UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

Udvalget til Valgs Prøvelse 2015-16
UVP Alm.del Bilag 49
Offentligt

Beretning nr.

000

Folketinget 2015-16

Beretning afgivet af Udvalget til Valgs Prøvelse den 16. december 2015

Udkast

til

Beretning

klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om

omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning

Ved en folkeafstemning er det social- og indenrigsmini-

steren, der, jf. § 102 i lov om valg til Folketinget, opgør re-

sultatet af folkeafstemningen og bekendtgør det i Statstiden-

de, jf. UVP, alm. del - bilag 25. Folketinget skal således ik-

ke afgive indstilling om godkendelse af en folkeafstemning.

Folketinget har alene den parlamentariske kontrol, hvilket

indebærer en stillingtagen til den enkelte klage, herunder om

der er sket en tilsidesættelse af de gældende regler, og/eller

om der er behov for at ændre gældende regler og procedu-

rer, jf. § 103 i lov om valg til Folketinget.

Social- og indenrigsministeren har til Folketinget frem-

sendt 24 rettidigt indgivne klager vedrørende folkeafstemin-

gen om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning,

fandt sted den 3. december 2015.

Udvalget har behandlet klagerne i 1 møde. En beskrivelse

af den enkelte klage og et uddrag og et uddrag af den pågæl-

dende kommunes udtalelse og af ministeriets kommentarer

samt udvalget stilling til den enkelte klagesag følger neden-

for.

De enkelt klagesager

Martin Kjær Skou, Marit Astrup, Mads Wedel-Ibsen,

Susanne Jørgensen, Martin M. Jørgensen, Hans Houmøller

og Carl Eistrup

har i perioden fra den 30. november 2015 til

og med den 4. december 2015 har indgivet klager, der alle

vedrører formuleringen af valgkort henholdsvis stemmesed-

ler til folkeafstemningen den 3. december 2015 om omdan-

nelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Martin Kjær Skou, Marit Astrup, Mads Wedel-Ibsen, Su-

sanne Jørgensen, Martin M. Jørgensen og Hans Houmøller

har klaget over brugen af ordet ”omdannelse”, idet de har

anført, at de anser ordet ”omdannelse” for ukorrekt, og at

man i stedet burde have anvendt ordet ”afskaffelse”. Flere af

disse klagere har endvidere anført, at det ikke fremgår, at

folkeafstemningen vedrører EU-forhold. Carl Eistrup har

klaget over stemmesedlens udformning, idet han har anført,

at der ikke er anvendt korrekt dansk.

For så vidt angår spørgsmålet om formuleringen af

valgkort til folkeafstemningen den 3. december 2015 om

omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning har So-

cial- og Indenrigsministeriet oplyst, følgende:

»§ 96, stk. 2, 1. pkt., i lov om valg til Folketinget (folke-

tingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april

2014, lyder således:

»§

96.

[…]

Stk. 2.

Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal

kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommu-

nens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med

reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg. […]

Stk.

3. […]«

Folketingsvalglovens § 20, sidste pkt., lyder således:

»§

20.

[…] Valgkortet skal indeholde oplysning om væl-

gerens navn og adresse, nummer på valglisten samt om af-

stemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemnin-

gen.«

Som det fremgår af folketingsvalglovens § 96, stk. 2, er

det kommunalbestyrelserne, der står for udarbejdelse og ud-

sendelse af valgkort. I praksis benytter kommunerne en da-

tabehandler, som på vegne af kommunerne udskriver valg-

kort og eventuelt afleverer disse til postbesørgelse. Alle

kommuner med undtagelse af Aarhus Kommune benytter

virksomheden KMD A/S til denne opgave.

Ud over de i folketingsvalglovens § 20 udtrykkeligt

nævnte oplysninger må det efter Social- og Indenrigsmini-

steriets opfattelse være en forudsætning, at det også fremgår

af valgkortene, at der er tale om en folkeafstemning. Det er

imidlertid ikke reguleret i valglovgivningen, hvilke oplys-

DokumentId

Journalnummer

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

ninger der kan fremgå af et valgkort om afstemningens te-

ma. Det må dog forudsættes, at en given tekst er objektiv og

neutral.

Forud for folkeafstemningen blev Social- og Indenrigs-

ministeriet kontaktet af KMD A/S, der anmodede ministeriet

om et forslag til den tekst, der skulle angives øverst på valg-

kortene til folkeafstemningen. KMD A/S foreslog i den for-

bindelse teksten »Folkeafstemning om omdannelse af rets-

forbeholdet 3. december 2015« og oplyste endvidere, at der

for den pågældende tekst var en teknisk begrænsning på

maksimum 32 tegn fordelt over to linjer. På baggrund heraf

meddelte Social- og Indenrigsministeriet KMD A/S, at mini-

steriet ikke havde bemærkninger til den foreslåede tekst.

Det kan hertil bemærkes, at den foreslåede tekst efter So-

cial- og Indenrigsministeriets opfattelse er objektiv og neu-

tral, idet den inden for de ovennævnte tekniske begrænsnin-

ger følger titlen på det lovforslag, der blev afholdt folkeaf-

stemning om. Se nærmere herom nedenfor.

På den baggrund er udformningen af valgkortene efter

Social- og Indenrigsministeriets opfattelse sket i overens-

stemmelse med valglovgivningen.«

For så vidt angår spørgsmålet om formuleringen af

stemmesedler til folkeafstemningen den 3. december 2015

om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning har

Social- og Indenrigsministeriet oplyst følgende:

»Folketingsvalglovens § 98 lyder således:

»§ 98.

På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal

klart adskilt være trykt ordene »Ja« og »Nej«.

Stk. 2.

Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere

regler om stemmesedlernes indhold og udformning.«

Af folketingsvalglovens § 99, stk. 3, fremgår følgende

om stemmeafgivningen ved folkeafstemninger:

»§

99.

[…]

Stk. 2.

[…]

Stk. 3.

Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stem-

mer for lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på

stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et

kryds ved ordet »Nej«. Ved opslag i stemmerummet skal der

gives vælgerne vejledning herom.

Stk. 4.

[…]«

De nærmere regler om stemmesedlernes indhold og ud-

formning er fastsat i bekendtgørelse nr. 185 af 8. marts 2011

om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger. Af be-

kendtgørelsens § 4 fremgår følgende:

»§

På stemmesedlerne anføres øverst til højre med små

typer en betegnelse for den opstillingskreds, til hvilken de er

bestemt. Umiddelbart under denne betegnelse anføres, lige-

ledes med små typer, dato og år for afstemningen. Umiddel-

bart under betegnelsen for dato og år for afstemningen, be-

gyndende fra stemmesedlens venstre kant, anføres med fede

typer titlen og med almindelige typer en eventuel undertitel

på det lovforslag eller den lov, der stemmes om.«

Det bemærkes, at det lovforslag, der blev afholdt folkeaf-

stemning om, var lovforslag nr. L 29, der blev fremsat den

8. oktober 2015 af udenrigsministeren med titlen »Forslag

til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsord-

ning«. Lovforslaget har ingen undertitel.

Det følger således af § 4 i bekendtgørelse nr. 185 af 8.

marts 2011 om stemmesedler til brug ved folkeafstemnin-

ger, at der øverst på stemmesedlen til folkeafstemningen om

det lovforslag, der blev holdt folkeafstemning om den 3. de-

cember 2015, skal være angivet lovforslagets titel »Forslag

til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsord-

ning«.

Social- og Indenrigsministeriet udsendte forud for folke-

afstemningen en skabelon til valgbestyrelserne til brug ved

trykningen af stemmesedlerne til folkeafstemningen. Ska-

belonen var i overensstemmelse med de regler, der er fastsat

i bekendtgørelsen om stemmesedler til brug ved folkeaf-

stemninger. Skabelonen er optrykt i Social- og Indenrigsmi-

nisteriets vejledning nr. 10724 af 5. oktober 2015 om afhol-

delse af folkeafstemning torsdag den 3. december 2015 om

omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning som bi-

lag 3.

For så vidt angår formuleringen af titlen på lovforslaget

har Udenrigsministeriet i en udtalelse af 8. december 2015

oplyst følgende:

»Lovforslagets titel er »lov om omdannelse af retsforbe-

holdet til en tilvalgsordning«. Det fremgår af § 4 i bekendt-

gørelse nr. 185 af 8. marts 2011 om stemmesedler til brug

ved folkeafstemninger, at lovforslagets titel anføres på stem-

mesedlen.

Lovforslaget vedrører efter sit indhold en omdannelse af

det eksisterende danske retsforbehold til den tilvalgsord-

ning, som er beskrevet i et bilag til forbeholdsprotokollen,

jf. artikel 8, stk. 1, i Protokol nr. 22 om Danmarks Stilling

(forbeholdsprotokollen). Såfremt man fra dansk side havde

ønsket en afskaffelse af retsforbeholdet, skulle der i stedet

have været henvist til forbeholdsprotokollens artikel 7. I det-

te tilfælde ville Danmark fremadrettet blive fuldt omfattet af

hele samarbejdet om retlige og indre anliggender. En om-

dannelse af forbeholdet efter forbeholdsprotokollens artikel

8, stk. 1, ændrer derimod ikke på udgangspunktet om, at

Danmark fortsat vil have et forbehold og således som ud-

gangspunkt ikke deltage i – og ikke blive bundet af – EU-

retsakter om retlige og indre anliggender. Omdannelsen til

en tilvalgsordning ville derimod som noget nyt indebære, at

Danmark – sag for sag – ville få ret til at træffe beslutning

om at deltage i samarbejdet om den pågældende retsakt.

Lovforslagets titel indeholder ingen reference til den pro-

cedure, hvorefter forslaget behandles. Dette er helt i over-

ensstemmelse med praksis. Ingen af de lovforslag, der har

været sendt til folkeafstemning, har haft en henvisning til

grundlovens § 20 og/eller spørgsmålet om suverænitetsafgi-

velse i titlen. Derimod fremgår det som nævnt både af lov-

forslagets almindelige og specielle bemærkninger, at grund-

lovens § 20 finder anvendelse.

Det bemærkes, at regeringen forud for folkeafstemningen

lancerede en større oplysningskampagne med hjemmesiden

www. 3december. dk, hvor borgere har kunnet finde oplys-

ninger og baggrund om folkeafstemningen, herunder om

EU-samarbejdet vedrørende retlige og indre anliggender.«

På den baggrund er udformningen af stemmesedlerne ef-

ter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse sket i overens-

stemmelse med valglovgivningen.«

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

[Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-

lyste til efterretning. Det bemærkes, at Udvalget til Valgs

Prøvelse i sin beretning om valgklager i forbindelse med

folkeafstemningen den 7. juni 2009 om ændringer af tron-

følgeloven om klager vedrørende afstemningstemaet anfør-

te, at »udvalget finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at

stemmesedler ved folkeafstemninger fremover indeholder

angivelse af afstemningstemaet, f.eks. titlen og eventuelt un-

dertitlen på det lovforslag eller den lov, der stemmes om.

Udvalget forudsætter herved, at der i forbindelse med vedta-

gelsen af det pågældende lovforslag tages eksplicit stilling

til angivelsen af afstemningstemaet på stemmesedlen«. ]

Christian Jahnsen

har den 1. december 2015 klaget

over formuleringen på valgkortene til folkeafstemningen

den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til

en tilvalgsordning. Christian Jahnsen har klaget over formu-

leringen ”Folkeafstemning om omdannelse af retsforbehol-

det”, idet Christian Jahnsen har anført, at formuleringen ikke

er neutral og i øvrigt er ukorrekt. Ifølge Christian Jahnsen

havde en korrekt formulering været ”Afskaffelse af retsfor-

beholdet”. Christian Jahnsen har endvidere klaget over

hjemmesiden www. 3december. dk, der efter Christian Jahn-

sens opfattelse er partisk i formuleringer såvel som grafiske

elementer.

Social- og Indenrigsministeriet har, for så vidt angår den

del af klagen, der vedrører formuleringen på valgkortene til

folkeafstemningen den 3. december 2015, henvist til mini-

steriets udtalelse i forbindelse med syv andre klager vedrø-

rende samme spørgsmål, jf. ovenfor under nr. 1 . Klagen gi-

ver ikke ministeriet anledning til yderligere bemærkninger

hertil.

For så vidt angår den del af klagen, der vedrører hjemme-

siden www. 3december. dk, har Social- og Indenrigsministe-

riet oplyse, at den pågældende hjemmeside er en del af rege-

ringens oplysningskampagne om folkeafstemningen den 3.

december 2015. Det bemærkes i den forbindelse, at det er

ministeriets opfattelse, at spørgsmål om den generelle tilret-

telæggelse af regeringens oplysningskampagne om folkeaf-

stemningen falder uden for området for klager over folkeaf-

stemninger efter § 103 i lov om valg til Folketinget, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 369 af 10. april 2014.

Social- og Indenrigsministeriet har endvidere i den anled-

ning oplyst, at Justitsministeriet i en udtalelse af 8. decem-

ber 2015 har oplyst følgende:

»Justitsministeriet kan indledningsvist bemærke, at mini-

steriet er enig med Indenrigs- og Socialministeriet i, at

spørgsmålet om tilrettelæggelse af oplysningsindsatsen om

folkeafstemningen falder uden for området for klager over

valghandlingen efter folketingsvalglovens § 103.

Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at formålet med

oplysningsindsatsen – der bestod af hjemmesiden www.

3december. dk, en pjece og en kort animationsfilm – var at

give et faktuelt og oplysende billede af indholdet af afstem-

ningen. Med andre ord var formålet, at den enkelte vælger

havde mulighed for at sætte sig ind i, hvorfor folkeafstem-

ningen blev afholdt, og hvad et ja eller et nej ville betyde for

dansk ret og for Danmarks fremtidige samarbejde i EU på

retsområdet.«

[For så vidt angår den del af klagen, der vedrører valg-

kortet henviser udvalget til udvalgets bemærkninger til de

syv klager omtalt under nr. 1. For så vidt angår den del af

klagen, der vedrører hjemmesiden www. 3december. dk,

falder den udenfor området for klager efter valglovens §

103. ]

Kashan Hussain

har den 4. december 2015 klaget over

stemmesedlens ordlyd. Af klagen fremgår bl.a. følgende:

»Jeg er meget skuffet over den måde man har ført stem-

mesedlens ordlyd på idag d. 3. december 2015. Jeg har haft

meget tvivl om jeg skulle vælge ja, eller nej. Som det frem-

går af resultatet vinder NEJ-siden. Men i virkeligheden, ef-

ter ordlyden, har vælgerne valgt at beholde retsforbeholdet,

som det ser ud. Ordlyden lyder »Stem NEJ til lovforslaget

om at afskaffe retsforbeholdet«. Det betyder jo at man stem-

mer nej til at man skal afskaffe retsforbeholdet, og ikke nej

til at man skal forsætte med at have retsforbeholdet.

[…]

Der kan være stor tvivl om hvilken forståelse demokratiet

har haft når der blev stemt. Man har snydt folket i denne

sammenhæng.«

Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning hen-

vist til ministeriets udtalelse af 11. december 2015 i forbin-

delse med syv andre klager vedrørende samme spørgsmål,

jf. ovenfor under nr. 1.

Social- og Indenrigsministeriet har endvidere oplyst, at

følgende fremgår af § 101, stk. 1, i lov om valg til Folketin-

get (folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af

10. april 2014:

»§

101.

Afslutningen af afstemningen på afstemningsste-

det, den foreløbige og endelige optælling af stemmerne og

indberetningen til social- og indenrigsministeren om afstem-

ningen sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 for

folketingsvalg med de ændringer, der følger af afstemnin-

gens karakter, jf. dog stk. 2.«

Folketingsvalglovens § 74, stk. 3, 1. pkt., lyder således:

»§

74.

[…]

Stk. 3.

Formanden for valgbestyrelsen sender en kopi af

valgbogen med bilag tillige med en stemmeseddel, der ikke

er udleveret, til social- og indenrigsministeren. […]«

Social- og Indenrigsministeriet har i overensstemmelse

med ovenstående bestemmelse modtaget stemmesedler fra

alle valgbestyrelser i de 92 opstillingskredse. Ministeriet har

gennemgået samtlige, modtagne stemmesedler og kan kon-

statere, at der på alle stemmesedler er anført »Forslag til lov

om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning«.

Ministeriet har således endvidere konstatere, at ingen af de

modtagne stemmesedler har den af klager anførte ordlyd.

Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-

lyste til efterretning.

Erik Thomsen

har den 3. december 2015 klaget over

Herning Kommune i forbindelse med afgivelse af stemme

på afstemningsstedet Hammerum Hallen til folkeafstemnin-

gen den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbehol-

det til en tilvalgsordning.

Klagen vedrører en tilforordnet vælger, der efter klagers

opfattelse har forsøgt at påvirke afstemningen ved at sige

»Ja« i forbindelse med udleveringen af stemmesedlen til

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

klager. Efter klagers opfattelse burde Herning Kommune ha-

ve sikret sig, at de tilforordnede vælgere var bekendt med, at

de har pligt til at optræde neutrale.

Herning Kommune har sammen med klagen indsendt en

udtalelse vedrørende sagen og har ikke haft yderligere be-

mærkninger. Af udtalelsen fremgår bl.a., at Herning Kom-

mune har kontaktet afstemningsstedet, der ikke har noteret

sig episoden, idet ingen vælgere har klaget dér. Det fremgår

desuden af udtalelsen, at lederen af afstemningsstedet har

forhørt sig blandt de tilforordnede vælgere, hvilket ikke har

resulteret i en afklaring af det passerede. Endelig fremgår

det af udtalelsen, at lederen af afstemningsstedet på bag-

grund af klagers henvendelse til Herning Kommune blev

bedt om at indskærpe reglerne vedrørende valgagitation for

at sikre, at ingen vælgere kunne føle sig udsat for agitation

på afstemningsstedet.

Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at det følger af

§ 99, stk. 1, i lov om valg til Folketinget (folketingsvalglo-

ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april 2014, at af-

stemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstem-

melse med reglerne i kapitel 7 om folketingsvalg.

I kapitel 7 i folketingsvalgloven fremgår følgende af §

50, 3. pkt., og § 51, stk. 1, 1. pkt.:

»§

50.

[…] Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes

for valgagitation eller anden form for holdningsmæssig på-

virkning i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar til-

knytning hertil. […]«

»§

51.

De personer, der forestår afstemningen, må ikke

under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med

hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal

stemme på. […]«

Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724

af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag

den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til

en tilvalgsordning fremgår af afsnit 7.5. bl.a. følgende:

»Påbuddet for valgstyrerne om at sørge for, at vælgerne

ikke bliver udsat for valgagitation, blev ved en lovændring i

2012 (se § 3 i lov nr. 1252 af 18. december 2012) udstrakt

til også at gælde enhver anden form for holdningsmæssig

påvirkning. Der er dog alene tale om en kodificering af de

almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med

hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens af-

vikling, som valgstyrerne hidtil også er blevet påbudt at bi-

drage til at opretholde i ministeriets vejledninger om afhol-

delse af valg og folkeafstemninger. Forbuddet mod valgagi-

tation og anden holdningsmæssig påvirkning af vælgeren in-

debærer således, at der ikke må uddeles propagandamateria-

le eller hænges valgplakater op eller på anden måde udøves

egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umid-

delbare adgangsveje hertil, f. eks. gange, trapper samt efter

omstændighederne skolegårde og lignende. […]

[…]

Derimod må valgstyrere og tilforordnede vælgere samt

kommunalt ansatte, der deltager i afviklingen af afstemnin-

gen, dvs. valgstyrere og tilforordnede og kommunalt ansatte,

overhovedet ikke bære politiske emblemer, mærkater eller

lignende. De må heller ikke bære mærkater, emblemer eller

lignende, der agiterer for et bestemt synspunkt i forhold til

aktuelle politiske spørgsmål eller i øvrigt giver udtryk for en

bestemt politisk holdning eller lignende”«

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at lederen

af afstemningsstedet på baggrund af klagers henvendelse til

Herning Kommune blev bedt om at indskærpe reglerne ved-

rørende valgagitation for at sikre, at ingen vælgere kunne fø-

le sig udsat for agitation på afstemningsstedet.

Herning Kommunes udtalelse giver ikke Social- og In-

denrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet og

Herning Kommune oplyste til efterretning.

Eli Thue Svensmark

har den 4. december 2015 klaget

over Holbæk Kommune og afstemningsstedet Isefjordssko-

len i forbindelse med afgivelse af stemme til folkeafstem-

ningen den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbe-

holdet til en tilvalgsordning.

Eli Thue Svensmark observerede på Isefjordsskolen den

3. december 2015 kl. ca. 15.30 tre tilforordnede vælgere i

færd med at låse en stemmekasse. Efter klagers opfattelse

havde stemmekassen været ulåst indtil da. Klager har oplyst,

at han påtalte dette over for valgformanden og valgsekretæ-

ren på Isefjordsskolen og efterfølgende klagede til valgbe-

styrelsen.

Holbæk Kommune har i anledning af klagen den 9. de-

cember 2015 bl.a. oplyst, at en af valgstyrerne på afstem-

ningsstedet Isefjordsskolen på valgdagen kort før kl. 16 kon-

staterede, at en af de tre stemmekasser, der var i brug på ste-

det, ikke var behørigt aflåst. Stemmekassen var forsynet

med en aflåst hængelås, men ved en meget beklagelig fejl

gik låsen kun igennem det ene af de to ”øjer” på stemmekas-

sen. Da valgstyreren blev opmærksom på fejlen, udbedrede

han denne sammen med en tilforordnet vælger under over-

værelse af valgsekretæren. Valgsekretariatet blev orienteret

om fejlen samme aften, og valgbestyrelsen blev orienteret

den 4. december 2015.

Holbæk Kommune har desuden oplyst, at stemmekassen

ikke har været behørigt aflåst i tidsrummet fra kl. 9.00, hvor

afstemningen åbnede, til kort før kl. 16.00. Dette er noteret i

afstemningsbogen og valgbogen. Stemmekassen har i dette

tidsrum været under observation af mindst to valgstyrere el-

ler tilforordnede vælgere.

Endelig har Holbæk Kommune oplyst, at der både i for-

bindelse med optællingen på valgaftenen og under fintællin-

gen har været ekstra opmærksomhed på afstemningsstedet

på grund af hændelsen. På baggrund af optællingsresultatet

på såvel afstemningsdagen som fintællingsdagen er det

kommunens vurdering, at fejlen ikke har haft nogen indfly-

delse på valghandlingen.

Holbæk Kommune har beklaget hændelsen og har oplyst,

at kommunen ser med stor alvor på, at det ikke ved afstem-

ningens begyndelse blev sikret, at alle stemmekasser var be-

hørigt aflåst, og kommunen har indskærpet, at en sådan fejl

ikke må gentage sig.

Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at det følger af

§ 99, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 369 af 10. april 2014, at afstemningen på afstem-

ningsdagen finder sted i overensstemmelse med reglerne i

kapitel 7 for folketingsvalg.

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

Folketingsvalglovens § 45, stk. 2, 4. og 5. pkt., lyder så-

ledes:

»§

45.

[…]

Stk. 2.

[…] Stemmekasser skal være indrettet således, at

ingen stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen

åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.«

Af folketingsvalglovens § 46, stk. 2, fremgår følgende:

»§

46.

[…]

Stk. 2.

Inden stemmeafgivningens begyndelse skal tilfor-

ordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne

er tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forseg-

les.«

Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724

af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag

den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til

en tilvalgsordning fremgår af afsnit 7.1. bl.a. følgende:

»Stemmekasserne skal være indrettet således, at ingen

stemmeseddel kan tages ud, uden at stemmekassen åbnes.

Stemmekasserne skal kunne låses eller forsegles. Se lovens

§ 45, stk. 2. Lukning af stemmekasser med plastikstrips eller

andet materiale, der kan klippes op og erstattes af nye, er

ikke

tilstrækkeligt.«

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at Holbæk

Kommune har beklaget hændelsen, at kommunen ser med

stor alvor på fejlen, og at kommunen har indskærpet, at en

sådan fejl ikke må gentage sig. Ministeriet kan i den forbin-

delse tilslutte sig grundlaget for kommunens beklagelse af

den alvorlige fejl.

Holbæk Kommunes udtalelse giver herefter ikke Social-

og Indenrigsministeriet anledning til yderligere bemærknin-

ger.

Udvalget tilslutter Holbæk Kommunes beklagelse. Ud-

valget tilslutter sig endvidere, at kommunen har indskærpet,

at en sådan fejl ikke må gentage sig.

Ebbe Peter Nielsen

har den 6. december 2015 klaget

over Køge Kommune og afstemningsstedet Møllebo Pleje-

center i forbindelse med afgivelse af stemme til folkeafstem-

ningen den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbe-

holdet til en tilvalgsordning.

Det fremgår af klagen, at Ebbe Peter Nielsen på afstem-

ningsdagen kl. ca. 18.45 var mødt frem på afstemningsstedet

Møllebo Plejecenter for at afgive sin stemme. Klager blev

imidlertid afvist med den begrundelse, at han ifølge den

elektroniske valgliste havde afgivet sin stemme kl. 09.08.

Klager afviste, at han havde afgivet sin stemme.

Køge Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af

9. december 2015 bekræftet Ebbe Peter Nielsens beskrivelse

af hændelsen og har i den forbindelse bl.a. oplyst, at kom-

munen den 8. december 2015 på det pågældende afstem-

ningssted har foretaget en gennemgang af samtlige valgkort

sammenholdt med registreringerne i den elektroniske valgli-

ste. Kommunen har oplyst, at klager havde vælgernummer

10-02766, og at det ved gennemgangen er konstateret, at der

er modtaget et valgkort fra vælgernummer 10-02755, som

imidlertid ikke var registreret i valglisten. Kommunen for-

moder på den baggrund, at en vælger er registreret ved ma-

nuel indtastning af forkert vælgernummer og uden kontrol-

spørgsmål om fødselsdato m.v.

Køge Kommune har desuden oplyst, at der ved begyndel-

sen af afstemningsdagen var udfordringer med scanning af

valgkortene, hvorfor der flere gange måtte ske manuel ind-

tastning af vælgernummeret. I den forbindelse er Ebbe Peter

Nielsens vælgernummer ved en fejl blevet indtastet. Kom-

munen har oplyst, at den korrekte fremgangsmåde herefter

vil være at trykke ”esc”, hvis vælgerens køn og fødselsdato

ikke stemmer med valglistens oplysninger. Der er forment-

lig i stedet trykket ”enter”, uden at den krævede kontrol er

udført, hvorved klager er blevet registreret som havende fået

udleveret en stemmeseddel. Det må i stedet antages, at det

faktisk er vælgernummer 10-02755, der har fået udleveret

stemmesedlen.

På den baggrund har Køge Kommune konkluderet, at re-

gistreringen af Ebbe Peter Nielsen er forårsaget af en manu-

el fejl, og at der ikke er andre, der har stemt på hans vegne.

Køge Kommune har beklaget hændelsen og har oplyst, at

kommunen vil ændre proceduren for manuel registrering af

vælgere, således at denne form for fejl for fremtiden søges

undgået i videst muligt omfang.

Endelig har Køge Kommune som følge af problemerne

med at scanne valgkortene foretaget en kontrolscanning. Ud

af 500 valgkort kunne 4,8 pct. ikke scannes. Kommunen har

i den forbindelse oplyst, at kommunen har bedt KMD om en

redegørelse i sagen.

Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-

lyst, at det følger af § 99, stk. 1, i lov om valg til Folketin-

get, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april 2014, at af-

stemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstem-

melse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg.

Folketingsvalglovens § 47 lyder således:

»§

47.

Valgret udøves ved personligt fremmøde på af-

stemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen

aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke

medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Valglisteføreren

skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsda-

to. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om

sit navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl om en vælgers iden-

titet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af

dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har

afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stem-

meseddel til vælgeren.«

Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724

af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag

den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til

en tilvalgsordning fremgår af afsnit 7.2. bl.a. følgende:

»Efter en ændring i 2012 af bl.a. folketingsvalglovens

regler om stemmeafgivning på afstemningsdagen (se § 3 i

lov nr. 1252 af 18. december 2012) skal valglisteføreren

fremover forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fød-

selsdato, se lovens § 47, 4. pkt. Ændringen er gennemført

for at højne sikkerheden omkring identifikation af vælgeren

på afstemningsdagen. Den nævnte procedure blev i forvejen

anvendt i nogle kommuner, men er fremover gjort obligato-

risk. Vælgeren skal i øvrigt fortsat på forespørgsel oplyse sit

navn og sin bopæl/adresse, se lovens § 47, 5. pkt.

[…]

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

Valglisteføreren skal efter lovens § 47, sidste pkt., af-

mærke vælgerens navn på valglisten. Afmærkning på valgli-

sten kan ske ved afkrydsning af den rubrik, hvor vælgerens

navn står anført på valglisten. Der er endvidere ikke noget i

vejen for, at der i valglisten af praktiske årsager sættes nr.

ud for vælgerne, efterhånden som de møder op for at stem-

me på afstemningsdagen, og at samme nr. påføres den på-

gældende vælgers valgkort.

[…]

Valglisteføreren må, inden stemmesedlen udleveres, sikre

sig, at vælgeren ikke er afmærket på valglisten som en væl-

ger, der tidligere har stemt, og at afmærkningen på valgli-

sten er korrekt. Viser det sig, at vælgeren er afmærket på

valglisten som en vælger, der tidligere har stemt, må valgli-

steføreren derfor undersøge, om vælgerens brevstemme eller

valgkort er afleveret til afstemningsstedet.«

Det følger af folketingsvalglovens § 96, stk. 2, at kom-

munalbestyrelsen skal udarbejde en valgliste over kommu-

nens vælgere i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4

for folketingsvalg.

Folketingsvalglovens § 19 lyder således:

»§ 19.

Valglisterne udarbejdes på grundlag af oplysnin-

gerne i Det Centrale Personregister (CPR).

Stk. 2.

Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fød-

selsdato og bopæl samt løbe-nr. og en rubrik til afmærkning.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der for et

eller flere eller alle afstemningsområder i kommunen skal

benyttes en elektronisk valgliste.

Stk. 4.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om udarbejdelsen af valglisterne samt disses

indretning.«

Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724

af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag

den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til

en tilvalgsordning fremgår af afsnit 4.12. om elektronisk

valgliste bl.a. følgende:

»Kommunalbestyrelsen kan beslutte at anvende en elek-

tronisk valgliste for et, flere eller alle afstemningsområder i

kommunen, se lovens § 19, stk. 3.

[…].

Den elektroniske valgliste skal indeholde de samme op-

lysninger som valglister på papir efter den gældende lovgiv-

ning og skal rettes og afmærkes samt påføres bemærkninger

efter de gældende regler herom. […] Af sikkerhedshensyn

(systemnedbrud m.v.) skal kommunen til enhver tid straks

kunne udskrive en papirudgave af valglisten for hvert af-

stemningsområde med de oplysninger, der kræves efter den

gældende lovgivning.

[…]

Kommunalbestyrelsen skal som dataansvarlig, og KMD

A/S eller en anden dataleverandør skal som databehandler,

træffe de nødvendige tekniske og organisatoriske sikker-

hedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller

ulovligt bliver ødelagt, mistes eller forringes, samt mod, at

uvedkommende får kendskab til oplysningerne, eller at op-

lysningerne misbruges eller i øvrigt behandles i strid med

loven, se persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse

nr. 528 af 15. juni 2000 med senere ændringer om sikker-

hedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,

som behandles for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbe-

kendtgørelsen), der er udstedt i medfør af persondatalovens

§ 41, stk. 5.

Beslutter kommunalbestyrelsen at bruge en elektronisk

valgliste, skal den træffe de nødvendige foranstaltninger for

at sikre, at valgstyrerne ved gennemgangen af brevstemmer-

ne og valglisteførerne ved kontrollen af de fremmødte væl-

gere på afstemningsdagen hurtigt går over til at registrere

manuelt på en papirudgave af valglisten, hvis systemet bry-

der sammen, eller hvis der sker strømsvigt eller lignende. På

samme måde skal kommunalbestyrelsen have truffet de nød-

vendige foranstaltninger for at sikre, at de manuelle registre-

ringer efterfølgende bliver tastet ind i den elektroniske valg-

liste, når det elektroniske system er kommet op at køre igen

efter et systemnedbrud m.v. I sådanne tilfælde er det både

den elektroniske og den manuelle valgliste, der skal destrue-

res, når klagefristen er udløbet, og Folketinget endeligt har

afgjort eventuelle klager over folkeafstemningen, se neden-

for afsnit 10.

[…].«

Det følger således af valglovgivningen, at en kommune,

der vælger at benytte elektronisk valgliste, har en løbende

forpligtelse til at sikre sig, at valglisten fungerer korrekt, og

har det fornødne papirmæssige beredskab, såfremt valglisten

har funktionsnedbrud. Det følger endvidere af valglovgiv-

ningen, at en kommune på afstemningsdagen har en forplig-

telse til at undersøge, om en vælger, der bestrider at have

stemt tidligere på afstemningsdagen, rent faktisk har afgivet

stemme eller ej.

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at Køge

Kommune har beklaget hændelsen, og at kommunen vil

ændre proceduren for manuel registrering af vælgere, såle-

des at denne form for fejl for fremtiden søges undgået i vi-

dest muligt omfang. Ministeriet kan i den forbindelse tilslut-

te sig grundlaget for kommunens beklagelse af den alvorlige

fejl.

[Udvalget kan tilslutte sig Køge Kommunes beklagelse af

den skete fejl. Udvalget noterer sig endvidere, at kommunen

vil ændre procedurer, således at denne form for fejl for

fremtiden søges undgået. Herudover kan udvalget bede om

at blive orienteret om problemerne med indskanning af valg-

kort. ]

Carl Lorberg

har den 3. december 2015 klaget over

Furesø Kommune i forbindelse med afgivelsen af stemme til

folkeafstemningen den 3. december 2015 om omdannelse af

retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Det fremgår af klagen,

at organisationen Red Barnet samlede ind ved indgangen til

valglokalet, og at Red Barnet under valgkampen har argu-

menteret for et »ja«, bl.a. ved deltagelse i tv-debatter. Carl

Lorberg mener i den forbindelse, at tvivlere bliver påvirket,

lige inden de træder ind i valglokalet.

Furesø Kommune har i anledning af klagen ved vedhæf-

tede brev af 7. december 2015 bl.a. oplyst, at Furesø Kom-

mune den 19. november 2015 havde givet tilladelse til, at

Folkekirkens Nødhjælp, SOS Børnebyerne, Dansk Folke-

hjælp samt Red Barnet kunne samle ind ved kommunens

valgsteder. I Furesø Kommune er det sædvane, at disse or-

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

ganisationer samler ind til godgørende formål ved valg og

folkeafstemninger.

Det fremgår desuden, at Furesø Kommune ikke var be-

kendt med, at Red Barnet havde støttet ja-siden forud for af-

stemningen. Kommunen har beklaget hændelsen og har op-

lyst, at alle indsamlere fra Red Barnet blev bedt om at forla-

de afstemningsstederne, da kommunen blev bekendt her-

med.

Social- og Indenrigsministeriet har i tilknytning til Furesø

Kommunes udtalelse bemærket, at ministeriet konstaterer, at

Red Barnet bl.a. gennem debatindlæg i dagspressen og på

organisationens hjemmeside forud for afstemningen har gi-

vet udtryk for en bestemt politisk holdning til afstemningens

resultat. Red Barnet har således ikke ved afstemningen den

3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til en

tilvalgsordning forholdt sig neutralt til resultatet af afstem-

ningen.

Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-

lyst, at det følger af § 99, stk. 1, i lov om valg til Folketinget

(folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10.

april 2014, at afstemningen på afstemningsdagen finder sted

i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketings-

valg.

Folketingsvalglovens § 50 har følgende ordlyd:

»§

50.

Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmeloka-

let foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må

opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan

valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere,

når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser,

at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form

for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre

steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende

skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.«

Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724

af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag

den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til

en tilvalgsordning fremgår af afsnit 7.5. bl.a. følgende:

»Påbuddet for valgstyrerne om at sørge for, at vælgerne

ikke bliver udsat for valgagitation, blev ved en lovændring i

2012 (se § 3 i lov nr. 1252 af 18. december 2012) udstrakt

til også at gælde enhver anden form for holdningsmæssig

påvirkning. Der er dog alene tale om en kodificering af de

almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med

hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens af-

vikling, som valgstyrerne hidtil også er blevet påbudt at bi-

drage til at opretholde i ministeriets vejledninger om afhol-

delse af valg og folkeafstemninger. Forbuddet mod valgagi-

tation og anden holdningsmæssig påvirkning af vælgeren in-

debærer således, at der ikke må uddeles propagandamateria-

le eller hænges valgplakater op eller på anden måde udøves

egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umid-

delbare adgangsveje hertil, f. eks. gange, trapper samt efter

omstændighederne skolegårde og lignende […].

[…]

Placering af valgplakater m.v. på afstemningsstedets ma-

trikel (f.eks. i en skolegård) er ikke i sig selv i strid med lo-

vens § 50. Det afgørende efter loven er, om der er tale om

valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirk-

ning på »steder i umiddelbar tilknytning« til stemmelokaler-

ne. Valgagitation eller anden form for holdningsmæssig på-

virkning på afstemningsstedets matrikel skal imidlertid fore-

gå i en så passende afstand fra indgangsdøren til den byg-

ning, hvor stemmelokalerne ligger, at det ikke sker »i umid-

delbar tilknytning« til stemmelokalerne. Er der tale om en

større bygning med flere indgangsdøre, er den eller de rele-

vante indgangsdøre i denne sammenhæng dem, som vælger-

ne skal bruge, når de møder frem for at stemme på afstem-

ningsdagen.

Vurderingen af, hvad der må anses for »passende af-

stand«, vil afhænge af de konkrete adgangsforhold til byg-

ningen med stemmelokalerne.«

Af den nævnte vejledning fremgår desuden af afsnit 7.7.

bl.a. følgende:

»Kommunalbestyrelsen afgør som ejer eller eventuelt

bruger af den matrikel, hvor bygningen med stemmelokaler-

ne er beliggende, om der må ske indsamlinger til velgørende

formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp m.v.) på afstem-

ningsdagen ved de enkelte afstemningssteder. Kommunalbe-

styrelsen kan i den forbindelse stille betingelser om, hvor

store indsamlingsbøsserne må være, og hvor de må stå m.v.

Indsamlingsbøsserne skal selvsagt placeres uden for stem-

melokalerne.

[…]

Eventuelle indsamlinger eller afholdelse af almennyttige

lotterier skal i øvrigt foregå således, at de ikke på nogen må-

de kan forstyrre valghandlingen, herunder gøre det besvær-

ligt at komme ind og ud af stemmelokalerne. Det skal såle-

des være muligt for vælgere at komme ind og ud af stemme-

lokalerne uden at blive standset eller anråbt af eventuelle

indsamlere eller udbydere af almennyttige lotterier ved af-

stemningsstedet. Valgstyrerne skal påse dette på afstem-

ningsdagen, ligesom de skal påse, at vælgerne ikke i forbin-

delse med sådanne indsamlinger eller almennyttige lotterier

udsættes for valgagitation eller anden holdningsmæssig på-

virkning.«

Valgstyrerne skal således efter valglovgivningen påse, at

vælgerne ikke i valglokalerne eller andre steder i umiddel-

bart tilknytning hertil udsættes for valgagitation eller anden

holdningsmæssig påvirkning. Valglovgivningen er inden for

disse rammer ikke til hinder for, at der på afstemningsste-

derne kan foregå indsamlinger til humanitære eller velgø-

rende formål.

Det fremgår af Red Barnets indsamlervejledning til fol-

keafstemningen den 3. december 2015, som er tilgængelig

på organisationens hjemmeside på internettet, at indsamler-

ne under indsamlingen på valgstedet skal bære en synlig

Red Barnet-badge og en indsamlingsbøtte med bøttenum-

mer. Social- og Indenrigsministeriet lægger derfor til grund,

at det for vælgerne har været kendeligt, at indsamlingen blev

foretaget af Red Barnet.

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at Furesø

Kommune har beklaget hændelsen, og at alle Red Barnets

indsamlere blev bedt om at forlade afstemningsstederne, da

kommunen blev orienteret om Red Barnets deltagelse i valg-

kampen. Ministeriet har i den forbindelse tilsluttet sig

grundlaget for kommunens beklagelse.

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

Ministeriet har supplerende bemærket, at uanset om Red

Barnets indsamlere på valgstedet ikke måtte have agiteret

for et ja eller båret emblemer, der agiterede for et ja, må Red

Barnets synlige tilstedeværelse i umiddelbar tilknytning til

valglokalerne i sig selv – henset til karakteren af organisa-

tionens deltagelse i den politiske debat om folkeafstemnin-

gen den 3. december 2015, herunder bl.a. ved fælles debat-

indlæg med Alternativet i Politiken dagen før afstemningen

– karakteriseres som en holdningsmæssig påvirkning af væl-

gerne, som efter valglovgivningen ikke må finde sted i valg-

lokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Furesø Kommunes udtalelse giver herefter ikke Social-

og Indenrigsministeriet anledning til yderligere bemærknin-

ger.

[Udvalget kan tilslutte sig Furesø Kommunes beklagelse.

Herudover kunne udvalget overveje om der er behov for

præcisering af vejledningsmateriale eller information af

f.eks. ISOBRO om konsekvenser af at udtale sig om afstem-

ningstemaet. ]

Jim Pedersen

har klaget over Kalundborg Kommune

og afstemningsstedet Rynkevang, Rynkevanghallen, Mølle-

vej 10, 4400 Kalundborg, i forbindelse med afgivelse af

stemme til folkeafstemningen den 3. december 2015 om

omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Det fremgår af klagen, at klager generelt er utilfreds med,

at der blev samlet ind til forskellige organisationer i forbin-

delse med folkeafstemningen, og ønsker oplyst, om disse

indsamlinger er lovlige. Klager har nævnt organisationen

Røde Kors som et eksempel på en sådan organisation.

Kalundborg Kommune har i anledning af klagen ved

vedhæftede brev af 9. december 2015 bl.a. oplyst, at der er

tradition for, at kommunen giver tilladelse til indsamling i

forbindelse med valg, så længe de ikke forstyrrer valghand-

lingen, og så længe indsamlingen ikke foregår i selve af-

stemningslokalet. Det er valgstyrerformanden på det enkelte

valgsted, der anviser et sted til indsamlingen.

Kalundborg Kommune har oplyst, at kommunen i forbin-

delse med folkeafstemningen den 3. december 2015 har gi-

vet tilladelse til indsamling fra Red Barnet, Folkekirkens

Nødhjælp og Dansk Folkehjælp.

Endelig har Kalundborg Kommune oplyst, at valgsekre-

tariatet på valgdagen har været på besøg på alle valgsteder

med undtagelse af Sejerø, og at der på de pågældende valg-

steder ikke har været noget at bemærke i forhold til eventu-

elle indsamleres forstyrrelse af valghandlingen. Det har såle-

des ikke været Kalundborg Kommunes oplevelse, at der har

været tale om en forstyrrelse af valghandlingen.

Da Social- og Indenrigsministeriet er bekendt med, at or-

ganisationen Red Barnet forud for folkeafstemningen offent-

ligt har givet udtryk for en konkret politisk holdning til re-

sultatet af afstemningen, anmodede ministeriet ved e-mail af

9. december 2015 Kalundborg Kommune om en suppleren-

de udtalelse til sagen. Ministeriet anmodede ligeledes kom-

munen om bemærkninger til, at klager konkret har nævnt

Røde Kors, men at det ikke fremgår af kommunens udtalel-

se, at denne organisation har fået en indsamlingstilladelse.

Kalundborg Kommune har ved e-mail af 11. december

2015 supplerende oplyst, at Kalundborg Kommune ikke har

givet indsamlingstilladelse til Røde Kors. Kommunen har

kontaktet klager telefonisk med henblik på at afklare, hvil-

ken organisation der foretog indsamlingen ved afstemnings-

stedet. Kommunen har oplyst, at klager ikke kunne huske

dette. Valgsekretæren på det pågældende sted har bekræftet,

at det var Red Barnet, som foretog indsamlingen. På bag-

grund af disse oplysninger mener kommunen, at det kan

udelukkes, at Røde Kors har været til stede og foretaget ind-

samling.

Kalundborg Kommune har desuden oplyst, at kommunen

har en lang tradition for, at nødhjælpsorganisationer som

Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Folkehjælp

får tilladelse til at foretage indsamling på afstemningssteder-

ne på valgdage. Denne praksis har ikke tidligere givet anled-

ning til klager eller kritik. Derfor blev der også givet tilla-

delse til de tre nævnte organisationer til indsamling i forbin-

delse med folkeafstemningen den 3. december 2015.

Endvidere har Kalundborg Kommune oplyst, at kommu-

nen hverken har været bekendt med eller opmærksom på, at

Red Barnet forud for folkeafstemningen den 3. december

2015 offentligt skulle have givet udtryk for en konkret poli-

tisk holdning til resultatet af afstemningen. Dette har kom-

munen beklaget.

Når Kalundborg Kommune ikke har registreret, at Red

Barnet angiveligt skulle være kommet med en sådan hold-

ningsmæssig tilkendegivelse, skyldes det ifølge kommunen

formentlig, at de nævnte nødhjælpsorganisationer ikke har

tradition for at tilkendegive deres holdning til resultatet af

afstemningen, men tværtimod plejer at forholde sig neutrale.

I tilknytning hertil har Kalundborg Kommune oplyst, at

Red Barnet ikke foretog nogen form for valgagitation eller

anden form for holdningsmæssig påvirkning i forbindelse

med indsamlingen på det ovennævnte afstemningssted den

3. december 2015. Endvidere har kommunen henvist til, at

indsamlinger altid foregår uden for selve afstemningsloka-

let, således at indsamlingen ikke virker forstyrrende på valg-

handlingen.

Social- og Indenrigsministeriet har i tilknytning til Ka-

lundborg Kommunes udtalelse bemærket, at ministeriet kon-

staterer, at Red Barnet bl.a. gennem debatindlæg i dagspres-

sen og på organisationens hjemmeside forud for afstemnin-

gen har givet udtryk for en bestemt politisk holdning til af-

stemningens resultat. Red Barnet har således ikke ved af-

stemningen den 3. december 2015 om omdannelse af rets-

forbeholdet til en tilvalgsordning forholdt sig neutralt til re-

sultatet af afstemningen.

Social- og Indenrigsministeriet har endvidere oplyst, at

det følger af § 99, stk. 1, i lov om valg til Folketinget (folke-

tingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april

2014, at afstemningen på afstemningsdagen finder sted i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketings-

valg.

Folketingsvalglovens § 50 har følgende ordlyd:

»§

50.

Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmeloka-

let foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må

opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan

valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere,

når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser,

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form

for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre

steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende

skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.«

Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724

af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag

den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til

en tilvalgsordning fremgår af afsnit 7.5. bl.a. følgende:

»Påbuddet for valgstyrerne om at sørge for, at vælgerne

ikke bliver udsat for valgagitation, blev ved en lovændring i

2012 (se § 3 i lov nr. 1252 af 18. december 2012) udstrakt

til også at gælde enhver anden form for holdningsmæssig

påvirkning. Der er dog alene tale om en kodificering af de

almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med

hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens af-

vikling, som valgstyrerne hidtil også er blevet påbudt at bi-

drage til at opretholde i ministeriets vejledninger om afhol-

delse af valg og folkeafstemninger. Forbuddet mod valgagi-

tation og anden holdningsmæssig påvirkning af vælgeren in-

debærer således, at der ikke må uddeles propagandamateria-

le eller hænges valgplakater op eller på anden måde udøves

egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umid-

delbare adgangsveje hertil, f. eks. gange, trapper samt efter

omstændighederne skolegårde og lignende […].

[…]

Placering af valgplakater m.v. på afstemningsstedets ma-

trikel (f.eks. i en skolegård) er ikke i sig selv i strid med lo-

vens § 50. Det afgørende efter loven er, om der er tale om

valgagitation eller anden form for holdningsmæssig påvirk-

ning på »steder i umiddelbar tilknytning« til stemmelokaler-

ne. Valgagitation eller anden form for holdningsmæssig på-

virkning på afstemningsstedets matrikel skal imidlertid fore-

gå i en så passende afstand fra indgangsdøren til den byg-

ning, hvor stemmelokalerne ligger, at det ikke sker »i umid-

delbar tilknytning« til stemmelokalerne. Er der tale om en

større bygning med flere indgangsdøre, er den eller de rele-

vante indgangsdøre i denne sammenhæng dem, som vælger-

ne skal bruge, når de møder frem for at stemme på afstem-

ningsdagen.

Vurderingen af, hvad der må anses for »passende af-

stand«, vil afhænge af de konkrete adgangsforhold til byg-

ningen med stemmelokalerne.«

Af den nævnte vejledning fremgår desuden af afsnit 7.7.

bl.a. følgende:

»Kommunalbestyrelsen afgør som ejer eller eventuelt

bruger af den matrikel, hvor bygningen med stemmelokaler-

ne er beliggende, om der må ske indsamlinger til velgørende

formål (Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp m.v.) på afstem-

ningsdagen ved de enkelte afstemningssteder. Kommunalbe-

styrelsen kan i den forbindelse stille betingelser om, hvor

store indsamlingsbøsserne må være, og hvor de må stå m.v.

Indsamlingsbøsserne skal selvsagt placeres uden for stem-

melokalerne.

[…]

Eventuelle indsamlinger eller afholdelse af almennyttige

lotterier skal i øvrigt foregå således, at de ikke på nogen må-

de kan forstyrre valghandlingen, herunder gøre det besvær-

ligt at komme ind og ud af stemmelokalerne. Det skal såle-

des være muligt for vælgere at komme ind og ud af stemme-

lokalerne uden at blive standset eller anråbt af eventuelle

indsamlere eller udbydere af almennyttige lotterier ved af-

stemningsstedet. Valgstyrerne skal påse dette på afstem-

ningsdagen, ligesom de skal påse, at vælgerne ikke i forbin-

delse med sådanne indsamlinger eller almennyttige lotterier

udsættes for valgagitation eller anden holdningsmæssig på-

virkning.«

Valgstyrerne skal således efter valglovgivningen påse, at

vælgerne ikke i valglokalerne eller andre steder i umiddel-

bart tilknytning hertil udsættes for valgagitation eller anden

holdningsmæssig påvirkning. Valglovgivningen er inden for

disse rammer ikke til hinder for, at der på afstemningsste-

derne kan foregå indsamlinger til humanitære eller velgø-

rende formål.

Det fremgår af Red Barnets indsamlervejledning til fol-

keafstemningen den 3. december 2015, som er tilgængelig

på organisationens hjemmeside på internettet, at indsamler-

ne under indsamlingen på valgstedet skal bære en synlig

Red Barnet-badge og en indsamlingsbøtte med bøttenum-

mer. Social- og Indenrigsministeriet lægger derfor til grund,

at det for vælgerne har været kendeligt, at indsamlingen blev

foretaget af Red Barnet.

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at Kalund-

borg Kommune har beklaget, at kommunen ikke har været

opmærksom på, at Red Barnet forud for afstemningen har

givet udtryk for en konkret politisk holdning til resultatet af

afstemningen. Ministeriet kan i den forbindelse tilslutte sig

grundlaget for kommunens beklagelse.

Ministeriet kan supplerende bemærke, at uanset om Red

Barnets indsamlere på valgstedet ikke måtte have agiteret

for et ja eller båret emblemer, der agiterede for et ja, må Red

Barnets synlige tilstedeværelse i umiddelbar tilknytning til

valglokalerne i sig selv – henset til karakteren af organisa-

tionens deltagelse i den politiske debat om folkeafstemnin-

gen den 3. december 2015, herunder bl.a. ved fælles debat-

indlæg med Alternativet i Politiken dagen før afstemningen

– karakteriseres som en holdningsmæssig påvirkning af væl-

gerne, som efter valglovgivningen ikke må finde sted i valg-

lokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

[Udvalget henviser til sine bemærkninger vedrørende

klagen nævnt under nr. 8]

Allan Anarchos

har den 10. december 2015 klaget

over Københavns Kommune og afstemningsstedet Nørrebro

Park Skole, idet klager har oplyst, at han på afstemningsda-

gen blev afvist fra at afgive stemme, da han ikke havde

medbragt sit valgkort og ikke kunne fremvise legitimation

med CPR-nummer. Klager har endvidere oplyst, at han hav-

de medbragt legitimation i form af mastercard og buskort,

hvilket han mener var tilstrækkeligt. Endelig har Allan

Anarchos klaget over de tilforordnede vælgeres, valgstyre-

rens og efterfølgende Folkeregisterets håndtering af situatio-

nen.

Københavns Kommune har i anledning af klagen ved

brev af 11. december 2015 bl.a. oplyst følgende:

”Valgstyrerformanden har oplyst, at Allan Anarchos blev

henvist til oplysningsbordet, da han ikke havde sit valgkort

med. Her blev det oplyst, at et buskort og et mastercard ikke

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

var tilstrækkelig legitimation, og at han derfor ikke kunne

stemme. En valgtilforordnet på gulvet henviste ham herefter

til valgstyrerformanden.

Valgstyrerformanden henviste til vejledningen for valg-

styrelser. Allan Anarchos og valgstyrerformanden var ikke

enige i, hvordan vejledningens ordlyd skulle tolkes i forhold

til, om gyldig legitimation skal være påført cpr. nr. Valgsty-

rerformanden kan ikke erindre, at han skulle have afvist at

ringe til en jurist i Social- og Indenrigsministeriet eller Kø-

benhavns Kommune.

Trine Oliveri fra Folkeregisteret i Københavns Kommune

har oplyst til sagen, at hun var i telefonisk kontakt med Al-

lan Anarchos på valgdagen. Trine Oliveri har endvidere op-

lyst, at det var meget vanskeligt at rådgive Allan Anarchos,

både fordi samtalen gentagne gange blev afbrudt, da telefo-

nen manglede strøm, og fordi opkaldet blev foretaget fra et

sted med meget baggrundsstøj. Derudover var Allan Anar-

chos meget ophidset over episoden på valgstedet.

Trine Oliveri oplyste Allan Anarchos om, at han i tilfæl-

de af, at han hverken havde sit valgkort, kørekort, sundheds-

kort eller pas med til afstemningsstedet, skulle medbringe

anden dokumentation, der kunne identificere ham. Allan

Anarchos blev desuden vejledt til at gå tilbage til valgstedet.

På grund af den dårlige telefonforbindelse nåede Trine Oli-

veri ikke at vejlede yderligere. ”

Københavns Kommune har endvidere oplyst, at kommu-

nens valgsekretariat har udarbejdet en vejledning til valgsty-

rerne, hvoraf det fremgår, at vælgere uden valgkort skal

henvises til den tekniske valgsekretær, der skal undersøge,

om vælgeren er optaget på valglisten, og at vælgeren i den

forbindelse skal vise legitimation, f.eks. sundhedskort, pas

eller kørekort. Kommunen har hertil oplyst, at der alene er

tale om eksempler, som ikke er en udtømmende oprems-

ning, ligesom det ikke er angivet som et krav, at legitimatio-

nen indeholder oplysninger om CPR-nummer.

Københavns Kommune har i forlængelse heraf anført føl-

gende i kommunens udtalelse:

”Valgsekretariatet vurderer på den baggrund, at et bus-

kort med billede er tilstrækkelig legitimation, hvis der i øv-

rigt ikke er tvivl om vælgerens identitet.

Valgsekretariatet skal derfor beklage, at Allan Anarchos

er blevet afvist alene med den begrundelse, at han ikke kun-

ne fremvise legitimation med cpr. nr. Valgsekretariatet vil

fremadrettet indskærpe ovenstående regler over for valgse-

kretærer, valgstyrelser og tilforordnede vælgere.

Valgsekretariatet skal endvidere beklage, at valgstyrer-

formanden ikke tog kontakt til valgsekretæren med henblik

på at kontakte Valgsekretariatet eller Folkeregistret for at få

vejledning i forhold til spørgsmålet.

Og endeligt skal Valgsekretariatet beklage, at det bl.a.

pga. den dårlige telefonforbindelse ikke lykkedes at give Al-

lan Anarchos en sammenhængende vejledning, da han efter-

følgende kontaktede Københavns Kommune telefonisk. ”

Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-

lyst, at det følger af § 99, stk. 1, i lov om valg til Folketinget

(folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10.

april 2014, at afstemningen på afstemningsdagen finder sted

i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketings-

valg.

Folketingsvalglovens § 47 lyder således:

»§

47.

Valgret udøves ved personligt fremmøde på af-

stemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen

aflevere sit valgkort til valglisteføreren. Har en vælger ikke

medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Valglisteføreren

skal forlange, at vælgeren giver oplysning om sin fødselsda-

to. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om

sit navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl om en vælgers iden-

titet, skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af

dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har

afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en stem-

meseddel til vælgeren.«

Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724

af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag

den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til

en tilvalgsordning fremgår af afsnit 7.2. bl.a. følgende:

»Det er ikke nogen betingelse, at valgkort medbringes

ved stemmeafgivningen, se lovens § 47, 3. pkt. […]. Perso-

ner uden fast opholdssted, som kun får tilsendt et valgkort,

hvis de anmoder om det, kan ligesom de vælgere, der har

glemt at medbringe deres valgkort, stemme på afstemnings-

dagen uden valgkort, hvis de medbringer legitimation, f.eks.

kørekort, pas eller sundhedskort. […]

[…]

Som det fremgår af folketingsvalglovens § 47, 6. pkt.,

skal en vælgers identitet, hvis der er tvivl herom, fastslås,

om nødvendigt ved, at vælgeren bliver bedt om at fremlæg-

ge dokumentation herfor (ID). Det vil ikke være i overens-

stemmelse med loven, hvis der kræves ID af alle, der stem-

mer. Dokumentation for en vælgers identitet skal alene kræ-

ves i tilfælde, hvor der er tvivl om den pågældende vælgers

identitet. Der kan endvidere ikke stilles et generelt krav om

billedlegitimation, mens der konkret vil kunne stilles krav

herom, hvis der, efter at vælgeren har fremvist legitimation

uden billede, stadig er tvivl om vælgerens identitet.«

Det følger således ikke af valglovgivningen, at der skal

fremvises legitimation med CPR-nummer, hvis en vælger

ikke har medbragt sit valgkort.

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig Køben-

havns Kommunes oplysninger om, at kommunen fremadret-

tet vil indskærpe over for valgsekretærer, valgstyrere og til-

forordnede vælgere, at en vælger ikke kan afvises fra at af-

give stemme alene med den begrundelse, at vælgeren ikke

kan fremvise legitimation med CPR-nummer. Ministeriet

har endvidere noteret sig kommunens beklagelse af, at kla-

ger blev afvist fra at stemme med den pågældende begrun-

delse, og at valgstyrerformanden ikke tog kontakt til valgse-

kretæren med henblik på at kontakte Valgsekretariatet eller

Folkeregisteret for at få vejledning om spørgsmålet. Mini-

steriet kan i den forbindelse tilslutte sig grundlaget for kom-

munens beklagelse af den alvorlige fejl.

[Udvalget tilslutter sig Københavns Kommunes beklagel-

se og noterer sig, at kommunen fremover vil indskærpe gæl-

dende regler over for valgsekretærer, valgstyrere og tilfor-

ordnede vælgere. ]

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

10)

Annemette Bendtsen

har den 5. december 2015 klaget

over, at hun som dansk statsborger med bopæl i Sverige, der

også er medlem af Den Europæiske Union, ikke kan optages

på valglisten til folketingsvalg. Annemette Bendtsen har an-

ført, at det er i strid med hendes demokratiske rettigheder

sikret under EU-traktaten. Annemette Bendtsen har i den

forbindelse oplyst, at hun arbejder i Danmark som statstje-

nestemand. Annemette Bendtsen har endelig anført, at fol-

keafstemningen den 3. december 2015 på den baggrund bør

erklæres ugyldig.

Annemette Bendtsen har som bilag til klagen vedlagt en

anbefaling fra Europa-Kommissionen (Commission Recom-

mendation) af 29. januar 2014 vedrørende konsekvenserne

ved at fratage valgretten fra unionsborgere, der udøver deres

ret til fri bevægelighed (Addressing the consequences of di-

senfranchisement of Union citizens exercising their rights to

free movement).

a. Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-

lyst, at det følger af § 96, stk. 1, i lov om valg til Folketinget

(folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10.

april 2014, at enhver, der har valgret til Folketinget og er

optaget på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemnin-

ger.

Social- og Indenrigsministeriet har om reglerne for valg-

ret til Folketinget oplyst, at det efter grundlovens § 29, stk.

1, bl.a. er en betingelse for at have valgret til Folketinget, at

man har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret (18

år siden 1978) og i øvrigt ikke er under værgemål med frata-

gelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6

(tidligere kaldt »umyndiggjort«). Grundlovens § 29, stk. 1,

indeholder herudover et krav om fast bopæl i riget som be-

tingelse for valgret til Folketinget.

De nærmere regler herom følger af folketingsvalglovens

§ 2. Disse regler blev senest ændret ved lov nr. 438 af 9. juni

2004 i overensstemmelse med anbefalingerne fra det af den

daværende indenrigs- og sundhedsminister og justitsminister

nedsatte Valgretsudvalg med deltagelse af statsretseksperter.

Valgretsudvalget havde fået til opgave at undersøge mulig-

hederne for, hvorledes kredsen af personer med dansk ind-

fødsret, der under ophold i udlandet har valgret til Folketin-

get, i videst muligt omfang kunne udvides inden for ramme-

rne af grundloven. Valgretsudvalget afgav i oktober 2003

sin betænkning vedrørende revision af folketingsvalglovens

regler om valgret under udlandsophold (betænkning nr.

1432/2003).

De nugældende regler i folketingsvalglovens § 2 lyder

således:

»§

Personer, der er ansat i den danske stat og beordret

til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget.

Stk. 2.

Følgende personer, der midlertidigt har taget op-

hold i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget:

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet

som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en hervæ-

rende privat virksomhed eller forening.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en in-

ternational organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet

af en dansk hjælpeorganisation.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøje-

med.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæs-

sige grunde.

6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i hense-

ende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de

personer, der er nævnt i nr. 1-5.

Stk. 3.

Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligele-

des for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende

tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.

Stk. 4.

En person, der samlever på fælles bopæl med en

person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have

fast bopæl i riget, såfremt de pågældende to samlevende

1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med

hinanden eller

2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller regi-

streret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles

bopæl inden udrejsen.«

Efter folketingsvalglovens § 16, stk. 2, kan vælgere, der

har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, eller hvis der i

øvrigt er tvivl om, hvorvidt vælgeren er omfattet af lovens §

2, kun optages på valglisten, hvis det af social- og indenrigs-

ministeren nedsatte Valgnævn anser betingelserne i lovens §

2 for at være opfyldt.

Social- og Indenrigsministeriet har fra Valgnævnet fået

oplyst, at Annemette Bendtsen i en ansøgning af 24. august

2015 om optagelse på valglisten har oplyst, at hun udrejste

den 18. november 2009. Annemette Bendtsens ansøgning

om optagelse på valglisten skulle derfor behandles af Valg-

nævnet.

Det følger af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6, at det

er en betingelse for optagelse efter denne bestemmelse, at

ansøgers tilknytning til riget kan sidestilles med de personer,

der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-5, jf.

ovenfor.

Det fremgår af Valgnævnets afgørelse af 28. oktober

2015, at sidestillingsbestemmelsen i folketingsvalglovens §

2, stk. 2, nr. 6, ifølge Valgnævnets praksis eksempelvis om-

fatter visse personer, der forud for en lokal ansættelse i en

virksomhed i udlandet har været ansat i en dansk afdeling af

virksomheden, og hvor denne afdeling har medvirket i for-

bindelse med lokalansættelsen.

Sidestillingsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 2, stk.

2, nr. 6, omfatter efter Valgnævnets praksis som hovedregel

ikke personer, der arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver

eller udfører selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet

uden tilknytning til en dansk virksomhed. Bestemmelsen

omfatter som udgangspunkt heller ikke ophold i udlandet på

grund af personlige årsager eller boligforhold.

På den baggrund har Valgnævnet ved den nævnte afgø-

relse af 28. oktober 2015 meddelt afslag på Annemette

Bendtsens ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten

under henvisning til, at nævnet efter en konkret vurdering

ikke har fundet, at Annemette Bendtsen ud fra de oplysnin-

ger, hun havde anført i sin ansøgning, kunne sidestilles med

en af bestemmelserne i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr.

1-5.

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

Social- og Indenrigsministeriet har om foreneligheden

mellem bopælskravet i grundlovens § 29, stk. 1, og EU-ret-

ten oplyst, at spørgsmålet om EU-medholdeligheden af den

danske grundlovs krav om fast bopæl i Danmark som betin-

gelse for valgret til Folketinget er behandlet i Valgretsudval-

gets betænkning nr. 1432/2003, kapitel 4.2., side 154 ff.

Valgretsudvalget konkluderer, at grundlovens krav om fast

bopæl som betingelse for valgret til Folketinget ikke kan an-

ses for at være i strid med EU-retten.

Justitsministeriet har endvidere efterfølgende over for

Folketinget i forbindelse med besvarelsen af en række folke-

tingsspørgsmål redegjort for den danske valglovgivnings

forhold til EU-retten. Social- og Indenrigsministeriet kan

henvise til besvarelse af 7. april 2004 på folketingsspørgs-

mål nr. S 2616 af 5. marts 2004 og til den endelige besvarel-

se af 23. oktober 2008 på Kommunaludvalgets spørgsmål

nr. 160, stillet den 3. september 2008 (KOU Alm. del). I

begge besvarelser konkluderer Justitsministeriet, at den dan-

ske folketingsvalglovgivning ikke er i strid med EU-retten.

Social- og Indenrigsministeriet har tilføjet, at spørgsmålet

om, hvorvidt det ville være foreneligt med bopælskravet i

grundlovens § 29, stk. 1, at anse personer med dansk ind-

fødsret, der tager ophold i udlandet, men har arbejde eller

uddanner sig i Danmark (grænsegængere), for at have fast

bopæl i riget, er behandlet i Valgretsudvalgets betænkning,

afsnit 6.2.5., side 335 ff. Valgretsudvalget konkluderer, at en

sådan ordning ikke vil være forenelig med grundlovens §

29.

Afslutningsvis har Social- og Indenrigsministeriet gjort

opmærksom på, at Annemette Bendtsen i forbindelse med

folketingsvalgene henholdsvis den 18. juni 2015 og den 15.

september 2011 indgav valgklager over, at hun som dansk

statsborger med arbejde i Danmark, men med fast bopæl i

Sverige, ikke kunne optages på valglisten til disse folke-

tingsvalg. Spørgsmålet er behandlet i henholdsvis betænk-

ning afgivet den 2. juli 2015 af Udvalget til Prøvelse af

Valgene, afsnit II, pkt. 3. B., nr. 20) (se beslutningsforslag B

1, FT 2014-15, 2. samling) og betænkning afgivet den 29.

september 2011 af Udvalget til Prøvelse af Valgene, afsnit

II, pkt. 3. B., nr. 10) (se beslutningsforslag B 1, FT 2010-11,

2. samling).

[Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-

lyste til efterretning. ]

11)

Chris von Ahnen

har den 5. december 2015 klaget

over, at han som dansk statsborger med bopæl i Sverige, der

også er medlem af Den Europæiske Union, ikke kan optages

på valglisten til folketingsvalg. Chris von Ahnen har anført,

at det er i strid med hans demokratiske rettigheder sikret

under EU-traktaten, og at folkeafstemningen den 3. decem-

ber 2015 på den baggrund bør erklæres ugyldig.

Chris von Ahnen har som bilag til klagen vedlagt en an-

befaling fra Europa-Kommissionen (Commission Recom-

mendation) af 29. januar 2014 vedrørende konsekvenserne

ved at fratage valgretten fra unionsborgere, der udøver deres

ret til fri bevægelighed (Addressing the consequences of di-

senfranchisement of Union citizens exercising their rights to

free movement).

Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-

lyst, at det følger af § 96, stk. 1, i lov om valg til Folketinget

(folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10.

april 2014, at enhver, der har valgret til Folketinget og er

optaget på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemnin-

ger.

Social- og Indenrigsministeriet har om reglerne for valg-

ret til Folketinget oplyst, at det efter grundlovens § 29, stk.

1, bl.a. er en betingelse for at have valgret til Folketinget, at

man har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret (18

år siden 1978) og i øvrigt ikke er under værgemål med frata-

gelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6

(tidligere kaldt »umyndiggjort«). Grundlovens § 29, stk. 1,

indeholder herudover et krav om fast bopæl i riget som be-

tingelse for valgret til Folketinget.

De nærmere regler herom følger af folketingsvalglovens

§ 2. Disse regler blev senest ændret ved lov nr. 438 af 9. juni

2004 i overensstemmelse med anbefalingerne fra det af den

daværende indenrigs- og sundhedsminister og justitsminister

nedsatte Valgretsudvalg med deltagelse af statsretseksperter.

Valgretsudvalget havde fået til opgave at undersøge mulig-

hederne for, hvorledes kredsen af personer med dansk ind-

fødsret, der under ophold i udlandet har valgret til Folketin-

get, i videst muligt omfang kunne udvides inden for ramme-

rne af grundloven. Valgretsudvalget afgav i oktober 2003

sin betænkning vedrørende revision af folketingsvalglovens

regler om valgret under udlandsophold (betænkning nr.

1432/2003).

De nugældende regler i folketingsvalglovens § 2 lyder

således:

»§

Personer, der er ansat i den danske stat og beordret

til tjeneste uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget.

Stk. 2.

Følgende personer, der midlertidigt har taget op-

hold i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget:

1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet

som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en hervæ-

rende privat virksomhed eller forening.

2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en in-

ternational organisation, hvoraf Danmark er medlem.

3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet

af en dansk hjælpeorganisation.

4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøje-

med.

5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæs-

sige grunde.

6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i hense-

ende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de

personer, der er nævnt i nr. 1-5.

Stk. 3.

Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligele-

des for at have fast bopæl i riget, såfremt de agter at vende

tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.

Stk. 4.

En person, der samlever på fælles bopæl med en

person, der er omfattet af stk. 1, 2 eller 3, anses for at have

fast bopæl i riget, såfremt de pågældende to samlevende

1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med

hinanden eller

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller regi-

streret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles

bopæl inden udrejsen.«

Efter folketingsvalglovens § 16, stk. 2, kan vælgere, der

har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, eller hvis der i

øvrigt er tvivl om, hvorvidt vælgeren er omfattet af lovens §

2, kun optages på valglisten, hvis det af social- og indenrigs-

ministeren nedsatte Valgnævn anser betingelserne i lovens §

2 for at være opfyldt.

Social- og Indenrigsministeriet har fra Valgnævnet fået

oplyst, at Chris von Ahnen i en ansøgning af 24. august

2015 om optagelse på valglisten har oplyst, at han udrejste

den 1. november 2004. Chris von Ahnens ansøgning om op-

tagelse på valglisten skulle derfor behandles af Valgnævnet.

Det følger af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, at det er en

betingelse for valgret, at varigheden af udlandsopholdet er

midlertidig. Det er således ikke tilstrækkeligt, at man ophol-

der sig i udlandet af en af de årsager, der er nævnt i folke-

tingsvalglovens § 2, stk. 2, hvis ikke man samtidig opfylder

betingelsen om, at udlandsopholdet er midlertidigt.

For så vidt angår midlertidighedsbetingelsen fremgår det

af afgørelsen fra Valgnævnet af 9. oktober 2015, at nævnet

har opstillet den retningslinje, at personer, der opholder sig i

udlandet af en af de årsager, der er nævnt i folketingsvalglo-

vens § 2, stk. 2, og hvis udlandsophold ikke overstiger 8 år,

kan optages på valglisten. Personer, der på ansøgningstids-

punktet har opholdt sig i udlandet i mere end 8 år, vil derfor

som udgangspunkt ikke blive optaget på valglisten.

Valgnævnet tog ikke i afgørelsen stilling til, hvorvidt

Chris von Ahnen opholdt sig i udlandet af en af de årsager,

der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2. Valgnævnet

meddelte afslag på Chris von Ahnens ansøgning om opta-

gelse på folketingsvalglisten under henvisning til, at nævnet

ikke på baggrund af de oplysninger, Chris von Ahnen havde

anført i sin ansøgning, fandt grundlag for at fravige nævnets

praksis vedrørende midlertidigt udlandsophold, og at nævnet

herefter på grund af varigheden af Chris von Ahnens ophold

i udlandet fandt, at opholdet ikke længere kunne betragtes

som midlertidigt. Nævnet henviste herved til, at Chris von

Ahnen ifølge egne oplysninger udrejste af landet den 1. no-

vember 2004.

Social- og Indenrigsministeriet har tilføjet, at midlertidig-

hedsbetingelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, er be-

handlet i Valgretsudvalgets betænkning nr. 1432/2003, af-

snit 5.2.8.5., side 204 ff., og afsnit 6.2.6., side 338 ff. Det

daværende Valgretsnævn bekendtgjorde ved meddelelse af

2. juli 2002 sin ændring af nævnets praksis til den nuværen-

de praksis som beskrevet ovenfor. Nævnet tilkendegav i den

forbindelse, at en lavere øverste grænse for det åremål for

ophold i udlandet, der i almindelighed kunne anses for et

midlertidigt udlandsophold, ville harmonere bedre med

grundlovens krav om, at valgret til Folketinget forudsætter

"fast bopæl i riget". De juridiske professorer i Valgretsud-

valget (Jens Peter Christensen, Henrik Zahle og Claus Haa-

gen Jensen) konkluderede, at en lovregel, der indebar, at ud-

landsophold i op til 12 år i almindelighed ansås for midlerti-

dige, ville give anledning til betænkeligheder af en sådan

vægt i forhold til bopælskravet i grundlovens § 29, stk. 1, at

en sådan ordning ikke kunne anses for grundlovsmæssig.

Social- og Indenrigsministeriet har om foreneligheden

mellem bopælskravet i grundlovens § 29, stk. 1, og EU-ret-

ten oplyst, at spørgsmålet om EU-medholdeligheden af den

danske grundlovs krav om fast bopæl i Danmark som betin-

gelse for valgret til Folketinget er behandlet i Valgretsudval-

gets betænkning nr. 1432/2003, kapitel 4.2., side 154 ff.

Valgretsudvalget konkluderer, at grundlovens krav om fast

bopæl som betingelse for valgret til Folketinget ikke kan an-

ses for at være i strid med EU-retten.

Justitsministeriet har endvidere efterfølgende over for

Folketinget i forbindelse med besvarelsen af en række folke-

tingsspørgsmål redegjort for den danske valglovgivnings

forhold til EU-retten. Social- og Indenrigsministeriet kan

henvise til besvarelse af 7. april 2004 på folketingsspørgs-

mål nr. S 2616 af 5. marts 2004 og til den endelige besvarel-

se af 23. oktober 2008 på Kommunaludvalgets spørgsmål

nr. 160, stillet den 3. september 2008 (KOU Alm. del). I

begge besvarelser konkluderer Justitsministeriet, at den dan-

ske folketingsvalglovgivning ikke er i strid med EU-retten.

Social- og Indenrigsministeriet har tilføjet, at spørgsmålet

om, hvorvidt det ville være foreneligt med bopælskravet i

grundlovens § 29, stk. 1, at anse personer med dansk ind-

fødsret, der tager ophold i udlandet, men har arbejde eller

uddanner sig i Danmark (grænsegængere), for at have fast

bopæl i riget, er behandlet i Valgretsudvalgets betænkning

nr. 1432/2003, afsnit 6.2.5., side 335 ff. Valgretsudvalget

konkluderer, at en sådan ordning ikke vil være forenelig

med grundlovens § 29.

Afslutningsvis har Social- og Indenrigsministeriet gjort

opmærksom på, at Chris von Ahnen i forbindelse med folke-

tingsvalgene henholdsvis den 18. juni 2015 og den 15. sep-

tember 2011 indgav valgklager over, at han som dansk stats-

borger med fast bopæl i Sverige ikke kunne optages på valg-

listen til disse folketingsvalg. Spørgsmålet er behandlet i

henholdsvis betænkning afgivet den 2. juli 2015 af Udvalget

til Prøvelse af Valgene, afsnit II, pkt. 3. B., nr. 21) (se be-

slutningsforslag B 1, FT 2014-15, 2. samling) og betænk-

ning afgivet den 29. september 2011 af Udvalget til Prøvelse

af Valgene, afsnit II, pkt. 3. B., nr. 10) (se beslutningsfor-

slag B 1, FT 2010-11, 2. samling).

[Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-

lyste til efterretning. ]

12)

Søren Gyring-Nielsen

har den 3. december 2015 og

4. december 2015 klaget over, at han på afstemningsdagen

den 3. december 2015 af valgsekretæren og de tilforordnede

vælgere på afstemningsstedet Køge Gymnasium i Køge

Kommune blev nægtet at afgive sin stemme til folkeafstem-

ningen, da det fremgik af valglisten, at han tidligere havde

afgivet en brevstemme. Søren Gyring-Nielsen har anført, at

han herved er blevet frataget sine borgerrettigheder, da han

ønskede at afgive en stemme på valgstedet, fordi han havde

ændret holdning i forbindelse med afstemningen.

Køge Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af

8. december 2015 oplyst, at klager har brevstemt den 6. no-

vember 2015.

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

Køge Kommune har endvidere oplyst, at klagers beskri-

velse af forløbet på selve valgstedet bekræftes af valgsekre-

tæren og valgsekretærstedfortræderen på det pågældende

valgsted, med den tilføjelse, at valgsekretæren har oplyst, at

klager fik oplyst, at ændring af brevstemmen kunne være

sket ved en fornyet brevstemme, men at fristen for at brev-

stemme var udløbet to dage forinden, dvs. tirsdag den 1. de-

cember 2015.

Køge Kommune har henvist til, at afvisningen er sket i

overensstemmelse med folketingsvalglovens § 67, da vælge-

ren har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning.

Køge Kommune har i den forbindelse henvist til, at det på

valglisten er registreret, at klager har afgivet brevstemme.

Var brevstemmen ikke taget i betragtning, havde der ikke

været en registrering i valglisten.

Køge Kommune har endvidere henvist til vejledningen

på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside, hvoraf

fremgår følgende:

»Hvis du efterfølgende fortryder din stemme, kan du godt

brevstemme igen. Det vil altid være den senest afgivne brev-

stemme, der tæller med i optællingen af stemmer på valgda-

gen. Når du har brevstemt, kan du ikke stemme på valgda-

gen.«

Endelig har Køge Kommune henvist til, at klagers brev-

stemme er medtaget i optællingen fra det pågældende valg-

sted, og at vælgeren således har udøvet sin ret til at stemme

ved folkeafstemningen den 3. december 2015 om omdannel-

se af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-

lyst, at det følger af § 100, stk. 1, i lov om valg til Folketin-

get (folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af

10. april 2014, at der ved folkeafstemning kan brevstemmes

i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketings-

valg.

Folketingsvalglovens § 65, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 3,

§ 66, stk. 1, 1. pkt., samt § 67 lyder således:

»§

65.

Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nød-

vendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det

undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragtning.

[…]

Stk. 2.

[…]

Stk. 3.

Er der fra samme vælger modtaget mere end én

brevstemme, der kan komme i betragtning, kommer den

sidst afgivne brevstemme i betragtning.

§ 66.

Når en brevstemme kan komme i betragtning, sæt-

tes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver,

at vælgeren har afgivet brevstemme. […]

Stk. 2.

[…]

Stk. 3.

[…]

§ 67.

En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er ta-

get i betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på

valgdagen.«

Køge Kommunes udtalelse giver ikke ministeriet anled-

ning til bemærkninger.

[Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-

lyste til efterretning. ]

13)

Sven Holm

har den 3. december 2015 klaget over, at

han den 2. december 2015 fra Roskilde Kommune modtog

en erindring via e-mail og sms om, at der var folkeafstem-

ning den følgende dag. Sven Holm har anført, at det er hans

opfattelse, at digital kommunikation mellem borgerne og det

offentlige skal foregå via e-Boks. Sven Holm har endvidere

anført, at han er forundret over fremgangsmåden og finder

den upassende, da han ikke mener, at det kan være kommu-

nens opgave på denne måde at ”skubbe” til vælgerne. Sven

Holm stiller i forlængelse heraf spørgsmålstegn ved, om

kommunens fremgangsmåde er lovlig.

Sven Holm har som bilag til sin klage vedhæftet den af

ham modtagne e-mail fra Roskilde Kommune, der har føl-

gende ordlyd:

»Husk, at der er folkeafstemning om retsforbeholdet i

morgen. Dit afstemningssted står på dit valgkort.

Mvh. Roskilde Kommune«

Roskilde Kommune har i anledning af klagen ved e-mail-

korrespondance af 7. december 2015 oplyst, at kommunen

kan bekræfte, at den pågældende sms er afsendt til alle mo-

bilabonnementer hjemmehørende i Roskilde Kommune, fra-

trukket erhvervsnumre og personer tilmeldt Robinson-listen

via www.borger.dk. Roskilde Kommune har endvidere op-

lyst, at de udsendte e-mails og sms’er var indholdsmæssigt

identiske, samt at der i alt blev udsendt sms’er til ca. 35.000

mobilnumre.

Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-

lyst, at det følger af § 96, stk. 2, 1. pkt., i lov om valg til Fol-

ketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april 2014, at

når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal kommunal-

bestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere

og udsende valgkort i overensstemmelse med reglerne i ka-

pitel 4 for folketingsvalg.

Folketingsvalglovens § 20, 1. og 3. pkt., lyder således:

»§

20.

Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kom-

munalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på

valglisten og registreret i Det Centrale Personregister (CPR)

med bopæl eller fast opholdssted i kommunen. […] Valg-

kortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og

adresse, nummer på valglisten samt om afstemningsstedets

beliggenhed og dag og tid for afstemningen.«

Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724

af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag

den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til

en tilvalgsordning fremgår af afsnit 4.10. bl.a. følgende:

»Så snart valglisten er udarbejdet, sender kommunalbe-

styrelsen automatisk valgkort ud til de vælgere, der er opta-

get på valglisten og registreret i CPR med bopæl eller fast

opholdssted i kommunen, se lovens § 20, 1. pkt.

[…]

Valgkortene udarbejdes maskinelt på grundlag af de ma-

skinelt udarbejdede valglister og dermed på grundlag af

kommunernes indberetninger til CPR, se afsnit 4.4. ovenfor.

Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn

og adresse, nummer på valglisten samt afstemningsstedets

beliggenhed, og på hvilken dag og på hvilket tidspunkt af-

stemningen finder sted, se lovens § 20, 3. pkt. Hvis de ma-

skinelt udskrevne valgkort ikke indeholder de nævnte oplys-

ninger, f.eks. fordi ændringerne i afstemningsområderne el-

ler afstemningsstederne er indberettet for sent, se afsnit 4.3.

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

ovenfor, må de manglende oplysninger påføres valgkortene

manuelt.

[…]

Kommunalbestyrelsen skal

senest 7 dage før afstem-

ningsdagen,

dvs. senest torsdag den 26. november 2015, af-

levere alle valgkort, der udskrives efter 15. -dagsvalglisten,

til postbesørgelse, for at disse kan være modtaget af vælger-

ne senest 5 dage før afstemningsdagen, dvs. senest lørdag

den 28. november 2015.

For at sikre hurtig udbringning opfordres kommunalbe-

styrelsen til at orientere postvæsenet om udsendelsen i god

tid inden afleveringen til postbesørgelse.«

Det følger således af valglovgivningen, at det er kommu-

nalbestyrelsens ansvar at udarbejde valgkort og at aflevere

alle valgkort til postbesørgelse, for at disse kan være modta-

get af vælgerne senest 5 dage før afstemningsdagen. Det er

endvidere kommunalbestyrelsens ansvar, at valgkortet inde-

holder oplysning om vælgerens navn og adresse, nummer på

valglisten samt afstemningsstedets beliggenhed, og på hvil-

ken dag og på hvilket tidspunkt afstemningen finder sted.

Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at det efter mi-

nisteriets opfattelse følger det af kommunalbestyrelsens

ovennævnte oplysningsforpligtelse vedrørende afstemnings-

stedets beliggenhed, og på hvilken dag og på hvilket tids-

punkt afstemningen finder sted, at kommunalbestyrelsen i

tillæg til udsendelse af valgkort også på anden måde kan op-

lyse vælgerne om tid og sted for afstemningen, herunder via

udsendelse af oplysende e-mails og sms’er til vælgerne.

Social- og Indenrigsministeriet har i den forbindelse be-

mærket, at offentlige afsendere ikke i medfør af lov nr. 528

af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post er forpligtet til at

sende digital post til de tilsluttede personer og juridiske en-

heder via Offentlig Digital Post, der på nuværende tidspunkt

leveres af e-Boks A/S.

Ministeriet har i den forbindelse henvist til §§ 7-10 i lov

nr. 528 af 11. juni 2012 om Offentlig Digital Post, der lyder

således:

»Anvendelsen af Offentlig Digital Post

§ 7.

Offentlige afsendere, jf. stk. 5, kan, jf. dog § 9, an-

vende Offentlig Digital Post til kommunikation med fysiske

personer og juridiske enheder, der er tilsluttet postløsningen

efter § 3 eller § 4 med de retsvirkninger, der følger af § 10.

Ved kommunikation forstås afsendelse af alle dokumenter

og meddelelser m.v., herunder afgørelser.

Stk. 2.

[…]

Stk. 3.

[…]

Stk. 4.

[…]

Stk. 5.

Finansministeren offentliggør i Offentlig Digital

Post, hvilke offentlige myndigheder m.v. der anvender Of-

fentlig Digital Post som offentlige afsendere.

§ 8.

[…]

§ 9.

§ 7, stk. 1, og § 8 gælder ikke, hvor det følger af an-

den lovgivning, at en meddelelse skal sendes

1) i fysisk form eller

2) digitalt på anden måde.

§ 10.

Meddelelser, der sendes under anvendelse af Of-

fentlig Digital Post, anses for

1) at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelel-

sen er tilgængelig for adressaten i postløsningen, og

2) at være afsendt af den angivne afsender.«

Roskilde Kommunes udtalelse har ikke givet ikke Social-

og Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

[Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-

lyste til efterretning. ]

14)

Jens Galtung

har den 19. november 2015 klaget over

Kolding Kommune, idet Jens Galtung har oplyst, at han den

19. november 2015 var mødt op for at afgive brevstemme til

folkeafstemningen torsdag den 3. december 2015 om om-

dannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning hos Bor-

gerservice, Bredgade 1, 6000 Kolding, men at dette ikke var

muligt, da Borgerservice var lagt ned af en uoplyst grund.

Det fremgår af klagen, at Jens Galtung finder det problema-

tisk og utilfredsstillende, at han således blev afskåret fra at

afgive sin stemme til folkeafstemningen. Endelig opfordrer

Jens Galtung til, at der gives mulighed for at stemme via

selvbetjeningsløsninger på internettet.

Kolding Kommune har i anledning af klagen ved brev af

20. november 2015 til Jens Galtung med kopi til bl.a. So-

cial- og Indenrigsministeriet oplyst, at Borgerservice på det

tidspunkt, hvor Jens Galtung var mødt op for at brevstem-

me, var ramt af strømsvigt, der varede en time, og at man

derfor ikke kunne tilgå brevstemmesystemet.

Kolding Kommune har endvidere oplyst, at medarbejde-

ren, som Jens Galtung var i kontakt med hos Borgerservice,

oplyste Jens Galtung om åbningstiderne for brevstemmeaf-

givning i Kolding Kommune samt om muligheden for at

brevstemme i enhver kommune i landet.

Endvidere har Kolding Kommune oplyst, at den pågæl-

dende medarbejder desværre overså, at der var mulighed for

at blive betjent manuelt. Endelig har kommunen oplyst, at

Jens Galtungs henvendelse har ført til, at man har indskær-

pet over for personalet, at man husker at gøre opmærksom

på muligheden for manuel betjening, forudsat at vælgeren

har medbragt behørig legitimation. Kolding Kommune har

efterfølgende telefonisk oplyst, at der ved manuel betjening

forstås, at der ved brevstemmeafgivningen benyttes brev-

stemmemateriale, som er tilvejebragt af Social- og Inden-

rigsministeriet.

Social- og Indenrigsministeriet har i forlængelse af oven-

stående bemærket, at såvel Kolding Kommune som Social-

og Indenrigsministeriet umiddelbart efter modtagelse af kla-

gen har vejledt Jens Galtung om mulighederne for at afgive

brevstemme frem til og med den 1. december 2015.

Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-

lyst, at følgende fremgår af § 100, stk. 1 og 4, i lov om valg

til Folketinget (folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 369 af 10. april 2014:

»§

100.

Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketings-

valg, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

[…]

Stk. 3.

[…]

Stk. 4.

Ved folkeafstemninger kan brevstemmeafgivning

på de steder i kommunerne, hvor enhver vælger kan brev-

stemme, jf. § 53, finde sted de sidste 3 måneder før afstem-

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

ningsdagen, dog senest næstsidste søgnedag før afstem-

ningsdagen.«

Af folketingsvalglovens § 53 fremgår det endvidere, at

enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune her i lan-

det.

Om brevstemmematerialet fremgår følgende af folke-

tingsvalglovens § 60, stk. 2 og 3:

»§

60.

[…]

Stk. 2.

Social- og indenrigsministeren tilvejebringer brev-

stemmematerialet. Brevstemmematerialet skal til enhver tid

findes hos kommunerne og på de danske repræsentationer i

udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigsfart og på

danske havanlæg uden for dansk område.

Stk. 3.

Social- og indenrigsministeren kan bestemme, at

følgebreve og yderkuverter, der er tilvejebragt af kommu-

nalbestyrelsen, skal sidestilles med følgebreve og yderku-

verter tilvejebragt af social- og indenrigsministeren.«

Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724

af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag

den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til

en tilvalgsordning fremgår af afsnit 8.2.2. om betingelserne

for brevstemmeafgivning på de steder i kommunen, hvor en-

hver vælger kan brevstemme, bl.a. følgende:

»Brevstemmematerialet skal senest fra den dag, hvor

brevstemmeafgivningen påbegyndes, dvs. fra og med tors-

dag den 8. oktober 2015, findes på de steder i kommunerne,

hvor enhver vælger kan brevstemme, herunder borgerser-

vicecentre og lignende.

Det forhold, at der på de steder i kommunerne, hvor en-

hver vælger kan brevstemme, f.eks. borgerservicecentre og

lignende, kan brevstemmes fra torsdag den 8. oktober 2015,

indebærer endvidere, at der fra og med denne dag inden for

almindelig ekspeditionstid skal være personale til stede, der

kan fungere som brevstemmemodtagere for de vælgere, der

måtte henvende sig for at brevstemme. […]«

Af den nævnte vejledning fremgår endvidere af afsnit

8.1.1. om brevstemmematerialet bl.a. følgende:

»Social- og Indenrigsministeriet kan bestemme, at følge-

breve og yderkuverter, som kommunalbestyrelsen har fået

fremstillet, kan anvendes i stedet for de følgebreve og yder-

kuverter, som Social- og Indenrigsministeriet har fået frem-

stillet, se lovens § 60, stk. 3.

I henhold hertil har Social- og Indenrigsministeriet be-

stemt, at det følgebrev, som kommunalbestyrelsen kan ud-

skrive fra KMD A/S’ valgudskrivningssystem, samt den

yderkuvert, der passer til dette følgebrev, skal sidestilles

med følgebreve og yderkuverter, som Social- og Indenrigs-

ministeriet har fået fremstillet. Disse følgebreve og yderku-

verter kan derfor anvendes ved den brevstemmeafgivning,

som kommunalbestyrelsen står for, dvs. brevstemmeafgiv-

ning på borgerservicecentrene m.v., i visse boformer og bo-

liger efter lov om social service og boliglovgivningen, her-

under i pleje- og ældreboliger, samt i vælgerens hjem og på

afsides beliggende øer.

Af hensyn til evt. tekniske eller andre problemer med ud-

skrivning af det følgebrev, som kommunalbestyrelsen kan

udskrive fra KMD A/S’ valgudskrivningssystem, skal kom-

munalbestyrelsen dog sørge for, at der alle steder, hvor der

kan brevstemmes i kommunen, forefindes nogle eksemplarer

af ministeriets brevstemmemateriale inkl. det følgebrev og

den yderkuvert, som ministeriet har fået fremstillet. Det må

således ikke forekomme, at en vælger afvises fra at afgive en

brevstemme, fordi vedkommende ikke kan fremsøges i

KMD’s valgudskrivningssystem. I sådanne tilfælde skal væl-

geren tilbydes at anvende ministeriets brevstemmemateriale,

hvor følgebrevet kan udfyldes i hånden. «

Det følger således af valglovgivningen, at vælgeren i til-

fælde af, at følgebrevet ikke kan udskrives, skal tilbydes at

anvende ministeriets brevstemmemateriale, hvor følgebrevet

kan udfyldes i hånden.

For så vidt angår Jens Galtungs opfordring til, at der gi-

ves mulighed for at stemme via selvbetjeningsløsninger på

internettet, har Social- og Indenrigsministeriet oplyst, at den

gældende valglovgivning ikke giver mulighed for elektro-

nisk stemmeafgivning.

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig Kolding

Kommunes oplysninger om, at kommunen har indskærpet

over for personalet, at personalet skal huske at gøre op-

mærksom på muligheden for at anvende ministeriets brev-

stemmemateriale, hvis der opstår situationer, hvor brevstem-

mesystemet ikke kan tilgås. Ministeriet har endvidere note-

ret sig, at kommunen over for klageren har beklaget, at kla-

geren ikke er blevet tilbudt denne løsning. Ministeriet kan i

den forbindelse tilslutte sig grundlaget for kommunens be-

klagelse.

[Udvalget tilslutter sig Kolding Kommunes beklagelse og

noterer sig, at kommunen har indskærpet gældende regler

over for sit personale. ]

15)

Knud Jens Nielsen

har den 3. december 2015 klaget

over, at han efter at have brevstemt på Helsingør Bibliotek

fik oplyst på Frederiksberg Hovedbibliotek, at han kunne

stemme på ny inden folkeafstemningens afslutning. Klager

har i den forbindelse oplyst, at han på afstemningsdagen

mødte op på afstemningsstedet Remisen i Københavns

Kommune, hvor han efter stor forvirring omkring hans øns-

ke om at stemme på ny blev afvist fra at stemme.

Frederiksberg Kommune har i anledning af klagen ved e-

mail af 7. december 2015 oplyst, at medarbejderne på Fre-

deriksberg Hovedbibliotek har været fuldt opmærksomme

på, at en vælger, der har brevstemt, kan brevstemme igen,

og at det så vil være den senest afgivne brevstemme, der

tages i betragtning. Kommunen har endvidere oplyst, at

medarbejderne også har været opmærksomme på, at en væl-

ger, der har afgivet en brevstemme, som er taget i betragt-

ning, ikke kan stemme på afstemningsdagen.

Frederiksberg Kommune har desuden anført, at ingen af

medarbejderne på Frederiksberg Hovedbibliotek kan erindre

samtalen med klager. Endelig har kommunen beklaget, hvis

klager har fået forståelsen af, at han kunne stemme igen på

afstemningsdagen.

Københavns Kommune har i anledning af klagen ved

vedhæftede brev af 7. december 2015 oplyst, at det fremgik

af den digitale brevstemmeprotokol, at klager havde brev-

stemt til folkeafstemningen den 1. december 2015, kl. 12.18.

Københavns Kommune har endvidere oplyst, at valgse-

kretæren på afstemningsstedet Remisen har forklaret, at

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

valgstyreformanden og en af valgstyrerne ganske rigtigt var

i tvivl om, hvorvidt man kunne stemme på valgdagen, hvis

man havde brevstemt. Kommunen har beklaget, at der blev

skabt forvirring omkring dette på afstemningsstedet.

Endelig har Københavns Kommune anført, at valgsekre-

tæren kontaktede kommunens Valgsekretariat og fik oplyst,

at det ikke er muligt at stemme, hvis man har brevstemt, og

at klager på den baggrund fik oplyst, at det ikke var muligt

for ham at afgive sin stemme på afstemningsstedet.

Social- og Indenrigsministeriet kan i den anledning oply-

se, at det følger af § 100, stk. 1, i lov om valg til Folketinget

(folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10.

april 2014, at der ved folkeafstemning kan brevstemmes i

overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketings-

valg.

Folketingsvalglovens § 65, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 3,

§ 66, stk. 1, 1. pkt., samt § 67

lyder således:

»§ 65. Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nød-

vendigt dagen før valgdagen.

Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om brevstem-

merne kan komme i betragtning.

[…]

Stk. 2. […]

Stk. 3. Er der fra samme vælger modtaget mere end én

brevstemme, der kan komme i betragtning,

kommer den sidst afgivne brevstemme i betragtning.

§ 66. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sæt-

tes et mærke ved vælgerens navn

på valglisten, der angiver, at vælgeren har afgivet brev-

stemme. […]

Stk. 2. […]

Stk. 3. […]

§ 67. En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er ta-

get i betragtning, kan ikke stemme

ved afstemningen på valgdagen.«

Det følger således af folketingsvalgloven, at en vælger,

der har afgivet en brevstemme,

der er taget i betragtning, ikke kan stemme ved afstem-

ningen på valgdagen.

Frederiksberg Kommunes og Københavns Kommunes

udtalelser giver ikke ministeriet

anledning til bemærkninger.

[Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet op-

lyste til efterretning. ]

16)

Jørgen Stig Henriksen

har den 4. december 2015 kla-

get over Københavns Kommune og afstemningsstedet Ny-

boder Skole i forbindelse med folkeafstemningen den 3. de-

cember 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til en til-

valgsordning.

Det fremgår af klagen, at klager på TV2 News har set et

interview med statsminister Lars Løkke Rasmussen fra Ny-

boder Skole, hvor statsministeren i valglokalet i umiddelbar

forlængelse af sin stemmeafgivning argumenterede for et

»ja«.

Det er endvidere klagers opfattelse, at statsministeren

under interviewet stod i umiddelbar nærhed af vælgere, der

endnu ikke havde stemt, og at disse – samt vælgere i stem-

meboksene – kunne høre statsministerens udtalelser. Endvi-

dere er det klagers opfattelse, at interviewet varede ca. 15

minutter. Endelig har klager anført, at statsministerens udta-

lelser i valglokalet efter hans opfattelse var udtryk for valg-

agitation.

Københavns Kommune har i anledning af klagen ved

brev af 7. december 2015 bl.a. oplyst, at der på baggrund af

erfaringerne fra folketingsvalget i juni 2015 fra valgstyrel-

sens side var stor opmærksomhed på, at statsministerens

stemmeafgivning ikke skulle give anledning til gener for de

øvrige vælgere i form af ekstra ventetid eller kamerahold

m.fl., som kunne stå i vejen. Derfor var der lagt en plan for

statsministerens betjening ved et specifikt valgbord, hvor

der var god plads ved siden af, for at få det bedste flow gen-

nem lokalet af de medfølgende journalister og kamerafolk.

Københavns Kommune har desuden oplyst, at valgstyrel-

sen på interviewtidspunktet ikke var opmærksom på indhol-

det af statsministerens udtalelser til pressen, og at valgsty-

relsen først efterfølgende blev bekendt hermed. Dette skyld-

tes, at opmærksomheden var rettet mod, at de øvrige vælge-

re fysisk ugeneret kunne blive betjent ved valgbordene og

passere gennem stemmeboksene. Københavns Kommune

antager, at det var vanskeligt for andre i valglokalet end

journalisterne og kamerafolkene at høre, hvad statsministe-

ren udtalte til pressen.

I forhold til de faktiske omstændigheder omkring inter-

viewet har Københavns Kommune præciseret, at interviewet

højst varede nogle få minutter, og at der på det pågældende

tidspunkt ikke var vælgere, der stod og ventede på at afgive

deres stemme. Københavns Kommune har desuden oplyst,

at der på det pågældende tidspunkt ikke var ventetid, hver-

ken ved valgbordene eller stemmeboksene. Endelig har Kø-

benhavns Kommune oplyst, at det må anses for højst usand-

synligt, at vælgere i stemmeboksene ville have kunnet høre,

hvad statsministeren sagde.

Københavns Kommune har imidlertid konstateret, at

statsministerens udtalelser reelt var udtryk for valgagitation,

hvilket kommunen har beklaget. Københavns Kommune har

i den forbindelse oplyst, at der fremadrettet vil være særligt

fokus både på de fysiske rammer for statsministerens stem-

meafgivning og på håndhævelse af forbuddet mod valgagi-

tation.

Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-

lyst, at det følger af § 99, stk. 1, i lov om valg til Folketinget

(folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10.

april 2014, at afstemningen på afstemningsdagen finder sted

i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketings-

valg.

Folketingsvalglovens § 50 lyder således:

»§

50.

Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmeloka-

let foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må

opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan

valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere,

når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser,

at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form

for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre

steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende

skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.«

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724

af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag

den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til

en tilvalgsordning fremgår af afsnit 7.5. bl.a. følgende:

»Påbuddet for valgstyrerne om at sørge for, at vælgerne

ikke bliver udsat for valgagitation, blev ved en lovændring i

2012 (se § 3 i lov nr. 1252 af 18. december 2012) udstrakt

til også at gælde enhver anden form for holdningsmæssig

påvirkning. Der er dog alene tale om en kodificering af de

almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med

hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens af-

vikling, som valgstyrerne hidtil også er blevet påbudt at bi-

drage til at opretholde i ministeriets vejledninger om afhol-

delse af valg og folkeafstemninger. Forbuddet mod valgagi-

tation og anden holdningsmæssig påvirkning af vælgeren in-

debærer således, at der ikke må uddeles propagandamateria-

le eller hænges valgplakater op eller på anden måde udøves

egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umid-

delbare adgangsveje hertil, f. eks. gange, trapper samt efter

omstændighederne skolegårde og lignende. […]

[…]

Også holdningsmæssig påvirkning fra andre vælgere er

omfattet af forbuddet. Det er dog forudsat i loven, at valg-

styrerne alene skal skride ind, når manifestationerne er af en

vis påtrængende karakter. At vælgere, der møder op for at

stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende med op-

fordringer til at stemme ja eller nej eller har deres mobiltele-

foner, smartphones, tablets m.v. tændte, er normalt ikke i sig

selv nok til, at valgstyrerne skal skride ind.«

Af den nævnte vejledning fremgår endvidere af afsnit

7.10. bl.a. følgende:

»Valgstyrerne skal også sikre, at pressen ikke får adgang

til stemmelokalerne på en måde, der strider mod forbuddet i

lovens § 50 mod valgagitation eller anden form for hold-

ningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i

umiddelbar tilknytning hertil, se afsnit 7.5. og 7.9. ovenfor.

Hvis pressen får adgang til stemmelokalerne, skal valgsty-

rerne sikre, at pressen først henvender sig til vælgerne, efter

at disse har stemt, at vælgerne kun afbildes/medvirker i re-

portagen efter eget ønske, og at reportagen fra stemmeloka-

lerne ikke får karakter af valgagitation over for de vælgere,

der er til stede i lokalet.

Valgstyrerne skal endvidere sikre, at pressens eventuelle

tilstedeværelse kan ske uden gene eller ulempe for vælgerne

under hensyn til valghandlingens uforstyrrede afvikling i ro

og orden.«

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at

statsministerens udtalelser i valglokalet på Nyboder Skole er

omfattet af folketingsvalglovens § 50.

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at Køben-

havns Kommune har beklaget hændelsen, og at kommunen

har oplyst, at der fremadrettet vil være særligt fokus på

håndhævelse af forbuddet mod valgagitation og anden hold-

ningsmæssig påvirkning af vælgerne. Ministeriet har i den

forbindelse tilslutte sig grundlaget for kommunens beklagel-

se.

Københavns Kommunes udtalelse giver herefter ikke So-

cial- og Indenrigsministeriet anledning til yderligere be-

mærkninger.

[Udvalget kan tilslutte sig Københavns Kommunes be-

klagelse og noterer sig at kommunen fremadrettet vil have

særligt fokus på håndhævelse af forbuddet mod valgagitati-

on og anden holdningsmæssig påvirkning af vælgerne. ]

17)

Tina Sørensen

har den 9. december 2015 klaget over

Ballerup Kommune og afstemningsstedet Egebjerghallen i

forbindelse med folkeafstemningen den 3. december 2015

om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Det fremgår af klagen, at klager på DR2 har set et inter-

view med socialdemokraternes formand Mette Frederiksen

fra Egebjerghallen i Ballerup Kommune, hvor hun udtalte

sig til pressen i valglokalet. Det er klagers opfattelse, at

Mette Frederiksen under interviewet argumenterede for et

»ja« i valglokalet, imens øvrige vælgere kom og gik fra

valgstedet.

Ballerup Kommune har i anledning af klagen ved brev af

11. december 2015 bl.a. oplyst, at valgstyrerformanden på

afstemningsstedet har orienteret kommunen om forløbet.

Kommunen har på den baggrund oplyst, at der omkring kl.

9:30 dukkede pressefolk op fra TV2, DR, Scanpix samt nog-

le andre medier. De begrundede deres tilstedeværelse i hal-

len med, at Mette Frederiksen ville ankomme omkring kl.

10:00, og at de ville tale med hende og overvære hendes

stemmeafgivelse. Valgstyrerformanden informerede hver

især om reglerne om fotografering af ikke-vedkommende

borgere under valghandlingen, og de fremmødte pressefolk

undrede sig, da de aldrig tidligere havde fået dette at vide.

Ballerup Kommune har videre oplyst, at da Mette Frede-

riksen ankom lidt efter kl. 10:00, startede hun med at lade

sig interviewe i nærheden af indgangen, men dog på så be-

hørig afstand af denne, at folk kunne komme uhindret ind i

hallen og afgive deres stemme. Valgstyrerformanden valgte

at placere sig 4-5 meter væk for at holde øje med andres til-

stedeværelse i billedet. Valgstyrerformanden hørte derfor ik-

ke, hvad der blev talt om eller spurgt om i interviewet. Iføl-

ge valgstyrerformanden var der ikke mange mennesker til

stede i hallen på dette tidspunkt, og der var ikke på noget

tidspunkt tale om, at folk linede op for at høre, hvad der blev

sagt. Det er på den baggrund valgstyrerformandens vurde-

ring, at Mette Frederiksen således ikke har talt i et toneleje,

så det har kunnet høres i resten af hallen, ligesom hun heller

ikke har henvendt sig til folk på stedet. Det var tydeligt, at

hendes svar var målrettet journalisterne og deres mikrofo-

ner. Valgstyrerformanden havde derfor på ingen måde op-

fattelsen af, at der foregik valgagitation på valgstedet.

Ballerup Kommune har desuden oplyst, at kommunens

valgsekretariat inden folkeafstemningen udsendte en in-

struktion til alle valgstyrere og tilforordnede vælgere, hvor

opgaver og ansvar er beskrevet. Af instruktionen fremgår

bl.a. følgende:

»Valgstyrerne skal sørge for ro og orden, og kan bestem-

me, at der ikke må opholde sig andre end de fremmødte væl-

gere i afstemningslokalet – bortset fra medlemmer af valg-

bestyrelsen, valgstyrerne og de tilforordnede.

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

Valgstyrerne sørger for, at vælgerne ikke udsættes for

valgagitation i valglokalerne eller på de umiddelbare ad-

gangsveje hertil (på matriklen). Uddeling af propagandama-

teriale og ophængning af valgplakater må ikke ske i de

nævnte lokaliteter.

Ingen valgstyrer eller tilforordnet må under valghandlin-

gen give nogen vælger råd, anvisning eller opfordring om,

hvordan vedkommende skal stemme.«

Af Ballerup Kommunes instruktion fremgår desuden bl.a.

følgende:

»[…] af hensyn til stemmehemmeligheden [må der ikke]

fotograferes eller videofilmes i eller uden for afstemningslo-

kalerne med mindre, at alle personer der filmes/fotograferes

har accepteret dette.

Personer, som ønsker at fotografere eller videofilme i

valglokalet henvises til valgstyrerformanden for nærmere

vejledning.«

Ballerup Kommune har i tilknytning hertil oplyst, at der

inden folkeafstemningen blev afholdt et møde for valgsty-

rerformænd og valgsekretærer, hvor der blev orienteret om

centrale dele af vejledningen og var mulighed for at stille

spørgsmål til valgstyrerformandens opgaver og ansvar.

Ballerup Kommunes Valgsekretariat har beklaget, at in-

struktionen af valgstyrere ikke har været tilstrækkelig klar.

Hændelsen har givet kommunen anledning til, at Valgsekre-

tariatet revurderer instruktionen af valgstyrere, så det er ty-

deligt, hvordan de kan håndtere lignende situationer. Det er

Valgsekretariatets vurdering, at der ikke har fundet påtræn-

gende valgagitation sted i valglokalet, men vejledningerne

skal revurderes, så der ikke opstår situationer, hvor det kan

opfattes som en overtrædelse af reglerne om valgagitation.

Eftersom klagers og Ballerup Kommunes beskrivelse af

hændelsesforløbet kan give anledning til tvivl om lokaliteten

for det pågældende interview med Mette Frederiksen, har

Social- og Indenrigsministeriet af Ballerup Kommune tele-

fonisk fået oplyst, at interviewet foregik i valglokalet. På fo-

respørgsel har kommunen endvidere telefonisk oplyst, at

kommunens udtalelse er afgivet på baggrund af at have gen-

nemset det pågældende interview.

Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning op-

lyst, at det følger af § 99, stk. 1, i lov om valg til Folketinget

(folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10.

april 2014, at afstemningen på afstemningsdagen finder sted

i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketings-

valg.

Folketingsvalglovens § 50 lyder således:

»§

50.

Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmeloka-

let foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må

opholde sig vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan

valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere,

når ordensmæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser,

at vælgerne ikke udsættes for valgagitation eller anden form

for holdningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre

steder i umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende

skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.«

Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 10724

af 5. oktober 2015 om afholdelse af folkeafstemning torsdag

den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdet til

en tilvalgsordning fremgår af afsnit 7.5. bl.a. følgende:

»Påbuddet for valgstyrerne om at sørge for, at vælgerne

ikke bliver udsat for valgagitation, blev ved en lovændring i

2012 (se § 3 i lov nr. 1252 af 18. december 2012) udstrakt

til også at gælde enhver anden form for holdningsmæssig

påvirkning. Der er dog alene tale om en kodificering af de

almindelige valgretlige grundsætninger om neutralitet med

hensyn til de ydre omstændigheder ved valghandlingens af-

vikling, som valgstyrerne hidtil også er blevet påbudt at bi-

drage til at opretholde i ministeriets vejledninger om afhol-

delse af valg og folkeafstemninger. Forbuddet mod valgagi-

tation og anden holdningsmæssig påvirkning af vælgeren in-

debærer således, at der ikke må uddeles propagandamateria-

le eller hænges valgplakater op eller på anden måde udøves

egentlig valgagitation i de nævnte lokaliteter eller de umid-

delbare adgangsveje hertil, f. eks. gange, trapper samt efter

omstændighederne skolegårde og lignende. […]

[…]

Også holdningsmæssig påvirkning fra andre vælgere er

omfattet af forbuddet. Det er dog forudsat i loven, at valg-

styrerne alene skal skride ind, når manifestationerne er af en

vis påtrængende karakter. At vælgere, der møder op for at

stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende med op-

fordringer til at stemme eller har deres mobiltelefoner,

smartphones, tablets m.v. tændte, er normalt ikke i sig selv

nok til, at valgstyrerne skal skride ind.«

Af den nævnte vejledning fremgår endvidere af afsnit

7.10. bl.a. følgende:

»Valgstyrerne skal også sikre, at pressen ikke får adgang

til stemmelokalerne på en måde, der strider mod forbuddet i

lovens § 50 mod valgagitation eller anden form for hold-

ningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i

umiddelbar tilknytning hertil, se afsnit 7.5. og 7.9. ovenfor.

Hvis pressen får adgang til stemmelokalerne, skal valgsty-

rerne sikre, at pressen først henvender sig til vælgerne, efter

at disse har stemt, at vælgerne kun afbildes/medvirker i re-

portagen efter eget ønske, og at reportagen fra stemmeloka-

lerne ikke får karakter af valgagitation over for de vælgere,

der er til stede i lokalet.

Valgstyrerne skal endvidere sikre, at pressens eventuelle

tilstedeværelse kan ske uden gene eller ulempe for vælgerne

under hensyn til valghandlingens uforstyrrede afvikling i ro

og orden.«

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at Met-

te Frederiksens udtalelser i valglokalet i Egebjerghallen er

omfattet af folketingsvalglovens § 50.

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at Balle-

rup Kommune har beklaget, at instruktionen af valgstyrere

ikke har været tilstrækkelig klar, og at kommunen vil revur-

dere instruktionen af valgstyrere, så det er tydeligt, hvordan

de kan håndtere lignende situationer. Ministeriet kan i den

forbindelse tilslutte sig grundlaget for kommunens beklagel-

se.

Ballerup Kommunes udtalelse giver herefter ikke Social-

og Indenrigsministeriet anledning til yderligere bemærknin-

ger.

UVP, Alm.del - 2015-16 - Bilag 49: Udkast til beretning om klager i forbindelse med folkeafstemning den 3. december 2015 om omdannelse af retsforbeholdedet til en tilvalgsordning.

[Udvalget kan tilslutte sig Ballerup Kommunes beklagel-

se og noterer sig at kommunen revurderer instruktionen af

valgstyrere, så det er tydeligt, hvordan de kan håndtere lig-

nende situationer. ]

24)

Klaus Dræby

har den 2. december 2015 klaget over,

at han forgæves den 30. november 2015 forsøgte at afgive

sin stemme på konsulatet i Guadalajara i Mexico.

[Udvalget ... ]

P.u.v.

Peter Juel Jensen

formand