udviklingsudgifter
8.2.11.3.3.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Eksempler på udgiftstyper:
Materielle og immaterielle investeringer
Udviklingsomkostninger, herunder udarbejdelse af planer for indsatsen
367
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0369.png
Analyser m.v og generalomkostninger, f.eks. honorarer til arkitekter, ingeniører og konsulenter,
gennemførlighedsundersøgelser og licenser mv.
8.2.11.3.3.3. Forbindelser til anden lovgivning
Ingen.
8.2.11.3.3.4. Støttemodtagere
Offentlige aktører, herunder lokale og regionale myndigheder, og private aktører i landdistrikter.
8.2.11.3.3.5. Støtteberettigede udgifter
Der kan inden for den lokale aktionsgruppes projektramme ydes tilskud til aktiviteter og investeringer, der
er nødvendige for at gennemføre projekterne. Der kan derudover ydes tilskud til transportomkostninger, til
køb af brugt udstyr og til leje og leasing af udstyr.
Frivilligt arbejde og naturalier kan anvendes som element i finansieringen.
Der kan ydes støtte til fx
Investering i jobskabelse, etablering, forbedring og udbygning af alle former for mindre
infrastrukturprojekter, herunder vedvarende energi, energibesparelse, bredbånd og e-løsninger.
Investering i etablering, forbedring og udbygning af lokale basale serviceydelser for at forbedre
rammevilkårene for befolkningen i landdistrikterne.
Investering i udvikling og markedsføring af turistfaciliteter i landdistrikter.
Udvikling af landsbyplaner
Undersøgelser og investeringer, der er forbundet med renovering, bevarelse og opgradering af
kultur- og naturarven i landsbymiljøer, landskaber og steder med høj naturværdi.
Der ydes ikke støtte til
Løbende driftsudgifter
Moms der refunderes til tilskudsmodtager
8.2.11.3.3.6. Støttebetingelser
Det er en betingelse for tilskud til forberedelse og gennemførelse af projekter, at
der er tale om almennyttige projekter
tilskud kan ikke gives til jordbrugsproduktion
landsbyplaner skal være i overensstemmelse med kommunens og regioners overordnede planer for
368
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0370.png
udvikling af området
Ved mindre infrastrukturprojekter forstås projekter, hvor de samlede projektomkostninger udgør op
til 3.750.000 kr.
8.2.11.3.3.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Til at prioritere ansøgningerne vil de lokale aktionsgrupper anvende et pointsystem.
Erhvervsstyrelsen udarbejder et fælles værktøj, PROMIS, som udgangspunkt for pointsystemet, som
eksempelvis vil omfatte en række standardindikatorer hvoraf nogle er obligatoriske og andre er
frivillige, der udvælges lokalt i den enkelte aktionsgruppe.
Pointsystemet vil blive færdigudviklet lokalt som led i forberedelse af de lokale udviklingsstrategier.
Det skal sikres, at mindst 50 % af stemmerne ved udvælgelsesbeslutningen er fra bestyrelsesmedlemmer,
der repræsenterer private interesser (medlemmer fra ikke offentlige parter), og en enkelt interessegruppe må
ikke repræsentere mere end 49 % af stemmerne.
8.2.11.3.3.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Op til 50 % af de tilskudsberettigede udgifter.
En lokal aktionsgruppe indstiller som udgangspunkt et projekt til 50 pct. i tilskud. Aktionsgrupper kan
imidlertid vurdere, at visse projekter under fokusområde 6b ikke har behov for 50 pct. tilskud for at kunne
realiseres og kan derfor beslutte sig for at tilbyde en lavere tilskudssats. Denne fleksibilitet giver LAGerne
mulighed for effektivt at udnytte tilskudsmidlerne til at nå målene i de lokale udviklingsstrategier.
8.2.11.3.3.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.11.3.3.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen.
Opgaverne med at verificere gennemførelsen af projekter omfatter bl.a. vurdering af, hvorvidt projektet
ligger inden for rammerne af og bidrager til at nå målene i den lokale udviklingsstrategi, om de tilbud, der er
indhentes på projektudgifter, afspejler den reelle pris på markedet, og om projektet gennemføres som
foreskrevet. LEADER-metoden, hvor projektansøgninger tilrettelægges efter målsætninger i den lokale
udviklingsstrategi, kræver forøget opmærksomhed på projekternes effekter.
8.2.11.3.3.9.2. Afbødende foranstaltninger
Erhvervsstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol og fysisk kontrol og kan uddelegere ansvaret for
projektafsyningen til de lokale aktionsgrupper.
369
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0371.png
Effekter registreres og måles i IT-systemet PROMIS.
Erhvervsstyrelsen vil i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen opstille entydige kontrolinstrukser for de
pågældende typer af udgifter, herunder specifikt med fokus på rimelige priser.
Risikoen for, at der opstår fejl, minimeres endvidere ved hjælp af forenkling af tilskudsordningen og
bekendtgørelsen, godt ansøgningsmateriale og tjeklister til sagsbehandlere, samt vejledning vedr. projekter
og drift af lokale aktionsgrupper.
Hvad angår udvælgelse af projekter, udarbejdes retningslinjer til og kompetenceudvikling af LAG-
bestyrelserne i forbindelse med habilitet og krav til bestyrelsesreferaters indhold.
IT-systemet PROMIS indeholder både ansøgningsmodul, effektmålingsmodul og i løbet af 2016 også
udbetalingsmodul.
8.2.11.3.3.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.11.3.3.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Ikke relevant.
8.2.11.3.3.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Beskrivelse af de obligatoriske elementer af lokaludvikling styret af lokalsamfundet, hvoraf Leader-
foranstaltningen er opbygget: forberedelsesstøtte, gennemførelse af operationer under den lokale
udviklingsstrategi styret af lokalsamfundet, forberedelse og gennemførelse af den lokale aktionsgruppes
samarbejdsaktiviteter, driftsomkostninger og aktivitetsstyring, jf. artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr.
1303/2013
Beskrivelse af anvendelsen af Leaderopstartssættet nævnt i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1305/2013 som
en specifik type forberedende støtte, hvis det er relevant
Beskrivelse af systemet til løbende ansøgning om Leadersamarbejdsprojekter, jf. artikel 44, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 1305/2013
Proceduren og tidsplanen for udvælgelsen af de lokale udviklingsstrategier
370
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0372.png
Begrundelse for udvælgelsen af geografiske områder for lokaludviklingsstrategiens gennemførelse, hvis
befolkning falder uden for grænserne fastsat i artikel 33, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1303/2013
Koordinering med de andre europæiske struktur- og investeringsfonde (herefter kaldet "ESI") vedrørende
lokaludvikling styret af lokalsamfundet, herunder en mulig løsning anvendt for så vidt angår brugen af
løsningsmodellen med en ledende fond, og en given global komplementaritet mellem ESI-fondene i
finansieringen af den forberedende støtte
Mulighed eller ej for at udbetale forskud
Definition af de opgaver, der varetages af forvaltningsmyndigheden, betalingsorganet og de lokale
aktionsgrupper under Leader, navnlig hvad angår ikke-diskriminerende og gennemsigtige
udvælgelsesprocedurer og objektive kriterier for udvælgelsen af operationer omhandlet i artikel 34, stk. 3,
litra b), i forordning (EU) nr. 1303/2013
Beskrivelse af planlagte koordineringsmekanismer og komplementariteter, der er sikret med støttede
operationer under andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, navnlig hvad angår: investeringer i
ikkelandbrugsmæssige aktiviteter og støtte til virksomhedsetablering under artikel 19 i forordning (EU) nr.
1305/2013 investeringer under artikel 20 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og samarbejde under artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1305/2013, navnlig offentlig-private partnerskabers gennemførelse af lokale
udviklingsstrategier
371
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0373.png
8.2.11.3.4. M19d Støtte til LAG-samarbejde (art. 35(1)(c))
Underforanstaltning:
19.3 — Forberedelse og gennemførelse af den lokale aktionsgruppes samarbejdsaktiviteter
8.2.11.3.4.1. Beskrivelse af typen af operationer
Tilskud til udvikling, forberedelse og gennemførelse af interregionale og transnationale
samarbejdsaktiviteter mellem lokale aktionsgrupper og mellem lokale aktionsgrupper og andre lokale
partnerskaber fra andre landdistrikter, der gennemfører en lokal udviklingsstrategi inden for Fællesskabet.
Retsgrundlag:
Artikel 35 (1) (c) i forordning om fælles rammebestemmelser for støtte (forordning 1303/2013).
8.2.11.3.4.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Støtte til fx.
Forberedelse, udvikling og gennemførelse af interregionale og transnationale samarbejdsaktiviteter,
Afholdelse af møder, seminar, networking m.v.
Analyser, studier m.v.
Transport, indkvartering og forplejning
8.2.11.3.4.3. Forbindelser til anden lovgivning
Generelle regler i landdistriktsforordningen (1305/2013/EU).
8.2.11.3.4.4. Støttemodtagere
Lokale aktionsgrupper
Lokale aktører
8.2.11.3.4.5. Støtteberettigede udgifter
Støtteberettigede omkostninger er fx :
aktiviteter, der er nødvendige for udvikle, forberede og gennemføre interregionale og transnationale
samarbejdsaktiviteter, herunder fx udgifter til løn, konsulentbistand, rejser, forplejning,
372
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0374.png
indkvartering indkøb af udstyr.
moms, der ikke kan refunderes.
Hvis projektet gennemføres som et samarbejdsprojekt, kan der også ydes tilskud til at drive
projektet, hvis disse udgifter er et resultat af selve samarbejdet. Dette kan f.eks. være udgifter til en
projektkoordinator. Der kan ikke ydes tilskud til ansøgers almindelige driftsudgifter, f.eks. husleje.
Der ydes ikke støtte til:
løbende driftsudgifter
8.2.11.3.4.6. Støttebetingelser
Det er en betingelse for tilskud til udvikling, forberedelse og gennemførelse af samarbejdsaktiviteter, at
der er mindst to partnere.
et transnationalt samarbejdsprojekt består af mindst to EU-lande.
En lokal aktionsgruppes udgifter til udvikling og forberedelse af samarbejdsaktiviteter skal holdes inden for
det af Erhvervsstyrelsen udmeldte driftsbudget.
En lokal aktionsgruppes udgifter til gennemførelse af interregionale og transnationale samarbejdsaktiviteter
skal holdes inden for den af Erhvervsstyrelsen udmeldte projektramme.
8.2.11.3.4.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Til at prioritere ansøgningerne vil de lokale aktionsgrupper anvende et pointsystem.
Erhvervsstyrelsen udarbejder et fælles værktøj som udgangspunkt for pointsystemet, som
eksempelvis vil omfatte en række standardindikatorer hvoraf nogle er obligatoriske og andre er
frivillige, der udvælges lokalt i den enkelte aktionsgruppe.
Pointsystemet vil blive færdigudviklet lokalt som led i forberedelse af de lokale udviklingsstrategier.
8.2.11.3.4.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Op til 100 % af omkostningerne.
8.2.11.3.4.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.11.3.4.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen.
Opgaverne med at verificere gennemførelsen af projekter omfatter bl.a. vurdering af, om de tilbud, der er
indhentes på projektudgifter, afspejler den reelle pris på markedet, og om projektet gennemføres som
373
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0375.png
foreskrevet.
8.2.11.3.4.9.2. Afbødende foranstaltninger
Erhvervsstyrelsen har ansvaret for administrativ og fysisk kontrol.
Erhvervsstyrelsen vil i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen opstille entydige kontrolinstrukser for de
pågældende typer af udgifter.
Hvad angår udvælgelse af projekter, udarbejdes retningslinjer til og kompetenceudvikling af LAG
bestyrelserne i forbindelse med habilitet og krav til bestyrelsesreferaters indhold.
8.2.11.3.4.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.11.3.4.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Ikke relevant.
8.2.11.3.4.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Beskrivelse af de obligatoriske elementer af lokaludvikling styret af lokalsamfundet, hvoraf Leader-
foranstaltningen er opbygget: forberedelsesstøtte, gennemførelse af operationer under den lokale
udviklingsstrategi styret af lokalsamfundet, forberedelse og gennemførelse af den lokale aktionsgruppes
samarbejdsaktiviteter, driftsomkostninger og aktivitetsstyring, jf. artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr.
1303/2013
Beskrivelse af anvendelsen af Leaderopstartssættet nævnt i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1305/2013 som
en specifik type forberedende støtte, hvis det er relevant
Beskrivelse af systemet til løbende ansøgning om Leadersamarbejdsprojekter, jf. artikel 44, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 1305/2013
Proceduren og tidsplanen for udvælgelsen af de lokale udviklingsstrategier
374
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0376.png
Begrundelse for udvælgelsen af geografiske områder for lokaludviklingsstrategiens gennemførelse, hvis
befolkning falder uden for grænserne fastsat i artikel 33, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1303/2013
Koordinering med de andre europæiske struktur- og investeringsfonde (herefter kaldet "ESI") vedrørende
lokaludvikling styret af lokalsamfundet, herunder en mulig løsning anvendt for så vidt angår brugen af
løsningsmodellen med en ledende fond, og en given global komplementaritet mellem ESI-fondene i
finansieringen af den forberedende støtte
Mulighed eller ej for at udbetale forskud
Definition af de opgaver, der varetages af forvaltningsmyndigheden, betalingsorganet og de lokale
aktionsgrupper under Leader, navnlig hvad angår ikke-diskriminerende og gennemsigtige
udvælgelsesprocedurer og objektive kriterier for udvælgelsen af operationer omhandlet i artikel 34, stk. 3,
litra b), i forordning (EU) nr. 1303/2013
Beskrivelse af planlagte koordineringsmekanismer og komplementariteter, der er sikret med støttede
operationer under andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, navnlig hvad angår: investeringer i
ikkelandbrugsmæssige aktiviteter og støtte til virksomhedsetablering under artikel 19 i forordning (EU) nr.
1305/2013 investeringer under artikel 20 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og samarbejde under artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1305/2013, navnlig offentlig-private partnerskabers gennemførelse af lokale
udviklingsstrategier
375
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0377.png
8.2.11.3.5. M19e Støtte til drift af den lokale aktionsgruppe og animation
Underforanstaltning:
19.4 — Støtte til driftsomkostninger og animering
8.2.11.3.5.1. Beskrivelse af typen af operationer
Støtte til drift kan omfatte fx:
Drift af en lokal aktionsgruppe med henblik på at gennemføre en lokal udviklingsstrategi, herunder
forberede og gennemføre ansøgningsrunder, anvende udvælgelseskriterier for projekter og bistå
potentielle ansøgere med henblik på udvikling af projekter og ansøgninger til fremme af strategien.
Modtage ansøgninger om udviklingsindsatser, vurdere og indstille dem til tilskud, herunder fastsætte
størrelse af tilskudsbeløb og indsende indstillingerne til central myndighed, som udfører
legalitetskontrol og træffer endelige beslutning i ansøgningerne
Sikre kapacitetsopbygning af lokale aktører med henblik på løbende at udvikle og gennemføre den
lokale udviklingsstrategi og udviklingsindsatser til gavn for den lokale udvikling
Forberede og gennemføre en ikke-diskriminerende og transparent procedure og kriterier for
udvælgelse af udviklingsindsatser, der indstilles til tilskud, sikre sammenhæng med den lokale
udviklingsstrategi og de indstillede udviklingsindsatser skal bidrage til at nå målene i den lokale
udviklingsstrategi
Overvåge og følge gennemførelsen af den lokale udviklingsstrategi og foretage evalueringer af den
lokale udviklingsstrategi samt eventuelle revideringer heraf.
Støtte til animation kan omfatte:
Fremme gennemførelse af den lokale udviklingsstrategi gennem udveksling af information mellem
landdistriktsaktørerne, herunder kapacitetsopbygning, kompetenceudvikling og netværk samt
understøtte potentielle ansøgere i at udvikling projekter og forberede ansøgninger
Retsgrundlag
Artikel 35 (1) (d) og (e) i forordning om fælles rammebestemmelser for støtte (forordning 1303/2013).
8.2.11.3.5.2. Støttetype
Støttetype: Grants
Støtte til drift af LAG og fremme gennemførelse af den lokale udviklingsstrategi.
8.2.11.3.5.3. Forbindelser til anden lovgivning
Ingen.
376
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0378.png
8.2.11.3.5.4. Støttemodtagere
Lokale aktionsgrupper. Det er udelukkende godkendte danske aktionsgrupper, der kan opnå tilskud
til at forberede, drive, udvikle, fremme og gennemføre den lokale udviklingsindsats i et særligt
udpeget område.
Erhvervsstyrelsen med henblik på at understøtte arbejdet i de lokale aktionsgrupper, fx aflønne
administrative koordinatorer, der kvalitetssikrer ansøgningerne, før de indsendes til
forvaltningsmyndigheden.
8.2.11.3.5.5. Støtteberettigede udgifter
Støtteberettigede driftsomkostninger er fx:
Aktiviteter, der er nødvendige for at gennemføre en lokal udviklingsstrategi.
Lønudgifter.
Kommunikations- og informationsaktiviteter til fremme af genmnemførelsen af den lokale
udviklingsstrategi og animationsomkostninger.
Opbygning af viden, kompetencer og netværk hos de lokale aktører som led i gennemførelse af
lokale udviklingsstrategier, herunder kompetenceopbygning der forbereder de lokale aktører i at tage
ansvar i udvikling og leverance af en lokal udviklingsstrategi, øger deres bevidsthed og engagement
i den lokale udviklingsproces og gør dem til aktive spiller i processen.
Aktiviteter som led i gennemførelse af lokale udviklingsstrategier, herunder analyser af området,
selve udarbejdelsen af strategien, kommunikation og administration.
Moms der ikke kan refunderes.
8.2.11.3.5.6. Støttebetingelser
En udvælgelseskomité udpeger på baggrund af fastlagte kriterier, hvilke grupperinger/netværk, der kan opnå
tilskud til at gennemføre en lokal udviklingsstrategi. Indsatsen gennemføres i overensstemmelse med
målene i de lokale udviklingsstrategier. Udvælgelseskomiteen indstiller således de lokale
udviklingsstrategier til godkendelse, og der kan kun ydes tilskud til gennemførelse af lokale
udviklingsstrategier, der er godkendt af Erhvervsstyrelsen.
8.2.11.3.5.7. Principles with regards to the setting of selection criteria
Ikke relevant.
377
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0379.png
8.2.11.3.5.8. (Relevante) støttebeløb og støttesatser
Op til 100 % af omkostningerne. Tilskuddet kan udbetales à conto (forskud) til dækning af udgifter til
kompetenceudvikling, drift af den lokale aktionsgruppe og animation.
Tilskud til drift og animation må ikke overstige 25 % af de totale offentlige udgifter til gennemførelse af den
lokale udviklingsstrategi.
8.2.11.3.5.9. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.11.3.5.9.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
Der vurderes generelt at være lav risiko forbundet med kontrol af støttebetingelserne i ordningen.
Opgaverne med at verificere gennemførelsen af drift og animering omfatter bl.a. vurdering af, om de tilbud,
der er indhentet på disse udgifter, afspejler den reelle pris på markedet, og om driften gennemføres som
foreskrevet.
8.2.11.3.5.9.2. Afbødende foranstaltninger
Erhvervsstyrelsen har ansvaret for administrativ og fysisk kontrol.
Erhvervsstyrelsen vil i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen opstille entydige kontrolinstrukser for de
pågældende typer af udgifter. Herudover er der særlig fokus på retningslinjer for og krav til koordinators
kompetencer, og der gennemføres stikprøvekontrol heraf for at sikre, at koordinatorerne har de rette
kvalifikationer.
Der er også fokus på LAG´ens afsyning af projekter, hvor en revideret afsyningsrapport udarbejdes, og
Erhvervsstyrelsen gennemfører stikprøvekontrol af de lokale aktionsgruppers afsyning.
8.2.11.3.5.9.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
Ordningens betingelser vurderes generelt kontroller- og verificerbare.
8.2.11.3.5.10. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
Ikke relevant.
378
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0380.png
8.2.11.3.5.11. Oplysninger, der er specifikke for operationen
Beskrivelse af de obligatoriske elementer af lokaludvikling styret af lokalsamfundet, hvoraf Leader-
foranstaltningen er opbygget: forberedelsesstøtte, gennemførelse af operationer under den lokale
udviklingsstrategi styret af lokalsamfundet, forberedelse og gennemførelse af den lokale aktionsgruppes
samarbejdsaktiviteter, driftsomkostninger og aktivitetsstyring, jf. artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr.
1303/2013
Beskrivelse af anvendelsen af Leaderopstartssættet nævnt i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1305/2013 som
en specifik type forberedende støtte, hvis det er relevant
Beskrivelse af systemet til løbende ansøgning om Leadersamarbejdsprojekter, jf. artikel 44, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 1305/2013
Proceduren og tidsplanen for udvælgelsen af de lokale udviklingsstrategier
Begrundelse for udvælgelsen af geografiske områder for lokaludviklingsstrategiens gennemførelse, hvis
befolkning falder uden for grænserne fastsat i artikel 33, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1303/2013
Koordinering med de andre europæiske struktur- og investeringsfonde (herefter kaldet "ESI") vedrørende
lokaludvikling styret af lokalsamfundet, herunder en mulig løsning anvendt for så vidt angår brugen af
løsningsmodellen med en ledende fond, og en given global komplementaritet mellem ESI-fondene i
finansieringen af den forberedende støtte
Mulighed eller ej for at udbetale forskud
Definition af de opgaver, der varetages af forvaltningsmyndigheden, betalingsorganet og de lokale
aktionsgrupper under Leader, navnlig hvad angår ikke-diskriminerende og gennemsigtige
udvælgelsesprocedurer og objektive kriterier for udvælgelsen af operationer omhandlet i artikel 34, stk. 3,
litra b), i forordning (EU) nr. 1303/2013
Beskrivelse af planlagte koordineringsmekanismer og komplementariteter, der er sikret med støttede
operationer under andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, navnlig hvad angår: investeringer i
379
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0381.png
ikkelandbrugsmæssige aktiviteter og støtte til virksomhedsetablering under artikel 19 i forordning (EU) nr.
1305/2013 investeringer under artikel 20 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og samarbejde under artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1305/2013, navnlig offentlig-private partnerskabers gennemførelse af lokale
udviklingsstrategier
8.2.11.4. Verificerbarheden og kontrollerbarheden af foranstaltningerne og/eller operationstyperne
8.2.11.4.1. Risici ved gennemførelsen af foranstaltningerne
8.2.11.4.2. Afbødende foranstaltninger
8.2.11.4.3. Samlet vurdering af foranstaltningen
8.2.11.5. Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
8.2.11.6. Oplysninger, der er specifikke for foranstaltningen
Beskrivelse af de obligatoriske elementer af lokaludvikling styret af lokalsamfundet, hvoraf Leader-
foranstaltningen er opbygget: forberedelsesstøtte, gennemførelse af operationer under den lokale
udviklingsstrategi styret af lokalsamfundet, forberedelse og gennemførelse af den lokale aktionsgruppes
samarbejdsaktiviteter, driftsomkostninger og aktivitetsstyring, jf. artikel 35, stk. 1, i forordning (EU) nr.
1303/2013
Leader-foranstaltningen vedrører forberedelsesstøtte, støtte til gennemførsel af projekter i henhold til
LEADER-metoden, støtte til forberedelse og gennemførelse af LAG-samarbejde, samt støtte til drift af LAG
og herunder til animation.
Beskrivelse af anvendelsen af Leaderopstartssættet nævnt i artikel 43 i forordning (EU) nr. 1305/2013 som
en specifik type forberedende støtte, hvis det er relevant
Implementeres ikke.
380
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0382.png
Beskrivelse af systemet til løbende ansøgning om Leadersamarbejdsprojekter, jf. artikel 44, stk. 3, i
forordning (EU) nr. 1305/2013
Forberedelse, udvikling og gennemførelse samarbejdsprojekter er integreret i den lokale udviklingsstrategier
og finansieres inden for rammerne af budgetterne udmeldt til de enkelte lokale aktionsgrupper.
For så vidt angår transnationale samarbejdsprojekter skal de tilsagnsgivende myndigheder anvende en særlig
procedure, der sikrer, at Kommissionen løbende orienteres om godkendelses af projektansøgningerne.
Proceduren og tidsplanen for udvælgelsen af de lokale udviklingsstrategier
Etablering og godkendelse af lokale aktionsgrupper
Mobilisering
Det lokale partnerskab er drivkraften bag lokalstyret udvikling af de udpegede landdistrikter og
fiskeriområder. Der finder forud for etableringen af en lokal aktionsgruppe en mobilisering af lokale
ressourcepersoner sted, idet opstarten af der lokale udviklingsarbejde er af væsentlig betydning for det
videre arbejde i den lokale aktionsgruppe. Forud for nedsættelse af en lokal aktionsgruppe skal der
derudover tages stilling til en række spørgsmål vedrørende bl.a. geografisk område, lokale udfordringer og
potentialer samt fondsfinansieringen.
Erhvervsstyrelsen vil i samarbejde med fx lokale aktører, de lokale og regionale myndigheder understøtte
dette mobiliseringsarbejde gennem oplysningskampagner, informationsmøder, kompetenceudvikling m.v.
Interessetilkendegivelse
I foråret 2014 inviterede daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter (nu Erhvervsstyrelsen)
aktører i udpegede landdistrikter til at tilkendegive interesse for at blive udpeget som et lokalt partnerskab.
Det er en forudsætning
At partnerskabet opererer inden for et nærmere afgrænset geografisk område
At partnerskabet er lokalstyret og sammensat af repræsentanter fra de lokale offentlige og private
socioøkonomiske interesser.
En lokal aktionsgruppe skal inden for rammerne af et budget og lokal udviklingsstrategi arbejde med
henblik på at understøtte den lokale udvikling i et geografisk afgrænset område.
Der forventes etableret 26 lokale aktionsgrupper i de udpegede områder i løbet af 2014 og 2015. I 2016 vil
de allerede etablerede lokale aktionsgrupper blive tilbudt at omorganisere sig med henblik på at styrke den
lokale forankring. Omorganisering er frivillig og besluttes lokalt på baggrund af lokale erfaringer. Der kan
på denne baggrund ske ændringer i det forventede antal af lokale aktionsgrupper.
Stiftende generalforsamling
Når et lokalt partnerskab etablerer sig som en lokal aktionsgruppe, er der en række formelle procedurer, der
skal gennemføres. Partnerskabet forpligter sig til at afholde informationsmøde om LEADER-metoden og
tilskudsmulighederne i forhold til det lokale udviklingsarbejde og at oprette en forening efter de almindelige
foreningsprincipper med bl.a. afholdelse af en stiftende generalforsamling, valg af kandidater til bestyrelsen
381
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0383.png
og afholdelse af den årlige generalforsamling.
Principperne for sammensætningen af bestyrelserne vil blive videreført fra programperiode 2007-2013, og
aktionsgrupperne vil således også fremover bestå af en bred repræsentation af offentlige myndigheder,
borgere, lokale organisationer, erhvervsrepræsentanter og foreninger. Almindelige borgere, lokale
foreninger, sociale og økonomiske partnere vælges hvert år på demokratisk vis til den lokale aktionsgruppe.
Myndighederne udpeger deres repræsentanter i den lokale aktionsgruppe. Dette sikrer, at aktionsgruppen har
tæt kontakt til området og består af motiverede lokale aktører, der kan udvikle og gennemføre projekter i
overensstemmelse med de målsætninger, der er opstillet i udviklingsplanen. Samtidig sikres den mest
effektive afvejning af behov, muligheder og ressourceanvendelse.
Udarbejdelse og godkendelse af lokale udviklingsstrategier
Lokale aktionsgrupper udarbejder i løbet af 2014 en lokal udviklingsstrategi og medvirker til at aktivere og
realisere det lokale udviklingspotentiale – i tæt samarbejde med andre regionale og kommunale aktører og
udviklingsplaner.
Den lokale udviklingsstrategi skal være gruppens vigtigste styringsredskab gennem hele programperioden. I
udviklingsstrategien tager den lokale aktionsgruppe stilling til mål, indsatser og finansiering og skal sætte
rammerne for aktionsgruppens projektprioriteringer.
Erhvervsstyrelsen stiller bistand til rådighed for de lokale aktionsgrupper i denne forberedende fase i
forbindelse med for eksempel,
Opbygning af de nødvendige kompetencer,
Udarbejdelse af analyser af området
Udarbejdelse af den lokale strategi
Administration
En lokal udviklingsstrategi skal som minimum omfatte følgende elementer:
Afgræsning af det område og den befolkning, som strategien omfatter
En analyse af udviklingsbehovet og potentialet i områder, herunder en analyse af områdets styrker,
svagheder, muligheder og trusler
En beskrivelse af stratgien og dens mål og integrerende og innovative karakter. Der skal opstilles
klare og målbare mål for output eller resultater.
En beskrivelse af processen med at involvere lokalsamfundet i udviklingen af strategien
En handlingsplan, der beskriver, hvordan målene omsættes til aktioner og evalueres
En beskrivelse af strategiens forvaltnings- og kontrolordninger, der dokumenterer den lokale
aktionsgruppes evne til at gennemføre strategien
Beskrivelse af evalueringstiltag
En finansieringsplan for strategien
Under den lokale aktionsgruppes ledelse udarbejder det lokale partnerskab en udviklingsstrategi, der
indsendes til det udvælgelsesudvalg, som er oprettet af Erhvervsstyrelsen.
Godkendelsesprocedurer
Udvælgelsesudvalget
Erhvervsstyrelsen nedsætter et udvælgelsesudvalg med repræsentation fra bl.a. de centrale, regionale og
382
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0384.png
lokale myndigheder og repræsentation af landdistrikts- og fiskeriaktører og eksperter på området.
Det er udvælgelseskomiteens opgave at vurdere de indkomne udviklingsstrategier og gå i dialog med de
lokale aktionsgrupper om strategierne for at opnå de bedst mulige styringsværktøjer for bestyrelsernes
arbejde gennem hele programperioden.
Udvælgelsesudvalget vurderer i første omgang, om ansøgningerne opfylder de formelle krav til oprettelse af
en lokal aktionsgruppe, og dernæst skal udvælgelsesudvalget rangordne ansøgninger efter den forventede
opnåede merværdi for lokaludviklingen. De partnerskaber, som udvælgelsesudvalget vurderer, vil give den
højeste merværdi for den lokale udvikling, vil blive indstillet til godkendelse.
Udvælgelsesudvalget vurdering af strategierne
Udvælgelsesudvalget vurderer strategierne ud fra en række på forhånd kendte kriterier, herunder:
lokalsamfundets involvering i udarbejdelse af strategien, herunder partnerskabets bredde og
repræsentativitet i forhold til sammensætningen af lokalsamfundet
Partnerskabets kompetencer, ressourcer og færdigheder
Partnerskabets vilje og evne til at indgå tværgående samarbejdsrelationer
Mål og indsatsers relevans og lokale forankring
Aktionsplanens logiske sammenhæng og kvalitet
Aktionsplanens sammenhæng med andre udviklingsindsatser
Partnerskabets erfaringer og kompetenceniveau, herunder kompetence til kommunikation og
formidling
Klar organisering og transparente beslutningsprocedurer i partnerskabet
Omfanget af kritisk masse i området
Udvælgelsesudvalget indstiller de lokale udviklingsstrategier, som kan indfri kvalitetskravene til endelig
godkendelse i Erhvervsstyrelsen.
Begrundelse for udvælgelsen af geografiske områder for lokaludviklingsstrategiens gennemførelse, hvis
befolkning falder uden for grænserne fastsat i artikel 33, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1303/2013
Daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter (nu Erhvervsstyrelsen) har vurderet, at der er behov
for at foretage en revurdering af LAG-organiseringen i lyset at de mange erfaringer, der er gjort i forrige
programperiode og den aktuelle situation i landdistrikterne samt de prioriterede mål for lokalstyret udvikling
(CLLD).
Der er samtidig behov for løbende at videreudvikle udmøntningen af metoden til lokalstyret udvikling, som
EU gennem flere programperioder har defineret for indsatsen i forhold til den generelle udvikling i
landdistrikterne.
På baggrund af erfaringerne fra den tidligere programperiode samt den løbende dialog med partnerskabet,
herunder med Koordinationsudvalget for lokale aktionsgrupper, inviterede daværende Ministerium for By,
Bolig og Landdistrikter i foråret 2014 aktører i udpegede landdistrikter til at tilkendegive interesse for at
blive udpeget som et lokalt partnerskab, hvilket gav anledning til over 100 høringssvar. På den baggrund og
efterfølgende dialoge med relevante lokale aktører, blev der i april 2014 offentliggjort en revideret og
endelig udpegning for programperioden 2014-2020 omfattende 56 kommuner og småøerne efter følgende
383
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0385.png
model:
Der er udpeget 56 kommuner og småøerne, hvor der kan etableres lokale aktionsgrupper. Kortet nedenfor
viser de udpegede kommuner og småøer.
Afgrænsningen af landdistrikterne bygger på en by-land dimension og en center-periferi dimension – på
baggrund af situationen i landdistrikterne afspejles problemstillingen om faldende antal beskæftigede i
landdistrikterne.
På den baggrund ligger følgende model til grund for områdeudpegningen:
Mere end 45 pct. af borgerne i en kommune bor i landdistrikter eller byer med færre end 3.000
indbyggere.
Den typiske borger (medianborgeren) bor mere end 30 minutter (køretid i bil) fra nærmeste større
byområde.
Mere end 30 pct. af borgerne i en kommune bor i landdistrikter eller byer med færre end 3.000
indbyggere, og kommunen har oplevet tilbagegang i antallet af beskæftigede på arbejdspladser i
kommunen på mindst 10 % i perioden 2009-2013
Der er taget udgangspunkt i kommunegrænser, fordi det anses for mest effektivt. Både administrativt og
statistisk, men også i forhold til samarbejde med kommuner og borgernes tilhørsforhold.
På den baggrund udpeges følgende kommuner og småøer som
LAG-område for programperioden 2014-2020: Læsø, Lolland, Samsø, Langeland, Bornholm, Tønder,
Morsø, Lemvig, Struer, Guldborgsund, Frederikshavn, Kalundborg, Ærø, Vordingborg, Thisted, Skive,
Odsherred, Hjørring, Vesthimmerlands, Assens, Aabenraa, Sønderborg, Ringkøbing-Skjern, Norddjurs,
Mariagerfjord, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Jammerbugt, Nordfyns, Faxe, Slagelse, Stevns, Varde,
Halsnæs, Gribskov, Sorø, Rebild, Holstebro, Næstved, Vejen, Billund, Hedensted, Lejre, Fanø, Syddjurs,
Viborg, Favrskov, Holbæk, Middelfart, Haderslev, Odder, Nyborg, Brønderslev, Randers, Kerteminde og
Ikast-Brande.
De 9 kommuner som
ikke
videreføres som LAG-kommuner: Esbjerg, Fredericia, Herning, Horsens, Ishøj,
Ringsted, Silkeborg, Tårnby og Vejle.
Nye
LAG-kommuner set i forhold til tidligere programperiode: Lejre Kommune og Gribskov Kommune.
Udpegningen dækker 77 % af Danmarks areal og over 60 % af befolkningen.
I de udpegede områder kan der i overensstemmelse med bottom up-principperne i LEADER-metoden
etableres lokale aktionsgrupper. Aktionsgrupper skal etableres i sammenhængende geografiske område med
et indbyggertal på mellem 10.000-150.000 indbyggere.
Sammenslutningen af Danske Småøer har over for daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter
tilkendegivet, at man gerne ser videreførelse af en særlig aktionsgruppe for de 27 småøer, som til sammen
384
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0386.png
har knap 4.700 indbyggere.
Udvikling Nordvestsjælland har over for daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter
tilkendegivet, at man gerne vil videreføre aktionsgruppen fra programperioden 2007-2013, som har over
200.000 indbyggere. Der tilføjes en ny kommune – Lejre Kommune.
Kalundborg Kommune: 48.294 indbyggere
Holbæk Kommune: 69.263 indbyggere
Lejre Kommune: 26.901 indbyggere
Odsherred Kommune: 32.452 indbyggere
Sorø Kommune: 29.288 indbyggere
I alt:
206.198 indbyggere
Aktører i nabokommunerne Næstved, Faxe og Vordingborg kommuner overvejer at etablere en fælles lokal
aktionsgruppe. Aktionsgruppen vil have ca. 162.000 indbyggere.
Næstved Kommune: 81.163 indbyggere
Faxe Kommune: 35.123 indbyggere
Vordingborg Kommune: 45.465 indbyggere
I alt:
161.751 indbyggere
I forrige programperiode blev der etableret en lokal aktionsgruppe, der dækkede Hjørring kommune og
Frederikshavn Kommune. Dette samarbejde forventes videreført og forventes udvidet med et område, der
dækker Brønderslev kommune. Aktionsgruppen vil have ca. 162.000 indbyggere:
Hjørring Kommune: 65.767 indbyggere
Frederikshavn Kommune: 60.775 indbyggere
Brønderslev Kommune: 35.600 indbyggere
i alt:
162.142 indbyggere
Områdeudpegningen forventes som konsekvens heraf at omfatte aktionsgrupper, der afviger fra de generelle
regler om indbyggertal. De aktionsgrupper, der forventes at afvige mest fra kravet om indbyggerantal, er
385
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0387.png
eksisterende LAG-strukturer (Småøerne og Udvikling Nordvestsjælland).
Det anses ikke for hensigtsmæssigt at bryde med den særlige struktur for småøerne, som gennem LEADER-
programmerne, og senest landdistriktsprogrammet har opbygget en stærk og velfungerende LAG-
organisation, som i øvrigt omfatter samme øer som Sammenslutningen af Danske Småøer.
For så vidt angår Nordvestsjælland har LAG’en ligeledes lang erfaring gennem LAG-arbejdet og ønsket at
fortsætte dette arbejde. Dette taget i betragtning, samt de geografiske forhold med afgrænsning mod
Isefjorden mod nordøst, findes det mest hensigtsmæssigt at opretholde den eksisterende struktur.
Tildeling af budget til lokale aktionsgrupper
Tildeling af budget til de enkelte aktionsgrupper vil ske på basis af en fordelingsnøgle, hvor 65 % af
midlerne fordeles ligeligt mellem de udpegede LAG-kommuner. Småøerne svarer i denne sammenhæng til
to kommuner.
De resterende 35 % af midlerne fordeles på de udpegede kommuner, der har oplevet en negativ
befolkningsudvikling i perioden 2008-2013, som opfyldes af småøerne og følgende kommuner: Læsø,
Lolland, Samsø, Langeland, Bornholm, Lemvig, Tønder, Struer, Morsø, Ærø, Guldborgsund, Frederikshavn,
Skive, Thisted, Vordingborg, Kalundborg, Hjørring, Assens, Ringkøbing-Skjern, Sønderborg,
Vesthimmerlands, Aabenraa, Odsherred, Svendborg, Norddjurs, Faaborg-Midtfyn, Jammerbugt, Nordfyns,
Mariagerfjord, Nyborg, Haderslev, Faxe, Slagelse, Halsnæs, Varde og Stevns kommuner.
386
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0388.png
Kort over udpegede LAG-kommuner og småøer
387
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0389.png
Koordinering med de andre europæiske struktur- og investeringsfonde (herefter kaldet "ESI") vedrørende
lokaludvikling styret af lokalsamfundet, herunder en mulig løsning anvendt for så vidt angår brugen af
løsningsmodellen med en ledende fond, og en given global komplementaritet mellem ESI-fondene i
finansieringen af den forberedende støtte
Multifondsaspektet
Områder, der udpeges som under EAFRD med henblik på etablering af LEADER-grupper kan operere i
overensstemmelse med bestemmelserne om multifond. Dette indebærer, at der i det samme geografiske
område kan ydes tilskud fra flere fonde, forudsat der foreligger en sammenhængende strategi for området.
Dennem mulighed forventes for EAFRD og EHFF.Det vil være op til en lokal beslutning om, de skal være
integreret LAG og FLAG, eller de skal fungere som adskilte enheder.
Modellen giver på den måde mulighed for, at for eksempel de stærke fiskeriområder kan operere som
selvstændige FLAG, som det kendes fra programperioden 2007-13, mens det i mindre afgrænsede
fiskeriområder vil være muligt at integrere indsatsen på forskellige måder for at opnå den nødvendige
kritiske masse.
Dette vil også forenkle administrationen blandt andet ved at kunne anvende lead-fond princippet i den
lokale forvaltning.
Anvendelse af ”lead-fond”
Landdistriktsfonden kan udpeges som ”lead-fonden”, hvilket betyder, at landdistriktsfonden dækker
samtlige udgifter til drift og animation med et beløb, der svarer til op til 25% af de totale offentlige udgifter
til lokale aktionsgrupper i landdistrikter og fiskerområder.
I forbindelse med udarbejdelse af de lokale udviklingsstrategier, beslutter den enkelte lokale aktionsgruppe,
om de vil gøre brug af en ”lead-fond”.
Mulighed eller ej for at udbetale forskud
Udbetaling af tilskud til aktionsgruppernes mobilisering og etablering, forberedelse af lokale
udviklingsstrategier, aktionsgruppernes løbende drift og til animation gennemføres efter samme principper
som i programmerne for perioden 2007-2013, hvilket indebærer, at udbetaling kan foregå som
Forskudsudbetaling (acontoudbetaling), eller
Efter dokumenterede afholdte og betalte udgifter
I henhold til artikel 63 (2) i EMFF forordningen, artikel 63 (2) og EAFRD-forordningen artikel 42 (2) kan
forskud til drift og animation maksimalt udgøre 50 % af tilskudsbeløbet afsat til formålet.
Forskudsudbetalingen vil ske på baggrund af en årlig anmodning om acontoudbetaling, der opdeles med fx
halvårlige acontobeløb, der maksimalt kan udgøre 50 % af aktionsgruppens årlige tilsagn til drift og
animation.
Hvert år indsender aktionsgruppen dokumentation for de afholdte udgifter til udbetalingsmyndigheden.
388
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0390.png
Forskellen mellem acontoudbetalingen og det faktisk afholdte udgifter vil blive modregnet i det kommende
kalenderårs forskudsudbetaling.
Definition af de opgaver, der varetages af forvaltningsmyndigheden, betalingsorganet og de lokale
aktionsgrupper under Leader, navnlig hvad angår ikke-diskriminerende og gennemsigtige
udvælgelsesprocedurer og objektive kriterier for udvælgelsen af operationer omhandlet i artikel 34, stk. 3,
litra b), i forordning (EU) nr. 1303/2013
Roller og opgavefordeling mellem (F)LAG og myndighedsfunktioner
Opgavefordeling
Opgavefordelingen mellem den lokale aktionsgruppe og myndighederne bygger på respekt for LEADER-
princippet om en lokalstyret tilgang til udviklingen, hvilket vil sige ”bottom-up”-princippet om lokal
indflydelse på de strategiske og økonomiske beslutninger og prioriteringer om tilskud til lokale
udviklingsprojekter.
LAG-indsatsen forvaltes på 3 niveauer.
LAG-niveau
(F)LAG’ens bestyrelse sammensættes af lokale aktører inden for fire hovedkategorier; lokale foreninger,
lokale borgere, lokale og regionale myndigheder og lokale virksomheder eller virksomhedsorganisationer.
Principperne for sammensætningen af bestyrelserne aktionsgrupper vil blive videreført fra programperiode
2007-2013. Borgere, lokale foreninger, sociale og økonomiske partnere vælges på demokratisk vis til den
lokale aktionsgruppe. Myndighederne udpeger deres repræsentanter til den lokale aktionsgruppe. Dette
sikrer, at aktionsgruppen er forankret i lokalområdet og består af motiverede lokale aktører, der arbejder for
at udvikle og gennemføre projekter i overensstemmelse med de målsætninger, der er opstillet i den lokale
udviklingsstrategi. Derved sikres den mest effektive afvejning af behov, muligheder og
ressourceanvendelse.
Erhvervsstyrelsen godkender, at de nye lokale aktionsgrupper er oprettet i overensstemmelse med de
almindeligt gældende foreningsprincipper, herunder har vedtaget vedtægter, der sætter rammen for
foreningens virke og krav i øvrigt.
For at LAG’en kan operere og gennemføre sine opgaver, skal (F)LAG-bestyrelsen udarbejde og gennemføre
en strategi gennem inddragelse af relevante lokale parter og interessenter. Som led heri har LAG’ens
bestyrelse ansvaret for en række opgaver, herunder:
opbygge kompetencer i LAG-bestyrelsen og sekretariatet, animere projektholdere, prioritere og
anbefale projekter til tilskud, etablere netværk og samarbejdsstrukturer til gavn for
implementeringen af strategien samt sørge for en effektiv drift af LAG’en. Bestyrelsens arbejde
understøttes af en eller flere koordinatorer.
udarbejde gennemsigtige udvælgelsesprocedurer og objektive udvælgelseskriterier for indstilling af
projekter til tilskud.
sikre koordination og sammenhæng mellem den lokale udviklingsstrategi og de valgte indsatser og
projekter. Det forudsættes, at bestyrelsen kan dokumentere sine indstillinger om tilskud med
henvisning til relevante mål i strategien. Sammenhængen til andre lokale strategier sikres gennem
godkendelsesproceduren for strategien samt de lokale myndigheders repræsentation i
389
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0391.png
aktionsgruppens bestyrelse.
fremme netværk og samarbejde på tværs af sektorer med henblik på at initiere innovative lokale
projekter, blandt andet gennem information og kommunikation
indkalde projektansøgninger i ansøgningsrunder.
modtage og vurdere om projektansøgning er i overensstemmelse med udvælgelseskriterier og den
lokale udviklingsstrategi
indstille projektansøgninger til tilskud, herunder indstille en tilskudssats.
overvåge gennemførelsen af strategien. Indsatsen overvåges løbende, og der afrapporteres årligt til
myndigheden (Erhvervsstyrelsen) bl.a. ved anvendelse af et særligt evalueringsværktøj. Endvidere
rapporteres til LAG-foreningens medlemmer gennem den årlige generalforsamling.
Koordinatorer
Målet med at ansætte faglige koordinatorer og administrative koordinatorer er at styrke bestyrelserne og
LAG-sekretariaternes kompetencer og tværfaglighed, så der opnås et højt kompetenceniveau i de enkelte
(F)LAG’er, hvilket også kan bidrage til en mere ensartet og professionel sekretariatsbetjening.
Faglige koordinatorer har følgende opgaver:
Administration, dvs. administrative opgaver samt styring af den daglige drift, herunder LAG’ens
økonomi, rapportering, overvågning og evaluering samt rapportering m.v. Koordinatorerne skal også
kvalitetssikre ansøgningerne forud for legalitetskontrollen i Erhvervsstyrelsen og fremme gode
projekter gennem opsøgende arbejde og vejledning af ansøgere og potentielle ansøgere.
Animation, hvilket vil sige opgaver, der skal animere til gode projekter og fremme gennemførelsen
af strategien gennem opsøgende og rådgivende arbejde i forhold til potentielle ansøgere, og som
initiativtager til etablering af netværk og tværgående samarbejder på tværs af interesser, sektorer og
geografiske område.
Administrative koordinatorer har følgende opgaver:
Administrative koordinatorer skal, efter at LAG-bestyrelserne har indstillet projektansøgninger til
tilskud, kvalitetssikre ansøgningerne forud for legalitetskontrollen i Erhvervsstyrelsen.
Forrige programperiode har været præget af lange sagsbehandlingstider for projektansøgningerne hos de
centrale myndigheder. En væsentlig årsag hertil er, at der som led i sagsbehandlingen har været behov for at
anmode ansøgerne om fremsende supplerende redegørelser, dokumenter, at rette fejl m.v. Dette har gjort
processen lang og har bevirket, at tiden fra indstilling til tilskud til modtagelse af tilsagn om tilskud har
været lang. Og samme problemer har præget sagsbehandlingen af udbetalingsansøgningerne.
For at nedbringe sagsbehandlingstiderne kan der ansættes administrative koordinatorer i de lokale
aktionsgrupper for at styrke fagligheden og gøre kontakten mellem ansøger og lokale aktionsgrupper og
kontakten mellem de lokale aktionsgrupper og de centrale myndigheder enstrenget. Der er tale om
koordinatorer, der på den ene side har til formål at kvalitetssikre de ansøgninger, som aktionsgruppen har
indstillet til tilskud, inden ansøgningerne videresendes til legalitetskontrol hos de centrale myndigheder. På
den anden side vil de administrative koordinatorer være kontaktleddet til de centrale myndigheder, når det
gælder spørgsmål om ansøgningerne, information om status, afklaring af ny regler og praksis i forhold til
sagsbehandlingen af ansøgningerne m.v. Målet er at forbedre dialogen og informationsniveauet for
aktionsgrupperne, ansøgerne og potentielle ansøgere og at yde en bedre rådgivning. Tilsammen forventes de
administrative koordinatorer at kunne medvirke til en hurtigere sagsbehandling af ansøgningerne og en
390
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0392.png
bedre betjening af ansøgerne.
De administrative og faglige koordinatorer finansieres inden for LAG´ernes udmeldte driftsrammer.
Myndigheder
Myndighedsfunktionen for implementering af (F)LAG er henlagt til Erhvervsstyrelsen under Erhvervs- og
Vækstministeriet.
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for tilrettelæggelsen og administrationen af politikken for tilskud til
LAG’erne. Erhvervsstyrelsen har således som forvaltningsmyndighed det forvaltningsmæssige ansvar og
ministeransvaret samt ansvaret for policy og bekendtgørelsesarbejde, som definerer den administrative
praksis. Desuden er Erhvervs og Vækstministeriet klagemyndighed.
NaturErhvervstyrelsen
NaturErhvervstyrelsen delegerede pr. 1. januar 2015 alle sine opgaver som udbetalingsorgan til daværende
Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter (nu Erhvervsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet),
bortset fra opgaven med at hjemtage EU-finansieringen. Miljø- og Fødevareministeriet
(NaturErhvervstyrelsen) fører tilsyn med Erhvervsstyrelsen.
Den nærmere opgavefordeling fremgår af administrations- og driftsaftaler mellem Erhvervsstyrelsen og
NaturErhvervstyrelsen.
Beskrivelse af planlagte koordineringsmekanismer og komplementariteter, der er sikret med støttede
operationer under andre foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, navnlig hvad angår: investeringer i
ikkelandbrugsmæssige aktiviteter og støtte til virksomhedsetablering under artikel 19 i forordning (EU) nr.
1305/2013 investeringer under artikel 20 i forordning (EU) nr. 1305/2013 og samarbejde under artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1305/2013, navnlig offentlig-private partnerskabers gennemførelse af lokale
udviklingsstrategier
I forbindelse med lokalstyret udvikling sikres det på følgende måde, at der er sammenhæng mellem
indsatser vedrørende erhvervsudvikling, som modtager støtte i medfør af landdistriktsforordningens artikel
19, de indsatser vedrørende basale servicefaciliteter og landsbyfornyelse i landdistrikterne, som modtager
støtte i medfør af landdistriktsforordningens artikel 20 begge typer indsatser gennemføres alene under de
lokale udviklingsstrategier under fokusområde 6B) og de samarbejdsprojekter, som modtager støtte i medfør
af landdistriktsforordningens artikel 35 (indsatserne gennemføres under de lokale udviklingsstrategier under
fokusområde 6B, under ordningen for erhvervsudvikling under fokusområde 2A eller under ordningen for
samarbejde om bæredygtig produktion af biomasse under fokusområde 5C).
Der vurderes at være ringe risiko for overlap mellem de tre foranstaltninger, idet den danske udmøntning af
støtte i medfør af artikel 20 vedrørende fremme af basale servicefaciliteter især vil blive målrettet
almennyttige projekter (landsbyfornyelse og øget udbud af servicefaciliteter), mens støtte i medfør af art. 19
og art. 35 vil blive målrettet erhvervsudvikling og samarbejdsprojekter mellem flere aktører med henblik på
at styrke erhvervsudviklingen i landdistrikterne (6B), erhvervsudviklingen i landbrugssektoren (2A) eller
lettere levering eller brug af nonfoodråmaterialer med henblik på bioøkonomi (5C). Støtten forvaltes af,
NaturErhvervstyrelsen og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.. Hvis derregistrerer finansiering til
nært beslægtede aktiviteter under de artiklerne, foretages krydskontrol og afklaring af sammenhængen i
indsatserne.
Erhvervsstyrelsen er eneste myndighed, som adminstrerer tilskud via lokale aktionsgrupper og eneste
391
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0393.png
myndighed, der meddeler tilsagn om forberedelsestilskud til etablering af lokale aktionsgrupper og
udvikling og gennemførelse af lokale udviklingsstrategier, der er godkendt af Erhvervsstyrelsen.
8.2.11.7. Andre vigtige bemærkninger, der er relevante for at forstå og gennemføre foranstaltningen
Outputindikatorer:
Antal lokale udviklingsstrategier
Befolkningsantal i udpegede LAG-områder
Driftsudgifter og udgifter til kapacitetsopbygning. information og kommunikation
Offentlige udgifter til drift og netværksaktiviteter
Offentlige udgifter til at fremme gennemførelse af den lokale udviklingsstrategi (animation)
Antal transnationale samarbejdsprojekter
Offentlige udgifter til transnationale samarbejdsprojekter
392
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0394.png
9. E
VALUERINGSPLAN
9.1. Mål og formål
En erklæring om målet og formålet med evalueringsplanen baseret på sikrelse af, at der har været
tilstrækkelige og passende evalueringsaktiviteter, navnlig for at få oplysninger, der er nødvendige for at
styre programmet, for de årlige gennemførelsesrapporter i 2017 og 2019 og for den efterfølgende
evalueringsrapport og for at sikre, at de data, der er nødvendige for evaluering af programmerne for
udvikling af landdistrikterne, er tilgængelige.
Formålet med evalueringsplanen er at sikre, at der foretages fyldestgørende og relevante
evalueringsaktiviteter samt at tilstrækkelige og relevante ressourcer er tilgængelige, særligt med henblik på:
At tilvejebringe den nødvendige information til styring af programmet samt til at føde ind i den
udvidede årsrapport i 2017
At tilvejebringe den nødvendige information for at påvise foreløbig fremgang i forhold til
målsætninger samt til at føde ind i den udvidede årsrapport i 2019
At sikre, at de nødvendige data er disponible i rette tid og i rette format til evaluering
At sikre, at visse minimumskrav til konsistent evaluering opfyldes af alle landdistriktsprogrammer i
2017 og 2019 med henblik på at samle aggregerede data på tværs af EU inden for nøgleområder
Evalueringsplanen vil således opstille en række overvejelser og hensyn, der ved opfyldelse sikrer, at disse
mål opnås. Evalueringsplanen har imidlertid ikke til hensigt at være et forvaltningsværktøj, der detaljeret
beskriver al evalueringsaktivitet som NaturErhvervstyrelsen som forvaltningsmyndighed påtager sig.
Kommissionen og medlemslandene etablerer i samarbejde en fælles overvågnings- og evalueringsramme
(CMEF)med henblik på at måle resultaterne af den fælles landbrugspolitik. Den skal omfatte alle
foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik.
Hensigten er at måle landdistriktsprogrammets fremskridt, effektivitet og gennemslagskraft i forhold til de
opstillede programmål og målsætninger for de enkelte støtteordninger ved hjælp af en række nationalt og
EU-fastsatte indikatorer.
For at facilitere denne proces har EU via CMEF etableret fem typer af indikatorer, der følger
programmeringslogikken, jf. figur 26 (beskrivelse af indikatorerne følger nedenfor).
Baseline-indikatorer
anvendes til at beskrive udgangssituationen for programmet, jf. programmets kapitel
3. Der er to typer baseline-indikatorer.
Objective related baseline indicators
er indikatorer, der relaterer til
programmets overordnede målsætninger.
Context related baseline indicators
beskriver andre relevante
udviklinger, der kan have indflydelse på programmets virkning. I ovenstående figur indgår baseline-
indikatorerne i arbejdet med fastlæggelsen af de specifikke behov.
Outputindikatorer
måler på de direkte aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med programmet. Det er
indikatorer, der måles i fysiske eller monetære enheder.
Resultatindikatorer
måler på den direkte effekt af programindsatsen.
Effektindikatorer
relaterer til virkningerne af programmet ud over de direkte effekter af indsatsen. Her
indregnes også de afledte effekter af programindsatsen, mens udvikling, der ikke kan relateres til
393
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0395.png
programindsatsen, fratrækkes.
Indikatorerne anvendes i forbindelse med evaluering af programmet. Programmet skal i sin helhed vurderes i
forhold til disse fælles effektindikatorer, og i de tilfælde, hvor det er relevant, suppleres med nationale
indikatorer for indsatsen under programmet. Generelt skal effektindikatorerne opgøres i totale talstørrelser
for at gøre effekterne målbare og for at estimere omkostningseffektiviteten.
Jf. art. 69 i forordning 1305/2013/EU opstilles der en liste af fælles indikatorer vedrørende
udgangssituationen og den økonomiske gennemførelse, outputtet, resultaterne og virkningen af programmet.
Jf. art. 110 i forordning 1306/2013/EU skal den fælles overvågnings- og evalueringsramme måle
indvirkningen af de samlede foranstaltninger i den fælles landbrugspolitik i forhold til følgende
målsætninger:
1. Holdbar fødevareproduktion, med fokus på landbrugsindkomst, landbrugsproduktivitet og
prisstabilitet
2. Bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag, med fokus på drivhusgasemissioner,
biodiversitet, jordbund og vand
3. Balanceret områdeudvikling, med fokus på beskæftigelse i landdistrikter, vækst og fattigdom i
landdistrikter
Den danske forvaltningsmyndighed leverer de oplysninger til Kommissionen, der er nødvendige for at kunne
overvåge og evaluere de samlede foranstaltninger i den fælles landbrugspolitik. Til brug herfor er der
fastlagt en række fælles effektindikatorer, se afsnittet herom kapitel 5 og 11.
394
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0396.png
Figur 26: Indikatorer og målsætningshierarki
9.2. Forvaltning og koordinering
Kort beskrivelse af overvågnings- og evalueringsordningerne for programmet for udvikling af
landdistrikterne, der identificerer de vigtigste organer, der er involveret, og deres ansvar. Forklaring af,
hvordan evalueringsaktiviteter er forbundet med gennemførelsen af programmet for udvikling af
landdistrikterne hvad indholdet og tidsplanen angår.
Den primære monitorerings- og evalueringsindsats i henhold til landdistriktsprogrammet ligger i
NaturErhvervstyrelsen, hvor Center for Landbrug og Center for Erhverv tilsammen dels har ansvaret for
udbetalinger af støtte og dels ansvaret for den løbende evaluering af de givne projekter. Center for IT vil
endvidere skulle bidrage til dataindsamling og databehandling i et endnu ikke kendt omfang afhængigt af
fremtidig datastruktur og datasystemer. NaturErhvervstyrelsens afdeling for Intern Revision foretager
revisionsmæssig evaluering af ordningerne som led i sine normale opgaver.
I forbindelse med evalueringsindsatsen inddrages desuden universiteter og forskningsinstitutioner, der
bidrager med vidensgrundlag til NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med evalueringsindsatsen.
Som en yderligere overvågningsforanstaltning nedsættes der i henhold til artikel 47 i forordning
1303/2013/EU om fælles rammebestemmelser for støtte et overvågningsudvalg. Udvalget overvåger
395
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0397.png
sammen med forvaltningsmyndigheden, at landdistriktsprogrammet gennemføres effektivt. Se mere om
udvalget under afsnit 15.1.
9.3. Evalueringsemner og -aktiviteter
Vejledende beskrivelse af forventede evalueringsemner og aktiviteter, herunder, men ikke begrænset til,
opfyldelse af de evalueringskrav, som er fastsat i forordning (EU) nr. 1303/2013 og forordning (EU) nr.
1305/2013. Den omfatter: a) de aktiviteter, som er nødvendige for at vurdere bidraget fra hver EU-prioritet
for udvikling af landdistrikterne, jf. artikel 5 i forordning (EU) nr. 1305/2013, til at nå de mål for udvikling
af landdistrikterne, der er fastsat i samme forordnings artikel 4, vurdering af resultat- og
effektindikatorværdier, analyse af nettoeffekter, tematiske problemstillinger, herunder delprogrammer,
tværgående emner, det nationale landdistriktsnetværk, lokaludviklingsstrategiernes bidrag b) planlagt støtte
til evaluering på lokal aktionsgruppeniveau c)
programspecifikke elementer såsom det arbejde, der er
påkrævet, for at udvikle metodologier eller behandle specifikke politikområder.
Som led i overvågnings- og evalueringsrammen for den fælles landbrugspolitik skal virkningen af
politikkerne følges set i forhold til mål, resultater og output fra de forskellige instrumenter og
foranstaltninger i det danske landdistriktsprogram. Til dette formål er der fastlagt et fælles sæt af 16
overordnede effektindikatorer for virkningerne på tværs af de to søjler, hvoraf især 13 er relevante for
Danmarks Landdistriktsprogram, samt særskilte resultat og output indikatorer for hver af de to søjler.
Effektindikatorerne er fastlagt af Kommissionen og datakilder og definitioner af disse er relaterede til de 45
kontekstindikatorer, som også er definerede af Kommissionen.
Ud over kommissionens foruddefinerede indikatorer har Danmark fastsat nationale indikatorer og effektmål,
som kan bruges til national effektvurdering af den førte landdistriktsppolitik. Nationale indikatorer og
effektmål er dynamiske og kan ændres igennem projektperioden. De nationale indikatorer træder ikke i
stedet for de fælles europæiske effektindikatorer, men kan bruges som supplement.
Forvaltningsmyndigheden for landdistriktsprogrammet har ansvaret for at organisere evalueringen af
programmet. Det påhviler evaluator, at foretage et velbegrundet valg af de effektindikatorer, der er relevante
i forbindelse evaluering af landdistriktsprogrammet. Kommissionen stiller adgang til data for
effektindikatorerne til rådighed.
Evaluering på LAG niveau
De lokale aktionsgrupper evaluerer løbende sine aktiviteter gennem årlige indberetninger til
landdistriktsnetværkets nationale netværksenhed (Netværkscentret). Netværksenheden bidrager til den
løbende evaluering af programmets implementering i Overvågningsudvalget, samt gennem bidrag til de
årlige indberetninger til Kommissionen, og kan på den måde inddrage oplysninger og erfaringer fra
LEADER gruppernes arbejde og resultater.
LEADER-gruppernes udviklingsstrategier fungerer som et effektivt styringsværktøj for LEADER-
gruppernes ansvarlige ledelse (bestyrelserne). Bestyrelserne skal derfor gennem hele programperioden have
mulighed for at justere deres udviklingsstrategi med henblik på at sikre en optimal implementering af
strategierne og opnå konkrete resultater og opfyldelse af effektmål.
Der udvikles derfor et enkelt selv-evalueringsværktøj, som LEADER-gruppen får stillet til rådighed og kan
396
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0398.png
anvende til vurdering af deres strategiske arbejde og resultater. Der er udviklet et kombineret ansøgnings-
og evalueringsværktøj, PROMIS, som kan anvendes til netop dette formål.
Resultatet af selvevalueringen vil også kunne finde anvendelse som led i den årlige indberetning til de
ansvarlige myndigheder.
Bestyrelserne foretager endvidere en vurdering af de enkelte ansøgninger i forbindelse med indstilling af
projekter til tilskud. Disse erfaringer opsamles kun på lokalt LAG-niveau og indgår som vidensgrundlag for
LAG’ernes selvevaluering og som information til LAG’ernes medlemmer.
Merværdien af LEADER
Selv-evalueringen skal både omfatte resultaterne af de støttede projekter, men også proces og organisering,
der kan dokumentere merværdien af LEADER. Det kan for eksempel være evnen til at få etableret netværk,
der kan styrke deltagelsen og den lokale indlejring af de støttede projekter.
Målopfyldelse og resultaterne af de enkelte projekter opsamles og evalueres løbende gennem generering af
rapporter i det nationale sagsbehandlersystem. Det forudsættes, at der kan genereres rapporter på LAG-
niveau og nationalt niveau, der bygger på data på projektniveau fra ansøgningsskema og slutrapport, det vil
sige når projektet er færdigt og tilskuddet er udbetalt.
Disse data vil således blive distribueret til de enkelte LAG’er og indgå i LAG’ernes løbende selv-
evaluering. Den samlede rapportering på nationalt niveau, der omfatter alle LAG-områderne, vil indgå som
datagrundlag for evalueringen på programniveau
Evaluering på programniveau
Alle tilskudsordninger i landdistriktsprogrammet indgår i den løbende evaluering af programmet samt i ex
ante evalueringen og ex post evalueringen af programmet i henhold til Kommissionens krav. Den løbende
evaluering sker gennem årlige indberetninger til Kommissionen.
Derudover vil forvaltningsmyndigheden beslutte, om der skal gennemføres selvstændige evalueringer om
særskilte temaer eller problemstillinger. Det kan f.eks. være evaluering i et geografisk område, hvor der er
identificeret særlige udfordringer eller særligt gode resultater, eller en evaluering, der specifikt ser på hvilke
projekttyper, der skaber flest arbejdspladser.
Opfølgning i de årlige gennemførelsesrapporter
Hver årlig gennemførelsesrapport (Statusrapport til Kommissionen vedr. gennemførelses af det danske
LDP) vil indeholde et kapitel med detaljer om implementeringen af evalueringsplanen. Dette kapitel vil dels
indeholde et afsnit om de evalueringsaktiviteter, der er gennemført i forbindelse med udarbejdelsen af
gennemførelsesrapporten (f.eks. undersøgelser, rapporter og analyser), herunder afvigelser fra planlagte
aktiviteter, dels et fremadskuende afsnit, der beskriver de aktiviteter, der vil blive gennemført i det følgende
år med henblik på at nå de i evalueringsplanen oplistede milepæle. Sådanne aktiviteter kan relatere sig til
metodologi og tilgange, delmål, detaljerede tidsplaner, kontraktindgåelse etc.
For de år, hvor der ikke foreligger en forudgående gennemførelsesrapport (2014, 2015 og 2016) vil de
fremadrettede planer for evalueringsaktiviteterne blive udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen under
inddragelse af overvågningsudvalget.
397
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0399.png
Denne to-trinstilgang har til hensigt at sikre fyldestgørende og tilstrækkelig tilvejebringelse af
evalueringsaktiviteter samtidig med, at der sikres en fleksibilitet i planlægningen og mulighed for tilpasning
til skiftende omstændigheder, uden at der nødvendigvis er behov for at ændre i landdistriktsprogrammet. De
årlige evalueringer vil således have til hensigt at styre evalueringsprocessen gennem den samlede
programcyklus og kan blive modificeret i henhold hertil.
NaturErhvervstyrelsen vil, efter opfordring fra medlemmer i Overvågningsudvalget, forsøge at inddrage
nogle kvalitative aspekter og indikatorer frem for blot de kvantitative, der er lagt op til under de
obligatoriske krav fra Kommissionens side. Dette kunne være i form af tilføjelse af nationale indikatorer
eller andre supplerende indikatorer udover Kommissionens faste indikatorer. Ligeledes vil vi arbejde hen
mod større fokus på sagsbehandlingstiderne, der vil være med til hurtigere at opnå og synliggøre
ordningernes effekter.
9.4. Data og oplysninger
Kort beskrivelse af systemet til registrering, vedligeholdelse, forvaltning og rapportering af statistiske
oplysninger om gennemførelsen af programmer for udvikling af landdistrikterne og afgivelse af
overvågningsdata for evaluering. Identifikation af datakilder, der skal anvendes, datamangler, potentielle
institutionelle spørgsmål knyttet til afgivelse af data og foreslåede løsninger. Dette afsnit viser, at passende
dataforvaltningssystemer vil være operationelle rettidigt.
Ordningerne under landdistriktsprogrammet administreres i tilskudsadministrationssystemerne BTAS (Basis
Tilskuds Administrations System, projektstøtteordninger) og MVJ-TAS (Miljøvenlige
jordbrugsforanstaltninger Tilskuds Administrations System, arealbaserede støtteordninger). Anvendelsen af
disse tilskudsadministrationssystemer giver en effektiv og præcis dataadministration.
BTAS
anvendes af NaturErhvervstyrelsen til tilskudsadministration for alle projekt- og
investeringsordninger. For hver enkelt støtteordning kan der være opsat én eller flere systemordninger i
BTAS (afhængigt af antal anvendte artikler i landdistriktsforordningen og antal støttemuligheder for
ordningen). Til hver systemordning i BTAS er der knyttet Output- og Resultatindikatorskemaer for hver
enkelt artikel, der anvendes. For hver tilskudssag udfyldes de oplysninger, der er relevante for Output- og
Resultatindikator-skemaerne, for den pågældende artikel.
Følgende er gennemført for, at standardsystemet BTAS kan håndtere de opstillede krav til kontrol i
forordning 1306/13:
Finansieringskilder: Der er udviklet et modul for at kunne angive alle former for finansieringskilder
for projekter. Finansieringskilderne er henholdsvis ELFUL, NaturErhvervstyrelsen, anden offentlig
finansiering, privatinvesteringer og indtægter.
Nedsættelse ved mere end 3 pct. forskel mellem støtteberettiget og oprindeligt
betalingsanmodningsbeløb: Der er udviklet et modul til at håndtere kontrolforordningens krav om
nedsættelse, hvis der er mere end 3 pct. forskel mellem støtteberettiget og oprindeligt
betalingsanmodningsbeløb.
Pålidelighedstjek: Angivelse af støttemodtagers øvrige udbetalingssager under programmet med
dertil hørende økonomiske oplysninger for at kontrollere støttemodtagers pålidelighed.
Pålidelighedskontrollen kontrollerer alle sager fra MVJ og BTAS på CVR-nummer niveau for
398
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0400.png
tidligere tilbagebetalinger og indberetninger fra tilbage til år 2000 via krydstabeller.
MVJ-TAS
anvendes af NaturErhvervstyrelsen til tilskudsadministration af de arealbaserede
landbrugsmiljøordninger i programmet.
De nye krav til Output- og Resultatindikatorer skal undersøges grundigt, og det vil blive efterprøvet, om
hvert enkelt krav til afrapportering under arealordningerne kan opfyldes. Eksempelvis vil der formentlig
ikke uden nyudvikling af databehandlingssystemet kunne redegøres for opdeling af fremdriftsmålingen for
ordningerne i medfør af artikel 28 i forordning 1305/2013 i de af Kommissionen foreslåede 11 kategorier.
Kravene til indikatorerne er ikke kun relevante for arealordningerne, men måske i højere grad relevante for
projektordningerne. NaturErhvervstyrelsen har derfor igangsat et internt arbejde for både areal- og
projektstøtteordningerne, hvor de berørte kontorer har fået distribueret listerne over indikatorer samt besked
om at gennemgå indikator for indikator, om det er muligt at levere. De berørte kontorer er opmærksomme
på, at såfremt der er problemer med at tilvejebringe data, ligger der et arbejde i at få tilpasset
ansøgningsmaterialet, så oplysningerne indhentes.
De arealbaserede ordninger er underlagt kravene om krydsoverensstemmelseskontrol jf. forordning
1306/2013. Alle de arealbaserede ordninger indgår med undtagelse af skovordningerne i programmet
sammen med basisbetalingsordningen i medfør af REG 1307/13 i et fælles IT baseret ansøgningsskema med
et fælles elektronisk arealidentifikationssystem. Der samarbejdes med Styrelsen for Vand- og
Naturforvaltning om dataudveksling for administration af skovordningerne, herunder med bidrag til det
fælles IT-baserede ansøgningsskema med fælles elektronisk arealidentifikationssystem. Styrelsen for Vand-
og Naturforvaltning leverer endvidere data fra deres IT-tilskudsbehandlingssystemer til bl.a. de årlige
statusrapporter og i forbindelse med evalueringer.
Alle økonomiske data, såsom udgifter til tilsagnsgivningen, udbetalinger, investeringsvolumen og andre
oplysninger, der også er indikatorer i programmet, ligger centralt i økonomisystemet
TUS.
Udtræk herfra
har hidtil fungeret problemløst.
9.5. Tidsplan
Vigtige delmål i programmeringsperioden og en vejledende angivelse af den nødvendige tidsplan for at
sikre, at resultaterne er tilgængelige på det rette tidspunkt.
Kommissionen forelægges en årlig gennemførelsesrapport omkring gennemførelsen af programmet i det
foregående kalenderår. I 2017 og 2019 skal Kommissionen forelægges udvidede statusrapporter om
gennemførelsen af programmerne. En ex post evalueringsrapport fremsendes Kommissionen senest den 31.
december 2023.
Planlægningen af processen omkring udarbejdelse af gennemførelsesrapporterne vil blive igangsat i god tid
forud for afleveringsfristen. Selve udarbejdelsen af gennemførelsesrapporterne forventes at tage op mod
seks måneder. Der vil i den forbindelse blive afsat det fornødne årsværk til, at dette arbejde kan
gennemføres på normeret tid. Det vil på baggrund af dette arbejde desuden blive vurderet, om der skal
yderligere forberedelsestid til udarbejdelsen af statusrapporterne i henholdsvis 2017 og 2019.
399
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0401.png
For at sikre den nødvendige dokumentation vil indsamlingen af data foregå efter følgende principper:
Alle oplysninger til outputindikatorerne indsamles i forbindelse med ansøgninger om støtte.
Ansøgningsskemaer udformes således, at ansøger skal opgive de relevante oplysninger for netop den
foranstaltning, der søges under. Oplysningerne tastes ind i systemet, hvor der vil kunne genereres rapporter,
der opsummerer oplysningerne fra samtlige ansøgere. Det bemærkes, at det først er ved udbetalingen af
sagen, output resultaterne kommer til at indgå i afrapporteringen. Dermed tælles sager, der annulleres i
forløbet, ikke med.
Der er iværksat et arbejde, der ud fa de foreliggende indikatorer undersøger, om der er vanskeligheder med
at afrapporterer på samtlige indikatorer og i benægtende fald hvilke tiltag, der skal til for at tilvejebringe
data. Dette vil ske i god tid til at lave ændringer i ansøgningsmaterialet.
Styrelsen vil på længere sigt arbejde hen mod brugen af elektronisk ansøgningsprocedurer på
projektordningerne, som det allerede er tilfældet for arealordningerne. Systemet er implementeret på en
projektordning pr. 1. juli 2014, og styrelsen forventer at have færdigimplementeret systemet på en række
andre projektordninger ved udgangen af 2015.
Oplysninger til brug for resultatindikatorerne indsamles som hovedregel ved afrapporteringer af projekterne.
Først her kendes resultaterne af det enkelte projekt. Oplysningerne indtastes ligeledes i
sagsbehandlingssystemet, hvorfra rapporter vil kunne genereres.
Data for effektmåling ved brug af de overordnede effektindikatorer indsamles af den uafhængige evaluator.
Oplysninger vedrørende baseline-indikatorerne indsamles hvert andet år i forbindelse med udarbejdelse af
den strategiske statusrapport. Der afrapporteres på indikatorerne i forbindelse med de udvidede
statusrapporter i 2017 og 2019 samt ex post evaluering.
9.6. Kommunikation
Beskrivelse af hvordan evalueringsresultaterne vil blive formidlet til målmodtagere, herunder en beskrivelse
af de etablerede mekanismer omkring opfølgning på brugen af evalueringsresultaterne.
Resultaterne af evalueringsprocessen vil blive fremsendt skriftligt til medlemmerne af
overvågningsudvalget, ligesom resultaterne vil være genstand for drøftelse på møde i udvalget.
Evalueringsresultaterne vil ligeledes blive gjort tilgængelige for offentligheden via Miljø- og
Fødevareministeriets hjemmeside og nyhedsbrev.
9.7. Ressourcer
Beskrivelse af de nødvendige og planlagte ressourcer til gennemførelse af planen, herunder en angivelse af
administrativ kapacitet, data, finansielle ressourcer og IT-behov. Beskrivelse af planlagte aktiviteter til at
opbygge kapacitet for at sikre, at evalueringsplanen kan gennemføres fuldt ud.
Evalueringsprocessen i NaturErhvervstyrelsen koordineres af enheden EU & Erhverv.
400
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0402.png
Til overvågnings- og evalueringsaktiviteterne ved den årlige statusrapport for programmets gennemførelse,
leveres de relevante dataudtræk af enheden IT, og der indhentes vurderinger fra de ordningsansvarlige og
sagsbehandlende om vurdering af programmets fremdrift i forhold til de opstillede mål. Tilsvarende leverer
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Erhvervsstyrelsen bidrag for deres forvaltningsområder.
Enheden Innovation opstiller metoder for effektvurderinger, og endelig inddrages enheden Data & Risiko,
som har ekspertisen inden for datahåndtering og -behandling. Enheden Revision foretager jævnlige
revisioner af landdistriktsprogrammets forskellige ordninger. Dertil kommer ressourceforbruget til de
indledende og afsluttende evalueringsaktiviteter, som gennemføres i henhold til forordningen.
Samlet set forventes disse overvågnings- og evalueringsaktiviteter årligt at beløbe sig til gennemsnitligt 1-2
årsværk i NaturErhvervstyrelsen, finansieret med programmets midler til teknisk bistand. Dertil kommer
ressourceforbruget i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Erhvervsstyrelsen til tilsvarende aktiviteter
på deres respektive områder. Der er herunder afsat 4 årsværk i den del af den Nationale netværksenhed for
landdistriktsudvikling, som er placeret i Erhvervsstyrelsen, også finansieret af teknisk bistand.
401
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0403.png
10. F
INANSIERINGSPLAN
10.1. Årlige ELFUL-bidrag (i EUR)
Regionstyper
og yderligere
tildelinger
Artikel 59, stk. 3,
litra d), i forordning
(EU) nr. 1305/2013 -
Andre regioner
Artikel 59, stk. 4,
litra e), i forordning
(EU) nr. 1305/2013 -
Operationer, der
modtager støtte fra
midler overført til
ELFUL i medfør af
artikel 7, stk. 2, og
artikel 14, stk. 1, i
forordning (EU) nr.
1307/2013
I alt
Heraf
resultatreserven
(artikel 20 i
forordning (EU) nr.
1303/2013)
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Total
90.287.658,00
90.168.920,00
90.047.742,00
89.924.072,00
89.798.142,00
89.665.537,00
89.508.619,00
629.400.690,00
0,00
0,00
46.350.000,00
54.944.000,00
63.327.000,00
62.702.000,00
62.080.000,00
289.403.000,00
90.287.658,00
5.417.259,48
90.168.920,00
5.410.135,20
136.397.742,00
5.402.864,52
144.868.072,00
5.395.444,32
153.125.142,00
5.387.888,52
152.367.537,00
5.379.932,22
151.588.619,00
5.370.517,14
918.803.690,00
37.764.041,40
Vejledende støttebeløb, der forventes anvendt til klimaforandringsformål
734.867.671,80
402
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0404.png
10.2. Enkelt ELFUL bidragssats for alle foranstaltninger opdelt pr. regionstype, jf. artikel 59, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1305/2013
Artikel, der fastsætter den højeste bidragssats.
Gældende
bidragsandel
for ELFUL
Mindste
gældende
bidragssats
for ELFUL
2014-2020 (i
%)
20%
Højeste
gældende
bidragssats
for ELFUL
2014-2020 (i
%)
53%
Artikel 59, stk. 3, litra d), i forordning (EU) nr. 1305/2013 - Andre regioner
53%
403
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0405.png
10.3. Fordeling pr. foranstaltning eller operationstype med en specifik ELFUL-bidragssats (i EUR for hele perioden 2014-2020)
10.3.1. M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14)
Regionstyper og yderligere
tildelinger
Relevant
ELFUL-
bidragssats
2014-2020 (i
%)
Relevant
ELFUL-
bidragssats i
medfør af
artikel 59, stk.
4, litra g), i
forordning
(EU) nr.
1305/2013 for
2014-2020 (i
%)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar 2014-2020 (i %)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar i medfør af artikel
59, stk. 4, litra g), i
forordning (EU) nr.
1305/2013 for 2014-2020 (i
%)
Finansielle
instrumenter,
vejledende
ELFUL-beløb
2014-2020 (i
EUR)
Samlet
planlagt EU-
bidrag 2014-
2020 (%)
Artikel 59, stk.
3, litra d), i
forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Andre regioner
Main
53%
0,00 (2A)
3.194.228,00 (P4)
Artikel 59, stk. 4,
litra a), i forordning
(EU) nr. 1305/2013
- De
foranstaltninger,
som er nævnt i
artikel 14, 27 og 35,
til lokaludvikling
under Leader som
omhandlet i artikel
32 i forordning (EU)
nr. 1303/2013 og til
operationer i
henhold til artikel
19, stk. 1, litra a), nr.
i)
Artikel 59, stk. 4,
litra e), i forordning
(EU) nr. 1305/2013
- Operationer, der
modtager støtte fra
midler overført til
ELFUL i medfør af
artikel 7, stk. 2, og
50%
6.268.457,00 (2A)
0,00 (P4)
100%
0,00 (2A)
0,00 (P4)
404
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0406.png
artikel 14, stk. 1, i
forordning (EU) nr.
1307/2013
Total
0,00
9.462.685,00
405
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0407.png
10.3.2. M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
Regionstyper og yderligere
tildelinger
Relevant
ELFUL-
bidragssats
2014-2020 (i
%)
Relevant
ELFUL-
bidragssats i
medfør af
artikel 59, stk.
4, litra g), i
forordning
(EU) nr.
1305/2013 for
2014-2020 (i
%)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar 2014-2020 (i %)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar i medfør af artikel
59, stk. 4, litra g), i
forordning (EU) nr.
1305/2013 for 2014-2020 (i
%)
Finansielle
instrumenter,
vejledende
ELFUL-beløb
2014-2020 (i
EUR)
Samlet
planlagt EU-
bidrag 2014-
2020 (%)
Artikel 59, stk.
3, litra d), i
forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Andre regioner
Main
53%
9.794.189,00 (2A)
7.114,00 (P4)
3.880.192,00 (5B)
0,00 (5C)
7.760.384,00 (5D)
Artikel 59, stk. 4,
litra b), i forordning
(EU) nr. 1305/2013 -
Operationer, der
bidrager til målene
for miljø og
afbødning af og
tilpasning til
klimaforandringer i
henhold til artikel 17
og artikel 21, stk. 1,
litra a) og b), og
artikel 28, 29, 30, 31
og 34
Artikel 59, stk. 4,
litra e), i forordning
(EU) nr. 1305/2013 -
Operationer, der
modtager støtte fra
midler overført til
ELFUL i medfør af
artikel 7, stk. 2, og
75%
0,00 (2A)
157.835.473,00
(P4)
2.668.943,00 (5B)
0,00 (5C)
27.034.567,00 (5D)
100%
76.266.967,00 (2A)
101.057.625,00
(P4)
14.569.436,00 (5B)
3.399.535,00 (5C)
406
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0408.png
artikel 14, stk. 1, i
forordning (EU) nr.
1307/2013
Total
0,00
32.302.513,00 (5D)
436.576.938,00
Samlet EU-bidrag reserveret til operationer, der er omfattet af artikel 59, stk. 6, i forordning (EU) nr. 1305/2013
350.515.782,00
407
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0409.png
10.3.3. M05 — Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser og
indførelse af passende forebyggende foranstaltninger (artikel 18)
Regionstyper og yderligere
tildelinger
Relevant
ELFUL-
bidragssats
2014-2020 (i
%)
Relevant
ELFUL-
bidragssats i
medfør af
artikel 59, stk.
4, litra g), i
forordning
(EU) nr.
1305/2013 for
2014-2020 (i
%)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar 2014-2020 (i %)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar i medfør af artikel
59, stk. 4, litra g), i
forordning (EU) nr.
1305/2013 for 2014-2020 (i
%)
Finansielle
instrumenter,
vejledende
ELFUL-beløb
2014-2020 (i
EUR)
Samlet
planlagt EU-
bidrag 2014-
2020 (%)
Artikel 59, stk. 3,
litra d), i
forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Andre regioner
Main
Artikel 59, stk. 4,
litra e), i
forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Operationer, der
modtager støtte fra
midler overført til
ELFUL i medfør
af artikel 7, stk. 2,
og artikel 14, stk.
1, i forordning
(EU) nr.
1307/2013
53%
100%
356,00 (2A)
0,00 (2A)
Total
0,00
356,00
408
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0410.png
10.3.4. M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20)
Regionstyper og yderligere
tildelinger
Relevant
ELFUL-
bidragssats
2014-2020 (i
%)
Relevant
ELFUL-
bidragssats i
medfør af
artikel 59, stk.
4, litra g), i
forordning
(EU) nr.
1305/2013 for
2014-2020 (i
%)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar 2014-2020 (i %)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar i medfør af artikel
59, stk. 4, litra g), i
forordning (EU) nr.
1305/2013 for 2014-2020 (i
%)
Finansielle
instrumenter,
vejledende
ELFUL-beløb
2014-2020 (i
EUR)
Samlet
planlagt EU-
bidrag 2014-
2020 (%)
Artikel 59, stk. 3,
litra d), i
forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Andre regioner
Main
53%
28.456,00 (P4)
8.548.295,00 (5C)
Artikel 59, stk. 4,
litra e), i
forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Operationer, der
modtager støtte
fra midler overført
til ELFUL i
medfør af artikel
7, stk. 2, og artikel
14, stk. 1, i
forordning (EU)
nr. 1307/2013
100%
3.651.007,00 (P4)
0,00 (5C)
Total
0,00
12.227.758,00
409
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0411.png
10.3.5. M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
Regionstyper og yderligere
tildelinger
Relevant
ELFUL-
bidragssats
2014-2020 (i
%)
Relevant
ELFUL-
bidragssats i
medfør af
artikel 59, stk.
4, litra g), i
forordning
(EU) nr.
1305/2013 for
2014-2020 (i
%)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar 2014-2020 (i %)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar i medfør af artikel
59, stk. 4, litra g), i
forordning (EU) nr.
1305/2013 for 2014-2020 (i
%)
Finansielle
instrumenter,
vejledende
ELFUL-beløb
2014-2020 (i
EUR)
Samlet
planlagt EU-
bidrag 2014-
2020 (%)
Artikel 59, stk.
3, litra d), i
forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Andre regioner
Main
Artikel 59, stk. 4,
litra b), i forordning
(EU) nr. 1305/2013 -
Operationer, der
bidrager til målene
for miljø og
afbødning af og
tilpasning til
klimaforandringer i
henhold til artikel 17
og artikel 21, stk. 1,
litra a) og b), og
artikel 28, 29, 30, 31
og 34
Artikel 59, stk. 4,
litra e), i forordning
(EU) nr. 1305/2013 -
Operationer, der
modtager støtte fra
midler overført til
ELFUL i medfør af
artikel 7, stk. 2, og
artikel 14, stk. 1, i
forordning (EU) nr.
1307/2013
53%
75%
826.435,00 (P4)
17.349.349,00
(P4)
100%
17.386.153,00
(P4)
Total
410
0,00
35.561.937,00
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0412.png
10.3.6. M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
Regionstyper og yderligere
tildelinger
Relevant
ELFUL-
bidragssats
2014-2020 (i
%)
Relevant
ELFUL-
bidragssats i
medfør af
artikel 59, stk.
4, litra g), i
forordning
(EU) nr.
1305/2013 for
2014-2020 (i
%)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar 2014-2020 (i %)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar i medfør af artikel
59, stk. 4, litra g), i
forordning (EU) nr.
1305/2013 for 2014-2020 (i
%)
Finansielle
instrumenter,
vejledende
ELFUL-beløb
2014-2020 (i
EUR)
Samlet
planlagt EU-
bidrag 2014-
2020 (%)
Artikel 59, stk.
3, litra d), i
forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Andre regioner
Main
53%
0,00 (P4)
0,00 (5D)
Artikel 59, stk. 4,
litra b), i forordning
(EU) nr. 1305/2013 -
Operationer, der
bidrager til målene
for miljø og
afbødning af og
tilpasning til
klimaforandringer i
henhold til artikel 17
og artikel 21, stk. 1,
litra a) og b), og
artikel 28, 29, 30, 31
og 34
Artikel 59, stk. 4,
litra e), i forordning
(EU) nr. 1305/2013 -
Operationer, der
modtager støtte fra
midler overført til
ELFUL i medfør af
artikel 7, stk. 2, og
artikel 14, stk. 1, i
forordning (EU) nr.
1307/2013
75%
136.264.986,00
(P4)
2.088.958,00 (5D)
100%
6.539.074,00 (P4)
0,00 (5D)
411
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0413.png
Total
0,00
144.893.018,00
412
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0414.png
10.3.7. M11 — Økologisk landbrug (artikel 29)
Regionstyper og yderligere
tildelinger
Relevant
ELFUL-
bidragssats
2014-2020 (i
%)
Relevant
ELFUL-
bidragssats i
medfør af
artikel 59, stk.
4, litra g), i
forordning
(EU) nr.
1305/2013 for
2014-2020 (i
%)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar 2014-2020 (i %)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar i medfør af artikel
59, stk. 4, litra g), i
forordning (EU) nr.
1305/2013 for 2014-2020 (i
%)
Finansielle
instrumenter,
vejledende
ELFUL-beløb
2014-2020 (i
EUR)
Samlet
planlagt EU-
bidrag 2014-
2020 (%)
Artikel 59, stk.
3, litra d), i
forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Andre regioner
Main
Artikel 59, stk. 4,
litra b), i forordning
(EU) nr. 1305/2013 -
Operationer, der
bidrager til målene
for miljø og
afbødning af og
tilpasning til
klimaforandringer i
henhold til artikel 17
og artikel 21, stk. 1,
litra a) og b), og
artikel 28, 29, 30, 31
og 34
Artikel 59, stk. 4,
litra e), i forordning
(EU) nr. 1305/2013 -
Operationer, der
modtager støtte fra
midler overført til
ELFUL i medfør af
artikel 7, stk. 2, og
artikel 14, stk. 1, i
forordning (EU) nr.
1307/2013
53%
75%
0,00 (P4)
160.098.140,00
(P4)
100%
0,00 (P4)
Total
413
0,00
160.098.140,00
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0415.png
10.3.8. M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger (artikel 31)
Regionstyper og yderligere
tildelinger
Relevant
ELFUL-
bidragssats
2014-2020 (i
%)
Relevant
ELFUL-
bidragssats i
medfør af
artikel 59, stk.
4, litra g), i
forordning
(EU) nr.
1305/2013 for
2014-2020 (i
%)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar 2014-2020 (i %)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar i medfør af artikel
59, stk. 4, litra g), i
forordning (EU) nr.
1305/2013 for 2014-2020 (i
%)
Finansielle
instrumenter,
vejledende
ELFUL-beløb
2014-2020 (i
EUR)
Samlet
planlagt EU-
bidrag 2014-
2020 (%)
Artikel 59, stk.
3, litra d), i
forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Andre regioner
Main
Artikel 59, stk. 4, litra
b), i forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Operationer, der
bidrager til målene
for miljø og
afbødning af og
tilpasning til
klimaforandringer i
henhold til artikel 17
og artikel 21, stk. 1,
litra a) og b), og
artikel 28, 29, 30, 31
og 34
Artikel 59, stk. 4, litra
e), i forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Operationer, der
modtager støtte fra
midler overført til
ELFUL i medfør af
artikel 7, stk. 2, og
artikel 14, stk. 1, i
forordning (EU) nr.
1307/2013
53%
75%
0,00 (P4)
10.067,00 (P4)
100%
0,00 (P4)
Total
414
0,00
10.067,00
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0416.png
10.3.9. M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 34)
Regionstyper og yderligere
tildelinger
Relevant
ELFUL-
bidragssats
2014-2020 (i
%)
Relevant
ELFUL-
bidragssats i
medfør af
artikel 59, stk.
4, litra g), i
forordning
(EU) nr.
1305/2013 for
2014-2020 (i
%)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar 2014-2020 (i %)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar i medfør af artikel
59, stk. 4, litra g), i
forordning (EU) nr.
1305/2013 for 2014-2020 (i
%)
Finansielle
instrumenter,
vejledende
ELFUL-beløb
2014-2020 (i
EUR)
Samlet
planlagt EU-
bidrag 2014-
2020 (%)
Artikel 59, stk.
3, litra d), i
forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Andre regioner
Main
Artikel 59, stk. 4,
litra b), i forordning
(EU) nr. 1305/2013 -
Operationer, der
bidrager til målene
for miljø og
afbødning af og
tilpasning til
klimaforandringer i
henhold til artikel 17
og artikel 21, stk. 1,
litra a) og b), og
artikel 28, 29, 30, 31
og 34
Artikel 59, stk. 4,
litra e), i forordning
(EU) nr. 1305/2013 -
Operationer, der
modtager støtte fra
midler overført til
ELFUL i medfør af
artikel 7, stk. 2, og
artikel 14, stk. 1, i
forordning (EU) nr.
1307/2013
53%
75%
0,00 (P4)
2.795.237,00 (P4)
100%
0,00 (P4)
Total
415
0,00
2.795.237,00
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0417.png
10.3.10. M16 — Samarbejde (artikel 35)
Regionstyper og yderligere
tildelinger
Relevant
ELFUL-
bidragssats
2014-2020 (i
%)
Relevant
ELFUL-
bidragssats i
medfør af
artikel 59, stk.
4, litra g), i
forordning
(EU) nr.
1305/2013 for
2014-2020 (i
%)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar 2014-2020 (i %)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar i medfør af artikel
59, stk. 4, litra g), i
forordning (EU) nr.
1305/2013 for 2014-2020 (i
%)
Finansielle
instrumenter,
vejledende
ELFUL-beløb
2014-2020 (i
EUR)
Samlet
planlagt EU-
bidrag 2014-
2020 (%)
Artikel 59, stk.
3, litra d), i
forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Andre regioner
Main
Artikel 59, stk. 4,
litra a), i forordning
(EU) nr. 1305/2013
- De
foranstaltninger,
som er nævnt i
artikel 14, 27 og 35,
til lokaludvikling
under Leader som
omhandlet i artikel
32 i forordning (EU)
nr. 1303/2013 og til
operationer i
henhold til artikel
19, stk. 1, litra a),
nr. i)
Artikel 59, stk. 4,
litra e), i forordning
(EU) nr. 1305/2013
- Operationer, der
modtager støtte fra
midler overført til
ELFUL i medfør af
artikel 7, stk. 2, og
artikel 14, stk. 1, i
forordning (EU) nr.
1307/2013
53%
50%
429.530,00 (2A)
16.067.114,00
(2A)
100%
0,00 (2A)
416
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0418.png
Total
0,00
16.496.644,00
417
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0419.png
10.3.11. M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader (lokaludvikling styret af lokalsamfundet) (artikel 35 i forordning (EU) nr. 1303/2013)
Regionstyper og yderligere
tildelinger
Relevant
ELFUL-
bidragssats
2014-2020 (i
%)
Relevant
ELFUL-
bidragssats i
medfør af
artikel 59, stk.
4, litra g), i
forordning
(EU) nr.
1305/2013 for
2014-2020 (i
%)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar 2014-2020 (i %)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar i medfør af artikel
59, stk. 4, litra g), i
forordning (EU) nr.
1305/2013 for 2014-2020 (i
%)
Finansielle
instrumenter,
vejledende
ELFUL-beløb
2014-2020 (i
EUR)
Samlet
planlagt EU-
bidrag 2014-
2020 (%)
Artikel 59, stk.
3, litra d), i
forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Andre regioner
Main
53%
10.315.436,00
(6B)
19.382.636,00
(6B)
Artikel 59, stk. 4,
litra a), i forordning
(EU) nr. 1305/2013
- De
foranstaltninger,
som er nævnt i
artikel 14, 27 og 35,
til lokaludvikling
under Leader som
omhandlet i artikel
32 i forordning (EU)
nr. 1303/2013 og til
operationer i
henhold til artikel
19, stk. 1, litra a),
nr. i)
Artikel 59, stk. 4,
litra e), i forordning
(EU) nr. 1305/2013
- Operationer, der
modtager støtte fra
midler overført til
ELFUL i medfør af
artikel 7, stk. 2, og
artikel 14, stk. 1, i
forordning (EU) nr.
1307/2013
80%
100%
34.230.690,00
(6B)
418
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0420.png
Total
0,00
63.928.762,00
419
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0421.png
10.3.12. M20 — Teknisk bistand i medlemsstaterne (artikel 51-54)
Regionstyper og yderligere
tildelinger
Relevant
ELFUL-
bidragssats
2014-2020 (i
%)
Relevant
ELFUL-
bidragssats i
medfør af
artikel 59, stk.
4, litra g), i
forordning
(EU) nr.
1305/2013 for
2014-2020 (i
%)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar 2014-2020 (i %)
Sats relevant for
finansielle instrumenter
under
forvaltningsmyndighedens
ansvar i medfør af artikel
59, stk. 4, litra g), i
forordning (EU) nr.
1305/2013 for 2014-2020 (i
%)
Finansielle
instrumenter,
vejledende
ELFUL-beløb
2014-2020 (i
EUR)
Samlet
planlagt EU-
bidrag 2014-
2020 (%)
Artikel 59, stk. 3,
litra d), i
forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Andre regioner
Main
Artikel 59, stk. 4,
litra e), i
forordning (EU)
nr. 1305/2013 -
Operationer, der
modtager støtte
fra midler overført
til ELFUL i
medfør af artikel
7, stk. 2, og artikel
14, stk. 1, i
forordning (EU)
nr. 1307/2013
53%
100%
36.752.148,00
0,00
Total
0,00
36.752.148,00
420
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0422.png
10.4. Vejledende fordeling pr. foranstaltning for hvert delprogram
Navn på tematisk delprogram
Foranstaltning
Samlet planlagt EU-bidrag 2014-2020 (i EUR)
421
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0423.png
11. I
NDIKATORPLAN
11.1. Indikatorplan
11.1.1. P1: fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug og skovbrug og i landdistrikter
11.1.1.1. 1A) Fremme af innovation, samarbejde og udvikling af vidensbasen i landdistrikterne
Målindikator(er) 2014-2020
Målindikatornavn
T1: procentdel af udgifterne i henhold til artikel 14, 15 og 35 i forordning (EU) nr. 1305/2013 i forhold til de samlede
udgifter for landdistriktsudviklingsprogrammet (fokusområde 1A)
Samlede planlagte offentlige udgifter til regionale udviklingsprogrammer
Offentlige udgifter (fokusområde 1A)
2023-målværdi
4,34
1.187.006.543,00
51.508.422,00
Planlagt(e) outputindikator(er) 2014-2020
Foranstaltningsnavn
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel
14)
M16 — Samarbejde (artikel 35)
Indikatornavn
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (uddannelse,
bedriftsudvekslinger og demonstration) (1.1-1.3)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (16.1-16.9)
Værdi
18.563.759,00
32.944.663,00
422
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0424.png
11.1.1.2. 1B) Styrkelse af forbindelserne mellem landbrug, fødevareproduktion og skovbrug samt forskning
og innovation, herunder med henblik på bedre miljøforvaltning og miljømæssige resultater
Målindikator(er) 2014-2020
Målindikatornavn
T2: Samlet antal samarbejdsprojekter, som modtager støtte under samarbejdsforanstaltningen (artikel 35 i forordning
(EU) nr. 1305/2013) (grupper, netværk/klynger, pilotprojekter…) (fokusområde 1B)
2023-målværdi
96,00
Planlagt(e) outputindikator(er) 2014-2020
Foranstaltningsnavn
M16 — Samarbejde (artikel 35)
M16 — Samarbejde (artikel 35)
Indikatornavn
Antal operationelle grupper af EIP, der skal støttes (etablering
og drift) (16.1)
Antal andre samarbejdsoperationer (grupper, netværk/klynger,
pilotprojekter...) (16.2-16.9)
Værdi
0,00
96,00
423
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0425.png
11.1.1.3. 1C) Fremme af livslang læring og erhvervsuddannelse inden for landbrug og skovbrug
Målindikator(er) 2014-2020
Målindikatornavn
T3: Samlet antal deltagere, som er uddannet i henhold til artikel 14 i forordning (EU) nr. 1305/2013 (fokusområde 1C)
2023-målværdi
6.242,00
Planlagt(e) outputindikator(er) 2014-2020
Foranstaltningsnavn
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel
14)
Indikatornavn
Uddannelse/kompetenceudvikling (1.1) — antal deltagere
under uddannelse
Værdi
6.242,00
424
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0426.png
11.1.2. Prioritet 2: Styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrencedygtighed inden for alle typer
landbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og bæredygtig forvaltning af skove
11.1.2.1. 2A) Forbedring af alle landbrugs økonomiske resultater og lettelse af omstruktureringen og
moderniseringen af bedrifter, navnlig med henblik på at øge markedsdeltagelsen og -orienteringen samt
diversificeringen af landbruget
Målindikator(er) 2014-2020
Målindikatornavn
T4: procentdel af landbrugsbedrifter med støtte fra et regionalt udviklingsprogram til investeringer i omstrukturering
eller modernisering (P2A)
Antal landbrugsbedrifter med støtte fra et regionalt udviklingsprogram til investeringer i omstrukturering eller modernisering
(P2A)
2023-målværdi
2,23
939,00
Kontekstindikator brugt som fællesnævner for målet
Kontekstindikatornavn
17 Landbrugsbedrifter (bedrifter) - i alt
Referenceårsværdi
42.100,00
Planlagt(e) outputindikator(er) 2014-2020
Foranstaltningsnavn
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel
14)
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel
14)
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel
14)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M05 — Genopretning af landbrugets produktionspotentiale
efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale
hændelser og indførelse af passende forebyggende
foranstaltninger (artikel 18)
M05 — Genopretning af landbrugets produktionspotentiale
efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale
hændelser og indførelse af passende forebyggende
foranstaltninger (artikel 18)
M05 — Genopretning af landbrugets produktionspotentiale
efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale
hændelser og indførelse af passende forebyggende
foranstaltninger (artikel 18)
M16 — Samarbejde (artikel 35)
Indikatornavn
Uddannelse/kompetenceudvikling (1.1) — antal deltagere
under uddannelse
Uddannelse/kompetenceudvikling (1.1) — samlede offentlige
udgifter til uddannelse/kompetencer
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (uddannelse,
bedriftsudvekslinger og demonstration) (1.1-1.3)
Antal bedrifter, der har fået støtte til investeringer i
landbrugsbedrifter (4.1)
Samlede offentlige udgifter til investeringer i infrastruktur
(4.3)
Samlede investeringer (i EUR) (offentlige og private)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (4.1)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Antal støttemodtagere gennem forebyggende aktioner (5.1) —
landbrugsbedrifter
Værdi
4.670,00
12.536.913,00
12.536.913,00
939,00
0,00
317.212.117,00
94.746.569,00
94.746.569,00
0,00
Antal støttemodtagere gennem forebyggende aktioner (5.1) —
offentlige enheder
0,00
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (5.1-5.2)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (16.1-16.9)
671,00
32.944.663,00
425
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
11.1.2.2. 2B) Fremme af tilstrækkeligt kvalificerede landbrugeres adgang til landbrugssektoren og navnlig
generationsfornyelsen
Der er ikke valgt nogen foranstaltninger i dette fokusområdes strategi.
426
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
11.1.3. Prioritet 3: Bedre tilrettelæggelse af fødevarekæden, herunder forarbejdning og markedsføring af
landbrugsprodukter, dyrevelfærd og risikoforvaltning i landbruget
11.1.3.1. 3A) Forbedring af primærproducenters konkurrenceevne ved at integrere dem bedre i
landbrugsfødevarekæden ved hjælp af kvalitetsordninger, der tilfører landbrugsprodukterne merværdi,
fremstød på lokale markeder og korte forsyningskredsløb, producentsammenslutninger og -organisationer
og brancheorganisationer
Der er ikke valgt nogen foranstaltninger i dette fokusområdes strategi.
427
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
11.1.3.2. 3B) Støtte til bedriftsrisikoforebyggelse og -styring
Der er ikke valgt nogen foranstaltninger i dette fokusområdes strategi.
428
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0430.png
11.1.4. P4: genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbrug og
skovbrug
Landbrug
Planlagt(e) outputindikator(er) 2014-2020
Foranstaltningsnavn
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel
14)
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel
14)
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel
14)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i
landdistrikterne (artikel 20)
M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i
landdistrikterne (artikel 20)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og
forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og
forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og
forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og
forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring
af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring
af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring
af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring
af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
M11 — Økologisk landbrug (artikel 29)
M11 — Økologisk landbrug (artikel 29)
M11 — Økologisk landbrug (artikel 29)
M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller
andre specifikke begrænsninger (artikel 31)
M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller
andre specifikke begrænsninger (artikel 31)
M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller
andre specifikke begrænsninger (artikel 31)
M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller
andre specifikke begrænsninger (artikel 31)
Indikatornavn
Uddannelse/kompetenceudvikling (1.1) — antal deltagere
under uddannelse
Uddannelse/kompetenceudvikling (1.1) — samlede offentlige
udgifter til uddannelse/kompetencer
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (uddannelse,
bedriftsudvekslinger og demonstration) (1.1-1.3)
Antal operationer, der har fået støtte til ikkeproduktive
investeringer (4.4)
Samlede investeringer (i EUR) (offentlige og private)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Antal operationer, der er støttet til at udarbejde udvikling af
landsbyer og forvaltningsplaner for Natura 2000-områder og
områder af høj naturlig værdi (7.1)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Område (ha), hvorpå der skal være skovrejsning (etablering —
8.1)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (8.1)
Område (ha), der skal etableres som skovlandbrugssystemer
(8.2)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (8.2)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (8.3)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (8.4)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (8.5)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (8.6)
Område (ha) under miljø- og klimavenligt landbrug (10.1)
Offentlige udgifter til bevaring af genetiske ressourcer (10.2)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Område (ha) — konvertering til økologisk landbrug (11.1)
Område (ha) — vedligehold af økologisk landbrug (11.2)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Område (ha) — bjergområder (13.1)
Område (ha) — andre områder med betydelige naturlige
begrænsninger (13.2)
Område (ha) — områder med specifikke begrænsninger (13.3)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Værdi
1.572,00
6.026.846,00
6.026.846,00
2.795,00
362.554.423,00
311.518.345,00
109,00
3.704.698,00
7.547,00
40.518.144,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
124.660,00
0,00
188.225.722,00
5.166,00
302.280,00
213.464.186,00
0,00
0,00
0,00
13.423,00
429
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0431.png
Skov
Planlagt(e) outputindikator(er) 2014-2020
Foranstaltningsnavn
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring
af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring
af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og
forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring
af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og
forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og
forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og
forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og
forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring
af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt
skovbrug og skovbevarelse (artikel 34)
M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt
skovbrug og skovbevarelse (artikel 34)
M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt
skovbrug og skovbevarelse (artikel 34)
Indikatornavn
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (8.1)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (8.2)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (8.3)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (8.4)
Antal støttemodtagere gennem forebyggende aktioner (8.3)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (8.5)
Antal operationer (investeringer, der forbedrer
skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige værdi)
(8.5)
Områder, der er berørt af investeringer, der forbedrer
skovøkosystemernes tilpasningsevne og miljømæssige værdi
(8.5)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) (8.6)
Områder under kontrakter om miljøvenligt skovbrug (15.1)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Offentlige udgifter til aktioner om genetiske ressourcer (15.2)
Værdi
0,00
0,00
0,00
474,00
0,00
1.559.312,00
185,00
290,00
0,00
2.777,00
3.726.983,00
0,00
430
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0432.png
11.1.4.1. 4A) Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversiteten, bl.a. i Natura 2000-områder og i
områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger, og af landbrug af høj naturværdi samt
af de europæiske landskaber
Landbrug
Målindikator(er) 2014-2020
Målindikatornavn
T9: procentdel af landbrugsjord under forvaltningskontrakter for at støtte biodiversitet og/eller landskaber
(fokusområde 4A)
Landbrugsjord under forvaltningskontrakter for at støtte biodiversitet og/eller landskaber (ha) (fokusområde 4A)
2023-målværdi
16,49
436.401,00
Kontekstindikator brugt som fællesnævner for målet
Kontekstindikatornavn
18 Landbrugsareal - ULA i alt
Referenceårsværdi
2.646.860,00
Skov
Målindikator(er) 2014-2020
Målindikatornavn
T8: procentdel af skove/andre træbevoksede områder under forvaltningskontrakter for at støtte biodiversitet
(fokusområde 4A)
Skove/andre skovbevoksede arealer under forvaltningskontrakter for at støtte biodiversitet (ha) (fokusområde 4A)
2023-målværdi
0,48
3.067,00
Kontekstindikator brugt som fællesnævner for målet
Kontekstindikatornavn
29 Skove eller andre træbevoksede områder (SATO) (tusinder) - i alt
Referenceårsværdi
634,99
431
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0433.png
11.1.4.2. 4B) Bedre vandforvaltning, herunder forvaltning af gødningsstoffer og pesticider
Landbrug
Målindikator(er) 2014-2020
Målindikatornavn
T10: procentdel af landbrugsjord under forvaltningskontrakter for at forbedre vandforvaltningen (fokusområde 4B)
Landbrugsjord under forvaltningskontrakter for at forbedre vandforvaltningen (ha) (fokusområde 4B)
2023-målværdi
12,36
327.271,00
Kontekstindikator brugt som fællesnævner for målet
Kontekstindikatornavn
18 Landbrugsareal - ULA i alt
Referenceårsværdi
2.646.860,00
Skov
Målindikator(er) 2014-2020
Målindikatornavn
T11: procentdel af skovbrugsjord under forvaltningskontrakter for at forbedre vandforvaltningen (fokusområde 4B)
Skovbrugsjord under forvaltningskontrakter for at forbedre vandforvaltningen (ha) (fokusområde 4B)
2023-målværdi
0,05
290,00
Kontekstindikator brugt som fællesnævner for målet
Kontekstindikatornavn
29 Skove eller andre træbevoksede områder (SATO) (tusinder) - i alt
Referenceårsværdi
634,99
432
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0434.png
11.1.4.3. 4C) Forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning af jordbunden
Landbrug
Målindikator(er) 2014-2020
Målindikatornavn
T12: procentdel af landbrugsjord, der er under forvaltningskontrakter for at forbedre forvaltningen af jorden og/eller
forhindre jorderosion (fokusområde 4C)
Landbrugsjord, der er under forvaltningskontrakter for at forbedre forvaltningen af jorden og/eller forhindre jorderosion (ha)
(fokusområde 4C)
2023-målværdi
11,62
307.446,00
Kontekstindikator brugt som fællesnævner for målet
Kontekstindikatornavn
18 Landbrugsareal - ULA i alt
Referenceårsværdi
2.646.860,00
Skov
Målindikator(er) 2014-2020
Målindikatornavn
T13: procentdel af skovbrugsarealer, der er under forvaltningskontrakter for at forbedre forvaltningen af jorden og/eller
forhindre jorderosion (fokusområde 4C)
Skovbrugsjord, der er under forvaltningskontrakter for at forbedre forvaltningen af jorden og/eller forhindre jorderosion (ha)
(fokusområde 4C)
2023-målværdi
0,00
0,00
Kontekstindikator brugt som fællesnævner for målet
Kontekstindikatornavn
29 Skove eller andre træbevoksede områder (SATO) (tusinder) - i alt
Referenceårsværdi
634,99
433
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
11.1.5. P5: fremme af ressourceeffektivitet og overgangen til en klimarobust økonomi med lavere CO2-
emissioner i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren
11.1.5.1. 5A) Effektivitetsforbedringer i vandforbruget i landbruget
Der er ikke valgt nogen foranstaltninger i dette fokusområdes strategi.
434
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0436.png
11.1.5.2. 5B) Effektivitetsforbedringer i energiforbruget i landbruget og inden for forarbejdning af
fødevarer
Målindikator(er) 2014-2020
Målindikatornavn
T15: Samlede investeringer i energieffektivitet (fokusområde 5B)
2023-målværdi
63.622.860,00
Planlagt(e) outputindikator(er) 2014-2020
Foranstaltningsnavn
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
Indikatornavn
Antal operationer, der har fået støtte til investeringer (i
landbrugsbedrifter og forarbejdning og markedsføring af
landbrugsprodukter) (4.1, 4.2 og 4.3)
Samlede investeringer (i EUR) (offentlige og private)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Værdi
777,00
63.622.860,00
25.449.144,00
435
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0437.png
11.1.5.3. 5C) Lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald og restprodukter og
af andre nonfoodråmaterialer med henblik på bioøkonomien
Målindikator(er) 2014-2020
Målindikatornavn
T16: Samlede investeringer i vedvarende energiproduktion (i EUR) (fokusområde 5C)
2023-målværdi
62.261.701,00
Planlagt(e) outputindikator(er) 2014-2020
Foranstaltningsnavn
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i
landdistrikterne (artikel 20)
M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i
landdistrikterne (artikel 20)
M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i
landdistrikterne (artikel 20)
Indikatornavn
Antal operationer, der har fået støtte til investeringer (4.1 og
4.3)
Samlede investeringer (i EUR) (offentlige og private)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Antal operationer, der er støttet vedrørende investeringer i
mindre infrastrukturer, herunder investeringer i vedvarende
energi og energibesparelser (7.2)
Samlede investeringer (i EUR) (offentlige og private)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Værdi
104,00
8.498.838,00
3.399.535,00
18,00
53.762.864,00
16.128.859,00
436
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0438.png
11.1.5.4. 5D) Reduktion af udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbruget
Målindikator(er) 2014-2020
Målindikatornavn
Storkreaturenheder, der er påvirket af investeringer i forvaltning af dyreenheder med henblik på en reduktion af
drivhus- og/eller ammoniakudledninger (fokusområde 5D)
T17: procentdel af storkreaturenheder, der er påvirket af investeringer i forvaltning af dyreenheder med henblik på en reduktion
af drivhusgas- og/eller ammoniakudledninger (fokusområde 5D)
T18: procentdel af landbrugsjord, der er under forvaltningskontrakter rettet mod reduktion af drivhusgas- og/eller
ammoniakudledninger (fokusområde 5D)
Landbrugsjord, der er under forvaltningskontrakter rettet mod reduktion af drivhusgas- og/eller ammoniakudledninger (ha)
(fokusområde 5D)
2023-målværdi
191.018,00
3,88
0,42
11.083,00
Kontekstindikator brugt som fællesnævner for målet
Kontekstindikatornavn
21 Antal storkreaturenheder - i alt
18 Landbrugsareal - ULA i alt
Referenceårsværdi
4.919.400,00
2.646.860,00
Planlagt(e) outputindikator(er) 2014-2020
Foranstaltningsnavn
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
Indikatornavn
Antal operationer, der har fået støtte til investeringer (f.eks.
opbevaring og håndtering af gødning) (4.1, 4.3 og 4.4)
Storkreaturenheder, der er påvirket af investeringer i
forvaltning af dyreenheder med henblik på en reduktion af
drivhusgas- og ammoniakudledninger
Samlede investeringer (i EUR) (offentlige og private)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Område (ha) (f.eks. plantedække, fangafgrøde, reduceret
gødning og ekstensivering...)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Værdi
1.821,00
191.018,00
167.028.831,00
86.682.111,00
11.083,00
2.785.277,00
437
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
11.1.5.5. 5E) Fremme af kulstofopbevaring og -binding inden for landbrug og skovbrug
Der er ikke valgt nogen foranstaltninger i dette fokusområdes strategi.
438
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
11.1.6. P6: fremme af social inklusion, nedbringelse af fattigdom og økonomisk udvikling af
landdistrikterne
11.1.6.1. 6A) Fremme af diversificering, oprettelse og udvikling af små virksomheder samt jobskabelse
Der er ikke valgt nogen foranstaltninger i dette fokusområdes strategi.
439
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0441.png
11.1.6.2. 6B) Fremme af lokaludvikling i landdistrikterne
Målindikator(er) 2014-2020
Målindikatornavn
T21: procentdel af befolkningen i landdistrikter, der er omfattet af lokaludviklingsstrategier (fokusområde 6B)
Befolkningen i landdistrikter, der er omfattet af lokaludviklingsstrategier (fokusområde 6B)
T22: procentdel af befolkningen i landdistrikter, der nyder godt af forbedrede tjenesteydelser/infrastruktur
(fokusområde 6B)
T23: Stillinger skabt i støttede projekter (Leader) (fokusområde 6B)
Nettobefolkning, der nyder godt af forbedrede tjenesteydelser
2023-målværdi
50,87
2.213.227,00
5,06
1.137,00
220.000,00
Kontekstindikator brugt som fællesnævner for målet
Kontekstindikatornavn
1 Befolkning - landdistrikt
1 Befolkning - mellemtæt befolket område
1 Befolkning - i alt
1 Befolkning - specific rural definition used for targets T21; T22 and T24 (if relevant)
Referenceårsværdi
29,21
48,84
5.573.894,00
0
Planlagt(e) outputindikator(er) 2014-2020
Foranstaltningsnavn
M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader
(lokaludvikling styret af lokalsamfundet) (artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1303/2013)
M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader
(lokaludvikling styret af lokalsamfundet) (artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1303/2013)
M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader
(lokaludvikling styret af lokalsamfundet) (artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1303/2013)
M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader
(lokaludvikling styret af lokalsamfundet) (artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1303/2013)
M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader
(lokaludvikling styret af lokalsamfundet) (artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1303/2013)
M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader
(lokaludvikling styret af lokalsamfundet) (artikel 35 i
forordning (EU) nr. 1303/2013)
Indikatornavn
Antal valgte lokale aktionsgrupper
Værdi
26,00
Befolkning omfattet af lokale aktionsgrupper
Samlede offentlige udgifter (i EUR) — forberedende støtte
(19.1)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) — støtte til
gennemførelse af operationer under lokaludviklingsstrategier
styret af lokalsamfundet (19.2)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) — udarbejdelse og
gennemførelse af den lokale aktionsgruppes
samarbejdsaktiviteter (19.3)
Samlede offentlige udgifter (i EUR) — støtte til
driftsomkostninger og animering (19.4)
2.213.227,00
1.288.591,00
64.955.523,00
13.530,00
11.664.430,00
440
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
11.1.6.3. 6C) Forbedring af adgangen til, brugen af og kvaliteten af informations- og
kommunikationsteknologi (IKT) i landdistrikterne.
Der er ikke valgt nogen foranstaltninger i dette fokusområdes strategi.
441
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
442
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0444.png
11.2. Oversigt over det planlagte output og planlagte udgifter pr. foranstaltning og pr. fokusområde (automatisk genereret)
P2
Foranstaltninger
Indikatorer
2A
Uddannelse/kompetenceudvikling
(1.1) — antal deltagere under
uddannelse
Uddannelse/kompetenceudvikling
(1.1) — samlede offentlige udgifter
til uddannelse/kompetencer
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
(uddannelse, bedriftsudvekslinger og
demonstration) (1.1-1.3)
Samlede investeringer (i EUR)
(offentlige og private)
M04
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Antal støttemodtagere gennem
forebyggende aktioner (5.1) —
landbrugsbedrifter
Antal støttemodtagere gennem
forebyggende aktioner (5.1) —
offentlige enheder
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
(5.1-5.2)
M07
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
(8.1)
94,746,569
311,518,345
25,449,144
3,399,535
86,682,111
521,795,704
P3
2B
3A
3B
4A
P4
4B
4C
5A
5B
P5
5C
5D
5E
6A
P6
I alt
6B
6C
4,670
1,572
6,242
M01
12,536,913
6,026,846
18,563,759
12,536,913
6,026,846
18,563,759
317,212,117
362,554,423
63,622,860
8,498,838
167,028,831
918,917,069
0
0
M05
0
0
671
671
3,704,698
16,128,859
19,833,557
40,518,144
40,518,144
0.00
0.00
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
(8.4)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
(8.5)
M08
474
474
1,559,312
1,559,312
443
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0445.png
0.00
Område (ha) under miljø- og
klimavenligt landbrug (10.1)
Område (ha) (f.eks. plantedække,
fangafgrøde, reduceret gødning og
ekstensivering...)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Område (ha) — konvertering til
økologisk landbrug (11.1)
M11
Område (ha) — vedligehold af
økologisk landbrug (11.2)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
188,225,722
124,660
124,660
M10
11,083
11,083
2,785,277
191,010,999
5,166
5,166
302,280
302,280
213,464,186
213,464,186
0.00
0.00
M13
0.00
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Områder under kontrakter om
miljøvenligt skovbrug (15.1)
M15
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
(16.1-16.9)
Antal valgte lokale aktionsgrupper
Befolkning omfattet af lokale
aktionsgrupper
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
— forberedende støtte (19.1)
M19
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
— støtte til gennemførelse af
operationer under
lokaludviklingsstrategier styret af
lokalsamfundet (19.2)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
— udarbejdelse og gennemførelse af
3,726,983
3,726,983
13,423
13,423
2,777
2,777
M16
32,944,663
32,944,663
26
26
2,213,227
2,213,227
1,288,591
1,288,591
64,955,523
64,955,523
13,530
13,530
444
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0446.png
den lokale aktionsgruppes
samarbejdsaktiviteter (19.3)
Samlede offentlige udgifter (i EUR)
— støtte til driftsomkostninger og
animering (19.4)
11,664,430
11,664,430
445
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0447.png
11.3. Sekundære virkninger: identifikation af potentielle bidrag fra foranstaltninger/delforanstaltninger om udvikling af landdistrikter, der er
programmeret under et givent fokusområde til andre fokusområder/mål
Indikatorplanens
fokusområde
P1
Foranstaltning
P2
P3
P4
P5
P6
1A 1B 1C 2A 2B 3A 3B 4A 4B 4C 5A 5B 5C 5D 5E 6A 6B 6C
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14)
P
P
X
X
X
X
P
X
X
X
P
P
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
1A
M16 — Samarbejde (artikel 35)
1B
M16 — Samarbejde (artikel 35)
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
2A
M05 — Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende
forebyggende foranstaltninger (artikel 18)
M16 — Samarbejde (artikel 35)
5B
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
5C
M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
5D
M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
6B
M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader (lokaludvikling styret af lokalsamfundet) (artikel 35 i forordning (EU) nr. 1303/2013)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
P4 (FOREST)
M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 34)
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14)
P4 (AGRI)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20)
X
X
X
P
P
P
P
P
P
P
P
P
P
P
P
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
P
P
P
X
X
X
X
X
P
X
X
P
X
X
X
X
P
X
P
X
X
X
X
X
X
X
X
P
X
P
X
X
P
X
P
X
X
X
X
X
446
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0448.png
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
M11 — Økologisk landbrug (artikel 29)
M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger (artikel 31)
P
P
P
P
P
P
P
P
P
P
P
P
X
X
X
447
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0449.png
11.4. Støttetabel for at vise hvordan miljømæssige foranstaltninger/-ordninger programmeres for at opnå et (eller flere) miljø-/klimamål
11.4.1. Landbrugsarealer
11.4.1.1. M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
Operationstyp
e eller gruppe
af
operationstype
r
typologi for miljøvenlige
landbrugsforanstaltning
er
Samlede
udgifter (i
EUR)
Samlet areal
(ha) pr.
foranstaltnin
g eller
operationstyp
e
1.385,00
Biodiversitet
Fokusområd
e 4A
Vandforvaltnin
g Fokusområde
4B
Forvaltning
af
jordbunden
Fokusområd
e 4C
Reduktion af
drivhusgas- og
ammoniakudledning
er Fokusområde 5D
Kulstofbinding
/-opbevaring
Fokusområde
5E
Fastholdelse af
lavbundsprojekter
Jorddække, pløjeteknikker,
reduceret jordbehandling,
jordbevarende landbrug
Oprettelse og vedligeholdelse af
økologiske særtræk (f.eks.
markskel, bufferområder,
blomsterbælter, levende hegn og
træer)
Vedligeholdelse af agerjord og
græsningsarealer med høj
naturværdi (f.eks.
græsslåningsteknikker, manuelt
arbejde, stubmark, der står
vinteren over på agerjord),
indførelse af omfattende
græsningsmetoder, konvertering
af agerjord til græsningsarealer.
Reduktion af afløb, forvaltning
af vådområder
2.785.277,00
X
X
X
X
X
Fastholdelse af
naturlige
vandstandsforhold i
Natura2000-
områder
Pleje ved
afgræsning eller
slæt af græs- og
naturarealer
5.170.079,00
2.571,00
X
X
X
157.002.059,0
0
109.130,00
X
Fastholdelse af
vådområder og
ændret afvanding
19.501.088,00
9.698,00
X
X
X
X
X
11.4.1.2. M11 — Økologisk landbrug (artikel 29)
Delforanstaltning
Samlede
udgifter (i
Samlet areal
(ha) pr.
foranstaltning
Biodiversitet
Fokusområde
Vandforvaltning
Fokusområde
Forvaltning
af
jordbunden
Reduktion af
drivhusgas- og
ammoniakudledninger
Kulstofbinding/-
opbevaring
Fokusområde
448
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0450.png
EUR)
eller
operationstype
302.280,00
4A
4B
Fokusområde
4C
X
X
Fokusområde 5D
5E
11.2 — betaling for at opretholde økologiske
landbrugsmetoder
11.1 — betaling for at overgå til økologiske
landbrugsmetoder
211.799.757,00
X
X
X
X
1.664.430,00
5.166,00
11.4.1.3. M12 — Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedirektivet (artikel 30)
Delforanstaltning
Samlede
udgifter
(i EUR)
Samlet areal
(ha) pr.
foranstaltning
eller
operationstype
0,00
Biodiversitet
Fokusområde
4A
Vandforvaltning
Fokusområde
4B
Forvaltning
af
jordbunden
Fokusområde
4C
Reduktion af
drivhusgas- og
ammoniakudledninger
Fokusområde 5D
Kulstofbinding/-
opbevaring
Fokusområde
5E
12.3 — kompensationsbetaling for
landbrugsområder, der er omfattet af
vandområdeplaner
12.1 — kompensationsbetaling for Natura 2000-
landbrugsområder
0,00
0,00
0,00
11.4.1.4. M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
Delforanstaltning
Samlede
udgifter (i
EUR)
Samlet areal
(ha) pr.
foranstaltning
eller
operationstype
0,00
Biodiversitet
Fokusområde
4A
Vandforvaltning
Fokusområde
4B
Forvaltning
af
jordbunden
Fokusområde
4C
Reduktion af
drivhusgas- og
ammoniakudledninger
Fokusområde 5D
Kulstofbinding/-
opbevaring
Fokusområde
5E
8.2 — støtte til oprettelse og vedligehold af
skovlandbrugssystemer
8.1 — støtte til etableringsomkostninger ved
skovrejsning/etablering af skovområder
0,00
40.518.144,00
7.547,00
X
X
X
X
449
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0451.png
11.4.2. Skovbrugsarealer
11.4.2.1. M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 34)
Operationstype eller
gruppe af operationstyper
Samlede udgifter (i EUR)
Samlet areal (ha) pr.
foranstaltning eller
operationstype
Biodiversitet Fokusområde
4A
Vandforvaltning
Fokusområde 4B
Forvaltning
af
jordbunden
Fokusområde
4C
N2000 sikring af skov / bæredygtig
skovdrift
3.726.983,00
2.777,00
X
11.4.2.2. M12 — Natura 2000 og betalinger i henhold til vandrammedirektivet (artikel 30)
Delforanstaltning
Samlede udgifter (i
EUR)
Samlet areal (ha) pr.
foranstaltning eller
operationstype
Biodiversitet
Fokusområde 4A
Vandforvaltning
Fokusområde
4B
Forvaltning
af
jordbunden
Fokusområde
4C
12.2 — kompensationsbetaling for Natura 2000-skovbrugsområder
0,00
0,00
11.4.2.3. M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
Delforanstaltning
Samlede udgifter (i
EUR)
Samlet areal (ha) pr.
foranstaltning eller
operationstype
Biodiversitet
Fokusområde 4A
Vandforvaltning
Fokusområde
4B
Forvaltning
af
jordbunden
Fokusområde
4C
X
8.5 — støtte til investeringer i forbedring af skovøkosystemers
tilpasningsevne og miljømæssige værdi
1.559.312,00
290,00
X
X
450
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0452.png
11.5. Programspecifikt mål og output
Specifik(ke) målindikator(er)
Kode
T-DK01
Målindikatornavn
T-DK01 Procentdel af
landbrugsbedrifter med
støtte til investeringer,
der støtter biodiversitet
og/eller landskaber (4A)
(landbrug)
T-DK02 Procentdel af
landbrugsbedrifter med
støtte til investeringer,
der forbedrer
vandforvaltningen (4B)
(landbrug)
T-DK03 Procentdel af
landbrugsbedrifter med
støtte til investeringer,
der forbedrer
forvaltningen af jorden
og/eller forhindrer
jorderosion (4C)
(landbrug)
Fokusområde
4A
2023-
målværdi
4,25
Enhed
%
T-DK02
4B
3,58
%
T-DK03
4C
1,05
%
Specifik(ke) outputindikator(er)
Kode
O-DK01
Outputindikatornavn
O-DK01 Antal bedrifter, der
har fået støtte til
investeringer i
landbrugsbedrifter (4.1)
Foranstaltning
M04
Fokusområde
P4
Planlagt
output
743,00
Enhed
Antal bedrifter
Comment:
Støttede bedrifter under M04a Miljøteknologi og M04b Økologisk investeringsstøtte.
O-DK02 Antal bedrifter der
har fået støtte til
investeringer i
landbrugsbedrifter (4.1)
O-DK02
M04
5D
1.636,00
Antal bedrifter
Comment:
Støttede bedrifter under M04a Miljøteknologi.
O-DK03 Antal operationer,
der har fået støtte til ikke-
produktive investeringer
(4.4)
Antal
operationer
O-DK03
M04
5D
185,00
Comment:
Støttede projekter under M04d Ikke-produktive investeringer - Lavbundsprojekter
451
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0453.png
12. S
UPPLERENDE NATIONAL FINANSIERING
En tabel om supplerende national finansiering pr. foranstaltning for foranstaltninger og operationer, der
falder inden for dækningsområdet af traktatens artikel 42, i henhold til artikel 82 i forordning (EU) nr.
1305/2013, herunder med beløbene pr. foranstaltning og med angivelse af overholdelse af kriterierne i
forordningen om udvikling af landdistrikterne.
Foranstaltning
Yderligere national
finansiering i perioden
2014-2020 (i EUR)
0,00
3.691.275,00
0,00
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M05 — Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser
og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger (artikel 18)
M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
M11 — Økologisk landbrug (artikel 29)
M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger (artikel 31)
M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 34)
M16 — Samarbejde (artikel 35)
M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader (lokaludvikling styret af lokalsamfundet) (artikel 35 i forordning (EU) nr.
1303/2013)
M20 — Teknisk bistand i medlemsstaterne (artikel 51-54)
I alt
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
3.691.275,00
12.1. M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14)
Indikation af foranstaltningernes overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant.
12.2. M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
Indikation af foranstaltningernes overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) nr. 1305/2013
Der er afsat DKK 27,5 mio. (nationale midler) til gylleforsuringsprojekter. Midlerne udmøntes under
452
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0454.png
ordningen M04a Miljøteknologi i overensstemmelse med de gældende regler herfor, idet
gylleforsuringsprojekter i forvejen er støtteberettigede under miljøteknologiordningen. Midlerne kan
anvendes bredt under M04a Miljøteknologis formål fx i tilfælde af manglende afløb.
12.3. M05 — Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af
naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger
(artikel 18)
Indikation af foranstaltningernes overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant.
12.4. M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20)
Indikation af foranstaltningernes overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant.
12.5. M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel
21-26)
Indikation af foranstaltningernes overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant.
12.6. M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
Indikation af foranstaltningernes overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant.
12.7. M11 — Økologisk landbrug (artikel 29)
Indikation af foranstaltningernes overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant.
453
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0455.png
12.8. M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger
(artikel 31)
Indikation af foranstaltningernes overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant.
12.9. M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 34)
Indikation af foranstaltningernes overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant.
12.10. M16 — Samarbejde (artikel 35)
Indikation af foranstaltningernes overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant.
12.11. M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader (lokaludvikling styret af lokalsamfundet)
(artikel 35 i forordning (EU) nr. 1303/2013)
Indikation af foranstaltningernes overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant.
12.12. M20 — Teknisk bistand i medlemsstaterne (artikel 51-54)
Indikation af foranstaltningernes overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) nr. 1305/2013
Ikke relevant.
454
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0456.png
13. E
LEMENTER
,
DER ER NØDVENDIGE FOR VURDERINGER AF STATSSTØTTE
En tabel om støtteordninger i henhold til artikel 81, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1305/2013 til brug ved programmernes gennemførelse, herunder
støtteordningens titel såvel som ELFUL-støtten, den nationale medfinansiering og supplerende national finansiering, for de foranstaltninger og
operationer, der falder uden for dækningsområdet af traktatens artikel 42. Forenelighed med EU-reglerne om statsstøtte skal sikres over hele
programmets levetid.
Tabellen ledsages af et tilsagn fra medlemsstaten om, at sådanne foranstaltninger vil blive anmeldt hver for sig i henhold til traktatens artikel 108,
stk. 3, når det ifølge statsstøttereglerne eller under særlige betingelser fastsat i en afgørelse om godkendelse af statsstøtte er påkrævet.
Foranstaltning
Støtteordningens benævnelse
ELFUL
EUR)
(i National
Supplerende
I alt (i EUR)
medfinansiering national
(i EUR)
finansiering (i
EUR)
9.101.074,00
18.563.759,00
M01 — Vidensoverførsel og
informationsaktioner (artikel 14)
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel
17)
M05 — Genopretning af landbrugets
produktionspotentiale efter skader som følge af
naturkatastrofer og katastrofale hændelser og
indførelse af passende forebyggende
foranstaltninger (artikel 18)
M07 — Basale tjenesteydelser og
landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer
og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel
21-26)
M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel
28)
M11 — Økologisk landbrug (artikel 29)
M13 — Betalinger til områder med
naturbetingede eller andre specifikke
M01a Erhvervsudvikling / M01b Økologifremme
9.462.685,00
M04c Investeringer til fremme af bioøkonomi
(artikel 17)
M08a-b-c-d-f Etablering af skov/ Stormfald skov/
Investeringer i skov
35.561.937,00
6.515.993,00
42.077.930,00
455
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0457.png
begrænsninger (artikel 31)
M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og
klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel
34)
M16 — Samarbejde (artikel 35)
M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader
(lokaludvikling styret af lokalsamfundet) (artikel
35 i forordning (EU) nr. 1303/2013)
I alt (i EUR)
M15a Bæredygtig skovdrift
2.795.237,00
931.746,00
3.726.983,00
M16b Udviklingsprojekter
Leader - art 35 (1) (b) Gennemførelse af
operationer under lokal udviklingsstrategi
16.496.644,00
63.928.763,00
16.448.018,00
13.993.310,00
32.944.662,00
77.922.073,00
128.245.266,00
46.990.141,00
0,00
175.235.407,00
456
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0458.png
13.1. M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14)
Støtteordningens benævnelse: M01a Erhvervsudvikling / M01b Økologifremme
ELFUL (i EUR): 9.462.685,00
National medfinansiering (i EUR): 9.101.074,00
Supplerende national finansiering (i EUR):
I alt (i EUR): 18.563.759,00
13.1.1.1. Indikation*:
Særskilt statsstøttegodkendelse er ikke nødvendig for ordningen M01a Erhvervsudvikling, idet støtten gives
inden for rammerne af Traktatens artikel 42, og dermed er undtaget fra Traktatens statsstøtteregler i medfør
af landdistriktsforordningens artikel 81, stk. 2.
I det omfang støtten under ordning M01b Økologifremme, herunder tilskud til information om omstilling til
økologi i de offentlige køkkener gives inden for rammerne af Traktatens artikel 42, er støtten undtaget fra
Traktatens statsstøtteregler i medfør af landdistriktsforordningens artikel 81, stk. 2. For de foranstaltninger
under ordning M01b, hvor støtten ikke gives inden for rammerne af Traktatens artikel 42, vil støtten blive
givet i overensstemmelse med artikel 47 i Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 om forenelighed
med det indre marked efter artikel 107 og 108 i Traktaten af visse kategorier af støtte i landbrugs- og
skovbrugssektoren og i landdistrikter.
13.2. M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
Støtteordningens benævnelse: M04c Investeringer til fremme af bioøkonomi (artikel 17)
ELFUL (i EUR):
National medfinansiering (i EUR):
Supplerende national finansiering (i EUR):
I alt (i EUR):
13.2.1.1. Indikation*:
I det omfang støtten under ordning M04c Investeringer til fremme af bioøkonomi gives inden for rammerne
af Traktatens artikel 42, er støtten undtaget fra Traktatens statsstøtteregler i medfør af
landdistriktsforordningens artikel 81, stk. 2.
For de foranstaltninger under ordning M04c, hvor støtten ikke gives inden for rammerne af Traktatens
artikel 42, vil støtten blive givet i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af
18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions
457
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0459.png
funktionsmåde på de minimis-støtte.
Støtten under ordning M04d, ikke-produktive investeringer i tilknytning til gennemførelse af de miljø- og
klimamål vedrørende landbrug, ydes til projekter vedrørende udtagning af eller omlægning til ekstensivt
landbrug på landbrugsjord. Støtten gives dermed inden for rammerne af Traktatens artikel 42 og er dermed
undtaget fra Traktatens statsstøtteregler i medfør af landdistriktsforordningens artikel 81, stk. 2.
13.3. M05 — Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af
naturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger
(artikel 18)
Støtteordningens benævnelse:
ELFUL (i EUR):
National medfinansiering (i EUR):
Supplerende national finansiering (i EUR):
I alt (i EUR):
13.3.1.1. Indikation*:
Der er ikke behov for statsstøttenotifikation.
13.4. M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20)
Støtteordningens benævnelse:
ELFUL (i EUR):
National medfinansiering (i EUR):
Supplerende national finansiering (i EUR):
I alt (i EUR):
13.4.1.1. Indikation*:
Der er ikke behov for statsstøttenotifikation. M07a og M07b omfatter alene finansiering af udestående
betalinger på tilsagn afgivet under ordninger under landdistriktsprogram for 2007-2013, hvorunder den
nødvendige statsstøttenotifikation blev foretaget.
M07c Natura 2000-planlægning omfatter tilskud til dataindsamling og planlægningsarbejde i
Naturstyrelsen. Hovedparten af opgaverne udføres af ansatte i Naturstyrelsen. Der vurderes kun at være
458
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0460.png
mindre behov for at benytte eksterne konsulenter, hvorfor ordningen ikke vurderes at indebære risiko for
statsstøtte.
13.5. M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel
21-26)
Støtteordningens benævnelse: M08a-b-c-d-f Etablering af skov/ Stormfald skov/ Investeringer i skov
ELFUL (i EUR): 35.561.937,00
National medfinansiering (i EUR): 6.515.993,00
Supplerende national finansiering (i EUR):
I alt (i EUR): 42.077.930,00
13.5.1.1. Indikation*:
Notifikation efter gruppefritagelsesregler for landbrugsstøtte (ABER - Kommissionens forordning (EU)
702/2014 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i Traktaten af visse kategorier af
støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter).
M08a Etablering af skov (artikel 22) ved anvendelse af ABER art. 32 7. Statsstøttesag SA.42465
M08b Genopretning af skader på private og offentlige skove som følge af stormfald (artikel 24) ved
anvendelse af ABER art.34 stk. 5 (d). Statsstøttesag SA.43108 (2015/N)
M08c Støtte til Grønne driftspaner (artikel 25) ved anvendelse af ABER art. 35 6 (e). Statsstøttesag
SA.42466.
M08d konvertering af nåletræ til hjemmehørende træarter (artikel 25) ved anvendelse af ABER art. 35 6 (a).
Statsstøttesag SA.42466.
M08f Operationer til skovforbedrende foranstaltninger (art 25) ved anvendelse af ABER art. 35 6
(a). Statsstøttesag SA.42466
13.6. M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
Støtteordningens benævnelse:
ELFUL (i EUR):
National medfinansiering (i EUR):
Supplerende national finansiering (i EUR):
459
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0461.png
I alt (i EUR):
13.6.1.1. Indikation*:
Ikke behov for statsstøttenotifikation.
Foranstaltningen er udelukkende målrettet den primære landbrugssektor. Støtten ydes til landbrugere og
andre arealforvaltere for varetagelse af miljøvenlige landbrugsaktiviteter i form af græsning eller slæt eller
for at afholde sig fra andre landbrugsaktiviteter på landbrugsjord. Modtageren anses for at være en aktiv
landmand.
13.7. M11 — Økologisk landbrug (artikel 29)
Støtteordningens benævnelse:
ELFUL (i EUR):
National medfinansiering (i EUR):
Supplerende national finansiering (i EUR):
I alt (i EUR):
13.7.1.1. Indikation*:
Ikke statsstøttenotifikation.
13.8. M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger
(artikel 31)
Støtteordningens benævnelse:
ELFUL (i EUR):
National medfinansiering (i EUR):
Supplerende national finansiering (i EUR):
I alt (i EUR):
13.8.1.1. Indikation*:
Ikke statsstøttenotifikation.
460
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0462.png
13.9. M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 34)
Støtteordningens benævnelse: M15a Bæredygtig skovdrift
ELFUL (i EUR): 2.795.237,00
National medfinansiering (i EUR): 931.746,00
Supplerende national finansiering (i EUR):
I alt (i EUR): 3.726.983,00
13.9.1.1. Indikation*:
Notifikation efter gruppefritagelsesregler (ABER). Ordning M15a tilskud til miljø- og klimavenligt
skovbrug og skovbevarelse (artikel 34) notificeres efter ABER artikel 36. Statsstøttesag SA.42464
13.10. M16 — Samarbejde (artikel 35)
Støtteordningens benævnelse: M16b Udviklingsprojekter
ELFUL (i EUR): 16.496.644,00
National medfinansiering (i EUR): 16.448.018,00
Supplerende national finansiering (i EUR):
I alt (i EUR): 32.944.662,00
13.10.1.1. Indikation*:
Særskilt statsstøttegodkendelse er ikke nødvendig for ordningen M16b Udviklingsprojekter, idet støtten
gives inden for rammerne af Traktatens artikel 42, og dermed er undtaget fra Traktatens statsstøtteregler i
medfør af landdistriktsforordningens artikel 81, stk. 2.
I det omfang støtten under ordning M16a Samarbejde om bæredygtig produktion af biomasse gives inden
for rammerne af Traktatens artikel 42, er støtten undtaget fra Traktatens statsstøtteregler i medfør af
landdistriktsforordningens artikel 81, stk. 2.
For de foranstaltninger under ordning M16a, hvor støtten ikke gives inden for rammerne af Traktatens
artikel 42, vil støtten blive gruppefritaget efter Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni
2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108, artikel 25.
461
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0463.png
13.11. M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader (lokaludvikling styret af lokalsamfundet)
(artikel 35 i forordning (EU) nr. 1303/2013)
Støtteordningens benævnelse: Leader - art 35 (1) (b) Gennemførelse af operationer under lokal
udviklingsstrategi
ELFUL (i EUR): 63.928.763,00
National medfinansiering (i EUR): 13.993.310,00
Supplerende national finansiering (i EUR):
I alt (i EUR): 77.922.073,00
13.11.1.1. Indikation*:
De-minimis reglerne anvendes i den udstrækning, projekttilskuddet er omfattet af krav om
statsstøttenotifikation.
462
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0464.png
14. O
PLYSNINGER OM KOMPLEMENTARITET
14.1. Beskrivelse af midlerne til sikring af komplementaritet og sammenhæng med:
14.1.1. Andre EU-instrumenter, herunder navnlig med ESI-fondene, og søjle 1, herunder grøn omlægning,
og andre instrumenter i den fælles landbrugspolitik
Den fælles landbrugspolitik
Landdistriktspolitikken er en integreret del af den fælles landbrugspolitik (CAP) og komplementerer den
direkte støtte under CAP’en blandt andet ved fremme af bæredygtig og konkurrencedygtig jordbrugs- og
skovbrugsproduktion, fremme af positive eksternaliteter fra landbruget, herunder på miljø, klima og
natur, fremme af beskæftigelse og diversificering af økonomien i landbruget og landdistrikterne.
EU’s landdistriktspolitik er indført i erkendelse af, at udviklingen i landdistrikterne generelt går
langsommere end i resten af landet. Der er desuden en tendens til, at landbrugets betydning for
beskæftigelsen i landdistrikterne er faldende. Landdistriktsprogrammet skal således bidrage til at forbedre
leve- og arbejdsvilkårene i landdistrikterne og sikre, at jorden og naturen forvaltes ud fra princippet om
”mere for mindre” og bæredygtighed til gavn for kommende generationer.
Landmanden skal som betingelse for at modtage enkeltbetaling under CAP søjle I overholde en række
betingelser vedrørende anvendelse af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler, naturhensyn,
dyrevelfærd, miljøfokusarealer, permanente græsarealer, drift med flere afgrøder og fastholdelse af
arealer i god landbrugs- og miljømæssig stand. Landdistriktsprogrammet skal spille sammen med
enkeltbetalingsordningen om overholdelse af disse såkaldte grønnings- og krydsoverensstemmelseskrav.
Nye regler for krydsoverensstemmelse og nye grønne betingelser for at modtage den direkte
landbrugsstøtte indebærer ny basis for betalingerne under søjle II, hvor der i betalinger til miljø- og
klimavenlige jordbrugsforanstaltninger, økologisk arealtilskud og indsatser til implementering af
vandrammedirektivet kun kan betales for tiltag, der går ud over den såkaldte baseline. Baseline består af
krydsoverensstemmelseskravene, grønningskravene i søjle I, kravene i gødnings- og pesticidlovgivningen
samt nationale lovkrav.
For at undgå dobbeltfinansiering af grønningskrav i CAP søjle I og II må der ikke under de miljø- og
klimavenlige jordbrugsforanstaltninger i nærværende program kompenseres for landmandens
overholdelse af grønningskravene under søjle I. Hvis der ydes støtte under nærværende program til
operationer, der er identiske med operationer, der ville være potentielt støtteberettigede under søjle I af
den fælles landbrugspolitik, sikrer forvaltningsmyndigheden, at en støttemodtager kun kan modtage støtte
til en given operation under én ordning. Denne afgrænsning sikres på forhånd forud for ansøgnings- og
tilsagnsrunderne for de relevante ordninger.
Vurderingen af de enkelte støtteordningers komplementaritet til søjle I fremgår af tabellen nedenfor.
Der er stor komplementaritet mellem følgende ordninger i programmet: M01a, M04a og M16b
(Erhvervsudvikling og miljømæssig bæredygtighed), M04c (bioøkonomi), M04d og M10a (miljø- og
naturprojekter), M01b, M04b og M11 (omlægning til økologisk produktion) og M08 og M15 (skov).
Komplementariteten mellem M19 (LAG-ordningen) og de andre ordninger sikres gennem løbende
samarbejde mellem de tre forvaltningsmyndigheder for støtte under programmet; NaturErhvervstyrelsen,
463
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0465.png
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Erhvervsstyrelsen. Koordinering sikres endvidere gennem det
nationale landdistriktsnetværk og aktiviteterne i programmets overvågningsudvalg.
Der er en klar arbejdsdeling mellem samarbejds- og udviklingsprojekter under M16 og M19. LAG
indsatsen vil fokusere på erhvervsudvikling og jobskabelse udenfor landbruget, mens M16b
(Erhvervsudvikling) vil fokusere på samarbejdsprojekter mellem aktører indenfor landbrugssektoren.
Hvis forvaltningsmyndighederne registrerer nært beslægtede aktiviteter som led i kontrollen af støttede
projekter, foretages der afklaring af sammenhængen.
Komplementaritet til Hav- og Fiskerifonden, Regionalfonden og Socialfonden
Landdistriktsprogrammet har på en række områder mål, der er komplementære med de andre ESI-fonde
(Hav- og Fiskerifonden, Regionalfonden og Socialfonden), og som derfor kan bidrage til synergi og
fælles målopfyldelse. Det gælder målsætningerne under tematisk mål 1, 3, 4, 5, 6 og 9 jævnfør i øvrigt
bilag 8.
Målet med indsatsen under tematisk mål 1 er at øge antallet af innovative virksomheder i Danmark og
styrke innovation inden for jordbrugs-, skovbrugs- og fødevaresektoren med henblik på grøn omstilling,
miljømæssig bæredygtighed og konkurrenceevne. Målet vil blive forfulgt gennem en række indsatser
under landdistriktsprogrammet og regionalfondsprogrammet. Indsatsen under landdistriktsprogrammet
vil omfatte informationsaktiviteter, demonstration og formidling af viden i det primære jordbrug og
fødevaresektoren samt samarbejdsprojekter.
Under regionalfondsprogrammet vil der være fokus på innovationssamarbejder mellem virksomheder,
deres kunder og vidensinstitutioner inden for regionale styrkepositioner og med fokus på at løse
samfundsmæssige udfordringer. Virksomheder og vidensinstitutioner skal samarbejde om at udvikle
innovative løsninger i form af f.eks. nye koncepter for nye produkter og løsninger, varer og
tjenesteydelser. Desuden vil der i begrænset omfang være mulighed for at støtte klyngeorganisationer.
Målet med indsatsen under tematisk mål 3 er at øge antallet af vækstvirksomheder og styrke
konkurrenceevnen. Målet vil blive forfulgt gennem indsatser under landdistriktsprogrammet,
fiskeriudviklingsprogrammet og regionalfondsprogrammet. Indsatsen under landdistriktsprogrammet vil
omfatte investeringer i miljøteknologi og investeringer i teknologier til forbedring af dyrevelfærden,
udvikling af nye produkter og teknologier i den primære jordbrugssektor samt genopretning af
landbrugets produktionspotentiale efter naturkatastrofer m.v.
Under fiskeriudviklingsprogrammet fremmes innovation og konkurrenceevne inden for fiskeri og
akvakultur gennem støtte til udvikling eller indførelse af nye eller forbedrede produkter, processer eller
forvaltnings- og organisationssystemer. Der er desuden mulighed for at støtte markedsforanstaltninger,
der f.eks. bidrager til øget dokumentation og sporbarhed, rådgivning, klyngedannelse og etablering af
netværk, f.eks. mellem fiskere og forskere.
Under regionalfondsprogrammet vil potentielle vækstvirksomheder (SMV’ere og iværksættere) kunne
understøttes ved at yde støtte til udvikling af vækstplaner, f.eks. med henblik på øget internationalisering,
automatisering og digitalisering. Aktiviteten vil indebære skræddersyede forløb for virksomheder, der
vurderes at have potentiale for solide vækstforløb.
Målet med indsatsen under tematisk mål 4 er at forbedre ressourceeffektiviteten i landbruget og
gartneriet, fremme omstillingen til bioøkonomi, forbedre energi- og ressourceeffektiviteten i
464
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0466.png
virksomheder samt reducere energiforbruget i byer med mere end 30.000 indbyggere. Målet vil blive
forfulgt gennem indsatser under landdistriktsprogrammet og regionalfondsprogrammet. Indsatsen under
landdistriktsprogrammet vil omfatte investeringer i miljøteknologi med henblik på
effektivitetsforbedringer i energiforbruget og ny anvendelse af biomasse. Indsatsen under
regionalfondsprogrammet vil fokusere på bæredygtige løsninger inden for f.eks. ressourceeffektivitet og
genanvendelse af affaldsprodukter samt effektiv energiudnyttelse, idet det er hensigten at kunne yde
støtte til udvikling og implementering af energi- og ressourceeffektive forretningsmodeller i SMV’er.
Desuden gennemføres bæredygtig byudvikling, hvor indsatsen koncentreres på udviklings- og
demonstrationsprojekter med to formål. For det første skal de tjene til at udvikle og/eller afprøve såkaldte
”smarte” metoder og teknologier, der gør det muligt at imødegå ressource-, klima- og energiudfordringer,
og for det andet skal de anvendte metoder og teknologier have et erhvervsmæssigt potentiale.
Målet med indsatsen under tematisk mål 5 og tematisk mål 6 er at opnå en mere miljømæssigt bæredygtig
og ressourceeffektiv produktion, opnå en tilfredsstillende naturtilstand i udpegede områder og et
vandmiljø med højere vandkvalitet. Desuden forventes en øget ressourceeffektivitet i det primære
jordbrug og i fiskeri- og akvakultursektoren. Det er også målet at opnå en mere bæredygtig forvaltning af
naturressourcerne i fiskeri- og akvakultursektoren og et forbedret grundlag for øgede fiskebestande.
Målesætningerne vil blive forfulgt gennem indsatser under landdistriktsprogrammet og
fiskeriudviklingsprogrammet.
Indsatsen under landdistriktsprogrammet vil bl.a. omfatte pleje af græsarealer/natur på landbrugsarealer,
rydning/hegning og genetablering af naturlig hydrologi på landbrugsareal i Natura 2000 områder,
etablering og fastholdelse af vådområder for reduktion af kvælstof- eller fosforudledning, økologisk
arealtilskud, natur- og miljøprojekter, ekstensivering af drift på lavbundsarealer, skovrejsning og
bæredygtig skovdrift m.v. Indsatsen vil desuden omfatte investeringer i nye processer og teknologier med
henblik på at reducere miljø- og klimabelastningen fra den primære jordbrugsproduktion, f.eks. i forhold
til reduktion af lugtgener samt emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion og
husdyrgødning m.v. samt investering er på økologiske bedrifter. Indsatsen under
fiskeriudviklingsprogrammet vil bl.a. fokusere på fremme af bæredygtigt fiskeri og akvakultur,
innovation og grøn omstilling, dataindsamling og dataanvendelse til forbedring af fiskeriforvaltningen
samt kontrol og håndhævelse af fiskeripolitikken. Desuden vil projekter, der reducerer fiskeriets
indvirkning på miljøet og bidrager til mere bæredygtig udnyttelse af de marine biologiske ressourcer,
herunder bevaring og genoprettelse af biodiversitet og økosystemer, kunne støttes. Endvidere vil Hav- og
Fiskerifonden kunne støtte udvikling af mere ressourceeffektive metoder inden for fiskeri- og akvakultur,
herunder støtte udvikling af selektive og skånsomme redskaber, fiskemetoder og forvaltning samt en
fortsat udvikling af og investeringer i ressourceeffektive løsninger til akvakulturproduktion.
Målet med indsatsen under tematisk mål 9 er at styrke jobskabelsen, beskæftigelsen og udviklingen i
landdistrikterne og at øge beskæftigelsen for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Målet vil blive
forfulgt gennem indsatser under landdistriktsprogrammet og socialfondsprogrammet. Indsatsen under
landdistriktsprogrammet vil omfatte støtte til investeringer inden for fødevaresektoren, oprettelse og
udvikling af virksomheder, basale serviceydelser og byfornyelse samt samarbejdsprojekter. Der kan
desuden ydes støtte til forberedelse af lokale udviklingsstrategier og til drift og udvikling af lokale
aktionsgrupper.
Indsatsen under socialfondsprogrammet vil bidrage til at sikre, at unge med særlige udfordringer
fastholdes i ungdomsuddannelse, f.eks. via mentorordninger. Desuden vil indsatsen fokusere på
indslusningsforløb, f.eks. i socialøkonomiske virksomheder med henblik på at forbedre mulighederne for
465
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0467.png
at opnå ordinær, u-støttet beskæftigelse, samt støtte til socialøkonomiske virksomheder for at styrke
tilknytningen til arbejdsmarkedet for de personer, der ansættes i disse virksomheder.
De fire ESI-fonde adresserer hver for sig væsentlige udfordringer, herunder vækstudfordringer, for dansk
landbrug, dansk fiskeri- og akvakultur og dansk erhvervsliv. På en række områder vil det kun være
relevant, at én af fondene støtter en given indsats, mens der på andre områder vil være potentiale for at
iværksætte en mere tværgående indsats, der med fordel kan understøttes af flere fonde.
Flere indsatsområder understøttes af flere fonde, men de konkrete indsatser vil ikke overlappe. I stedet er
der lagt op til synergi på baggrund af strategiske valg.
Samspillet mellem ESI fondene forventes bl.a. at kunne skabe merværdi inden for:
Innovation i SMV’er, investeringer i ny teknologi, automatisering og digitalisering
Oprettelse og udvikling af klynger, herunder især inden for bioøkonomi og fødevarer
Ressourceeffektivitet
Indsatsen for iværksættelse af ny erhvervsaktivitet under de fire ESI-programmer samordnes, og der
etableres et samarbejde mellem de lokale aktionsgrupper, der prioriterer en iværksætterindsats, og den
kommunale erhvervsservice, således at indsatsen trækker i samme retning og understøtter en enstrenget
erhvervsfremme indsats. Det sikres bl.a. ved, at aktionsgruppernes udviklingsstrategier stemmer overens
med kommunernes strategier for den lokale erhvervsservice.
Koordineringen mellem den regionale erhvervsindsats og indsatsen under landdistriktsprogrammet sker
bl.a. via overvågningsudvalgene for programmerne, hvor de regionale vækstfora deltager. Det regionale
vækstforum vil blive hørt, hvis et større projekter i landbrugssektoren forventes at få betydning for den
regionale erhvervsudvikling. Regionerne, de regionale vækstfora og kommunerne vil endvidere blive
konsulteret for at sikre, at de lokale udviklingsstrategier under LEADER er i overensstemmelse med de
regionale og kommunale udviklingsstrategier, og de regionale vækstfora vil kunne deltage i de lokale
aktionsgruppers forvaltningsnævn.
466
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0468.png
14.1.1 Vurdering af de enkelte støtteordningers komplementaritet til søjle I
467
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0469.png
14.1.2. Oplysninger om komplementaritet mellem et nationalt program og et sæt regionale programmer i
henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1305/2013, når en medlemsstat har valgt at forelægge
begge dele
Ikke relevant.
14.2. Hvis det er relevant, information om komplementariteten med andre EU-instrumenter, herunder LIFE
Østersøstrategien (EUSBSR)
Landdistriktsprogrammet vil understøtte Østersøstrategiens delmål om rent vand i havet, rig og sund natur
samt tilpasning til klimaændringer, idet programmet indeholder målsætninger om at værne om miljøet og
naturen i Danmark gennem fremme af miljømæssigt bæredygtig landbrugs- og skovbrugsproduktion
generelt og i udpegede områder.
For eksempel forventes projekter for etablering og fastholdelse af vådområder på landbrugsjord at bidrage
til at reducere udledning og udvaskning af kvælstof og fosfor fra landbruget til vandmiljøet og de indre
farvande omkring Danmark. Projekter for landbrugets investering i ny miljøteknologi for bedre
vandforvaltning, effektivitetsforbedringer i energiforbruget, lettere levering af nonfood råmaterialer til
bioøkonomien og reduktion af drivhusgasser vil også bidrage til målene i strategien. Ligeledes forventes
arealstøtte til omlægning til og opretholdelse af økologisk landbrugsdrift med begrænset anvendelse af
kvælstof, ekstensivering af lavbundsarealer og organogene landbrugsjorde samt etablering af skov på
landbrugsjord at have både direkte og indirekte positive påvirkninger på vandmiljøet og klimaet.
Der vil ikke blive afsat særskilte midler under landdistriktsprogrammet til projekter under Østersøstrategien,
men effekten af konkrete projekter, der understøtter Østersøstrategien, vil kunne opgøres. Desuden har de
fire danske programmer under ESI-fondene overordnet fokus på vækst og konkurrenceevne, og de vil
dermed kunne understøtte Østersøstrategiens to delmål om implementering af EU 2020-strategien og
Østersøregionens konkurrenceevne.
EU’s Rammeprogram for Innovation og Forskning (Horizon 2020)
Landdistriktsprogrammets medfinansiering af aktioner vedrørende innovation og støttemidlerne under EU
rammeprogrammet for innovation og forskning (Horizon 2020) vil blive udmøntet komplementært. Under
Erhvervsudviklingsordningen (ordningerne M01a og M16b) under nærværende program ydes der støtte til
udviklingsprojekter, som gennemføres af landbrugets vidensformidlingsinstitutioner. Hvert
samarbejdsprojekt har deltagelse fra primærlandbruget. Disse projekter vil blive koordineret med
vidensformidlingsinstitutionernes aktiviteter i relation til Horizon 2020. Det Europæiske
Innovationspartnerskab (EIP) for landbrugets produktivitet og bæredygtighed udgør endvidere et væsentligt
element i udmøntningen af Horizon 2020-rammeprogrammet.
LIFE
Projekter under LIFE vil som udgangspunkt ikke kunne modtage støtte under nærværende program.
468
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0470.png
Programmet forventes dog at indeholde en række initiativer på natur-, miljø- og klimaområdet, der kan
understøttes og komplementeres af LIFE-programmet. Det gælder f.eks. gennemførelse af naturplaner,
sammenhængende naturnetværk, gennemførelse af større regionale miljøindsatser og særligt
klimatilpasningsprojekter. I Natura 2000-områder er der med finansiering fra LIFE bl.a. mulighed for
arealopkøb, erstatningsudbetaling til lodsejere og gennemførelse af førstegangsindgreb og
anlægsinvesteringer. Desuden vil mulighederne under Landdistriktsfonden, f.eks. vedrørende forbedret
hydrologi og forberedelse til afgræsning, kunne anvendes til supplering og opretholdelse af indsatsen under
LIFE, og opgaver med udvikling og koordinering vil kunne finansieres via LIFE. Endvidere kan behov for
pleje af græs- eller naturarealer, som opstår som følge af investeringsprojekter gennemført med støtte under
LIFE, tænkes imødekommet under landdistriktsprogrammet, så længe der ikke sker dobbeltfinansiering.
Dette sikres af de to implementerende myndigheder for de to programmer i Danmark,
NaturErhvervstyrelsen og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, ved udveksling af information om
projektansøgninger og afklaring af mulighederne for synergi.
Komplementaritet med nationale strategier og planer
Bilag 3 redegør for landdistriktsprogrammets komplementaritet med øvrige nationale strategier og planer.
469
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0471.png
15. O
RDNINGER OM GENNEMFØRELSE AF PROGRAMMET
15.1. Medlemsstatens udpegning af alle de myndigheder, der er fastsat i artikel 65, stk. 2, i forordning
(EU) nr. 1305/2013, og en sammenfattende beskrivelse af forvaltnings- og kontrolstrukturen i det
søgte program i henhold til artikel 55, stk. 3, nr. i), i forordning (EU) nr. 1303/2013 og ordninger i
overensstemmelse med artikel 74, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1303/2013
15.1.1. Myndigheder
Myndighed
Managing authority
Myndighedens navn
NaturErhvervstyrelsen,
Miljø- og
Fødevareministeriet
Deloitte
Myndighedens leder
Direktør for NaturErhverv-
styrelsen
Adresse
Nyropsgade 30, 1780
København V
E-mail
[email protected]
Certification body
Direktør
Weidekampsgade 6, 2300
København S
Nyropsgade 30, 1780
København V
[email protected]
Accredited paying agency
NaturErhvervstyrelsen,
Miljø- og
Fødevareministeriet
Direktør for
NaturErhvervstyrelsen
[email protected]
15.1.2. Kortfattet beskrivelse af programmets forvaltnings- og kontrolstruktur og ordninger for uafhængig
undersøgelse af klager
15.1.2.1. Forvaltnings- og kontrolstruktur
Miljø- og Fødevareministeriet har det overordnede ansvar for opfyldelsen af medlemsstatens rolle i henhold
til artikel 65 i forordning 1305/2013. NaturErhvervstyrelsen (NAER), som er en styrelse under Miljø- og
Fødevareministeriet, har det overordnede ansvar for forvaltningen af det danske landdistriktsprogram.
NAERs organisation pr. 1. august 2016 fremgår af figur 27, og forvaltnings- og kontrolstrukturen pr. denne
dato beskrives herunder.
Én enhed i styrelsen varetager den overordnede forvaltning af programmet og én enhed varetager den
overordnede opgave som udbetalingsorgan. De to enheder ledes af samme direktør, som er direktør for det
pågældende område, benævnt EU & Landbrug. Varetagelsen af de overordnede opgaver som
forvaltningsmyndighed er placeret i enheden EU & Erhverv. Den overordnede opgavevaretagelse som
udbetalingsorgan er placeret i enheden Tilskudsudbetaling.
Forvaltningen af enkelte dele af landdistriktsprogrammet varetages af Styrelsen for Vand- og
Naturforvaltning (SVANA, tidl. Naturstyrelsen), Miljø- og Fødevareministeriet, og af Erhvervsstyrelsen,
Erhvervs- og Vækstministeriet jf. nedenfor.
Følgende enheder i NAER er pr. 1. august 2016 involveret i forvaltningen af det danske
landdistriktsprogram:
EU & Erhverv
varetager det overordnede EU-arbejde, herunder forvaltningskomitéarbejde for så vidt angår
tilskudsordninger under EGFL, ELFUL og EFF, fortolkning af EU-regler og udvikling af forslag til
prioritering af og indhold i landdistriktsprogrammet. Enheden skriver udkast til landdistriktsprogram og
470
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0472.png
ændringer hertil samt koordinerer generelt herfor. Derudover varetager enheden forvaltningsopgaver for så
vidt angår projekttilskudsordninger under EGFL, ELFUL (bortset fra LAG-indsatsen) og EFF og udarbejder
og fortolker nationale regler herfor. Enheden designer nye projektstøtteordninger for produktive og ikke-
produktive investeringer og prioriterer projekterne ud fra målet at støtte de projekter, der giver størst effekt
på indsatsområderne: Miljø, natur, økologi og erhvervsudvikling.
Projekttilskud
har ansvaret for sagsbehandling af ansøgninger om tilsagn og udbetalinger af
projekttilskudsordninger under EGFL, ELFUL (bortset fra LAG-indsatsen) og EHFF.
Vand & Natur Tilskud
varetager sagsbehandling vedr. naturprojektordningerne under ELFUL (ikke-
produktive investeringer jf. art. 17). Enheden behandler støtteansøgninger og står for udbetalinger for disse
ordninger.
Miljø & Biodiversitet
varetager forvaltningsopgaver vedr. arealstøtteordningerne, herunder
forvaltningskomitéarbejde for så vidt angår arealtilskudsordninger under ELFUL, udarbejder og fortolker de
nationale regler om arealstøtte.
Arealtilskud
har ansvaret for sagsbehandlingen af arealstøtteordningerne. Enheden behandler
støtteansøgninger og står for alle udbetalinger for arealrelateret støtte.
Tilskud-Forretnings-IT
varetager IT-understøttelsen og udviklingen i forhold til projekt- og
arealstøtteordninger.
Tilskudsudbetaling
foretager registrering og udbetaling af EGFL- og ELFUL relaterede transaktioner samt
koordination af forebyggelse og bekæmpelse af svig på risikoområder.
Revision
er placeret som en selvstændig enhed i NAER med direkte reference til den administrerende
direktør. Revision er operationelt uafhængig af den øvrige styrelse. Revision leverer viden om styrelsens
interne kontrol- og forvaltningssystemer, hvilket gør det muligt at forebygge og rette op på konstaterede
risici og svagheder.
Revisionsenheden udfører revision af alle enheder og tilskudsområder i styrelsen og påser:
At der er etableret hensigtsmæssige forretningsgange
At de interne kontroller er tilstrækkelige til at sikre, at EU-bestemmelserne overholdes
At regnskabsinformationerne undergår en tilstrækkeligt pålidelig behandling for at sikre, at
regnskabet er rigtigt
At der er sikret en tilstrækkelig system-, data- og driftssikkerhed ved styrelsens anvendelse af IT
Fysisk Jordbrugskontrol
gennemfører den fysiske kontrol af alle ordninger efter kontrolinstrukser, som
udarbejdes i samarbejde med enhederne i EU & Landbrug. Kontrolrapporterne sender Fysisk
Jordbrugskontrol til EU & Erhverv og Miljø & Biodiversitet, som afgør kontrolsagerne og fastlægger
eventuelle sanktioner og krav om tilbagebetaling ved misligholdelser.
Erhvervsstyrelsen (Erhvervs- og Vækstministeriet)
For så vidt angår tilrettelæggelse og administration af politikken for tilskud via lokale aktionsgrupper (LAG)
efter Leader-metoden er Erhvervsstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet ressortansvarlig. Det
tidligere Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter (nu Erhvervs- og Vækstministeriet) og NAER har
471
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0473.png
indgået en aftale, som beskriver opgave- og ansvarsfordelingen. Pr. 1. januar 2015 ændredes
opgavefordelingen således, at daværende Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter (nu
Erhvervsstyrelsen) overtager administrationen af tilskud under fokusområde 6B og samarbejdet med de
lokale aktionsgrupper, hvorved ansvaret for Leader-indsatsen er samlet i Erhvervsstyrelsen. NAER vil
fortsat som akkrediteret udbetalingsorgan føre tilsyn med administrationen heraf i Erhvervsstyrelsen.
Den udførende enhed er placeret i LAG-sekretariatet, Erhvervstyrelsen. Erhvervsstyrelsen deltager i EU
Leader-netværket og inddrages i forberedelse af forhandling af relevante EU-regler på området, herunder
efter behov ved mødedeltagelse, bidrag til besvarelser af høringer, mv.
Det er forventningen, at den ændrede opgavefordeling vil styrke koordinering, tilrettelæggelse og
opgavevaretagelse, hvad angår Leader-indsatsen.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA, tidl. Naturstyrelsen)
Naturstyrelsen deles pr. 1. juli 2016 i to selvstændige styrelser.
Den ene, Naturstyrelsen, skal primært forvalte Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og
gennemføre projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv. Den anden, SVANA, skal primært være
overordnet statslig myndighed på vand- og naturområdet.
Pr. 1. juli 2016 overtager SVANA de opgaver relateret til forvaltningen af det danske landdistriktsprogram,
der hidtil er varetaget af Naturstyrelsen.
SVANAs organisation fremgår af figur 29.
Følgende enheder i SVANA er involveret i forvaltningen af det danske landdistriktsprogram:
Tilskud
varetager
Forvaltningen af skovbrugsforanstaltningerne, hvor SVANA har ansvaret for den nationale
administration, herunder tilsagn, anvisning af udbetalinger og kontrol, herunder koordinering af visse
krydsoverensstemmelseskrav, hvor SVANA har myndighedsansvaret.
Forvaltningen af de ordninger under landdistriktsprogrammet, hvor SVANA har det faglige ansvar
og NAER har ansvaret for den nationale administration, herunder tilsagn, udbetaling og kontrol
Økonomi
varetager de regnskabsrelaterede opgaver og udbetaling af tilskud vedr.
skovbrugsforanstaltningerne.
SVANA deltager i forberedelse af forhandling af relevante EU-regler på området, herunder efter behov ved
mødedeltagelse, bidrag til besvarelser af høringer mv.
SVANA og NAER har indgået en aftale, som beskriver opgave- og ansvarsfordelingen mellem de to
styrelser. Dermed sikres klarhed om tilrettelæggelsen af opgaverne, og indsatsen sikres koordineret ved
jævnlige statusmøder.
Det godkendte betalingsorgan
Miljø- og Fødevareministeriet skal godkende NaturErhvervstyrelsen som den eneste udbetalingsstyrelse
vedr. støtte fra ELFUL i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. 1306/2012.
Beskrivelse af forvaltnings- og kontrolstrukturen
472
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0474.png
NaturErhvervstyrelsen har den bemandings- og uddannelsesmæssige styrke til at sikre korrekt
implementering af landdistriktsprogrammet. I sin egenskab af særskilt udpeget udbetalende organ, jf.
ovenfor, har NaturErhvervstyrelsen en forpligtelse til at føre tilsyn med organer, hvortil der er delegeret
ansvar og opgaver i forhold til ELFUL. NaturErhvervstyrelsen overvåger regelmæssigt de opgaver, der er
uddelegeret til Erhvervsstyrelsen og Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning med henblik på at bekræfte, at
arbejdet er udført tilfredsstillende, og at det er i overensstemmelse med EU’s regler. Der foretages endvidere
et årligt tilsyn. Dog ikke i de år, hvor enheden Revision i NaturErhvervstyrelsen i henhold til deres
revisionsplan foretager en revision af de opgaver, der bliver forvaltet af Erhvervsstyrelsen.
Godkendelsesorgan
Opgaven som Godkendelsesorgan er udliciteret til et eksternt, privat, revisionsfirma på 4-års kontrakt. Det er
pt. Deloitte, der er udnævnt til godkendelsesorgan.
Det påtegner årsregnskabet, før det bliver sendt til Kommissionen og skriver en rapport om resultaterne af
revisionen. Det sker for at undersøge, om årsregnskabet er retvisende, og om procedurerne for den interne
kontrol har fungeret tilfredsstillende.
Organets opgaver fremgår af Kommissionens gennemførelsesbestemmelser til den horisontale forordning
(1306/2013) og af Kommissionens retningslinjer (guidelines). Disse gælder også for den interne
revisionstjeneste.
15.1.2.1 Figur 27 NaturErhvervstyrelsens organisation pr. 1. august 2016
473
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0475.png
15.1.2.1 Figur 28 Erhvervsstyrelsens organisation
474
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0476.png
15.1.2.1 Figur 29 Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings organisation pr. 1. juli 2016
15.1.2.2. Ordninger for undersøgelse af klager
Ansøgere om tilskud er sikret en uafhængig undersøgelse og afgørelse i tilfælde af fremsendelse af
klagesager. Klager over afgørelser truffet af NaturErhvervstyrelsen rettes til NaturErhvervstyrelsen, som
indbringer klagen til behandling af den myndighed, som er klageinstans.
Klagecentret for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der er en selvstændig myndighed under Miljø- og
Fødevareministeriet behandler klagesager på fødevare-, landbrugs- og fiskeriområdet, jf. Bekendtgørelse nr.
513 af 23. april 2015, og herunder NaturErhvervstyrelsens afgørelser om støtteansøgninger i henhold til
Landdistriktsprogrammet. Dog er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter frem til udgangen af 2014
klageinstans for afgørelser truffet om projekter i henhold til Leader-metoden, dvs. afgørelser truffet af
NaturErhvervstyrelsen efter indstilling fra de Lokale Aktionsgrupper.
Pr. 1. februar 2017 sammenlægges Klagecentret for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med Natur- og
Miljøklagenævnet. Regeringen har ved kongelig resolution samtidig besluttet at ressortoverføre nævnet til
Erhvervs- og Vækstministeriet pr. samme dato. Derved etableres et nyt klagenævn, som skal dække Miljø-
og Fødevareministeriets sagsområder.
Fra 2015 kan klager over afgørelser truffet af de lokale aktionsgrupper (LAG´er) indbringes for
Erhvervsstyrelsens LAG-sekretariat for så vidt angår retlige spørgsmål, og Erhvervsstyrelsens LAG-
sekretariats afgørelser kan påklages til Erhvervs- og Vækstministeriet.
Pr. 1. januar 2016 er der gennemført en ændring af klageadgangen til Erhvervs- og Vækstministeriet,
475
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0477.png
således at klageadgang fremover vil blive afskåret. Afskæring af klageadgangen vil indebære, at
Erhvervsstyrelsens afgørelser fremover er endelige, medmindre der er sket fejl i sagsbehandlingen, eller der
kommer nye oplysninger af betydning for afgørelsen. I givet fald genoptager Erhvervsstyrelsen sagen og
træffer en ny afgørelse.
Erhvervsstyrelsen vil endvidere gennem kvalitetssikring af sagerne, bedre vejledning af ansøgerne, dialog
med ansøger om oplysning af sagen og bedre begrundede afgørelser arbejde på at sikre, at afslag opleves
givet på et kvalificeret grundlag. Desuden fortsættes dialogen og opkvalificeringen af de lokale
koordinatorer, således at disse er velinformerede og oplyste om, hvad man skal være særligt opmærksom på
i forhold til at navigere inden for EU´s støtteregler. Erhvervsstyrelsen har for 2014-2020-budgetperioden
indført et it-ansøgningssystem, der er med til at sikre, at ansøgerne vejledes i at få alle relevante
informationer med fra starten. En reduktion i antallet af fejl i ansøgningerne foventes at medvirke til at
reducere efterfølgende klager over afgørelsen.
Selv om klageproceduren ændres, består der en ulovbestemt adgang til at klage til Erhvervs- og
Vækstministeriet i ministeriets egensakb af tilsynsmyndighed med underordnede styrelser fsva. fejl ved
sagsbehandlingen, herunder overholdelse af forvaltningsretlige principper. Ansøgerne vil blive vejledt om
denne mulighed i forbindelse med afgørelser.
Klager over afgørelser om tilskud truffet af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning indbringes til Styrelsen
for Vand- og Naturforvaltning, som træffer afgørelse herom i henhold til gældende regler for indbringelse af
klager på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings område.
Nærmere vejledning om klageadgang beskrives i tilskudsvejledninger til de enkelte støtteordninger.
15.2. Overvågningsudvalgets påtænkte sammensætning
Der skal i henhold til artikel 47 i forordning 1303/2013/EU (CPR) nedsættes et overvågningsudvalg for
landdistriktsprogrammet. Udvalget skal nedsættes senest tre måneder efter Kommissionens beslutning om
godkendelse af programmet.
Overvågningsudvalget skal udarbejde en forretningsorden, der blandt andet fastsætter udvalgets formål,
opgaver, mødehyppighed og beslutningskompetence.
Formandskabet og sekretariatsfunktionen varetages af Miljø- og Fødevareministeriet – det vil i praksis sige
af NaturErhvervstyrelsen. Kommissionens repræsentant i overvågningsudvalget kan på eget initiativ deltage
i udvalgets møder i en rådgivende funktion.
Udvalget overvåger sammen med Miljø- og Fødevareministeriet, at landdistriktsprogrammet gennemføres
effektivt og med resultater. I henhold til artikel 74 i landdistriktsforordningen (1305/2013) og artikel 49 i
forordning 1303/2013 skal overvågningsudvalget som led heri:
Høres og afgive udtalelse inden for fire måneder efter programmets godkendelse om kriterierne for
udvælgelse af projekter, der kan opnå medfinansiering
Gennemgå aktiviteter og output vedr. evalueringsplanen for programmet
Undersøge foranstaltningerne i programmet vedrørende opfyldelsen af forhåndsbetingelserne
476
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0478.png
Deltage i det nationale landdistriktsnetværk for at udveksle oplysninger om gennemførelse af
programmet
Gøre status over opfyldelse af programmets overordnede målsætninger og målsætningerne for de
enkelte støtteordninger
Gennemgå og godkende den årlige gennemførelsesrapport inden fremsendelse til Kommissionen
Forslå tilpasninger af programmet med henblik på at nå målene og forbedre programmets forvaltning
Høres og afgive, såfremt det anser det for at være hensigtsmæssigt, en udtalelse om forslag om
ændring af landdistriktsprogrammet
De danske myndigheder skal i henhold til artikel 5 i forordning 1303/2013/EU (CPR) oprette partnerskabet
mellem:
De kompetente regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre offentlige myndigheder
Arbejdsmarkedets parter
Organer, der repræsenterer civilsamfundet, herunder miljøpartnere, ikke-statslige organisationer og
organer, som er ansvarlige for at fremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling
Overvågnings- og evalueringssystemet
NaturErhvervstyrelsen sikrer, at der er passende evalueringskapacitet til rådighed. Evalueringerne har til
formål at vurdere effektiviteten og virkningerne af programmet. Mindst én gang i løbet af
programmeringsperioden skal en evaluering vurdere, hvordan støtten har bidraget til målene for hver
prioritet. Alle evalueringer vil blive gennemgået med overvågningsudvalget og sendt til Kommissionen.
Årlig statusrapport
Der er i henhold til landdistriktsforordningens artikel 75 krav om at udarbejde en årlig statusrapport om
programmets gennemførelse – rapporten skal være Kommissionen i hænde senest den 30. juni hvert år.
NaturErhvervstyrelsen udarbejder i samarbejde med Erhvervsstyrelsen og Styrelsen for Vand- og
Naturforvaltning den årlige statusrapport og forelægger den for overvågningsudvalget til godkendelse.
Herefter fremsender NaturErhvervstyrelsen rapporten til Kommissionen – første gang senest 30. juni 2016
og derefter til og med 2023. Den rapport, der forlægges i 2016, skal omfatte kalenderårene 2014 og 2015.
Statusrapporten udarbejdes i henhold til kravene fastsat i bilag VII i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 808/2014.
Der arbejdes i den forbindelse med et fælles webbaseret it-afrapporteringssystem, og Kommissionen vil i
samarbejde med medlemslandene løbende over hele programperioden arbejde med at forbedre det statistiske
grundlag for vurderingerne af indsatsen.
Hvert år vurderer Kommissionen og NaturErhvervstyrelsen efter forelæggelse af den årlige statusrapport
programmets fremdrift og behovet for at foretage tilpasninger af programmet for at nå målene herfor.
Det gælder for de årlige gennemførelsesrapporter, der forelægges i 2017 og 2019, at de også skal omfatte en
beskrivelse af gennemførelsen af eventuelle delprogrammer, der er inkluderet i programmet, en vurdering af
fremskridtene med at sikre en integreret tilgang til anvendelsen af ELFUL og andre af EU's finansielle
instrumenter til at støtteterritorial udvikling i landdistrikter, bl.a. gennem lokaludviklingsstrategier. Den
gennemførelsesrapport, der forelægges i 2017 skal desuden omfatte konklusionerne vedrørende opfyldelsen
477
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0479.png
af målene for hver prioritet, der indgår i programmet for udvikling af landdistrikterne.
NaturErhvervstyrelsen og overvågningsudvalget skal på grundlag af denne løbende evaluering bl.a.
Undersøge programmets fremdrift i forhold til de fastsatte målsætninger. Dette sker ved hjælp af
resultatindikatorerne og, hvis dette er relevant, effektindikatorerne.
Forbedre kvaliteten i programmet og programmets gennemførelse
Vurdere forslag til mere omfattende ændringer af programmet
Forberede evalueringer i løbet af programperioden og den efterfølgende evaluering
Evalueringen skal foretages af eksperter, der er funktionelt uafhængige af de myndigheder, der har ansvaret
for programgennemførelsen.
NaturErhvervstyrelsen skal hvert år aflægge rapport til overvågningsudvalget om evalueringsaktiviteterne.
Afrapporteringen vil finde sted som led i forelæggelsen af den årlige statusrapport for overvågningsudvalget
(se også ovenfor afsnittet om årlige statusrapporter).
Vurderingen af effekterne af programindsatsen falder inden for evalueringsarbejdet. Det vil sige, at
evaluator i forbindelse med ex ante- og efterfølgende evalueringer foretager de nødvendige kvalitative
vurderinger af effekterne. Ved evalueringerne skal der foretages en undersøgelse af:
Ressourceudnyttelsesgraden
Effektiviteten
Programmets socioøkonomiske virkning
Programmets virkning på EU’s højt prioriterede mål
Evalueringerne skal omfatte programmets mål, og formålet er at lære af de erfaringer, der er gjort med
landdistriktspolitikken – herunder indkredse de gode og dårlige resultater og fastslå bedste praksis. Det
påhviler NaturErhvervstyrelsen at igangsætte evalueringerne og tilvejebringe de nødvendige data til
evalueringerne.
Forhåndsevaluering
NaturErhvervstyrelsen har sikret deltagelse af forhåndsevalueringseksperten fra et tidligt tidspunkt i
processen til udvikling af programmet for udvikling af landdistrikterne, herunder udvikling af den analyse,
der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b), udformningen af programmets interventionslogik og etableringen
af programmets mål.
Efterfølgende evaluering
I 2023 er forvaltningsmyndigheden ansvarlig for, at der udarbejdes en efterfølgende evalueringsrapport for
det danske landdistriktsprogram. Denne rapport fremsendes til Kommissionen senest den 31. december
2023.
Sammensætning af overvågningsudvalget
Overvågningsudvalget konstitueres med repræsentation fra blandt andet:
Miljø- og Fødevareministeriet
Finansministeriet
Social- og Indenrigsministeriet
Erhvervs- og Vækstministeriet
478
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0480.png
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Danske Regioner
De regionale vækstfora
Kommunernes Landsforening
Landbrug og Fødevarer
Danmarks Naturfredningsforening
Landdistrikternes Fællesråd
Arbejdsmarkedets parter
De lokale aktionsgrupper
Universiteterne
Europa-Kommissionen
NaturErhvervstyrelsen (formandskab og sekretariat)
15.3. Bestemmelser til at sikre, at programmet er offentliggjort, herunder gennem det nationale
landdistriktsnetværk, idet der henvises til den oplysnings- og PR-strategi, der er omhandlet i artikel 13 i
gennemførelsesafgørelse (EU) nr. 808/2014
15.3.1. Information til potentielle støttemodtagere, stakeholdere og offentligheden om muligheder for
støtte under Landdistriktsprogrammet
NaturErhvervstyrelsen sikrer, at relevant information om areal- og projektstøtteordningerne i programmet er
tilgængelige på styrelsens hjemmeside. NaturErhvervstyrelsen arbejder løbende med at optimere
kommunikationen om programmet, herunder med en årlig kommunikationsplan, som opdateres hver måned.
Denne plan indeholder en oversigt over nyheder til modtagerne og offentligheden samt et overblik over
standard nyheder, som bør udsendes for programmet, og interne procedurer for kommunikation. Styrelsen
for Vand- og Naturforvaltning og Erhvervsstyrelsen arbejder også med kommunikationsplaner for deres
forvaltning af foranstaltninger i programmet.
Gruppen af potentielle støttemodtagere spænder fra erhvervs- og lønmodtagernes interesse i at skabe nye
arbejdspladser og udvikling i de eksisterende landdistriktserhverv over miljø- og naturorganisationer til
beboer- og fritidsorganisationer, der først og fremmest er interesseret i at skabe gode levevilkår på landet.
NaturErhvervstyrelsens kommunikationen skaber opmærksomhed om støttemulighederne hos disse
målgrupper. Derudover fokuserer NaturErhvervstyrelsen på at informerer offentligheden om
landdistriktsprogrammet.
Udover en generel introduktion til landdistriktsprogrammet, vil NaturErhvervstyrelsens hjemmeside
indeholde informationer om Kommissionens godkendelse af landdistriktsprogrammet og ajourføring heraf,
de vigtigste resultater bl.a. ift. implementering af landdistriktsprogrammet mv. og om de enkelte
støtteordninger, herunder en beskrivelse af krav til støttemodtagere og betingelser for tilskud, samt praktisk
vejledning om ansøgningsproceduren, klageadgang mv. Endelig er det muligt for støttemodtager og
offentligheden at kontakte NaturErhvervstyrelsen telefonisk og pr. mail for yderligere informationer.
Støttemodtagere orienteres i forbindelse med meddelelsen om tilsagn om støtte om deres forpligtelse til at
informere offentligt om den modtagne støtte fra ELFUL, jf. regler herfor i forordning 1305/2013 m.fl., læs
479
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0481.png
mere herom i afsnit 15.3.2.
NaturErhvervstyrelsens almindelige pressearbejde vil i forbindelse med programmet have særligt fokus på
at udbrede kendskabet til bl.a. landdistriktsprogrammet, ajourføring heraf og støttemulighederne bl.a.
gennem dagspresse, nationale, regionale og lokale medier samt fagmedier.
På hjemmesiden er det muligt for interessenterne at tilmelde sig nyhedsmails med nyheder om natur- og
landdistriktsprojekter, hvor der løbende orienteres om støtteordningerne, ansøgningsrunder og -frister. Her
er det specificeret, at der er tale om projekt- og støtteordninger inden for landdistriktsprogrammet.
Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning er ansvarlig for kommunikationen om de støtteordninger, som
administreres af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (ordninger vedr. skov), og vil på tilsvarende vis
sikre den nødvendige information til potentielle støttemodtagere. Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for
kommunikationen om tildeling af støtte via de lokale aktionsgrupper (Leader), læs mere herom i afsnit
15.3.3 og afsnit 17.
15.3.2. Information til den brede befolkning om EU’s rolle i finansiering gennem programmet
Nyheder om landdistriktsprogrammet indgår i NaturErhvervstyrelsens almindelige kommunikationsarbejde
med pressemeddelelser og nyheder på hjemmesiden, som retter sig mod en bredere målgruppe.
Kommunikationsaktiviteterne omfatter bl.a. løbende pressearbejde i forhold til dagspresse, nationale,
regionale og lokale medier samt fagblade. Her bringes der bl.a. information om landdistriktsprogrammet
generelt, landdistriktspolitikkens overordnede mål for økologi, natur, miljø, levevilkår og
erhvervsudvikling, samt eksempler på støtteordninger og konkrete projekter, der har fået tilskud. Som en
integreret del af dette arbejde informeres der om sammenhængen mellem det danske landdistriktsprogram
og den fælles politik for udvikling af landdistrikter.
Hjemmesiden www.naturerhverv.dk udgør hovedindgangen til information om det danske
landdistriktsprogram, herunder dets mål, finansiering og konkrete støttemuligheder. Hjemmesiden
www.livogland.dk, som drives af Erhvervsstyrelsen, samler informationen om muligheder for støtte via de
lokale aktionsgrupper. På Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside www.svana.dk orienteres
om tilskudsordningerne på skovområdet. Støttemodtagere orienteres i forbindelse med meddelelsen om
tilsagn om støtte om deres forpligtelse til at informere offentligt om den modtagne støtte fra ELFUL, jf.
regler herfor i forordning 1305/13 m.fl.
15.3.3. Netværkscentrets kommunikation
Det under landdistriktsprogrammet etablerede Netværkscenter for landdistriktsudvikling skal gennem
kommunikation understøtte og synliggøre gennemførelsen af indsatser under landdistriktsprogrammet,
herunder indsatserne i landdistriktsudvikling, ift. muligheder og resultater over for både potentielle
tilskudsmodtagere, beslutningstagere og den brede offentlighed. Udbredelse af information om
landdistriktsprogrammet, tilskudsmulighederne, viden om landdistriktsudvikling og formidling af gode så
vel som mindre gode erfaringer til den brede offentlighed er af særlig stor betydning for kommunikationen
om landdistriktsprogrammet og landdistriktsindsats, der baserer sig på frivillige kræfter i nærmiljøet, læs
mere herom i afsnit 17.
Kommunikationsaktiviteter vil typisk omfatte løbende pressearbejde i forhold til dagspressen, nationale,
regionale og lokale medier, udvikling og drift af hjemmeside, informationsmøder, kurser og debatter.
480
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0482.png
15.4. Beskrivelse af mekanismer til at sikre sammenhæng med hensyn til lokaludviklingsstrategier
gennemført under Leader, aktiviteter planlagt under samarbejdsforanstaltningen, jf. artikel 35 i forordning
(EU) nr. 1305/2013, foranstaltningen om basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne, jf.
artikel 20 i samme forordning og andre ESI-fonde
Programmets indsats under artikel 20 (M07c Natura 2000-planlægning) har et væsentligt andet fokus end
indsatserne under M16 (artikel 35) og M19 (LEADER). Der vurderes derfor ikke at være behov for særlige
foranstaltninger til at sikre sammenhæng hertil. Derudover forventes programmet at finansiere udestående
støtteudbetalinger i medfør af artikel 20 som følge af tilsagn afgivet under landdistriktsprogrammet 2007-
2013, se beskrivelsen i sub-measure M07a og M07b samt afsnit 19. Der anses ikke for at være behov for at
sikre yderligere sammenhæng mellem disse betalinger og programmets øvrige indsatser.
LEADER-indsatsen (sub-measure M19b-M19e) og programindsatsen for samarbejdsprojekter i medfør af
landdistriktsforordningens artikel 35 (sub-measure M16b) forventes ikke at indebære nogen større
aktivitetsmæssig sammenhæng. LEADER-indsatsen forventes som udgangspunkt ikke at omfatte
udviklingsprojekter i den primære landbrugssektor, hvorfor sammenhængen mellem denne indsats og
indsatsen for erhvervsudvikling i jordbrugssektoren (M16b) forventes at være svag. Dog kan der tænkes at
være positive synergieffekter mellem eventuelle LEADER-projekter vedrørende udvikling af små og
mellemstore virksomheder i landdistrikterne, herunder fødevarevirksomheder, og den førnævnte ordning
M16b.
I tilfælde af, at de relevante forvaltningsmyndigheder (Erhvervsstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen) skulle
modtage projektansøgninger, hvor der kan opnås sådanne synergieffekter, eller modtager ansøgninger som
potentielt kan modtage støtte under enten LEADER eller M16b, vil de relevante sagsbehandlere foretage en
sammenligning og afsøge muligheder for synergi. Sammenligningen kan foretages på projektniveau eller ud
fra ansøgers CVR-nummer, som registreres i sagsbehandlingssystemerne. Hvis der derudover registreres
finansiering til nært beslægtede aktiviteter under de to typer indsatser, foretager forvaltningsmyndighederne
krydskontrol og afklaring af sammenhængen i indsatserne før afgivelse af tilsagn om støtte.
Bestræbelserne på at opnå sammenhæng og synergi mellem programmets LEADER-indsats og indsatserne
under EMFF programmet 2014-2020 er beskrevet i afsnittet om multifondsaspektet i kapitel 8.2.12 og i
afsnittet om komplementaritet til EMFF programmet i kapitel 14. Der forventes ikke iværksat en egentlig
decentral udviklingsindsats (CLLD) under de to nationale programmer for Regionalfonden og Socialfonden
for 2014-2020.
15.5. Beskrivelse af aktioner til at opnå en mindskelse af støttemodtagernes administrative byrde, jf. artikel
27, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1303/2013
NaturErhvervstyrelsen vil som forvaltningsmyndighed løbende arbejde på at forenkle implementeringen af
landdistriktsprogrammet, herunder ved at forbedre sine informationsaktiviteter, kommunikation og
rådgivning overfor ansøgere, offentlige høringer, ansøgningsformularer mv.
Styrelsen har i 2013 gennemført en analyse af mulighederne for at effektivisere administrationen af
481
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0483.png
støtteordningerne under landdistriktsprogrammet for at søge at forenkle og finde besparelser både for
ansøgere og for myndighederne. En væsentlig indsats for at reducere de administrative byrder med
programmet har været at reducere antallet af støtteordninger i forhold til det forrige program, samt at
forenkle og målrette de resterende ordninger, som videreføres.
Den ramme for administrationen, som EU’s landbrugsreform fastlægger, vil blive analyseret yderligere for
at sikre, at der ikke overadministreres (herunder med fokus på bagatelgrænser, højere minimumsgrænser for
støtteudbetaling mm.).
NaturErhvervstyrelsen indfører fra 2016 standardomkostninger på flere projektstøtteordninger, hvilket har
til formål at forenkle administrationen for såvel støttemodtager, tilskudssagsbehandling og kontrol. Der
arbejdes derudover løbende på at opnå forenklinger og forbedringer i samarbejde med landbrugs- og
skovbrugserhvervets organisationer og andre interesseorganisationer.
NaturErhvervstyrelsen vil endvidere arbejde løbende på at reducere de administrative byrder med
programmet. Styrelsen har udarbejdet en handlingsplan for, hvordan der kan spares ressourcer for
støttemodtagere.
For arealstøtteordningerne vil der bl.a. blive arbejdet med digital indberetning og samling af ansøgninger
under det fælles elektroniske ansøgningsskema for arealstøtte under CAP søjle 1 og 2. Dette er centralt for
reduktioner af de administrative byrder for ansøgere og støttemodtagere. Der er for de arealbaserede
støtteordninger fokus på mere tydelig kommunikation om udpegning af de arealer, som kan omfattes af
støtte, samt om kontrollen af overholdelsen af støttebetingelserne. Øgede arealstøttesatser forventes
endvidere at medføre, at ordningerne bliver mere attraktive, og at der dermed kan opnås større effekt, blandt
andet ved at få flere sammenhængende områder underlagt udvalgte miljøordninger.
Der vil på arealstøtteområdet blive arbejdet på at reducere fejlraterne gennem:
Regelforenkling
Proportionalitet i sanktionering
Fokus på, hvornår markblokkene redigeres
Bedre kommunikation i forhold til ansøgerne
På projektstøtteområdet vil der blive arbejdet på at introducere større ensartethed samt bedre ansøgnings- og
vejledningsmateriale til ansøger for at reducere de administrative byrder, så som:
Regelforenkling og ensretning
Overensstemmelse mellem regler og vejledning
Forenkling af supplerende materiale til ansøgninger
Tydelig og forståelig beskrivelse af ansøgers forpligtelser
Regelforenkling og ensretning: Hvor det er muligt og giver mening vil styrelsen arbejde for, at de generelle
regler beskrives ens for forskellige ordninger, f.eks. ved at udarbejde én generel bekendtgørelse for de
generelle regler i forordningsgrundlaget på tværs af ordningerne og én generel vejledning til ansøgere.
Derudover vil NaturErhvervstyrelsen arbejde for en ensartet implementering af reglerne.
Overensstemmelse mellem regler og vejledning: Styrelsen vil sikre, at indholdet i vejledninger til ansøger
beskrives i overensstemmelse med reglerne (forordningsgrundlag, Program og nationale regler), så der ikke
482
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0484.png
er uklarhed omkring reglerne.
Forenkling af supplerende materiale til ansøgninger: Styrelsen vil udarbejde skabeloner til områder, som har
vist sig at være vanskelige for ansøger, f.eks. tilbud og projektansættelser.
Tydelig og forståelig beskrivelse af ansøgers forpligtelser: Styrelsen vil beskrive ansøgers forpligtelser vedr.
synliggørelse af tilskud tydeligere, mere præcist og mere fyldestgørende, da ansøgere i flere tilfælde har
været i tvivl omkring det konkrete indhold af disse forpligtelser.
15.6. Beskrivelse af anvendelsen af teknisk bistand, herunder aktioner i forbindelse med udarbejdelse,
forvaltning, overvågning, evaluering, information og kontrol af programmet og dets gennemførelse, såvel
som aktiviteterne vedrørende tidligere eller senere programperioder, jf. artikel 59, stk. 1, i forordning (EU)
nr. 1303/2013
Den danske forvaltningsmyndighed har til hensigt at anvende 4 pct. af de tildelte midler fra ELFUL til
programmet til tekniske bistands aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af programmet.
Teknisk bistand kan bruges til en række forvaltningsopgaver såsom forberedelse, forvaltning, overvågning,
evaluering, informationsaktiviteter og kontrolaktiviteter i forbindelse med programindsatsen.
De afsatte midler vil blive brugt til at finansiere aktiviteter vedrørende forberedelse og forvaltning, tilsyn
med, evaluering, kontrol af samt information om programaktiviteten. Desuden vil en del af midlerne blive
brugt til oprettelse og drift af det nationale netværk for landdistrikterne, herunder til strukturer, der er
nødvendige for at bruge netværket, og en aktionsplan, der mindst omfatter aktiviteter som: Identifikation og
analyse af god overfør bar praksis og oplysninger herom, netværksforvaltning, tilrettelæggelse af udveksling
af erfaring og knowhow, udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for lokale aktionsgrupper under etablering
og teknisk bistand til samarbejde mellem flere områder og tværnationalt samarbejde. Herunder vil teknisk
bistand gå til offentlige myndigheders lønomkostninger, som er direkte henfør bare til det programarbejde,
som i henhold til forordningen kan finansieres med teknisk bistand. Registreringen af lønomkostninger som
dækkes af teknisk bistand baseres på myndighedernes tidsregistreringssystemer, hvorved det sikres, at kun
programrelevante opgaver dækkes.
I programmets første år, hvor velfungerende sagsbehandlings-, overvågnings-, evaluerings- og
kontrolsystemer skal etableres, forventes der ekstra behov for teknisk bistand. Senere vil udgifter til den
løbende overvågning og evaluering, afslutningen af landdistriktsprogrammet 2007-2013 og ex post
evalueringen heraf være det mest udgiftskrævende. Hertil kommer eventuelle andre mindre
evalueringsopgaver aftalt med Kommissionen eller overvågningsudvalget.
Ved indkøb af varer og tjenesteydelser følger myndighederne statens regler for udbud og offentlige indkøb,
herunder for indkøb af konsulentydelser. Dermed sikres også, at indkøb finansieret med teknisk bistand
lever op til gældende nationale forpligtelser vedr. offentlige indkøb.
Et budget for brugen af teknisk bistand offentliggøres på det årlige Landdistriktsovervågningsudvalgsmøde i
juni. Der er tale om en tentativ fordeling af udgifterne til teknisk bistand. Tre udgiftstyper kan godkendes
som forbrug på teknisk bistand: Det er direkte henførbare øvrige driftsudgifter til administrativ kontrol,
483
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0485.png
forvaltningsaktivitet, IT-aktiviteter, kommunikation, evalueringer og undersøgelser.
484
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0486.png
16. L
ISTE OVER FORANSTALTNINGER TIL AT INDDRAGE PARTNERE
16.1. 01. Etablering af partnerskabet
16.1.1. Den modsvarende hørings emne
I henhold til EU-forordningen (1303/2013/EU) skal der etableres et partnerskab i forbindelse med
udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og de enkelte programmer for perioden 2014-2020. Følgende partnere
skal deltage i partnerskabet:
De kompetente regionale og lokale myndigheder, by-myndigheder og andre offentlige myndigheder
Arbejdsmarkedets parter
Organer, der repræsenterer civilsamfundet, herunder miljøpartnere, ikke-statslige organisationer og
organer, som er ansvarlige for at fremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling
Partnerskabet skal inddrages i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og statusrapporter samt i forberedelsen,
gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af landdistriktsprogrammet. Desuden skal partnerne
deltage i overvågningsudvalget for programmet.
NaturErhvervstyrelsen og Erhvervsstyrelsen har som forvaltningsmyndigheder for henholdsvis
Landdistriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden samt Regionalfonden og Socialfonden lagt vægt på at
inddrage de væsentligste aktører i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og de operationelle programmer for
perioden 2014-2020.
Partnerskabsaftalen og de operationelle programmer er blevet til i dialog mellem de væsentligste parter, der
skal medvirke til at løse de vigtigste udfordringer for Danmark i perioden 2014-2020. De involverede parter
har således været aktører, der enten har en væsentlig faglig interesse i og viden om de indsatser, der skal
adresseres via ESI-fondene, eller som i sidste ende skal medvirke i implementeringen af de operationelle
programmer.
Partnerskabet for landdistriktsprogrammet er etableret ved, at de relevante offentlige myndigheder,
interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og repræsentanter
for de lokale aktionsgrupper blev inviteret til at deltage to workshops i 2012, jf. nedenfor.
Deltagerne i det etablerede partnerskab fremgår af bilag 5.
16.1.2. Resumé af resultaterne
Partnerskabet er blevet præsenteret for den socioøkonomiske analyse, SWOT og de identificerede
udfordringer, valg af tematiske mål, de fondsspecifikke strategier og potentielle områder, hvor de fire fonde
kan understøtte hinanden samt resultatorienteringen.
Der har generelt været opbakning til partnerskabsaftalens strategi, herunder de identificerede udfordringer
og hvordan de skal adresseres. Partnerskabet har særligt medvirket til at identificere relevante udfordringer
485
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0487.png
og bidrage med information i den forbindelse samt pege på relevante løsningsmodeller og konkrete
indsatser, der vurderes at kunne medvirke til at løse de overordnede udfordringer vedrørende produktivitet,
jobskabelse og styrkelse af udviklingen af landbrugserhvervet og fiskerisektoren. Partnerskabet har løbende
medvirket til at kvalificere indholdet af såvel partnerskabsaftalen som de operationelle programmer, og
partnerskabet har medvirket til at beskrive snitflader til andre EU-fonde og nationalt finansierede initiativer.
De bidrag, som partnerskabet har leveret, er løbende blevet vurderet og så vidt muligt inddraget i
udarbejdelsen af udkast til partnerskabsaftale og operationelle programmer.
16.2. 02. Regionalt møde den 20. august 2012 i Nykøbing Falster
16.2.1. Den modsvarende hørings emne
Åbent møde med orientering om ny programperiode under landdistriktsprogrammet
16.2.2. Resumé af resultaterne
Orientering fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om ny programperiode og dialog med
landdistriktsaktører om det kommende program.
16.3. 03. Regionalt møde den 28. august 2012 i Mørke
16.3.1. Den modsvarende hørings emne
Åbent møde med orientering om ny programperiode under landdistriktsprogrammet.
16.3.2. Resumé af resultaterne
Orientering fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om ny programperiode og dialog med
landdistriktsaktører om det kommende program.
486
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0488.png
16.4. 04. Regionalt møde den 5. september 2012 i Herning
16.4.1. Den modsvarende hørings emne
Åbent møde med orientering om ny programperiode under landdistriktsprogrammet.
16.4.2. Resumé af resultaterne
Orientering fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om ny programperiode og dialog med
landdistriktsaktører om det kommende program.
16.5. 05. Regionalt møde den 13. september 2012 i Middelfart
16.5.1. Den modsvarende hørings emne
Åbent møde med orientering om ny programperiode under landdistriktsprogrammet.
16.5.2. Resumé af resultaterne
Orientering fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om ny programperiode og dialog med
landdistriktsaktører om det kommende program.
16.6. 06. Møde den 14. september 2012 i den tværministerielle følgegruppe
16.6.1. Den modsvarende hørings emne
Første møde i den tværministerielle følgegruppe den tværministerielle følgegruppe for partnerskabsaftalen
og operationelle programmer. dvs.
1. Arbejdsmarkedsstyrelsen
2. MBBL
3. Erhvervs- og Vækstministeriet, inkl. Erhvervsstyrelsen.
487
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0489.png
4. Finansministeriet.
5. Klima-, Energi og Bygningsministeriet.
6. Miljøministeriet
7. Ministeriet for Børn og Undervisning.
8. Fødevareministeriet, inkl. NaturErhvervstyrelsen.
9. Socialstyrelsen.
10. Uddannelsesministeriet
11. Udenrigsministeriet.
12. Økonomi- og Indenrigsministeriet.
16.6.2. Resumé af resultaterne
Orientering om status på forhandlingerne af forordningsgrundlaget og om proces og tidsplan i forhold til
udarbejdelse af partnerskabsaftale og operationelle programmer.
Orientering om ESI-fondene i indeværende periode.
Orientering om og drøftelse af anvendelsesområde for ESI-fondene 2014-2020.
16.7. 07. Bilateralt møde den 17. september 2012 med Danske Regioner om den kommende programperiode
og mulig synergi mellem landdistriktsprogram og strukturfondsprogrammer
16.7.1. Den modsvarende hørings emne
Den kommende programperiode og mulig synergi mellem landdistriktsprogram og
strukturfondsprogrammer.
16.7.2. Resumé af resultaterne
Orientering fra Danske Regioner om arbejdet i de regionale vækstfora, herunder EU´s strukturfonde og
snitfladerne til LDP.
488
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0490.png
Foreløbige overvejelser vedr. den nye programperiode i NaturErhvervstyrelsen.
Drøftelse af mulige synergier mellem EU´s strukturfonde og LDP i den nye EU-budget periode.
16.8. 08. Møde den 26. september 2012 med centrale forskere på landdistriktsområdet, arrangeret af MBBL
16.8.1. Den modsvarende hørings emne
Orientering og drøftelse af ny programperiode
16.8.2. Resumé af resultaterne
Orientering fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om ny programperiode og dialog med centrale
forskere om det kommende program.
16.9. 09. Bilateralt møde den 5. oktober 2012 med NAER og MBBL
16.9.1. Den modsvarende hørings emne
Forberedelse af SWOT og databehov.
16.9.2. Resumé af resultaterne
Forberedelse af SWOT for landdistriktsprogrammet og databehov.
16.10. 10. Workshop den 11. oktober 2012 for partnerskabet
16.10.1. Den modsvarende hørings emne
1. Velkomst
2. Det nye landdistriktsprogram frem mod 2020 – udfordringer og muligheder, v/ Rikke Lundsgaard,
Danmarks Naturfredningsforening.
489
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0491.png
3. Forventninger til det kommende landdistriktsprogram, v/ Lone Saaby, Landbrug & Fødevarer.
4. Forventninger til det kommende landdistriktsprogram, v/ Tue Fosdal, EU-Kommissionen.
5. Status på forhandlingerne om EU-budgettet – MFF, v/ Kristian Juul-Larsen, Finansministeriet.
6. Drøftelse i arbejdsgrupper.
7. Opsamling i plenum.
Partnerskabets sammensætning fremgår af afsnit 16.2.
16.10.2. Resumé af resultaterne
Der fremkom bl.a. følgende synspunkter og forslag fra arbejdsgrupperne:
Man må gøre op med silo tankegangen, så man kan opnå bedre samspil mellem de fire fonde
LDP kan ikke løfte erhvervets konkurrenceevne i væsentlig grad og bør løfte indsatser, som
markedet ikke understøtter, f.eks. natur og miljø
Der blev efterspurgt højere støttesatser på naturområdet
LAG´erne kan have bedre samspil med kommuner og regioner.
Indsatsen under LAG´erne skal være mere erhvervsorienteret
Mere målretning på natur- og miljømidler
Behov for at tænke i forvaltning af sammenhængende områder af hensyn til biodiversitetsmål
Vigtigt, at man bliver bedre til at afgrænse de forskellige indsatser, en udfordring at håndtere flere
effekter på samme areal, f.eks. miljø, klima, energi, biodiversitet
Effektmåling er afgørende
Der er behov for smarte løsninger i landbruget – ikke mindre landbrug.
De eventuelt modulerede midler på10 pct. bør gå til grøn omstilling i landbruget.
Der bør ses på at fremme miljøvenlige teknologier i landbruget mere bredt og ikke kun økologi
Der bør tilgodeses flere formål i samme ordning og samme projekt
Der bør satses mere på Community Led Local Development
Der skal mere fokus på infrastruktur
Der er problemer på øerne, bl.a. i forhold til at sikre leverancer
Vi skal også forberede os til perioden efter 2020
Bredbånd er en vigtig forudsætning for arbejdspladser i landdistrikterne
Udvikling af vandingssystemer er vigtigt
Klimatilpasning er et område med muligheder i landdistriktsprogrammet – og i Regionalfonden
Et fleksibelt program er vigtigt, da situationen kan ændre sig fundamentalt over en 7-årig periode, og
programændringer tager lang tid
I en situation, hvor der kan forventes færre midler, skal der fokuseres på indsatser, der spiller ind i
forhold til miljømålsætninger, men som samtidig tilgodeser andre formål.
Kompetenceudvikling er vigtigt for at være på forkant med udviklingen i landbruget.
490
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0492.png
Økologi (arealstøtte) er spredt fægtning. Det giver mere, hvis det er sammenhængende arealer.
16.11. 11. Bilateralt møde den 24. oktober 2012 med NAER og Miljøministeriet
16.11.1. Den modsvarende hørings emne
Forberedelse af SWOT og databehov.
16.11.2. Resumé af resultaterne
Forberedelse af SWOT for landdistriktsprogrammet og databehov.
16.12. 12. LAG-årsmøde den 26.-27. oktober 2012 i Skærbæk, arrangeret af MBBL
16.12.1. Den modsvarende hørings emne
Tema: ”Fremtidens LAG´er”
16.12.2. Resumé af resultaterne
Orientering fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om ny programperiode og dialog med ca 150
landdistriktsaktører om det kommende program.
16.13. 13. Bilateralt møde den 14. november 2012 med NAER og Landbrug & Fødevarer
16.13.1. Den modsvarende hørings emne
Erfaringer fra den tidligere programperiode og input til det kommende program.
491
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0493.png
16.13.2. Resumé af resultaterne
1. Hvordan kan Landbrug & Fødevarer bidrage til arbejdet med nyt LDP og hvornår?
2. Tidsplan for arbejdet med det kommende program.
3. Hvad har fungeret godt i nuværende programperiode, og hvad har ikke?
4. Hvad er der brug for i den kommende periode?
5. Tidsplan for arbejdet og frist for bidrag
16.14. 14. Møde den 20. november 2012 i Overvågningsudvalget: Udvalget for et Levende Land -
Landdistriktsudvalget
16.14.1. Den modsvarende hørings emne
Overvågningsudvalgsmøde.
16.14.2. Resumé af resultaterne
Orientering om status for forhandlingerne om ny landdistriktsforordning 2014-2020, herunder arbejdet
under det danske formandskab.
Præsentation af arbejdet med det kommende landdistriktsprogram, herunder orientering om afholdelsen af
workshops for partnerskabet i efteråret 2012.
EU-Kommissionen præsenterede Kommissionens positionspapir for Danmark.
16.15. 15. Workshop den 22. november 2012 med erhvervet, forskere og andre interessenter
16.15.1. Den modsvarende hørings emne
Drøftelse af forslag til indhold i ny, målrettet tilskudsmodel for økologisk arealtilskud i det kommende
landdistriktsprogram.
492
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0494.png
16.15.2. Resumé af resultaterne
På workshoppen blev følgende forslag til tilskudsmodeller diskuteret:
1. Arealtilskudsordning for økologisk frugt og grønt (differentieret tilskud).
2. Overførsel af midler fra omlægningstilskud til investeringstilskud.
3. Tilvalgsmodel.
4. Kompensation for nedsat N-tilførsel.
5. Klimatilpasning.
6. Øget biodiversitet.
7. Dyrevelfærd.
De enkelte forslag blev bl.a. vurderet i forhold til målet om en fordobling af det økologiske areal, men også i
forhold til omkostningseffektivitet og de administrative byrder.
16.16. 16. Bilateralt møde den 4. december 2012 med NAER og MBBL
16.16.1. Den modsvarende hørings emne
Det kommende landdistriktsprogram og LAG-indsats m.v.
16.16.2. Resumé af resultaterne
1. Kommissionens positionspapir for Danmark.
2. Prioritering af midler til LAG-indsatsen.
3. Eventuel rulning af midler eller midlertidig ordning i tilfælde af forsinket ikrafttræden af forordning.
493
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0495.png
16.17. 17. Møde den 5. december 2012 med LAG-koordinatorer, arrangeret af MBBL
16.17.1. Den modsvarende hørings emne
Orientering og drøftelse af ny programperiode med LAG-koordinatorer.
16.17.2. Resumé af resultaterne
Orientering fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om ny programperiode og dialog med LAG-
koordinatorer om det kommende program.
16.18. 18. Bilateralt direktørmøde den 18. januar 2013 med NAER og Danske Regioner
16.18.1. Den modsvarende hørings emne
Forventninger til det kommende landdistriktsprogram og erfaringer fra den nuværende periode.
16.18.2. Resumé af resultaterne
1. Forventninger til vækstperspektivet i det kommende landdistriktsprogram.
2. 280 mio. kr. puljen i det nuværende landdistriktsprogram.
3. LAG´erne.
4. Hvordan kan vi understøtte den lokale udvikling med de virkemidler/den erhvervspolitik, som vi herfra
administrerer, både i forhold til landbrug og fiskeri.
16.19. 19. Bilateralt møde den 27. februar 2013 med NAER og Landbrug & Fødevarer
16.19.1. Den modsvarende hørings emne
Prioritering af indsatsen i det nye landdistriktsprogram.
494
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0496.png
16.19.2. Resumé af resultaterne
1. Budget.
2. Tidsplan.
3. Prioritering af indsatser.
4. Overgangsordning.
5. Fortsættelse af art. 68 program.
6. Mulighed for indsatser på tværs af de fire fonde.
7. Vurdering af 280 mio. kr. puljen.
16.20. 20. Møde den 28. februar 2013 med Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Energistyrelsen og
Fødevareministeriet
16.20.1. Den modsvarende hørings emne
Udmøntning af landdistriktsprogrammet, særligt i forhold til klimaindsats
16.20.2. Resumé af resultaterne
Udmøntning af landdistriktsprogrammet, herunder i forhold til klimaindsatsen.
16.21. 21. Møde den 7. marts 2013 med Landdistrikternes Fællesråd, arrangeret af MBBL
16.21.1. Den modsvarende hørings emne
Orientering og drøftelse af ny programperiode
16.21.2. Resumé af resultaterne
Orientering fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om ny programperiode og dialog om det
kommende program.
495
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0497.png
16.22. 22. Møde den 20. marts 2013 i den tværministerielle følgegruppe
16.22.1. Den modsvarende hørings emne
Orientering og drøftelse af ny programperiode.
16.22.2. Resumé af resultaterne
Orientering og drøftelse af ny programperiode.
16.23. 23. Møde den 20. marts 2013 med KL og Danske Regioner, arrangeret af MBBL
16.23.1. Den modsvarende hørings emne
Orientering og drøftelse af ny programperiode.
16.23.2. Resumé af resultaterne
Orientering fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om ny programperiode og dialog med
repræsentanter for regioner og kommuner om det kommende program.
16.24. 24. Møde den 20. marts 2013 med LAG-formænd/Koordinationsudvalg for LAG-formænd,
arrangeret af MBBL
16.24.1. Den modsvarende hørings emne
Orientering og drøftelse af ny programperiode.
16.24.2. Resumé af resultaterne
Orientering fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om ny programperiode og dialog med LAG-
496
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0498.png
formænd om det kommende program.
16.25. 25. Møde den 25. april 2013 med Miljøministeriet, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og
MBBL
16.25.1. Den modsvarende hørings emne
1. Tidsplan for LDP-arbejdet
2. Udkast til SWOT
3. Udkast til strategi
4. Faktaark for ordninger.
16.25.2. Resumé af resultaterne
1. Tidsplan for LDP-arbejdet
2. Udkast til SWOT
3. Udkast til strategi
4. Faktaark for ordninger.
16.26. 26. Møde den 3. maj 2013 i den tværministerielle følgegruppe
16.26.1. Den modsvarende hørings emne
Orientering og drøftelse af ny programperiode.
16.26.2. Resumé af resultaterne
Orientering og drøftelse af ny programperiode.
497
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0499.png
16.27. 27. Høring fra 8. til 17. maj 2013 af partnerskabet
16.27.1. Den modsvarende hørings emne
Høring af partnerskabet om udkast til situationsanalyse og identifikation af behov (SWOT).
16.27.2. Resumé af resultaterne
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
- Danmarks klimaforpligtelser bør fremgå af strategiteksten.
- En ordning med sigte på at mindske kvægbedrifters klimabelastning vha. foderoptimering og
teknologifremme
Danske Regioner.
- Landdistrikternes vilkår og udfordringer er sammensat af flere forhold end de beskrevne.
- Analysen skal basere sig på den samlede erhvervsstruktur, ikke blot landbruget.
- Der er ikke kun behov for at styrke landbrugets stilling i værdikæden fra jord til bord. Der er også behov
for at diversificere sortimentet af fødevareprodukter. Det primære landbrug står ikke for produktudvikling
alene.
Sammenslutningen af danske småøer:
- Ø-støtten har stor betydning for landmændenes konkurrenceevne på småøerne.
- Ønsker konkretisering af, hvad ”miljømæssig forsvarlig landbrugsdrift på ugunstigt stillede småøer"
indebærer.
Syddansk Universitet, Center for Landdistriktsudvikling.
- Mange fremtidige servicemuligheder vil være IT-baserede, hvorfor der efterlyses et større fokus på
elementer vedr. social integration og IT-opkobling under prioritet 6.
- Ikke alle former for landdistriktsudvikling ved hjælp af LAG kan siges at følge LEADER-metoden.
Udviklingen bør være områdebaseret og innovativ samt tværsektoriel, hvis LEADER-metoden følges.
498
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0500.png
Landbrug & Fødevarer.
- Behov for styrkelse af konkurrenceevnen i landbruget, herunder ved støtte til investeringer på
landbrugsbedrifter og støtte til udviklings- og demonstrationsaktiviteter.
- I forhold til investeringer i nye teknologier er det for snævert at fokusere på miljø, klima og vedvarende
energi. Der er brug for fortsat styrkelse af erhvervets konkurrenceevne, herunder investeringer i eller årlige
betalinger for fremme af dyrevelfærd i husdyrproduktionen.
- Investeringer i at sikre og styrke råvaregrundlaget kan også fastholde arbejdspladser i landdistrikterne.
- En ny målrettet regulering af landbrugs- og fødevareerhvervet er afgørende for, at erhvervet kan udnytte
sit fulde vækstpotentiale, herunder styrke råvaregrundlaget.
16.28. 28. Møde den 3. juni 2013 i overvågningsudvalget: Udvalget for et Levende Land -
Landdistriktsudvalget
16.28.1. Den modsvarende hørings emne
Overvågningsudvalgsmøde.
16.28.2. Resumé af resultaterne
Orientering om arbejdet med det kommende landdistriktsprogram.
16.29. 29. Bilateralt møde den 13. juni 2013 med NAER og MBBL
16.29.1. Den modsvarende hørings emne
Drøftelse af udkast til SWOT og datagrundlag for landdistriktsudvikling.
16.29.2. Resumé af resultaterne
Drøftelse af udkast til SWOT og datagrundlag for landdistriktsudvikling.
499
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0501.png
16.30. 30. Bilateralt møde den 17. juni 2013 med Naturstyrelsen
16.30.1. Den modsvarende hørings emne
Drøftelse af udkast til SWOT og datagrundlag i forhold til natur og miljø.
16.30.2. Resumé af resultaterne
Drøftelse af udkast til SWOT og datagrundlag i forhold til natur og miljø.
16.31. 31. Møde den 21. juni 2013 med LAG-formænd/Koordinationsudvalg for LAG-formænd, arrangeret
af MBBL
16.31.1. Den modsvarende hørings emne
Orientering og drøftelse af ny programperiode.
16.31.2. Resumé af resultaterne
Orientering fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om ny programperiode og dialog med LAG-
formænd om det kommende program.
16.32. 32. Møde den 24. juni 2013 med Region Syddanmark og regionens LAG-repræsentanter, arrangeret
af MBBL
16.32.1. Den modsvarende hørings emne
Orientering og drøftelse af ny programperiode.
16.32.2. Resumé af resultaterne
Orientering fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om ny programperiode og dialog om det
kommende program.
500
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0502.png
16.33. 33. Møde den 19. august 2013 med Region Midtjylland og regionens LAG-repræsentanter, arrangeret
af MBBL
16.33.1. Den modsvarende hørings emne
Orientering og drøftelse af ny programperiode.
16.33.2. Resumé af resultaterne
Orientering fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om ny programperiode og dialog om det
kommende program.
16.34. 34. Møde den 29. august 2013 med Erhvervs- og Vækstministeriet, MBBL og Fødevareministeriet
16.34.1. Den modsvarende hørings emne
Samspil mellem LAG og vækstfora.
16.34.2. Resumé af resultaterne
Drøftelse af samspil mellem LAG og vækstfora, erfaringer fra denne programperiode og muligheder i den
kommende periode.
16.35. 35. Møde den 11. september 2013 i den tværministerielle følgegruppe
16.35.1. Den modsvarende hørings emne
Møde i den tværministerielle følgegruppe for partnerskabsaftalen og de operationelle programmer med
orientering om status for udarbejdelse af landdistriktsprogram og tidsplan for det videre arbejde.
501
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0503.png
16.35.2. Resumé af resultaterne
Orientering om status og tidsplan for programarbejdet.
16.36. 36. Møde den 23. september 2013 med MBBL
16.36.1. Den modsvarende hørings emne
Det kommende landdistriktsprogram.
16.36.2. Resumé af resultaterne
Drøftelse af det kommende landdistriktsprogram.
16.37. 37. Møde den 4. oktober 2013 med MBBL
16.37.1. Den modsvarende hørings emne
Status for programskrivning.
16.37.2. Resumé af resultaterne
Drøftelse af status for skrivning af landdistriktsprogrammet.
16.38. 38. Møde den 11. oktober 2013 med Økologisk Landsforening
16.38.1. Den modsvarende hørings emne
Det kommende landdistriktsprogram.
502
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0504.png
16.38.2. Resumé af resultaterne
Drøftelse af Økologisk Landsforenings ønsker til det kommende landdistriktsprogram.
16.39. 39. Natura 2000 netværksmøde den 19. november 2013 i Nordjylland.
16.39.1. Den modsvarende hørings emne
Oplæg og diskussion af tilskud til naturpleje.
16.39.2. Resumé af resultaterne
Oplæg og diskussion af tilskud til naturpleje.
16.40. 40. Temadag for landbruget den 26. november 2013.
16.40.1. Den modsvarende hørings emne
Temadag for landbruget om naturpleje.
16.40.2. Resumé af resultaterne
Oplæg og diskussion af tilskud til naturpleje.
16.41. 41. Workshop den 2. december 2013 for partnerskabet for de fire danske programmer og
partnerskabsaftalen.
16.41.1. Den modsvarende hørings emne
Præsentation og drøftelse af udkast til partnerskabsaftale og sammenhæng til de danske programmer, bl.a.
landdistriktsprogrammet.
503
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0505.png
16.41.2. Resumé af resultaterne
Program:
1. Præsentation af udkast til partnerskabsaftale og sammenhæng til programmer.
2. Drøftelse af partnerskabsaftalen
3. Afrunding.
16.42. 42. Møde den 10. december 2013 i overvågningsudvalget: Udvalget for et Levende Land –
Landdistriktsudvalget.
16.42.1. Den modsvarende hørings emne
Overvågningsudvalgsmøde.
16.42.2. Resumé af resultaterne
Orientering om arbejdet med det kommende landdistriktsprogram.
16.43. 43. KL netværksmøde i Middelfart den 10. december 2013.
16.43.1. Den modsvarende hørings emne
Orientering om nuværende og kommende tilskud til naturpleje.
16.43.2. Resumé af resultaterne
Orientering om nuværende og kommende tilskud til naturpleje.
504
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0506.png
16.44. 44. Plantekongres i Herning den 15. januar 2014.
16.44.1. Den modsvarende hørings emne
Præsentation af nyt HNV-kort samt hvordan det skal bruges i tilskudsadministrationen.
16.44.2. Resumé af resultaterne
Præsentation af nyt HNV-kort samt hvordan det skal bruges i tilskudsadministrationen.
16.45. 45. Møde den 22. januar 2014 med Landbrug & Fødevarer.
16.45.1. Den modsvarende hørings emne
Det kommende landdistriktsprogram.
16.45.2. Resumé af resultaterne
Drøftelse af bl.a.:
- Politisk aftale om landdistriktsprogrammet for 2014-2015.
- Proces for landdistriktsprogrammet 2016-2020.
16.46. 46. Møde den 23. januar 2014 med MBBL.
16.46.1. Den modsvarende hørings emne
Det kommende landdistriktsprogram.
16.46.2. Resumé af resultaterne
Drøftelse af processen for det danske landdistriktsprogram
505
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0507.png
16.47. 47. Landbrugsseminarer den 28. – 30. januar 2014.
16.47.1. Den modsvarende hørings emne
Orientering om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.
16.47.2. Resumé af resultaterne
Landbrugsseminarer afholdt rundt i landet med deltagelse af i alt ca. 750 landmænd og konsulenter.
16.48. 48. Møde den 31. januar 2014 i overvågningsudvalget: Udvalget for et Levende Land -
Landdistriktsudvalget
16.48.1. Den modsvarende hørings emne
Orientering og drøftelse af udkastet til program i høring.
16.48.2. Resumé af resultaterne
Orientering og drøftelse af udkastet til program i høring.
16.49. 49. Offentlig høring fra 23. december 2013 til 14. februar 2014 af udkast til landdistriktsprogram og
miljøvurdering
16.49.1. Den modsvarende hørings emne
NaturErhvervstyrelsen har sendt udkast til landdistriktsprogram i offentlig høring sammen med en strategisk
miljøvurdering af udkastet i december 2013 efter lov om miljøvurdering. Miljøvurderingen indgår i bilag 6
til landdistriktsprogrammet. Høringslisten omfattede medlemmerne af partnerskabet og en række yderligere
interesseorganisationer, offentlige myndigheder, kommuner, regioner og private. Høringen blev annonceret
på internettet på hoeringsportal.dk, og høringssvarene blev efterfølgende lagt på portalen.Offentlig høring af
udkast til landdistriktsprogram og miljøvurdering.
506
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0508.png
16.49.2. Resumé af resultaterne
NaturErhvervstyrelsen har modtaget 62 høringssvar. Høringssvarene præsenterer en række forskellige
forslag til, hvordan landdistriktsstøtten kan anvendes bedre fremadrettet. En række interessenter ønsker, at
programmet skal kunne indfri en række behov bedre med nye eller udvidede ordninger, og at en række
ordninger fra det forrige landdistriktsprogram 2007-13 genindføres. Der indgår blandt andet forslag til
supplerende indsatser for styrkelse af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne og for fremme af
omstilling af landbrugserhvervet til mere ressourceeffektiv produktion, nye produkter, produktionsmetoder
og vækstmuligheder. Det nævnes, at der er behov for flere samarbejds- og udviklingsprojekter for
innovation i jordbrugserhvervene. En række bemærkninger vedrører den decentrale indsats for udvikling af
vækst, beskæftigelse og bosættelse i landdistrikterne (LEADER). Flere interessenter giver udtryk for et
ønske om mindre bureaukrati og kortere sagsbehandlingstider. Flere høringssvar nævner problemer med de
administrative byrder forbundet med ansøgning om tilskud, og problemer med projektejerens likviditet i
perioden mellem ansøgning og udbetaling af tilskud. Endelig var der mange forslag til, hvorledes man bedre
kan understøtte natur-, miljø- og klimatiltag på landbrugsbedrifterne og omlægning til økologisk landbrug,
herunder og i forhold til de internationale natur- og miljødirektiver og strategier.
De modtagne bemærkninger gav anledning til en række justeringer ved udarbejdelsen af endeligt forslag til
program, især hvad angår de mere konkrete støttebetingelser. De to Folketingsudvalg for Fødevarer og
Landdistrikter modtog et orienterende notat om høringssvarene og konsekvenserne af høringen. Svarene vil
endvidere give anledning til overvejelser ved udfærdigelsen af de nationale bekendtgørelser og vejledninger
for støtteordningerne. Den endelige udformning af bekendtgørelserne vil blive fastlagt efter yderligere
offentlig høring af udkast til bekendtgørelserne.
16.50. 50. Naturnetværk på Fyn den 3. marts 2014.
16.50.1. Den modsvarende hørings emne
Oplæg og diskussion af tilskud til naturpleje.
16.50.2. Resumé af resultaterne
Oplæg og diskussion af tilskud til naturpleje.
16.51. 51. Møde med Landbrug & Fødevarer den 17. marts 2014.
16.51.1. Den modsvarende hørings emne
Møde med Landbrug & Fødevarer om plejegræsordningen.
507
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0509.png
16.51.2. Resumé af resultaterne
Drøftelse af plejegræsordningen.
16.52. (Frivilligt) forklaringer eller yderligere oplysninger til at komplementere listen over aktioner
Workshops
Udarbejdelsen af partnerskabsaftalen blev formelt skudt i gang med en workshop den 27. september 2012,
hvor de forordningsmæssige rammer og indledende overvejelser om den danske indsats under ESI fondene -
Landdistriktsfonden, Hav- og Fiskerifonden, Regionalfonden og Socialfonden - i den kommende periode
blev præsenteret. Medlemmer af overvågningsudvalgene for de operationelle programmer, relevante
organisationer inden for landbrug og fiskeri, relevante ministerier, Kommunernes Landsforening, Danske
Regioner, de lokale aktionsgrupper samt øvrige parter bag de regionale vækstfora, herunder
arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for de regionale videns- og uddannelsesinstitutioner modtog
direkte invitation til workshoppen, der desuden blev annonceret offentligt på Erhvervsstyrelsens
hjemmeside www.regionalt.dk. Deltagerliste er vedlagt som bilag 5.
Der blev i forlængelse af denne workshop afholdt tre separate workshops om udarbejdelsen af de
kommende programmer, hvor der samtidig er informeret om arbejdet med partnerskabsaftalen. Der er
afholdt workshop om udarbejdelse af operationelle programmer for strukturfondene den 28. september 2012
i Odense. Der er desuden afholdt workshop om fiskeriudviklingsprogrammet den 2. oktober 2012 i
København, og der er afholdt workshop om landdistriktsprogrammet den 11. oktober 2012 i København. De
inviterede parter var medlemmer af overvågningsudvalgene for de fire fonde suppleret med yderligere
relevante parter. De inviterede til workshoppen om landdistriktsprogrammet fremgår af bilag 5.
Tværgående inddragelse og koordinering
Med henblik på koordinering af forberedelsen af partnerskabsaftalen har der været nedsat en gruppe med
deltagelse af Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Fødevareministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
(formand). Der er desuden etableret en tværministeriel følgegruppe (på embedsmandsniveau) vedrørende
ESI-fondene. Den tværministerielle embedsmandsgruppe har afholdt en række møder med deltagelse fra
Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold, Ministeriet for Klima, Energi og Bygninger, Miljøministeriet, Ministeriet for
Uddannelse, Forskning og Innovation, Undervisningsministeriet, Ministeriet for By, Boliger og
Landdistrikter, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Fødevareministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet.
Herudover har den fælles strategi på tværs af fondene været til diskussion i Danmarks Vækstråd den 8.
november 2012 på baggrund af præsentationen af Kommissionens positionspapir for Danmark.
Kommissionens positionspapir blev præsenteret for partnerskabet ved et arrangement med EU-kommissær
Johannes Hahn den 3. december 2012 i København. Der var inviteret repræsentanter for ministerier,
regioner, relevante organisationer og foreninger, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og
rådgivningsfirmaer mv. Deltagerlisten fremgår af bilag 5.
Endvidere har NaturErhvervstyrelsen orienteret om status for arbejdet med det kommende
508
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0510.png
landdistriktsprogram på møder i Udvalget for et Levende Land – Landdistriktsudvalget den 20. november
2012, den 3. juni 2013, den 10. december 2013 og den 31. januar 2014.
Bilaterale møder mv.
NaturErhvervstyrelsen har afholdt en række bilaterale møder med relevante ministerier (Miljøministeriet,
Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter, Klima- og Energiministeriet og Finansministeriet),
interessenter og organisationer til brug for udarbejdelsen af landdistriktsprogrammet. NaturErhvervstyrelsen
har desuden modtaget en række skriftlige bidrag og forslag fra disse parter i forhold til det kommende
program.
Ex ante evaluator af landdistriktsprogrammet 2014-2020, har afholdt møder med en række ministerier,
organisationer og foreninger for at høre deres ønsker og behov til det kommende program til brug for ex
ante evalueringen, bl.a. Miljøministeriet, Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Klima- og
Energiministeriet, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening.
Ved disse konsultationer fremførtes følgende generelle synspunkter baseret på erfaringerne fra programmet
for 2007-2013:
Behov for færre ordninger og større målretning
Natur- og Miljøprojektordningen har været en succes, men der er behov for at kunne dokumentere
ordningens virkning gennem nogle gode indikatorer
Miljøteknologi skal løbende tilpasses, så der er sikkerhed for at man støtter nyeste og bedste
teknologi
Det er vigtigt med en skarp prioritering. Det er ikke realistisk at ”gøre alle tilfredse”, og midlerne
skal anvendes så de gør en reel forskel. Støttesatserne er afgørende for om landmændenes adfærd vil
blive påvirket tilstrækkeligt.
Satserne har i visse tilfælde været for lave i programmet for 2007-2013, mens satserne i andre
tilfælde har overkompenseret
Der var ønsker om en kraftig indsats i forhold til natur og miljø gennem arealstøtten og anvendelse
af engangserstatninger som et vigtigt element
Der var interesse for at målrette ordninger mere evt. gennem muligheder til landmanden for at
tilvælge elementer
Det nye system skal helst omfatte hele bedrifter fremfor enkeltmarker, for at sikre mod at landmænd
kan få støtte uden at ændre adfærd i mere miljøvenlig retning
Det bør overvejes at gå i retning af mere differentieret arealstøtte kombineret med plejeplaner, så det
sikres at landmanden kompenseres for de faktiske ekstra udgifter og reducerede indtægter, og det er
mere præcist defineret, hvad der skal gøres for at være opnå støtten
Det er vanskeligt for landmændene at overskue samspillet til enkeltbetalingen og der er usikkerhed
f.eks. om definitionen af græsarealer, hvilket skaber stor usikkerhed. Desuden var der et ønske om at
dyrevelfærd blev stærkere placeret i det kommende program, og dette blev koblet sammen med
ønsket om at fremme afgræsning af arealer
509
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0511.png
Det vurderes, at naturplejeordningerne ikke har tilstrækkeligt afløb, blandt andet som følge af at
støttesatserne generelt er for lave. Der er ofte tale om små arealer, som ikke er landmandens højeste
prioritet.
Ønske om at opfatte naturpleje som en egentlig driftsgren for landmanden
Tendens til, at programmet ses som et sektorprogram for landbrug og fødevarer mere end som et
bredere landdistriktsprogram
I forhold til det kommende program ønskes større vægt på produktudvikling og innovation og
rådgivningsindsatser for små virksomheder i forhold til udvikling af produkter og markedsføring
Programmet 07-13 indeholder en lang række elementer som er positive i forhold til klimaindsatsen,
men det er ofte andre natur og miljøeffekter som der styres efter med afledte klimaeffekter
Generelt blev det fremhævet som et problem, at virkemidlerne ikke sikrede varige effekter, men
havde tidsbegrænset karakter (f.eks. 5-årige tilsagn)
Indsatser i forhold til at begrænse metan-afgivelsen fra stalde (udviklingsprojekter i forhold til nye
staldsystemer og investeringsstøtte) og udtagning af lavbundsjorde blev fremhævet som vigtige i det
kommende program, samt indsatser i forhold til at øge produktion af biomasse i form af
restprodukter fra landbruget til energiproduktion
Der er behov for at øge landmandens kompetencer i forhold til klimaaspekter, idet det blev nævnt at
den eksisterende rådgivning af landmænd ikke er af tilstrækkelig kvalitet
Der skal arbejdes med at udvikle relevante indikatorer for virkemidlerne i forhold til klima
510
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0512.png
17. N
ATIONALT LANDDISTRIKTSNETVÆRK
17.1. Proceduren og tidsplanen for oprettelse af det nationale landdistriktsnetværk
Danmark vil videreføre det nationale landdistriktsnetværk, der er oprettet og udbygget gennem
programperioden 2007-2013. Netværket omfatter organisationer, foreninger og offentlige forvaltninger, der
er involveret i forberedelse og udmøntning af udvikling af landdistrikter i Danmark.
Danmark vil udarbejde en handlingsplan med henblik på udvikling af det nationale landdistriktsnetværk.
Med henblik på at understøtte arbejdet med inddragelse af det nationale landdistriktsnetværk blev der i 2007
oprettet en national netværksenhed, som vil blive videreført og udbygget i overensstemmelse med
prioriteterne i det nye landdistriktsprogram for perioden 2014-2020. For at styrke dette arbejde vil den
nationale netværksenhed blive delt i to underenheder. Her vil den ene enhed hos Erhvervsstyrelsen fokusere
på indsatsen i forhold til udvikling af landdistrikterne (programmets prioritet 6), herunder LAG-ordningen,
mens den anden enhed under NaturErhvervstyrelsen vil fokusere på de øvrige dele af
landdistriktsprogrammet.Landdistriktsnetværket vil bringe folk sammen og fremme samarbejde på tværs af
myndigheder, foreninger, organisationer, videns institutioner mv.
Formålet med landdistriktsnetværket er
At øge interessenternes inddragelse i gennemførelse af udvikling af landdistriktern
At forbedre kvaliteten af udmøntningen af landdistriktsprogrammet og sikre den bedst mulige
udnyttelse af tilskudsmidlerne
At informere offentligheden og potentielle tilskudsmodtagere om landdistriktspolitikken og
finansieringsmulighederne
At fremme innovation
Der er således behov for fleksible metoder til at understøtte og udvide netværket og for løbende at foretage
justering af målsætninger, værktøjer og aktører.
17.2. Netværkets planlagte organisation, navnlig hvordan organisationer og administrationer, der er
inddraget i udvikling i landdistrikterne, herunder partnerne, jf. artikel 54, stk. 1, i forordning (EU)
nr. 1305/2013, vil blive involveret, og hvordan netværksaktiviteterne vil lettes
Nødvendige strukturer til drift af netværket (national netværksenhed)
Der er oprettet en national netværksenhed i Erhvervsstyrelsen, der har ansvar for oprettelse og understøttelse
af LAG-ordningen. Denne enhed fungerer som sekretariat for det nationale landdistriktsnetværk og har
ansvaret for at koordinere landdistriktsudviklingsaktiviteter og politikformulering, for så vidt angår LAG-
511
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0513.png
ordningen.
De opgaver, der vedrører netværk for, information om og tværgående koordinering af den resterende del af
landdistriktsprogrammet, dvs. både de arealbaserede tilskudsordninger til landmænd, naturplejere og
skovbrugere og de ikke-arealbaserede tilskudsordninger, såsom miljøteknologi og erhvervsudvikling,
placeres i en allerede eksisterende enhed i NaturErhvervstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet.
Der fastsættes nærmere procedurer for koordineringen mellem de to enheder. Enhederne skal have den
nødvendige bemanding og menneskelige, intellektuelle og tekniske ressourcer, der er afgørende for et
velfungerende og effektivt nationalt landdistriktsnetværk, inklusive
Informationsteknologier: et godt system til hjemmeside (flersproget) og databaser
Kontakt med bredere landdistriktsnetværk, forskningsinstitutter, konsulenttjenester, politiske
partnere m.fl., således at der kan udvikles en bred fremgangsmåde i forbindelse med det nationale
landdistriktsnetværk
Godt kendskab til europæiske sprog samt europæisk kultur, kontekst og historie
Teknisk ekspertise der supplerer de interne færdigheder
Netværksenhedens medarbejdere er tilgængelige og serviceorienterede.
Den specifikke opgavefordeling mellem de to enheder samt processer inden for IT, kontrol, økonomistyring,
revision, EU-revision, tilsyn mv. er beskrevet i en samarbejdsaftale, som gælder pr. 1. januar 2015. Det
tidligere Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter, nu Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet,
har pr. 1. januar 2015 hjemtaget administrationen af de lokale aktionsgrupper under
Landdistriktsprogrammet, og NaturErhvervstyrelsen delegerer sine opgaver som udbetalingsorgan til
ministeriet, bortset fra opgaven med at hjemtage ELFUL finansieringen.
Nationalt landdistriktsnetværks målsætninger og forpligtelser
Handlingsplanen kan blandt andet inkludere planlægning af netværksstyringen samt følgende aktiviteter:
Administration af netværket
Mulighederne i landdistriktsprogrammet
Fremme dialog, formidling af viden, resultater og erfaringer og inddragelse af central, regionale og
lokale myndigheder og andre landdistriktsaktører i udvikling af landdistrikterne og udmøntning af
landdistriktsprogrammet
Tilrettelæggelse af aktiviteter for kompetenceudvikling i forbindelse med etablering og drift af
lokale aktionsgrupper
Samling af projekteksempler, der viser ”best practice” fra de forskellige tilskudsordninger
Studier og analyser
Netværksaktiviteter for lokale aktionsgrupper og samarbejde mellem lokale aktionsgrupper
Netværksaktiviteter for fremme af innovation og samarbejde
Kommunikationsplan, herunder information af offentligheden om bl.a. Europæisk networking
Deltagelse i og bidrag til ENRD
Formidling af resultater af overvågning og evaluering
512
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0514.png
Aktører, der er involveret i det nationale landdistriktsnetværk
Netværket vil omfatte de relevante organisationer og forvaltninger, der er involveret i landdistriktsudvikling,
herunder
Ministerier (f.eks.: indenrigs og sundhed, miljø samt økonomi)
Repræsentanter fra regionerne
Repræsentanter fra kommunerne
Lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer
Natur- og miljøorganisationer
Organisationer for jordbrugere og skovbrugere
Organisationer for børn og unge
Repræsentanter for økologisk landbrugsdrift
Dyrebeskyttelsesorganisationer
Forbrugerorganisationer
Organisationer for natur og vilde dyr og planter
Landbrugsorganisationer
Organisationer for landdistriktsudvikling
Organisationer for småøer
Eksperter på landdistriktsområdet
17.3. En sammenfattende beskrivelse af de vigtigste kategorier for aktiviteter, som det nationale
landdistriktsnetværk afvikler i overensstemmelse med programmets mål
Aktiviteter, der forventes udført af de nationale netværksenheder i 2014
Offentlige dialogmøder med som et led i forberedelsen af landdistriktsprogrammet
Høring af myndighederne, ngo’er og offentligheden vedr. landdistriktsprogrammet,
landdistriktsstrategien, love og bekendtgørelser
Offentligt seminar: Informationer og dialog vedr. mulighederne for støtte i henhold til
landdistriktsprogrammet
Sikring af koordinering og udveksling af erfaringer mellem regionale myndigheder og de nationale
netværksenheder
Tilvejebringelse af grundlæggende informationer og kommunikationsuddannelse.
Lokale møder vedr. lokale udviklingsstrategier
Deltagelse i konferencer vedr. landdistriktsudvikling
Deltagelse i regionale møder: Udveksling af erfaringer blandt aktører, der er involveret i
landdistriktsudvikling
Oprettelse af hjemmesider vedr. landdistriktsprogrammet og landdistriktsudvikling i
Erhvervsstyrelsen
Via hjemmeside og seminarer formidle viden og forskningsresultater af betydning for udviklingen i
landdistrikterne
Formidling af nyheder til offentligheden vedr. landdistriktsprogrammet
513
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0515.png
Udarbejdelse af gratis hjemmesider til hver af de lokale aktionsgrupper
Udgivelse af publikationer som f.eks. håndbog i oprettelse af en lokal aktionsgruppe, folder om
LEADER-metoden og landdistriktsprogrammet generelt
Aktiviteter vedrørende netværk for rådgivere og støttetjenester for innovation
En telefonisk hotline til teknisk bistand for offentligheden vedr. landdistriktsprogrammet
Generel netværksstyring
Særligt for enheden i Erhvervsstyrelsen
Seminar for aktører i lokale aktionsgrupper vedr. bistand til oprettelse af lokale aktionsgrupper
Lokale informationsmøder: Tilvejebringelse af informationer og bistand vedr. oprettelse af lokale
aktionsgrupper
Lokale generalforsamlinger: Tilvejebringelse af informationer og bistand vedr. oprettelse af lokale
aktionsgrupper
NaturErhvervstyrelsen vil som programansvarlig myndighed have den programrelaterede kontakt til
Europa-Kommissionen.
17.4. Ressourcer til rådighed for oprettelse og drift af det nationale landdistriktsnetværk
For så vidt angår de netværksopgaver, der vedrører udvikling af landdistrikterne via de lokale
aktionsgrupper, vil den nationale netværksenhed blive bemandet med fire medarbejdere, som fysisk vil være
placeret i Erhvervsstyrelsen. De netværksopgaver, som vedrører den resterende del af
landdistriktsprogrammet, vil blive varetaget af medarbejdere i en enhed i NaturErhvervstyrelsen under
Miljø- og Fødevareministeriet.
Medarbejderne vil have de fornødne faglige kompetencer inden for bl.a. administration, udmønting,
netværksopbygning, kompetenceudvikling m.v. og sproglige færdigheder, der gør dem i stand til at
kommunikere med netværkskolleger fra de øvrige EU medlemslande.
Værktøjer til drift af det nationale landdistriktsnetværk
Følgende værktøjer anvendes eller vil blive udviklet af de nationale netværksenheder til støtte for og
fremme af landdistriktsnetværkernes struktur:
Hjemmeside på flere sprog: Link mellem de netværk, der er aktive i Danmark, andre involverede
aktører, europæiske netværk og i de forskellige medlemsstater
Projektdatabase
Publikationer mv.
Temaaktiviteter/arbejdsgrupper
Bistand til tværnationalt samarbejde
Startsæt for lokale aktionsgrupper
Temamøder vedr. samarbejde
514
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0516.png
Rådgivning og netværk mellem rådgivere
Uddannelsesværktøjer til nye lokale aktionsgrupper
Støtte til lokale aktionsgrupper vedr. evalueringstemaet
Aktiviteten finansieres af programmidler afsat til Teknisk bistand. Der forventes afsat 3-5 mio. DKR pr. år
til formålet afhængigt af indsatsniveauet i et givet år.
515
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0517.png
18. F
ORHÅNDSVURDERING AF VERIFICERBARHED
,
KONTROLLERBARHED OG FEJLRISIKO
18.1. Erklæring fra forvaltningsmyndigheden og betalingsorganet om verificerbarheden og
kontrollerbarheden af foranstaltningerne støttet under udviklingsplanen for landdistrikterne
Forvaltningsmyndigheden og betalingsorganet for programmet har i fællesskab vurderet verificerbarheden
og kontrollerbarheden af de støtteordninger, som er udvalgt til aktivering under programmet, og vil fortsætte
med at gøre dette som led i den løbende implementering af programmet. Forvaltningsmyndigheden og
betalingsorganet anser, at alle programmets støtteordninger kan verificeres og kontrolleres. I det følgende
beskrives kort ordningernes kontrollerbarhed. Beskrivelsen fremgår af figurerne.
18.1 Figur Verificerbarhed og kontrollerbarhed - projektordninger
516
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0518.png
517
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0519.png
18.1 Figur Verificerbarhed og kontrollerbarhed - arealordninger
18.2. Erklæring fra det organ, der funktionsmæssigt er uafhængigt af de myndigheder, der er
ansvarlige for programmets gennemførelse, hvorved tilstrækkeligheden og nøjagtigheden af
beregningerne af standardomkostninger, yderligere omkostninger og indkomsttab bekræftes
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet, har fastlagt de
standardomkostninger, som ligger til grund for beregning af arealstøttesatserne i programmet. Københavns
Universitet er funktionelt uafhængigt af NaturErhvervstyrelsen og besidder den rigtige ekspertise til at
foretage beregningerne. Instituttet står således inde for, at beregningerne er tilstrækkelige og nøjagtige.
Københavns Universitet har tillige gennemført den forudgående analyse for fastsættelse af skov-
tilskudssatserne og har udarbejdet en ekspertudtalelse herom. Universitetet er uafhængigt af Styrelsen for
Vand- og Naturforvaltning, der forvalter skovstøtteordningerne. For skovordningerne henvises i øvrigt til
afsnit 8.2.5.5.
Metodologi for beregningen af støttebeløbet eller støttesatsen, hvor det er relevant
(M08).
Standardomkostningerne for M04a Miljøteknologi og M04d Ikke-produktive investeringer er verificeret af
forsker Michael Friis Petersen og lektor Jesper S. Schou, begge fra Institut for Fødevare- og
Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Københavns Universitet er funktionelt uafhængigt af
NaturErhvervstyrelsen.
For M04d vedrørende tilskudsordningerne
Natura 2000-projekter om rydning og forberedelse til afgræsning
Etablering af særlige levesteder for Bilag IV-arter
har Ernst & Young P/S (EY) foretaget beregninger og analyser som grundlag for etablering af disse
ordningers standardomkostninger. EY besidder den rigtige ekspertise til at foretage beregningerne. EY står
således inde for, at beregningerne er tilstrækkelige og nøjagtige. EY er et revisions- og rådgivningsfirma og
dermed funktionelt uafhængigt af NaturErhvervstyrelsen.
518
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0520.png
19. O
VERGANGSORDNINGER
19.1. Beskrivelse af overgangsbetingelserne pr. foranstaltning
Der vil ved indgangen til programperioden være en gruppe af allerede afgivne tilsagn fra programperioderne
2007-2013 og 2000-2006, hvortil der fortsat skal udbetales støtte i 2014-2020, og dette vil ske med ELFUL
finansiering for perioden 2014-2020. Disse betalinger benævnes i det følgende som ”Halen”. Det drejer sig
væsentligst om tilsagn afgivet under arealordningerne (de tidligere akse 2-ordninger), der typisk er tilsagn,
der skal have 5-årige udbetalinger eller 20-årige udbetalinger, bl.a. MVJ/plejegræs-tilsagn og tilsagn under
Skovordningerne. Men der vil også være tilsagn under projektordninger med væsentlige udestående
udbetalinger. Der drejer sig bl.a. om projektordningerne for Vådområder, etablering af biogasanlæg og
projekter under LAG.
Ovennævnte udbetalinger vil dels være udbetalinger, der skyldes den flerårige karakter af arealtilsagn (5- og
20-årige tilsagn) og dels projekttilsagn, der er givet så relativt sent i 2007-13-programmet, at projekterne
ikke har kunnet nå at få udbetaling indenfor 2007-2013 budgetperioden grundet projektlængder på mere end
2 år. Nedenfor er indsat en tabel, der viser ”Halens” størrelse i euro. Beløbene er netto (dvs. kun ELFUL-
andelen) og beregnet ud fra de i nærværende program i øvrigt anvendte medfinansieringssatser for den
samme ordning (se den anden tabel under kap. 19.2).
Beløbene i tabellen er ikke endelige, idet de afhænger af udbetalingerne i 2014 og 2015 og skæringsdatoen
for, hvornår der fremover alene kan opnås udbetaling under det nye programbudget.
Demarkation til artikel 68-programmet
For arealer omfattet af støtte under foranstaltning M10 og 11, der implementeres fra og med den 1.
september 2014, kan der opstå et kortvarigt tidsmæssigt overlap mellem tilsagnsperioden for de nye tilsagn
og betalinger ydet for kalenderåret 2014 som såkaldt særlig støtte i medfør af artikel 68 i Rådsforordning
73/2009, hvor forpligtigelsesperioden udløber den 31. december 2014.
Der tilbydes af hensyn til at sikre kontinuitet i forpligtelserne og de miljømæssige fordele adgang til at der
for samme areal i år 2014 kan ansøges om en art.68 betaling og arealstøtte under nærværende program (M10
og M11). Demarkationen mellem tilsagn meddelt under M10 og M11 og de tre arealbaserede artikel 68-
ordninger, som er aktive i kalenderåret 2014, fastlægges som følger:
Art. 68. Ekstensivt Landbrug
Kombinationen mellem art. 68-støtte til ekstensivt Landbrug og M11 Økologisk arealtilskud medfører ikke
dobbeltkompensation, idet de kompensationsgivende forpligtigelser knyttet til de to ordninger hidrører to
forskellige høstår. Udtalelse herom fra Fødevareøkonomisk Institut (IFRO) v. Københavns Universitet er
bilagt. Støtte under de to ordninger vil således kunne kombineres i 2014, i overensstemmelse med
bestemmelserne i artikel 38 i Kommissionsforordning 1120/2009, og efter de i programmerne anførte
støttesatser uden risiko for dobbeltkompensation.
Art. 68 ordningen Ekstensivt landbrug vil ikke kunne kombineres med foranstaltning M10a Fastholdelse til
vådområder, naturlig hydrologi, der fastsætter restriktioner i anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler.
Art. 68. Pleje af græsarealer
519
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0521.png
Plejekravene, der udgør kompensationsgrundlaget for art. 68 pleje af græs-støtten, skal som i tidligere år,
være opfyldt senest den 31. august, dvs. i 2014, inden ikrafttrædelsen af de arealbaserede tilsagn meddelt
under nærværende program, der starter den 1. september 2014, inkl. tilsagn under foranstaltning M10b
Pleje
af græs og naturarealer,
hvor der ydes støtte for samme type forpligtigelser. De kompensationsgivende
aktiviteter under art. 68 ordningen for pleje af græs vil således være fuldført inden påbegyndelsen af pleje af
græs tilsagn meddelt under nærværende program. Der vil således ikke være risiko for dobbeltbetaling i støtte
i tilfælde af kombination af art. 68 pleje af græs støtten med M10b eller andre arealbaserede ordninger under
nærværende program.
Art. 68. Produktion af flerårige energiafgrøder
Art. 68 støtten ydes til dækning af afholdte ekstra udgifter og indkomsttab forbundet med dyrkningen af
energiafgrøder i forhold til afgrødeproduktion. Kompensationselementet indgår ikke i støttegrundlaget for de
arealbaserede ordninger, der aktiveres under nærværende program.
Kommentarer vedr. 19.2 Vejledende fremførselstabel
Følgende overgangsudgifter i form af udestående støttebetalinger fra tilsagn afgivet under LDP-programmet
2007-13 indgår i tabellen.
M01 dækker over udbetalinger på tilsagn afgivet under erhvervsfremmeordningen for det primære jordbrug
og forarbejdning, samt en større del fra ordningen Økologisk omstilling af køkkener, hvor halen forventes at
dække udbetalinger i 4. kvartal af kalenderåret 2015, samt ind i 2016.
M04 dækker over udestående betalinger på tilsagn fra især tidligere foranstaltningsnummer 216; herunder
især udbetalinger til anlæg, køb/salg og jordfordeling af vådområdeprojekter. Disse projekter har fået tilsagn
i forbindelse med de til programmet modulerede ELFUL Sundhedstjekmidler i år 2010-2013 og projekterne
tager alle relativ lang tid om at blive gennemført, hvorfor dele af udbetalingerne strækker sig ind i den nye
programperiode.
M07 dækker langt overvejende over udbetalinger fra tilsagn afgivet under Biogasordningen i det forrige
program.
M08 dækker langt overvejende over udestående tilsagn fra ordningen Privat skovrejsning (tidligere
foranstaltningsnummer 221), hvor dens 20-årige karakter medfører den lange udbetalingshorisont.
Derudover er der tilbageværende tilsagn fra ordningerne miljøvenligt skovbrug og ikke-produktiver
investeringer, der dog begge har et kort udbetalingsafløb og forventes at have sidste udbetaling i 2017.
M10 dækker over udestående betalinger på ordningerne for plejegræs, frivillig etablering af randzoner og
fastholdelse af vådområdeprojekter (tidligere foranstaltningsnummer 214). Idet disse tilsagn er enten 5 eller
20 årige, vil en del af udbetalingerne falde i programperioden 2014-2020.
M11 dækker over udestående betalinger på tilsagn under ordningen Omlægning til økologi. Tilsagn afgivet i
perioden 2007-2013 er færdigudbetalt i 2018.
M15 dækker over tilsagn under ordningen Miljøvenligt skovbrug (tidligere foranstaltnings nummer 225).
M16 dækker over resterende udbetalinger under Erhvervsudviklingsordningen, udviklingsprojekter. De
520
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0522.png
forventes endelig udbetalt i starten af 2016.
M19 dækker over de udestående udbetalinger til LAG-projekter (herunder 280 mio. kr. puljen Nye
arbejdspladser, attraktive levevilkår), der forventes gennemført med udgangen af 2015, samt ind i starten af
2016.
Betalinger på tilsagn afgivet under tidligere programmer ydes med samme EU medfinansiering og i medfør
af de tilsvarende støttehjemler under forordning (EU) 1305/2013 som for betalinger på tilsagn afgivet under
nærværende program.
Af nedenstående figur fremgår det forventede tidspunkt for sidste udbetaling, samt ordningens
medfinansieringsprocent.
19.1 Forventet tidspunkt for sidste udbetaling
19.2. Vejledende fremførselstabel
Foranstaltninger
Samlet planlagt EU-
bidrag 2014-2020 (%)
4.908.725,00
M01 — Vidensoverførsel og informationsaktioner (artikel 14)
521
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0523.png
M04 — Investeringer i fysiske aktiver (artikel 17)
M05 — Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer og katastrofale hændelser
og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger (artikel 18)
M07 — Basale tjenesteydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (artikel 20)
M08 — Investeringer i udvikling af skovarealer og forbedring af skovenes levedygtighed (artikel 21-26)
M10 — Miljø- og klimavenligt landbrug (artikel 28)
M11 — Økologisk landbrug (artikel 29)
M13 — Betalinger til områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger (artikel 31)
M15 — Forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse (artikel 34)
M16 — Samarbejde (artikel 35)
M19 — Støtte til lokaludvikling under Leader (lokaludvikling styret af lokalsamfundet) (artikel 35 i forordning (EU) nr.
1303/2013)
M20 — Teknisk bistand i medlemsstaterne (artikel 51-54)
Total
33.821.879,00
0,00
8.565.369,00
13.849.664,00
33.222.392,00
1.218.121,00
10.067,00
1.308.725,00
3.557.047,00
15.570.470,00
0,00
116.032.459,00
522
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0524.png
20. T
EMATISKE DELPROGRAMMER
Navn på tematisk delprogram
523
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
1676908_0525.png
21. D
OKUMENTER
Dokumenttitel
Dokumenttype
Dokumentets dato
Lokalt referencenr.
Kommissionsreference
Kontrolværdi
Filer
Sendt
den
Sendt
af
Kontrolsum for alle de strukturerede data: 3577214846
524
 MOF, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 1124: Spm. om oversendelse af det forslag til Landdistriktsprogrammet der skulle sendes til Kommissionen, til miljø- og fødevareministeren
525