Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 90
Offentligt
1590201_0001.png
Resumé af lovforslag om ændring af lov om inddrivel-
se af gæld til det offentlige, lov om en børne- og unge-
ydelse og opkrævningsloven (Tiltag vedrørende ind-
drivelse i perioden til og med 2019, indsamling og an-
vendelse af visse oplysninger, gennemførelse af mod-
regning og indkomstaftrapning af børne- og ungeydel-
sen uden partshøring samt nægtelse eller inddragelse
af registreringen for moms og A-skat m.v. ved kon-
kurskarantæne)
Lovforslaget er det andet af en række lovgivningstiltag på inddrivelsesområdet som led i
det arbejde, der er igangsat i Skatteministeriet, som følge af at SKAT den 8. september
2015 besluttede at stoppe al automatisk inddrivelse via EFI.
Det er målsætningen, at et nyt it-system kan være færdigt i 2019. I perioden frem mod det
nye system skal der etableres en midlertidig it-understøttelse (”interimssystem”). Inte-
rimssystemet vil i starten alene kunne sikre en begrænset it-understøttelse af inddrivelsen,
men forventes gradvist at kunne udbygges til evt. at udgøre en permanent it-løsning.
For at undgå utilsigtet forældelse i perioden med ingen eller meget begrænset systemun-
derstøttelse er der i november gennemført lovgivning om standsning af forældelsen for
fordringer under inddrivelse. Dette lovforslag indeholder yderligere tiltag, der er nødven-
dige for etableringen af interimssystemet og for en hensigtsmæssig behandling af klager
på inddrivelsesområdet. Herudover foreslås en række justeringer og præciseringer, der
skal sikre et klart og entydigt hjemmelsgrundlag.
Lovforslaget indeholder følgende elementer:
-
Tiltag vedrørende interimsperioden:
Det foreslås, at skatteministeren for ”interimsperioden”
kan fastsætte regler om fravigelse af den generelle dækningsrækkefølge. Desuden fore-
slås klagestrukturen på inddrivelsesområdet ændret, så klager skal sendes direkte til
SKAT. Ændrer SKAT ikke afgørelsen, videresendes klagen til Skatteankestyrelsen.
-
Justeringer og præciseringer:
Det foreslås, at SKAT kan indhente og anvende oplysninger
om personer, der er berettigede til børne- og ungeydelse, og om nettoindkomst og be-
talingsevne til statistiske og regnskabsmæssige formål. Desuden præciseres det, at
modregning, der gennemføres af SKAT, og indkomstaftrapning af børne- og unge-
ydelsen kan ske uden partshøring, og at SKAT ved skærpet konkurskarantæne kan
nægte/inddrage registrering for moms m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. Loven
skal træde i kraft den 1. april 2016.
Yderligere henvendelse: Chefkonsulent Allan Caspersen, tlf. 72 37 03 17.
19. januar 2016
J.nr. 16-0053699