TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
TRU Alm.del Bilag 382
Offentligt

God internet og mobildækning til

togpassagererne i hele Danmark

Beslutningsgrundlag version 1.9.2

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

God internet og mobildækning til

togpassagererne i hele Danmark

Version 1.9.2

Cathrine Carøe

Senior markedsanalytiker

Indkøb

Telefon

Kommerciel Forhandling & 8234 0000

Sourcing

Amerika Plads 15

Direkte

2100 København Ø

91399837

Revideret af

Initialer

Godkendt

DD-MM-ÅÅÅÅ

[email protected]

banedanmark.dk

Journalnr.

O/IM0074200

Godkendt af

Initialer

Rapportskabelon 1.0

Revideret

DD-MM-ÅÅÅÅ

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

God internet og mobildækning til

togpassagererne i hele Danmark

Indhold

Side

2.1

2.2

2.3

2.4

2.4.1

2.4.2

2.4.3

2.5

2.5.1

2.6

3.1

3.2

3.2.1

3.2.2

3.2.3

3.2.4

3.3

3.3.1

3.3.2

3.4

4.1

4.2

4.2.1

4.2.2

4.3

4.4

4.4.1

4.4.2

4.4.3

4.5

4.5.1

4.5.2

4.6

4.6.1

Sammenfatning og anbefaling

Opdrag og løsningsmodel

Baggrund

Situationsbeskrivelse

Opdrag

Løsningsmodel

Brugeroplevelse

Oplevet effekt af en repeaterløsning

Dækningshullers betydning for brugeroplevelsen

Afgrænsninger

Rammer for udbygningsmodellen

Beslutningsgrundlagets opbygning

Kortlægning af dækning langs banen

Formål med kortlægning af internetdækning

Teleoperatørernes kortlægning af dækning

Teoretisk metode

Teleoperatørernes definition på dækning og dækningshuller

Arbejdsform og metodevalg

Resultater af teleoperatørernes teoretiske kortlægning

Kortlægning gennem drivetest

Drivetest

Resultater af drivetest dækningsanalyse

Samlet dækningsbillede

Løsning til sikring af dækning langs hele statens jernbanenet

Løsningskoncept

Analysegrundlag og omfang af udbygning

Metode og forudsætninger

Principper for prioritering af strækninger og dækningshuller

Omfang og ramme for udbygning

Forudsætninger for implementering

Samspillet med andre Banedanmark projekter

Arealbehov, myndighedsgodkendelse, trafikgodkendelser mv.

Fremtidssikring

Tidsplan og proces

Proces for konkret prioritering og aftaler om sites

Aftalegrundlag og forpligtelser

Infrastruktur og prissætning

Indhold af infrastruktur til etablering af nye sites

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

4.6.2

4.6.3

5.1

5.2

5.3

5.3.1

5.4

5.5

5.6

6.1

6.2

6.3

Leje og prissætning

Anlægsoverslag

Den samlede løsningsmodel

Repeater: status, proces og tidsplan

WiFi-System Integrator (SI): status, proces og tidsplan

Samlet løsningsmodel – master, repeater og WiFi-SI

Effekt af samlet løsningsmodel

Investeringsbehov for samlet løsningsmodel

Risici og risikostyring

Forventet tidsplan for samlet løsningsmodel

Brugerinddragelse

Togpassagerens oplevelse af internet i tog

Måling af brugeroplevelsen

Forventninger til efterspørgsel

Bilag 1: Opdrag



Bilag 2

1. Baggrund

2. Løsningsmodel

Banedanmarks infrastruktur – GSM-R

Signal Programmets FTN

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Sammenfatning og anbefaling

Baggrund og opdrag

Med aftale om ”En

moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK”

af 14. januar

2014 besluttede parterne bag aftalen (S, R, SF, EL og DF), at danskerne skal sikres

god internetdækning i alle tog på hele statens jernbanenet med henblik på, at

passagererne blandt andet skal kunne anvende toget som en funktionsdygtig

arbejdsplads.

Nærværende beslutningsgrundlag følger op på de tidligere afrapporterede

beslutningsgrundlag for henholdsvis analyse fase 1 og 2. I beslutningsgrundlaget for

anden undersøgelsesfase af februar 2015 præsenteredes et oplæg til en samlet løsning

på de identificerede udfordringer med dækning, dæmpning, og kapacitet.

Den samlede løsning skal ses i lyset af, at dele af det statslige jernbanenet går

gennem relativt tyndt befolkede områder uden tilstrækkelig forretningsmæssig værdi

for teleoperatørerne til, at det hidtil har været attraktivt at etablere dækning og

netværk som i andre dele af landet. Der vil derfor med nærværende løsning opnås

markant bedre mulighed for at arbejde i toget for togpassagerer på tværs af landet

samt for pendlerne i landdistrikterne.

I forlængelse heraf indgik Banedanmark, de fire teleoperatører med netværk langs

banen samt togoperatørerne, DSB og Arriva, en samarbejdsaftale og nedsatte et

samarbejdsforum til yderligere at konkretisere denne samlede løsning.

Samtidig anbefalede Banedanmark i forbindelse med afrapporteringen af anden

undersøgelsesfase følgende aktiviteter:



Igangsætning af indgåelse af en aftale mellem DSB og teleoperatørerne om

repeatere (signalforstærkere) i DSB’s tog for at adressere udfordringer med

dæmpning

af det signal, der trænger ind i toget



En kortlægning af dækningen langs banen med henblik på en efterfølgende

igangsætning af udbygninger og opgraderinger af infrastruktur

forbedringer af dækning langs banen for at adressere de identificerede

udfordringer med

dækning



Igangsætning af udbud af nyt WiFi i DSB’s tog for blandt andet at skabe

mulighed for tilstrækkelig

kapacitet

i toget til arbejdsbrug og for prioriteret

brug blandt brugere

Jævnfør opdraget (bilag 1) skal nærværende beslutningsgrundlag præsentere et

samlet beslutningsgrundlag og danne grundlag for en beslutning om frigivelse af de

100 mio. kr., som forligskredsen tidligere har reserveret til udbygninger af

Banedanmarks infrastruktur som led i projektet.

For Banedanmarks infrastruktur se bilag 2.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Sammenfatning og anbefaling

6/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Den overordnede løsningsmodel, der blev anbefalet med anden undersøgelsesfase, og

som nærværende beslutningsgrundlag bygger videre på, er nærmere beskrevet i

kapitel 2 samt i opdraget i bilag 1.

Den samlede løsning

Banedanmark, togoperatører og teleoperatører er i fællesskab blevet enige om de

nærmere rammer for den samlede løsning, der vil muliggøre en brugeroplevelse, hvor

toget kan anvendes som en funktionsdygtig arbejdsplads. For at sikre en god

brugeroplevelse kan togoperatørerne shape dvs. fordele kapaciteten mellem

passagererne.

Løsningen indeholder følgende:



Repeatere i DSB’s tog, der neutraliserer udfordringerne med dæmpning.

Udbygning af Banedanmarks infrastruktur til forbedring af mobildækning langs

hele statens jernbanenet, så der opnås en mere stabil og kontinuerlig dækning.



En multi-WiFi-løsning; dvs. en WiFi-løsning, hvor flere teleoperatører leverer data,

i DSB’s tog, der giver mulighed for at anvende signaler fra alle netværk langs

banen, og som skaber bedre muligheder for at tilvejebringe både bedre dækning

og øget kapacitet i toget.

Nedenstående skema viser brugeroplevelse i dag hhv. med den nye samlede løsning:

Brugeroplevelse for:

Løsning i dag

Samlet løsning med

1. Repeatere, der giver:

Bedre signal inde i toget

2. Netudbygning, der giver:

Udvidet dækning

3. Multioperatør WiFi, der giver:

Bedre datadækning og – kapacitet

Tale

Ustabil forbindelse.

Egen teleoperatør.

Arbejde i tog

via egen

internetforbindelse med

mobilt bredbånd

Mail, dokumenter,

præsentationer,

VPN-forbindelse

Arbejde i tog

via WiFi

Mail, dokumenter,

præsentationer,

VPN-forbindelse

* Taledækning over hele landet evt. med få undtagelser afhængig af egen teleoperatør, jf.

afsnit 5.3.

** Løsningen med alle tre elementer er det bedst mulige. Der kan ikke gives en 100 pct.

garanti for forbindelse, idet forbindelsen ikke kun afhænger af dækning, men også af antallet

WiFi udbydes i dag i

udvalgte togsæt og er

begrænset til udvalgte

strækninger.

God brugeroplevelse som

funktionsdygtig arbejdsplads med

stabil forbindelse via alle tilgængelige

teleoperatørers netværk**

Egen teleoperatør.

Ustabil forbindelse

med afbrydelser.

Bedre brugeroplevelse.

Stabil forbindelse*.

Egen teleoperatør.

God forbindelse.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Sammenfatning og anbefaling

7/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

af øvrige brugere og kvalitet af brugerens eget udstyr.

Sund & Bælt Holding A/S (Sund & Bælt), der via datterselskaberne A/S Storebælt og

A/S Øresund ejer og driver jernbaneanlæggene på henholdsvis Storebælts-

forbindelsen

og Øresundsbanen

, er efterfølgende inddraget i arbejdet med henblik

på at finde en løsningsmodel - herunder finansiering, på disse dele af det statslige

jernbanenet sammen med teleoperatørerne. Banedanmark bistår med at facilitere

denne proces parallelt med implementering af opgradering af egen infrastruktur, og

samarbejdsforum med teleoperatørerne, Sund & Bælt samt Banedanmark er etableret.

Tidsmæssigt vil parterne arbejde for at udbygningen i tunnelerne kan være

gennemført parallelt med de øvrige aktiviteter frem til senest udgangen af 2019.

Løsningen involverer investeringer fra både teleoperatører, togoperatører og

Banedanmark, og kan illustreres i nedenstående skema:

Installation af

repeatere

i alle

Investeringer

DSB- tog

Infrastruktur til

mobil bredbånds-

udbygning

Etablering af op til

75 nye antenne-

positioner i

Banedanmarks

master

Banedanmark

DSB

(1)

Arriva

(2)

Teleoperatører

(1)

Sund & Bælt

(3)

(1) Beløb er skønnet af Banedanmark på basis af oplysninger fra ”BWCS Report for

Banedanmark, v2.1, 28th. November 2014”, og indgår ikke i kvalitetssikringen.

(2) Løsningen indebærer ikke investeringer for Arriva, idet selskabet allerede har

installeret en WiFi-SI løsning og vurderer, at der pga. togenes konstruktion og

lavere kørehastighed ikke er behov for repeaterløsning. Banedanmarks og

teleoperatørernes investeringer inkluderer også strækninger betjent af Arriva.

(3) Investeringer for Sund & Bælt og teleoperatører i forbindelse med Storebælts-

tunnel og Øresundsbanen er ikke estimeret.

(4) Estimeret af teleoperatørerne: Anlægsinvesteringer (CAPEX) 45 mio. kr. og

driftsudgifter (OPEX) 135 mio. kr.

Installation af

multioperatør

WiFi

i alle DSB-tog

Op til 100 mio. kr.

Ca. 80 mio.kr.

Ca. 346 mio. kr.

Ca. 30 mio. kr.

Op til 180 mio. kr.

Storebæltsforbindelsen; Storebæltstunnelen udgør 8 km.

Øresundsbanen; forbinder Københavns Hovedbanegård med Kastrup Lufthavn og har

tunnelerne Sydhavns Tunnel, Tårnby Tunnel og Kastrup Tunnel.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Sammenfatning og anbefaling

8/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Der er tale om en samlet løsning for alle tre elementer for at sikre, at både

togoperatørerne og teleoperatørerne kan byde togpassagerene en god brugeroplevelse

med at arbejde i toget. Geografisk vil statens jernbane over hele landet blive forbedret

signaldækningsmæssigt. Dog er S-banen ikke omfattet, jf. de tidligere afrapporterede

beslutningsgrundlag, idet der ikke er vurderet behov for netudbygning som følge af en

i forvejen høj mastetæthed i Hovedstadsområdet, og da der ikke er samme

udfordringer med dæmpning som i fjern- og regional-tog.

Der forventes indgået en endelig aftale hen over sommeren 2016 om

repeatere

i alle

DSB’s ejede fjern- og regionaltog, der forventes at operere i Danmark på tidspunktet

for aftalens indgåelse.

DSB vil igangsætte udbud af

WiFi

i fjern- og regionaltog samt S-tog. Den nye WiFi-

løsning vil gøre det muligt at anvende data fra alle netværk langs banen, og der opnås

dermed en yderligere forbedring af dækningen på data. Samtidig skabes mulighed for

større kapacitet til togkunderne på strækninger, hvor flere netværk er tilgængelige.

Løsningen indebærer, at Banedanmark inden for rammen på 100 mio. kr. påtager sig

anlægsomkostninger til

master

samt – hvor dette ønskes anvendt af teleoperatørerne

– fibernet til transmission samt teknikhytter. Denne infrastruktur stilles til rådighed for

teleoperatørerne til en reduceret pris og anvendes af teleoperatørerne til at udbygge

dækningen

på de pågældende lokationer. Teleoperatørerne vil skulle afholde

investeringer og løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger i forbindelse med

aktivt udstyr i masterne.

Der er opnået enighed mellem Banedanmark, teleoperatørerne og togoperatørerne

om, at der med udbygning af dækningen på op til 75 lokationer kan opnås markante

forbedringer, der i sammenhæng med de øvrige elementer i den samlede løsning vil

gøre det muligt at nå målet om en funktionsdygtig arbejdsplads. Der tages forbehold

for, at hverken model eller investeringer er tiltrådt eller besluttet i de enkelte

mobilselskaber, DSB bestyrelse eller i forligskredsen. Det gælder tilsvarende, at

udgifter for DSB, som overstiger 100 mio. kr., vil skulle godkendes af Folketingets

Finansudvalg (jf. opdraget skal der foreligge en positiv business case ift. den konkrete

investering DSB skal stå for). Mobilselskabernes tiltrædelse forventes at ske i andet

halvår 2016.

De op til 75 lokationer er baseret dels på en kortlægning forestået af teleoperatørerne,

dels på en dækningsmåling gennemført fra tog for Banedanmark. Netudbygningen er

målrettet mod ”dækningshuller”, hvor ingen teleoperatør i dag har dækning. Dermed

opnås størst mulig forbedring af brugeroplevelsen ved arbejde i toget, idet der sigtes

efter en kontinuerlig og stabil dækning. Det indgår desuden i modellen, at der vil

kunne ske en nedskalering af rammen på de 75 udbygninger, såfremt parterne –

Banedanmark, teleoperatører og togoperatører - på baggrund af løbende evalueringer

af den faktiske brugeroplevelse ved arbejde i tog er enige om, at målet vil kunne nås

inden for en lavere ramme.

Siden den indledende kortlægning af dækningen langs banen i 2015 er der påbegyndt

et fælles analysearbejde ved teleoperatørerne og Banedanmark med henblik på en

detailprioritering og nærmere fastlæggelse af behovet for netudbygning og de

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Sammenfatning og anbefaling

9/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

nærmere placeringer af disse. Det er i den forbindelse foreløbig vurderet, at der er

sket forbedringer i dækningen langs banen, idet teleoperatørerne i anden

sammenhæng har etableret nye løsninger flere steder.

Samlet forventet tidsplan for Internet i tog:

Banedanmark etablerer mulighed for 1-2 nye antenneindplaceringer i 2016, der

efterfølgende ibrugtages af teleoperatørerne til udbygning af dækningen på de

pågældende lokationer. For størstedelen af Banedanmarks udbygninger vil der først

skulle foretages VVM-undersøgelser og indhentes diverse godkendelser, og dette

sætter en begrænsning for antallet af udbygninger, der vil kunne ske i 2016. Der

foretages løbende evalueringer af brugeroplevelsen og behovet for udbygninger fra

årsskiftet 2017-2018, når udrulning af repeatere og WiFi er begyndt. De resterende

udbygninger og opgraderinger af infrastruktur færdiggøres inden udgangen af 2019.

Rammen på de op til 75 lokationer omfatter ikke tunneler. Sund & Bælt Holding A/S

forventer at finde en løsnings- og aftalemodel på deres dele af det statslige

jernbanenet (dvs. Storebæltsforbindelsen samt Øresundsbanen) i samarbejde med

teleoperatørerne.

Parterne er enige om, at der er behov for udbygning af mobildækningen på de nævnte

strækninger. Der pågår derfor drøftelser vedrørende valg af teknologi mv. således, at

det på rimelige vilkår bliver muligt for teleoperatørerne at udbygge mobildækningen til

opnåelse af kontinuerlig internetdækning.

Tidsmæssigt vil parterne arbejde for at udbygningen på strækningerne kan være

gennemført parallelt med de øvrige aktiviteter og senest med udgangen af 2019.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Sammenfatning og anbefaling

10/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Banedanmark vil bistå med at facilitere denne forhandlingsproces, selvom disse

udbygninger ikke er omfattet af de reserverede 100 mio. kr., således at den samlede

løsning vil komme til at omfatte hele statens jernbanenet inklusive tunneler.

Banedanmarks udbygninger anbefales igangsat i henhold til ovenstående tidsplan med

henblik på, at en samlet løsning for hele statens jernbanenet kan være færdigudrullet

med udgangen af 2019.

Det bemærkes, at der forudsættes at være en vis tidsmæssig sammenhæng mellem

de tre elementer i den samlede løsning (multi-operatør WiFi, repeatere og

netudbygninger). Såfremt der sker væsentlige ændringer i tidsplan eller scope for et af

de tre elementer, vil dette også kunne betyde ændringer i tidsplanen for de øvrige

elementer.

Banedanmarks Boulevardtunnel

vurderes at have tilstrækkeligt kommercielt grundlag

til, at udbygning foregår løbende, såfremt der kan indgås bilaterale aftaler på rimelige

vilkår, jf. afsnit 2.5.

Med den samlede løsning vil brugeroplevelsen i toget dermed være, at togpassagerer

vil kunne opnå forbindelse ved internetbrug på hele statens jernbanenet. Det gælder

både på strækninger betjent af DSB og strækninger betjent af Arriva. Der vil således

komme en forbedret dækning langs hele banen. Da især arbejdsrelateret netforbrug

kan tåle kortvarige udfald, uden betydning for brugeren, opnås en god understøttelse

af muligheden for at arbejde i toget. Samtidig understøttes en markant bedre

taledækning.

Det forhold, at den samlede internetkapacitet deles af andre brugere, gør dog, at den

oplevede forbindelse kan påvirkes af andres forbrug. Datakrævende anvendelse så

som videostreaming, der i mindre grad vurderes at være en del af det typiske

arbejdsbehov, vil stille større krav til den tilgængelige kapacitet og belaste den

oplevede kapacitet. For at sikre en god brugeroplevelse i forbindelse med at arbejde

under togrejsen, kan togoperatørerne via WiFi-løsninger prioritere e-mail og internet-

browsing frem for streaming af lyd og billeder (shaping) eller alternativt begrænse

båndbredden pr. bruger generelt. På markedet for internetbrug må forventes, at

brugertilfredshed aldrig bliver 100 %, og at brugertilfredsheden endda vil dale i takt

med, at brugerne vænner sig til udbuddet.

Boulevardtunnelen er ejet af Banedanmark; Tunneler mellem Hovedbanegården, Nørreport og

Østerport i København

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Sammenfatning og anbefaling

11/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Oplæg til beslutning

Under forudsætning af opnåelsen af en samlet løsning med teleoperatørerne og

togoperatørerne for så vidt angår repeatere, multioperatør-WiFi og udbygning af

infrastrukturen, jf. løsningen beskrevet ovenfor, anbefales det at:



Den reserverede ramme på 100 mio. kr. til investeringer i Banedanmarks

infrastruktur frigives.



Udbygning og opgradering af Banedanmarks infrastruktur igangsættes ud fra en

fælles prioritering med teleoperatørerne mod, at teleoperatørerne udbygger

dækning på aftalte lokationer gennem antenneindplaceringer i Banedanmark

master.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Sammenfatning og anbefaling

12/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

2.1

Opdrag og løsningsmodel

Baggrund

Forligskredsen besluttede med aftale om ”En moderne jernbane – udmøntning af

Togfonden DK” af 14. januar 2014, at ”Parterne

vil sikre danskerne god

internetdækning i alle tog på hele statens jernbanenet med henblik på, at

passagererne bl.a. skal kunne anvende toget som en fuldt funktionsdygtig

arbejdsplads.”

På baggrund af Banedanmarks første undersøgelsesfase om Internet i Tog har

parterne reserveret 100 mio.kr. til fortsat udbygning af Banedanmarks

masteinfrastruktur, transmissionsnet m.v.

Banedanmark har sammen med DSB, Arriva og teleoperatørerne TDC, Telia og Telenor

(TTN) samt Hi3G siden gennemført yderligere analysefase vedrørende internet i tog.

Samarbejdet er sket i et fælles forum, Joint Advisory Board, og med underskrivelse af

Letter-Of-Intent i 2015. Målsætningen er at finde en samlet løsning, som kan

implementeres inden for 2-3 år fra påbegyndelse af udrulning.

Sund & Bælt Holding A/S (Sund & Bælt), der ejer jernbanestrækningerne på

Storebæltsforbindelsen samt Øresundsbanen

, er efterfølgende i september 2015

inddraget i arbejdet med henblik på at finde en løsningsmodel på disse strækninger af

det statslige jernbanenet.

2.2

Situationsbeskrivelse

En bedre internetdækning i toget vil medføre, at rejsetid i toget kan udnyttes mere

effektivt, og at passagererne kan anvende toget som en funktionsdygtig arbejdsplads.

Desuden vil en forbedret brugeroplevelse gøre toget til en mere attraktiv

transportform og kunne bidrage til en øget passagervækst i de kommende år.

Udfordringerne med at skabe internet i tog er nærmere beskrevet i analyserapporterne

”Internet i Tog” af april 2014 og ”Beslutningsoplæg til Internet i Tog – Anden

analysefase” fra februar 2015. Her er det konstateret, at signalers indtrængning

dæmpes af togets metalkonstruktion, og at internetdækningen i tog ikke er

tilfredsstillende. Kundetilfredsheden med internet i toget var lav i 2014

. Passagerer

har oplevet ustabil og utilstrækkelig dækning og kapacitet på rejser med fjern- og

regionalbanerne.

Teleoperatørerne har på 2G (tale), 3G (tale og data) samt 4G (data) dækket landet,

med deres respektive netudbygninger og på deres respektive frekvenser, og de

Øresundsbanen; forbinder Københavns Hovedbanegård med Kastrup Lufthavn og har

tunnelerne Sydhavns Tunnel, Tårnby Tunnel og Kastrup Tunnel.

Bl.a. analyse udført for Erhvervsstyrelsen, Djøf og ingeniørforeningen IDA (dec. 2014)

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Opdrag og løsningsmodel

13/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

udbygger fortløbende. Langs banen er der områder, hvor det ikke har givet

tilstrækkelig forretningsmæssig værdi for teleoperatørerne at forbedre dækningen, idet

der ofte er tale om dyre, vanskeligt tilgængelige masteplaceringer i afsidesliggende

områder og med begrænset udnyttelse grundet lav befolkningstæthed.

Internet-oplevelsen er via nuværende WiFi-løsning i DSB og Arriva blevet forbedret

siden sommeren 2014 efter en opgradering til 4G på fjern- og regionalbanerne. Der er

dog stadig forbedringspotentiale i forhold til at sikre togpassagerne en god internet- og

mobiloplevelse. På trods af den store netudbygning oplever brugerne således fortsat

ustabil dækning langs banen, og at toget således ikke kan benyttes som en

funktionsdygtig arbejdsplads alle vegne.

Barrierer, som er identificeret i forhold til at skabe god internetdækning, er:

Der er en kraftig

dæmpning

af signalet inde i toget, idet togets tætte

metalkonstruktion vanskeliggør gennemtrængning af radiobølger.

Problemstillingen varierer fra togtype til togtype, men er generelt størst på tunge

tog bygget til høj hastighed, f.eks. IC3 og IC4, mens lettere konstruktioner lettere

kan gennemtrænges.

Der har ikke været tilstrækkelig

dækning

langs hele banen, og kunder oplever for

eksempel "huller" i dækningen, som giver langvarige udfald, hvilket er uforeneligt

med anvendelse af toget som en funktionsdygtig arbejdsplads.

Der opleves begrænset

kapacitet

fra mobilnetværk langs banen, navnlig når

mange passagerer ønsker at bruge nettet samtidig, hvilket kan opleves som huller

i dækningen.

Fremadrettet arbejdes der mod at opnå en

samlet løsning,

hvor togoperatører,

teleoperatører og Banedanmark arbejder sammen på at løfte opgaven med at forbedre

muligheden for at bruge internettet i toget, herunder forbedre internetdækningen

langs statens jernbanenet. Samspillet med andre Banedanmark projekter herunder

Signalprogrammets udbygning af GSM-R med master og FTN omkring transmission i

fiberudbygning er blevet overvejet, og indgår hvor det er relevant. Sund & Bælt er

som nævnt efterfølgende inddraget i arbejdet.

2.3

Opdrag

Opdraget for løsning for god internet- og mobildækning til togpassagererne fremgår i

sin helhed af bilag 1. De centrale elementer er:

Der sikres en god dækning langs banen ved, at Banedanmark opgraderer og udbygger

sit mastenet.

Løsningen skal indgå i et samlet beslutningsgrundlag med installation af repeater i

DSB’s tog og WiFi System Integrator (WiFi-SI) løsning, og er en forudsætning for en

frigivelse af de 100 mio. kr. til investeringer i Banedanmarks infrastruktur, der

tidligere er reserveret til projektet.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Opdrag og løsningsmodel

14/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Beslutningsoplægget skal indeholde en kortlægning af dækningen langs jernbanen og

en identifikation af ”sorte huller”; det vil sige, hvor der ingen dækning er fra nogen af

teleoperatørerne.

Planen forudsætter, at der leveres et tilstrækkeligt godt billede af dækningen langs

banen.

Nedenstående skema viser, hvilke elementer nærværende Beslutningsgrundlag

omhandler, samt hvilket element der skal granskes og bevilliges penge til.

Ramme

100 millioner kr.

Elementer

Infrastruktur på Banedanmarks net*

Boulevardtunnel**

- Nye tunneler v. Kbh.-Ringsted***

Sund & Bælts anlæg

Storebæltsforbindelsen

- Øresundsbanen

WiFi

Repeater

* Se afsnit 4.6 Særskilt om transmission og FTN.

** Boulevardtunnelen er ejet af Banedanmark; Tunneler mellem Hovedbanegården,

Nørreport og Østerport i København.

*** Ny bane København-Ringsted; se afsnit 2.5

Indeholdt i

ramme

Op til 75 sites

Øvrig finansiering

2.4

Løsningsmodel

Hovedpunkterne i løsningsmodellen, jævnfør beslutningsgrundlaget for anden

analysefase, er:

1. Udfordringen med

dæmpning

af signalet inde i toget afbødes ved, at der

etableres repeatere i DSB’s tog. Det bemærkes, at Arriva har vurderet, at det

ikke er nødvendigt at installere repeatere i Arrivas tog, idet der er tale om en

togtype, hvor signalet dæmpes mindre, lige som en generelt lavere

toghastighed medfører bedre signal i toget.

Der etableres

repeatere

i alle DSBs ejede fjern- og regionaltog, der forventes

at operere i Danmark på tidspunktet for aftalens indgåelse, hvorved signalet

inde i toget forstærkes, så det svarer til signalet uden for toget. For effekten af

repeaterløsning se afsnit 2.4.2. For den enkelte teleoperatørs egne kunder i

toget vil signalforstærkning gennem repeater medføre en bedre

brugeroplevelse, idet brugerens oplevelse for både telefoni og mobilt bredbånd

afhænger af eget abonnement og respektive udbyders dækning uden for toget

2. Udfordringerne med at sikre tilstrækkelig

dækning

afbødes ved at

Banedanmark og teleoperatørerne i samarbejde udvælger positioner, hvor

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Opdrag og løsningsmodel

15/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Banedanmark udbygger og/eller opgraderer infrastrukturen langs banen.

Der sikres god dækning langs banen ved, at teleoperatørerne udnytter

Banedanmarks infrastruktur langs banen med nye antenneindplaceringer, og

at Banedanmark opgraderer og udbygger sin

infrastruktur

(master og

transmissionsnet) for op til 100 millioner kr. Ud over statens tilskud på 100

millioner kr. vil teleoperatørerne skulle investere i bl.a. antenneudstyr samt

afholde løbende årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

På Sund & Bælts anlæg gennemføres der også en opgradering af dækningen i

samarbejde med teleoperatørerne, jf. afsnit 2.5.

3. For at opnå tilstrækkelig

kapacitet

i WiFi-løsningen etablerer DSB et WiFi

system leveret af en WiFi System Integrator (WiFi-SI) i toget. Arrivas

nuværende løsning er allerede et WiFi-SI. WiFi-SI indebærer, at togoperatøren

stiller et trådløst internet (WiFi) til rådighed for passagererne i toget. WiFi-SI

kommunikerer med omverdenen igennem teleoperatørernes netværk og vil

kunne hente data fra alle de teleoperatører, som togoperatøren har aftale

med. WiFi System Integratoren vil løbende kunne følge forbruget af data i

toget og kunne registrere, hvis der bliver mangel på datakapacitet fra

teleoperatørerne. Dette betyder, at WiFi-SI løsningen i princippet vil hente

data fra alle tre mobilnetværk, og dermed opnå den bedst mulige dækning og

kapacitet på et hvilket som helst sted langs banen.

Løsningen rummer desuden mulighed for, at kapaciteten kan fordeles

(shapes), så togoperatøren kan fordele kapaciteten i toget og dermed bedre

sikre, at alle passagerer oplever dækning uanset om enkelte passagerer

foretager datakrævende aktiviteter. Dette er et kardinalpunkt for DSB jf.

tidligere analyserapport.

Kombinationen af de tre elementer i løsningsplanen vil indebære væsentlig forbedring

af muligheden for at anvende internet i toget således, at toget på hele statens

jernbanenet kan anvendes som en funktionsdygtig arbejdsplads.

Løsningsmodellen betyder afhængighed mellem statens infrastruktur,

teleoperatørernes signaldækning og togene. Disse afhængigheder illustreres i

nedenstående figur:

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Opdrag og løsningsmodel

16/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Banedanmark

opgraderer master

Teleoperatører

installerer

antenner i master

Banedanmark

tilbyder

teleoperatørerne

adgang til

transmission

DSB installerer

WiFi i tog

DSB og Arriva

udbyder WiFi

System Integrator

Teleoperatørerne

sælger data til WiFi

System

Integratoren

DSB og

teleoperatører

deler

omkostninger til

repeaters

Banedanmark har sammen med teleoperatører og togoperatører etableret et

samarbejdsforum – Joint Advisory Board. Her har parterne underskrevet et Letter-of-

Intent, hvor man stiler efter at yde hver sit bidrag til den vedtagne fælles samlede

løsningsmodel. Gennem gensidige aftaler er det ambitionen, at dækningshuller bliver

prioriteret i Joint Advisory Board, og parterne tilsammen tilvejebringer en samlet

løsning inden for omkring 3 år. Joint Advisory Board har i enighed udarbejdet en

udbygningsmodel, så det kan sikres, at toget efter gennemførelse af planen vil kunne

fungere som funktionsdygtig arbejdsplads. Udbygningsmodellen omfatter hele statens

jernbane med undtagelse af S-banen, jf. afsnit 2.5.

Banedanmark har tilbudt Sund & Bælt at facilitere et forum for deres

forhandlingsproces med teleoperatørerne for at finde en løsning, der kan indgå i den

samlede løsningsmodel med at skabe en funktionsdygtig arbejdsplads langs hele

statens jernbane inklusiv Storebæltstunnelen.

2.4.1 Brugeroplevelse

Både togoperatører og teleoperatører ønsker at give deres kunder en god

brugeroplevelse med internet i toget. Der er i tidligere analyserapporter og det

politiske mandat taget udgangspunkt i, at en forbedret internet- og mobildækning

først og fremmest skal tilgodese behovet for at kunne arbejde i toget.

En funktionsdygtig arbejdsplads kan defineres på flere måder. Defineres behovet som

det til enhver tid gældende krav for ”en dag på kontoret”, vil behovet ændres og øges i

takt med tiden. Derfor er en skalerbar løsning nødvendig.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Opdrag og løsningsmodel

17/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Togpassageren har brug for taledækning hhv.

datatransmission. I forbindelse med at kunne

arbejde i toget må man forvente at kunne

sende og modtage e-mails, surfe online og

hente dokumenter, billede og lydfiler som en

del af jobbet. Omfanget af datatrafik varierer

fra branche til branche, men med øgede

muligheder vokser behovet.

Der vil være stor forskel på, hvor meget

forskellige togpassagerer vil belaste den

samlede tilgængelige datakapacitet. Sender og

modtager passageren e-mail, vil belastningen

være begrænset og selv en langsom, men

stabil forbindelse vil kunne anvendes. Mere

grafiktunge anvendelser så som

videostreaming vil belaste i betydeligt omfang.

Adgang til vpn-tunnel kræver stabil

internetforbindelse med tilstrækkelig stærk signalstyrke for at undgå decideret

afbrydelse af internetforbindelsen.

Det kan ikke forventes, at brugeren relaterer sig til årsagen til, hvorfor forbindelsen er

svag eller falder. For at sikre en god brugeroplevelse for passagererne, der ønsker

mulighed for at arbejde under togrejsen, kan det derfor være nødvendigt for

togoperatøren via WiFi-løsningen at prioritere e-mail og internetbrowsing frem for

streaming af lyd og billeder. Kommunikation omkring, hvordan kapacitet kan og ikke

kan udvides, er essentiel for slutbrugernes forståelse for internetadgangen i et

transportmiddel i bevægelse.

Togpassageren kan desuden opnå internet forbindelse i toget via eget abonnement

uden brug af WiFi og afregne direkte med sin teleoperatør, på de strækninger denne

har dækning og kapacitet.

2.4.2 Oplevet effekt af en repeaterløsning

Mobilsignaler dæmpes, når de skal trænge ind i en kraftig metalkonstruktion som et

tog jvf. udredning i første analyserapport. Signaler inde i toget kan imidlertid

forstærkes ved at installere repeater i toget, hvilket blandt andet gøres i Sverige.

Ved at sammenligne signalstyrken uden for toget med, hvordan dæmpning af

indtrængende signaler vil opleves inde i et IC3 er effekten af repeatere vist nedenfor.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Opdrag og løsningsmodel

18/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Kortet viser strækninger med svag indendørsdækning

på 2G i et IC3 tog.

Indendørsdækning: teoretisk beregning af togets dæmpning foretaget af radioteknisk

rådgivningsfirma i radiodødt kammer for hhv. IC3 og IC4 tog. (Se også afsnit 3.4)

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Opdrag og løsningsmodel

19/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Nedenfor vises et kort med svag dækning på 2G i et IC3 tog, som hvis der var

installeret repeater i toget:

Forskellen mellem de to dækningskort viser tydeligt effekten af repeater i toget for 2G

dækningen. Antallet lokationer med svag dækning reduceres markant. Da 2G giver

taledækning, betyder det, at togpassagererne vil opleve langt færre udfald samt langt

færre strækninger med svagt signal i et tog med repeater installeret. Banen vil stort

set være taledækket

Tilsvarende vil en repeaterløsning for 3G og 4G medføre væsentlige forbedringer, om

end ikke kunne stå alene som løsning på dækningsudfordringerne.

I blandt andet Sverige, Schweiz og Tyskland har man god erfaring med anvendelsen af

repeatere i tog, og siden 2011 har der været repeatere på Øresundstog i Danmark.

Konkret dækning afhænger dog af den enkelte brugers abonnement.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Opdrag og løsningsmodel

20/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

2.4.3 Dækningshullers betydning for brugeroplevelsen

Brugeroplevelse betyder, at dækningshuller ikke er et entydigt begreb. Taledækning er

meget sensitivt for stabil dækning, og selv en mindre stækning uden signaldækning er

et dækningshul, der kan give udfald eller afbrydelse. Brugerens egen telefonmodel har

også betydning for, hvor godt telefonen modtager signaler.

Datadækning er knap så sensitiv for selv større dækningshuller, idet data lagres i en

buffer og sendes i mindre batches og kan således tåle et kortvarigt signaludfald uden

at det får betydning for brugeroplevelsen. Tilsvarende kan signaler fra én teleoperatør

yde ”handover” til en anden teleoperatør ved en multioperatør WiFi-løsning.

Dækningshuller langs banen vil derfor i varierende grad have betydning for den

faktiske brugeroplevelse for passagerer, der bruger internet i toget. Disse forhold vil

der blive taget højde for ved prioritering af dækningshuller, således at

brugeroplevelsen søges optimeret.

2.5

Afgrænsninger

Egentlige fremskrivninger af behovet for fremtidig internet kapacitet i tog indgår ikke i

denne opgave. Det forudsættes, at en løsning skal være i stand til at vokse i takt med

behovet ved først og fremmest at sikre dækning, da det giver åbne muligheder for

senere at kunne øge kapaciteten uden tilsvarende store anlægsinvesteringer i den

fysiske masteinfrastruktur. Det vil dog kræve investeringer fra teleoperatørnes side,

hvis kapaciteten skal øges over tid.

Løsningen omfatter ikke S-banen, idet en høj mastetæthed i hovedstadsområdet gør

at mobildækningen i dag er så god, at DSB har vurderet, at der ikke er behov for

netudbygning her. S-togskarrossernes lette konstruktion giver desuden en væsentlig

mindre radiodæmpning end togvognene på regional- og fjerntog, hvilket betyder, at

det er vurderet af DSB, at der ikke er behov for at installere repeatere i S-tog.

Den gennemsnitlige rejsetid er kort - ca. 12 min. - hvor mange anvender smartphones

via eget mobilnet og ofte uden at skifte til WiFi. DSB’s kommende WiFi udbud

forventes også at omfatte S-tog, idet DSB forudsætter en udskiftning af den

nuværende løsning inden for de næste 3 år. Der forudsættes desuden at være

tilstrækkelig kommerciel værdi for teleoperatørerne at foretage løbende udbygning af

deres respektive dækninger her, jf. beslutningsgrundlag for tidligere analysefaser.

Tilsvarende vurderes Boulevardtunnelen

at have tilstrækkeligt kommercielt grundlag

til, at udbygning foregår løbende, idet det forudsættes, at der kan indgås bilaterale

aftaler på rimelige vilkår.

Boulevardtunnelen er ejet af Banedanmark; Tunneler mellem Hovedbanegården, Nørreport og

Østerport i København

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Opdrag og løsningsmodel

21/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

De nye tunneler som anlægges i forbindelse med den nye København-Ringsted bane

forventes at blive korte og lige, hvilket dels fremmer signaldækning, dels muliggør, at

kortvarige signaludfald ikke får betydning for brugeroplevelsen af internet i toget.

Signalprogrammet vil være opmærksomt på Internet i Tog projektet i forbindelse med

færdigprojekteringen og anlæggelse af banen i de kommende år og

Signalprogrammets øvrig udrulning i hele landet.

Sund & Bælt og Banedanmark har for nylig drøftet Internet i Tog projektet særligt

vedrørende netudbygning i Storebæltstunnelen. Med Banedanmarks mellemkomst er

der efterfølgende etableret og afholdt opstartsmøde omkring aftale for proces for

kommende forhandlinger og konkrete drøftelser mellem teleoperatørerne og Sund &

Bælt, om udbygning og finansiering vedrørende dækning på Sund & Bælts

tunnelstrækninger. Der er etableret arbejdsmøderække med parterne med henblik på

at gennemføre netudbygning for Storebæltstunnellen og de tre tunneller på

Øresundbanen (Sydhavnstunnelen, Tårnby tunnelen og Kastrup tunnelen).

Tidsmæssigt vil parterne arbejde for at udbygningen i tunnelerne kan være

gennemført senest ved udgangen af 2019. En eventuel opgradering af dækningen her

er ikke forudsat finansieret inden for de reserverede 100 mio. kr.

2.5.1 Rammer for udbygningsmodellen

Forligskredsen har tidligere besluttet, at den anbefalede løsning til udbygningsmodel

skal eksternt kvalitetssikres.

Projektet er ikke en anlægsopgave i traditionel forstand, men et opdrag om at finde en

løsning i form af en udbygningsmodel sammen med alle fire teleoperatører om at øge

dækningen, subsidiært kapaciteten langs banen. Bevillingen på 100 millioner kr. vil

blive anvendt top-down, således at beløbet forventes at blive anvendt fuldt ud for at

skabe bedst mulig løsning.

I udbygningsmodellen indgår udbygning af Banedanmarks infrastruktur for op til 100

millioner kr. som økonomiske incitamenter mod, at teleoperatørerne investerer i

antenneudstyr m.m. og indplacerer dem i Banedanmarks master for at sikre dækning

på strækninger med dækningshuller. Midler til finansieringen af de fornødne

investeringer i Sund & Bælts anlæg indgår ikke heri, og forudsættes således dækket af

Sund & Bælt og de involverede teleoperatører.

Baggrunden for Banedanmarks og togoperatørernes forhandlinger med

teleoperatørerne har været kortlægning af dækningshuller for at klarlægge problemets

omfang og dermed behovet for investeringer fra alle parter.

Detailplanlægning med teleoperatørerne og fordeling af konkrete mastepositioner

ligger uden for dette opdrag og vil foregå frem til en politisk beslutning om frigivelse af

de 100 millioner kr. Dette kommer til at ske parallelt med, at de respektive

teleoperatørers direktioner tiltræder udbygningsmodellen og investeringsbehovet, og

parallelt med at DSB tilsvarende får godkendt deres investeringsplaner for projektet.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Opdrag og løsningsmodel

22/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

2.6

Beslutningsgrundlagets opbygning

I kapitel 3 præsenteres metode og resultater af de gennemførte analyser af den

eksisterende dækning langs banen.

I kapitel 4 præsenteres den samlede løsning til udbygning af dækning langs banen,

herunder løsningskoncept til opgraderinger af Banedanmarks infrastruktur, samt

modellen for prioritering og fordeling af sites, hvor der vil skulle ske udbygning af

dækningen langs banen.

I kapitel 5 præsenteres status og oplæg til videre proces for den samlede løsning for

WiFi, repeatere og udbygninger af dækning samt samlet tidsplan.

I kapitel 6 præsenteres model for brugerinddragelse.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Opdrag og løsningsmodel

23/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

3.1

Kortlægning af dækning langs banen

Formål med kortlægning af internetdækning

Forud for samarbejdet parterne imellem var der ingen fælles oversigt over omfanget

og udbredelse af dækningshuller langs banen. Hver teleoperatør har hidtil udelukkende

haft overblik over egen dækning inden for de frekvenser, de selv sender på.

For at opnå et samlet overblik over teleoperatørernes dækning langs banen i relation

til at vurdere behovet for udbedring har teleoperatørerne gennemført et

analysearbejde, hvor dækningshuller langs banen er kortlagt for udvalgte

banestrækninger. Supplerende har Banedanmark herudover fået foretaget en teknisk

måling – en såkaldt drivetest, jf. afsnit 3.3, af dækningen langs hele statens jernbane.

Det samlede analysearbejde har dels som formål at kortlægge det samlede omfang af

dækningshuller langs banen med henblik på at belyse omfanget af investeringer, der

vil skulle foretages for at skabe en tilstrækkelig dækning langs banen. Herudover har

analysearbejdet til formål at skabe grundlag for videre fælles drøftelser mellem

teleoperatører, togoperatører og Banedanmark om konkrete beslutninger om

opgraderinger af infrastruktur og udbygninger af den eksisterende dækning langs

banen.

Den gennemførte teoretiske kortlægning af dækningshuller langs banen samt

drivetesten beskrives nærmere i det følgende.

3.2

Teleoperatørernes kortlægning af dækning

Teleoperatørerne har bidraget fagligt med teknisk dokumentation med henblik på en

udbygning af mastepositioner, som kan danne grundlag for en sammenhængende

dækning langs banen. Det er en forudsætning for sammenhængende dækning, at

radiosignalerne aktivt føres ind og fordeles i togene med WiFi og forstærkes med en

repeater løsning.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Kortlægning af dækning langs banen

24/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

3.2.1 Teoretisk metode

Gennem teoretisk beregnet kortlægning af teleoperatørernes respektive dækninger har

teleoperatørerne i samarbejde udarbejdet en kortlægning over, hvor de samlet set

mangler dækning. Teleoperatørerne er til dette formål blevet enige om en fælles

metode for at kunne identificere dækningshuller.

Dækningshullerne er kortlagt uden prioritering teleoperatørerne imellem, og er ikke i

sig selv commitment til, hvornår eller hvorvidt den enkelte operatør skal udbygge med

henblik på at lukke konkrete identificerede dækningshuller. Prioritering og konkrete

aftaler om forbedringer er foregået i Joint Advisory Board regi i forhandlingerne

Banedanmark og teleoperatørerne imellem.

3.2.2 Teleoperatørernes definition på dækning og dækningshuller

Teleoperatørerne er i fællesskab kommet frem til følgende tekniske definition:

Dækning: Der vil være acceptabel og god dækning for togpassagerer, hvis der

uden for toget langs banen er signal for den pågældende frekvens, for så vil en

repeater inde i toget eller en WiFi-installation også forstærke signalet nok til at

servicere passagererne inde i toget.

Teleoperatørerne har vurderet frekvensbånd, der er relevante i forbindelse med

kortlægning af dækning langs banen på 2G, 3G og 4G

. Kortlægningen af

dækningshuller er baseret på datadækning, hvorfor der godt kan være taledækning i

forvejen i et sådant dækningshul.

3.2.3 Arbejdsform og metodevalg

Gennem identifikation af egne dækningshuller, har teleoperatørerne forsynet kort med

markering af fælles dækningshuller langs banestrækningerne:

Hovedstrækningerne:

1A) København – Aarhus – Aalborg

1B) Fredericia – Lunderskov

Regionale linjer:

1B) København – Helsingør

1B) Ringsted - Rødby

2A) Roskilde – Holbæk - Kalundborg

Lokale linjer:

2A) Roskilde – Køge

2A) Køge - Næstved

800 MHz, 900 MHz, 1800 MHz og 2100 MHz, da de vil kunne forstærkes af de kommende

repeatere. LTE 2600 MHz er ikke medtaget, da dette frekvensbånd ikke bruges for at øge

dækning, men kun som en kapacitets udvidelse.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Kortlægning af dækning langs banen

25/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Øvrige strækninger er endnu ikke kortlagt af teleoperatørerne. I alt er 907 km af

statens jernbane blevet kortlagt svarende til 46 % af Banedanmarks jernbanenet eller

berørende 55 % af Banedanmarks sites.

Teleoperatørerne har udarbejdet et oplæg med løsningsmuligheder for steder, hvor

alle teleoperatører har et dækningshul, og hvor der ikke findes egnede

teleoperatørejede positioner i området og derfor kan være behov for etablering af en

ny eller forstærket Banedanmark-mast.

3.2.4 Resultater af teleoperatørernes teoretiske kortlægning

Teleoperatørernes teoretiske kortlægning viser omkring 50 ”sorte” dækningshuller, det

vil sige uden datadækning (3G og 4G) for nogle af teleoperatørerne. På de resterende

lokationer har mindst én operatør dækning, men en eller flere af de øvrige

teleoperatører har angivet at mangle dækning. Disse delvise dækningshuller, som er

kortlagt af teleoperatørerne, indgår ikke i den samlede prioritering af dækningshuller

(kapitel 4), idet der ved en multi-operatør WiFi-løsning vil være dækning på disse

lokationer. Der er ledig kapacitet i Banedanmarks master på strækninger med

dækningshuller, men udbedringer her vil ikke være tilstrækkeligt til at kunne lukke alle

dækningshuller langs banen.

3.3

Kortlægning gennem drivetest

Banedanmark har over sommeren 2015 i samarbejde med Banedanmarks

Signalprogram og DSB foretaget egne målinger af dækningen langs banen over hele

landet fra et tog gennem en drivetest.

Der er målt på strækninger betjent af såvel DSB

som Arriva. Se nedenstående kort over statens jernbane.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Kortlægning af dækning langs banen

26/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

3.3.1 Drivetest

Drivetest er fysisk måling on-site af signaldækningen på banen på det pågældende

tidspunkt og forhold. Der vil være en usikkerhed på testresultater.

Banedanmark har anskaffet udstyr dedikeret til at måle signaldækning langs banen i

forbindelse med kortlægning af dækningen forud for prioritering af dækningshuller.

Derudover kan udstyret anvendes i en senere fase til at måle, om signaldækningen er

forbedret i henhold til de konkrete aftaler, der indgås med den enkelte teleoperatør om

forbedring af dækning.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Kortlægning af dækning langs banen

27/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Ved at montere antenneudstyr på togenes

tage på et MR2 hhv. MF tog (fra DSB) og

køre hele statens jernbanestrækning

igennem to gange er den udvendige

signaldækning blevet kortlagt. Desuden

har et radioteknisk rådgiverfirma

foretaget teoretisk beregning af

dæmpning, så signalstyrken også svarer

til det niveau, en passager vil modtage

inde i toget for et IC3 hhv. IC4 tog. Dette

anvendes bl.a. til at vurdere effekten af

en eventuel repeater løsning inde i toget

(se effekt af repeater i afsnit 2.4.2). Der er målt både på DSB’s og på Arrivas

strækninger

. Der er kørt i tunneler, men måleudstyret kan ikke modtage

positionsdata inde i lange tunneler

3.3.2 Resultater af drivetest dækningsanalyse

Drivetestens måling viser, at der på taledækning for 2G er få dækningshuller uden for

toget. Med en repeaterløsning vil 2G dækningen inde i toget dermed være næsten

komplet. I det følgende er et ”sort” dækningshul defineret som steder, hvor ingen

teleoperatør har dækning på hverken 3G eller 4G (uden for toget). Ifølge drivetestens

målinger er der 42 ”sorte” dækningshuller langs statens jernbane.

Derudover er der strækninger med svagt signal og med en vis risiko for udfald. For

togpassageren kan dette opleves som et dækningshul, såfremt internetforbindelsen

mistes. Der er fundet ca. 75 lokationer med sådanne svage dækninger gennem en

måling med drivetest. Med en multioperatør WiFi-løsning i toget vil alle

teleoperatørernes signaldækning kunne anvendes uafhængig af, hvilket

mobilabonnement togpassageren har. Det vil således være muligt at trække på det til

enhver tid stærkeste signal, ligesom der vil kunne hentes kapacitet fra flere netværk.

Dette må forventes at have en positiv effekt på brugeroplevelsen.

Udover ovenstående områder med dækningshuller eller svagt signal, vil passagererne i

dag kunne opleve dækningshuller på langt flere lokationer som følge af dæmpning.

Dette vil blive adresseret med repeatere, idet antallet af oplevede dækningshuller vil

reduceres markant med repeatere i tog (se afsnit 2.4.2), og passageren derfor får en

bedre brugeroplevelse med mindre risiko for langsom forbindelse eller udsving i

signalet.

Derudover er der taget højde for (i) IDLE måling på tværs af alle teleoperatører, (ii)

IDLE målinger på 2G, 3G og 4G (iii) Analyserer målinger på teleoperatør, (iv) Måledata tagget

med GPS positioner (v) Automatiske målinger.

I drivetesten sammenholdes teleoperatørers signaldækning med GPS position. Selvom GPS’en

er en højpræcisions-GPS kan den dog miste positionsbestemmelsen i en tunnel for så at genfange

denne, når toget kører ud af tunnelen. Hvis signalet har været mistet i mere end 5 minutter,

antages det automatisk, at toget er kørt i en lige linje mellem to punkter. Derfor kan der ikke

vises, hvordan dækningen er i Storebæltstunnelen.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Kortlægning af dækning langs banen

28/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Samlet set viser analysen, at der ikke er markante forskelle på omfanget af

manglende dækning på 3G og 4G imellem landsdelene.

3.4

Samlet dækningsbillede

Resultaterne fra de to kortlægninger gennem to forskellige målemetoder viser, at:



Teleoperatørerne har kortlagt i alt omkring 50 dækningshuller (uden dækning

fra nogen teleoperatør) på data på deres afdækkede strækninger.

Banedanmark har via en drivetest målt omkring 42 dækningshuller over hele

landet, hvor ingen teleoperatør har dækning på 3G eller 4G. Drivetesten måler

den samlede dækning for alle net på data på hele statens jernbane.



Drivetesten har desuden kortlagt lokationer, hvor der er målt dækning med

svagt signal.

Forskellen i antallet af dækningshuller, beror på blandt andet definition af

dækningshul mht. niveau for signalstyrke, målemetodik, længden af

dækningshullet og andre forhold så som statistisk usikkerhed.



På geografisk strækninger, der er kortlagt med begge metoder, er der

væsentlig sammenfald mellem de fundne resultater.

2G, som sikrer taledækning, dækker stort set hele jernbanen for både TDC og

TT. Hi3G har ikke 2G

3G, som sikrer både tale- og datadækning, har dækningshuller.

4G, som sikrer data- og taledækning via WiFi, men ikke taledækning via

mobiltelefon, har dækningshuller.

Teoretisk beregning viser, at installation af repeater i togene vil have en meget

stor positiv effekt på forstærkning af signaler inde i toget, og dermed nedsætte

indtrængende signalers dæmpning.



Det er ikke teknisk muligt gennem drivetest at måle dækning i

Storebæltstunnellen.

Der er dækningshul på 4G fra alle teleoperatørerne ved Sydhavnstunnelen på

Øresundsbanen.

Samlet set viser kortlægning af dækningen langs banen, at en samlet indsats med

repeater i tog, multioperatør WiFi løsning samt flere antenneindplaceringer i master

langs banen vil kunne afhjælpe de dækningshuller, brugerne oplever på togrejsen.

Teleselskabet Hi3G har roaming aftale med TDC, således at de betaler sig adgang til TDCs

netværk, på steder, hvor de ikke selv har dækning.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Kortlægning af dækning langs banen

29/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Løsning til sikring af dækning langs hele

statens jernbanenet

På baggrund af den overordnede løsningsmodel i kapitel 2 og den gennemførte

kortlægning og måling af dækningen langs banen, jf. kapitel 3, har parterne i Joint

Advisory Board vurderet, at der med en etablering af op til 75 sites langs statens

jernbanenet kan sikres så væsentlige forbedringer, at der opleves en mere stabil og

kontinuerlig dækning langs hele statens jernbanenet, der vil muliggøre en

brugeroplevelse, hvor toget kan anvendes som fuldt funktionsdygtig arbejdsplads. De

75 sites er vurderet på det nuværende grundlag, og brugeroplevelsen ved arbejde i

toget vil løbende kunne blive forbedret i takt med udrulningen af repeatere og WiFi.

Såfremt der ved løbende evalueringer af brugeroplevelsen opnås enighed om, at målet

vil kunne indfries ved et lavere antal sites, vil antallet af sites derfor kunne

nedskaleres til færre end 75 sites.

Modellen og analysegrundlaget uddybes i det følgende.

4.1

Løsningskoncept

Løsningen tager udgangspunkt i, at der hidtil ikke har været tilstrækkelig

forretningsmæssig værdi for teleoperatørerne i at forbedre dækningen langs banen,

idet der ofte er tale om dyre, vanskeligt tilgængelige masteplaceringer med begrænset

udnyttelse. Teleoperatørerne anlægger en helhedsbetragtning i forbindelse med deres

radioplanlægning og behov for dækning langs banen og har investeringsudgifter og

driftsudgifter til antenner, transmission mv.

For at skabe bedre dækning stiller Banedanmark derfor eksisterende samt opgraderet

infrastruktur til rådighed for teleoperatørerne og etablerer ny infrastruktur.

Infrastrukturen stilles til rådighed for teleoperatørerne til en reduceret pris og sænker

dermed investeringsbarrierer for teleoperatørerne.

For at sikre internetdækning langs banen kræves det, at der stilles yderligere master

op i områder, hvor der er utilstrækkelig dækning selv med teleoperatørernes egne

investeringer i infrastruktur. Inden for rammen af de reserverede 100 mio.kr. tilbyder

Banedanmark kombinationer af følgende:



Nye master

Opgraderede master

Forhøjede master

Transmission

Teknikhytter

Øvrigt udstyr så som antenne, basestationer feeder m.v. varetager og finansierer

teleoperatørerne selv.

Aftalemekanismer er blevet forhandlet i Joint Advisory Board.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Løsning til sikring af dækning langs hele statens jernbanenet

30/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

4.2

Analysegrundlag og omfang af udbygning

4.2.1 Metode og forudsætninger

Dækningshuller er lokationer, hvor der hverken er signal på 3G eller 4G (dvs. ingen

datadækning). Omfanget af dækningshuller, hvor der vil skulle foretages udbygninger

af dækning, er baseret på teleoperatørernes fælles kortlægning af dækningshuller på

udvalgte banestrækninger samt den gennemførte måling (drivetest), der omfatter hele

statens jernbanenet, jf. kapitel 3.3.

På baggrund af de gennemførte kortlægninger og målinger og teleoperatørernes

vurderinger af mulige sites, der vil kunne adressere de kortlagte dækningshuller, har

radioplanlæggere i Banedanmarks Signalprogram vurderet behovet for nye sites på

hele Banedanmarks jernbanenet samt de mulige placeringer af sites. Den tekniske

gennemgang er foretaget uden prioritering eller fravalg af dækningshuller.

Således er alle teleoperatørernes kortlagte dækningshuller vurderet efter en lang

række parametre; lokation af nærliggende Banedanmark mast, mastetype,

mastehøjde, behov for beregning af statik (for at vurdere hvor mange antenner

masten kan bære), evt. placering af en teleoperatørs mast, nærmeste master ejet af

teleoperatørerne, pr. teleoperatør en angivelse af evt. dækningshul, angivelse af

løsningsforslag i forhold til Banedanmark infrastruktur ud fra kendskab til status for

Banedanmarks nuværende master (eksisterende/med tilpasning/ nyetablering/

henvisning til teleoperatørs mast, estimerede priser for henholdsvis mast, hytte med

og uden GSM-R, UPS samt afstandsafhængig pris for etablering af transmission ved

alle nyetablerede sites).

Derudover er angivet status og evt. plan for adgangsvej til de konkrete lokationer

samt angivelse af hvilke frekvenser på hvilke net, hvor der under drivetesten er

registreret svagt eller intet signal (dækningshul).

For de jernbanestrækninger, teleoperatørerne ikke har kortlagt, har Banedanmark

vurderet resultaterne fra drivetesten, og indplaceret lokationer derfra i samme oversigt

som ovennævnte og med udfyldelse af de samme parametre (dog ikke

frekvensangivelse) under forudsætning af, at der intet eller kun svagt signal var fra

nogen af de tre teleoperatører.

De estimerede priser tager udgangspunkt i bl.a. erfaringsbaserede priser fra andre

projekter i Banedanmarks Signalprogram.

Antallet af sites, der vurderes at skulle etableres for at sikre dækning, varierer for de

enkelte dækningshuller, idet der i nogle tilfælde kan være behov for mere end ét site

for at adressere ét dækningshul. Mens ét site i andre tilfælde kan forbedre dækningen

for to dækningshuller.

Efterfølgende er der foretaget en prioritering af dækningshullerne, jf. nedenfor.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Løsning til sikring af dækning langs hele statens jernbanenet

31/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

4.2.2 Principper for prioritering af strækninger og dækningshuller

Det grundlæggende princip i prioriteringen er at skabe dækning, hvor ingen

teleoperatør i dag har dækning. På disse lokationer antages det, at behovet for

kapacitet at være mindre end på lokationer, hvor teleoperatørerne allerede har sikret

dækning ud fra forretningsmæssige betragtninger. Denne antagelse vil blive verificeret

gennem effektanalyse i 2018 (se afsnit 6.2)

Strækninger, hvor der i forvejen er dækning fra mindst én teleoperatør vil således ikke

som udgangspunkt blive omfattet af den anbefalede løsning. Dette skal ses i

sammenhæng med, at WiFi-løsningen vil gøre det muligt at anvende signaler fra alle

netværk langs banen og dermed løfte kapaciteten.

Der fokuseres på 3G og 4G dækningshuller, dvs. på data frem for tale (2G). Princippet

skal ses i sammenhæng med, at brugeroplevelsen på taledækning forbedres markant

med repeater i DSB’s tog, jf. yderligere beskrivelse af brugeroplevelsen i afsnit 6.2.

Prioriteringen tilgodeser, at der inden for den tilgængelige økonomiske ramme i videst

muligt omfang sikres stabil og kontinuerlig dækning langs hele statens jernbanenet.

Når der først er etableret dækning og en grundlæggende infrastruktur, vil det

efterfølgende være mindre investeringskrævende for teleoperatørerne at etablere

yderligere kapacitet, hvis efterspørgslen fra togpassagererne giver et tilstrækkeligt

forretningsmæssig grundlag for en sådan udbygning i fremtiden.

Det har af tekniske årsager ikke været muligt at foretage måling af dækningen i

Storebæltstunnelen jf. afsnit 3.3.2. Omfanget af udbygninger, der vil være nødvendigt

for at sikre dækning i tunneler skal estimeres af Sund & Bælt.

Der vil aldrig kunne stilles garanti mod lejlighedsvise udfald i et kørende tog, og hvor

mobildækning deles af alle brugere i området - inklusive husstande og brugere i modkørende tog.

Den konkrete taledækning vil desuden være afhængig af mobilbrugerens håndsæt, hvor

forskellige fabrikater kan udvise meget forskellig evne til at modtage signal. Derudover vil

netværket hos den enkelte mobilbrugers teleoperatør være en faktor, idet det ikke er muligt at

aggregere dækning til tale fra flere mobile netværk.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Løsning til sikring af dækning langs hele statens jernbanenet

32/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

4.3

Omfang og ramme for udbygning

Omfanget af sites og fordelingen af disse er, ud fra opdraget om at toget skal kunne

anvendes som en funktionsdygtig arbejdsplads, baseret på at tilgodese:



at der opnås de størst mulige forbedringer af den oplevede dækning inden for

den afsatte økonomiske ramme til statslige investeringer i infrastruktur.

at der skal sikres bedre internetdækning i tog på hele Banedanmarks

jernbanenet (ekskl. S-banen, der ikke er en del af opdraget).

Den anbefalede udbygning med op til 75 antenneindplaceringer er målrettet mod, at

der skal kunne opleves en kontinuerlig og stabil datadækning på hele statens

jernbanenet.

Ved den efterfølgende detailprioritering mellem teleoperatørerne og Banedanmark og

med inddragelse af togoperatørerne vil der dog kunne ske en nærmere målretning af

udbygningerne, således at disse målrettes mod de dækningshuller, der har størst

betydning for brugeroplevelsen i toget.

Antallet af indplaceringer svarer til, at der kan udbygges dækning på de lokationer,

hvor der på baggrund af teleoperatørernes kortlægninger og drivetesten vurderes at

være dækningshuller, hvor ingen teleoperatør i dag har dækning.

Efter Banedanmarks og teleoperatørernes faglige vurderinger anbefales følgende

løsning for dækningen langs banen:



For at sikre bedre dækning på 3G (tale og data) og

4G (data) vil løsningen adressere strækninger,

hvor ingen teleoperatør har hverken 3G dækning

eller 4G dækning i dag.



Geografisk vil Banedanmarks jernbanestrækninger

over hele landet således blive forbedret

signaldækningsmæssigt



Der vil blive indplaceret antenne fra minimum én

teleoperatør pr. site.



I udgangspunktet installeres op til 75 antenne-

indplaceringer i et tilsvarende antal Banedanmark

master.



Teleoperatørerne fordeler sites imellem sig.

Eventuel reduktion af antenneindplacering vil blive

vurderet efter to år på basis af opnåede resultater

Se herudover afsnit 2.5 og afsnit 4.4.2 vedrørende særskilte løsninger for Sund og Bælts

anlæg, der udgør den resterende del af statens samlede jernbanenet).

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Løsning til sikring af dækning langs hele statens jernbanenet

33/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

og på baggrund af brugeroplevelser. Evaluering foretages af Banedanmark,

teleoperatørerne og togoperatørerne indbyrdes. Kriterierne for denne

evaluering vil blive aftalt nærmere i Joint Advisory Board.



Antenneindplaceringer vil blive fordelt over tre år, hvilket dels vil sikre, at det

fysisk og praktisk er muligt at implementere i et tempo, hvor tilladelser og

gravearbejde kan nås, dels at de nævnte evalueringer kan få indvirkning inden

for projektperioden.



Teleoperatørernes adgang til Banedanmarks infrastruktur vil for master og

housing blive tilbudt til priser, der dækker de løbende drifts- og

vedligeholdelsesomkostninger eksklusive afskrivninger og forrentning i de

første 10 år bortset fra transmission, der beregnes ud fra markedspris.



Banedanmark tilbyder fleksible tillægsydelser beskrevet i efterfølgende afsnit

4.6, og som kan tilvælges i det omfang, den enkelte teleoperatør finder behov.

I forløbet frem mod en løsning er forskellige modeller blevet drøftet for at finde et

dækningsniveau, hvor togpassageren oplever en funktionsdygtig arbejdsplads langs

hele statens jernbane, og som alle parter økonomisk er interesseret i at bidrage til at

løse. Da det i Banedanmarks tidligere analyserapporter har været skønnet, at

teleoperatørernes investeringer ville blive på niveau med statens bidrag på 100 mio.

kr., har teleoperatørerne beregnet, at dette investeringsniveau for teleoperatørerne

(inkl. teleoperatørernes investeringer i repeatere) ville svare til et antal

antenneindplaceringer (ca. 35). Dette vil ifølge teleoperatørerne give et væsentligt løft,

men måske ikke i alle tilfælde ville kunne give en funktionsdygtig arbejdsplads i toget.

Teleoperatørerne har beregnet, at de op til 75 masteindplaceringer udgør en

investering over 10 år på op til 210 millioner kr. for deres vedkommende.

På den baggrund er parterne i Joint Advisory Board nået til enighed om et

udbygningsniveau, hvor det vil være muligt at opnå målet om en funktionsdygtig

arbejdsplads inden for rammerne af de samlede investeringer parterne imellem.

Alle strækninger med prioriterede dækningshuller vil blive adresseret, og ved en

samtidig etablering af WiFi-SI-løsningen vil brugeren sjældent opleve, at signalet

bliver forstyrret, selv om der kan forekomme korterevarende udfald eller områder med

svag dækning og/eller lav kapacitet, idet især arbejdsrelateret netforbrug kan tåle

kortvarige udfald uden mærkbar betydning for brugeren.

Der tages forbehold for, at hverken model eller investeringer/omkostninger er tiltrådt

eller besluttet i de enkelte mobilselskabers direktioner/bestyrelser. Den anbefalede

løsning er den model, som alle parter arbejder videre med frem mod politisk

beslutning om frigivelse af de 100 mio. kr. og teleoperatørernes beslutninger.

Teleoperatørerne forventer at have investeringsomkostninger (CAPEX) for ca. 0,6 mio.

kr. pr. antenneindplacering samt årlige driftsomkostninger (OPEX) på 0,2 mio. kr.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Løsning til sikring af dækning langs hele statens jernbanenet

34/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Banedanmarks faglige forventninger til udbygningsniveau med indplacering af

antenner i op til 75 master er, at skulle foretage følgende udbygning af

masteinfrastrukturen:

Infrastrukturudbygning

Nyetablere

Opgradere

Forhøje

Klar til brug

uden VVM undersøgelse af master

I alt op til

Cirka antal

38 master

14 master

13 master

10 master

75 master

* Der vil i den fælles detailprioritering og analyse forventeligt ske ændringer i fordelingen. Den anslåede

fordeling er på baggrund af Banedanmarks oplæg.

Såfremt der mod parternes faglige forventning viser sig behov for flere nye master,

end estimeret, vil parterne i detailplanlægningen af de enkelte antenneindplaceringer

løbende tilsikre, at eksisterende infrastruktur udnyttes i videst muligt omfang, idet der

vil være en vis fleksibilitet i de præcise lokationer, hvor der udbygges dækning. Det vil

ske under hensyntagen til, at der skal skabes dækning og opnås de størst mulige

forbedringer i brugeroplevelsen ved arbejde i tog på hele statens jernbanenet.

Detailprioriteringen vil således tage udgangspunkt i Banedanmarks samlede oplæg

med en konkret placering af op til 75 antenneindplaceringer.

4.4

Forudsætninger for implementering

4.4.1 Samspillet med andre Banedanmark projekter

København-Ringsted og Ringsted Femern

Særskilt for den kommende, ny bane København-Ringsted, vil behovet for

mastepositioner til brug for internet i tog indgå i planlægningen i forbindelse med

etablering af GSM-R på strækningen. Der vil blive etableret tilstrækkelig

transmissionskapacitet, men der kan blive tale om, at enkelte master skal være højere

eller stærkere end oprindelig planlagt. Eventuelle merudgifter hertil vil indgå som en

del af budgettet til etablering af GSM-R på strækningen og finansieres som led i

Banedanmarks Signalprogram.

Da sporene ikke er lagt på København-Ringsted endnu,

alle dele (herunder

tunneler) endnu ikke er fuldt detailprojekteret, er der ikke foretaget drivetest på denne

strækning. Tilsvarende har teleoperatørerne ikke foretaget samlet kortlægning af

denne strækning. Men ifølge teleoperatørernes egne offentliggjorte dækningskort er

den nye banestrækning godt dækket af hver teleoperatørs individuelle dækninger.

Masteindplaceringer vil blive tilbudt teleoperatørerne på samme vilkår, herunder

prisvilkår, som de øvrige sites, der etableres med henblik på internet i tog.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Løsning til sikring af dækning langs hele statens jernbanenet

35/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

I forbindelse med etablering af Ringsted–Femern banen bliver der etableret en del

flere antennemaster til GSM-R, som kan tilbydes teleoperatørerne.

Signalprogrammet og FTN projektet

Udover master indeholder Banedanmarks infrastruktur også

fibernet. Banedanmarks Signalprogram er netop i gang med at

etablere nyt landsdækkende fibernet (FTN projektet). Ifølge EU

direktiv fra 2014, der har til formål at øge bredbåndsdækningen

i medlemsstaterne, skal ledig kapacitet i passiv fysisk

infrastruktur stilles til rådighed på rimelige vilkår og

betingelser.

Teleoperatørerne vil fremover også i andre sammenhæng få

stadigt stigende behov for adgang til landsdækkende og

tidssvarende fiberinfrastruktur, og det vil kræve betydelige investeringer i fibernet for

teleoperatørerne for at sikre fremtidens behov. Ved at reducere denne økonomiske

barriere vil teleoperatørerne have større incitament til at øge deres dækning både nu

og i fremtiden.

Ved at samtænke opgradering af Banedanmarks master til teleoperatørernes dækning

langs banen med teleoperatørernes behov for adgang til Banedanmarks kommende

fiberinfrastruktur kan opnås synergieffekter i anlægsarbejdet.

Det skal afklares med Signalprogrammet, om der kommer merudgifter i forbindelse

med fremrykning af FTN-arbejdet og koordinering med tredje part.

4.4.2 Arealbehov, myndighedsgodkendelse, trafikgodkendelser mv.

Trafikale forhold omkring adgangsveje skal myndighedsgodkendes. VVM undersøgelser

af siteplaceringer, placering af teknikhytter og UPS forudsættes at tage cirka et år

inklusiv myndighedsgodkendelser. Opkøb eller anvendelse af egne arealer skal

vurderes og behandles, og der kan komme ændringer pga. prisforhold,

jordbundsforbehold, mv. for det enkelte site. Banedanmark kan således ikke på

forhånd garantere for myndighedsgodkendelser.

4.4.3 Fremtidssikring

Der tages forbehold for ændringer i markedet, ny teknologi og andet, der på

nuværende tidspunkt ikke kan forudses med sikkerhed. Desuden er der forhold, der

for nuværende ikke er endelige og derfor bør undersøges og afklares som noget

førstkommende, og inden projekt Internet i Tog er færdig implementeret.

Det drejer sig om eventuel overdragelse af DSB’s lokal- og regionalkørsel på Aalborg-

Frederikshavn (TIB 25) til Nordjyske medio 2017. Intercitykørsel bibeholder DSB.

Idet Banedanmark ejer måleudstyr til at foretage drivetest og måling af en given

dækning og har gjort det forud for kommende opgraderinger af infrastruktur,

installation af repeatere hhv. WiFi-SI, kan kommende forbedringer i dækning måles

ved ny drivetest efter aftale.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Løsning til sikring af dækning langs hele statens jernbanenet

36/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Såfremt der fremadrettet skal udføres drivetests på en eller flere strækninger sker

dette på samme måde som tidligere, dvs. dækning for minimum én teleoperatør på

enten 3G eller 4G på en strækning, der ikke viste dækning i drivetesten før

dækningsudbygningen, med mindre andet aftales mellem parterne.

På baggrund af vurderingerne i rapport fra eksterne telefaglige konsulenter i

forbindelse med projektets anden analysefase forventes det, at behovet for kapacitet

til arbejde i tog, vil være opfyldt, når Internet i Tog projektet er gennemført. I takt

med at behovet for mobil datatransmission fra togpassagererne stiger, forventes det,

at de enkelte teleoperatører løbende udbygger deres kapacitet, idet de fakturerer WiFi-

SI for dataforbrug og dermed har et økonomisk incitament til kapacitetstilpasning.

WiFi-SI udbyderen kan løbende følge forbruget af data i toget og dermed behovet for

yderligere kapacitet. I henhold til Letter-Of-Intent er det teleoperatørernes ambition at

tilbyde deres kunder en kontinuerligt bedre service.

4.5

Tidsplan og proces

4.5.1 Proces for konkret prioritering og aftaler om sites

Banedanmark har på baggrund af kortlægninger udarbejdet oplæg til udvalg af

konkrete sites i forbindelse med detailplanlægningen. Dette vil skulle aftales nærmere

mellem Banedanmark og teleoperatørerne, idet der vil være behov for en mere

detaljeret, fælles gennemgang af de enkelte strækninger og sites. Herunder vil

teleoperatørerne skulle foretage mere konkrete vurderinger af de enkelte

siteplaceringer i forhold til deres egen netudbygning. Teleoperatørerne sikrer selv

fordelingen af sites.

Banedanmark og teleoperatørerne vil i fællesskab og med inddragelse af

togoperatørerne evaluere brugeroplevelsen efter nærmere aftale i løbet af 2018 for at

vurdere effekten af de første udrullede repeatere og WiFi i togene samt af

udbygningen af mobildækningen (se afsnit 6.2). Denne og efterfølgende evalueringer

vil indgå i planlægningen af den resterende del af netudbygningen inden for

projektperioden med henblik på, at investeringer i infrastruktur og

antenneindplaceringer sker, hvor det i praksis gør størst gavn.

Desuden vil der kunne udbygges på lokationer, hvor det oprindeligt blev vurderet, at

der ikke var behov for udbygning, hvis dette i praksis vil vise sig at blive tilfældet ud

fra evaluering af brugeroplevelser. Det samlede antal indplaceringer vil ikke overstige

75 antenneindplaceringer.

I tidsplanen for udbygning af dækning er det forudsat koordinering mellem alle tre

elementer i den samlede løsningsmodel. Kabler for repeatere og WiFi installeres

samtidigt for at opnå synergieffekter og undgå mest mulig gene for togpassagererne

ved at tage tog ud af drift. Tilsvarende udrulles Banedanmarks infrastruktur i

koordination med dette og med hensyntagen til, hvad der praktisk er fysisk muligt.

Udbygning af Banedanmarks infrastruktur vil kunne starte andet halvår 2016

umiddelbart efter tegning af lejeaftaler med teleoperatørerne. Her sættes VVM

undersøgelser i gang, teleoperatører får udarbejdet statik for de sites, hvor dette

kræves, og der kan udføres projektering og effektuering af transmission for de sites,

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Løsning til sikring af dækning langs hele statens jernbanenet

37/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

der skal stå klar til teleoperatørernes første indplaceringer. Herefter etableres de

resterende sites af Banedanmark i 2017 - 2019. Udrulning vil så vidt muligt ske i

koordination med DSBs udrulning af repeatere og WiFi samt i koordination med, hvad

der fysisk vil være rationelt i forbindelse med øvrige anlægsprojekter i Banedanmark

for at sikre størst mulig optimering.

Hvis der opstår væsentlige forsinkelser af idriftsættelse af repeatere og/eller

multioperatør WiFi vil dette også kunne betyde ændringer i den faktiske tidsplan for

udrulningen af netudbygningen.

Overdragelse til Banedanmarks Signalprogram vil ske i en løbende proces, hvor

detailplanlægningen konkretiserer sig i projektering og implementering dvs.

tidsmæssigt primo 2016. Signalprogrammet har løbende været involveret i projektet

med bidrag, idet de har erfaring med infrastrukturopgradering i forbindelse med GSM-

R projektet (se afsnit 4.4.1), og overdragelsesprocessen er igangsat og vil blive

beskrevet nærmere i interne arbejdsprocesser med nærværende Beslutningsgrundlags

projektteam. Projektteamet deltager og koordinerer fortsat arbejdet i Joint Advisory

Board i projektperioden, mens Signalprogrammet overtager projekteringen af

infrastrukturopgraderingen.

Signalprogrammets overdragelse til Banedanmarks Teknisk Drift vil ske successivt som

sites er implementeret og klar til drift. Dette vil ske efter normal Banedanmark

standard, idet dette er normal og kendt procedure. Teknisk Drift har tilsvarende været

involveret og bidraget til projektets tilblivelse.

Se detaljeret tidsplan i kapitel 5.6.

4.5.2 Aftalegrundlag og forpligtelser

Der laves aftaler og konkrete kontrakter mellem de enkelte teleoperatører og

Banedanmark om antenneindplacering forud for igangsætning af udbygning. Tre

måneder efter at Banedanmark har gjort et aftalt site klar, skal teleoperatørerne have

installeret det nødvendige radioudstyr, så sitet er i drift.

De nærmere vilkår vil skulle detaljeres nærmere, men forventes at tage udgangspunkt

i, at:



der indgås forpligtende lejeaftaler om brug af infrastruktur af minimum 10 års

varighed.

ved indgåelse af aftaler om de konkrete sites fastsættes tidsrammen for

Banedanmarks opgraderinger af infrastruktur.

Ved kontraktindgåelsen forpligter teleoperatøren sig til at sikre dækningsudbygning for

det pågældende site forud for, at Banedanmark påbegynder opgradering eller

etablering af et nyt site. Her aftales kvalitet af såvel Banedanmark mast som

teleoperatørers antenneudstyr. Idet etableringsomkostninger er relativt høje i forhold

til udstyr, vil det for teleoperatøren bedst kunne svare sig at anskaffe fuldt udstyr

første gang frem for successiv udbygning i samme mast.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Løsning til sikring af dækning langs hele statens jernbanenet

38/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Vedligeholdelse sker efter standard vilkår. Afregning for hvert site betales til

Banedanmark fra det ibrugtagningstidspunkt, der aftales for den aktuelle

antenneindplacering.

4.6

Infrastruktur og prissætning

4.6.1 Indhold af infrastruktur til etablering af nye sites

For at gøre det mere attraktivt for teleoperatørerne at etablere dækning på lokationer

langs banenettet

, hvor der i dag ikke er dækning, har Banedanmark udarbejdet en

liste med tre hovedelementer, som kan anvendes som tillægsydelser. Disse elementer

er udarbejdet på baggrund af forhandlinger i Joint Advisory Board. Elementerne vil

kunne tilvælges fleksibelt pr. antenneindplacering alt efter behov. Teleoperatørerne

har efterspurgt denne fleksibilitet, idet de selv kan have mere favorable aftale med

eksempelvis entreprenører omkring gravning til transmission.

I den efterfølgende detailplanlægning vil der i de konkrete aftaler blive taget stilling til

omfanget af tilvalgte elementer for hver antenneindplacering, inden netudbygningen

igangsættes.

Banedanmarks prissætning af de enkelte elementer på listen er af hensyn til den

samfundsmæssige nytte af internetdækning i tog stærkt reduceret over for

teleoperatørerne ved aftaleindgåelsen.

Banedanmark vil stille følgende tre hovedelementer til rådighed for teleoperatørerne:

1. En plads til antenner i relevante master hos Banedanmark

2. Teknikhytter med overvågning, køl, UPS og adgangsveje

3. Adgang til fibertransmission, der sikrer høj kapacitet, således at disse sites kan

fungere som hovedstationer til at sende til andre sites ude i landet

Udgangspunktet er, at eksisterende infrastruktur anvendes, hvor dette er muligt. På

en række lokationer vil det være nødvendigt at foretage opgraderinger, herunder

forstærkning, forhøjelse eller udskiftning af eksisterende Banedanmark master.

Endvidere er der identificeret en række lokationer med behov for at etablere nye

master.

Med adgang til Banedanmarks mastepositioner, kan teleoperatørerne udvide

dækningen langs jernbanen. Banedanmarks infrastruktur vil samtidig kunne anvendes

til eventuelle andre kunder i området.

Banedanmark sikrer transmission langs banen samt lukker hullet omkring den

manglende backbone-infrastruktur dvs. sikrer fiberrør til nærmeste krydspunkt for

teleoperatøren. Desuden sikrer Banedanmark hurtige forbindelser til basestationer fra

private teleoperatører.

Sund & Bælt etablerer egne aftaler med teleoperatørerne om vilkår for etablering og adgang til

anlæg hos Sund & Bælt.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Løsning til sikring af dækning langs hele statens jernbanenet

39/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Nedenstående figur illustrerer, hvad Banedanmark tilbyder teleoperatører:

Transmission stilles til rådighed for teleoperatørerne som en valgfri mulighed (inden

for en samlet økonomisk ramme hertil), og såfremt dette aftales i forbindelse med den

nærmere detail-prioritering af sites. Der etableres i så fald ny transmissionskapacitet

med sorte fibre (dvs. ledige fibre) langs banen – såfremt der ikke allerede er ledig

kapacitet til rådighed - der både vil kunne anvendes af teleoperatørerne og af

Banedanmarks Signalprogram, men etableringen fremrykkes i forhold til

Signalprogrammets udrulningsplan, hvor dette er muligt. Der vil være en væsentlig

synergi for sametablering af transmission til teleoperatørernes brug og til

Banedanmarks Signalprogram uanset, at ibrugtagningstidspunktet kan være forskudt

af hinanden.

Ved sites, hvor teleoperatørerne ikke tilvælger transmission fra start, vil ny

transmissionskapacitet blive etableret i takt med Signalprogrammets udrulningsplan og

blive stillet til rådighed, når dette er muligt.

Det skønnes, at transmissionskapacitet vil blive tilvalgt ved cirka en tredjedel af de

samlede nye antenneindplaceringer. Såfremt transmission ønskes tilvalgt af

teleoperatørerne i et større omfang end det forudsatte, stilles den yderligere

transmission til rådighed i takt med Signalprogrammets udrulning af ny transmission,

idet udvalgte dele heraf så vidt muligt søges håndteret inden for projektperioden.

Dette finansieres tilsvarende af Signalprogrammet. Det skønnes, at teleoperatørerne

tilvælger housing i alle antenneindplaceringer, og masterne forventes ligeledes tilvalgt

i alle tilfælde.

Banedanmark etablerer i givet fald transmission inden for Banedanmarks areal

inklusive tilslutningsbrønd, mens teleoperatørerne forestår og afholder omkostninger

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Løsning til sikring af dækning langs hele statens jernbanenet

40/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

til yderligere tilslutning samt gravning og etablering af fibre uden for Banedanmarks

arealer.

4.6.2 Leje og prissætning

Med løsningsmodellen reduceres teleoperatørernes investeringsomkostninger ved

etablering af nye sites. Teleoperatørerne vil dog fortsat have væsentlige investeringer i

blandt andet antenner og basestationer i forbindelse med indplacering af antenner i

Banedanmarks master.

Der tilstræbes en prissætning, som tager højde for, at der ydes et statsligt

investeringstilskud med henblik på at understøtte målet om at gøre det muligt at

arbejde i toget. Samtidig skal prissætningen afspejle krav om ligebehandling i forhold

til øvrige udbydere og eventuelle fremtidige teleoperatører.

Banedanmarks nuværende prissætning tager udgangspunkt i ens priser for alle

banestrækninger, over statens jernbane uanset trafikintensitet i afsidesliggende

områder. Markedsprisen for strækninger med dækningshuller, har hidtidigt været

prissat for højt til at være attraktivt for teleoperatørerne, og gennem forhandling er

priseniveauet fremkommet som i nedenstående prisskema. Banedanmark tilbyder - nu

og inden for en 10 årig periode - alle teleoperatører, der har frekvenstilladelse til og

mulighed for at tilbyde mobilt bredbånd til deres kunder i Danmark, adgang på visse

vilkår til infrastrukturelementer, der skal sikre den nødvendige bredbåndsudbygning

langs statens jernbanenet på de prioriterede lokationer.

Da Sund & Bælts strækninger ikke er forhandlet endnu, vil der i udgangspunktet

aftales særskilte priser herfor.

Teleoperatørerne betaler leje for elementer, som de tilvælger:

1. Housing/Teknikhytte (strømforsyning, køl og UPS)

2. Transmission (hvor dette tilvælges)

Dækning af løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger eksklusive afskrivninger

og forrentning afholdes af teleoperatørerne for adgang til master

Priser for op til 75 prioriterede lokationer

Pris pr. år

Priser pr. tilvalgt element

Arealleje

Masteleje

Housing*

Transmission, leje pr. fiberpar pr. km**

(Ved estimeret gns. længde på 3 km: 7.200 DKK/år)

Drifts- og vedligeholdelsesudgifter ekskl. afskrivning og

forrentning pr. antenneindplacering***

(DKK)

4.000

2.400

7.000

*) Forbrug afregnes efter måler

**) Fra Banedanmark mast til punkt ved jernbanen efter aftale. Prisen inkluderer

etablering af acces ved indgåelse af aftale om antenneindplacering.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Løsning til sikring af dækning langs hele statens jernbanenet

41/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

***) Afregnes som fast vederlag pr. indplacering baseret på estimerede

gennemsnitsomkostninger

I aftalerne om prioritering af de enkelte sites, hvor der skal ske udbygning af

dækningen, indgås aftale om etablering af dækning fra minimum en teleoperatør.

Alle operatører tilbydes dog adgang til de prioriterede pågældende sites på samme

prisvilkår.

Dermed sikres dels ligebehandling af teleoperatørerne, og der gives mulighed for,

at der løbende vil kunne foretages yderligere udbygninger af dækningen langs

banen, i det omfang brugernes efterspørgsel og forretningsmæssige interesse for

teleoperatørerne er til stede.

Internet i tog med mobilt bredbånd

Internet i Tog omfatter infrastrukturudbygning med bredbånd, idet Banedanmark

tilbyder adgang til infrastrukturelementer, der skal sikre den nødvendige

bredbåndsudbygning langs statens jernbanenet herunder adgang til

a) fiberkabler for bredbåndstransmission frem til

b) teknikhytte, der giver plads til basisstation (teleoperatørers), som bl.a. sikrer

den videre bredbåndsforbindelse op i

c) en dertil egnet mobilmast og derfra via antenner (teleoperatørers) frem til et

tog i fart, hvor togoperatøren har installeret et multioperatør WiFi system, der

kan modtage mobilt bredbåndstransmission fra alle teleoperatørerne.

I toget omsættes den radiobårne del af bredbåndsforbindelsen til trådløs

fordeling inde i toget til brug for alle de passagerer, der under rejsen har behov

for en bredbåndsforbindelse til deres PC, laptop eller smartphone.

Den ubrudte bredbåndsforbindelse fra en teleoperatør og frem til brugerne af

mobilt bredbånd i toget sker således her via elementer i Banedanmarks

netudbygning i forbindelse med Internet i Tog, hvor der ellers ikke ville være

mobildækning.

4.6.3 Anlægsoverslag

Anlægsoverslag for Banedanmarks investeringer fremgår af bilag og er i

overensstemmelse med principperne for Ny Anlægsbudgettering (NAB) baseret på:



Der tages udgangspunkt i erfaringsbaserede enhedspriser for ny mast,

forhøjelse af eksisterende mast, udskiftning af gummimast, teknikhytter

med hhv. uden GSM-R etablering.



Der afsættes - inden for den økonomiske ramme til infrastruktur i projektet

- reserver til at håndtere eventuelle uforudsete merudgifter. Med henblik

på, at understøtte de størst mulige forbedringer af dækning og kapacitet til

brug for internet i tog vil uforbrugt reserve løbende kunne udmøntes til

yderligere transmissionsudbygninger, såfremt dette efterspørges af

teleoperatørerne.

I anlægsoverslaget er der indregnet omkostning til eventuelle adgangsveje til

etablering af nye sites samt etablering og rømning af arbejdsplads.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Løsning til sikring af dækning langs hele statens jernbanenet

42/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Da den anbefalede løsning vil blive finjusteret i forbindelse med detail-

planlægningen, vil det være muligt at omprioritere i forhold til om konkrete master

og dermed i mængderne af henholdsvis nye master, forhøjede master,

opgraderede master samt bestående master, således at der opnås bedst mulig

dækning for pengene.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Løsning til sikring af dækning langs hele statens jernbanenet

43/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Den samlede løsningsmodel

En samlet tidsplan for de tre elementer, repeater, udbygning af dækning samt WiFi

fremgår nedenfor i afsnit 5.6.

5.1

Repeater: status, proces og tidsplan

Joint Advisory Board har nedsat en sub-gruppe til at foretage de nødvendige

afklaringer, for at en aftale om repeatere i alle DSB’s fjern- og regionaltog kan indgås

mellem DSB, Hi3G, TDC, Telia og Telenor samt udarbejde et konkret udkast til en

aftale. Der er i arbejdsgruppen ikke identificeret væsentlige barrierer mod at indgå en

aftale, og der sigtes efter en aftale, der indebærer repeatere i alle DSB’s fjern- og

regionaltog. Der pågår afklaringer om konkrete hardware specifikationer og den

konkrete kontraktudformning. Der forventes indgået endelig aftale samt underskrift af

en aftale om repeatere mellem de enkelte parter over sommeren 2016. En aftale vil

dels skulle endeligt godkendes af DSB’s Direktion og Bestyrelse, dels besluttes og

tiltrædes i de enkelte mobilselskaber af teleoperatørernes respektive direktioner eller

tilsvarende beslutningsfora med forventede godkendelser i tredje kvartal 2016.

Afhængigheden parterne imellem gør, at det er vigtigt med synkronisering i denne

beslutningsproces, således at man ikke kommer til at stå kun med dele af de samlede

elementer.

5.2

WiFi-System Integrator (SI): status, proces og tidsplan

DSB vil igangsætte et udbud på Wi-Fi i tog, DSB Public WiFi, som en service med

multioperatør mobildata, når der foreligger et endeligt godkendt indhold og mandat fra

Direktionen og Bestyrelsen på investeringen. Forventet Bestyrelses godkendelse er

fjerde kvartal 2016.

Udbuddets indhold samt navnene på de kvalificerede vil ikke blive offentliggjort.

5.3

Samlet løsningsmodel – master, repeater og WiFi-SI

5.3.1 Effekt af samlet løsningsmodel

Med den samlede løsning opnås bedst mulige resultat, idet både udfordringer med

dækning, dæmpning og kapacitet adresseres.

Effekten af den samlede løsning er sammenfattet i nedenstående tabel og vil kunne

adresse de i afsnit 2.4.1 nævnte online aktiviteter som en togpassager kan have brug

for i toget for have en funktionsdygtig arbejdsplads. Nedenstående skema viser

specifikt, hvad det enkelte element i den samlede løsning bidrager med til

brugeroplevelsen:

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Den samlede løsningsmodel

44/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Brugeroplevelse

I dag

Samlet løsning

…med

repeatere

Bedre signal inde

i toget

Tale

Ustabil

forbindelse.

Stort set

taledækning

over hele landet.

Egen

teleoperatør.

Arbejde i tog

via egen

internetforbindelse

med mobilt bredbånd

Mail, dokumenter,

præsentationer,

VPN-forbindelse

Arbejde i tog

via WiFi

Mail, dokumenter,

præsentationer,

VPN-forbindelse

Egen

teleoperatør.

WiFi udbydes

i dag i ca.

63% af

togsæt, og

som kører på

udvalgte

strækninger.

Egen

teleoperatør.

Ustabil

forbindelse

med

afbrydelser.

Egen

teleoperatør.

Bedre

brugeroplevelse.

.. og

netudbygning

Udvidet dækning

..samt

multioperatør

WiFi

Bedre

datadækning

og -kapacitet

Stabil forbindelse

med taledækning

over hele landet.

Egen

teleoperatør.

God forbindelse

og god

brugeroplevelse.

Egen

teleoperatør.

God forbindelse

og god

brugeroplevelse.

Brugeroplevelse

som funktions-

dygtig arbejds-

plads med stabil

forbindelse via

alle operatørers

net, der er

tilgængelige *)

*) Løsningen med alle tre elementer er det bedst mulige. Der kan ikke gives en 100 pct. garanti for

forbindelse, idet forbindelsen ikke kun afhænger af dækning, men også af antallet af øvrige brugere

og kvalitet af eget udstyr.

Med installation af

repeatere

i alle DSB tog vil strækninger, hvor der kører DSB tog,

opnå en mærkbart bedre forbindelse, end der er i dag. Effekten af repeatere - se afsnit

2.4.2 – betyder, at den dæmpning, togets konstruktion giver, i alt væsentlighed vil

blive neutraliseret, og togpassageren vil få en bedre brugeroplevelse der, hvor

passagerens individuelle teleoperatør har dækning. Arrivas tog er af mindre kraftig

konstruktion end DSBs, og de kører med lavere hastighed. Derfor er

dæmpningsproblemet mindre end hos DSB.

Taledækning forbedres markant med repeatere, men sikres ikke fuldt ud igennem

løsningen. Dette skyldes, at taledækning er et forhold mellem den enkelte

telefonkunde og dennes teleoperatør. Der vil fortsat være huller, hvor den enkelte

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Den samlede løsningsmodel

45/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

teleoperatører ikke har fuld dækning, men brugere vil have en oplevelse af færre

udfald pga. af infrastruktur-udbygningen og installation af repeatere i togene.

Repeatere vil samtidig give en bedre brugeroplevelse for togkunder, der bruger

dataforbindelsen via deres egen teleoperatør frem for via togets WiFi. Repeatere vil

dog ikke i sig selv ændre på, at der er dækningshuller, der påvirker brugeroplevelsen i

toget.

Med

udbygning af Banedanmarks infrastruktur og

med udbedring af

dækningshuller langs banen opnås en mere kontinuerlig og stabil dækning til

databrug. Dermed fremmes den gode brugeroplevelse yderligere mærkbart for

passagerer, der arbejder i toget. Udbygningen af dækning målrettes mod lokationer,

hvor ingen netværk i dag har dækning og understøtter dermed, at der opnås den

størst mulige effekt på brugeroplevelsen ved en samtidig etablering af en

multioperatør WiFi løsning.

Med en ny WiFi-SI løsning i DSB’s tog, der kan anvende data fra alle netværk langs

banen, opnås en yderligere forbedring af dækningen på data. Samtidig skabes

mulighed for større kapacitet til togkunderne på strækninger, hvor flere netværk er

tilgængelige. Løsningen vil således også reducere risikoen for, at togkunderne får

oplevelsen af, at der er ”huller” i dækningen, når mange bruger nettet samtidig. Det er

teknisk muligt at sikre, at en VPN forbindelse ikke afbrydes i hand-over mellem

netudbydere.

Tilsvarende har Arriva WiFi-SI, og de kan tilbyde togpassagerer internetdækning på

strækninger, hvor der kører Arriva tog.

Med den samlede løsning vil brugeroplevelsen i toget dermed være, at togpassagerer i

hele landet vil have forbedret dækning langs statens jernbane. Det gælder både på

strækninger betjent af DSB og strækninger betjent af Arriva, idet der etableres mobilt

bredbåndsinfrastruktur med opgraderede Banedanmark infrastruktur og

teleoperatørantenneindplaceringer.

Der vil således blive markant færre områder med svag signaldækning end i dag, og da

især arbejdsrelateret netforbrug kan tåle kortvarige udfald uden betydning for

brugeren, opnås en god understøttelse af muligheden for at arbejde i toget.

Togpassagerernes behov for god internet- og mobildækning vil ikke være statisk.

Behovet vil udvikle sig i takt med brugeres krav til internet i øvrigt. Den anbefalede

løsning tager højde for dette ved især at prioritere den investeringstunge infrastruktur

(master, transmission m.v.), som muliggør teleoperatørernes stadige gradvise

udvidelser af kapacitet. Løsningen er dermed skalerbar.

Teleoperatørerne vil have en kommerciel interesse i løbende at netudbygge i det

omfang, der efterspørges yderligere kapacitet. Efterspørgslen vil dels komme fra WiFi-

SI’s og dermed indirekte fra togoperatørerne dels qua togpassagerernes eget

dataabonnement og gælde for alle strækninger og ikke kun de prioriterede lokationer.

En sådan incitamentsmodel vurderes at give den bedst mulige sikkerhed for at

brugerne vil opleve en funktionsdygtig arbejdsplads med tilstrækkelig kapacitet også

på langt sigt.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Den samlede løsningsmodel

46/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Brugeroplevelsen af internet i DSB’s tog vil blive målt og fulgt. Da erfaringer bl.a. fra

Holland, jævnfør analyserapport 1 om Internet i Tog, viser, at passageren hurtigt

adopterer det tilbudte internetniveau som standard, og stiller øgede krav hurtigere end

udbygning kan følge med, er det vigtigt for togoperatørerne at forventningsafstemme,

hvad brugeren kan opleve.

5.4

Investeringsbehov for samlet løsningsmodel

Virksomhed

Banedanmark

– infrastruktur

- DSB WiFi-SI*

Hertil kommer driftsudgifter til WiFi

Investeringsbehov

millioner kr.

Investeringsbehov

millioner kr.

100

Ca. 346*

80*

Ca. 426*

30**

Op til 180

Op til 210

0 ***

*****

736

- DSB repeater løsning

DSB

investeringer i alt

- Teleoperatører repeater løsning

- Teleoperatører netudbygning****

Teleoperatør

investeringer i alt

- Arriva WiFi-SI

- Arriva repeater løsning

Arriva

investeringer i alt

Sund & Bælt

- infrastruktur

Samlede investeringsbehov

* Beløb er skønnet af Banedanmark på basis af oplysninger fra ”BWCS Report for

Banedanmark, v2.1, 28th. November 2014”,, og må derfor være forbundet med nogen

usikkerhed.

** For teleoperatørerne kommer der derudover driftsudgifter.

*** Arriva har allerede WiFi-SI løsning og ønsker ikke at udbygge denne eller investere i

repeatere for nuværende (september 2015)

**** Teleoperatørerne vil indplacere antenner i op til 75 sites. Det endelige antal vil blive

evalueret ultimo 2018 ud fra brugeroplevelsen, effekten af repeatere og WiFi,

godkendelser af sites, m.m.

***** Omfanget af investeringer i anlæg på de af Sund & Bælt ejede strækninger er

endnu ikke kendt.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Den samlede løsningsmodel

47/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

5.5

Risici og risikostyring

I forhold til om de 100 millioner kr. staten indskyder for at sikre dækning langs banen,

er der i nedenstående skema identificeret en række risici, og deres værdi på

nuværende tidspunkt er vurderet efter, hvor stor sandsynligheden er for, at den

opstår. Dette er sket på baggrund af foreløbig og kendt viden.

Risiko

Risikoværdi

(S*K)

Reducerende tiltag

Risikoværdi

efter

reducerende

tiltag

(s*k)

Moderat

Der kan ikke indgås

lejeaftaler med

teleoperatørerne

Høj

Forhandlinger foregår på JAB

niveau med pres fra alle

parter.

Individuelle forhandlinger

med hver TO kan ske.

Udbygning af

master bliver

dyrere

Moderat

Omfanget kan skaleres og

mængden nedjusteres

Lav

Transmission bliver

dyrere

Lav

Reducere transmissionstilbud

økonomisk.

Banedanmark etablerer

fibernet med ledig kapacitet,

men med en længere

tidshorisont

Lav

Omfanget af

nødvendige antal

master bliver større

Moderat

Omprioritere sites og

fokusere på størst

brugeroplevelse

Lav

En potentiel økonomisk risiko i projektet knytter sig til omfanget af transmission, idet

der er en vis usikkerhed om antallet af sites, hvor dette ønskes tilvalgt af

teleoperatørerne, og idet udgifter til transmission udgør den største post i

enhedsudgifterne for etablering af et nyt site. Denne usikkerhed håndteres, jf. ovenfor,

ved, at etablering af transmission tilbydes inden for en samlet ramme, og håndtering

af evt. yderligere efterspørgsel efter transmission vil skulle ske i forbindelse med

Signalprogrammets udrulning af transmission.

Forhandlinger foregår på Joint Advisory Board niveau med pres fra alle parter for at

opnå en samlet løsning, idet hvert element er forbundet med hinanden i

afhængigheder for samlet succes. Individuelle detailplanlægninger med hver

teleoperatør vil øge sandsynligheden for at lande acceptable løsninger for den enkelte

teleoperatør. Der tages hensyn til princippet om at behandle hver teleoperatør lige.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Den samlede løsningsmodel

48/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

5.6

Forventet tidsplan for samlet løsningsmodel

Overordnet tidsplan for WiFi i tog

2016:

Juni - september

Juni - august

September

Oktober 2016 – maj 2017

2017:

Maj - juni

Juni - oktober

Juni - december

2018 – 2019:

Januar 2018 – december 2019

Udarbejde multioperatør WiFi prækvalifikations- og

udbud

Indstilling DSB Direktion og Bestyrelse

Prækvalifikation

Udbudsproces

Indstilling Direktion og Bestyrelse

Forventet behandling af aktstykke i TRM og FIU

Sikkerhedsgodkendelse og POC

Serieinstallation på tog

Overordnet tidsplan for repeater i tog

2016:

Maj – juni

Juni - september

August - september

Juni - august

September – marts 2017

2017 – 2019:

Juni 2017 – december 2019

Enighed om hardware

Kontrakt og design specifikation underskrevet

Behandling i teleoperatørs investeringsråd/

direktioner

Indstilling DSB Direktion og bestyrelse

Sikkerhedsgodkendelse, Prof Of Design (POD)

Serieinstallation på tog

Overordnet tidsplan for infrastrukturopgradering

2016:

Januar

Januar – juni

1. kvartal

Januar

September - oktober

Juni

Opstart af sub-guppe: Netudbygning med proces for

fordeling af mastepositioner.

Beslutningsgrundlag afleveres og forelægges.

Teleoperatører indhenter mandat i egne rækker til at

kunne indgå aftaler inden for den besluttede model –

parallelt igangsættes politisk forelæggelse af

beslutningsgrundlag.

Igangsættelse af forberedelser af udbud og

prækvalifikation på maste-, teknikhytte og transmission

leverancen.

Indgåelse af individuelle lejeaftaler med teleoperatører

for de første 1-2 sites.

Aktstykke forelægges og godkendes i Finansudvalget.

49/57

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Den samlede løsningsmodel

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

September - oktober

September – december

Oktober - december

2017:

VVM opstart for master, der skal etableres eller

opgraderes samt for teknikhytter.

Banedanmark etablerer transmission til første del af

mastepuljen (1-2 sites).

Teleoperatørerne etablerer 1-2 antennepositioner.

Banedanmark opgraderer næste del af mastepuljen (15-

20 sites)

Banedanmark etablerer transmission til næste del af

mastepuljen (op til 20 sites).

Teleoperatørerne etablerer 15 - 20 antennepositioner.

2018:

Banedanmark opgraderer næste del af mastepuljen (30-

40 sites)

Banedanmark etablerer transmission til næste del af

mastepuljen hvis behov (30 - 40 sites).

1. & 4. kvartal

1. & 4.kvartal

2019:

Hvis behov: Banedanmark opgraderer master og

etablerer transmission til sidste del af mastepuljen (5 -

30 sites).

Teleoperatørerne etablerer 30 - 40 antennepositioner.

Måling af brugeroplevelse gennem kundetilfredsheds-

analyse.

Måling af signaldækning gennem drivetest.

Evaluering af mastebehov og af antal antennepositioner.

Hvis behov: Teleoperatørerne etablerer sidste 5 - 30

antennepositioner

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Den samlede løsningsmodel

50/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

6.1

Brugerinddragelse

Togpassagerens oplevelse af internet i tog

Muligheden for f.eks. at arbejde i toget og gå på internettet udgør en væsentlig

konkurrencefordel for togoperatørerne i forhold til, at kunden benytter bil. Det er

derfor vigtigt, at togpassagerens oplevelse af, hvordan internettet fungerer i toget, er

positiv.

Parterne i Joint Advisory Board har derfor valgt at gennemføre kundetilfredsheds-

analyser af togpassagerens oplevelse af internet i toget. DSB vil gennemføre separate

spørgeundersøgelser specifikt på baggrund af oplægget fra Joint Advisory Board med

spørgsmål omkring brugeroplevelsen, for derigennem at kunne måle denne før og

efter dækningsforbedring på banen.

6.2

Måling af brugeroplevelsen

Måling af brugeroplevelsen har til formål at afdække, hvilke behov passagererne har i

forhold til internettet ombord på toget. Derudover afdækker analysen også

passagerernes brug af internettet i toget.

Undersøgelsen er bygget op efter samme model, som DSBs Kundekompas, hvor der

uddeles skemaer til selvudfyldelse. Sammen med skemaet vil der evt. blive udleveret

en frankeret svarkuvert, således at deltagerne kan sende skemaet retur. Der uddeles

skemaer i de tog, hvor passagererne har adgang til internettet gennem DSBs tilbud af

WiFi.

Første måling er gennemført i uge 39 2015, før udbedringer af internetdækningen er

påbegyndt, for at kunne have et sammenligningsgrundlag for udvikling i bruger-

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Brugerinddragelse

51/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

oplevelsen, efter forbedringer i dækningen er implementeret. Der blev uddelt skemaer

i de IC4, IC3 og IR4 tog, hvor passagererne har adgang til internettet via DSB’s

nuværende enkeltoperatør WiFi løsning.

Der måles på følgende parametre:

Interesse for brugerbetaling for en række services, tilfredshed med rejsen med DSB

generelt, konkrete spørgsmål om rejsen (start- og endestation, rejsens varighed,

viden om at DSB tilbyder gratis adgang til internet i alle IC3, IC4 og IR4 tog og om

passageren har anvendt internet i toget på rejsen). Desuden er der en række

specifikke spørgsmål til brugere af internet i toget; hvilke enheder passageren har

anvendt, hvilke aktiviteter passageren har foretaget, online tidsforbrug, tilfredshed

med DSBs forbindelse, antal afbrydelser undervejs, kvalitet i DSBs forbindelse inde i

toget sammenlignet med normal forbindelse til kontorbrug uden for toget, samt en

række udsagn hvor passagerne bedes om tage stilling til enigheden i en række forhold

ud fra en fempunkts skala:

Jeg har kunnet arbejde i toget med mail, browser og andre funktioner uden problemer

Jeg har oplevet en markant forbedring i internetdækningen på denne strækning

sammenlignet med sidste år

Jeg har oplevet en markant forbedring af hastigheden på internettet på denne strækning

sammenlignet med sidste år

Jeg kan anvende toget som en funktionsdygtig arbejdsplads.

Tilsvarende er der en række specifikke spørgsmål til ikke-bruger af internet i toget (om

hvorfor DSBs internet i toget ikke er anvendt, om passageren tidligere har været

logget online gratis, behovet for at logge på, om det er en vigtig service på længere

rejser eller ej.) Passageren kan have anvendt sin egen adgang til internet f.eks. via

mobilt bredbånd eller mobiltelefon og dermed ikke benyttet DSBs internetforbindelse

på togrejsen.

Desuden måles en række segmenteringskriterier:

Demografika, formål med rejsen (arbejdsrelateret eller privat), medlem af DSB Plus og

rejsehyppighed.

I Joint Advisory Board er der enighed om, at DSBs kundetilfredshedsanalyser over

passagerernes subjektive vurderinger af brugeroplevelsen skal indgå som det ene af to

elementer, eventuelt med en vis tilpasning af spørgsmålene, til evaluering af

brugeroplevelsen. Det andet element til evaluering vil ske på basis af en objektiv

teknisk måling af dækning gennem drivetest på udvalgte strækninger.

Begge målinger vil hver især være behæftet med usikkerheder, men kombinationen af

to metoder sikrer en større pålidelighed af det samlede billede for evaluering af

forbedringerne af infrastrukturudbygningen og dækningsforbedringerne.

Idet både drivetesten og kundetilfredshedsanalysen kan måle på specifikke

strækninger, kan det måles, hvorvidt en given strækning opnår den aftalte forbedring

af dækningen, og hvad brugeroplevelsen af denne forbedring bliver. Ved at gentage

målinger i 2018 vil Joint Advisory Board have grundlag til at kunne revurdere behovet

for indsats på infrastrukturforbedringer.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Brugerinddragelse

52/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

6.3

Forventninger til efterspørgsel

Det er generelt forbundet med stor usikkerhed at forudsige den fremtidige

efterspørgsel efter bredbånd. I første analyserapport ”Internet i Tog” beskrives

erfaringer fra udlandet, hvor forventningen er, at efterspørgslen i toget vil overstige

udbuddet, og at det mobile dataforbrug fortsat vil stige. Det kan også i fremtiden være

vanskeligt at imødekomme kundernes behov for tilstrækkelig båndbredde. Nye

datakrævende programmer kan også øge det fremtidige behov hurtigere end

udbygning af kapacitet kan nå at følge med.

Med anvendte incitamentsmodel og med et fundament af infrastrukturudbygning

vurderes det, at give den bedst mulige sikkerhed for, at brugerne vil opleve en

funktionsdygtig arbejdsplads med tilstrækkelig kapacitet også på langt sigt.

Derfor forventes det, at man aldrig opnår 100 % brugertilfredshed, og at

brugertilfredsheden endda vil dale i takt med, at brugerne vænner sig til udbuddet.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Brugerinddragelse

53/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Bilag 1: Opdrag

NOTAT

20. jan

Løsning for god internet- og mobildækning til togpassagererne



1. Baggrund

Banedanmark har sammen med DSB og Erhvervsstyrelsen med inddragelse af

teleoperatørerne og international telefaglig rådgivning afleveret en afrapportering, i

form af et beslutningsgrundlag vedr. god internet- og mobildækning til

togpassagererne. Som led i analysefasen er der gjort brug af de telefaglige eksperter

til at afsøge og konkretisere løsninger i en tæt og løbende dialog med

teleoperatørerne samt DSB og Arriva. Konsulenternes arbejde er opsummeret i en

teknisk rapport (bilag 6) og der er i korte notatversioner udarbejdet af Banedanmark

redegjort for målinger og dækning af kapacitet langs jernbanenettet (bilag 2),

økonomi (bilag 3) og incitamenter (bilag 4).

Analysearbejdet har taget afsæt i de barrierer som der er identificeret for at skabe god

internetdækning og som fremgår af kommissoriet for analysearbejdet (bilag 1).

Barriererne er opsummeret som følger:



Der har ikke været tilstrækkelig dækning og kapacitet langs banen, og kunder

oplever for eksempel "huller" i dækningen, som er uforenelige med

anvendelse af toget som en funktionsdygtig arbejdsplads. Desuden har det

signal der trods alt findes svært ved at trænge igennem togets tætte overflade.

Der har ikke været tilstrækkelig forretningsmæssig værdi for teleoperatørerne

i at forbedre dækningen langs banen, idet der ofte er tale om dyre, vanskeligt

tilgængelige masteplaceringer med begrænset udnyttelse.



God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Bilag 1: Opdrag

54/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren



2. Løsningsmodel

Med afsæt i analysearbejdet er der opnået enighed mellem Banedanmark,

teleoperatører og togselskaberne om en samarbejdsaftale i form af et ”Letter of

Intent” (bilag 5) om internet i tog.

Samarbejdsaftalen indebærer, at parterne er enige

om at arbejde for en samlet løsning, som gennemføres over de kommende 2-3 år. Der

er en fælles forståelse for mål og økonomi og aftalen er baseret på et løbende

samarbejde.

Med samarbejdsaftalen gennemføres følgende:

God dækning

Der sikres en god dækning langs banen ved at Banedanmark opgraderer og udbygger

sit mastenet. Det vil ske på positioner, der udpeges sammen med togoperatørerne og

teleoperatørerne. Samtidig stiller Banedanmark mastepositioner og transmission til

rådighed til en pris, der reduceres under hensyn til den samfundsmæssige nytte, idet

dog samtidig sikres at der ikke opstår en konflikt med statsstøttereglerne. Der har

hidtil ikke været tilstrækkelig forretningsmæssig værdi for teleoperatørerne i at

forbedre dækningen langs banen, idet der ofte er tale om dyre, vanskeligt tilgængelige

masteplaceringer med begrænset udnyttelse. Med udbygningerne af infrastrukturen

langs banen vil de nødvendige investeringer i dækningen og kapaciteten langs banen

være langt mere attraktive for teleoperatørerne.

De statslige investeringer forventes

ifølge Banedanmark, at udløse investeringer fra teleoperatørerne der modsvares af

forbedringer af dækningen m.v.

Løsningen forudsætter samtidig at parterne gennemfører en identifikation af ”sorte

huller” (ingen dækning fra nogen af teleoperatørerne) gennem teleoperatørernes

dækningskort (der beskriver dækningen langs banen), der fx suppleres med målinger

i tog.

Konkurrenceudsættelse

Løsningen indebærer også at der anvendes en model hvor WiFi og udbygning af

dækning baseres på flere leverandører. Løsningen sigter mod at skabe den størst

mulige forbedring af den samlede dækning. Derved opnås dækning fra flere

leverandører, og det samlede dataforbrug fordeles på alle teleoperatørernes netværk.

Samtidig opretholdes konkurrencen mellem teleoperatørerne fremadrettet, hvilket

dels fremmer konkurrence på prisen for data, dels giver større tilskyndelse for

teleoperatørerne til også fremadrettet at foretage fortsatte forbedringer i kapaciteten

for at dække den fortsatte udvikling i behovet hos passagerne. Endelig indebærer en

etapevis udbygning, at der hurtigt vil kunne opnås konkrete og markante

forbedringer.

Repeatere i tog

Endelig etableres repeatere i DSB-togene, hvorved signalet langt bedre kan trænge

igennem til passagererne. Dette vil i sig selv give en markant forbedring af signalet,

både hvor der allerede i dag er dækning, og hvor ”sorte huller” udbedres.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Bilag 1: Opdrag

55/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Det bemærkes, at Arriva har vurderet, at det ikke er nødvendigt at installere

repeatere i Arrivas tog, idet der er tale om en togtype, hvor signalet dæmpes mindre,

lige som en generelt lavere hastighed medfører mindre dæmpning.

Banedanmark anbefaler, at den samlede løsning igangsættes som beskrevet ovenfor,

herunder at der anvendes den ovenfor anbefalede model for WiFi med flere

leverandører. Ved en tilslutning i forligskredsen hertil igangsættes således, at:

Førnævnte samarbejdsaftale underskrives af parterne, herunder Banedanmark og

DSB

DSB indgår aftale med teleoperatørerne om repeatere

DSB igangsætter udbud på WiFi

Banedanmark igangsætter udbygninger og opgraderinger, der vil bidrage til

forbedringer af dækningen langs banen. Det vil ske på positioner ud fra en fælles

prioritering med teleoperatørerne og togoperatørerne.

De 100 mio. kr., der er reserveret i Togfonden frigives med henblik på udbygning af

Banedanmarks infrastruktur.

Aktiviteterne gennemføres efter en tidsplan på 2-3 år (tidsplanen er nærmere

beskrevet i beslutningsgrundlaget).

I forhold til Banedanmarks anbefalede løsning bemærker departementet, at

frigivelsen af de 100 mio. kr. som forligskredsen tidligere har reserveret til projektet,

forudsætter at der præsenteres et samlet beslutningsgrundlag, der skal eksternt

kvalitetssikres, for opgraderingen af masteinfrastrukturen, transmissionsnet m.v.

langs det statslige jernbanenet.

Dertil kommer, at der forudsættes udarbejdelse af en positiv business case ift. den

konkrete investering som DSB vil skulle forestå.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Bilag 1: Opdrag

56/57

TRU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 382: Orientering vedr. etablering af bedre internet i tog, fra transport- og bygningsministeren

Bilag 2

Banedanmarks infrastruktur – GSM-R

Statens jernbanenet består af 1.956 km jernbanestrækning (inklusiv

Boulevardtunnelen) med 292 antennemaster. Den del af Banedanmarks infrastruktur,

som teleoperatørerne anvender i dag er antennemasterne. Fremmedoperatører (FO)

køber sig plads på almindelige markedsvilkår.

Indplacering af fremmedoperatørers antenner i masterne, forudsætter, at:

Grund-

areal



Der udføres statisk beregning på den

enkelte mast i hvert konkret tilfælde.

Respektafstande overholdes for at

undgå interferens.

Der er grundareal til rådighed for

placering af operatørs kabine.

Respekt-

afstand

Statisk

beregning



Der er basis for merudnyttelse, idet 139 master har umiddelbart ledig kapacitet, og 86

master skal udskiftes for at kunne bære flere antenner end i dag.

Signal Programmets FTN

I forbindelse med et større projekt om at udbygge fiberkapaciteten langs hele statens

jernbane anlægger Banedanmarks Signal Program fiberkabler i det såkaldte FTN

projekt.

Med det nye EU-direktiv er Banedanmark forpligtet til at stille ledig kapacitet i tomrør

til rådighed for teleoperatører.

God internet og mobildækning til togpassagererne i hele Danmark

Bilag 2

57/57