SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Fastfrysning af grundskyld for ejerboliger i 2016) samt resumé.

Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 66
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast (1)

J. nr. 15-3135149

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal ud-

ligning og generelle tilskud til kommuner

(Fastfrysning af grundskyld for ejerboliger i 2016)

§1

I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, foreta-

ges følgende ændring:

§ 1, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

”For ejerboliger, jf. vurderingslovens § 1, udgør reguleringsprocenten 0 pct. i 2016.”

§2

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr.

798 af 24. juni 2013, som ændret senest ved § 14 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, foretages føl-

gende ændring:

§ 24, stk. 7,

indsættes som

3. pkt.:

”Ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 2016 fast-

sættes det endelige beskatningsgrundlag på baggrund af de afgiftspligtige grundværdier, som en

reguleringsprocent i henhold til § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat på 6,6 pct. i 2016 efter

Skatteministeriets skøn ville have medført.”

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

En nedsættelse af grundskylden for en ejendom for skatteåret 2016, der er en følge af

denne lovs § 1, nr. 1, foretages ved afkortning af den eller de opkrævninger af ejendomsskat, der

forfalder til betaling den 1. juli 2016 eller senere. Er der tale om mere end en rate, fordeles nedsæt-

telsen ligeligt på alle raterne. Kan nedsættelsen ikke fuldt ud ske ved afkortning, udbetales den

overskydende del af nedsættelsen den 1. oktober 2016 til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1, i lov

om kommunal ejendomsskat. Udbetales den overskydende del af nedsættelsen ikke senest den 1.

SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 66: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Fastfrysning af grundskyld for ejerboliger i 2016) samt resumé.

oktober 2016, har den skattepligtige fra denne dato krav på en rente i henhold til § 29, stk. 4, i lov

om kommunal ejendomsskat.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 19. novem-

ber 2015 i forbindelse med aftale om finanslov for 2016 indgået en aftale om at fastfryse beskat-

ningsgrundlaget for grundskylden for ejerboliger fra 2015 til 2016.

Boligejere vil dermed som udgangspunkt betale det samme i grundskyld i 2016 i kroner og øre, som

de gjorde i 2015. Der er afsat 570 mio. kr. i 2016 efter tilbageløb og adfærd til formålet.

Regeringen arbejder desuden på at udvikle et nyt ejendomsvurderingssystem. Det nye ejendoms-

vurderingssystem skal gøre ejendomsvurderingerne mere retvisende og derved genskabe tilliden til

ejendomsvurderingssystemet og styrke borgernes retssikkerhed.

Folketingets partier vil primo 2016 blive indkaldt til politiske forhandlinger om rammerne for ind-

retningen af det fremtidige ejendomsvurderingssystem. I forbindelse med forhandlingerne vil over-

gangen fra det nuværende ejendomsbeskatningssystem til det nye ejendomsbeskatningssystem base-

ret på nye ejendomsvurderinger blive fastlagt.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Som led i skattestoppet blev der fra og med 2003 indført en stigningsbegrænsning for den afgifts-

pligtige grundværdi, en reguleringsprocent, som danner grundlag for opgørelsen af den enkelte bo-

ligejers betaling af grundskyld. Derved sættes et loft over stigninger i grundskyldsbetalingerne, der

for 2016 indebærer, at stigningen maksimalt kan udgøre 6,6 pct.

Formålet med dette lovforslag er at gennemføre fastfrysningen af grundskylden for ejerboliger i

2016. Det foreslås med lovforslaget, at den afgiftspligtige grundværdi for ejerboliger ikke skal stige

fra 2015 til 2016, dvs. at den såkaldte reguleringsprocent nedsættes fra 6,6 pct. til 0 pct. for disse

ejendomme. Det betyder, at ejerboligejerne som udgangspunkt skal betale det samme eller mindre i

grundskyld i kroner og øre end året før. Hvis der sker væsentlige ændringer i ejendommens forhold,

eller grundskyldspromillen forhøjes, kan det dog betyde, at skattebetalingen samlet set stiger.

Nedsættelsen af reguleringsprocenten kan af tidsmæssige årsager ikke nå at blive indregnet i beta-

lingen af grundskyldens første rate i 2016, men vil i stedet ske i forbindelse med opkrævningen af

ejendomsskat i 2. halvår 2016. Hvis nedsættelsen ikke bliver indregnet i forbindelse med opkræv-

ningen af ejendomsskat i 2. halvår 2016 eller udbetalt senest den 1. oktober 2016, vil beløbet blive

forrentet fra den dato efter de gældende regler om forrentning af krav på tilbagebetaling af ejen-

domsskat.

Det foreslås, at virkningen af nedsættelsen af reguleringsprocenten, for så vidt angår kommunale

tilskuds- og udligningsbeløbene, bliver neutraliseret i forbindelse med efterreguleringen af tilskuds-

og udligningsbeløb for 2016.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Gældende ret

Det følger af lov om kommunal ejendomsskat, at grundskyld betales med en af kommunalbestyrel-

sen fastsat promillesats af det laveste beløb af henholdsvis den aktuelle grundværdi med eventuelle

fradrag og grundskatteloftsværdien, jf. lovens § 1, stk. 2. Den enkelte boligejers grundskyldsbeta-

ling fremkommer som grundskyldspromillen (skattesatsen) ganget med den afgiftspligtige grund-

værdi (skattegrundlaget).

Grundskylden opkræves af kommunerne i to eller flere lige store rater efter kommunalbestyrelsens

nærmere bestemmelse, jf. § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat. Hvis der sker en ændring

af skatteberegningen m.v., som medfører, at boligejeren skal have tilbagebetalt ejendomsskat, har

boligejeren efter § 29, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat krav på rente i henhold til opkræv-

ningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned, indtil betaling

sker. Sker godtgørelsen i form af afkortning i det skattebeløb, der skal erlægges ved førstkommende

opkrævning, beregnes renterne for tiden til sidste rettidige betalingsdag ved denne opkrævning.

Fra og med 2003 blev der indført en stigningsbegrænsning for grundskylden. Grundskatteloftet fast-

sættes på baggrund af den værdi, som lå til grund for det foregående års betaling af grundskyld,

forhøjet med en reguleringsprocent. Reguleringsprocenten fastsættes af finansministeren med til-

slutning af Folketingets Finansudvalg som den skønnede stigning i det samlede kommunale ud-

skrivningsgrundlag for skatteåret tillagt 3 pct., jf. § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat. Re-

guleringsprocenten kan dog ikke overstige 7 pct. Derved sættes altså et loft over stigninger i grund-

skyldsbetalingerne.

I tilfælde af væsentlige ændringer for den konkrete ejendom, dvs. hvor der er sket ændring af ejen-

dommens areal, anvendelse eller planforhold, vil der skulle foretages en ny vurdering af ejendom-

men baseret på disse forhold, jf. vurderingslovens § 33, stk. 17 og 18. Reguleringsprocenten vil dog

skulle indregnes, når grundskatteloftet for disse ejendomme skal fastsættes. Dette sker ud fra en

vurdering af, hvad ejendommens værdi baseret på de ændrede forhold ville have været i det såkaldte

basisår. Værdien i basisåret fremskrives derefter til det aktuelle år med reguleringsprocenterne i de

mellemliggende år, når loftet skal fastsættes. Der sker også en genberegning af loftet ved bortfald af

fradrag for forbedringer, jf. § 1, stk. 5, i lov om kommunal ejendomsskat, og når der er sket ændring

af fritagelser for grundskyld, jf. § 1, stk. 6, i lov om kommunal ejendomsskat.

Et flertal i Folketingets Finansudvalg har den 10. juli 2015 tiltrådt aktstykke nr. 147 (2014-15) fra

Finansministeriet, hvorved der ved beregning af loftet for grundskyld for 2016 anvendes en skønnet

stigning i det kommunale udskrivningsgrundlag for 2015-2016 på 3,6 pct. Reguleringsprocenten for

2016 udgør herefter 6,6 pct.

Hvorvidt den enkelte boligejers skattebetaling stiger mere eller mindre end stigningen i den afgifts-

pligtige grundværdi, afhænger endvidere af, om grundskyldspromillen ændres. Det er kommunerne,

der fastlægger grundskyldspromillen. Grundskyldspromillen skal udgøre mindst 16 og højst 34.

Kommunerne har senest den 15. oktober 2015 vedtaget deres budgetter for 2016. I forbindelse med

fastlæggelsen af budgetterne for 2016 har kommunerne samlet set budgetteret med et diskretionært

fald i grundskylden på knap 49 mio. kr. Det dækker over en stigning i grundskyldspromillen i en

enkelt kommune på 0,34 og nedsættelser af grundskyldspromillen i andre kommuner (svarende til

en reduktion af grundskyldsprovenuet på 51 mio. kr.).

De afgiftspligtige grundværdier indgår i den kommunale udligningsordning. Ved den foreløbige

opgørelse af udligningen for et tilskudsår indgår et skøn for de afgiftspligtige grundværdier for til-

skudsåret opgjort i maj i året forud for tilskudsåret.

For de kommuner, der vælger at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og dertil

hørende statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb, sker der ikke efterfølgende reguleringer her-

af. For de kommuner, der vælger selvbudgettering, foretages der i året 2 år efter tilskudsåret en ef-

terregulering af tilskuds- og udligningsbeløbene på grundlag af en endelig opgørelse af udskriv-

ningsgrundlaget og de afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret.

Kommunerne har senest den 15. oktober 2015 vedtaget deres budgetter for 2016 ud fra gældende

regler.

3.2. Lovforslaget

Det foreslås at gennemføre en fastfrysning af den afgiftspligtige grundværdi i 2016 for ejerboliger.

Dette indebærer, at reguleringsprocenten for grundskatteloftet for 2016 for disse ejendomme ned-

sættes fra 6,6 pct. til 0 pct., således at den afgiftspligtige grundværdi for 2015 videreføres til 2016.

Nedsættelsen af reguleringsprocenten til 0 betyder således, at ejerboligejerne som udgangspunkt

skal betale det samme eller mindre i grundskyld i kroner og øre end året før, medmindre der sker

væsentlige ændringer i ejendommens forhold eller lign. I den ene kommune, som har truffet diskre-

tionær beslutning om at hæve grundskyldspromillen, kan visse ejerboligejere dog opleve, at skatte-

betalingen stiger.

Nedsættelsen er målrettet ejerboliger, dvs. parcelhuse, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse

m.v., der efter vurderingslovens § 1 vurderes i ulige år. Afgrænsningen af ejerboliger foretages så-

ledes på baggrund af den eksisterende sondring mellem ejerbolig og andre ejendomme i vurderings-

loven, som også er afgørende for, om ejendommen skal vurderes i ulige år (ejerboliger) eller lige år

(andre ejendomme).

Fastfrysningen vil derfor ikke omfatte f.eks. udlejnings- eller andelsejendomme, medmindre ejen-

dommene vurderes i ulige år. Disse ejendomme vil dog fortsat være omfattet af den almindelige

stigningsbegrænsning, som indebærer, at den afgiftspligtige grundværdi højst kan stige med 6,6 pct.

fra 2015 til 2016.

Det er af tidsmæssige grunde ikke praktisk muligt at indregne nedsættelsen af reguleringsprocenten

for 2016 i opkrævningen af grundskyldens første rate i 2016. Opkrævningen af første rate vil derfor

basere sig på en grundskyld, hvor stigningen i loftet på 6,6 pct. er indregnet. Det foreslås derfor, at

den fulde nedsættelse i stedet indregnes i forbindelse med opkrævningen af ejendomsskat i 2. halvår

2016.

Hvis nedsættelsen ikke bliver indregnet i forbindelse med opkrævningen af ejendomsskat i 2. halvår

2016 eller udbetalt senest den 1. oktober 2016, foreslås det, at beløbet forrentes fra denne dato efter

de gældende regler om forrentning af krav på tilbagebetaling af ejendomsskat, jf. § 29, stk. 4, i lov

om kommunal ejendomsskat. Det vil sige med renten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2,

med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra og med 1. oktober 2016 og indtil beta-

ling sker.

For de kommuner, der har valgt selvbudgettering i 2016, foreslås det, at virkningen af forslaget ved-

rørende tilskuds- og udligningsbeløbene bliver neutraliseret i forbindelse med efterreguleringen af

tilskuds- og udligningsbeløb for 2016.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Grundskyld af ejerboliger skønnes i 2015 at medføre et provenu på ca. 15,5 mia. kr. Efter gældende

regler skønnes et provenu i 2016 på ca. 16,25 mia. kr. ved en regulering af beregningsgrundlaget for

den kommunale grundskyld på 6,6 pct.

Forslaget om en fastfrysning af grundskylden for ejerboliger skønnes at medføre et umiddelbart

mindreprovenu på ca. 755 mio. kr. i 2016. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at

udgøre ca. 570 mio. kr.

En fastfrysning af grundskylden i 2016 har afledte, men aftagende provenumæssige konsekvenser

de efterfølgende år som følge af reglerne om stigningsbegrænsning. Den varige virkning skønnes på

den baggrund til et mindreprovenu på ca. 75 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af lovforslaget

Mio. kr. (2016-niveau)

2016 2017

Umiddelbart mindreprovenu

-755

-675

Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd

-570

-510

2018

-560

-425

2019

-485

-365

2020 Varigt

-445

-100

-335

-75

Fastfrysning af grundskylden ventes i vidt omfang kapitaliseret i grund- og ejendomspriser, særligt i

og omkring større byer. Den lavere grundskyld er til fordel for nuværende boligejere. Nye boligeje-

re får isoleret set også en fordel af lavere grundskyld, men det opvejes af, at de skal betale mere og

evt. optage mere gæld, for at købe de pågældende ejendomme. Det er vurderingen, at fastfrysningen

af grundskylden ikke forøger arbejdsudbuddet.

Provenuet fra grundskylden tilfalder kommunerne. De økonomiske konsekvenser for kommunerne i

2016 og frem vil indgå i drøftelserne om kommunernes økonomi for 2017 i foråret 2016.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

En fastfrysning af grundskylden vil medføre, at der skal foretages en genberegning af grundskylden,

hvor reguleringsprocenten på 6,6 pct. er nedsat til 0 pct., og at effekten heraf skal indregnes i for-

bindelse med opkrævningen af ejendomsskatter for 2. halvår 2016.

For kommunerne skønnes der at være administrative omkostninger til systemtilretninger, genbereg-

ning af grundskyld, udsendelse af nye ejendomsskattebilletter m.v. på ca. 7,8 mio. kr. Derudover

skønnes der at være administrative omkostninger til betjening af borgere.

Derudover skønnes lovforslaget at medføre engangsomkostninger til systemtilretninger i SKAT på

ca. 1,3 mio. kr.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er den 11. december 2015 sendt i høring med frist den 8. januar 2016 hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fæl-

lesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, CEPOS,

Cevea, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Landbrugsrådgiv-

ning, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Den Danske Landinspektørforening, DI, Ejen-

domsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Foreningen Danske Revisorer, FSR -

danske revisorer, Grundejernes Landsforening, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteret-

ten, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Parcelhusejernes Landsorganisation, Realkreditfor-

eningen, Realkreditrådet, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Vurderingsan-

kenævnsforeningen, Ældreboligrådet, Ældresagen.

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Forslaget skønnes at medføre et

offentligt mindreprovenu efter

tilbageløb og adfærd på ca. 570

mio. kr. i 2016 og ca. 510 mio.

kr. i 2017. Den varige virkning

skønnes til et mindreprovenu på

ca. 75 mio. kr. (2016-niveau).

Provenuet fra grundskylden

tilfalder kommunerne. For de

kommuner, der har valgt selv-

budgettering i 2016, vil virk-

ningen af forslaget vedrørende

tilskuds- og udligningsbeløbene

blive neutraliseret i forbindelse

med efterreguleringen af til-

skuds- og udligningsbeløb i

2016.

For kommunerne skønnes der at

være administrative omkostnin-

ger til systemtilretninger, gen-

beregning af grundskyld, ud-

sendelse af nye ejendomsskat-

tebilletter m.v. på ca. 7,8 mio.

kr. Derudover skønnes der at

være administrative omkostnin-

ger til betjening af borgere.

Derudover skønnes lovforslaget

at medføre engangsomkostnin-

ger til systemtilretninger i

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

Administrative konsekvenser

for det offentlige

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Ingen

SKAT på ca. 1,3 mio. kr.

Ingen

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Grundskatteloftet fastsættes på baggrund af den værdi, som lå til grund for det foregående års beta-

ling af grundskyld, forhøjet med en reguleringsprocent, jf. § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejen-

domsskat. Reguleringsprocenten for 2016 udgør 6,6 pct.

Det foreslås, at reguleringsprocent i 2016 nedsættes til 0 pct. for ejerboliger, således at den afgifts-

pligtige grundværdi for 2015 videreføres til 2016 for disse ejendomme. Dette indebærer en nominel

fastfrysning af den afgiftspligtige grundværdi i 2016 for ejerboliger.

Fastfrysningen af den afgiftspligtige grundværdi vil gælde for ejerboliger. Afgrænsningen af ejerbo-

liger sker i overensstemmelse med sondringen mellem ejerboliger og andre ejendomme i vurde-

ringslovens § 1. I henhold til vurderingslovens § 1 vurderes ejerboliger i ulige år, mens andre ejen-

domme vurderes i lige år.

I forbindelse med SKATs ejendomsvurderinger inddeles ejendommene i benyttelseskoder. Ejerbo-

ligerne, der vurderes i ulige år, er følgende, jf. bekendtgørelse nr. 814 af 26. juni 2007, om hvilke af

landets faste ejendomme der vurderes i ulige år, og hvilke der vurderes i lige år:

Benyttelses-

kode

Beskrivelse af de omfattede ejendomme

Beboelse (ejendomme med mindre end 4 lejligheder)

Sommerhus

Kommunal beboelses- og forretningsejendom (ejendomme til beboelse med min-

dre end 4 lejligheder)

Etageejerlejlighed med 1 lejlighed

Ejerlejlighed i lav bebyggelse

Ejerlejlighed i rækkehus

Anden ejerlejlighed på fremmed grund (ejerlejligheder til beboelse i etageejen-

domme)

Beboelse på fremmed grund (ejendomme med mindre end 4 lejligheder)

Sommerhus (kolonihavehus) på fremmed grund.

Fastfrysningen vil derfor ikke omfatte f.eks. udlejnings- eller andelsejendomme, medmindre ejen-

dommene er omfattet af en af ovenstående benyttelseskoder. Hvis f.eks. en udlejnings- eller andels-

ejendom er opdelt i ejerlejligheder, vil de enkelte ejerlejligheder desuden kunne være omfattet af

benyttelseskode 21, 26 eller 27, og dermed være omfattet af fastfrysningen.

Det er alene reguleringen af grundskatteloftet på 6,6 pct. i 2016, der aflyses. Grundskyldspromillen

fastfryses ikke. Ejerboligejere i den kommune, hvor grundskyldspromillen stiger i 2016, jf. afsnit

3.1., vil derfor kunne opleve en stigning i kroner og øre i grundskyldsbetalingen.

Derudover vil ejerboligejerne kunne opleve en stigning i den faktiske grundskyldsbetaling i 2016,

hvis der bliver tale om en højere afgiftspligtig grundværdi på grund af væsentlige ændringer for den

konkrete ejendom, jf. § 1, stk. 4-6, i lov om kommunal ejendomsskat.

Det drejer sig bl.a. om nye grunde og grunde, hvor der – som følge af ændringer af ejendommens

areal, anvendelse eller planforhold – foretages en ansættelse efter vurderingslovens § 33, stk. 16-18,

jf. stk. 4, grunde, hvor fradrag for grundforbedringer bortfalder, jf. stk. 5, og grunde, hvor der sker

en ændring i en fritagelse for grundskyld, jf. stk. 6. Nedsættelsen af reguleringen af grundskattelof-

tet fra 6,6 pct. til 0 pct. vil dog også skulle indregnes, når grundskatteloftet for disse ejendomme

skal fastsættes.

Til § 2

Kommunerne har senest den 15. oktober 2015 vedtaget deres budgetter for 2016. Til brug for kom-

munernes budgetlægning har Social- og Indenrigsministeriet i juli 2015 udmeldt de statsgaranterede

tilskuds- og udligningsbeløb til kommunerne. En af forudsætningerne for beregning af de statsga-

ranterede tilskuds- og udligningsbeløb for 2016 var et skøn for de afgiftspligtige grundværdier, der

blev beregnet med en fremskrivningsprocent på 6,6. Denne forudsætning har indgået i den enkelte

kommunes grundlag for at vælge mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2016.

Efterreguleringen af tilskud og udligning for de kommuner, der har valgt selvbudgettering for 2016,

opgøres i juni 2018 og afregnes med kommunerne i de første tre måneder af 2019. I henhold til § 30

i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner fastsætter social- og indenrigsmi-

nisteren regler om opgørelse af kommunernes beskatningsniveauer, beskatningsgrundlag, udskriv-

ningsgrundlag og nettodrifts- og anlægsudgifter.

Vedtages dette lovforslag, indebærer det, at reguleringsprocenten for 2016 ændres fra 6,6 til 0 pct.

Reguleringsprocenten på 0 pct. vil som udgangspunkt indgå i grundlaget for efterreguleringen i

2018 af tilskud og udligning for de kommuner, der har valgt selvbudgettering for 2016.

Det foreslås, at efterreguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 2016 i stedet skal

ske på baggrund af det beskatningsgrundlag, som en reguleringsprocent på 6,6 pct. i 2016 skønnes

at ville have medført.

Forslaget indebærer, at virkningerne af fastfrysningen af grundskylden for efterreguleringen af til-

skud og udligning til de kommuner, der har valgt selvbudgettering for 2016, neutraliseres. Bereg-

ningen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2016 bliver således for alle kommuner baseret på en re-

guleringsprocent på 6,6 pct., uanset om den enkelte kommune har valgt selvbudgettering eller ej.

Neutraliseringen sker på baggrund af et skøn foretaget af Skatteministeriet, da det ikke uden videre

systemmæssigt er muligt at opgøre det præcise skattegrundlag baseret på en fiktiv reguleringspro-

cent på 6,6 sammenholdt med de faktiske oplysninger, der foreligger i 2018. Skønnet foretages

umiddelbart inden opgørelsen af efterregulering af tilskud og udligning i juni 2018.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det er således

foreslået, at loven skal træde i kraft med det samme, for at sikre at kommunerne og SKAT hurtigst

muligt kan administrere efter de foreslåede regler om fastfrysning af grundskylden og indregning

heraf i 2. halvår 2016.

Det foreslås i

stk. 2,

at fastfrysningen af grundskylden for ejerboliger har virkning fra og med skat-

teåret 2016. Det indebærer, at fastfrysningen får fuld effekt for 2016, og at der derfor skal ske gen-

beregning af grundskylden for hele 2016.

Det er af tidsmæssige grunde ikke praktisk muligt at indregne nedsættelsen af reguleringsprocenten

for 2016 i opkrævningen af grundskyldens første rate i 2016. Opkrævningen af første rate vil derfor

basere sig på en grundskyld, hvor stigningen i loftet på 6,6 pct. er indregnet.

Bestemmelsen indebærer, at de ejerboligejere, som har betalt en for høj første rate, skal have ind-

regnet differencen. Det foreslås, at differencen indregnes som en nedsættelse af de efterfølgende

opkrævninger af ejendomsskatter for 2. halvår 2016.

Nedsættelsen skal svare til forskellen mellem den grundskyld, der er betalt af den enkelte ejerbolig-

ejer i 1. halvår 2016, og den grundskyld, der ville være blevet pålignet ejendommen i 1. halvår 2016

med en reguleringsprocent på 0 pct. Nedsættelsen fordeles ligeligt på de efterfølgende opkrævnin-

ger af ejendomsskatter, der forfalder til betaling den 1. juli 2016 eller senere. Der sker ikke en for-

rentning af nedsættelsen.

For at sikre mod den situation, hvor nedsættelsen overstiger ejendomsskatterne for 2. halvår 2016,

foreslås det, at den overskydende del af nedsættelsen udbetales den 1. oktober 2016 til ejendom-

mens ejer på dette tidspunkt.

Udbetales den overskydende del af nedsættelsen ikke senest den 1. oktober 2016, foreslås det, at

beløbet fra denne dato forrentes i henhold til reglerne om forrentning af krav på tilbagebetaling af

ejendomsskatter, jf. § 29, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat. Det vil sige med renten i hen-

hold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra

og med 1. oktober 2016 og indtil betaling sker.

Den foreslåede løsning svarer til den fremgangsmåde, der har været anvendt i forbindelse med ind-

førelsen af grundskatteloftet fra skatteåret 2003 samt nedsættelserne af den amtskommunale grund-

skyldspromille for landbrugsejendomme m.v. for skatteårene 2005, 2006 og 2007.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

§ 1.

---

Stk. 3.

Reguleringsprocenten, jf. stk. 2, nr. 2,

opgøres som den skønnede stigning i det

samlede kommunale udskrivningsgrundlag

for skatteåret tillagt 3 pct. Den skønnede

stigning for udskrivningsgrundlaget fastsæt-

tes af finansministeren med tilslutning fra

Folketingets Finansudvalg. Reguleringspro-

centen kan højst udgøre 7 pct.

Stk. 4. ---

I lov om kommunal ejendomsskat, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august

2013, foretages følgende ændring:

§ 1, stk. 3,

indsættes som

4. pkt.:

”For ejerboliger, jf. vurderingslovens § 1,

udgør reguleringsprocenten 0 pct. i 2016”

§2

I lov om kommunal udligning og ge-

nerelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 798 af 24. juni 2013, som ændret

senest ved § 14 i lov nr. 1000 af 30. august

2015, foretages følgende ændring:

§ 24, stk. 7,

indsættes som

3. pkt.:

”Ved opgørelsen af efterreguleringen af

tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret

2016 fastsættes det endelige beskatnings-

grundlag på baggrund af de afgiftspligtige

grundværdier, som en reguleringsprocent i

henhold til § 1, stk. 3, i lov om kommunal

ejendomsskat på 6,6 pct. i 2016 efter Skat-

teministeriets skøn ville have medført.”

§ 24.

---

Stk. 7.

I året to år efter tilskudsåret foretages

en opgørelse af efterreguleringsbeløb efter

denne lov for de kommuner, der har valgt at

budgettere med deres eget skøn over ud-

skrivningsgrundlaget, jf. stk. 3. Efterregule-

ringsbeløbene beregnes som forskellen mel-

lem de tilskud eller bidrag efter §§ 2, 7, 12,

13, 14 og 22, der er afregnet i tilskudsåret, og

de tilsvarende tilskud og bidrag beregnet på

grundlag af de endeligt opgjorte beskat-

ningsgrundlag, udgiftsbehov og indbyggertal

for tilskudsåret.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

En nedsættelse af grundskylden for

en ejendom for skatteåret 2016, der er en

følge af denne lovs § 1, nr. 1, foretages ved

afkortning af den eller de opkrævninger af

ejendomsskat, der forfalder til betaling den 1.

juli 2016 eller senere. Er der tale om mere

end en rate, fordeles nedsættelsen ligeligt på

alle raterne. Kan nedsættelsen ikke fuldt ud

ske ved afkortning, udbetales den oversky-

dende del af nedsættelsen den 1. oktober

2016 til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1, i

lov om kommunal ejendomsskat. Udbetales

den overskydende del af nedsættelsen ikke

senest den 1. oktober 2016, har den skatte-

pligtige fra denne dato krav på en rente i

henhold til § 29, stk. 4, i lov om kommunal

ejendomsskat.