UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om gennemført høring af praksis ved behandling af sager om skimmelsvamp i boliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 81
Offentligt

Til samtlige kommunalbestyrelser, huslejenævn og beboerklagenævn

Kopi til øvrige hørte parter

29. januar 2016

Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriet

Kontoret for byfornyelse og udvik-

ling af byer

Slotsholmsgade 10

Post

1216 København K

Tel.

7226 8400

Mail

[email protected]

Web

www.uibm.dk

CVR-nr.

36977191

Kortlægning af praksis i forbindelse med behandling af sager om skimmel-

svamp

Indledning

I forlængelse af Folketingets behandling af den seneste ændring af byfornyelseslo-

ven (L39) blev det besluttet at kortlægge kommunernes praksis i forbindelse med

håndteringen af sager om skimmelsvamp med bl.a. henblik på at formidle viden, go-

de erfaringer og eksempler på ”best practice”.

Derfor blev kommuner, huslejenævn, beboerklagenævn, byfornyelsesnævn, KL, BL,

Statsforvaltningen, Lejernes Landsorganisation (LLO), Ejendomsforeningen Dan-

mark, Danske Udlejere og Danmarks Lejerforeninger bedt om at bidrage med kon-

krete eksempler på skimmelsvampsager eller generel beskrivelse af praksis, som

kunne illustrere typiske problemstillinger i forbindelse med behandlingen af sager om

skimmelsvamp i lejeboliger. Der er modtaget ca. 65 høringssvar.

Kortlægningen har haft fokus på håndtering af skimmelsvampsager efter byfornyel-

seslovens regler. Derimod er der ikke inddraget aspekter i forhold til lejeres/udlejeres

behov for bevissikring, håndtering af privatretlige erstatningskrav osv.

Anbefalinger

På baggrund af de modtagne høringssvar kan ministeriet give følgende anbefalinger

i forbindelse med behandlingen af sager om skimmelsvamp:



Kommunernes interne arbejdstilrettelæggelse

En række kommuner har i deres høringssvar oplyst, at anvendelse af standardpro-

cedurer og sagsmanualer for håndteringen af skimmelsvampsager har effektiviseret

sagsbehandlingen og samtidigt sikret, at kommunen lever op til kravene i byfornyel-

sesloven.

På den baggrund kan det anbefales, at den enkelte kommune overvejer at udarbej-

de interne procedurer for sin administration af skimmelsvampsager, f.eks. procedu-

rer, der sikrer, at en ejendom ramt af skimmelsvamp ikke udlejes igen, før der er

gennemført en udbedring af skaderne.

Sagsbehandler

arp/rimu

Tel.

41717839

Mail

[email protected]

Ref.-nr.

nr. 617079

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om gennemført høring af praksis ved behandling af sager om skimmelsvamp i boliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det anbefales endvidere, at de relevante afdelinger i en kommune arbejder tæt

sammen om håndtering af skimmelsvampsager, f.eks. når boligsociale medarbejde-

re er i kontakt med en lejer og bliver opmærksom på et problem med skimmelsvamp.

Det kan også anbefales, at den enkelte kommune overvejer at udpege en koordine-

rende person med ekspertise inden for skimmelsvamp afhængig af den enkelte

kommunes størrelse og behov.

Ministeriet har i forlængelse af kortlægningen iværksat udarbejdelse af en håndbog

til kommunerne, som kan vejlede om hvert enkelt sagsbehandlingsskridt i en skim-

melsvampsag, og som dermed kan være til inspiration for kommunerne og en lettel-

se ved administrationen. De relevante parter vil i løbet af foråret blive inddraget i ud-

arbejdelse af håndbogen, som forventes at foreligge til sommer.



Samarbejde mellem kommune og eksterne interessenter

Det fremhæves i flere høringssvar, at der er opnået gode erfaringer med at samar-

bejde med eksterne interessenter om kommunens håndtering af sagerne.

Det kan på den baggrund anbefales, at kommunerne har fokus på at inddrage rele-

vante interessenter.



Inddragelse af ekspertbistand i sagsbehandlingen

Enkelte kommuner foreslår i deres høringssvar, at embedslægen inddrages pligt-

mæssigt af kommunen i sager om sundhedsfarlig skimmelsvamp.

Det anbefales på den baggrund, at kommunen er opmærksom på muligheden for at

inddrage eksperter i sagsbehandlingen fx embedslægen, når sagens karakter læg-

ger op til det.

Det skal dog samtidig fremhæves, at det beror på en konkret vurdering i den enkelte

sag, om der er behov for at inddrage embedslægen eller andre eksperter i behand-

lingen af sagen.

Andre rejste spørgsmål



Kompetencedeling mellem huslejenævn/beboerklagenævn og kommunen

Flere høringssvar efterlyser en udvidelse af huslejenævnenes kompetencer, så

nævnene får et bedre grundlag for at kunne behandle klagesagerne, herunder mu-

lighed for at iværksætte tekniske undersøgelser for fx at kunne afklare årsagen til

skimmelsvamp.

Det fremgår imidlertid tydeligt af loven, at det er kommunalbestyrelsen, som har pligt

til at gribe ind over for fugt og skimmelsvampevækst i boliger og opholdsrum, og at

kommunen vil kunne få støtte efter byfornyelsesloven til at gennemføre nødvendige

tekniske undersøgelser. Nævnene har derimod alene kompetence i sager, der ved-

rører udlejerens manglende vedligeholdelse af ejendommen og skal dermed løse en

konflikt mellem to parter. Se bilag 1 og 2.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om gennemført høring af praksis ved behandling af sager om skimmelsvamp i boliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at ændre

huslejenævnenes kompetence.



Fastsættelse af grænseværdier:

En kommune fremhæver, at grænseværdierne og retningslinjerne for, hvornår der er

tale om sundhedsfare, bør være bedre, ligesom der bør skelnes mellem sundheds-

farlig og ikke-sundhedsfarlig skimmelsvamp.

I den forbindelse skal det understreges, at Sundhedsstyrelsen ikke har fastsat græn-

seværdier for, hvornår skimmelsvamp er sundhedsfarlig. Sundhedsstyrelsen har der-

imod udarbejdet en orientering ”Embedslæge-institutionernes rådgivning til kommu-

nerne om fugt og skimmelsvampe”, som kommunerne kan tage udgangspunkt i, når

de anlægger deres skønsmæssige vurdering, jf. bilag 3.



Vejledning om skimmelsvamp

Flere kommuner efterlyser i deres høringssvar generelt bedre vejledning eller folke-

oplysning til lejere om praktiske forhold ved benyttelse af bolig og udluftning, idet det

anføres, at mange sager om skimmelsvamp i sidste ende udspringer af beboernes

egen anvendelse af boligen.

På den baggrund er der i bilag 3 vedhæftet en oversigt over det relevante vejled-

ningsmateriale.

Ministeriet vil endvidere lægge en liste over ofte stillede spørgsmål (FAQ) på mini-

steriets hjemmeside.

Fortsat videndeling og dialog

Afslutningsvis vil jeg gerne opfordre kommuner og andre interessenter til løbende at

videndele med ministeriet om gode og mindre gode erfaringer. Det giver ministeriet

mulighed for fortsat at videreformidle ny viden og praksis af betydning for kommu-

nernes håndtering af sager om skimmelsvamp, herunder supplere det eksisterende

informationsmateriale til beboere om skimmelsvamp med evt. inddragelse af Sund-

hedsstyrelsen og Statens Byggeforskningsinstitut.

Med venlig hilsen

Inger Støjberg

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om gennemført høring af praksis ved behandling af sager om skimmelsvamp i boliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Bilag 1:

Kompetencedeling mellem kommuner og nævn - håndtering og klagemuligheder

Udlejerens forpligtelser

Det er som udgangspunkt udlejerens ansvar, at en ejendom ikke er sundhedsfarlig

for personer, der opholder sig i den.

Hvis en lejer bliver opmærksom på, at der i boligen er områder med mulig fugt eller

skimmelsvampevækst, skal lejeren som det første henvende sig til udlejer for at få

undersøgt problemet nærmere. Udlejer har som hovedregel pligt til snarest muligt ef-

ter henvendelsen at undersøge problemet nærmere.

Udlejeren skal i så fald undersøge:

• om der er tale om problemer med fugt og skimmelsvampe eller et andet sund-

hedsfarligt forhold,

• omfanget af problemet samt

• årsagen til problemet.

Viser undersøgelsen, at der er tale om et angreb af skimmelsvamp, som alene er

opstået på grund af forkert brug af boligen, f.eks. af utilstrækkelig opvarmning eller

udluftning, har lejer selv ansvaret for at fjerne skimmelsvampen.

Hvis der derimod er tale om angreb af skimmelsvamp, som

ikke

skyldes forkert brug

af boligen, er det udlejeren, der har pligten til at fjerne selve skimmelsvampen samt

sørge for, at årsagen til, at der opstår skimmelsvamp, ligeledes fjernes. Udlejeren

har dog ikke pligt til at gennemføre forbedringer af ejendommen eller det lejede med

henblik på at hindre, at skimmelsvampeangreb opstår på ny.

Hvis lejeren ikke er enig i udlejerens vurdering af, om der overhovedet er tale om et

skimmelsvampeproblem, omfanget af problemet, årsagen til problemet samt ansva-

ret for at løse det, har lejeren mulighed for at indbringe sagen for huslejenævnet,

hvis der er tale om udlejerens manglende vedligeholdelse af det lejede, eller for

kommunen, hvis der er tale om sundhedsfare for lejeren, jf. nedenfor.

Indbringelse for kommunalbestyrelsen

Hvis skimmelsvampeproblemet medfører sundhedsfare, eller der er begrundet mis-

tanke herom, det vil sige giver sig udslag i helbredsmæssige gener for lejeren, ind-

bringes sagen for kommunen efter reglerne om kommunernes tilsynsforpligtelse

over for sundheds- og brandfarlige boliger og bygninger i byfornyelsesloven.

Tilsynsforpligtelsen indebærer, at når kommunen får en henvendelse eller på anden

vis bliver opmærksom på, at der er begrundet mistanke om sundhedsfare i en bolig,

har kommunalbestyrelsen pligt til at undersøge, om forholdene udgør en sundheds-

fare for personer, der opholder sig i boligen.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om gennemført høring af praksis ved behandling af sager om skimmelsvamp i boliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Indbringelse for huslejenævn (private lejeboliger)

Hvis skimmelsvampeproblemet skyldes udlejerens manglende vedligeholdelse af

ejendommen eller det lejede, og der ikke er mistanke om sundhedsfare, indbringes

spørgsmålet for huslejenævnet, når ejendommen er en privat udlejningsejendom.

Nævnet kan pålægge udlejeren at gennemføre bestemte vedligeholdelsesarbejder.

Afhjælpning af et skimmelsvampeangreb og årsagen hertil kan dog kun påbydes af

huslejenævnet, hvis det konstateres, at forholdet er begrundet i manglende vedlige-

holdelse af ejendommen. Nævnene kan ikke pålægge udlejeren at gennemføre for-

bedringer.

Huslejenævnet fastsætter en frist for arbejdernes udførelse. Huslejenævnet kan

samtidig bestemme, at lejen skal nedsættes, indtil vedligeholdelsesarbejderne er

gennemført, eller indtil Grundejernes Investeringsfond har truffet endelig beslutning

om at gennemføre arbejderne på udlejerens vegne, eller huslejenævnet har truffet

beslutning om tvangsadministration af ejendommen.

Hvis udlejeren ikke har udført de vedligeholdelsesarbejder, huslejenævnet har pålagt

udlejeren inden udløbet af den fastsatte frist, kan lejeren anmode Grundejernes In-

vesteringsfond om at gennemføre arbejderne for udlejerens regning.

Hvis udlejeren ikke efterlever huslejenævnets endelige afgørelse – og dette er sket

to eller flere gange før – kan udlejeren frakendes retten til at administrere sine ejen-

domme.

Endelig kan udlejeren frakendes administrationsretten, hvis Grundejernes Investe-

ringsfond 3 eller flere gange inden for 10 år har påbegyndt arbejder efter boligregule-

ringslovens § 60.

Indbringelse for beboerklagenævn (almene lejeboliger)

Hvis skimmelsvampeproblemet skyldes udlejerens manglende vedligeholdelse af

ejendommen eller det lejede, og der ikke er mistanke om sundhedsfare, indbringes

spørgsmålet for beboerklagenævnet, når ejendommen er en almen udlejningsejen-

dom.

Beboerklagenævnet kan pålægge udlejeren at gennemføre bestemte vedligeholdel-

sesarbejder. Nævnet kan fastsætte en frist for, hvornår problemet skal være løst. Af-

hjælpning af et skimmelsvampeangreb og årsagen hertil kan dog kun påbydes, hvis

det konstateres, at forholdet er begrundet i manglende vedligeholdelse af ejendom-

men. Beboerklagenævnet kan ikke pålægge udlejeren at gennemføre forbedringer.

Hvis udlejeren ikke efterlever beboerklagenævnets afgørelse, kan lejeren indbringe

sagen for kommunalbestyrelsen som tilsynsmyndighed. Kommunalbestyrelsen kan

påbyde, at arbejderne gennemføres.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om gennemført høring af praksis ved behandling af sager om skimmelsvamp i boliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Nævnenes indberetning til kommunen ved mistanke om sundhedsfare

Hvis huslejenævnet/beboerklagenævnet får indbragt en sag, hvor nævnet skønner,

at skimmelsvampeproblemet giver anledning til mistanke om sundfare for lejerne,

skal sagen altid indberettes til kommunen.

Kommunalbestyrelsen vil som tilsynsmyndighed tage stilling til, om der er tale sund-

hedsfare, som giver anledning til kondemnering og genhusning af lejerne samt om,

hvorvidt der skal meddeles påbud om afhjælpning af de sundhedsfarlige forhold.

Nævnet kan behandle spørgsmålet om konstateret manglende vedligeholdelse. Når

kommunalbestyrelsen får indberettet sager fra nævnene, bør kommunen i sin sags-

behandling vedrørende eventuelt påbud om afhjælpning af de fysiske mangler være

opmærksom på, om nævnet har truffet beslutning om afhjælpning af vedligeholdel-

sesmangler, der relaterer sig til skimmelsvampeproblemet.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om gennemført høring af praksis ved behandling af sager om skimmelsvamp i boliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Bilag 2:

Kommunens forpligtigelser i henhold til byfornyelseslovens regler om kon-

demnering og genhusning

Tilsynspligt

Efter lov om byfornyelse og udvikling af byer har kommunalbestyrelsen pligt til at fø-

re tilsyn med, at bygninger, som benyttes til beboelse og ophold, ikke ved deres ind-

retning og beliggenhed er sundhedsfarlige og brandfarlige. Tilsynet omfatter alle bo-

liger og opholdsrum uanset ejerform.

Der er ikke i loven fastsat nærmere regler for, hvordan kommunalbestyrelsen skal til-

rettelægge tilsynsvirksomheden, men kommunalbestyrelsen har ansvaret for at rea-

gere, når den får kendskab til forhold, der skaber behov herfor, samt at tilsynet i øv-

rigt tilrettelægges således i forvaltningen, at formålet med reglerne bliver opfyldt.

Tilsynsforpligtelsen betyder, at når kommunen får en henvendelse eller på anden vis

bliver opmærksom på, at der er begrundet mistanke om sundhedsfare i en bolig,

skal kommunalbestyrelsen som det første undersøge, om forholdene udgør en

sundhedsfare for personer, der opholder sig i boligen.

Når resultatet af undersøgelsen foreligger, er det kommunalbestyrelsen, der skal

træffe beslutning om, hvorvidt benyttelsen af bygningen er forbundet med sundheds-

fare.

Konstateres der ikke sundhedsfare, skal denne afgørelse ledsages af vejledning om,

at afgørelsen kan påklages til byfornyelsesnævnet.

Handlepligt

Konstateres der sundhedsfare, har kommunalbestyrelsen pligt til at kondemnere,

dvs. at nedlægge forbud mod benyttelse af bygningen eller en del af denne til bebo-

else eller ophold for mennesker.

Samtidig med, at kommunalbestyrelsen nedlægger et forbud mod beboelse, skal der

fastsættes en frist for fraflytning. Fristen skal fastsættes i forhold til den risiko, der er

ved fortsat benyttelse af de sundhedsfarlige lokaliteter. Er der tale om nærliggende

sundhedsfare, kan det være nødvendigt at kondemnere straks, da andet kan være

sundhedsmæssigt uforsvarligt. Kommunalbestyrelsen har da pligt hertil. Fristen må

aldrig overstige 6 måneder, hvis der er tale om nærliggende sundhedsfare.

Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er tale om sundhedsfare, som ikke er nærlig-

gende, kan der fastsættes en frist for fraflytning, der kan være længere end 6 måne-

der.

Genhusning

Når der er nedlagt forbud mod beboelse, skal kommunalbestyrelsen i henhold til by-

fornyelsesloven anvise husstanden en anden bolig. Erstatningsboligen skal stilles til

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om gennemført høring af praksis ved behandling af sager om skimmelsvamp i boliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

rådighed senest på tidspunktet for udløbet af fraflytningsfristen. Kravene til erstat-

ningsboligen fremgår af byfornyelseslovens kapitel 8 om genhusning.

Overholder kommunen ikke sine forpligtigelser, overtræder den lovgivningen.

Klage

Hvis borgeren er uenig i kommunalbestyrelsens beslutning, kan borgeren indbringe

beslutningen for

byfornyelsesnævnet,

jf. byfornyelseslovens § 83. Kommunen har

pligt til at oplyse borgeren herom.

UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Orientering om gennemført høring af praksis ved behandling af sager om skimmelsvamp i boliger, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Bilag 3:

Vejledningsmateriale om skimmelsvamp



Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og

skimmelsvamp i boliger og opholdsrum, nr. 47 af 27. juni 2008.

Vejledning om kondemnering, nr. 9350 af 18. maj 2015.

”Er der fugt og skimmelsvamp i din lejebolig?” for henholdsvis private udlej-

ningsboliger og almene boliger.

Vejledning til ejere af private udlejningsejendomme vedrørende fugt og

skimmelsvamp.



Dette materiale kan bl.a. ses på ministeriets hjemmeside

www.mbbl.dk.



”Slip for mug og skimmel – Hold din bolig tør” (2002), udgivet af Statens

Byggeforskningsinstitut i samarbejde med Landsbyggefonden og Boligsel-

skabernes Landsforening. Pjecen kan findes på SBI´s hjemmeside, jf. link

nedenfor.

http://www.sbi.dk/indeklima/fugt-skimmel/pjece-er-din-bolig-muggen



Sundhedsstyrelsens materiale, herunder anbefalinger for sundhedsfaglig

rådgivning i forbindelse med personers ophold i bygninger med fugt og

skimmelsvamp og en pjece om skimmelsvamp og helbred, jf. link nedenfor.

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/miljoe/indeklima-og-skimmelsvamp/fugt-

og-skimmelsvamp/pjece-om-helbredsforhold

http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/5A17A5FDDC9C4B0F99E1DCF186D484DB.as



Hjemmesiden

www.skimmel.dk,etableret

af Landsbyggefonden, Grundejer-

nes Investeringsfond og Statens Byggeforskningsinstitut.