Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del Bilag 726
Offentligt
1667932_0001.png
ET TRYGT
OG VÆRDIGT
LIV MED
DEMENS
OPLÆG TIL DEN NATIONALE
DEMENSHANDLINGSPLAN 2025
HØRINGSVERSION
·
EFTERÅR 2016
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0002.png
INDHOLD
Forord: Glem ikke mennesket bag demensen
Et trygt og værdigt liv med demens
1
2
3
4
5
Tidlig opsporing og bedre kvalitet i udredning og behandling
Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering
Støtte og rådgivning til pårørende til mennesker med demens
Demensvenlige samfund og boliger
Øget videns- og kompetenceniveau
3
9
17
27
33
37
43
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0003.png
FORORD
Glem ikke mennesket
bag demensen
Jeg er Jens med demens,
men jeg er også Jens imens.
Jens, demensramt, citat fra Ikast-Brande
Kommunes demensstrategi
Citatet fra Jens siger det hele. Ja, demens er en forfærdelig sygdom. Det er en sygdom,
der ikke kun rammer den enkelte, men hele familier. En sygdom, der vender op og ned
på det liv, man kender, og en sygdom, som vi desværre stadig ikke har en kur for. Men
at få en demensdiagnose betyder ikke, at løbet er kørt, at der ikke er hjælp at hente.
Mange mennesker lever et langt og godt liv på trods af demens. Og vigtigst af alt er, at
selvom hukommelsen svigter, og minderne forsvinder, så betyder det ikke, at mennesket
bag sygdommen er forsvundet: ”Jeg er Jens imens”: Det skal vi huske.
Vi er nået langt på demensområdet – men vi er bestemt ikke i mål. I dag lever godt
35.100 danskere over 65 år med demens, men vi ved også, at mange flere har en
demenssygdom uden at have fået stillet diagnosen. Det reelle antal skønnes at være
tæt på 80.000 mennesker. Og i takt med at vi bliver ældre og ældre, forventes flere
også at blive ramt af demens i de kommende år.
Derfor har vi i regeringen taget opgaven og ansvaret på os. Det var blandt andet
baggrunden for, at vi med regeringsskiftet for første gang i danmarkshistorien samlede
sundheds- og ældreområdet i ét ministerium. Vi ønsker, at demensindsatsen i Danmark
skal være i absolut verdensklasse – i for mange år har demensområdet været både
klemt og glemt, og der er brug for, at det nu bliver løftet helt op på toppen af den
politiske dagsorden. I efteråret 2015 besluttede Venstre-regeringen derfor at udarbejde
en ny national demenshandlingsplan 2025. Det lykkedes os sammen med Folketingets
satspuljepartier at få afsat 470 mio. kr. til konkrete initiativer på baggrund af handlings-
planen.
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
3
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0004.png
Sundheds- og ældreministeren besøgte den
2. september 2016 Kolonihaven Frihytten
i Middelfart Kommune, hvor ministeren blandt
andet fik lejlighed til at hilse på Frihyttens
brugere og frivillige medhjælpere
Hverdagens eksperter skal høres
Mit udgangspunkt for den nationale demenshandlingsplan har været dialog og ind-
drgelse. Det har været helt afgørende for mig, at handlingsplanen ikke bliver til bag
lukkede døre i et ministerium eller i en styrelse. I stedet ønsker jeg, at handlingsplanen
afspejler de oplevelser og ønsker, som mennesker med demens og deres pårørende
har. Alle dem som ufrivilligt er blevet hverdagens eksperter på demensområdet. Hertil
kommer selvfølgelig alle de mange dygtige fagprofessionelles inputs og betragtninger,
som i den grad udspringer af, at de har fingeren på pulsen gennem deres daglige
arbejde, og fordi de brændende ønsker at få løftet demensområdet.
Derfor har jeg de sidste mange måneder været rundt i landet for at møde dem, det hele
handler om: Mennesker med demens, deres pårørende og det dygtige personale, som
løfter den vigtige behandlings- og omsorgsopgave i hverdagen. Jeg har afholdt fem
lokale dialogmøder i fem af Danmarks første demensvenlige kommuner. Jeg har besøgt
over 35 kommuner og hentet inspiration i både England, Norge og Sverige.
4
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0005.png
Sundheds- og ældreministeren besøgte den
22. februar 2016 plejecenteret Fuglsanggården
i Norddjurs, hvor hun havde lejlighed til at tale
med ansatte, beboere og pårørende
Her har jeg set mange af de tilbud, som mennesker med demens og deres pårørende
hver dag nyder rigtig meget gavn af – men jeg har også fået en fornemmelse af, hvor
indsatsen halter og dermed gør det rigtig svært at få en hverdag med demens til at
løbe rundt. Hvad enten man selv er ramt af sygdommen, eller man er pårørende.
Demens slider på fysikken, på følelserne og på forstanden på mere end en måde.
Jeg er meget taknemmelig og imponeret over alle de mennesker, der har haft mod
til at fortælle og dele deres historier og erfaringer med mig og mange andre. Det er
netop deres ønsker og stemmer, som har været med til at lægge sporene til denne nye,
nationale demenshandlingsplan, og som, håber jeg, afpejler sig heri. Men ikke mindst
er mit mål, at denne handlingsplan kommer til at skabe reelle forbedringer, som kan
mærkes i hverdagen.
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
5
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0006.png
FIGUR 1
Sundheds- og ældreministerens møde med hverdagens eksperter på demensområdet
– patienter, pårørende og fagprofessionelle
Oslo
Stockholm
Frederikshavn
Brønderslev
Manchester
Thisted
Aalborg
Mariager ord
Randers
London
Viborg
Holstebro
Norddjurs
Syddjurs
Aarhus
Helsingør
Fredensborg
Rudersdal
København
Stevns
Næstved
Vordingborg
Guldborgsund
Langeland
Ikast-Brande
Horsens
Varde
Esbjerg
Vejen
Middelfart
Odense
Faaborg-Midtfyn
Svendborg
Tønder
Sønderborg
Odsherred
Hillerød
Furesø
Gladsaxe
Kalundborg
Slagelse
6
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0007.png
Sundheds- og ældreministeren besøgte
den 11. april 2016 Kompetencecenter
for Demens Nyvangsparken
i Kalundborg Kommune
Vi gør det godt – men ikke godt nok
Mange steder gør vi det allerede rigtig godt på demensområdet. Der er regioner og
kommuner, som har knækket koden til en behandlings- og plejeindsats af høj kvalitet.
Og de erfaringer skal vi selvfølgelig bygge videre på, og vi skal lære af hinanden på
kryds og tværs af kommune- og regionsskel.
Vi har en opgave foran os med at sørge for, at alle kommuner og regioner kommer op
på samme høje niveau. Det er på tide, at vi løfter den danske indsats på demensområdet
helt op i verdensklasse.
Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg fremlægger regeringen nu
vores oplæg til en langsigtet national demenshandlingsplan frem mod 2025, som både
rummer konkret handling nu og her, og samtidig sætter vi nu mål og retning for indsat-
serne på demensområdet i fremtiden.
Hvis den nye nationale demenshandlingsplan skal give det løft, som demensområdet
så hårdt har brug for, skal det være en plan, vi er fælles om at bakke op om. Derfor vil
jeg gerne høre, hvad alle de relevante aktører har at sige om planens indhold, inden
jeg drøfter den med satspuljepartierne senere på efteråret.
Målet er, at mennesker med demens skal have mulighed for at leve et trygt og værdigt
liv så længe som muligt – til gavn for mennesker med demens og deres pårørende.
Sundheds- og ældreminister
Sophie Løhde
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
7
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0008.png
Carsten, ægtefælle
til demensramt:
”Jeg har behov for
hjælp til at kunne
hjælpe andre.”
8
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0009.png
Et trygt og værdigt liv
med demens
Hvad er demens, og hvilke udfordringer står vi overfor?
Betegnelsen demens dækker over 200 forskellige hjernesygdomme, som kan give
meget forskellige symptomer og medføre meget forskellige sygdomsforløb. Alzheimers
sygdom er den hyppigste form for demens. Demens kan endnu ikke helbredes, men i
nogle tilfælde kan sygdommen i et vist omfang forsinkes, og symptomerne kan dæmpes
ved medicinsk behandling og ved hård fysisk aktivitet.
Derfor er det afgørende, at sygdommen bliver tidligt opsporet og udredt, så både den
demensramte og dennes pårørende i god tid kan forholde sig til et liv med demens
og få den rette behandling, hjælp og støtte. For en væsentlig del af indsatsen på
demensområdet drejer sig om at skabe det gode liv for mennesker med demens og
deres pårørende gennem en helhedsorienteret pleje- og behandlingsindsats enten
i eget hjem eller i en plejebolig.
Kommuner og regioner står over for en lang række udfordringer med at sikre rettidig
diagnosticering, pleje og behandling af mennesker med demens samt den rette støtte,
rådgivning og inddragelse af de pårørende. En tidlig og kvalificeret indsats over for
borgere med demens skal medvirke til at sikre et værdigt og trygt forløb for den enkelte
borger.
Regeringen har med opbakning fra satspuljepartierne afsat 470 mio. kr. ved satspulje-
aftalen for 2016 til udmøntning af konkrete initiativer på baggrund af en ny national
demenshandlingsplan 2025.
I det hele taget har regeringen sat ældreområdet højt på den politiske dagsorden.
Med sidste års finanslovsaftale blev sundheds- og ældreområdet prioriteret med ca.
3,4 mia. kr. i 2016, heraf 1 mia. kr. årligt til at sikre en mere værdig ældrepleje. Til den
nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient er der i perioden 2016-2019
afsat i alt ca. 1,2 mia. kr. Og med forslaget til finansloven for 2017 lægger regeringen op
til, at der afsættes 720 mio. kr. i 2017-2020 til øget livskvalitet for ældre på plejehjem
blandt andet ved at give ældre mulighed for at få ekstra hjælp til selvvalgte aktiviteter
og oplevelser. Der er tale om et varigt løft af ældreområdet, der naturligvis også vil
indebære et løft i indsatsen for mennesker med demens.
Demenshandlingsplanen indeholder konkrete initiativer på tværs af sundheds- og ældre-
området til gavn for borgere med demens, og derudover sætter handlingsplanen også
mål og retning for indsatsen på demensområdet frem mod 2025 med tre nationale mål,
der skal medvirke til at løfte fremtidens demensindsats.
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
9
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0010.png
Et markant løft af demensindsatsen i Danmark
Demenshandlingsplanen tager udgangspunkt i
tre overordnede målsætninger:
1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker med demens kan
leve et værdigt og trygt liv.
2. Behandling og pleje af mennesker med demens skal tage udgangspunkt i den
enkeltes behov og værdier og tilbydes i sammenhængende forløb med fokus
på forebyggelse, tidlig indsats, nyeste viden og øget forskningsindsats.
3. Pårørende skal inddrages aktivt og samtidig have mere støtte i livet som pårørende
10
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0011.png
På baggrund af disse målsætninger foreslår regeringen
tre nationale mål for demens­
indsatsen frem mod 2025,
som skal være med til at give området et markant løft og
bidrage til at mindske den geografiske ulighed på tværs af kommuner og regioner:
1. Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner
Alle danske kommuner opfordres til at blive demensvenlige kommuner. Flere er allerede
godt i gang, og andre kommuner har stadig et stykke vej igen. En del af det at være
demensvenlig er at have en lokal demensstrategi, som beskriver kommunens indsatser
på området til gavn for borgere, pårørende, fagpersoner og lokale beslutningstagere,
og som gerne ses udarbejdet under inddragelse af mennesker med demens og deres
pårørende. En demensstrategi kan blandt andet omfatte politikker for indsatsen over for
pårørende (blandt andet aflastningstilbud, rådgivningstilbud m.m.), pleje- og behandlings-
indsatsen over for mennesker med demens samt kommunens overvejelser vedrørende
de rette fysiske rammer i form af demensvenlige boliger. Dertil kommer, at information
om kommunernes vifte af tilbud på demensområdet er let tilgængelig for mennesker,
der rammes af demens og deres pårørende, og det samme er information om, hvor man
kan få rådgivning til at komme videre. Der kan søges inspiration i konceptet for demens-
venlige kommuner, som er udarbejdet af Demensalliancen.
2. Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 pct. skal have en specifik
diagnose
Kun 35.100 borgere over 65 år har fået en demensrelateret diagnose – enten ved at være
blevet udredt på sygehus eller ved at have fået udskrevet et demenslægemiddel hos den
praktiserende læge. Vi ved dog godt, at det faktiske antal er langt højere. Alt for mange
bliver aldrig udredt for deres sygdom, og på den måde får de heller ikke den pleje,
behandling og støtte, der kan skabe livskvalitet og tryghed i hverdagen.
En rettidig og korrekt diagnose er helt afgørende for, at regioner og kommuner kan sætte
ind med den rette behandling og pleje af høj kvalitet over for mennesker med demens.
Derfor skal kvaliteten i udredningen styrkes, og 80 pct. af personer, der bliver diagnosti-
ceret med demens, skal have en specifik demensdiagnose.
3. En forbedret pleje­ og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk
medicin blandt mennesker med demens med 50 pct. frem mod år 2025
Forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens er for højt. De faglige
anbefalinger på området er klare – mennesker med demens skal som udgangspunkt ikke
behandles med antipsykotiske lægemidler. Alligevel ved vi, at 20 pct. af borgere med
demens får antipsykotisk medicin. Vi har over de sidste 10 år set et fald i forbruget. Det er
godt – men det er ikke tilstrækkeligt. For at reducere forbruget er der brug for at styrke
kvaliteten i behandlings- og plejeindsatsen markant samt sætte fokus på at skabe de rette
fysiske rammer for mennesker med demens – herunder sikre et højt fagligt niveau hos de
mange medarbejdere på demensområdet.
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
11
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0012.png
Udarbejdelsen af den nationale demenshandlingsplan 2025 er foregået i en bred
og inddragende proces, hvor relevante aktører på området, borgere med demens og
deres pårørende samt eksperter og fagprofessionelle er blevet inddraget med henblik
på at give udtryk for deres prioriteter på området. Sundheds- og ældreministeren har
som led i den inddragende proces rejst rundt i hele Danmark samt været i England,
Norge og i Sverige for at samle inspiration til den nationale demenshandlingsplan.
Ministeren har ligeledes tidligere besøgt Holland.
Hertil har Sundhedsstyrelsen – under inddragelse af en bredt sammensat reference-
gruppe – udarbejdet et fagligt oplæg til den nationale demenshandlingsplan 2025,
som blev overrakt til Sundheds- og Ældreministeriet i juni 2016. Oplægget er et solidt
bidrag til den samlede indsats for at gøre Danmark til et demensvenligt land, hvor
borgere, der er ramt af demens og deres pårørende, kan leve et værdigt og trygt liv.
Sundhedsstyrelsens faglige oplæg
Som fagligt bidrag til demenshandlingsplanen har regeringen bedt Sundhedsstyrelsen
om at udarbejde et fagligt oplæg til demenshandlingsplanen. Sundhedsstyrelsen har
inddraget relevante organisationer, kommuner, regioner og faglige miljøer tæt i arbejdet.
Det faglige oplæg blev offentliggjort i juni 2016.
Sundhedsstyrelsens oplæg indeholder 17 anbefalinger til, hvordan demensindsatsen
i Danmark kan forbedres. Størstedelen af disse anbefalinger er omsat til konkrete
initiativer i den nationale demenshandlingsplan og kan realiseres i samarbejde
med organisationer, faglige miljøer, regioner, kommuner og de nationale sundheds-
myndigheder.
Regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan forhandles med satspulje-
ordførerne i efteråret 2016.
Hvor sætter vi ind?
Med udgangspunkt i satspuljeaftalen for 2016, statusrapporten på demensområdet fra
maj 2016, Sundhedsstyrelsens faglige oplæg og de mange inputs i den inddragende
proces lægger regeringen op til fem fokusområder for demensindsatsen frem mod
2025:
12
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0013.png
DEN NATIONALE DEMENSHANDLINGSPLAN FREM MOD 2025 INDEHOLDER FEM FOKUSOMRÅDER:
1.
TIDLIG
OPSPORING
OG KVALITET I
UDREDNING OG
BEHANDLING
2.
BEDRE
KVALITET
I PLEJE,
OMSORG OG
REHABILITERING
3.
STØTTE OG
RÅDGIVNING TIL
PÅRØRENDE TIL
MENNESKER
MED DEMENS
4.
DEMENS-
VENLIGE
SAMFUND
OG BOLIGER
5.
ØGET
VIDENS- OG
KOMPETENCE-
NIVEAU
De fem fokusområder imødekommer de mange udfordringer, der er blevet identificeret
og drøftet på demensområdet. Udfordringerne er blevet drøftet både i Sundheds-
styrelsens referencegruppe til det faglige oplæg, i følgegruppen til den nationale
handlingsplan og på de møder og besøg, der er blevet afholdt som led i processen.
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
13
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0014.png
Regeringens initiativer
på demensområdet:
Under hvert fokusområde
lægger regeringen op til
at igangsætte en række
konkrete initiativer, som
skal understøtte regioner,
kommuner og frivilliges
indsats på demens-
området.
FOKUSOMRÅDE
1
FOKUSOMRÅDE
2
TIDLIG OPSPORING OG
BEDRE KVALITET I UDRED-
NING OG BEHANDLING
Værktøj til tidlig opsporing
af demens. Initiativ 1.
Fokus i almen praksis på
de tidlige tegn på demens.
Initiativ 2.
Færre, tværfaglige udrednings-
og behandlingsenheder.
Initiativ 3.
Nye nationale kliniske
retningslinjer på demens-
området. Initiativ 4.
Monitorering af forbruget af
antipsykotika blandt mennesker
med demens. Initiativ 5.
Øget fokus på lægers
udskrivning af antipsykotika
via screening af medicineringen.
Initiativ 6.
Øget læring og information
om korrekt medicinering.
Initiativ 7.
Nationale anbefalinger til
optimale tværfaglige forløb.
Initiativ 8.
BEDRE KVALITET
I PLEJE, OMSORG
OG REHABILITERING
Højere kvalitet i pleje-
og omsorgsindsatserne.
Initiativ 9.
Flere og bedre tilbud om
fysisk træning og aktivitet.
Initiativ 10.
Serviceeftersyn af magt-
anvendelsesreglerne.
Initiativ 11.
Bedre mulighed for
behandling af varigt
inhabile patienter.
Initiativ 12.
14
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0015.png
FOKUSOMRÅDE
3
FOKUSOMRÅDE
4
FOKUSOMRÅDE
5
STØTTE OG RÅDGIVNING
TIL PÅRØRENDE TIL MENNE-
SKER MED DEMENS
Udvikling og udbredelse af
en national værktøjskasse
med patient-pårørendekurser.
Initiativ 13.
Flere og bedre meningsfulde
dag- og aflastningstilbud
samt udbredelse af patient-
og pårørendekurser. Initiativ 14.
Rådgivnings- og aktivitetscentre
for mennesker med demens
og deres pårørende. Initiativ 15.
DEMENSVENLIGE
SAMFUND OG BOLIGER
Demensvenner skal skabe
et demensvenligt Danmark.
Initiativ 16.
Nationalt partnerskab om
et demensvenligt samfund.
Initiativ 17.
Lokale partnerskaber for at
understøtte et demensvenligt
samfund. Initiativ 18.
98 demensvenlige kommuner.
Initiativ 19.
Flere demensegnede pleje-
boliger. Initiativ 20.
Indføre en national mærknings-
ordning for demensegnede
boliger. Initiativ 21.
Forsøg med demensvenlige
sygehuse. Initiativ 22.
ØGET VIDENS- OG
KOMPETENCENIVEAU
Ny national forskningsstrategi
på demensområdet.
Initiativ 23.
Permanentgørelse af Nationalt
Videnscenter for Demens.
Initiativ 24.
Bedre data på demensområdet.
Initiativ 25.
Praksisnært kompetenceløft
i kommuner og regioner.
Initiativ 26.
Uddeling af årets demenspris
til medarbejdere på demens-
området. Initiativ 27.
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
15
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0016.png
Ægtefælle til demens-
ramt, Næstved:
Lægen kunne ikke
se, at der var noget
i vejen, og sagde:
”Det er ikke så
mærkeligt at
glemme ting, når
man er over 60 år.”
16
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0017.png
1
Tidlig opsporing og
bedre kvalitet i udred-
ning og behandling
En demenssygdom skal opspores tidligt, og flere skal udredes
for deres sygdom
En begyndende demenssygdom kan være svær at få øje på. Ofte kan de tidligere
tegn på demens forveksles med tegn på andre sygdomme. For især yngre og ellers
velfungerende mennesker er demens sjældent den første sygdom, man tænker på, hvis
hukommelsen eller koncentrationen begynder at svigte. Derfor går den demensramte
eller de pårørende ofte i lang tid med mistanken om, at noget ikke er, som det skal være,
inden de får klarhed over, hvad der er galt, og hvor der er hjælp og støtte at få.
Kun 35.100 borgere over 65 år har fået en demensrelateret diagnose og/eller købt
demenslægemidler. Det skønnes dog, at antallet af mennesker, der lever med demens
er langt højere – mange bliver blot aldrig udredt for deres sygdom. På den måde får
de heller ikke den hjælp, der kan skabe livskvalitet og tryghed i hverdagen eller forkla-
ringen på de symptomer, som stille og roligt spiller en større rolle i det daglige liv.
Regeringen ønsker, at borgere, der viser tegn på demens, skal opspores hurtigst muligt,
så både den demensramte og de pårørende kan tilbydes den relevante information,
støtte og hjælp så tidligt i forløbet som muligt.
En tidlig opsporing og derefter en korrekt diagnose er helt afgørende for, at regioner
og kommuner kan sætte ind med den rette behandling og pleje af høj kvalitet over for
mennesker med demens. Desuden kan tidlig opsporing og efterfølgende udredning
være med til at forebygge en forværring af demenssygdommen. De ældre på plejehjem
med allerede fremskreden demens, som modtager god og relevant pleje og behandling,
men hvor der ikke er stillet en diagnose, skal ikke udredes i unødvendigt omfang, med
mindre det er af afgørende betydning for kvaliteten af deres pleje og behandling.
Ansvaret for at opdage de tidlige tegn hos mennesker med demens påhviler mange
faggrupper.
For mange mennesker med demens og deres pårørende er den praktiserende læge
første stop, når bekymringerne og tvivlen om de første symptomer melder sig. Derfor
er det vigtigt, at den praktiserende læge er klædt på til at identificere de tidlige tegn på
demens og vurdere, hvorvidt der er behov for yderligere udredning i sekundær sektor.
Den forebyggende medarbejder, hjemmesygeplejen og hjemmehjælperen spiller også
en afgørende rolle i forhold til at reagere, hvis en borgers tilstand forværres, eller de
pårørende rejser en bekymring for en begyndende demenssygdom hos deres kære.
Derfor ønsker regeringen at styrke indsatsen i forhold til at opspore sygdommen
tidligere og styrke indsatsen for at sikre, at personalet, der møder borgerne tidligt
i et demensforløb, har de rette kompetencer til at spotte de tidlige sygdomstegn.
Bodil, ægtefælle til demensramt:
”Diagnosen giver en forklaring på tingene.”
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
17
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0018.png
Einer, demensramt:
”Da jeg fik at vide,
at jeg havde
demens, gik alt ned
i et sort hul, men
der er ikke noget
at gøre, andet
end komme op på
hesten igen og ud.”
Regeringens initiativer:
Værktøj til tidlig opsporing af demens.
På baggrund af allerede eksisterende værk-
tøjer, udarbejdes der et værktøj til tidlig opsporing af demens. Værktøjet skal kunne
bruges bredt i både primær og sekundær sektor, af fx forebyggende medarbejdere
og hjemmesygeplejersker samt andre sundhedspersoner, der kommer i borgerens
hjem. Værktøjet skal bidrage til at identificere tilfælde af demens i de tidlige stadier
af sygdommen og hjælpe folk videre. Initiativ 1.
Fokus på de tidlige tegn på demens i almen praksis.
Med henblik på at styrke den
indledende udredning i almen praksis opfordres Dansk Selskab for Almen Medicin
til at opdatere sin kliniske vejledning om demens i almen praksis fra 2006 for at
indarbejde nyeste viden på området. Initiativ 2.
18
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0019.png
Kvaliteten i udredning og behandling skal styrkes
Demensudredningen varetages ofte i et samarbejde mellem almen praksis og sekundær
sektor, hvor almen praksis varetager den indledende del og derefter henviser til udred-
ning i sekundærsektoren.
Demensudredningen i sekundærsektoren er organiseret forskelligt på tværs af landet.
Typisk indgår de lægefaglige specialer neurologi, geriatri og psykiatri. Sammenlagt er
der mere end 30 enheder, der udreder mennesker for demens i Danmark. Det betyder,
at udredningsforløb tilrettelægges og opleves forskelligt på tværs af regionsgrænser.
Som det også fremgår af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til demenshandlingsplanen,
er der derfor behov for at gentænke organiseringen af demensudredningen i sekundær
sektor med henblik på at sikre høj og mere ensartet kvalitet og mere sammenhængede
forløb for borgere med demens på tværs af landet.
FAKTA
Udredning af demens
35.100 mennesker lever i dag med demens* – Nationalt Videnscenter for Demens
skønner, at op imod 80.000 mennesker lever med en demenssygdom.
I dag findes der mere end 30 demensudredningsenheder, der er organiseret
forskelligt.
* En borger med demens defineres i denne sammenhæng ved, at vedkommende har haft kontakt til
sygehusvæsenet med en demensrelateret diagnose (Landspatientregistret) og/eller har købt demens­
lægemidler (Lægemiddelstatistikregistret).
Derfor ønsker regeringen, at regionerne samler demensudredningen på hovedfunktions-
niveau på et mindre antal tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder på baggrund
af anbefalinger udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Udredningen skal varetages i tvær-
fagligt regi med læger fra relevante specialer, herunder neurologi, geriatri og psykiatri,
samt øvrigt sundhedsfagligt personale som demenssygeplejersker og neuropsykologer.
Dette skal sikre opfyldelsen af regeringens nationale mål om, at 80 pct. af personer,
der bliver diagnosticeret med demens, skal have en specifik diagnose. Samtidig skal
et løft i kvaliteten i udredningen sikre, at den diagnose, der gives, er den rigtige. Under-
søgelser viser, at mange af de borgere, der i dag får en diagnose, går ud af døren med
en såkaldt uspecifik demensdiagnose – og nogen sågar en demensdiagnose uden
at have demens.
I forbindelse med omorganiseringen af demensudredningen er det også vigtigt at have
fokus på, at regionerne har den rette kapacitet til at varetage demensudredningen
tilfredsstillende og med minimal ventetid for patienterne.
Nuværende indsatser:
Reel ret til hurtig udredning og behandling.
Ændringerne i forhold til demensudred-
ningen skal derfor ses i sammenhæng med indførelsen af reel ret til hurtig udredning
og behandling pr. 1. oktober 2016, hvor alle patienter nu har ret til at vælge et andet
tilbud, hvis de offentlige sygehuse ikke kan tilbyde udredning eller behandling inden
for 30 dage. Aftalepartierne bag Finansloven 2016 har afsat 300 mio. kr. i 2016 og
450 mio. kr. årligt fra 2017 til større kapacitet i regionerne.
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
19
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0020.png
Regeringens initiativer:
Færre, tværfaglige udrednings­ og behandlingsenheder.
Regeringen foreslår, at
regionerne etablerer tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder med henblik på
at sikre kvaliteten i udredningen og behandlingen af mennesker med demens. Dette
gøres på baggrund af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen til, hvordan demensudred-
ningen kan samles på et mindre antal tværfaglige udrednings- og behandlingsenheder.
Initiativ 3.
Nye nationale kliniske retningslinjer på demensområdet.
Sundhedsstyrelsen
udarbejder nye nationale kliniske retningslinjer inden for udvalgte områder i forhold til
behandling af mennesker med en demenssygdom. Emnerne for de kliniske retnings-
linjer kan omfatte behandling af en eller flere demenssygdomme, eller udvalgte
tilstande hos mennesker med demens som eksempelvis adfærdsforstyrrelser, depres-
sion, BPSD, herunder vurdering af anvendelse af lægemidler som fx antipsykotika.
Initiativ 4.
Mennesker med demens skal som udgangspunkt ikke have
antipsykotisk medicin
Et andet element i at sikre en bedre kvalitet i behandlingen for mennesker med demens
er at sætte målrettet ind for at sikre det rette medicinforbrug blandt mennesker med
demens.
I nogle tilfælde kan specifikke demenssygdomme behandles med medicin, og i disse
tilfælde er en medicinsk behandling selvfølgelig relevant. Desuden har mennesker med
demens ofte også flere sygdomme på en gang, og på den baggrund kan de ofte have
et højt medicinforbrug.
Nuværende indsatser:
Fokus på medicingennemgang i den nationale handlingsplan for den ældre
medicinske patient.
I 2016 er der afsat 5 mio. kr. til en pulje, som kan søges af regio-
nerne til konkrete projekter med medicingennemgang til ældre medicinske patienter,
der er i behandling med flere lægemidler på én gang. Der er med den nationale
handlingsplan for den ældre medicinske patient afsat 15 mio. kr. i perioden 2017-2019
og herefter årligt 5 mio. kr. til at styrke de regionale lægemiddelenheder i at under-
støtte almen praksis og sygehusene i deres arbejde med medicingennemgang og
kommunerne i deres arbejde med sikker medicinhåndtering. Der vil bl.a. være en
målrettet indsats i forhold til de almen praksisser, der udskriver mest antipsykotika.
Indsatsen har således fokus på at fremme et mere rationelt medicinforbrug hos ældre
medicinske patienter, herunder også borgere med demens. Anvendelsen af anti-
psykotika udskrevet til personer med demens kan fx inddrages som fokusområde
i forbindelse med konsulenternes praksisbesøg.
Medicingennemgang på apoteker.
I forlængelse af moderniseringen af apoteker-
sektoren er der igangsat et projekt om medicingennemgang til borgere over 65 år,
som bruger flere end fem slags medicin. Projektet pågår i Region Syddanmark.
Fælles Medicinkort.
Det Fælles Medicinkort udgør et vigtigt redskab til at forebygge
medicineringsfejl og styrke kommunikationen omkring en patients medicinering
på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. Størstedelen af de borgere, som får deres
medicin administreret af en sygeplejerske fra kommunen – heraf langt hovedparten
ældre medicinske patienter – får nu deres medicin administreret med udgangspunkt
i oplysninger i Fælles Medicinkort.
20
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0021.png
Når det kommer til forbruget af antipsykotisk medicin viser opgørelser, at ca. 20 pct.
af ældre med demens i 2012 fik udskrevet antipsykotisk medicin. Det faktum, at godt
hver femte borger med demens får antipsykotisk medicin, skal holdes op mod, at
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mennesker med demens som udgangspunkt ikke
behandles med antipsykotiske lægemidler på grund af en markant øget risiko for
bivirkninger. Der er dog stadig en mindre andel af mennesker med demens, for hvem
antipsykotisk medicinering kan være nødvendigt i en periode.
Antipsykotisk medicin bliver i nogle tilfælde brugt til at dæmpe uro og forstyrret adfærd.
I mange tilfælde kan den rette pleje og omsorg have samme effekt på borgeren og
derfor gøre det muligt at undgå brugen af antipsykotisk medicin.
FAKTA
Fakta om medicinforbruget hos mennesker med demens
Ca. 20 pct. af mennesker med demens får antipsykotisk medicin.
Mennesker med demens i næsten alle aldersgrupper over 65 år køber gennemsnitligt
større mængder medicin på recept sammenlignet med ældre mennesker uden
demens.
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen
FIGUR 2
Geografiske forskelle på antipsykotikaforbruget hos mennesker med demens
%
%
%
%
%
%
%
%
%
%
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
21
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0022.png
Eksisterende initiativ:
Fasttilknyttede læger på plejecentre.
Det fremgår af satspuljeaftalen for 2016-2019,
at der gradvist indføres en landsdækkende ordning med fast tilknyttede læger til
beboere på plejecentre. Der er afsat 100 mio. kr. i perioden 2016-2019 hertil. Erfarin-
gerne fra forsøg med en ordning med fasttilknyttede læger viste, at ordningen med-
virkede til at forbedre den sundhedsfaglige behandling af beboere på plejecentre,
herunder at reducere antallet af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og
korttidsindlæggelser samt forbedring af medicinhåndteringen mv.
Regeringen mener, at det er helt afgørende, at der sættes målrettet ind for at styrke
en høj ensartet kvalitet i behandlingen af mennesker med demens – også hvad angår
medicinforbruget blandt mennesker med demens. Derfor har regeringen også valgt
at lægge op til et nationalt mål, som skal sikre, at forbruget af antipsykotisk medicin
blandt mennesker med demens reduceres med 50 pct. frem mod 2025.
Regeringens initiativer:
Monitorering af forbruget af antipsykotika blandt mennesker med demens.
Forbruget opgøres og offentliggøres årligt ift. aldersgrupper, og resultaterne sammen-
lignes på tværs af kommuner og med resten befolkningen. Initiativ 5.
Øget fokus på lægers udskrivning af antipsykotika via screening af medicineringen.
Tilsynet med lægers brug af antipsykotisk medicin til mennesker med demens udvides.
I tilfælde hvor ordinationsmønstre findes afvigende i forhold til vejledninger, kan der
rejses en tilsynssag, og lægen kan indkaldes til samtale. Initiativ 6.
Øget læring og information om korrekt medicinering.
For at øge kendskabet
til korrekt medicinering i praksis samt til gældende vejledninger mv. iværksættes
en læringsindsats målrettet bl.a. praktiserende læger. Initiativ 7.
FAKTA
Regioner og kommuners brug af forløbsprogrammer
Alle fem regioner har udviklet forløbsprogrammer eller samarbejdsaftaler.
95 kommuner har demenskoordinatorer eller demenskonsulenter, som har
til opgave at koordinere den samlede kommunale indsats.
91 pct. af landes kommuner har et formaliseret samarbejde med regionale
demensudredningsklinikker.
Kilde: KL­rundspørge fra foråret 2016. Foretaget blandt danske kommuner for at undersøge deres indsatser
på demensområdet. I alt har 95 ud af 98 kommuner deltaget i rundspørgen.
22
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0023.png
Grethe, ægtefælle
til demensramt:
”Man er samarbejds­
partner med lægen,
med hospitalet,
med plejepersonalet,
med aflastnings­
hjemmet. Og dit
hjem minder om
en offentlig arbejds­
plads.”
Vi skal skabe sammenhæng i forløbet til gavn for borgerne og de pårørende
Demens er en sygdom, som ofte vedrører flere forskellige aktører både i regionalt og
kommunalt regi. Udredning, sundhedsfaglig opfølgning og eventuel medicinsk behand-
ling foregår i regionalt regi, hvorimod plejeindsatsen og støtte af mennesker med
demens og deres pårørende foregår i kommunalt regi. Sjældent er der dog tale om et
lineært forløb, hvor borgeren går den lige vej fra tidlig opsporing i hjemmet til udredning
på hospitalet for derfor at blive henvist til de relevante tilbud i kommunen.
Nuværende indsatser:
Sundhedsaftaler.
Der er fem sundhedsaftaler – en for hver region. Sundhedsaftalen
indgås mellem regionen og kommunerne i regionen og gælder for en fireårig periode.
Sundhedsaftalerne skal bidrage til samarbejde og koordination af indsatsen i de
patientforløb, som går på tværs af regionernes sygehuse, kommuner og almen praksis.
Målet er, at den enkelte borger tilbydes en indsats, der er sammenhængende og af høj
kvalitet uanset karakteren af den indsats, der er behov for. De nuværende sundheds-
aftaler gælder fra 2015-2018.
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
23
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0024.png
Samtidig er sygdommen ofte præget af, at den demensramte oplever forvirring,
problemer med hukommelsen og til tider manglende sygdomsindsigt. De kan derfor
have svært ved at navigere rundt i uvante situationer og have problemer med at møde
op til aftaler hos fx læge, demenskoordinator eller aktivitetstilbud, hvis de ikke får
hjælp og støtte til at navigere rundt i systemerne.
Nuværende indsatser:
Sammenhæng for de svageste ældre.
Der er med satspuljeaftalen for 2016-2019
afsat 82,4 mio. kr. til forsøg med konkrete modeller for brug af kompetencer på tværs
af kommuner, regioner og evt. almen praksis, der kan skabe større sammenhæng
i indsatsen for de svageste ældre.
24
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0025.png
På grund af sygdommen kan mennesker med demens også have svært ved at forholde
sig til mange forskellige, nye ansigter, og det kan skabe frustrationer og utryghed, når
de fx henvender sig til lægen, får besøg af hjemmeplejen mv., hvis de ikke oplever
genkendelse.
Nuværende indsatser:
Èn samlet patientkalender.
Sundheds- og Ældreministeriet har i samarbejde med
KL og Danske Regioner igangsat etablering af nye digitale redskaber i eksisterende
systemer til at styrke samarbejdet på tværs af sektorer. Som led i den Fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi 2016-2020 etableres bl.a. en aftaleoversigt – én samlet patient-
kalender – der skal give patienter og deres pårørende bedre overblik over pleje og
behandlingsforløb.
Desuden er der med Den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient
afsat 25 mio. kr. i 2017-2019 til at sikre, at flere oplysninger bliver delt på tværs. Det
drejer sig om deling af kontaktoplysninger på aktører, deling af planer og indsatser
samt fælles adgang til patientens stamdata.
Det er derfor en prioritet for regeringen, at den indsats, som tilbydes mennesker med
demens og deres pårørende, er koordineret og har fokus på, at der sker så få skift som
muligt, så de demensramte og deres pårørende får tilbudt en sammenhængende indsats
af høj kvalitet.
Der er i flere regi allerede fokus på at skabe større sammenhæng i indsatsen på tværs
af kommuner og regioner, herunder i Udvalget for det nære og sammenhængende
sundhedsvæsen, ligesom alle regionerne har indført enten forløbsprogrammer eller
samarbejdsaftaler på demensområdet.
Forløbsprogrammerne er med til at synliggøre opgave- og ansvarsfordelingen for de
relevante aktører, så mennesker med demens og deres pårørende allerede i forbindelse
med diagnosen oplever, at der er en plan for den kommende indsats.
Indsatsen på området kan forbedres yderligere ved at evaluere de eksisterende forløbs-
programmer for demens for at lære af de gode erfaringer på tværs af landsdelene.
Desuden kan der ses nærmere på, hvordan der kan sikres færre kontakter i indsatsen
samt indføre relevant teknologi til at understøtte bedre overgange og skabe sammen-
hæng i indsatsen over for mennesker med demens og deres pårørende.
Regeringens initiativer:
Nationale anbefalinger til optimale tværfaglige forløb.
Der foretages en evaluering
af de allerede eksisterende regionale forløbsprogrammer og samarbejdsaftaler på
demensområdet, og efterfølgende udarbejder Sundhedsstyrelsen faglige anbefalinger
for tværsektorielle forløb for mennesker med demens. Initiativ 8.
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
25
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0026.png
Ægtefælle til
demensramt,
Næstved:
”Det er det, der gør
hans liv til hans liv.
Vi skal huske, at
en dement ikke kun
er dement. Men en
person med oplev­
elser i bagagen.”
26
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0027.png
2
Bedre kvalitet i pleje,
omsorg og rehabilitering
Vi skal omsætte viden til praksis
Mennesker med demens er lige så forskellige som alle andre mennesker. Et fællestræk
er dog, at afhængigheden af hjælp og støtte fra andre bliver større, efterhånden som
sygdommen udvikler sig.
Behovet for hjælp og støtte kan spænde lige fra rådgivning, vejledning samt psyko-
sociale, rehabiliterende eller vedligeholdende indsatser tidligt i sygdomsforløbet,
til omfattende pleje, omsorg og palliative indsatser i livets sidste faser, som oftest
foregår i plejebolig eller plejehjem.
Nuværende indsatser:
Vidensopsamling om socialfaglige metoder.
Som led i den nationale demenshand-
lingsplan fra 2010 blev der igangsat en vidensopsamling af socialfaglige metoder og
indsatser på demensområdet. Vidensopsamlingen havde til formål at bidrage til en
mere vidensbaseret indsats i forhold til borgere med demens ved samlet og enkelt
at formidle den aktuelt bedste viden på området. Resultaterne fra vidensopsamlingen
er formidlet på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Den hjælp og støtte, der gives, har ofte afgørende betydning for at kunne få en hverdag
med demens til at fungere. Derfor er det også helt afgørende, at de indsatser, der gives
til mennesker med demens, tager højde for den enkeltes individuelle behov, ønsker og
ressourcer, og at indsatserne – udover at være individuelt tilpassede – også er sammen-
hængende og koordinerede gennem hele sygdomsforløbet.
Samtidig skal de konkrete indsatser være baseret på den bedste og nyeste viden om,
hvad der kan bidrage til større trivsel, livskvalitet og værdighed i den demensramtes
hverdag. Det kan være nye teknologier til at understøtte øget selvbestemmelse eller
nyeste viden om personcentreret omsorg i praksis eller andre metoder.
Elsebeth, ægtefælle til demensramt:
”Tilbuddene skal følge mennesket
og forløbet.”
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
27
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0028.png
Værdighedsmilliard og værdighedspolitikker
I finanslovsaftalen for 2016 blev det aftalt, at kommunerne inden den 1. juli 2016 skal
have udarbejdet en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Værdigheds-
politikken skal beskrive de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp,
omsorg og pleje mv., som gives efter serviceloven til personer over folkepensionsal-
deren. Kommunerne skal beskrive, hvordan kommunernes ældrepleje understøtter
1) livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen,
4) mad og ernæring og 5) en værdig død.
Med finansloven for 2016 blev der afsat i alt 1 mia. kr. årligt varigt til kommunerne til at
understøtte implementeringen af værdighedspolitikkerne lokalt. En foreløbig opgørelse
over kommunernes prioriteringer af midlerne fra Værdighedsmilliarden viser, at kommu-
nerne vil bruge ca. 2/3 af midlerne til mere personale og derved flere varme hænder
til ældreområdet.
Kommunerne, som har ansvaret for bl.a. at yde rehabiliterende indsatser samt pleje-
og omsorgsindsatser til mennesker med en demenssygdom, tilbyder en bred vifte af
forskellige socialfaglige og psykosociale indsatser. Det kan fx være i form af personlig
pleje og praktisk hjælp i hjemmet, dagtilbud, socialpædagogiske bistand, rehabiliterings-
forløb eller vedligeholdende træning.
Der kan være stor forskel på indholdet i de tilbud, som kommunerne giver den enkelte
borger med demens. Det gælder ikke mindst i forhold til tilbud om fysisk træning og
aktivitet.
Sundhedsstyrelsen anfører i deres faglige oplæg, ”Livet med demens – styrket kvalitet
i indsatsen”, 2016, at der er behov for at styrke kvaliteten i dag- og aflastningstilbud til
mennesker med demens. Derudover er der behov for bedre og flere tilbud om fysisk
træning og aktiviteter.
FAKTA
Kommunernes indsatser
46 kommuner har særlige træningstilbud til mennesker med demens
90 kommuner har særlige aktivitetstilbud til mennesker med demens i dagtimerne
30 kommuner har særlige aktivitetstilbud til mennesker med demens i aftentimerne/
weekenden
85 kommuner har særlige demenspladser på plejehjem
Kilde: KL­rundspørge fra foråret 2016. Foretaget blandt danske kommuner for at undersøge deres indsatser
på demensområdet. I alt har 95 ud af 98 kommuner deltaget i rundspørgen.
Ifølge Sundhedsstyrelsens faglige oplæg er der generelt en mangel på sammenhæn-
gende viden og formidling om indhold, kvalitet og effekterne af de sociale- og sund-
hedsfaglige indsatser og metoder, der med fordel kan tilbydes mennesker med demens.
Regeringen ønsker at styrke både kvaliteten og indholdet i de tilbud, der gives til menne-
sker med demens. Dels ved fortsat at udvikle, samle og formidle viden om social- og
sundhedsfaglige indsatser og dels ved at fremme brugen af de indsatser og metoder,
som vi ved, har en positiv effekt for mennesker med demens.
28
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0029.png
Ægtefælle til demensramt, Aalborg:
”Det, at han er på daghjem, gør ham
så glad. Han mener selv, at han er på
arbejde.”
Ægtefælle til Thyge:
”Vi ved jo, at motion er godt. Gåture
fungerer godt for Thyge. Men ikke andre
former for motion.”
Regeringens initiativ:
Højere kvalitet i pleje­ og omsorgsindsatserne.
Der skal udarbejdes vidensbaserede
anbefalinger om god praksis inden for social- og sundhedsfaglige indsatser og
metoder. Anbefalingerne skal udarbejdes med afsæt i de faglige temaer, hvor det
social- og sundhedsfaglige personale efterspørger viden. Formålet er både at højne
kvaliteten af indsatserne og samtidig sikre en mere fælles og sammenhængende
tilgang. Initiativ 9.
Der har gennem de seneste år været fokus på, hvordan fysisk træning og aktivitet kan
forbedre trivslen og livskvaliteten hos mennesker med demens. Og vi er blevet klogere
på, hvilke former for træningsindsatser, som kan gavne mennesker med demens – både
i de tidlige, men også i de senere faser af en demenssygdom. Og det er vigtigt, at den
viden kommer ud og bliver brugt i alle kommunerne, så de kan tilrettelægge og priori-
tere deres tilbud ud fra aktuelt bedste viden om effekterne af indsatserne og selvfølgelig
ud fra den enkeltes ressourcer og behov.
Regeringens initiativ:
Flere og bedre tilbud om fysisk træning og aktivitet.
Det skal blandt andet ske
gennem nationalt udviklede træningskoncepter/-pakker, som stilles til rådighed
for kommunerne. Forslaget skal bidrage til større ensartethed i tilbuddene og skal
samtidig bidrage til, at kommunernes trænings- og aktivitetstilbud baseres på nyeste
viden om, hvilke former for træningsindsatser, som har en positiv effekt på trivsel
og livskvalitet for mennesker med demens. Kommunerne får økonomisk støtte til at
implementere træningspakkerne. Initiativ 10.
Omsorgspligt og omsorgsmagt – den svære balancegang
Kommunerne og især plejepersonalet er i det daglige pleje- og omsorgsarbejde med
mennesker med demens ofte udfordret af at skulle agere i krydsfeltet mellem respekten
for den enkelte persons personlige frihed og selvbestemmelsesret på den ene side
og pligten til at yde den nødvendige pleje og omsorg på den anden side. For i takt med,
at demenssygdommen udvikler sig, sker der adfærdsændringer hos den sygdomsramte,
og evnen til at tage vare på sig selv forsvinder gradvist.
Det kan være en både stor og vanskelig opgave for plejepersonalet, når de skal hånd-
tere situationer, hvor plejehjemsbeboere modsætter sig hjælp til helt almindelig pleje,
omsorg og behandling såsom fx tandbørstning. Afhængig af den konkrete demens-
sygdom står plejepersonalet ofte også med beboere med både udadreagerende og
aggressiv adfærd, og hvor der derfor også kan være risiko for, at beboeren kan foran-
ledige skader på sig selv eller andre. Forebyggelse og håndtering af sådanne konfliktsi-
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
29
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0030.png
tuationer kræver, at personalet tager hensyn til den enkelte plejehjembeboers behov og
reaktionsmønstre og dermed er opmærksom på alternative veje til at hjælpe borgeren.
Det kan fx fleksibilitet i hygiejnesituationer, hvor borgeren måske foretrække bad og
tandbørstning om aftenen i stedet for morgenen. Herved kan brug af magtanvendelse
minimeres.
Balancegangen mellem omsorgspligt og omsorgsmagt er derfor central og gennem-
gående i samværet med og plejen af mennesker med demens. For hensynet til den
enkelte kan ikke alene afgøres ud fra overvejelser om selvbestemmelsesretten.
I mange situationer er det også både relevant og nødvendigt at inddrage hensynet
til den enkeltes værdighed, tryghed samt social- og sundhedsmæssige tilstand.
En undersøgelse om kommunernes håndtering af magtanvendelsesreglerne over for
borgere med demens (Ankestyrelsen, 2015), har blandt andet også vist, at kommunerne
og især medarbejderne efterlyser mere viden om brug af magtanvendelse. Og flere
kommuner peger på, at plejepersonalet har vanskeligt ved at vurdere, hvor grænsen
går mellem omsorg og magtanvendelse. Derfor er viden om reglerne på området samt
viden om socialpædagogiske metoder som en alternativ vej til at hjælpe borgeren helt
afgørende for at minimere brug af magt. Ofte kan den rette pleje- og omsorgsindsats
forebygge brugen af magt.
Nuværende indsatser:
BPSD – redskab til målrettet pleje af mennesker med demens.
Med satspuljeaftalen
for 2015-2018 blev der afsat 14,5 mio. kr. til afprøvning af en model for målrettet pleje
af plejehjemsbeboere med demens og BPSD. BPSD står for ”Behavioral and Psycho-
logical Symptoms of Dementia” og er en samlebetegnelse for de adfærdsformer,
som opstår i forbindelse med en demenssygdom.
Forebyggelse af udadreagerende adfærd.
Som led i den nationale demenshandlings-
plan fra 2010 blev der igangsat et projekt til udvikling af metode til at forebygge og
håndtere udadreagerende adfærd hos mennesker med demens i plejeboliger. I 2015
udkom Socialstyrelsens ”Guide til forebyggelse af udadreagerende adfærd hos
personer med demens i plejeboliger”.
Forenkling af indberetningsskemaer og vejledning om magtanvendelse.
Skemaerne
til indberetning om magtanvendelse skal forenkles og forbedres, så indberetnings-
delen af magtanvendelsen bliver mere effektiv, samtidig med at skemaerne indbefatter
alle relevante og nødvendige oplysninger knyttet til magtanvendelsen. Samtidig
reviderer Social- og Indenrigsministeriet vejledningen om magtanvendelse og vil i den
forbindelse have fokus på, hvordan reglerne kan beskrives bedre og dermed hjælpe
personalet bedre.
Personlige alarm­ og pejlesystemer til indlagte patienter.
Den 27. april 2016 blev et
lovforslag om anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer på indlagte patienter
over 15 år med en varigt nedsat psykisk funktionsevne, fx borgere med demens,
vedtaget af Folketinget. Loven har til formål at sikre tryghed for patienterne i forbin-
delse med en indlæggelse ved at give sygehusene bedre muligheder for at sikre
trygge rammer og derved tage hånd om patienternes fysiske sikkerhed.
Samtidig er det vigtigt, at reglerne på området er tilpasset de mange forskellige behov
og hensyn, når det drejer sig om både at beskytte og yde bedst mulig pleje, behandling
og omsorg for den demensramte.
Sundhedsstyrelsen har i deres faglige oplæg til den nationale demenshandlingsplan
fremhævet, at anvendelsesområdet for brug af magt og andre indgreb i selvbestem-
melsesretten kan give anledning til overvejelser om, hvorvidt hensynet til borgerens
værdighed og sikkerhed bør veje tungere, end det er muligt efter de gældende regler.
Det gælder fx i forhold til rammerne for brug af GPS og andre alarm- og pejlesystemer.
30
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0031.png
Ægtefælle til demensramt, Hillerød:
”Det er utrygt og uværdigt, at personer
med demens bare kan gå frit ud om natten.
Døren er også låst i et normalt hjem om
natten – hvorfor kan man så ikke gøre det
på et plejehjem. I ved ikke, hvad det gør
ved os pårørende – så ville I ændre loven.”
Samtidig udvikles der løbende nye teknologier, som kan bruges til at skabe øget tryghed
for både den enkelte demensramte og dennes pårørende, men hvor der kan være tvivl
om, hvad der gælder lovgivningsmæssigt ved brug af disse teknologier. Det gælder
fx de tryghedsbaserede i plejeboliger.
Sundhedsstyrelsen peger derfor på i deres faglige oplæg, at der er behov for en generel
gennemgang af rammerne for magtanvendelse efter reglerne i serviceloven. Samtidig
peges der på, at der er behov for at se på, om der i sundhedslovgivningen skal skabes
adgang til sundhedsfaglig behandling, selvom borgeren modsætter sig behandling. Som
reglerne er i dag, må sundhedspersoner ikke foretage behandling af en patient, hvis
patienten modsætter sig behandlingen. Det betyder, at der kan opstå situationer, hvor fx
blodprøvetagning eller behandling af en infektion ikke kan gennemføres, fordi borgeren
modsætter sig. En behandling, som borgere uden demens i en normal situation ellers
ville have samtykket i, og hvor undladelsen af behandling kan resultere i større gener
eller komplikationer for den enkelte.
Regeringen ønsker derfor at se på de nuværende rammer for anvendelse af magt i pleje
og behandling af mennesker med demens.
Regeringens initiativer:
Serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne.
I et samarbejde med Social- og
Indenrigsministeriet gennemføres et serviceeftersyn af magtanvendelsesreglerne
i serviceloven. Serviceeftersynet skal danne grundlag for en vurdering af behov
og muligheder for at gøre magtanvendelsesreglerne mere forståelige og lettere at
håndtere både for administrative medarbejdere og plejepersonalet. Samtidig skal
serviceeftersynet vurdere behovet og mulighederne for at tilpasse reglerne i forhold
til den løbende udvikling af nye tryghedsbaserede velfærdsteknologier samt mulig-
heden for optagelse i særligt botilbud. Serviceeftersynet skal også se på behov og
muligheder for nationale retningslinjer for brug af alarm- og pejlesystemer. Initiativ 11.
Bedre mulighed for behandling af varigt inhabile patienter.
Flere borgere med
en varigt nedsat psykisk funktionsevne, fx borgere med demens, modtager ikke den
somatiske behandling, de har behov for af hensyn til deres sundheds- og helbreds-
tilstand, fordi de som følge af deres demenssygdom kommer til at afvise at modtage
fx sårbehandling eller behandling for infektioner. Regeringen vil i forbindelse med
forhandlingerne om den nationale demenshandlingsplan søge satspuljepartiernes
opbakning til at styrke omsorgen over for denne gruppe af borgere, så der kan
indledes en behandling, selvom de modsætter sig behandling. Initiativ 12.
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
31
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0032.png
Søn til demensramt,
Næstved:
”Det er svært at
være pårørende,
for man kan se,
at hun er der, men
er der ikke rigtigt
alligevel.”
32
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0033.png
3
Støtte og rådgivning til
pårørende til mennesker
med demens
Mere inddragelse og anerkendelse af de pårørende
Når et menneske rammes af demens, påvirker det ikke kun den demensramte selv,
men også den øvrige familie og omgangskreds. Hverdagslivet vil uundgåeligt blive
anderledes for både den demensramte og den øvrige familie i takt med, at sygdommen
skrider frem. Den demensramte får ikke blot behov for øget hjælp og støtte i daglig-
dagen, men ofte ændrer personligheden sig også som følge af sygdommen, hvilket
kan belaste familien yderligere.
FAKTA
Belastningen af pårørende til mennesker med demens
De nærmeste pårørende (ægtefælle og samlever) bruger i gennemsnit seks timer
om dagen på at pleje og passe deres familiemedlemmer med demens.
Pårørende til mennesker med demens går oftere til læge og tager mere receptpligtig
medicin end andre.
Pårørende til mennesker med demens har øget risiko for at udvikle alvorlig somatisk
sygdom.
Pårørende til mennesker med demens har en højere dødelighed end andre.
Kilde: Statusrapport på demensområdet i Danmark, Sundheds­ og Ældreministeriet 2016
Mange pårørende yder selv en stor indsats med at støtte en nærtstående med demens.
Ofte både i form af praktisk hjælp, pleje og omsorg. Og det kan være hårdt for både de
sociale relationer mellem den demensramte og den pårørende – men i høj grad også for
de sociale relationer til omverdenen: venner, familie og netværk.
Samtidig oplever de en psykisk belastning, når den demensramte bliver dårligere
og dårligere, og til sidst ofte slet ikke kan huske selv nære familiemedlemmer. Både
international forskning og undersøgelser i Danmark viser, at den store belastning
betyder, at pårørende har et dårligere psykisk og fysisk helbred end andre borgere.
Carsten, ægtefælle til demensramt:
”De praktiske opgaver er fordelt på den
måde, at jeg laver det hele.”
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
33
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0034.png
Ilse, ægtefælle til demensramt:
”Jeg synes, det er svært i ægteskabet,
at man ikke længere er ligeværdige.
Man bliver sådan set mor for sin mand.
Vi kan ikke tale sammen. Han går rundt
og kigger på alt muligt – og lige pludselig
er han væk.”
Fokus på pårørende i den nationale demenshandlingsplan fra 2010
Kortlægning af behovet for aflastning og afløsning.
Som led i den nationale demens-
handlingsplan fra 2010 gennemførte Socialstyrelsen i 2013 en kortlægningsunder-
søgelse af behovet for aflastning og afløsning blandt pårørende til mennesker med
demens.
Undervisning af pårørende.
Som led i den nationale demenshandlingsplan fra 2010
gennemførtes et projekt med fokus på samvær med mennesker med demens og kurser
til pårørende. I projektet blev pårørende undervist i psykoedukation og ”Marte Meo
metoden”, så pårørende i fire kommuner kunne få redskaber til at kommunikere bedre
med deres demensramte familiemedlem. Samtidig fik de demensramte tilbud
om forskellige aktiviteter, imens deres ægtefælle blev undervist.
Regeringen har derfor som høj prioritet at hjælpe og støtte de pårørende. Både for at
de kan vedblive med at være en støtte for den demensramte, men i lige så høj grad for
at sikre, at de ikke selv på sigt bliver syge af belastningen.
Nuværende indsatser:
Pulje til fleksible aflastningstilbud til pårørende til demensramte.
Som led i satspulje-
aftalen for 2015-2018 blev der afsat 17,7 mio. kr. til en ansøgningspulje, som har til
formål at støtte kommuner og frivillige organisationer i at igangsætte nye og mere
fleksible aflastende initiativer til pårørende til demensramte. På baggrund af erfarin-
gerne fra projektet udformes en eksempelsamling til at inspirere kommuner og frivillige
organisationer til gode former for aflastning af pårørende.
Støtten til de pårørende kan både være i form af støttegrupper, der kan klæde både
den pårørende og den demensramte bedre på til at forstå og acceptere sygdommen
samtidig med, at de får talt om problemerne med andre i samme situation. Her er det
også vigtigt at have for øje, at pårørende er forskellige, og at demens rammer menne-
sker på forskellige tidspunkter i deres liv. Eksempelvis kan det være til stor gavn for
pårørende til yngre mennesker med demens at møde nogle, der er i en lignende
situation og kan forstå de konsekvenser, en demenssygdom har for dem.
34
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0035.png
Regeringens initiativ:
Udvikling og udbredelse af en national værktøjskasse med patient­ og pårørende­
kurser.
Der udvikles en national værktøjskasse med patient- og pårørendekurser som
bl.a. indeholder en guide til planlægning og afvikling af kurserne. Kurserne i værktøjs-
kassen skal fungere som et redskab for både mennesker med demens og deres
pårørende, så de kan blive klædt på til at håndtere sygdommen og de udfordringer,
den medfører. Initiativ 13.
Aflastningen af de pårørende kan også være i form af tilbud målrettet den demensramte,
der giver de pårørende et tiltrængt pusterum i hverdagen, hvor der er plads til andre
gøremål. Her spiller dag- og aflastningstilbud en afgørende rolle. Regeringen ønsker
derfor at styrke kvaliteten og fleksibiliteten i dag- og aflastningstilbuddene yderligere
til gavn for mennesker med demens og deres pårørende.
Regeringens initiativ:
Flere og bedre meningsfulde dag­ og aflastningstilbud samt udbredelse af patient­
og pårørendekurser.
Kvaliteten og fleksibiliteten i dag- og aflastningstilbud skal
styrkes, og gode patient- og pårørendekurser skal udbredes til gavn for pårørende til
mennesker med demens. Som led i initiativet understreges kommunernes forpligtelse
til at sørge for den nødvendige transport af personer med demens, som muliggør
deltagelse i dag- og aflastningstilbuddene. Initiativ 14.
Som det også fremgår af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg, så peger mange pårørende
på, at de først og fremmest ønsker, at deres indsats bliver anerkendt samtidig med, at de
bliver inddraget i de beslutninger, der bliver truffet i forbindelse med den demensramtes
sygdom. Det kan fx være i forhold til den behandling og pleje, som den demensramte
tilbydes, hvor de pårørende i højere grad skal ses som en samarbejdspartner, der ligger
inde med værdifuld viden om den demensramte.
Meningsfulde aktiviteter og socialt samvær giver både indhold og glæde i den demens-
ramtes hverdag samtidig med, at den pårørende får aflastning fra den krævende rolle
på sidelinjen. I Sundhedsstyrelsens faglige oplæg peges der på, at der er stor variation
mellem kommunerne i tilbuddene til gavn for mennesker med demens og deres pårø-
rende. Dette gælder både i forhold til kvalitet, kvantitet og fleksibiliteten i tilbuddene.
Regeringens initiativ:
Rådgivnings­ og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres pårørende.
Der oprettes rådgivnings- og aktivitetscentre for mennesker med demens og deres
pårørende med inspiration fra bl.a. Kallerupvej i Odense. Centrene skal have fokus på
brugerinddragelse og tilbyde adgang til et teknologibibliotek, rådgivning, sociale og
fysiske aktiviteter samt mulighed for samvær med ligestillede. Der etableres et fælles
koncept for rådgivnings- og aktivitetscentrene, og kommuner og frivillige organisati-
oner m.fl. kan derefter søge midler til oprettelse af et center. Initiativ 15.
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
35
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0036.png
Pårørende, Aarhus:
”Vi møder nogen, vi
kender, der går over
på den anden side
af vejen. Det er jo
mest synd for dem.
Det er jo fordi, de
ikke ved, hvordan
de skal reagere.”
36
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0037.png
4
Demensvenlige
samfund og boliger
Det demensvenlige samfund
En af målsætningerne bag handlingsplanen er, at Danmark skal være et demensvenligt
samfund.
Mange mennesker med demens og deres pårørende oplever, at det at blive ramt af
demens ofte går hånd i hånd med social isolation. Flere fortæller, hvordan de har oplevet
uvidenhed og manglende forståelse fra omgivelserne. Andre har oplevet, at venner og
familie trækker sig væk, når sygdommen rammer, fordi de ikke ved, hvordan de skal
håndtere det. En konsekvens af fordomme og stigmatisering er, at mennesker med en
demenssygdom og deres pårørende risikerer at blive isolerede og ensomme.
Derfor er der brug for mere viden om demens i samfundet, så flere ved, hvad det vil sige
at have demens, og så mennesker med demens og deres pårørende kan blive mødt
med forståelse og åbenhed. Ingen skal være alene om livet med demens, og vi skal
nedbryde tabuer og fordomme om demenssygdomme.
Et demensvenligt samfund betyder også, at mennesker med demens og deres
pårørende skal kunne være trygge ved, at de fysiske rammer er indrettet, så de også
rummer deres behov.
Det gælder mest af alt plejeboliger, men også hospitaler, som kan være både utrygt
og forvirrende for mennesker med demens.
Dertil kommer det offentlige rum, som også skal tænkes og indrettes meget mere
demensvenligt. Det kræver, at en bred række af aktører på tværs af myndigheder,
sektorer, erhverv og interesser forpligter sig til at tage demensvenlige initiativer og er
med til at løfte dagsordenen, så eksempelvis den offentlige transport, supermarkeder,
apoteker, foreningsliv og mange andre sider af samfundet tager lidt mere hensyn til
nogen af samfundets svageste borgere.
Merete, datter til demensramt:
”Verden har jo travlt – den travlhed
er ikke særlig god for en dement.”
Pårørende, ægtefælle
til demensramt, Aarhus:
”De tror stadig, hun er, som hun hele tiden
har været. Og det er hun jo også udadtil
– men det havde været lettere at se, at
noget var galt, hvis hun sad i kørestol.”
Pårørende,
København:
”Det gode liv
fortsætter også på
plejecenter, eller det
burde det gøre.”
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
37
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0038.png
Demensramt, Aarhus:
”Vores venner og
bekendte vender
ryggen til.”
Regeringens initiativer:
Demensvenner skal skabe et demensvenligt Danmark.
For at skabe mere viden
om demens i den generelle befolkning understøttes den videre drift samt udbredelse
af Alzheimerforeningens kampagne i samarbejde med Demensalliancen og andre
parter. Initiativ 16.
Nationalt partnerskab om et demensvenligt samfund.
Sundheds- og ældreministeren
sætter sig i spidsen for et nationalt partnerskab om et demensvenligt Danmark, hvor
relevante aktører på tværs af myndigheder, sektorer, fagområder, erhverv og interesser
inviteres til et samarbejde om at understøtte udviklingen af det demensvenlige
samfund – gerne under inddragelse af mennesker med demens og deres pårørende.
Initiativ 17.
Lokale partnerskaber for at understøtte et demensvenligt samfund.
Som led i at
understøtte udviklingen af det demensvenlige lokalsamfund udmøntes en pulje til
kommuner, regioner, private aktører og virksomheder samt organisationer til at indgå
partnerskaber evt. under inddragelse af Demensalliancen for at understøtte et
demensvenligt samfund. Initiativ 18.
98 demensvenlige kommuner.
Alle kommuner opfordres til at blive demensvenlige
kommuner. Der kan søges inspiration i konceptet for demensvenlige kommuner, som
er udarbejdet af Demensalliancen. Initiativ 19.
38
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0039.png
Demensvenlige boliger
I dag har 42 pct. af beboerne på plejehjem og i plejeboliger en demensdiagnose.
Den samlede andel skønnes dog at være endnu højere, da der hertil kommer alle
de beboere, der lever med demens uden at have fået en egentlig diagnose.
FAKTA
Boliger til mennesker med demens
Ca. 42 pct. af beboerne i plejeboliger har en demensdiagnose.
Ca. 44 pct. af de kvindelige beboere har en demensdiagnose, mens ca. 40 pct.
af de mandlige beboere har en demensdiagnose.
Andelen af beboere i en plejebolig med demens er størst for de 75 – 89 årige,
hvor ca. 50 pct. af beboerne har en demensdiagnose.
38 pct. af borgere over 65 år med demens bor i en plejebolig.
Der findes 6.037 skærmede enheder på landets plejehjem og plejecentre.
Kilde: National undersøgelse af forholdene på plejecentre, Sundheds­ og Ældreministeriet, 2016.
I takt med at andelen af ældre i befolkningen stiger, må det forventes, at antallet af
borgere med en demensdiagnose, som har behov for en plejebolig, også stiger.
Det er derfor afgørende, at både de eksisterende og de fremtidige plejeboliger
kan imødekomme efterspørgslen efter flere og mere demensvenlige plejeboliger.
En demensvenlig indretning kan have stor betydning for demensramte beboeres
tryghed og trivsel og kan bidrage til større livskvalitet for den enkelte beboer med
demens. Samtidig kan en demensvenlig indretning og demenssikrede plejeboliger
bidrage til forebyggelse af magtanvendelse.
Forskningsresultater peger på nedenstående tre overordnede tiltag i de fysiske
omgivelser, der kan øge velbefindendet hos mennesker med en demenssygdom
og medvirke til at mindske urolig og aggressiv adfærd, depression og heraf følgende
medicinforbrug.
FAKTA
3 overordnede tiltag for demensegnet indretning af plejeboliger
Små overskuelige, genkendelige og skærmede miljøer, hvor den demensramte
lettere kan orientere sig.
Rige, men samtidig afpassede, sanseoplevelser ved hjælp af lys, lyd, farver, dufte
og materialer.
Gode muligheder for at komme udendørs og i kontakt med dags- og sollys,
naturen, planter, vind og vejr.
Kilde: SBI­anvisning 259, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Kbh.
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
39
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0040.png
Nuværende indsatser:
Pulje til demensegnede boliger.
I satspuljeaftalen for 2015-2018 blev der afsat i alt
50 mio. kr. til mere demensegnede plejeboliger. Midlerne udmøntes i ansøgningspuljer
til kommunerne til demensegnede ombygninger og nyindretninger af plejecentres
bolig- og fællesarealer, så de fysiske rammer i højere grad imødekommer demens-
ramtes behov og dermed skaber øget tryghed og livskvalitet for demensramte
beboere.
Pårørende til
demensramt mor,
Aalborg:
”Vi har brug for flere
demenshjem. Her
får alle den samme
historie flere gange.
På det almindelige
plejehjem var det
ydmygende, og hun
blev skubbet ud. Så
er det bedre med
ligesindede.”
SBI’s anvisninger til demensegnede plejeboliger.
Statens Byggeforskningsinstitut har
i 2015 og 2016 udgivet to anvisninger til demensegnede plejeboliger som inspiration
til kommuner, boligselskaber, arkitekter mv. Den rigtige indretning kan sikre mere
tryghed og bedre livskvalitet hos mennesker med demens og kan samtidig bidrage til
at forebygge magtanvendelse.
Mange kommuner er i gang med ombygninger og tilpasninger af eksisterende pleje-
boliger, og mange kommuner har også fokus på demensegnethed, når der bygges
nyt. Men det er fortsat en udfordring at dække behovet for plejeboliger, der kan
imødekomme demensramtes behov.
Regeringen ønsker derfor en yderligere styrkelse af kommunernes indsatser med at
tilvejebringe flere demensegnede plejeboliger. Kommunerne skal være på omgangs-
højde med udviklingen og den aktuelt bedste viden om demensegnet indretning.
Regeringens initiativ:
Flere demensegnede boliger.
Kommunerne får økonomisk støtte til at gøre eksiste-
rende plejeboliger mere demensegnede på en række konkrete områder, som har
betydning for trivsel og tryghed for mennesker med demens. Initiativ 20.
Samtidig skal der også tilvejebringes et bedre overblik over udviklingen i antallet af
demensegnede plejeboliger – både på lokalt og nationalt niveau. I dag opgøres antallet
over demensegnede boliger på landsplan via kommunernes indberetning til Danmarks
Statistik. Indberetningerne registrerer alene antallet af skærmede enheder, der især
anvendes til den særlige gruppe, der som følge af demenssygdommen er stærkt
udadreagerende, og som derfor har særlige behov.
Men demensvenlige boliger er andet og mere end skærmede miljøer og enheder.
Lys, lyd, farver samt indretninger, der muliggør sanse- og naturoplevelser, har også
en afgørende betydning for trivsel og livskvalitet for mennesker med demens.
Regeringens initiativ:
National mærkningsordning for demensegnede boliger.
Mærkningsordningen skal
omfatte såvel eksisterende som nybyggede plejeboliger og baseres på faglige viden
om demensvenlig indretning. Initiativ 21.
40
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0041.png
Pårørende til
demensramt mor,
Næstved:
”Sygehuset var jo
slet ikke gearet
til så ”aktiv” en
demensramt person,
som min mor.”
Demensvenlige sygehuse
De fysiske rammer og indretning spiller også en rolle, når mennesker med demens
kommer på landets sygehuse. Ofte er det en utryg og forvirrende oplevelse for menne-
sker med demens at komme på sygehuset, hvor omgivelserne er fremmede, og det kan
være svært at holde styr på årsagen til sygehusindlæggelsen og de mange beskeder,
der gives under et ophold.
Mere demensvenlige sygehuse, hvor både indretningen er mere demensvenlig, og
personalet har fokus på, om en borger lider af demens, kan bidrage til, at også demens-
ramte får den sundhedsfaglige behandling, de har behov for.
Mange mennesker med demens oplever, at deres somatiske sygdomme, som de
kæmper med ved siden af demensen, ikke bliver håndteret. Derfor er det vigtigt,
at personalet og omgivelserne på sygehuset understøtter, at borgere med demens
får den behandling, de har brug for.
I England har man taget udfordringen op og har sat fokus på demensvenlige sygehuse.
Det kan fx være i form af demensvenlige skiltninger eller særlige demensindrettede rum
til de demensramte og deres pårørende. Nogen steder gøres der også brug af særlige
mærkater, der viser, at patienten lider af demens, og at personalet derfor skal tage de
rette hensyn i mødet med patienten.
Viden om demensegnet indretning af plejeboliger til beboere med demens kan i et vist
omfang overføres til sygehuse. Men der eksisterer ikke en tilsvarende specifik viden om
demensvenlig indretning af sygehuse, som der gør på plejeboligområdet. Derfor ønsker
regeringen at sætte fokus på demensvenligheden på landets sygehuse.
Regeringens initiativ:
Forsøg med demensvenlige sygehuse.
Der igangsættes et pilotprojekt om demens-
venlig indretning af sygehuse med udvalgte regioner/sygehuse. Formålet er at skabe
mere viden om demensvenlig indretning på sygehuse samt effekten af dette over for
borgere og personale. Initiativ 22.
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
41
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0042.png
Dorthe, hjemmesygeplejerske:
”Man føler stor afmagt, når man kommer
ud til svage demente som hjemmesyge­
plejerske. Jeg mangler nogle at ringe til,
når jeg kommer ud til en meget dement
person, som ikke får hjælp.”
42
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0043.png
5
Øget videns- og
kompetenceniveau
En forbedret indsats på demensområdet til gavn for både mennesker med demens
og deres pårørende kræver viden. Viden i form af forskning og et større kendskab til,
hvordan demens forebygges, hvilke indsatser der virker, når et menneske rammes
af demens, men også hvordan viden og kompetencer omsættes i praksis til gavn for
borgerne.
Vi ved meget – men vi skal vide endnu mere om, hvad der virker
Selvom Danmark på mange områder klarer sig rigtig godt, når det kommer til forskning
og viden om demenssygdomme, så er der fortsat mange steder, hvor vidensgrundlaget
er svagt. Det drejer sig bl.a. om mulighederne for forebyggelse og effekten af de
social- og sundhedsfaglige indsatser, der tilbydes mennesker med demens, efter
sygdommen er brudt ud, som det også fremgår i Sundhedsstyrelsens faglige oplæg.
Grundlaget for en forbedret demensindsats er derfor først og fremmest, at videns-
niveauet i Danmark højnes.
Danmark har generelt tradition for en stærk forskningsindsats på sundhedsområdet,
bl.a. som følge af de nationale registre, der fx gør det muligt at undersøge risikofaktorer,
medicinforbrug og dødsårsager. For at sikre en fortsat udvikling af området, er det dog
centralt, at der er fokus på at udvikle data målrettet demenssygdomme, der kan være
med til at give mere viden om området.
Regeringen ønsker derfor, at forskningsindsatsen på demensområdet formaliseres og
forbedres.
Regeringens initiativer:
Ny national forskningsstrategi på demensområdet.
Med henblik på at styrke forsk-
ningen på demensområdet udarbejdes en national forskningsstrategi, som skal være
med til at sætte retningen for forskningen på området frem mod 2025. Initiativ 23.
Permanentliggørelse af Nationalt Videnscenter for Demens.
Regeringen ønsker
at gøre støtten til Nationalt Videnscenter for Demens permanent med henblik på at
understøtte videnscentrets vigtige rolle og aktiviteter på demensområdet herunder
videreudvikling og implementering af e-learningskurserne, ABC Demens. Både for den
videre forskning på området og for vidensniveauet i kommuner og regioner. Initiativ 24.
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
43
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0044.png
Samtidig kan en øget forskningsindsats være med til at skabe klarere sammenhænge
mellem de forskellige typer data, som i sidste ende kan resultere i ny information om
demens til gavn for både mennesker med demens og deres pårørende.
En forbedret indsats på området kræver derfor bedre data om demens, mere forskning
i demens samt en styrkelse af de eksisterende videns- og forskningsmiljøer i Danmark.
Regeringens initiativ:
Bedre data på demensområdet.
Med henblik på at styrke data på demensområdet
videreudvikles Dansk Klinisk Kvalitetsdatabase for Demens i forhold til udredning om
demens til en tværsektoriel kvalitetsdatabase, så der kan monitoreres på relevante
indikatorer i hele demensforløbet – herunder kommunale data. Initiativ 25.
De dygtige fagprofessionelle skal være endnu dygtigere
Demens dækker over en række komplekse og fremadskridende sygdomsforløb, som
fremtræder forskelligt alt afhængig af den konkrete demenssygdom, og hvor i sygdoms-
forløbet den enkelte befinder sig. Det stiller store krav til de fagprofessionelle i forhold
til at imødekomme de tilsvarende meget forskellige behov for behandling, pleje og
omsorg, som mennesker med en demenssygdom har.
Som statusrapporten på demensområdet fra maj 2016 viser, så er der inden for de
senere år heldigvis sket en udvikling i både uddannelses- og videreuddannelsesaktivite-
terne rettet mod demensområdet. På flere af de relevante grunduddannelser som social-
og sundhedsuddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen og lægeuddannelsen, indgår
undervisning i demens bl.a. i den grundlæggende undervisning. Også en række efter-
og videreuddannelser har uddannelsesretninger om demens, som er målrettet forskelige
faggrupper og tilpasset de forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. De formelle
uddannelsestilbud suppleres bl.a. af en række kurser, som forskellige faglige organi-
sationer og vidensinstitutioner afholder for faggrupperne på demensområdet.
Nuværende indsatser:
Demensrejsehold understøtter kompetence­ og organisationsudviklingsforløb på
udvalgte plejecentre.
I satspuljeaftalen for 2015-2018 blev der afsat 20 mio. kr. til
uddannelse af demensnøglepersoner via et demensrejsehold. Demensrejseholdet er
sammensat af faglige specialister og tilbyder kompetence- og organisationsudviklings-
forløb til udvalgte plejecentre. Gennem læringsgrupper får udvalgte medarbejdere
viden om specifikke indsatser i forhold til omsorg og pleje af beboere med demens,
samt hvordan plejepersonalet kan støtte de pårørende. De udvalgte medarbejdere
skal efterfølgende – og i samarbejde med demenskoordinatorer og ledere – fungere
som demensnøglepersoner og sparringspartnere for de øvrige medarbejdere på
plejehjemmene
Sundhedsfagligt kompetenceløft i kommunerne.
Med den nationale handlingsplan
for den ældre medicinske patient er der afsat 125 mio. kr. i perioden 2016-2018 til at
medfinansiere en yderligere styrkelse af kompetencerne hos de medarbejdere, der
løser sygeplejefaglige opgaver i kommunerne. Midlerne kan fx anvendes til at styrke
de tværfaglige kompetencer eller kompetencerne inden for bl.a. tidlig opsporing,
ernæring, polyfarmaci, geriatri, psykiatri, rehabilitering, hygiejne og palliation.
44
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0045.png
Karen, datter og kusine til demensramte:
”Der er behov for at klæde personalet
(red. på hospitalerne) bedre på til
at håndtere personer med demens
og deres pårørende.”
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
45
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0046.png
Som Sundhedsstyrelsen angiver i sit faglige oplæg, så er der generelt et stigende fokus
på kompetenceudvikling på demensområdet både på kommunalt og regionalt niveau.
Regeringen ønsker derfor at understøtte den igangværende kompetenceudviklings-
proces i både kommuner og regioner.
Regeringens initiativ:
Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner.
Der afsættes midler til en
ansøgningspulje til brug for kompetenceløft i kommuner og regioner hos relevante
medarbejdere, faggrupper inden for pleje og omsorg og på relevante hospitalsafsnit.
Formålet er at understøtte et kompetenceløft på både kommunalt og regionalt niveau,
samt at sikre en kompetenceudvikling på demensområdet med fokus på anvendelse
og forankring af viden og kompetencer i praksis. Initiativ 26.
Der er fx behov for at styrke både det faglige vidensniveau og de demensfaglige
kompetencer for de forskellige fagprofessionelle grupper. Det gælder blandt andet
både i forhold til generel basisviden og kompetencer og i forhold til de sundhedsfaglige
kompetencer. Samtidig er der behov for målrettet fokus på, hvordan viden og kompe-
tenceudvikling i demens kan omsættes i praksis og blive implementeret i de daglige
arbejdsgange. For viden og kompetenceudvikling gør først en forskel for kvaliteten i
demensindsatsen, når den gøres anvendelig i praksis, og det er en væsentlig udfordring
mange steder. Derfor er der også behov for, at kompetenceudviklingen lokalt og regio-
nalt har målrettet fokus på praksisnær læring og refleksion. Det stiller krav til den enkelte
ledelse, da ledelsen har en central rolle i forhold til at sikre, at ny viden kan omsættes
af medarbejderne i praksis og bliver en del af arbejdsgangene i hverdagen.
Men der er behov for fortsat at styrke kompetencerne hos de mange aktører, der er
i kontakt med mennesker med demens og deres pårørende, hvis vi skal sikre den
bedst mulige behandling og pleje af mennesker med demens. Det gælder alle lige
fra social- og sundhedsmedarbejderne, der kommer i borgerens eget hjem. Lægerne
og sygeplejerskerne, der tager imod borgeren på udredningsklinikken. Pædagogerne
og terapeuterne, som står for de daglige aktiviteter på plejehjemmet og mange,
mange flere.
Samtidig ønsker regeringen også, at der kommer mere fokus på de mange dygtige
fagpersoner, der dagligt beskæftiger sig med demensområdet, og at de fagprofessio-
nelle modtager større anerkendelse for den indsats, de leverer.
Regeringens initiativ:
Årets demenspris.
Årets demenspris uddeles til en medarbejder, der har gjort en
særlig indsats på demensområdet. Prisen skal bidrage til at sætte fokus på demens-
området og anerkende en dygtig medarbejder på området, der har udført en særlig
arbejdsindsats i forhold til at sikre mennesker med demens et værdigt liv. Initiativ 27.
46
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV MED DEMENS
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0047.png
ET TRYGT OG VÆRDIGT LIV
MED DEMENS
Den nationale
demenshandlingsplan 2025
Efteråret 2016
Såfremt spørgsmål
kan henvendelse rettes til:
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 72 26 90 00
ISBN: 978-87-7601-367-7 (tryk)
ISBN: 978-87-7601-368-4 (web)
Design
BGRAPHIC
Fotos
Istock, Johner, Polfoto, Colourbox
Publikationen kan hentes på www.sum.dk
SUU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 726: Orientering vedr. lancering regeringens oplæg til den nationale demenshandlingsplan, fra sundheds- og ældreministeren
1667932_0048.png
sum.dk