ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om regeringens redegørelse for og vurdering af den kommende status for Junckers investeringsplan, til erhvervs- og vækstministeren, kopi til finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del
Offentligt

14. juni 2016

Samlenotat vedr. ECOFIN d. 17. juni 2016:

Dagsordenspunkt 12:

Øvrige emner vedr. Det Europæiske Råd 28.-29. juni

2016

1. Resume

ECOFIN ventes som forberedelse af Det Europæiske Råd (DER) 28.-29. juni 2016 også at

drøfte øvrige emner, herunder de økonomiske aspekter af den seneste meddelelse fra Kommissio-

nen vedr. migration (“migration compact)”, et bidrag fra EIB til håndtering af flygtningekrisen,

samt anbefalinger fra Kommissionen vedr. den europæiske fond for strategiske investeringer

(EFSI).

2. Baggrund

ECOFIN ventes at drøfte øvrige emner vedr. DER d. 28.-29. juni 2016 udover

pakken med de landespecifikke anbefalinger. Der kan under disse øvrige emner

ventes at være en drøftelse af de økonomiske aspekter af Kommissionens medde-

lelse vedr. ekstern migrationshåndtering i samarbejde med tredjelande (“migration

compact”), et bidrag fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til håndtering af

flygtningekrisen. Der vil muligvis også være en drøftelse af EU’s investeringsplan,

herunder den europæiske fond for strategiske investeringer (EFSI). Det neder-

landske formandskab annoncerede Kommissionens meddelelse vedr. ekstern mi-

grationshåndtering som et dagsordenspunkt 13. juni.

DER ventes desuden at gøre status for arbejdet med ØMU-rapporten. Der henvi-

ses i den forbindelse til de øvrige dagsordenspunkter om konkurrenceevneråd og

fælles eurolanderepræsentation i Den Internationale Valutafond (IMF).

3. Formål og indhold

Ekstern migrationshåndtering (“migration compact”)

EU-Kommissionen fremlagde 7. juni 2016 et nyt migrationsudspil, hvor det fore-

slås, at EU indgår strategiske partnerskabsaftaler med udvalgte tredjelande mhp. at

standse den aktuelle migrationsstrøm mod EU og styrke tilbagesendelsen af asyl-

ansøgere. Konkret foreslår Kommissionen at belønne lande, som samarbejder

med EU om at forhindre irregulær migration og tilbagetagelse af irregulære mi-

granter. Omvendt vil der være negative konsekvenser for de lande, der ikke sam-

arbejder.

Disse positive og negative incitamenter skal udmøntes ved at koble migrationsom-

rådet med EU’s øvrige politikområder. Det betyder, at EU’s bistand og samarbej-

de inden for andre politikområder, fx handelspolitik, vil være betinget af partner-

skabslandets indsats på migrationsområdet.

Kommissionens meddelelse indeholder desuden forslag om, at der oprettes en

ekstern investeringsfond, som skal adressere de grundlæggende årsager til migrati-

ERU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om regeringens redegørelse for og vurdering af den kommende status for Junckers investeringsplan, til erhvervs- og vækstministeren, kopi til finansministeren

on på længere sigt. Konkret foreslås iværksættelsen af en ekstern investeringsplan,

som skal understøtte private investeringer i de lande, som migranterne kommer

fra. I den forbindelse skal der etableres en fond for eksterne investeringer, som

skal tilbyde bl.a. risikodeling og investeringsgarantier, med det formål at under-

støtte udvalgte tredjelandes udvikling. Fondens aktiviteter vil, ifølge Kommissio-

nen, i begyndelsen være fokuseret i Afrika og EU’s nabolande.

Samlet set beløber forslagene sig til 14,2 mia. euro frem til 2020. Heraf findes 10,6

mia. euro via omprioritering af eksisterende EU-midler, mens EU-landene og

eksterne donorer anmodes om bilaterale bidrag for 3,6 mia. euro,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Samlede udgifter til Kommissionens forslag til etablering af partnerskabsaftaler mellem EU og udvalgte

tredjelande, 2016-2020

Mia. euro

Re-allokeringer af EU-midler

Direkte bidrag fra medlemsstaterne og eksterne donorer

Samlede udgifter

Partnerskabsaf- Ekstern investe-

taler

ringsfond

7,5

0,5

3,1

6,2

Initiativer i alt

10,6

3,6

14,2

Kilde: COM(2016) 385 final.

EIB-bidrag til håndtering af flygtningekrisen

På DER 17.-18. marts 2016 blev EIB opfordret til at præsentere et specifikt initia-

tiv til EU’s håndtering af flygtningekrisen. DER opfordrede til, at EIB præsente-

rede sit initiativ på DER 28.-29. juni 2016.

Initiativet skal ifølge konklusionerne fra DER sikre målrettet og hurtig mobilise-

ring af yderligere finansiering til at understøtte vækst, infrastruktur og social sam-

menhørighed i EU's sydlige nabolande og Vestbalkan, hvilket skal bidrage til

håndtering af flygtningekrisen i disse lande. DER besluttede ikke en nærmere ud-

formning af initiativet, hvilket således endnu udestår.

EIB har siden DER arbejdet på at udmønte sit bidrag. EIB har fremlagt et forslag,

som blev drøftet på EIB guvernørmødet ifm. ECOFIN 25. maj 2016.

EIB foreslår overordnet et bidrag bestående af tre mulige søjler. En søjle (søjle 1)

vil kunne gennemføres inden for EIB’s nuværende mandat og ressourcer, men

kan dog ifølge Kommissionen indebære en nedprioritering af EIB’s indsats i EU’s

østlige naboskabslande. De øvrige søjler (søjle 2 og 3) forudsætter en udvidelse af

EIB’s mandat og ressourcer. Søjle 1 vil forventeligt kunne rettes mod både den

offentlige og den private sektor. Søjle 2 er primært rettet mod den offentlige sek-

tor, mens søjle 3 primært er rettet mod den private sektor. Søjle 2 og 3 vil ifølge

EIB indebære et yderligere finansieringsbehov for EIB. Omfanget heraf vil af-

hænge af bidragets udformning.

EIB’s forslag lægger op til, at et yderligere finansieringsbehov for EIB dækkes af

EU-landene, enten fra EU-budgettet (dvs. nye penge udover dem som allerede er

allokeret til EIB’s finansielle instrumenter på EU-budgettet) eller via frivillige bi-

drag fra landene.

EIB’s forslag lægger til grund, at initiativet kan skabe yderligere EIB finansierings-

aktiviteter (EIB-lån mv.) på 6 mia. euro over de kommende fem år (2016-20). EIB

vurderer, at de 6 mia. euro i yderligere finansieringsaktivitet kan understøtte nye

investeringer i de sydlige nabolande og Vestbalkan på 15 mia. euro.

EIB vurderer, at søjle 2 og 3 indebærer behov for en udvidelse af EIB’s eksterne

lånemandat, dvs. EIB’s mandat til lave operationer uden for EU.

EIB’s bidrag drøftes fortsat, senest på EIB guvernørmødet ifm. ECOFIN d. 25.

maj 2016. Det er endnu uklart, hvad der vil kunne opnås enighed om, og om

DER vil træffe nærmere beslutning om EIB’s bidrag på det kommende møde,

eller om der først vil kunne opnås enighed efterfølgende.

EU’s investeringsplan, herunder EFSI

Kommissionen har 1. juni 2016 fremlagt en meddelelse med en status for EU’s

investeringsplan, herunder den europæiske fond for strategiske investeringer (EF-

SI). Det sker i lyset af, at EFSI nu har været operationel i knap ét år.

Det er hensigten, at EFSI skal skabe nye private investeringer for 315 mia. euro i

perioden 2015-18 via garantier på 21 mia. euro, heraf 16 mia. euro fra EU-

budgettet samt 5 mia. euro fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB).

EU-garantien på 16 mia. euro understøttes af en konkret hensættelse på 8 mia.

euro fra EU-budgettet til en EU-garantifond, hvorfra EIB kan betales i tilfælde af,

at EU-garantien til EIB aktiveres. Kompromiset mellem Rådet og Europa-

Parlamentet om EFSI blev, at de 8 mia. euro til EU-garantifonden finansieres via

omprioritering af tilsammen 5 mia. euro fra EU-budgetprogrammerne Horizon

2020 (2,2 mia. euro) og Connecting Europa-faciliteten (2,8 mia. euro) (CEF) samt

ved anvendelse af EU-budgettets margin (3 mia. euro).

Kommissionen konkluderer, at EFSI er på sporet og har skabt flere investeringer i

Europa. Det fremgår, at EFSI på nuværende tidspunkt har skabt investeringer for

100 mia. euro, hvor målet er 315 mia. euro. Ifølge Kommissionen har dette bidra-

get til at skabe øget vækst i Europa. Kommissionen konkluderer på baggrund

heraf, at der er brug for at udnytte momentum og styrke EFSI for at sikre fortsat

mobilisering af private investeringer.

Kommissionen fremsætter på den baggrund en række anbefalinger,

jf. boks 1.

Kommissionen lægger op til, at DER 28.-29. juni skal godkende anbefalingerne.

Det anbefales særligt, at EFSI’s levetid forlænges ud over den oprindelige vedtag-

ne investeringsperiode frem til juni 2020. Kommissionen oplyser, at man vil frem-

sætte forslag herom til Rådet og Europa-Parlamentet senere i år.

Forordningen om EFSI indebærer, at Rådet og Europa-Parlamentet aktivt skal

træffe en ny beslutning efter en uafhængig evaluering samt på forslag fra Kom-

missionen, hvis EFSI skal fortsætte efter juni 2020. Denne evaluering skal finde

sted senest tre år efter, at EFSI er etableret, dvs. senest i juli 2018.

Boks 1

Kommissionens anbefalinger vedr. den europæiske strategiske investeringsfond (EFSI)

1. EFSI skal styrkes og fortsætte efter den første investeringsperiode. I så fald vil Kommissionen fremsætte det

nødvendige lovforslag i efteråret 2016 under hensyntagen til de begrænsede ressourcer på EU’s budget.

2. De allerede afsatte midler til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) skal opskaleres hurtigt. Dette skal dog

ske inden for den nuværende forordning.

3. Kommissionen vil undersøge muligheden for at etablere en EFSI-lignende model for investeringer i tredjelande.

4. Simplificering af regler, således at det bliver nemmere at koble midler fra EFSI med midler fra EU’s

strukturfondsprogrammer. Dette skal særligt ske ifm. den kommende MFF-midtvejsevaluering.

5. Det investeringsrådgivende organ oprettet med EFSI (EIAH) skal styrkes for at sikre mere målrettet vejledning.

Der er allerede afsat 20 mio. euro årligt til det rådgivende organ.

6. Der vil blive tilskyndet yderligere til etablering af såkaldte investeringsplatforme.

7. EFSI skal fortsat bidrage til udviklingen af et marked for vedvarende og grønne projekter, sæligt ved at opfordre

til udviklingen af et grønt obligationsmarked.

8. Der vil fortsat være fokus på prioriteter under det indre marked, herunder vedr. offentlig-private partnerskaber

9. EU-landene opfordres til at etablere klare prioriteter, forberede konkrete investeringspojekter og opnå større

brug af finansielle instrumenter i investeringsprojekter.

Kilde: Kommissionen. De mest centrale anbefalinger er beskrevet.

Kommissionen lægger også op til, at det undersøges, hvorvidt investeringsmodel-

len for EFSI kan udvides til tredjelande.

Nogle af Kommissionens anbefalinger, fx forlængelse af EFSI’s levetid, styrkelse

af investeringsrådgivningsorganet (EIAH) og oprettelse af en EFSI-lignende mo-

del for tredjelande må forventes, hvis de gennemføres, at medføre behov for, at

der tilføres midler fra EU’s budget. Kommissionen anviser ikke et finansierings-

behov eller finansieringskilde.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse vedr. ekstern migrationshåndtering påvirker EU-

budgettet og kan desuden medføre direkte statsfinansielle konsekvenser i form af

et dansk bilateralt bidrag. Kommissionen lægger op til at finansiere i alt 10,6 mia.

euro via omprioriteringer fra EU’s budget og Den Europæiske Udviklingsfond

(EDF) frem til 2020. Da Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget, svarer

dette til en finansieringsandel på ca. 1,5 mia. kr. Der er dog ikke tale om merud-

gift, da midlerne findes via omprioriteringer. Kommissionen anmoder endvidere

medlemslandene og eksterne donorer om at bidrage med 3,6 mia. euro i tillæg til

finansieringen til EU’s budget og EDF’en. Dette kan medføre en dansk merudgift

på op til 516 mio. kr., afhængigt af hvorvidt andre aktører bidrager til fonden.

eventuelt danske bidrag vurderes at kunne opgøres som udviklingsbistand

og dermed finansieres inden for bistandsrammen i overensstemmelse med

OECD’s kriterier herfor.

EIB’s bidrag til håndtering af flygtningekrisen vil have statsfinansielle konsekven-

ser via påvirkningen af EU-budgettet, såfremt bidraget finansieres herfra. Dan-

mark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Det vil afhænge af bidragets konkrete

udformning og finansiering. Bidraget vil kunne have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser. Det vurderes ikke at have væsentlige erhvervsmæssige konse-

kvenser.

De initiativer som Kommissionen har foreslået i sin meddelelse om investerings-

planen, herunder EFSI, vil kunne have betydelige statsfinansielle konsekvenser via

påvirkningen af EU’s budget. Initiativerne vil kunne have positive samfundsøko-

nomiske og erhvervsmæssige konsekvenser i det omfang, at de fremmer produkti-

ve og rentable investeringer, som ellers ikke ville være blevet gennemført. Konse-

kvenserne vil skulle vurderes nærmere.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En stor del af EU-landene har budt Kommissionens meddelelse vedr. eksterne

migrationsindsatser velkommen. En række lande har dog udtrykt bekymring fsva.

den foreslåede finansieringsmodel og Kommissionens opfordring til, at medlems-

landene skal bidrage til instrumentet uden om EU’s budget.

Flere lande lagde under forhandlingerne om EFSI stor vægt på, at EFSI i ud-

gangspunktet skulle være et midlertidigt initiativ (endelig levetid). Disse lande vil

derfor formentlig stille sig skeptisk over, at Kommissionen allerede nu lægger op

til, at EFSI’ levetid forlænges. Andre lande lagde under forhandlingerne vægt på,

at EFSI blev permanent og vil formentlig kunne støtte at EFSI’ levetid forlænges,

og at EFSI styrkes.

10. Regeringens generelle holdning

Ekstern migrationshåndtering (“migration compact”)

Regeringen finder, at Kommissionens udspil indeholder tiltag, der ses som et vig-

tigt supplement til EU’s øvrige indsats på migrations- og flygtningeområdet. Det

er endvidere positivt, at Kommissionen lægger op til, at størstedelen af initiativer-

ne finansieres gennem omprioriteringer af eksisterende EU-midler. Regeringen er

dog skeptisk over for Kommissionens forslag om, at medlemsstaterne skal bidrage

bilateralt og dermed uden om EU’s budget, der de facto er en omgåelse af EU’s

fastsatte udgiftslofter, da man pålægger medlemsstaterne at finansiere EU-

initiativer ud over budgettet. Regeringen lægger derfor betydelig vægt på, at de

foreslåede initiativer finansieres med respekt for EU’s udgiftslofter.

EIB-bidrag vedr. flygtningekrisen

Regeringen støtter på linje med DER-konklusionerne, at EIB leverer et bidrag til

håndtering af flygtningekrisen. Regeringen vil tage nærmere stilling hertil i takt

med, at det bliver konkretiseret. Der lægges generelt vægt på, at bidraget i videst

mulige omfang gennemføres på grundlag af EIB’s nuværende mandat og ressour-

cer. Denne mulighed bør afsøges grundigt. Såfremt EU-budgettet skal bidrage til

finansieringen af initiativet, bør det så vidt muligt ske via omprioriteringer fremfor

brug af EU-budgettets margin. Regeringen lægger afgørende vægt på, at EU’s ud-

giftslofter respekteres.

Der lægges vægt på, at EIB bevarer sin høje kreditvurdering (AAA-rating).

EU’s investeringsplan, herunder EFSI

Regeringen vil tage nærmere stilling til Kommissionens anbefalinger og vurderin-

ger vedr. EFSI. Regeringen er i udgangspunktet skeptisk overfor flere af anbefa-

lingerne, herunder forslaget om forlængelse af EFSI’s levetid.

Der er behov for at afklare og tydeliggøre konsekvenserne af anbefalingerne, her-

under konsekvenserne for EU’s budget. Regeringen lægger i den forbindelse afgø-

rende vægt på, at EU’s udgiftslofter respekteres.

Regeringen støtter, at det evalueres grundigt, hvorvidt EFSI bidrager til at skabe

nye investeringer og vækst i EU. Regeringen finder ikke, at dette endnu er til-

strækkeligt afdækket, særligt set i lyset af, at midtvejsevalueringen af EFSI først

forventes lanceret ultimo 2016. Det er for tidligt at tage stilling til, om EFSI skal

fortsætte efter 2020. Det bør der først tages stilling til senere i investeringsperio-

den, og det bør ske grundlag af en grundig evaluering. Det vurderes i højere grad

at svare til det aftalte mellem Rådet og Europa-Parlamentet i EFSI-forordningen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.