BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 615: Spm. om, at der som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet kun er et fald på 1pct. i gruppen af kontanthjælpsmodtagere der har en meget lille gevinst ved at få et job til overenskomstens mindsteløn, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. september 2016 stillet følgende spørgsmål

nr. 615 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn

Sørensen (EL).

Spørgsmål nr. 615:

19. oktober 2016

J.nr.

”Vil ministeren bekræfte beregningerne i AE-rådets analyse af 16. september 2016

”Kontanthjælpsloftet opfylder ikke regeringens egne forudsætninger” og den deri

indeholdte konklusion, at der som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet kun er

et fald på 1pct. i gruppen af kontanthjælpsmodtagere der har en meget lille gevinst

ved at få et job til overenskomstens mindsteløn, og at der samtidig sker en fordob-

ling af antallet af børn, der kommer under den tidligere regerings fattigdomsgræn-

se?

Der henvises til http://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/

ae_kontanthjaelpsloftet-opfylder-ikke-regeringens-egne-succeskriterier.pdf”

Svar:

Kontanthjælpsloftet sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde. Det er kun rime-

ligt, at der er en mærkbar økonomisk forskel på at være på offentlig forsørgelse og

på at forsørge sig selv. Der skal altid være et incitament til at vælge et aktivt ar-

bejdsliv.

Regeringen sikrer med kontanthjælpsloftet, at rådighedsbeløbene er rimelige. En

enlig forsørger med 3 børn modtager med loftet ca. 285.000 kr. i samlede offentlige

ydelser og tilskud (før skat) om året og har ca. 13.000 kr. til rådighed hver måned

efter skat og husleje er betalt, når der tages udgangspunkt i Beskæftigelsesministe-

riets standardforudsætninger. Et ægtepar med 3 børn modtager knap 411.000 kr. i

samlede ydelser og tilskud (før skat) om året og har et rådighedsbeløb på ca.

15.500 kr. om måneden, efter skat og husleje er betalt.

Loftet giver samtidig mulighed for en kontant gevinst, selvom man kun arbejder få

timer om ugen. En enlig forsørger med 1 barn skal fx kun arbejde ca. 6 timer om

ugen for at komme fri af både loft og 225-timersregel, når der tages udgangspunkt i

Beskæftigelsesministeriets standardforudsætninger. De 6 timers ugentlig beskæfti-

gelse giver dermed samlet 3.700 kr. efter skat ekstra om måneden.

Regeringen mener, at kontanthjælpsloftet er udtryk for en rimelig balance mellem

et stærkt økonomisk incitament til at tage et job til den overenskomstfastsatte

mindsteløn og et rimeligt rådighedsbeløb.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 615: Spm. om, at der som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet kun er et fald på 1pct. i gruppen af kontanthjælpsmodtagere der har en meget lille gevinst ved at få et job til overenskomstens mindsteløn, til beskæftigelsesministeren

Beregningerne i det omtalte notat fra AE-rådet kan overordnet set bekræftes, idet

beregningerne jo i stor udstrækning refererer til regeringens egne skøn. For så vidt

angår antallet af personer, der ifølge den tidligere regerings definition betegnes

som ’økonomisk fattige’, henvises til opgørelsen i svar på FIU 30 af 11. maj 2016.

I opgørelsen har det ikke været muligt at tage højde for, at antallet af kontant-

hjælpsmodtagere reduceres som følge af, at kontanthjælpsloftet tilskynder kontant-

hjælpsmodtagerne til at finde arbejde hurtigere end tidligere.

Det bemærkes videre, at regeringen ikke anerkender den tidligere regerings defini-

tion af ’økonomisk fattigdom’. Det er for snævert og firkantet at se på, om en fami-

lies indkomst ligger over eller under en bestemt teknisk defineret grænse.

I forhold til spørgerens udsagn om kontanthjælpsloftets virkning på antallet af per-

soner med en meget lille gevinst ved arbejde tager beregningerne udgangspunkt i

en løn, der er betydeligt højere end den overenskomstfastsatte mindsteløn.

Regeringen mener imidlertid, at det også skal kunne betale sig at tage et arbejde til

den overenskomstmæssige mindsteløn. Og det siger opgørelsen ikke noget om.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen