SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
SOU Alm.del Bilag 392
Offentligt

Enhed

Udsatte Voksne og

Civilsamfund

Sagsbehandler

Søren Stentoft

Herping

Koordineret med

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service

(lov om forsikring af frivillige mv.)

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015, som

ændret senest ved § 1 i lov nr. 647 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

§ 18, stk. 4,

ophæves.

Efter § 18 indsættes i kapitel 5:

”§

18 a.

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan tegne ansvars- og ulykkesforsik-

ringer for borgere, der i tilknytning til løsning af kommunale eller regionale opgaver

yder en frivillig indsats i kommunen henholdsvis regionen.

Stk. 2.

En kommunalbestyrelse eller et regionsråd, som vælger at tegne forsikring

efter stk. 1, skal fastsætte retningslinjer for, hvilke frivillige indsatser der skal omfattes

af ansvars- og ulykkesforsikringer.”

Stk. 3.

Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udmåling af

erstatning og godtgørelse fra forsikringer omfattet af stk. 1.

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft d. 1. marts 2017.

Stk. 2.

Ansvars- og ulykkesforsikringer for borgere, der i tilknytning til løsning af

kommunale eller regionale opgaver yder en frivillig indsats i kommunen henholdsvis

regionen, som er tegnet af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet inden lo-

vens ikrafttræden, kan fortsætte.

Sagsnr.

2016 - 3534

Doknr.

352123

Dato

07-09-2016

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forsikring af frivillige

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Arbejdsskadesikringsloven

2.1.1.2. Serviceloven

2.1.1.3. Danske Lov 3-19-2 og erstatningsansvarslovens §§ 19 og 23

2.1.1.4. Almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommunernes opgavevare-

tagelse (kommunalfuldmagtsregler)

2.1.1.5. Regionernes myndighedsfuldmagt

2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Frivillige indsatser, der er dækket af den foreslåede ordning

2.1.3.2. Forsikringer på tværs af kommune- eller regionsgrænsen

2.1.3.3. Frivillige indsatser, der ikke er dækket af den foreslåede ordning

2.1.3.4. Dækkede skader

2.1.3.5. Klageadgang

2.1.3.6. Kommunebestyrelsens og regionsrådets retningslinjer

2.1.3.7. Allerede eksisterende forsikringer

2.2. Indberetning af støtte til det frivillige sociale arbejde

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås det at ligestille borgere, der leverer en frivillig indsats med

personer, der udfører frivilligt arbejde i forhold til erstatning for personskade, da per-

soner, der yder en frivillig indsats, ikke er sikret efter arbejdsskadesikringsloven (lov-

bekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 med senere ændringer) på samme måde

som personer, der udfører frivilligt arbejde.

Arbejdsgiveres erstatningsansvar, der er fastsat i Danske Lov 3-19-2, for skader som

arbejdstagere og medhjælpere forvolder på tredjemand er ikke betinget af, at ansæt-

telsesforholdet er formaliseret, eller at der ydes vederlag for opgaven. For at sikre, at

arbejdstageres skadevoldende adfærd kan dækkes af kommuner og regioner, foreslås

det at ligestille frivillige indsatser og frivillige aktiviteter, der ikke er dækket af Danske

Lov-3-19-2, med arbejdsgiveres erstatningsansvar.

Med lovforslaget foreslås det derfor at give kommunalbestyrelsen og regionsrådet

adgang til at kunne tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for borgere, der i tilknytning

til løsning af kommunale eller regionale opgaver yder en frivillig indsats i kommunen

eller regionen. Lovforslaget har til formål at understøtte, at frivillige kan bidrage til lo-

kalsamfundet og være med til at udvikle den lokale opgaveløsning.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsministeriet har i udtalelse af 29. april 2016 fundet, at der hverken i

den skrevne lovgivning eller i almindelige kommunalretlige grundsætninger om kom-

muners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler, er hjemmel til, at

kommunalbestyrelsen kan tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer for borgere, der i

tilknytning til løsning af kommunale opgaver yder en frivillig indsats i kommunen. Ud-

talelsen omhandler ikke regionsrådenes mulighed for at tegne forsikring for frivillige.

Civilsamfundet har traditionelt bidraget til at udvikle nye løsninger på de udfordringer,

som samfundet har stået over for. Næsten hver anden dansker er i dag en del af en

frivillig indsats i sportsklubber, sociale organisationer, børne- og ungdomsforeninger,

natur- og friluftsforeninger, almene boligorganisationer, lokalråd, kulturelle organisati-

oner og meget mere. Mange kommuner har i dag politikker for det lokale samarbejde

med civilsamfundet, og flere kommuner efterspørger mulighed for at kunne forsikre

frivillige, jf. nedenfor.

Efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven har kommunerne og regionerne pligt til at

tegne forsikring mod risikoen for ulykker og tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring mod risikoen for erhvervssygdomme for personer, der udfører et frivilligt arbejde

for kommunen. Kommunernes forpligtelse omfatter ikke personer, der yder en frivillig

indsats for kommunen. Kommunernes forpligtelse efter arbejdsskadesikringsloven

omfatter heller ikke ansvarsforsikringen.

Regeringen finder på den baggrund, at det bør være muligt for kommunalbestyrelser

og regionsråd at tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer for borgere, der yder en frivillig

indsats i tilknytning til kommunale eller regionale opgaver i kommunen henholdsvis

regionen. Der er således med forslaget tale om et supplement til reglerne i arbejds-

skadesikringsloven.

Endvidere foreslås det med lovforslaget at ophæve den kommunale forpligtelse til

efter § 18, stk. 4, i lov om social service (herefter serviceloven). Denne giver social- og

indenrigsministeren hjemmel til at fastsætte retningslinjerne for kommunernes indsen-

delse af en redegørelse om den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde og ret-

ningslinjer for den centrale opfølgning. Forslaget sker som led i Social- og Indenrigs-

ministeriets generelle arbejde med sanering af indberetninger på socialområdet.

Med hjemmel i servicelovens § 18, stk. 4, har social- og indenrigsministeren i be-

kendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (bekendtgø-

relse nr. 1020 af 28. juni 2016 med senere ændringer) (herefter retssikkerhedsbe-

kendtgørelsen) § 47 fastsat, at kommunerne én gang årligt skal indberette oplysninger

om det frivillige sociale arbejde. Data omhandler kommunernes samarbejde med frivil-

lige sociale organisationer og deres støtte til frivilligt socialt arbejde – i daglig tale kal-

det § 18-midler. Det er imidlertid allerede muligt at følge udviklingen i den økonomiske

støtte til frivillige sociale foreninger og organisationer på baggrund af tal fra det kom-

munale regnskabssystem.

Data indsamles som en særskilt spørgeskemaundersøgelse og ligger til grund for den

såkaldte § 18-redegørelse, som Ankestyrelsen historisk set har udarbejdet for Social-

og Indenrigsministeriet, men som nu udarbejdes af Danmarks Statistik. § 18-

redegørelsen skal give et landsdækkende billede af udviklingen i samarbejdet og støt-

ten over tid.

Udover indberetningen efter § 47 i retssikkerhedsbekendtgørelsen fremgår den kom-

munale støtte til lokale frivillige foreninger og organisationer ligeledes af de kommuna-

le regnskaber. Det betyder, at det er muligt at følge den landsdækkende udvikling i

den økonomiske støtte til de frivillige sociale foreninger og organisationer ved at træk-

ke data i de kommunale regnskaber. Den foreslåede ophævelse af § 18, stk. 4, er

derfor en afbureaukratisering og sanering i eksisterende datakilder, men med mulig-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

hed for at bevare det landsdækkende billede af den faktiske økonomiske støtte til den

lokale frivillighed.

Lovforslaget følger i den forbindelse op på Aftale om kommunernes økonomi for 2017,

hvoraf fremgår, at regeringen og KL er enige om at sikre bedre data på social- og

ældreområdet. Samtidig er parterne enige om at sikre, at kommunerne kun har pligt til

at indberette data, der har betydning for kvalitet, styring og prioritering på social- og

ældreområdet.

Lovforslagets indhold

2.1 Forsikring af frivillige

2.1.1 Gældende ret

2.1.1.1 Arbejdsskadesikringsloven

Arbejdsskadesikringsloven regulerer blandt andet forholdet mellem arbejdsgivere,

herunder kommuner og regioner, og arbejdstagere for så vidt angår spørgsmålet om

erstatning og godtgørelse i forbindelse med arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

Det fremgår af arbejdsskadesikringsloven, at arbejdsgivere, der antager personer til at

udføre arbejde her i landet, har pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring vedrørende

risikoen for ulykker i et forsikringsselskab og tilmelde sig Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring vedrørende risikoen for erhvervssygdomme. Den pligt gælder også for kom-

muner og regioner. Kommuner og regioner kan dog vælge at være selvforsikrende i

forhold til arbejdsulykker.

Af arbejdsskadesikringslovens § 2 fremgår det, at arbejdet kan være lønnet eller uløn-

net og kan være varigt, midlertidigt eller forbigående.

Der skelnes således mellem

frivilligt arbejde,

der er dækket af reglerne i arbejdsska-

desikringsloven, og

frivillig indsats,

der ikke er dækket af reglerne i arbejdsskadesik-

ringsloven, jf. også nærmere nedenfor.

Arbejde i arbejdsskadesikringslovens forstand forudsætter efter § 2, stk. 1, at der be-

står et tjeneste-/antagelsesforhold mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren. Endvide-

re skal arbejdet efter praksis tilvejebringe en form for nytteværdi af enten fysisk eller

immateriel karakter. Frivilligt arbejde er oftest ulønnet arbejde.

For at afklare, hvorvidt der er tale om frivilligt arbejde eller frivillig indsats, skal der

foretages en afvejning af følgende kriterier:

- Er der en instruktionsbeføjelse? Det vil sige, har arbejdsgiveren en ret til at le-

de og fordele arbejdet?

- Er der tale om et reelt stykke arbejde, hvor der er en nytteværdi?

- Skulle en anden have udført arbejdet, hvis den frivillige ikke havde udført ar-

bejdet?

- Er der et ansættelseslignende forhold?

- Er der en fast vagtplan, og skal der i tilfælde af fravær findes en afløser?

Hvis der kan svares positivt på ovenstående spørgsmål, taler det umiddelbart for, at

der er tale om frivilligt arbejde, der er omfattet af reglerne om arbejdsskadesikring.

Omvendt taler det for, at der er tale om frivillig indsats, hvilket ikke er omfattet af reg-

lerne om arbejdsskadesikring, hvis der ikke er en klar instruktionsbeføjelse, ikke er

nytteværdi mv. Der skal dog altid foretages en konkret individuel vurdering i hver en-

kelt sag. Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der har kompetencen til at foretage

denne vurdering efter arbejdsskadesikringsloven. En nærmere beskrivelse af praksis

på området kan ses på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.

Frivillige indsatser, der som ovenfor nævnt ikke er omfattet af arbejdsskadesikringslo-

ven, kan f.eks. være aktiviteter i sociale samværscafeer for udsatte borgere, besøgs-

ven, lektiehjælp i visse situationer, vågekone og frivillige til aktiviteter, som f.eks. hjælp

til gadefodbold. Sociale og humanitære indsatser karakteriseres således ved, at den

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

frivillige yder samvær og venskab med en anden person, som har brug for dette. So-

ciale og humanitære indsatser er i udgangspunktet ikke arbejde i lovens forstand og

karakteriseres derfor som frivillige indsatser. Også i disse sager vil der dog skulle fore-

tages en konkret individuel vurdering i hver enkelt sag.

Frivilligt arbejde kan f.eks. være frivilliges bidrag i genbrugsbutikker i form af salg,

regnskab mv., frivillige gartnere, der ordner have for f.eks. et plejehjem, forsøgsperso-

ner, kompetencefrivillige, der bidrager med erhvervede kompetencer på frivillig basis

som f.eks. læger, fysioterapeuter, socialpædagoger, lærere o.a. på f.eks. væresteder

eller i asylcentre eller visse typer af frivillig rådgivning som f.eks. frivillig retshjælp og

frivillig medicinsk og sundhedsfaglig rådgivning.

Borgere, der udøver frivilligt arbejde i arbejdsskadesikringslovens forstand, er således

efter de gældende regler dækket af arbejdsskadesikringsloven. Det betyder, at så-

fremt en borger leverer frivilligt arbejde og kommer til skade, har vedkommende krav

på erstatning og godtgørelse gennem arbejdsskadesikringssystemet.

2.1.1.2 Serviceloven

Af vejledning nr. 12 af 15. februar 2011 om servicelovens formål og generelle be-

stemmelser i loven (Vejledning nr. 1 til serviceloven) afsnit IX er det skitseret, hvad der

forstås ved begrebet frivillig.

- Indsatsen udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. En person må ik-

ke kunne trues med økonomiske eller sociale sanktioner, hvis vedkommende

ikke længere ønsker at udføre opgaven.

- Indsatsen er ikke-lønnet. Der kan dog ydes godtgørelse for omkostninger, for

eksempel i forbindelse med transport samt symbolske betalinger.

- Indsatsen udføres over for andre end familie og slægt. Eksempelvis hører al-

mindeligt husholdningsarbejde og omsorg over for familiemedlemmer ikke ind

under definitionen af frivilligt arbejde.

- Indsatsen skal være til gavn for andre end én selv og ens familie, dvs. at det

er den værdi, arbejdet har over for andre, der gør det til frivilligt arbejde. Det

betyder også, at det afgrænses fra ren deltagelse i en selvhjælpsgruppe.

- Indsatsen er af formel karakter, dvs. at der skal være tale om en vis grad af

organiseret, struktureret eller aftalt frivilligt arbejde, som er forskellig fra al-

mindelig hjælpsomhed af spontan og uformel karakter, som f.eks. at slå græs

for naboen eller handle ind for den ældre mand i opgangen.

Begrebet frivillig i serviceloven henviser ikke til hverken arbejde eller indsats i arbejds-

skadesikringslovens forstand. Begrebet frivillig er således samlebetegnelse for den

frivillige aktivitet, hvad enten der er tale om frivilligt arbejde eller frivillige indsatser.

2.1.1.3 Danske Lov 3-19-2 og erstatningsansvarslovens §§ 19 og 23

Af Danske Lov 3-19-2 følger dansk rets såkaldte principalansvar. Bestemmelsen in-

deholder dansk rets almindelige grundsætning om arbejdsgiveres erstatningsansvar

for skader, som arbejdstager og medhjælpere forvolder på tredjemand. Arbejdsgive-

rens ansvar er her uafhængigt af, om arbejdsgiveren har handlet culpøst, men kræver,

at arbejdstageren, det vil sige skadevolderen, har handlet culpøst. Ansvaret efter

Danske Lov 3-19-2 er ikke betinget af, at ansættelsesforholdet er formaliseret, eller af

at der ydes et vederlag for arbejdet. Hvorvidt en frivillig, der leverer frivilligt arbejde

eller en frivillig indsats for en offentlig myndighed, f.eks. en kommune eller en region,

kan pådrage den offentlige myndighed et erstatningsansvar, afhænger af en konkret

vurdering af sagens omstændigheder, og er i sidste ende undergivet domstolsprøvel-

se.

Efter § 23 i lov om erstatningsansvar (lovbekendtgørelse nr. 266 af 21. marts 2014

med senere ændringer) (herefter erstatningsansvarsloven) kan erstatning, som en

arbejdsgiver har måttet udrede som følge af en arbejdstagers uforsvarlige adfærd, kun

kræves betalt af denne i det omfang, det findes rimeligt under hensyn til den udviste

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt. Efter praksis er der så-

ledes normalt ikke regres ved simpel uagtsomhed.

Arbejdstagerens erstatningsansvar over for skadelidte kan efter omstændighederne

nedsættes eller bortfalde, hvis det findes rimeligt.

Har en arbejdstager forvoldt en skade, der er dækket af en tingsforsikring, en drifts-

tabsforsikring eller arbejdsgiverens ansvarsforsikring, ifalder arbejdstageren efter §

19, stk. 3, i erstatningsansvarsloven ikke erstatningsansvar, medmindre skaden er

forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

2.1.1.4 Almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevareta-

gelse (kommunalfuldmagtsregler)

Efter kommunalfuldmagtsregler antages en kommunes adgang til uden lovhjemmel at

gennemføre foranstaltninger blandt andet at være afgrænset af, hvad der traditionelt

er betegnet som et almennytte-kriterium. Dette kriterium indebærer, at en kommune

som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, der kommer en bredere

kreds af kommunens borgere til gode.

Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke uden lovhjemmel kan

gennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentligste er motiveret i

varetagelsen af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller grupper af enkeltper-

soner. Hvor der i øvrigt er et lovligt kommunalt formål, indebærer den omstændighed,

at virkningen af en kommunal disposition er til fordel for en enkelt person, ikke i sig

selv, at den pågældende disposition bliver ulovlig.

Det er efter de nævnte kommunalretlige grundsætninger endvidere antaget, at en

kommune ikke uden lovhjemmel kan tildele ydelser til enkeltpersoner eller grupper af

enkeltpersoner, der er afgrænset efter økonomiske eller andre sociale kriterier.

Endvidere har en kommune efter de ovenfor nævnte grundsætninger en generel for-

pligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispositioner. Kommunen har således

pligt til at udvise ansvarsbevidsthed i sine økonomiske anliggender, så der ikke påfø-

res kommunen udgifter, der kunne være undgået.

Det antages på baggrund af de ovenfor nævnte kommunalfuldmagtsregler, at en

kommune lovligt kan yde et beløb til en enkeltperson, når dette er begrundet i vareta-

gelsen af hensynet til at begrænse kommunens udgifter til erstatning.

En forsikring, der dækker kommunens erstatningsansvar, må tilsvarende anses for

egnet til generelt at begrænse kommunens udgifter til erstatning, som kommunen må

anses for forpligtet til at betale, herunder udgifter i forbindelse med en retssag om

kommunens erstatningsansvar. Efter Social- og Indenrigsministeriets praksis antages

kommuner på den baggrund at have en lovlig kommunal interesse i at tegne en forsik-

ring, der dækker kommunens erstatningsansvar.

Efter Social- og Indenrigsministeriets praksis er det afgørende for vurderingen af,

hvorvidt en kommune kan tegne en forsikring, som kompenserer en skadelidt økono-

misk for en skade, om kommunen efter almindelige erstatningsretlige regler kan anses

for at være ansvarlig for den indtrådte skade, for eksempel på grund af manglende,

mangelfuld eller fejlagtig vejledning, indretning af fysiske rammer mv.

Social- og Indenrigsministeriet finder i tilslutning hertil, at kommunen i de tilfælde, hvor

kommunen på et særligt retsgrundlag er ansvarlig for en skade, for eksempel efter

Danske Lov 3-19-2, vil kunne tegne en ansvarsforsikring, uanset at kommunen ikke

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

selv har handlet ansvarspådragende. Det afgørende efter Social- og Indenrigsministe-

riets praksis er, om kommunen må antages at være forpligtet til at udbetale en erstat-

ning til skadelidte.

I tilfælde, som efter en konkret vurdering falder uden for kommunens principalansvar

efter Danske Lov 3-19-2, vil en ansvarsforsikring for den frivilliges skadegørende ad-

færd indebære, at kommunen påtager sig dækning af skade uanset, at kommunen

ikke kan gøres erstatningsretlig ansvarlig for skaden. Den frivillige (skadevolder) und-

går dermed selv at skulle betale erstatning, hvilket indebærer en økonomisk begunsti-

gelse af en enkeltperson.

En ulykkesforsikring er en forsikring, som kompenserer en skadelidt for en skade,

uanset om nogen kan gøres ansvarlig herfor. I tilfælde, hvor den frivilliges skade ikke

er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, vil en ulykkesforsikring for den frivilliges

tilskadekomst indebære, at kommunen kompenserer den frivillige økonomisk for ska-

den, uanset om kommunen er ansvarlig for skadens indtræden efter arbejdsskadesik-

ringsloven. En sådan økonomisk kompensation må som udgangspunkt anses for at

være en økonomisk begunstigelse af en enkeltperson.

Såvel den ovennævnte ulykkesforsikring som den ovennævnte ansvarsforsikring in-

debærer således en økonomisk begunstigelse til fordel for den skadelidte henholdsvis

skadevolder. Forsikringerne indebærer dermed begunstigelse af enkeltpersoner, der

som udgangspunkt ikke vil være i overensstemmelse med kommunalfuldmagtsregler-

ne.

Social- og Indenrigsministeriet har i sin udtalelse af 29. april 2016 overvejet, om den

merværdi, som den frivillige indsats indebærer i forhold til den kommunale opgaveløs-

ning og kommunens borgere, kan tale for, at en kommune kan have en kommunal

interesse i at kunne tegne forsikringer for frivillige, som yder en frivillig indsats i kom-

munen.

Heroverfor står imidlertid det grundlæggende princip efter kommunalfuldmagtsregler-

ne om forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner og den heraf følgende grundsæt-

ning om, at en kommune alene kan tegne forsikring, i det omfang kommunen kan

anses for erstatningsansvarlig.

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse gav spørgsmålet om, hvorvidt der er

hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne til at tegne de omhandlede forsikringer, anled-

ning til tvivl, men ministeriet har efter en samlet vurdering og en afvejning af de kryd-

sende hensyn fundet, at der ikke er hjemmel i kommunalfuldmagtsreglerne til at tegne

de omhandlede forsikringer. Social- og Indenrigsministeriet lagde herved vægt på, at

de omhandlede forsikringer vil indebære, at kommunen begunstiger enkeltpersoner

med en ydelse, kommunen ikke er retligt forpligtet til at yde. Hertil kom, at kommunen

i kraft af fraværet af ledelses- og instruktionsbeføjelse over for den frivillige ikke har

samme mulighed som over for kommunens ansatte for i et vist omfang at minimere

risikoen for arbejdsulykker og skadevoldende handlinger. Endelig anførte

Social- og Indenrigsministeriet, at efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse bør

understøttelsen af den samfundsmæssige interesse i at kunne samarbejde med frivil-

lige på en måde, som kan betyde afholdelse af udgifter i et ikke uvæsentligt omfang,

ske med lovgivningsmagtens medvirken.

2.1.1.5 Regioners myndighedsfuldmagt

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommuner,

Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (herefter regions-

loven) (lovbekendtgørelse nr. 770 af 9. juni 2015), at regionerne har ansvaret for en

række positivt afgrænsede opgaver. Regionerne kan således varetage opgaver inden

for sundhedsområdet, regional udvikling, det sociale område, undervisningsområdet,

trafikområdet og visse begrænsede opgaver inden for miljøområdet.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

Regionerne kan ikke varetage andre opgaver end de i regionslovens § 5, stk. 1,

nævnte. Det indebærer, at kommunalfuldmagtsreglerne ikke finder anvendelse for

regionernes virksomhed.

Det forhold, at regioner er offentlige myndigheder, der modtager offentlige bevillinger,

og som varetager opgaver i henhold til lovgivningen, indebærer, at regioner kan fore-

tage dispositioner, der er nødvendige eller hensigtsmæssige for at varetage de lov-

bundne opgaver, jf. bemærkningerne til Lovforslag L65 af 24. februar 2005 (regionslo-

vens) § 5, stk. 2, Folketingstidende 2004-2005 (2. samling), tillæg A, side 2684 Det

kaldes for regionernes ”myndighedsfuldmagt”.

Det må antages, at regionerne med hjemmel i ovennævnte myndighedsfuldmagt og

under de samme betingelser, der gælder for kommunerne, jf. ovenfor, kan tegne for-

sikringer, der dækker regionens erstatningsansvar, herunder efter arbejdsskadesik-

ringsloven og DL 3-19-2.

I det omfang, at regioner ikke i medfør af den skrevne lovgivning eller erstatningsretli-

ge grundsætninger har et erstatningsansvar for en indtrådt skade, forudsætter regio-

ners tegning af forsikring, at der er fastsat regler herom i særlovgivningen, jf. regions-

lovens § 5, stk. 2.

2.1.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

Frivillige kræfter og civilsamfundet har historisk bidraget til løsninger på samfunds-

mæssige udfordringer. Danmark er således også et sted, hvor der er en høj grad af

borgere, der er frivillige i stort og småt. Næsten hver anden dansker leverede i 2014

en frivillig indsats eller frivilligt arbejde inden for sport, kultur, socialområdet og mange

andre områder, hvor de både deltog i bestyrelsesarbejde, lokalråd, politiske aktiviteter

samt var frivillige for og/eller med andre medborgere.

Danmark har derfor traditionelt haft et stort fokus på at gøre frivillige til en integreret

del af den offentlige velfærdsproduktion. Ikke som en erstatning for den service, som

kommunen er forpligtet til at levere, men som et bidrag, fordi civilsamfundet kan levere

noget andet, som både gavner den enkelte borgere og samfundet som helhed.

En af de nyeste trends er den såkaldte samskabelse, hvor kommuner/regioner og

civilsamfundet går sammen om at løse udfordringer i lokalområderne. Medborgerne

gøres til medskabere af den service, der leveres. Det er godt for den fælles velfærd,

fordi det kan være med til at sikre et klart borgerperspektiv i den leverede service.

Men det styrker også den demokratiske deltagelse, at borgerne kan være med til at

påvirke, hvordan man tilrettelægger opgaveløsningen i den enkelte kommune.

Frivillige og civilsamfundet er derfor med til at producere den leverede velfærd, og de

er skabere af den selvsamme velfærd. Det er derfor Social- og Indenrigsministeriets

holdning, at det skal være muligt at forsikre borgere, der leverer en frivillig indsats på

lige fod med borgere, der laver frivilligt arbejde i forhold til personskade. Det skal være

med til at sikre, at forhold vedrørende forsikring ikke er en barriere for at rekruttere

frivillige.

Desuden er det Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at reglerne efter Danske

lov 3-19-2, der ikke i sig selv giver kommuner og regioner hjemmel til at kunne forsikre

borgere, der leverer en frivillig indsats i tilknytning til den kommunale eller regionale

opgavevaretagelse, kan medføre en barriere for den lokalpolitiske prioritering af, hvor-

dan den lokale service tilrettelægges bedst muligt. Med udgangspunkt i de nuværende

regler kan det få kommuner og regioner til at afskære frivillige fra visse typer af opga-

ver, hvor frivillige ellers vil kunne bidrage til løsningen, da erstatningsansvaret for ska-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

devoldende adfærd kan være usikkert, og i sidste ende evt. vil skulle prøves ved dom-

stolene. For at sikre de bedste muligheder for en lokalpolitisk prioritering af frivilliges

indsats, er det derfor Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at den foreslåede

ordning kan bidrage til at sikre frivilliges mulige bidrag til en given opgaveløsning.

2.1.3 Den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 1 nr. 2, foreslås det at give kommunalbestyrelserne og regionsrå-

dene mulighed for at kunne tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer for borgere, der

yder en frivillig indsats i tilknytning til løsning af kommunale og regionale opgaver i

kommuner og regioner. Forsikringerne skal kunne dække borgerens tilskadekomst

ved en frivillig indsats efter samme principper, som gælder efter arbejdsskadesikrings-

loven for borgere, der udfører frivilligt arbejde samt skadevoldende adfærd efter sam-

me principper, der gælder efter Danske Lov 3-19-2 samt erstatningsansvarsloven.

Den foreslåede ordning ændrer således ikke på den pligt, som kommuner og regioner

har efter arbejdsskadesikringsloven til at forsikre de borgere, der udfører frivilligt

ar-

bejde

i tilknytning til løsning af en kommunal eller regional opgave. Hvis en borger, der

udfører frivilligt arbejde, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, vil retten til erstat-

ning til den pågældende skulle vurderes efter disse regler.

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan således ikke tegne forsikringer, der træder

i stedet for arbejdsskadesikringslovens område og de forpligtelser, der allerede påhvi-

ler kommuner og regioner i medfør heraf.

Den foreslåede ordning dækker for så vidt angår tilskadekomst alene borgere, der

leverer en frivillig indsats i arbejdsskadesikringslovens forstand, og som dermed ikke

er omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringsloven.

Den foreslåede ordning ændrer ikke på det erstatningsansvar, der allerede gælder for

kommunalbestyrelsen og regionsrådet som følge af Danske Lov 3-19-2. Den foreslåe-

de ordning gælder således for de frivillige indsatser og aktiviteter, der ikke allerede er

omfattet af Danske Lov 3-19-2.

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet beslutter selv, hvorvidt kommunen henholdsvis

regionen ønsker at tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer for frivillige, der yder en frivil-

lig indsats i tilknytning til løsning af kommunens eller regionens opgaver. Det er såle-

des op til den enkelte kommunalbestyrelse og det enkelte regionsråd at træffe beslut-

ning om, hvorvidt de omhandlede ulykkes- og ansvarsforsikringer skal tegnes, og i

givet fald, om det er alle eller kun udvalgte frivillige indsatser og aktiviteter, der skal

omfattes. Den enkelte kommunalbestyrelse eller regionsråd skal i medfør af den fore-

slåede § 18 a, stk. 2, fastsætte de lokale retningslinjer herfor.

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan vælge kun at tegne enten ulykkesforsikring

eller ansvarsforsikring for borgere, der leverer en frivillig indsats i tilknytning til løsning

af kommunens eller regionens opgaver. Det er således en lokalpolitisk prioritering at

fastlægge det lokale serviceniveau for de borgere, der leverer en frivillig indsats.

Det er en forudsætning for, at en eventuel erstatningssum udbetales som følge af den

tegnede forsikring, at skaden sker under udførelsen af den frivillige indsats. Forsik-

ringserstatning kan således ikke udbetales, hvis borgerens tilskadekomst eller skade-

voldende adfærd ikke sker som en konsekvens af den frivillige indsats. Erstatning kan

derfor som hovedregel ikke udbetales ved transport til og fra den frivillige indsats, jf.

reglerne i bekendtgørelse om arbejdsskadesikring under befordring til og fra arbejde

(herefter befordringsbekendtgørelsen) (Bekendtgørelse nr. 939 af 26. november

2003), eller såfremt den frivillige går ud over rammerne for den frivillige indsats, f.eks.

hvis den frivillige indsats ikke sker i tilknytning til kommunens og regionens opgaveva-

retagelse.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

For så vidt angår den frivilliges tilskadekomst tilsigtes en ligestilling mellem personer,

der udfører et frivilligt arbejde og dermed er sikret efter arbejdsskadesikringsloven, og

personer, der udfører en frivillig indsats. Det betyder, at forsikringen vedrørende til-

skadekomst skal tegnes på arbejdsskadelignende vilkår. Det forudsættes således, at

erstatning og godtgørelse m.v. udmåles efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven.

Det gælder også, såfremt kommunen eller regionen er selvforsikrende. Vælger kom-

munen eller regionen at være selvforsikret vedrørende forsikringer efter forslaget til §

18 a, udmåles erstatning og godtgørelse til tilskadekomne, der er kommet til skade

under udførelsen af en frivillig indsats, på samme måde som til personer, der er kom-

met til skade for en selvforsikret kommune eller region under udførelse af frivilligt ar-

bejde.

Personskader, der indtræder under udførelsen af en frivillig indsats, skal ikke anmel-

des til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven.

Sager om personskade behandles i stedet af det forsikringsselskab, hvor der er tegnet

ulykkesforsikring eller - hvis kommunen/regionen er selvforsikret - af pågældende

kommune eller region. Tvister mellem forsikringsselskabet (kommunen/regionen) og

skadelidte afgøres ved domstolene.

Til brug for sagernes afgørelse kan der indhentes en vejledende udtalelse om skader-

nes følger i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter reglerne i § 81 i arbejdsskadesik-

ringsloven.

Tvister om, hvorvidt en given skade under udførelse af en frivillig indsats er omfattet af

forsikringen efter den foreslåede § 18 a, afgøres ved domstolene.

For så vidt angår den frivilliges skadevoldende adfærd tilsigtes en ligestilling med an-

satte, der falder ind under Danske Lov 3-19-2. Det betyder, at forsikring vedrørende

skadevoldende adfærd skal tegnes på de vilkår, der allerede er gældende for øvrige

ansatte.

Der tilsigtes en ligestilling mellem forsikringer vedrørende tilskadekomst efter § 18 a

og arbejdsskadesikringen. Det indebærer efter en analogi af princippet i arbejdsska-

desikringslovens § 77, at forsikringer tegnet efter forslaget til § 18 a er primær i forhold

til andre forsikringer, der måtte være tegnet af en ansvarlig skadevolder og dækker

samme skade. Anvendelse af princippet i § 77 udelukker ikke, at den frivillige kan

rejse et eventuelt differencekrav mod den ansvarlige skadevolder eller dennes an-

svarsforsikringsselskab.

2.1.3.1. Frivillige indsatser, der er dækket af den foreslåede ordning

Den klassiske organiseringsform har været, at frivillige fra en organisation eller for-

ening bidrog med en frivillig indsats til en (gruppe) borger(e). Men den frivillige indsats

er i dag mere end dette. Frivillige indsatser foregår i netværk, hvor man er frivillige for

og med hinanden. Og frivillige indsatsers organiseringsform er mere fragmenteret end

den klassiske forening eller organisation, og kan i dag organiseres af privatpersoner

eller koordineres via sociale medier, men uden nogen formel organiseringsform.

Det er op til kommunalbestyrelsen og regionsrådet at fastlægge retningslinjer for, hvil-

ke typer af frivillige indsatser der kan tegnes forsikring for i tilknytning til den kommu-

nale og regionale opgaveløsning. Det er dog ikke hensigten med forslaget at åbne op

for dobbeltdækning af borgere, der leverer en frivillig indsats. Kommunalbestyrelsen

og regionsrådet bør derfor lade det indgå i overvejelserne, at private NGO’er, frivillige

organisationer og foreninger allerede har mulighed for at tegne forsikring for borgere,

der leverer en frivillig indsats.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan vælge at tegne ulykkes- og ansvarsforsik-

ring for borgere, der leverer en frivillig indsats i tilknytning til kommunens og regionens

opgaveløsning. Det betyder også, at den foreslåede § 18 a har et bredere anvendel-

sesområde end servicelovens § 18, der alene gælder det sociale område, se dog det

beskrevne i afsnit 2.1.3.3.

2.1.3.2. Forsikringer på tværs af kommune- eller regionsgrænsen

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan med den foreslåede ordning tegne forsik-

ring for borgere, der yder en frivillig indsats i tilknytning til den kommunale og regiona-

le opgaveløsning. Hermed kan kommunalbestyrelsen og regionsrådet også forsikre

borgere, der har bopæl uden for kommunen eller regionen, og som yder en frivillig

indsats efter de gældende retningslinjer i kommunen eller regionen.

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan ikke forsikre borgere med bopæl i kommu-

nen eller regionen, der yder en frivillig indsats i tilknytning til en anden kommunes eller

regions opgaveløsning. Kommunalbestyrelsen kan dog stadig efter § 18 i serviceloven

yde tilskud til frivillige sociale foreninger eller organisationer uden for kommunen, der

kan anvende tilskuddet til at tegne forsikring for borgere, der leverer en frivillig indsats.

2.1.3.3. Frivillige indsatser, der ikke er dækket af den foreslåede ordning

Der gælder særlige regler for forsikring af frivillige i beredskabet. Her er de frivillige

forsikret gennem reglerne i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige mv. (lov-

bekendtgørelse

nr. 284 af 14. marts 2013 med senere ændringer).

Frivillige i tilknyt-

ning til beredskabet er derfor ikke omfattet af den foreslåede hjemmel.

2.1.3.4. Dækkede skader

Som ovenfor anført kan kun skader, der sker som følge af den frivillige indsats, dæk-

kes efter den foreslåede ordning. En ulykkesforsikring vil således kunne dække de

frivillige, der kommer til skade ved en ulykke og erhvervssygdom jf. arbejdsskadesik-

ringsloven, mens de leverer en frivillig indsats. Det kan f.eks. være ved en ydre hæn-

delse, hvor den pågældende borger ufrivilligt pådrager sig en påviselig skade gennem

den frivillige indsats.

En ansvarsforsikring vil kunne dække skade på andre personer eller ting, som borge-

ren forvolder under ydelsen af den frivillige indsats. Efter de almindelige danske er-

statningsregler skal der foreligge et ansvarsgrundlag. Efter erstatningsansvarslovens

§ 19, stk. 3, gælder det, at kommunen og regionen ikke er erstatningspligtig, såfremt

skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Skader, der er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, er ikke omfattet af bestemmel-

serne i denne lov, som beskrevet i afsnit 2.1.3.

2.1.3.5. Klageadgang

Det er kommunalbestyrelsen og regionsrådet, der tager stilling til, hvorvidt den enkelte

kommune henholdsvis regionsråd skal have mulighed for at tegne forsikring for borge-

re, der leverer en frivillig indsats. Det følger af lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område (herefter retssikkerhedsloven) (lovbekendtgørelse nr. 1052 af

8. september 2015 med senere ændringer) § 60, stk. 3, at beslutninger om det gene-

relle serviceniveau ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Afgørelser vedrørende spørgsmål i forhold til arbejdsskadesikringsloven, herunder om

aktiviteten er et arbejde, der er omfattet af loven, kan indbringes for Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring og Ankestyrelsen som 2. instans, jf. arbejdsskadesikringslovens § 44.

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet bør således være opmærksomme på, hvorvidt

det er arbejdsskadesikringslovens regler, der finder anvendelse i det konkrete tilfælde.

Herefter skal kommunalbestyrelsen og regionsrådet vejlede borgere, der udfører frivil-

ligt arbejde, om vedkommendes rettigheder efter arbejdsskadesikringsloven.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

2.1.3.6. Kommunalbestyrelsens og regionsrådets retningslinjer

Det er kommunalbestyrelsen og regionsrådet, der med den foreslåede ordning og

under hensyntagen til de lokale forhold kan træffe generel beslutning om at gøre brug

af muligheden for at forsikre frivillige i tilknytning til den kommunale og regionale op-

gaveløsning. Såfremt det besluttes, skal kommunalbestyrelsen og regionsrådet fast-

sætte retningslinjer for, hvilke typer af indsatser der ønskes omfattet af den foreslåede

hjemmel. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan i forbindelse hermed overveje

følgende relevante aspekter i fastsættelsen af de lokale retningslinjer:

- Hvilke typer af frivillige indsatser skal omfattes af den foreslåede hjemmel?

- Hvilke sektorområder skal omfattes af den foreslåede hjemmel?

- Skal den foreslåede hjemmel kunne dække borgere med bopæl uden for

kommunen henholdsvis regionen?

2.1.3.7. Allerede eksisterende forsikringer

Det fremgår af Social- og Indenrigsministeriets udtalelse af 29. april 2016, at kommu-

nerne senest den 1. juli 2017 skal opsige eventuelle eksisterende forsikringer for frivil-

lige i overensstemmelse med de opsigelsesvarsler, som måtte være indeholdt i de

pågældende forsikringer. Det fremgår desuden, at hvis der inden den 1. juli 2017 tilve-

jebringes hjemmel i lovgivningen til, at kommuner kan tegne de omhandlede forsikrin-

ger, vil kommunerne kunne forlænge forsikringerne i overensstemmelse med den

pågældende lovgivning.

Med lovforslaget tilvejebringes den nødvendige lovhjemmel til forsikring af frivillige.

Allerede eksisterende ansvars- og ulykkesforsikringer kan på den baggrund fortsætte

efter ikrafttrædelsen af denne lov, uden at det forudsætter en kommunalbestyrelses-

eller regionsrådsbeslutning herom, jf. herved den foreslåede overgangsbestemmelse i

lovforslagets § 2, stk. 2. Sådanne forsikringer vil endvidere af kommunalbestyrelsen

henholdsvis regionsrådet kunne besluttes forlænget i overensstemmelse med ret-

ningslinjerne i den foreslåede ordning. Det er et krav, at den konkrete forsikring er i

overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser. Kommunalbestyrelser og regi-

onsråd, der forud for lovens ikrafttræden måtte have tegnet forsikringer, der ikke er i

overensstemmelse med retningslinjerne i den foreslåede hjemmel, skal i overens-

stemmelse med Social- og Indenrigsministeriets udtalelse af 29. april 2016 senest den

1. juli 2017 opsige sådanne ordninger i overensstemmelse med de opsigelsesvarsler,

som måtte være indeholdt i de pågældende forsikringer.

Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, stk. 2.

2.2 Indberetning af støtte til det frivillige sociale arbejde

2.2.1 Gældende ret

Af servicelovens § 18, stk. 4, fremgår, at social- og indenrigsministeren fastsætter

retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om den lokale

udvikling i det frivillige sociale arbejde og retningslinjer for den centrale opfølgning.

Udgangspunktet herfor er servicelovens § 18, stk. 2, hvoraf det fremgår, at kommu-

nalbestyrelsen årligt skal afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt arbejde. Kommu-

nerne er kompenseret via det udvidede totalbalanceprincip (DUT-princippet). Midlerne

er således en del af det kommunale bloktilskud, og er derfor ikke øremærket. Det er

således op til en lokalpolitisk prioritering at afsætte et beløb til støtte af frivilligt socialt

arbejde.

Af retssikkerhedsbekendtgørelsens § 47 fremgår det, at kommunerne senest den 1.

april hvert år skal afgive oplysninger til Social- og Indenrigsministeriet om deres sam-

arbejde med frivillige sociale organisationer og deres støtte til frivilligt socialt arbejde.

Afrapporteringen består som minimum af en spørgeskemaundersøgelse til alle landets

kommuner med en grundstamme af et begrænset antal spørgsmål, der gentages år-

ligt. Derudover kan et antal udvalgte kommuner blive bedt om at medvirke til belysnin-

gen af særlige temaer eller indsatsområder inden for det lokale samspil mellem kom-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

munen og de lokale frivillige sociale organisationer, jf. § 47, stk. 2, i retssikkerhedsbe-

kendtgørelsen.

2.2.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser

For at sikre gode og valide data på det sociale område er det med Aftale om kommu-

nernes økonomi for 2017 aftalt at fortsætte det tætte samarbejde mellem regeringen

og KL om bedre data på social- og ældreområdet. Der er desuden enighed om at sik-

re, at kommunerne kun har pligt til at indberette data, der har betydning for kvalitet,

styring og prioritering på social- og ældreområdet.

I den forbindelse er det vigtigt at se på mulighederne for at sanere i eksisterende da-

takilder, så kun nødvendige data indberettes centralt. § 18-redegørelsen bygger på en

spørgeskemaundersøgelse, hvor kommunerne blandt andet bliver bedt om at indbe-

rette oplysninger, der allerede er tilgængelige i de kommunale regnskaber på funktion

5.72.99. Det er derfor muligt at følge udviklingen i den økonomiske støtte til frivillige

sociale foreninger og organisationer, uden at Social- og Indenrigsministeriet særskilt

kræver, at kommunerne skal besvare en spørgeskemaundersøgelse.

Udover den økonomiske støtte til de frivillige sociale foreninger indsamler spørgeske-

maundersøgelsen også typisk oplysninger om bl.a. antallet af modtagere, andre støt-

teformer end økonomisk støtte samt oplysningerne om målgrupperne.

Med forslaget vil den årlige § 18-redegørelse, der bygger på de data, som kommuner-

ne har indberettet, også bortfalde. Det betyder dog ikke, at Social- og Indenrigsmini-

steriet vil undlade at følge udviklingen på området. Social- og Indenrigsministeriet vil

fortsat følge udviklingen i regnskabsdata for støtten til frivilligt socialt arbejde, der bl.a.

kan gøres til genstand for særskilte analyser.

Det gælder normalt for midler, der gives gennem bloktilskuddet, at der ikke foretages

særskilt indberetning. Ved at afskaffe den kommunale indberetningspligt er der der-

med ligeledes tale om en normalisering af det statslige tilskud til den kommunale støt-

te af de frivillige sociale foreninger og organisationer.

2.2.3 Den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 1, nr. 1, afskaffes servicelovens § 18, stk. 4, der giver social- og

indenrigsministeren hjemmel til at fastlægge retningslinjerne for kommunernes indbe-

retning. Som følge heraf afskaffes ligeledes den kommunale forpligtigelse efter rets-

sikkerhedsbekendtgørelsens § 47, der pålægger kommunerne at indberette særskilte

oplysninger om samarbejdet med og den økonomiske støtte til de frivillige sociale

organisationer og foreninger. Med afskaffelsen af servicelovens § 18, stk. 4, bortfalder

ligeledes social- og indenrigsministerens hjemmel til at fastsætte retningslinjer for den

centrale opfølgning, hvormed den såkaldte § 18-redegørelse afskaffes.

Det bliver fortsat muligt at følge det faktiske kommunale forbrug til støtte af de frivillige

sociale foreninger gennem de kommunale regnskaber. Det skyldes, at kommunerne

allerede i dag konterer forbruget på funktion 5.72.99.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Med afskaffelsen af servicelovens § 18, stk. 4 bortfalder kommunernes årlige indbe-

retning af særskilte oplysninger om den økonomiske støtte til de frivillige sociale orga-

nisationer og foreninger. Lovforslaget skønnes at medføre mindreudgifter på 0,3 mio.

kr. årligt som følge af den administrative lettelse.

Hertil kommer en administrativ besparelse i Danmarks Statistik på 0,1 mio. kr. årligt,

som følge af, at der ikke længere skal udarbejdes en årlig § 18-redegørelse.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet

mv.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

3F – Fagligt Fællesforbund, Arbejdsskadestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssik-

ring, Beredskabsstyrelsen, Blå Kors Danmark, BROEN Danmark, BUPL – Forbundet

af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Børn, unge og sorg, Børns Vilkår, Center

for Frivilligt Socialt Arbejde, CiFri – Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed,

Danmarks Statstik, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkehjælp, Dansk Handicapfor-

bund, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Dansk Røde Kors, Det Centrale Handicapråd, Det Sociale Netværk, DUF-

Dansk Ungdoms Fællesråd, FOA – Fag og Arbejde, Fonden for Socialt Ansvar, For-

sikring og Pension, Frelsens Hær, FriSe, Frivilligrådet, FTF, HK/kommunal, KL,

KFUM’s Sociale Arbejde, KFUK’s sociale arbejde, Kirkens Korshær, KORA, Kræftens

Bekæmpelse, Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Livslinjen, LO, Mødre-

hjælpen, Offerrådgivningen i Danmark, Red Barnet, Røde Kors, SAND, Samvirkende

Menighedsplejer, SIND, Statsforvaltningen, SUMH – sammenslutningen af unge med

handicap, TUBA, Ungdommens Røde Kors, Ventilen, Ældresagen.

Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

-0,4 mio. kr.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Ingen

Økonomiske konsekven-

ser for stat, kommuner

og regioner

Administrative konse-

kvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Økonomiske konsekven-

ser for erhvervslivet

Administrative konse-

kvenser for erhvervslivet

Miljømæssige konse-

kvenser

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af

EU-retlige minimumsfor-

pligtelser (sæt X)

Lovforslaget medfører en

administrativ lettelse som

følge af afskaffelsen af ind-

beretningen af den økono-

miske støtte til de frivillige

sociale foreninger og orga-

nisationer efter § 18 i ser-

viceloven

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Ja:

Nej: X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

Til § 1

Til nr. 1

Servicelovens § 18, stk. 4, giver social- og indenrigsministeren bemyndigelse til at

fastsætte retningslinjer for kommunalbestyrelsens indsendelse af redegørelser om

den lokale udvikling i det frivillige sociale arbejde samt retningslinjer for den centrale

opfølgning. På baggrund heraf har social- og indenrigsministerens i retssikkerhedsbe-

kendtgørelsens § 47 fastsat, at kommunerne en gang årligt inden d. 1. april indsender

oplysninger om deres samarbejde med frivillige sociale foreninger og støtte til frivilligt

socialt arbejde.

Som en konsekvens af lovforslaget vil § 47 i retssikkerhedsbekendtgørelsen blive

ophævet, ligesom den centrale opfølgning, hvori kommunernes oplysninger er blevet

videreformidlet, afskaffes. Heraf følger, at kommunerne ikke længere er forpligtet til at

indsende en årlig redegørelse om samarbejdet og støtten til det frivillige sociale arbej-

de. Kommunerne fortsætter med at kontere den økonomiske støtte til det frivillige so-

ciale arbejde på funktion 5.72.99. Det vil således fortsat være muligt at følge udviklin-

gen i støtten til det frivillige sociale arbejde gennem de kommunale regnskaber.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2. og 2.2.3.

Til nr. 2.

Arbejdsskadesikringsloven skelner mellem hhv. frivilligt arbejde, der er dækket af den

lovpligtige arbejdsskadeforsikring, og frivillig indsats, der ikke er omfattet af den lov-

pligtige arbejdsskadeforsikring. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet har ikke med

de gældende regler – herunder de almindelige kommunalretlige grundsætninger om

kommunernes opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne) eller regionernes

myndighedsfuldmagt – hjemmel til særskilt at forsikre borgere, der leverer en frivillig

indsats mod følgerne af personskade. Der henvises til afsnit 2.1.1.3. og 2.1.1.4. i de

almindelige bemærkninger

Kommuner og regioner kan ej heller med de gældende regler særskilt forsikre borge-

re, der leverer frivillige indsatser og aktiviteter, og som påfører skadevoldende adfærd

på tredjemand, og som ikke allerede er dækket efter reglerne i Danske Lov 3-19-2.

Det foreslås med indsættelsen af en ny bestemmelse i servicelovens § 18 a, stk. 1, at

give kommunalbestyrelser og regionsråd hjemmel til at tegne ansvars- og ulykkesfor-

sikringer for borgere, der leverer en frivillig indsats i tilknytning til den kommunale og

regionale opgavevaretagelse.

Der tilsigtes for så vidt angår ulykkesforsikringen en ligestilling mellem personer, der

yder en frivillig indsats, og personer, der udfører et frivilligt arbejde. Det indebærer, at

forsikringerne skal dække skader på frivillige i form af ulykker og erhvervssygdomme,

jf. §§ 5 - 7 i arbejdsskadesikringsloven. For så vidt angår den frivilliges skadevoldende

adfærd tilsigtes en ligestilling med ansatte, der falder ind under Danske Lov 3-19-2.

Det betyder, at forsikring vedrørende skadevoldende adfærd skal tegnes på vilkår, der

allerede er gældende for øvrige ansatte. Med hensyn til fastsættelse af erstatning og

godtgørelse henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.

Det er alene ansvars- og ulykkesforsikringer og ikke andre typer forsikringer, kommu-

nalbestyrelser og regionsråd får mulighed for at tegne.

For så vidt angår ulykkesforsikring er det alene borgeres frivillige indsats i tilknytning til

den kommunale og regionale opgavevaretagelse, som kommunalbestyrelser og regi-

onsrådet får hjemmel til at tegne ulykkesforsikringer for, og dermed kun indsatser som

ikke er omfattet af reglerne i arbejdsskadesikringsloven. Den foreslåede ordning æn-

drer således ikke på den pligt, som kommuner og regioner har efter arbejdsskadesik-

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

ringsloven til at forsikre de borgere, der udfører frivilligt arbejde i tilknytning til løsning

af en kommunal eller regional opgave. Hvis en borger, der udfører frivilligt arbejde, er

omfattet af arbejdsskadesikringsloven, vil eventuel erstatning til den pågældende skul-

le udbetales efter disse regler.

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan således ikke tegne forsikringer, der træder

i stedet for arbejdsskadesikringslovens område og de forpligtelser, der allerede påhvi-

ler kommuner og regioner i medfør heraf.

For så vidt angår ansvarsforsikring er det alene frivillige indsatser og frivillige aktivite-

ter i tilknytning til den kommunale og regionale opgavevaretagelse, og som ikke alle-

rede falder ind under Danske Lov 3-19-2, som kommunalbestyrelser og regionsrådet

får hjemmel til at tegne ansvarsforsikring for.

Det er alene borgeres frivillige indsats i tilknytning til den pågældende kommunes og

regions opgavevaretagelse, kommunalbestyrelsen og regionsrådet får hjemmel til at

tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan

ikke tegne forsikringer for andre kommuners eller regioners opgavevaretagelse.

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan godt tegne forsikringer for frivillige, der

ikke har bopæl i kommunen eller regionen, når blot de pågældende frivilliges indsats

har tilknytning til den pågældende kommunes eller regions opgavevaretagelse.

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet beslutter selv, hvorvidt eller i hvilket omfang

kommunen henholdsvis regionsrådet ønsker at tegne ulykkes- og ansvarsforsikringer

for frivillige, der yder en frivillig indsats i tilknytning til løsning af kommunens eller regi-

onens opgaver.

I overensstemmelse med de almindelige grundsætninger om lex specialis viger den

foreslåede bestemmelse for særskilt regulering i anden lovgivning af spørgsmålet om

forsikring af frivillige. Den foreslåede bestemmelse gælder f.eks. ikke på beredskabs-

området, hvor de frivillige er forsikret som beskrevet i de almindelige bemærkninger,

afsnit 2.1.3.3.

Det foreslås indsat som ny bestemmelse i servicelovens § 18 a, stk. 2, at en kommu-

nalbestyrelse eller et regionsråd, som vælger at tegne forsikring efter stk. 1, fastsætter

retningslinjer for, hvilke frivillige indsatser der skal omfattes af ansvars- og/eller ulyk-

kesforsikringer.

Kommunalbestyrelsen og regionsrådet har pligt til, såfremt kommunalbestyrelsen

henholdsvis regionsrådet beslutter at give mulighed for at tegne ansvars- og ulykkes-

forsikring for borgere, der leverer en frivillig indsats, at fastsætte retningslinjer for,

hvilke frivillige indsatser der skal dækkes i den lokale kommune eller region. Retnings-

linjerne vil typisk skulle indeholde regler om, hvilke typer af frivillige indsatser der skal

omfattes, hvilke sektorområder der skal indgå, samt hvorvidt kommunalbestyrelsen

eller regionsrådet vil forsikre borgere med bopæl uden for kommunen eller regionen,

som beskrevet i afsnit 2.1.3.6 i de almindelige bemærkninger.

Bemyndigelsen i bestemmelsens stk. 3 påtænkes benyttet til udstedelse af bekendt-

gørelse, hvori fastsættes at bestemmelserne i arbejdsskadesikringsloven finder an-

vendelse for ulykkesforsikringer omfattet af bestemmelsens stk. 1. Herved opnår per-

soner, der yder en frivillig indsats, samme kompensation for deres personskade som

personer, der udfører et frivilligt arbejde.

Efter arbejdsskadesikringsloven§ 11 og §§ 15-23 ydes der:

1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.,

2) erstatning for tab af erhvervsevne,

3) godtgørelse for varigt mén,

4) overgangsbeløb ved dødsfald,

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

5) erstatning for tab af forsørger, og

6) godtgørelse til efterladte.

Der ydes ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller godtgørelse for svie og smer-

te m.v. For de skader, hvor der er en ansvarlig skadevolder, kan skadelidte tillige rejse

krav herom. Disse krav er ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven og dermed heller

ikke af den forsikring, der kan tegnes efter den foreslåede § 18 a. Kravene må i stedet

rettes mod den ansvarlige skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab.

Det foreslås videre, at øvrige relevante regler i arbejdsskadesikringsloven, herunder

blandt andet §§ 5 – 8 om afgrænsning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, §§ 12

- 14 om fastsættelse af erstatning og godtgørelse og § 24 om fastsættelse af den års-

løn, der anvendes til beregning af erstatning for tab af erhvervsevne m.v., anvendes.

Bemyndigelsen i bestemmelsens stk. 3 påtænkes endvidere benyttet til udstedelse af

bekendtgørelse, hvori fastsættes at udmåling af erstatning for skadevoldende adfærd

følger samme principper, der gælder for erstatning som følge af Danske Lov 3-19-2.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts 2017

Til stk. 2

Det foreslås i § 2, stk. 2, at ansvars- og ulykkesforsikringer for borgere, der i tilknyt-

ning til løsning af kommunale eller regionale opgaver yder en frivillig indsats i kommu-

nen henholdsvis regionen, og som er tegnet af kommunalbestyrelsen eller regionsrå-

det inden lovens ikrafttræden, kan fortsætte. Fortsættelse af sådanne eksisterende

ansvars- og ulykkesforsikringer efter lovens ikrafttræden forudsætter således, indtil

forsikringen skal fornyes, ikke en særskilt kommunalbestyrelses- eller regionsrådsbe-

slutning herom. Herved fraviges den foreslåede bestemmelse i § 18 a. Dette er be-

grundet i, at kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet inden lovens ikrafttræden

har besluttet at tegne forsikringen. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet fastsætter

retningslinjer, jf. 18 a, stk. 2. og de eksisterende forsikringer skal være i overens-

stemmelse med disse retningslinjer for at de kan fortsætte.

Eksisterende ansvars- og ulykkesforsikringer vil endvidere af kommunalbestyrelsen

henholdsvis regionsrådet kunne besluttes forlænget i overensstemmelse med § 18 a

som affattet ved denne lov.

Kommunalbestyrelser og regionsråd, der forud for lovens ikrafttræden måtte have

tegnet forsikringer, der ikke er i overensstemmelse med § 18 a som affattet ved denne

lov, skal i overensstemmelse med Social- og Indenrigsministeriets udtalelse af 29.

april 2016 senest den 1. juli 2017 opsige sådanne ordninger i overensstemmelse med

de opsigelsesvarsler, som måtte være indeholdt i de pågældende forsikringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.7.

SOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 392: Lovudkast - Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service (forsikring af frivillige mv.), fra social- og indenrigsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om social service, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1284 af 17. november 2015,

som ændret senest ved § 1 i lov nr. 647

af 8. juni 2016, foretages følgende æn-

dringer:

§ 18.---

Stk. 4.

Social- og indenrigsministeren

fastsætter retningslinjer for kommunalbe-

styrelsens indsendelse af redegørelser

om den lokale udvikling i det frivillige

sociale arbejde og retningslinjer for den

centrale opfølgning.

§ 18, stk. 4.

ophæves.

Efter § 18 indsættes i kapitel 5:

§ 18 a.

Kommunalbestyrelsen og regi-

onsrådet kan tegne ansvars- og ulykkes-

forsikringer for borgere, der i tilknytning til

løsning af kommunale eller regionale

opgaver yder en frivillig indsats i kommu-

nen henholdsvis regionen.

Stk. 2.

En kommunalbestyrelse eller et

regionsråd, som vælger at tegne forsik-

ring efter stk. 1, fastsætter retningslinjer

for, hvilke frivillige indsatser der skal

omfattes af ansvars- og ulykkesforsikrin-

ger.

Stk. 3.

Social- og indenrigsministeren

kan fastsætte nærmere regler om udmå-

ling af erstatning og godtgørelse fra for-

sikringer omfattet af stk. 1

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft d. 1. marts

2017.

Stk. 2.

Ulykkesforsikringer for borgere,

der yder en frivillig indsats i tilknytning til

løsning af kommunale eller regionale

opgaver og ansvarsforsikringer for borge-

re, der leverer en frivillig aktivitet i tilknyt-

ning til løsning af kommunale eller regio-

nale opgaver i kommunen henholdsvis

regionen, som er tegnet af kommunalbe-

styrelsen henholdsvis regionsrådet inden

lovens ikrafttræden, kan fortsætte.