Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16
UUI Alm.del Bilag 130
Offentligt
1617308_0001.png
NOTAT VEDR. ADSKILLE LSE AF UNGE PAR PÅ A SYLCENTRE
I februar 2016 meddelte udlændinge-, integrations- og boligministeren,
at asylansøgere under 18 år fremadrettet ikke må bo sammen med en
ægtefælle eller samlever, og at par, som bor sammen, vil blive skilt ad.
Den 15. marts 2016 blev der afholdt samråd i Udlændinge-,
Integrations- og Boligudvalget om indkvartering af mindreårige og
ægtefæller på asylcentrene. Samrådet medførte ikke klarhed over
menneskerettighedernes betydning for spørgsmålet om adskillelse.
Det er instituttets konklusion, at der skal foretages en konkret
vurdering af, hvorvidt der foreligger et beskyttelsesværdigt familieliv,
og hvorvidt der er grundlag for i medfør af EMRK artikel 8, stk. 2, at
gøre indgreb i familielivet ved at adskille parrene. Det er desuden
instituttets vurdering, at parterne skal partshøres forud for
beslutningen om adskillelse.
Dette notat har til formål at tydeliggøre de menneskeretlige aspekter af
beslutninger om adskillelsen af par ved indkvartering på asylcentre.
1
BAGGRUND
22. MARTS 2016
DOK. NR. 16/00948-2
REF.
Udlændingestyrelsen træffer efter udlændingelovens § 42 a, stk. 7,
bestemmelse om indkvartering af udlændinge.
Efter det for instituttet oplyste har praksis hidtil været, at mindreårige
under 15 år blev adskilt fra ægtefællen/samleveren, og at det i sager
med mindreårige på 15-17 år konkret blev vurderet, om den
pågældende skulle indkvarteres med sin ægtefælle/samlever, og at
dette skete på baggrund af faglige vurderinger og under hensyn til
barnets bedste.
Røde Kors fremsendte den 4. marts 2016 to breve til henholdsvis
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet samt
Udlændingestyrelsen. Af brevene fremgår Røde Kors’ hidtidige
erfaringer med de mindreårige, som er blevet adskilt fra deres
partnere. Røde Kors har blandt andet observeret faldende trivsel, en
følelse af stor utryghed, frustration samt at afgørelserne om adskillelse
af parterne opleves som et voldsomt overgreb på de pågældendes
personlige frihed. Der har været eksempler på gråd, besvimelser,
selvmordstrusler, selvskadende adfærd, selvmordsforsøg, ligesom tre
1/4
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Brev og notat vedrørende adskillelse af unge par på asylcentrene fra Institut for Menneskerettigheder
ud af otte af de unge kvinder har været med ambulance til nærliggende
hospital af psykosociale grunde.
Det fremgår tydeligt af Røde Kors’ beskrivelser, at adskillelsen i flere
tilfælde er blevet opfattet som meget indgribende, og at den har haft
alvorlige følgevirkninger for de pågældende.
2
RETTEN TIL FAMILIELI V
Danmark er forpligtet til at sikre menneskerettighederne, herunder
retten til privatliv, for enhver person med ophold på dansk territorium.
Retten til familieliv er beskyttet i en række forpligtende internationale
og regionale menneskerettighedskonventioner m.v., herunder Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 og FN’s
Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder artikel 23. Instituttet
vil i det følgende primært fokusere på EMRK.
Det fremgår af EMRK artikel 8, at enhver har ret til respekt for blandt
andet sit familieliv. Beskyttelsen af retten til familieliv i EMRK er ikke
absolut. Staten kan i medfør af artikel 8, stk. 2, under visse betingelser
gøre indgreb i retten til familieliv.
2.1
ER DER I DEN ENKELTE SAG ET FAMILIELIV A T BESKYTTE?
Det første menneskeretlige spørgsmål er, om der er tale om et
beskyttelsesværdigt familieliv.
Myndighederne skal i de konkrete sager vurdere, hvorvidt der er et
beskyttelsesværdigt familieliv. Det skyldes, at ikke alle relationer er
beskyttet af familielivsbegrebet i EMRK artikel 8. Bestemmelsen
beskytter som udgangspunkt den traditionelle familiestruktur, for
eksempel ægtefæller, faste samlivspartnere, mindreårige fællesbørn og
samlivsforhold. Et forhold, som falder uden for den traditionelle
familiestruktur, kan dog efter en konkret vurdering alligevel være
omfattet af familielivsbegrebet.
Hvorvidt der er tale om et familieliv omfattet af EMRK artikel 8
afhænger af den konkrete situation. Ved vurderingen skal blandt andet
parternes eget syn på forholdet, eventuelle børn samt længden af
forholdet, inddrages. Såfremt den ene eller begge parterne er i
forholdet på baggrund af tvang eller lignende, vil der ikke være tale om
beskyttelsesværdigt familieliv.
2/4
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Brev og notat vedrørende adskillelse af unge par på asylcentrene fra Institut for Menneskerettigheder
Instituttet skal bemærke, at såfremt der er tale om et ægteskab indgået
i udlandet, som efter dansk praksis normalvis ville blive anerkendt, et
længerevarende samlivsforhold og/eller et par med børn, vil relationen
allerede derfor være omfattet af familielivsbegrebet, medmindre der er
tale om tvang eller lignende. Et familieliv kan således eksistere, uanset
at parterne ikke har indgået ægteskab.
Det er sammenfattende instituttets opfattelse, at der i den enkelte sag
skal foretages en konkret vurdering af, om der foreligger et
beskyttelsesværdigt familieliv.
2.2
ER ADSKILLELSEN ET P ROPORTIONALT INDGREB I RETTEN
TIL FAMILIELIV?
Hvis der er etableret et familieliv, som er beskyttet af EMRK artikel 8,
stk. 1, vil en adskillelse af parterne rejse spørgsmål efter EMRK artikel 8,
stk. 2, om indgreb i familielivet.
Et indgreb i retten til familieliv i form af en adskillelse af
ægtepar/samlevere kan retfærdiggøres efter artikel 8, stk. 2, hvis der er
hjemmel i lovgivningen, samt hvis indgrebet har et lovligt formål og er
nødvendigt. Kravet om nødvendighed medfører også, at indgrebet skal
være proportionalt og dermed stå i rimeligt forhold til formålet.
Myndighederne skal således i den konkrete sag foretage en
proportionalitetsvurdering af det efterstræbte formål over for
ansøgerens interesser, og staten har i den forbindelse en vis
skønsmargin. En del af denne vurdering kan være indgrebets intensitet
over for formålet med adskillelsen. Vurderingen skal ligeledes inddrage
sagens konkrete omstændigheder, herunder parternes eget syn på
forholdet, eventuelle børn, længden af forholdet, intensiteten af
adskillelsen, herunder adskillelsens varighed, og øvrige
omstændigheder.
Instituttet har på baggrund af ministerens udtalelser i det nyligt
afholdte samråd forstået, at adskillelsen af parrene skyldes et generelt
ønske om at bekæmpe tvangsægteskaber og dermed varetage
hensynet til ligestilling og kvinders rettigheder, herunder ved at sikre
kvinders ret til selvbestemmelse. Videre ønsker man at ’sende et signal’
og give kvinden ’et pusterum’. Som instituttet forstår det, begrunder
disse hensyn en adskillelse af alle par, hvor den ene par eller begge er
under 18 år.
3/4
 UUI, Alm.del - 2015-16 - Bilag 130: Brev og notat vedrørende adskillelse af unge par på asylcentrene fra Institut for Menneskerettigheder
Instituttet er naturligvis enig med ministeren i, at tvangsægteskaber og
tvang skal bekæmpes, og at kvinders rettigheder skal beskyttes og
fremmes. Det må derfor fortsat understreges, at såfremt der er tale om
et ægteskab eller samliv, som består ved tvang, er der ikke tale om et
beskyttelsesværdigt familieliv, og sagen falder i så fald helt uden for
beskyttelsen i EMRK artikel 8.
Efter instituttets opfattelse er det imidlertid ikke foreneligt med
asylansøgernes ret til familieliv, hvis parrene adskilles, uden at der er
foretaget en konkret proportionalitetsvurdering. Det bemærkes i den
forbindelse, at Røde Kors’ beskrivelse af fem konkrete sager illustrerer,
at det i praksis er muligt at foretage konkrete vurderinger, fordi
personalet på asylcentrene har en betydelig viden om de enkelte pars
forhold.
Det er derfor efter instituttets opfattelse også væsentligt, at der
gennemføres partshøring, inden der træffes beslutning om at adskille et
par, ligesom beslutningen om adskillelse bør begrundes og ledsages af
klagevejledning.
3
YDERLIGERE BEMÆRKNIN GER
Instituttet skal afslutningsvis bemærke, at det oven for anførte ikke er
udtømmende, og at yderligere konkrete forhold kan få betydning ved
vurderingen af de enkelte sager. Det gælder ikke mindst spørgsmålet
om hensynet til eventuelle børn af disse par, hvor de danske
myndigheder også er forpligtet til at tage højde for FN’s
Børnekonvention. Derudover kan der i øvrigt gøre sig særlige
omstændigheder gældende, som giver behov for konkret behandling –
det gælder ikke mindst i forhold til personer, der har været udsat for
særligt traumatiske oplevelser.
4/4