Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1576411_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. november 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 106 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 106:
7. december 2015
J.nr. 2015/6222
”I det omfang ministeren ikke er i stand til at besvare spørgsmålene (BEU alm. del
- spm. 99-105) grundet manglende oplysninger, bedes ministeren tilkendegive, om
han vil indhente de manglende oplysninger hos kommunerne. I forlængelse af BEU
alm. del - samrådsspørgsmål G og K ønskes spørgsmålet besvaret senest 3 dage in-
den samrådet.”
Endeligt svar:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst mig om, at BEU (alm. del)
spørgsmål 99-105 er besvaret i det omfang, det har været muligt på baggrund af
eksisterende datakilder.
En opgørelse, der belyser de stillede spørgsmål fuldt ud, vil nødvendiggøre at samt-
lige kommuner skal afsætte ressourcer til at indhente og bearbejde informationer
om, hvorvidt borgeren er helbredsmæssigt afklaret. Jeg mener, at vi skal være på-
passelige med at pålægge kommunerne yderligere arbejdsopgaver, herunder fore-
tage diverse opgørelser, som vil tage fokus væk fra varetagelse af deres kerneopga-
ver.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvis ministeren mangler oplysninger til besvarelse af spørgsmål vedr. sygedagpenge, vil ministeren så indhente oplysninger fra kommunerne, til beskæftigelsesministeren
2