Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 251
Offentligt
1656000_0001.png
Tlf: 39 15 52 00
[email protected]
www.bdo.dk
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Havneholmen 29
DK-1561 København V
CVR-nr. 20 22 26 70
Landsorganisationen
Danske Dagsinstitutioner
Att. Palle Woss
Hejrevang 21 D, 1.
3450 Allerød
28. januar 2016
Vores ref. grp
Skattepligt for daginstitutioner
Kære Palle
I fortsættelse af vor samtale giver jeg som aftalt hermed en kort overbliksbeskrivelse af for-
hold omkring mulig skattepligt for daginstitutioner. Der er alene tale om et overblik og der-
med ikke en fyldestgørende beskrivelse af problemstillingen.
Baggrund og historie
Vi blev i foråret 2015 opmærksom på at SKAT muligvis kunne have den holdning at daginstitu-
tioner er skattepligtige, modsat den praksis der har hersket altid. Vi har gennem det sidste år
forsøgt af administrative veje at få SKAT overbevist om at de tager fejl, men det er ikke lyk-
kedes os at få en klar udmelding fra SKAT.
I mellemtiden er der forskellige steder i landet opstået skattespørgsmål som er besvaret af
SKAT lokalt. De svar vi er bekendt med har konklusionen at daginstitutioner er skattepligtige,
en holdning vi ikke er enige i, men som lige nu står uimodsagt.
SKAT’s begrundelse for skattepligt
Vi har hørt forskellige argumenter for hvorfor selvejende daginstitutioner er skattepligtige.
Den gennemgående tese er at selvejende institutioner er omfattet af selskabsskattelovens § 1
stk. 1 nr. 6 og dermed skattepligtig af ”erhvervsmæssige aktiviteter”. Skat mener at børne-
pasning er omfattet af definitionen af ”erhvervsmæssige aktiviteter”. Dermed følger også at
alle selvejende institutioner må være omfattet af skattepligten uanset om de modtager til-
skud efter ”selvejende-modellen” eller ”privat-modellen”.
Konsekvens af skattepligt
Konsekvensen, såfremt SKAT har ret i deres standpunkt, er at alle selvejende institutioner
fremover skal udarbejde selvangivelse og dermed fremover også skal udarbejde en indkomst-
opgørelse efter skattemæssige principper.
Reel skattebetaling
Overordnet set vil det være således at den regnskabsmæssige indkomsten for en selv-
ejende institution over en længere periode vil give 0. Skattemæssigt er det således at
underskud i et år vil kunne modregnes i overskud i efterfølgende år. Men desværre
kan overskud i et år ikke modregnes i efterfølgende års underskud. Det betyder at en
institution der giver skattemæssigt overskud et år, aldrig vil kunne få denne skattebe-
taling retur, hvorfor det bliver en reel udgift for institutionen.
Øget administration
For selvejende institutioner der i dag udarbejder tilskudsregnskab, vil det samtidig
betyde at der ud over dette tilskudsregnskab skal laves et væsentligt anderledes skat-
teregnskab, der opfylder SKAT’s krav til opgørelse af skattepligtig indkomst. (Det er
lidt lettere for de institutioner der laver et egentligt årsregnskab).
BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret sel-
skab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 251: Henvendelse af 8/8-18 fra Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO) om SKATs afgørelser om at selvejende, private daginstitutioner er skattepligtige (anmodning om foretræde for udvalget)
1656000_0002.png
2
Samlet er konsekvensen derfor en øget administration samt det forhold at det umiddelbart er
svært at forestille sig en institution, der over en længere periode kan holde sig helt fri for
skattebetalinger.
Hvorvidt en tilskudsgiver (hvor tilskud gives efter selvejende-modellen) vil dække skattebeta-
ling er tvivlsomt. Vil tilskudsgiver ikke dække skattebetalinger kan driften af institutionen
sandsynligvis ikke fortsætte, da man i så fald vil opbygge negativ egenkapital som følge af
skattebetalinger.
Der er som aftalt kun tale om et kort overblik over udfordringer omkring skattepligt.
Som aftalt vil jeg foreslå at der afholdes møde med Diana Mønniche fra Advokatfirmaet De-
lacur idet de helt aktuelt sidder med en sag der ankes og vil danne præcedens for beskatning
af alle daginstitutioner.
Ring endelig såfremt du måtte have spørgsmål.
Med venlig hilsen
Gregers Paulsen
Statsautoriseret revisor, Senior Partner