Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 88
Offentligt
1596208_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 5. februar 2016
Jeg fremsender hermed ekstern evaluering af kommunernes brug af integrationskontrak-
ter og helbredsmæssige vurderinger til udvalgets orientering. Evalueringen er bl.a. gen-
nemført på baggrund af Rigsrevisionens beretning nr. 8/2014 om integrationsindsatsen.
Evalueringen er gennemført i november-december 2015 og bygger bl.a. på en spørgeske-
maundersøgelse blandt sagsbehandlere og ledere, hvor i alt 83 kommuner har deltaget.
Evalueringen omfatter ligeledes 7 fokusgruppeinterviews med i alt 47 kommunale prakti-
kere fra 22 forskellige kommuner samt 4 personlige interviews med praktiserende læger.
Evaluator har endvidere gennemført 100 journalanalyser af integrationskontrakter og 100
journalanalyser af helbredsmæssige vurderinger.
Det bemærkes, at evalueringen ikke omfatter kommunernes brug af integrationsplanen.
Dette skyldes, at regeringen og KL i Kommuneøkonomiaftalerne for 2015 og 2016 er ble-
vet enige om at gennemføre en forenkling af reglerne om integrationskontrakten og inte-
grationsplanen i integrationsloven, således at der fremadrettet kun skal laves én plan.
Dette arbejder regeringen aktuelt på at udmønte. I dette lys har jeg ikke fundet det hen-
sigtsmæssigt at bede kommunerne om at svare på spørgsmål, der specifikt vedrører inte-
grationsplanen.
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Sagsnr.
36977191
2015 - 221
Med venlig hilsen
Inger Støjberg
Side
1/1