Skatteudvalget 2015-16
SAU Alm.del Bilag 241
Offentligt
1651814_0001.png
30. juni 2016
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. juli 2016
1) Præsentation af revision af hvidvaskdirektivet
- Præsentation af Kommissionen og drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og
Justitsministeriet
2) Præsentation af det slovakiske formandskabsarbejdsprogram
- Præsentation af det slovakiske formandskab
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og
Skatteministeriet
3) Implementering af Bankunionen
- Status
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet
4) Det Europæiske Semester – vedtagelse af landeanbefalinger
- Vedtagelse
KOM(2016)321-348
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
5) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
- Rådsbeslutning /anbefalinger
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
6) Opfølgning på Det Europæiske Råd 28.-29. juni 2016
- Drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
7) Investeringsplanens tredje søjle
- Drøftelse
KOM(2014)903
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
3
9
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
8) Forberedelse af G20 finansminister mødet i Chengdu 23.-24. juli 2016
- Godkendelse af fælles EU-holdning
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
9) Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter 2016
- Drøftelse
KOM(2016)374
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
10) Status for Basel-komitéens arbejde
- Status
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
11) Kommissionens meddelelse om gennemsigtighed og kampen mod skatteunddragelse og
skatteundgåelse i form af aggressiv skatteplanlægning m.v.
- Præsentation af Kommissionen
KOM-dokument foreligger ikke
22
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og
Skatteministeriet
12) Makrofinansiel assistance til Jordan 2016-2017
- Tidlig forelæggelse
KOM(2016)431
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet
2
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
Dagsordenspunkt 1:
Revision af hvidvaskdirektivet
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
Det ventes, at Kommissionen 5. juli 2016 vil fremsætte forslag om revision af 4. hvidvaskdirek-
tiv. På det kommende ECOFIN ventes alene en præsentation af forslaget og evt. en overordnet
drøftelse, men ikke forhandlinger. Forslaget skal efter præsentationen drøftes og forhandles på
teknisk niveau inden en senere vedtagelse i Rådet som grundlag for efterfølgende forhandlinger
med Europa-Parlamentet.
Forud for ECOFIN 8. december 2015 foreslog Frankrig en række initiativer til styrkelse af
det gældende regelsæt. Kommissionen har den 2. februar 2016 offentliggjort en handlingsplan for
det videre forløb ift. bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Kommissionen har indtil
videre tilkendegivet, at det nye hvidvaskforslag vil afspejle tiltagene i handlingsplanen, samt op-
følgning på sagen om de såkaldte ”Panama-papers”. Opfølgningen inkluderer bl.a. Tysklands,
Storbritanniens, Frankrigs, Italiens og Spaniens fælles erklæring om informationsudveksling
ang. ejerskab af selskaber mv., som alle EU-lande efterfølgende har tilsluttet sig.
Fra dansk side støtter man generelt formålet med revisionen af hvidvaskreglerne, men en endelig
stillingtagen afventer det konkrete forslag.
2. Baggrund
4. hvidvaskdirektiv blev vedtaget 20. maj 2015, og EU-landene er forpligtet til at
implementere direktivet inden 26. juni 2017. Samtidig blev forordningen om de
oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler, vedtaget. Den vil have
anvendelse fra 26. juni 2017. Tiltagene styrker bl.a. kravene til de berørte virk-
somheders kundekendskab, interne kontroller og registreringer af data mv. som
indsats mod hvidvask.
Som følge af terrorangrebene i Paris i november 2015 offentliggjorde Kommissi-
onen 2. februar 2016 en handlingsplan for yderligere tiltag til bekæmpelse af ter-
rorfinansiering, som blev fulgt op af rådskonklusioner på ECOFIN 12. februar
2016. Et hovedelement i arbejdet er dels en hurtigere implementering af 4. hvid-
vaskdirektiv – inden udgangen af 2016, og dels et kommende forslag til revision af
hvidvaskdirektivet.
Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge og ter-
rorfinansiering, som skal implementere 4. hvidvaskdirektiv i Danmark, forventes
fremsat i efteråret 2016 og træde i kraft den 1. januar 2017.
Det kommende nye forslag til revision af 4. hvidvaskdirektiv ventes fremsat med
hjemmel i artikel 114 TEUF og behandlet efter den almindelige lovgivningsproce-
dure i TEUF artikel 294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere.
Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.
3
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
3. Formål og indhold
Forslaget om revision af 4. hvidvaskdirektiv ventes på baggrund af Kommissio-
nens handlingsplan mv. at omfatte følgende stramninger, bl.a. som følge af sidste
års terrorangreb (forslagene uddybes i efterfølgende afsnit):
1.
2.
3.
Udvidelse af hvidvaskreglerne til i højere grad at omfatte forudbetalte (ano-
nyme) betalingskort.
Udvidelse af hvidvaskreglerne til at omfatte transaktioner med virtuelle va-
lutaer.
Evt. specificering af konsekvenserne af at blive placeret på EU’s sortliste
over lande med særlige udfordringer indenfor hvidvask og terrorfinansie-
ring. Etableringen af en sådan EU-sortliste følger allerede af 4. hvidvaskdi-
rektiv.
Krav om at de enkelte EU-lande skal have et register el. lign. over bank- og
betalingskonti.
Styrkelse af de nationale finansielle efterretningsmyndigheder (såkaldte FIU
– Financial Intelligence Units) i EU, og styrkelse af samarbejdet mellem
EU-landenes FIU’er.
4.
5.
Forslaget ventes desuden at afspejle ønskerne i et brev af 14. april 2016 fra Tysk-
land, Storbritannien, Frankrig, Italien og Spanien som reaktion på sagen om de
såkaldte ”Panama-papers”. Det ventes bl.a. at gælde forslag om automatisk ud-
veksling af oplysninger om endeligt ejerskab af selskaber mv., evt. i form af et
pilotprojekt. Alle EU-landene – inkl. Danmark – har tilsluttet sig indholdet i bre-
vet, bl.a. afspejlet i rådskonklusionerne vedtaget på ECOFIN 25. maj.
1. Forudbetalte (anonyme) betalingskort.
Forudbetalte betalingskort blev brugt af de terrorister der udførte angrebene i
Paris i november 2015. De anvendes også af andre slags kriminelle, da de i høj
grad kan bruges anonymt. Kommissionen ventes derfor at foreslå en stramning af
reglerne for disse kort.
Ifølge de gældende hvidvaskregler om kundelegitimation er udgangspunktet, at
også udstedere af forudbetalte betalingskort skal legitimere deres kunder ved
navn, adresse og CPR-/CVR-nummer. Der er dog undtagelsesmuligheder under
hensyn til transaktionens størrelse eller produktets karakter. Det gælder også, at
uanset transaktionens størrelse eller produktets karakter, skal der kræves legitima-
tion, hvis der er mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering.
Kommissionens forslag kan tænkes at ville sænke beløbsgrænserne for, hvornår
der kræves legitimation ved salg af forudbetalte betalingskort, samt kræve legiti-
mation når sådanne kort skal aktiveres online. Forslagene skal dog tage højde for,
at forudbetalte betalingskort også har visse fordele, fx kan de mindske omfanget
og konsekvenserne af svindel ved online-handel (da der er grænser for hvor store
beløb der kan blive stjålet), ligesom anonyme betalingskort kan give finansielt
4
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
udsatte borgere adgang til ydelser, som de ellers ikke vil have adgang til, hvis de fx
ikke har adgang til betalingskonti o.l.
2. Transaktioner med virtuelle valutaer.
Virtuelle valutaer er en form for uregulerede elektroniske penge, som i modsæt-
ning til reelle valutaer ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank, juridisk
enhed eller person. Bitcoin er den mest udbredte virtuelle valuta, men andre ek-
sempler er LiteCoin, ZeroCoin og Linden Dollars. Bitcoin veksles i dag med reel
valuta og accepteres i stadigt stigende omfang som betalingsmiddel. Idet Bitcoin
og andre virtuelle valuta typisk udgør anonyme betalingsformer, er disse et ofte
anvendt betalingsmiddel i forbindelse med kriminalitet.
Virtuel valuta er i dag ikke omfattet af nogen gældende finansiel regulering, hver-
ken på EU-niveau eller i Danmark. Dog er enkelte lande, fx UK, begyndt at regu-
lere området.
Kommissionens forslag vil muligvis søge at bringe de platforme, hvor virtuelle
valutaer forhandles på, ind under hvidvaskningsdirektivet, således at de nationale
kompetente myndigheder kan og skal føre kontrol med platformene.
3. Anvendelsen af EU’s sortliste over lande med udfordringer indenfor hvidvask o.l.
Det 4. hvidvaskningsdirektiv giver Kommissionen mulighed for med delegerede
retsakter at etablere en EU-sortliste over lande, der står overfor særlige udfordrin-
ger inden for hvidvask eller terrorfinansiering. Direktivet fastlægger dog ikke sær-
lig præcist, hvilke konsekvenser en opførelse på listen skal have for hvordan tilsy-
net med økonomiske aktører fra sådanne lande skal skærpes.
Det er på den baggrund muligt, at Kommissionen vil foreslå yderligere præcise-
ringer på dette område, evt. i det reviderede direktiv eller i anden sammenhæng.
Der foreligger ikke nærmere oplysninger herom, men Kommissionen har i hand-
lingsplanen oplyst, at tiltagene vil være baserede på internationale standarder.
4. Krav om register el. lign. over bank- og betalingskonti.
De kompetente myndigheder ift. økonomisk kriminalitet o.l. fremhæver ofte, at et
nyttigt efterforskningsværktøj vil være centrale nationale registre, der kan give
myndighederne en oversigt over alle de bank- og betalingskonti, en borger er in-
dehaver af. Flere EU-lande har ikke sådanne registre, og EU-lovgivningen kræver
det heller ikke i dag.
Kommissionen ventes derfor at foreslå ændring af hvidvaskdirektivet mhp. at
stille et krav til de enkelte EU-lande om at de opretter et sådant register (eller lig-
nende elektronisk datasystem).
Danmark er et af de lande, der ikke aktuelt har et centralt register for bank- og
betalingskonti. Dog har SØIK adgang til oplysninger om bankkonti via SKAT.
Disse oplysninger stammer fra den årlige indberetning fra pengeinstitutter til brug
5
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
for skatteansættelsen. Banker og andre finansielle virksomheder er desuden under-
lagt pligt til straks at indberette mistænkelige transaktioner, herunder oplysninger
om kontoejeren digitalt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International
Kriminalitet (SØIK).
5. Styrkelse af de nationale finansielle efterretningsmyndigheder (FIU’er).
I bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering spiller den danske FIU (SØIK)
en vigtig rolle i håndteringen af indberetninger om mulig kriminalitet, herunder
bl.a. grænseoverskridende finansielle transaktioner. Internationale standarder læg-
ger nu vægt på, at FIU’er skal have nem adgang til en bred pallette af information.
Kommissionen vil derfor formentlig foreslå en yderligere harmonisering af regler-
ne for, hvilke informationer de nationale FIU’er som minimum skal have adgang
til, og hvilke procedurer en FIU skal igennem for at få adgang til informationen.
Formålet er at gøre det nemmere for forskellige EU-landes FIU’er at samarbejde.
Kommissionen vil formentlig bl.a. foreslå at de nationale FIU’s – for at udføre
deres analyser – skal kunne indhente informationer direkte fra rapporterende en-
heder (banker mv.) efter behov, også selvom der ikke foreligger mistænkelige
transaktioner. I flere EU-lande, skal der i dag først indberettes en mistænkelig
transaktion førend FIU’en kan iværksætte en efterforskning.
Automatisk udveksling af oplysninger om endeligt ejerskab af selskaber mv.
4. hvidvaskdirektiv pålægger EU-landene at oprette nationale registre med oplys-
ninger om endeligt ejerskab af selskaber mv. I et brev af 14. april 2016 fra Tysk-
land, Storbritannien, Frankrig, Italien og Spanien som reaktion på sagen om de
såkaldte ”Panama-papers” blev foreslået et pilotprojekt om automatisk udveksling
af ejerskabsoplysninger fra sådanne registre mellem de relevante myndigheder i
forskellige lande. Der var efterfølgende tilslutning fra alle EU-lande til indholdet i
brevet, bl.a. afspejlet i rådskonklusioner fra ECOFIN 25. maj. Det forventes på
den baggrund, at Kommissionen ligeledes vil inkludere et sådant tiltag i den ene
eller anden form i sit revisionsforslag til hvidvaskdirektivet.
4. Europa-Parlamentets holdning
Kommissionen har endnu ikke fremlagt det konkrete ændringsforslag til 4. hvid-
vaskdirektiv, og Europa-Parlamentet har derfor heller ikke behandlet forslaget
endnu.
5. Nærhedsprincippet
Det vurderes generelt, at formålet med revisionen af hvidvaskdirektivet bedst kan
adresseres på EU-plan, da hvidvask, herunder ift. terrorfinansiering og skatteund-
gåelse mv., er et grænseoverskridende fænomen. En nærmere vurdering af nær-
hedsprincippet må dog afvente det konkrete forslag.
6
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Revisionen af hvidvaskdirektivet ventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser i
Danmark, men en nærmere vurdering må afvente det konkrete forslag.
Området for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering involverer en række
forskellige myndigheder i Danmark, herunder SØIK, SKAT, Spillemyndigheden,
Erhvervsstyrelsen, PET og Finanstilsynet.
Danmark forventer at fremsætte forslag til lov om forebyggende foranstaltninger
mod hvidvask og terrorfinansiering, der implementerer 4. hvidvaskdirektiv, i ef-
teråret 2016.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Det vurderes, at ændringsforslagene til 4. hvidvaskdirektiv kan indebære statsfi-
nansielle konsekvenser bl.a. som følge af øgede myndighedsopgaver mv. En nær-
mere vurdering må imidlertid afvente det konkrete forslag.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Revisionen af hvidvaskdirektivet må forventes at have positive samfundsøkono-
miske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at forhindre hvidvask, herunder
ift. terrorfinansiering, skatteundgåelse mv. En nærmere vurdering må imidlertid
afvente det konkrete forslag.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Revisionen af hvidvaskdirektivet vurderes at kunne indebære erhvervsøkonomiske
konsekvenser bl.a. som følge af nye indberetningsforpligtelser for banker herun-
der særligt i forhold til forslaget om et register over bankkonti. En nærmere vur-
dering må imidlertid afvente det konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
De øvrige lande ventes at støtte formålet med forslaget ift. bekæmpelse af hvid-
vask og terrorfinansiering. Samtidig er der også opmærksomhed på, at tiltagene
skal tage hensyn til de udgifter de medfører.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side kan man generelt støtte de nye initiativer samt Kommissionens
ventede udspil.
Samtidig skal dog sikres en balance ift. andre vigtige hensyn, herunder grundlæg-
gende rettigheder såsom retten til privatlivets fred, samt mulighederne for innova-
tion og vækst mv. samt de udgifter og byrder tiltagene medfører. Idet implemen-
7
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
teringen af 4. hvidvaskdirektiv endnu udestår i mange EU-lande, har man endnu
ikke kunnet vurdere effekten af reglerne heri.
En endelig stillingtagen afventer det konkrete forslag.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der henvises til
tidligere orienterende forelæggelser for udvalget af handlingsplanen vedr. bekæm-
pelse af terrorfinansiering i forbindelse med ECOFIN 12. februar 2016 og 17. juni
2016.
8
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
1651814_0009.png
Dagsordenspunkt 2:
Præsentation af det slovakiske formandskabsar-
bejdsprogram
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
Slovakiet varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2016. Det slovakiske formandskab
ventes på ECOFIN 12. juli 2016 at præsentere sit arbejdsprogram med fokus på bl.a. finan-
sielle sager, skattesager, ØMU og EU’s investeringsplan.
2. Baggrund
Slovakiet har EU-formandskabet i 2. halvår af 2016. Det slovakiske formandskab
ventes at præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN 12. juli 2016. Præsentationen
ventes efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og prioriteter.
3. Formål og indhold
Det slovakiske formandskab for ECOFIN ventes at prioritere en række økonomi-
ske, finansielle og skattemæssige sager, herunder sager i forlængelse af arbejdet
under de foregående formandskaber. Der henvises til bilag 1 for en oversigt over
aktuelt verserende sager i ECOFIN. Det ventes også, at ECOFIN under slovakisk
formandskab vil drøfte konsekvenserne af den britiske folkeafstemning 23. juni
2016 om Storbritanniens medlemskab af EU.
Formandskabet ventes bl.a. at prioritere arbejdet med en styrkelse af
Den Økonomi-
ske og Monetære Union
(ØMU) i forlængelse af ØMU-rapporten fra juni 2015.
Formandskabet ventes også at prioritere det videre arbejde med
Den Europæiske
Investeringsplan,
herunder investeringsfonden (EFSI).
På det finansielle område ventes formandskabet bl.a. at prioritere
kapitalmarkeds-
unionen.
Der ventes i den forbindelse fokus på revisionen af
prospektreglerne (pro-
spektforordningen)
og forordningen om
pengemarkedsfonde,
som begge nu skal for-
handles med Europa-Parlamentet. Formandskabet ventes også at fortsætte arbej-
det med
sekuritiseringsforslagene
og
bankstrukturreformen,
som ligeledes nu skal for-
handles med Europa-Parlamentet. Desuden ventes prioriteret revision af forord-
ningen om
europæiske venturekapitalfonde
(EuVECA), hvor Kommissionen ventes at
fremlægge forslag over sommeren.
Formandskabet ventes at prioritere arbejde med
styrkelse af bankunionen,
herunder
drøftelserne om
den fælles indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS)
og arbejdet
med
risikoreduktion,
dvs. tiltag til at reducere risici for kriser i den finansielle sektor.
Herudover ventes formandskabet at prioritere arbejdet med
bekæmpelse af terrorfi-
nansiering,
herunder forslaget om revision af hvidvaskdirektivet, som ventes frem-
sat 5. juli 2016.
På skatteområdet ventes formandskabet at prioritere
kampen mod skatteundgåelse
selskabsområdet, herunder de udeståender, der er tilbage efter enighed om anti-
9
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
skatteundgåelsesdirektivet på ECOFIN 17. juni. Herudover ventes formandskabet
bl.a. at prioritere et kommende revideret forslag om
en fælles konsolideret selskabsskat-
tebase (CCCTB).
På momsområdet ventes formandskabet at lægge vægt på arbejdet
med
Kommissionens kommende forslag om moms og e-handel
samt
Kommissionens momshand-
lingsplan og kampen mod momssvig,
jf. rådskonklusionerne fra ECOFIN 25. maj 2016.
Arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner (FTT) ventes også fortsat af de
10 deltagerlande undervejs i det slovakiske formandskab. Slovakiet deltager selv i
det forstærkede samarbejde om en FTT.
ECOFIN ventes også under slovakisk formandskab at drøfte
klimafinansiering.
Endeligt ventes formandskabet at prioritere aftalen om
EU’s budget for 2017.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning til sagen kendes ikke.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Formandsskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-
mæssige konsekvenser for Danmark.
7. Økonomiske konsekvenser
Formandsskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-
økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på
ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår af 2016 vil imidlertid kunne have statsfinansielle,
samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landenes nærmere holdning til formandsskabets arbejdsprogram kendes endnu
ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det slovakiske formandskabs
arbejdsprogram og prioriteringer for ECOFIN i 2. halvår 2016.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at kunne støtte det slovakiske formandskabs arbejdsprogram
og prioritering. Derudover vil man fra dansk side tage nærmere stilling til konkrete
sager i takt med at de bliver aktuelle.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
1651814_0011.png
Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager
Økonomisk-politiske sager
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
Det Europæiske Seme-
ster
Formålet med det Europæiske Semester er at styrke koordinati-
on og drøftelsen af EU-landenes prioriteter for den økonomi-
ske politik forud for vedtagelsen af nationale finanslove o.l.
Det Europæiske Semester 2017 ventes indledt under slovakisk
formandskab med Kommissionens årlige vækstundersøgelse
2017 i november 2016 som basis for horisontale drøftelser af de
økonomiske udfordringer frem til det årlige økonomiske top-
møde på DER i foråret 2017.
Kommissionen ventes ligeledes i november 2016 som led i ma-
kroubalanceproceduren at offentliggøre den såkaldte varslings-
rapport (’Alert Mechanism Report’), som skal vurdere udviklin-
gen i en række makroøkonomiske og finansielle indikatorer i
landene og identificere lande, som har ubalancer eller er i fare
for at opbygge ubalancer. Endvidere ventes Kommissionen at
offentligøre udkast til økonomisk-politiske anbefalinger til eu-
roområdet som helhed i november 2016 som input til eurolan-
denes reform- og stabilitetsprogrammer i 2017.
Styrkelse af det økono-
miske samarbejde i EU
(styrkelse af ØMU’en)
Det Europæiske Råd (DER) har i de senere år løbende haft
drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en. Det aktuelle om-
drejningspunkt er ØMU-rapporten fra 22. juni 2015, udarbejdet
af Kommissionsformanden i samarbejde med formændene for
hhv. eurogruppen, DER/euro-topmødet og ECB, og under
inddragelse af formanden for Europaparlamentet.
I en første fase fra 1. juli 2015 til 30. juni 2017 lægger rapporten
op til styrkelser på basis af eksisterende instrumenter og trakta-
ter. Kommissionen offentliggjorde 21. oktober 2015 en pakke
med konkrete forslag vedr. første fase. Disse omfatter bl.a. for-
slag om nationale konkurrenceevneråd (nu kaldet produktivi-
tetsråd), som landene nåede til enighed om en anbefaling om på
ECOFIN 17. juni 2016.
I anden fase, der skal være færdig senest i 2025, lægger rappor-
ten op til mere vidtgående tiltag. Her sigtes bl.a. til et fælles
budget for euroområdet som konjunkturstabiliseringsmekanis-
me. Kommissionen ventes i løbet af 2016 at gennemføre en
høring om de langsigtede forslag og at nedsætte en ekspert-
gruppe, der skal arbejde videre hermed.
11
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
1651814_0012.png
Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelse
af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes henstillinger.
litets- og Vækstpagten
Seks EU-lande (Portugal, Kroatien, Grækenland, Spanien, UK
og Frankrig) har fortsat henstillinger under EU’s procedure for
uforholdsmæssigt store underskud med frister i 2015-2017.
ECOFIN ventes i december 2016, efter offentliggørelsen af
eurolandenes budgetplaner for 2017 og Kommissionens efter-
årsprognose med skøn for den budgetmæssige udvikling i EU-
landene i 2016-2018, at vurdere landenes foreløbige implemen-
tering af eksisterende henstillinger og pålæg. Det kan give an-
ledning til rådsbeslutninger om fristforlængelser, hvis betingel-
serne er opfyldt, eller om optrapning af proceduren, hvis lande-
nes indsats vurderes mangelfuld. Afslutninger af igangværende
henstillinger sker derimod typisk i 1. halvdel af året.
Der kan desuden blive tildelt nye henstillinger til lande, som
ikke i forvejen har en henstilling, men som vurderes at overtræ-
de Stabilitets- og Vækstpagtens grænser for underskud og gæld.
Udover opfølgningen på henstillinger, overvåger Kommissio-
nen løbende, om de lande, som ikke har henstillinger, lever op
til de
forebyggende regler
i Stabilitets- og Vækstpagten. Ifølge disse
regler skal landene overholde deres mellemfristede mål for den
strukturelle balance på de offentlige finanser (MTO) eller sikre
en vis tilpasning imod MTO.
En investeringsplan for
Europa
Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i juni 2015 en forordning
om etablering af en europæisk investeringsfond EFSI, som skal
mobilisere op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-17 på
grundlag af garantier fra EU-budgettet på 16 mia. euro og fra
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) på 5 mia. euro. Fon-
den er et led i en samlet investeringsplan som også sætter fokus
på at fjerne barrierer og skabe bedre rammevilkår for investe-
ringer (den såkaldte ”tredje søjle” i planen). Kommissionen
fremlagde 1. juni 2016 en status for EFSI, som nu har været
virksom i knap ét år, med den konklusion, at EFSI er på sporet
og indtil videre har skabt investeringer for 100 mia. euro.
Kommissionen anbefaler på den baggrund bl.a., at EFSI styrkes
og den nuværende investeringsperioden fra 2015 til 2018 for-
længes. Kommissionen ventes at fremsætte konkret forslag her-
om senere i år, som derefter vil skulle behandles af Rådet og
Europa-Parlamentet. Forhandlinger om forslaget vil muligvis
blive indledt under det slovakiske formandskab.
Kommissionen påbegyndte i den første del af 2015 en vurde-
ring af implementeringen af finanspagtens artikel 3(1) (om at
indskrive en strukturel budgetbalanceregel i national lov) i de
lande, som er bundet af pagten (herunder Danmark). Landene
Kommissionens vurde-
ring af landenes imple-
mentering af finanspag-
ten i national lov.
12
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
1651814_0013.png
er juridisk forpligtet til at sikre fuld implementering af artikel
3(1) senest 1. januar 2014. Mangelfuld implementering kan
straffes med en bøde på op til 0,1 pct. af BNP. Danmark har
implementeret artikel 3(1) i national lov, bl.a. ved at indføre
budgetloven.
Kommissionen ventes at fremlægge sin vurdering af landenes
implementering i efteråret 2016, og sagen ventes derefter disku-
teret i ECOFIN.
Klimafinansiering
Det slovakiske formandskab vil sætte klimafinansiering på
ECOFIN’s dagsorden i løbet af efteråret mhp. at forberede
EU’s position og prioriteter vedrørende klimafinansiering forud
for klimakonferencen COP22, som afholdes i november 2016 i
Marrakech. Parisaftalen fra december 2015 bekræftede de ud-
viklede landes mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra
2020 fra en række forskellige kilder til udviklingslandenes re-
duktion af drivhusgasudledning og tilpasning til klimaforan-
dringer. Derudover viderefører aftalen målet om 100 mia. USD
i klimafinansiering frem til 2025.
Sager vedr. EU-budgettet
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
EU’s budget for 2017
På baggrund af Kommissionens fremsatte forslag af 30. juni om
EU’s 2017-budget indledes der under slovakisk formandskab
forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Der stiles
mod en aftale på Budget-ECOFIN 16. november.
Aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2014-
2020 fastlægger de overordnede udgiftslofter for EU’s budget. I
henhold til MFF-aftalen skal Kommissionen fremsætte et for-
slag til en midtvejsevaluering af aftalen senest ved udgangen af
2016. Det forventes, at Kommissionen fremsætter forslag til
revision af MFF-aftalen i 3. kvartal af 2016.
Omfang og indhold af Kommissionens forslag er endnu uvist.
Afrapportering fra Mon- Som del af aftalen om EU's flerårige finansielle ramme (MFF)
ti-gruppen om egne ind- for 2014-2020 blev der oprettet en højniveaugruppe for EU’s
tægter
egne indtægter efter krav fra Europa-Parlamentet. Højniveau-
gruppen har som formål at komme med forslag til forbedringer
af EU's nuværende indtægtssystem.
Højniveaugruppens formand, Mario Monti, forventes at præ-
sentere gruppens endelige anbefalinger på ECOFIN inden ud-
gangen af 2016. Det er herefter op til Kommissionen at træffe
beslutning om evt. fremsættelse af opfølgende forslag til æn-
dringer af det nuværende indtægtssystem.
13
Midtvejsevaluering af
EU’s flerårige finansielle
rammer for perioden
2014-2020
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
1651814_0014.png
Revision af finansfor-
ordningen
Kommissionen ventes at fremsætte forslag til revision af finans-
forordningen, der indeholder de principper og regler, der styrer
gennemførelsen af Unionens budget. Kommissionen forventes
at fremsætte forslag i andet halvår af 2016.
Omfanget og indholdet af Kommissionens forslag er endnu
uvist.
Decharge for EU-
budgettet 2015
Revisionsretten ventes i december 2016 at præsentere sin års-
rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2015.
Rapporten
danner
efterfølgende
grundlag
for dechargeproceduren, hvor Europa-Parlamentet, efter hen-
stilling fra Rådet, meddeler Kommissionen decharge for bud-
getgennemførelsen.
Finansielle sager
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
Det styrkede banksa-
marbejde (bankunion)
Bankunionen består af det fælles tilsyn (Single Supervisory Me-
chanism – SSM) og en fælles afviklingsmekanisme (Single Reso-
lution Mechanism – SRM), der i udgangspunktet gælder for
eurolandene med mulighed for deltagelse af ikke-eurolande.
SSM trådte i kraft i november 2014. SRM er trådt fuldt i kraft
fra 2016.
EU-landene drøfter aktuelt en styrkelse af bankunionen. Kom-
missionen har stillet forslag om en fælles indskydergaranti (Eu-
ropean Deposit Insurance Scheme – EDIS), jf. nedenfor, der
ifølge Kommissionen skal udgøre den tredje søjle i samarbejdet.
Kommissionen har i den sammenhæng foreslået, at der skal
arbejdes på flere konkrete tiltag til yderligere at reducere risici i
den finansielle sektor, fx revision af kapitalkravene jf. nedenfor.
EU-landene har derudover aftalt, at der senest i 2024 skal etab-
leres en permanent fælles offentlig bagstopper (midlertidige
offentlige lån) knyttet til den fælles afviklingsfond (Single Reso-
lution Fund – SRF), der omfatter landene i bankunionen.
ECOFIN 17. juni 2016 vedtog rådskonklusioner med en køre-
plan (”road-map”) for arbejdet med styrkelsen af bankunionen.
EU-landene ventes til efteråret at begynde teknisk arbejde angå-
ende udformningen af den permanente bagstopper for SRF.
Det slovakiske formandskab ventes at have som en høj prioritet
at arbejde videre med styrkelse af bankunionen.
14
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
1651814_0015.png
Fælles indskydergaranti-
ordning i bankunionen
(EDIS)
Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om en
fælles indskydergarantiordning (European Deposit Insurance
Scheme – EDIS) for landene i bankunionen, herunder en fælles
indskydergarantifond (Deposit Insurance Fund – DIF). EDIS-
forslaget er formelt en ændring af SRM-forordningen. EDIS
skal omfatte de lande, som deltager i bankunionen, herunder
eventuelle deltagende ikke-eurolande. EDIS foreslås etableret i
tre faser i perioden 2017-2024 med stigende grad af fælles fi-
nansiering fra de deltagende lande.
EDIS kan reducere det negative samspil mellem banker og sta-
ter, som sås under krisen, hvor skrøbelige banksystemer og
svage offentlige finanser påvirkede hinanden negativt.
Forhandlingerne i Rådet ventes fortsat (men næppe afsluttet)
under slovakisk formandskab. Det er på ECOFIN 17. juni 2016
besluttet, at EU-landene fortsætter det tekniske arbejde med
EDIS og indleder de politiske drøftelser, når der er gjort yderli-
gere fremskridt med risikoreduktion. EU-landene ventes at be-
nytte en mellemstatslig aftale til etableringen af dele af EDIS-
forslaget, fx den fælles indskydergarantifond (DIF).
Revision af kapitalkravs- Bl.a. som led i færdiggørelsen af bankunionen og som følge af
reglerne (CRR/CRD IV) globale forpligtelser ventes under slovakisk formandskab drøf-
tet en revision af kapitalkravsreglerne for kreditinstitutter
(CRR/CRD IV). Indholdet forventes bl.a. at omfatte en reduk-
tion i antallet af eksisterende nationale valgmuligheder og dis-
kretioner i CRR/CRD IV for at sikre større harmonisering af
reglerne og deres anvendelse. Forslaget ventes også at imple-
mentere forskellige standarder fra Basel-komitéen og Financial
Stability Board (FSB – finansielt forum for G20-lande) i EU-
lovgivningen. Det gælder bl.a. gearingskrav (krav om kapital ift.
ikke-vægtede aktiver), krav om stabil finansiering (NSFR) samt
krav om nedskrivningsegnede passiver (TLAC og sammenhæng
med det lignende EU-krav MREL).
Kommissionen ventes at fremsætte et forslag ultimo 2016, og
det slovakiske formandskab i givet fald at indlede behandlingen.
Bankstruktur-
forordningen
Forslaget blev fremsat i januar 2014 og er en opfølgning på
Liikanen-ekspertgruppens rapport fra november 2012. Målet
med forslaget er at reducere de systemiske risici, der følger af de
stadig større og mere komplekse forbundne enheder i den fi-
nansielle sektor, navnlig kreditinstitutterne. Forslaget omfatter
de største kreditinstitutter i EU.
Rådets kompromis fra 1. halvår 2015 indebærer bl.a., at kredit-
institutters værdipapirhandel mv. uden sammenhæng til kunde-
aktivitet (såkaldt ”egenhandel”) skal afgrænset til separate han-
15
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
1651814_0016.png
delsenheder i institutterne. Også andre typer handelsaktiviteter
skal kunne adskilles fra de omfattede institutters kernebankfor-
retning (som må tage imod indskud mv.) til en separat handels-
enhed afhængigt af tilsynsmyndighedernes vurdering af risici.
Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet
påbegyndes, når Europa-Parlamentet har færdiggjort sin be-
handling af forslaget. Det er muligt, det vil ske under slovakisk
formandskab. Forhandlingerne i Europa-Parlamentet har så
vidt vides ikke bevæget sig siden efteråret 2015.
Kapitalmarkedsunionen
Som et centralt led i dagsordenen om at skabe vækst og beskæf-
tigelse i EU er der enighed om at etablere en såkaldt ”kapital-
markedsunion”, som skal omfatte alle 28 EU-lande. Formålet er
at styrke kapitalmarkederne i EU for at fremme investeringer
for særligt små og mellemstore virksomheder (SMV’er), tiltræk-
ke flere investeringer til EU, og gøre det finansielle system mere
stabilt ved at åbne op for flere kilder til finansiering end bankfi-
nansiering. Der er tale om et langsigtet projekt med en række
delforslag, der vil blive fremsat og behandlet over de kommen-
de år, hvoraf konkrete lovforslag skal behandles efter den ordi-
nære EU-beslutningsprocedure. Projektet omfatter også gen-
nemførelsen af en række høringer.
Kommissionen har som en del af kapitalmarkedsunionen frem-
sat et forslag til at forbedre markedet for sekuritiseringer af høj
kvalitet samt et forslag til revision af det eksisterende prospekt-
direktiv. Der er redegjort for status for disse forslag nedenfor.
Kommissionen forventes desuden i løbet af sommeren 2016 at
fremsætte forslag om revision af forordningen om europæiske
venturekapitalfonde (EuVECA) og forordningen om europæi-
ske sociale iværksætterfonde (EuSEF).
Kommissionen ventes derudover senere i år at fremsætte for-
slag om minimumsharmonisering af insolvensretten, jf. ovenfor
om den fælles indskydergarantiordning.
ECOFIN forventes i 2. halvår 2016 at drøfte kapitalmarkeds-
unionen både overordnet og med afsæt i de konkrete initiativer.
Prospektforordningen
Kommissionen fremsatte 30. november 2015 forslag til en pro-
spektforordning, der skal afløse det gældende prospektdirektiv
fra 2003. Forslaget er en del af arbejdet med kapitalmarkeds-
unionen og skal gøre det nemmere at rejse kapital på kapital-
markederne i Europa.
Et prospekt indeholder oplysninger om en virksomhed, når
værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel
på et reguleret marked. Forslaget sigter på at gøre det mindre
16
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
1651814_0017.png
byrdefyldt for bl.a. SMV’er at udstede værdipapirer, at udarbej-
de prospekter og undtage flere udstedelser af værdipapirer fra
prospektpligt, men samtidig bevare et højt informationsniveau
til investorerne.
Der blev opnået enighed i Rådet under det nederlandske for-
mandskab i 1. halvår 2016. Trilogforhandlingerne ventes indledt
under det slovakiske formandskab.
Sekuritiseringsforslagene Kommissionen fremsatte 30. september 2015 forslag om sim-
ple, gennemsigtige og standardiserede sekuritiseringer (”STS-
sekuritiseringer”). Formålet er at understøtte udviklingen af et
sekuritiseringsmarked af høj kvalitet, som bidrager til finansie-
ringen af virksomheder og dermed vækst og jobskabelse.
En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk et kreditinsti-
tut, udsteder værdipapirer såsom obligationer baseret på en
pulje af aktiver, fx en stor mængde udlån til små og mellemstore
virksomheder (SMV’er), så risikoen knyttet til disse udlån spre-
des og flyttes fra kreditinstituttet til investorerne.
Kommissionen har samtidig fremlagt forslag til ændring af kapi-
talkravet for kreditinstitutter ved udstedelse og investering i
STS-sekuritiseringer, så STS-sekuritiseringer kan udløse lavere
kapitalkrav. Hensigten er, at det lavere kapitalkrav skal afspejle
den lavere risiko ved STS-sekuritiseringer.
Rådet enedes om sagen under Luxembourgs formandskab i 2.
halvår 2015. Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin
holdning, og forhandlingerne med Parlamentet påbegyndes
muligvis først under maltesisk formandskab i 1.halvår af 2017.
Regulering af penge-
markedsfonde
Forslaget blev fremsat i september 2013 som led i Kommissio-
nens arbejde med den såkaldte skyggebanksektor (dvs. kredit-
formidling uden for det almindelige banksystem). Forslaget har
til formål at skærpe produkt- og likviditetsreguleringen af pen-
gemarkedsfonde og dermed adressere systemiske finansielle
risici, som sådanne fonde kan give anledning til. Pengemarkeds-
fonde tager imod investeringer af indskudslignende karakter
mhp. investering i ofte meget sikre, likvide og korte gældsin-
strumenter. Indskud i pengemarkedsfonde er modsat indestå-
ende i almindelige banker normalt ikke omfattet af nogen form
for garanti. Regelsættet i forslaget supplerer direktivet vedrø-
rende investeringsinstitutter (UCITS V) og direktivet om forval-
tere af alternative investeringsfonde (AIFMD).
Der blev opnået enighed i Rådet under nederlandsk formand-
skab i 1. halvår 2016. Trilogforhandlingerne ventes indledt un-
der det slovakiske formandskab.
17
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
1651814_0018.png
Bekæmpelse af terrorfi- Rådet drøftede ultimo 2015 som følge af terrorangrebene i Paris
nansiering og revision af yderligere initiativer på området for bekæmpelse af terrorfinan-
direktivet om hvidvask siering. Kommissionens fremlagde 2. februar 2016 en hand-
lingsplan for arbejdet med bekæmpelse af terrorfinansiering.
Der må forventes løbende status for arbejdet på ECOFIN.
Kommissionen annoncerede samtidig, at man vil fremsætte
revision af 4. hvidvaskdirektiv i juli 2016. Kommissionen har
indtil videre tilkendegivet, at forslaget vil afspejle tiltagene i
handlingsplanen af 2. februar samt opfølgning på sagen om de
såkaldte ”Panama-papers”, og Tysklands, Storbritanniens,
Frankrigs, Italiens og Spaniens fælles erklæring om informati-
onsudveksling ang. ejerskab af selskaber m.v. Forslaget ventes
drøftet i Rådet under slovakisk formandskab.
Skatte- og afgiftssager
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
Selskabsbeskatning
Kommissionen fremsatte 16. marts 2011 forslag om en fælles
konsolideret selskabsskattebase (Common Consolidated Corpo-
rate Tax Base (CCCTB)).
Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere EU-lande,
og betyder, at koncerner (eller grupper af selskaber)
kan vælge
at
opgøre en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-
regler. Indkomsten fordeles til beskatning mellem de berørte
lande efter en fordelingsnøgle. Hvert land beskatter den del af
selskabets indkomst, som henføres til det pågældende land, med
sine egne selskabsskattesatser. Det er således kun metoden til
beregning af skattepligtig indkomst (skattebasen), der er fælles.
Der har reelt ikke siden fremsættelsen af forslaget været frem-
skridt i forhandlingerne om CCCTB-forslaget.
Kommissionen har i sin handlingsplan om fair og effektiv sel-
skabsbeskatning fra juni 2015 lagt op til, at CCCTB-forslaget fra
2011 vil blive trukket tilbage. Kommissionen har tilkendegivet,
at planen nu vil være inden udgangen af 2016 at fremsætte et
nyt forslag til en fælles selskabsbase (Common Corporate Tax
base, CCTB), som i første omgang alene vil være koncentreret
om fastlæggelse af selskabsskattebasen, således at opgørelse af
en konsolideret skattebase på koncernniveau bliver et trin to.
På den baggrund forventes det, at der vil være en indledende
drøftelse heraf under det slovakiske formandskab i 2. halvår
2016.
18
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
1651814_0019.png
Forslag om hybrid mis-
match i forhold til tred-
jelande
Kommissionen ventes inden udgangen af 2016 at fremlægge et
direktivforslag vedr. såkaldte hybride mismatch i forhold til
tredjelande, dvs. regulering af de situationer hvor et EU-land og
et tredjeland skattemæssigt vurderer selskabsenheder eller fi-
nansielle instrumenter forskelligt. Forslaget vil være et supple-
ment til skatteundgåelsesdirektivet, der bl.a. indeholder regule-
ring af hybride mismatch mellem to EU-lande, men ikke i for-
hold til tredjelande.
Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under
det slovakiske formandskab i 2. halvår 2016.
Forslag om bedre proce-
durer til bilæggelse af
dobbeltbeskatningstvi-
ster
Kommissionen fremlagde i juni 2015 en handlingsplan for en
mere fair og effektiv selskabsbeskatning. Der bebudes heri bl.a.
tiltag, som kan bidrage til at forbedre procedurerne for tvistbi-
læggelse mellem EU-lande, der vedrører en dobbeltbeskatning.
I overvejelserne vil bl.a. indgå omfang og status for EU’s vold-
giftskonvention, i dag alene omhandler tvister om transfer pri-
cing spørgsmål. Kommissionen har tilkendegivet, at hensigten
er at fremlægge et forslag i løbet af sommeren 2016. Det er
uvist i hvilket omfang forslaget vil indebære lovgivningstiltag.
Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under
det slovakiske formandskab i 2. halvår 2016.
Revision af
rente/royaltydirektivet
Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til æn-
dring af rente/royalty-direktivet fra 2003. Direktivet indeholder
regler om, at et EU-land ikke må beskatte renter og royalties,
der betales af et selskab i det pågældende land til et associeret
selskab i et andet EU-land, så man undgår dobbeltbeskatning.
Kommissionen foreslår, at et EU-lands pligt til at undlade kil-
debeskatning af renter og royalties fremover betinges af, at det
selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet
af beskatning af betalingen i dette land. Kommissionen foreslår
desuden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab
og et modtagende selskab er associeret, så den nuværende be-
tingelse om direkte ejerskab på mindst 25 pct. ændres til direkte
eller indirekte ejerskab på mindst 10 pct., således at flere tilfælde
vil være omfattet af direktivets regler. Herudover drøftes ind-
sættelsen af en bestemmelse om bekæmpelse af misbrug i form
af en obligatorisk minimumsbestemmelse (omgåelsesklausul).
Nogle EU-lande ser behov for at undersøge muligheden for at
indføre en bestemmelse om reel minimumsbeskatning som
betingelse for at det pågældende land skal undlade beskatning,
mens andre EU-lande omvendt ikke mener, at der skal indgå et
kriterium om reel minimumsbeskatning. Sagen ventes behandlet
i ECOFIN i 2. halvår 2016.
19
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
1651814_0020.png
Afgift på finansielle
transaktioner (FTT)
På ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunne
opnås den nødvendige (enstemmige) tilslutning til Kommissi-
ons forslag fra 2011 om en afgift på finansielle transaktioner,
FTT. Kommissionen fremsatte den 14. februar 2013 forslag til
forstærket samarbejde om en fælles ordning for beskatning af
finansielle transaktioner. Forslaget skal indføre en harmoniseret
afgift på finansielle transaktioner blandt de EU-lande, der delta-
ger i det forstærkede samarbejde.
Politiske og tekniske drøftelser om det forstærkede samarbejde
pågår. De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, deltager i
de tekniske og politiske drøftelser af forslaget til FTT som led i
det forstærkede samarbejde sammen med de deltagende lande,
men ikke-deltagende lande har ikke stemmeret.
Der er senest givet en status for sagen på ECOFIN 17. juni
2016. Det er fortsat uklart, hvilken form for FTT der evt. vil
kunne opnås endelig enighed om. Sagen vil muligvis blive be-
handlet på ECOFIN i 2. halvår 2016.
Forslag om moms og e-
handel
Kommissionen forventes at fremsætte et direktivforslag om
moms og e-handel inden udgangen af 2016. Forslaget indgår i
strategien for det digitale indre marked samt i Kommissionens
momshandlingsplan, som blev offentliggjort i april 2016.
Forslaget ventes overordnet set at indeholde initiativer vedrø-
rende grænseoverskridende handel med varer, herunder tiltag
der bidrager til, at det bliver administrativt lettere for virksom-
heder at handle på tværs af EU-landenes grænser.
Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under
det slovakiske formandskab i 2. halvår 2016.
Adfærdskodeks for er-
hvervs-beskatning.
Mellemstatslig aftale af
1. december 1997.
Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre
skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,
varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at
EU-landene ophæver eller ændrer de ordninger, som er i strid
med kodeksen (”rollback”), og at landene ikke indfører nye
ordninger i strid med kodeksen (”standstill”). Gruppen arbejder
også med anti-misbrug, gennemsigtighed og informationsud-
veksling i sager om interne transaktioner mellem koncernfor-
bundne selskaber (såkaldt ”transfer pricing”), administrativ
praksis og forholdet til tredjelande. Der pågår en drøftelse om
adfærdskodeksgruppens mandat og arbejdsmetoder
ECOFIN ventes at behandle adfærdskodeksgruppens rapport
om gruppens arbejde under det slovakiske formandskab.
20
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
1651814_0021.png
Statusrapport om be-
skatningsspørsmål be-
handlet i formandskabs-
perioden samt strukture-
ret dialog om skattepoli-
tikken under Konkur-
renceevnepagten (Euro-
pluspagten)
Ved afslutningen af det slovakiske formandskab, vil der blive
udarbejdet en rapport om de forskellige beskatningsspørgsmål,
der er arbejdet med i formandskabsperioden.
Samtidig vil det blive afgivet en rapport om den såkaldt struktu-
rerede dialog om skattepolitik inden for rammerne af Konkur-
renceevnepagten (”Europluspagten”), særligt med henblik på at
udveksle bedste praksis, undgå skadelig praksis og fremme for-
slag til at bekæmpe svig og skatteunddragelse.
Det ventes, at ECOFIN vil vedtage rapporter herom til Det
Europæiske Råd i december.
Andre sager
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
IMF/G20-møder
ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-holdninger til
og følge op på IMF- og G20-møder, særligt IMF’s årsmøde 7.-
9. oktober 2016 og G20-møderne for økonomi- og finansmini-
stre samt centralbankchefer 23.-24. juli og 6. oktober 2016.
Det er også muligt, ECOFIN vil drøfte aktuelle governance-
spørgsmål i relation til IMF, herunder fx status for forpligtel-
serne om at reducere de udviklede europæiske landes repræsen-
tation i IMF til fordel for udviklings- og vækstøkonomier.
21
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
Dagsordenspunkt 11:
Kommissionens meddelelse om gennemsigtighed og
kampen mod skatteunddragelse mv.
KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
Kommissionen ventes på ECOFIN 12. juli at præsentere en meddelelse, der opsummerer den
hidtidige indsats for at øge gennemsigtigheden og styrke kampen mod skatteunddragelse og skat-
teundgåelse i form af aggressiv skatteplanlægning mv. samt kommer med bud på yderligere tiltag.
Der ventes alene en overordnet drøftelse af sagen, eftersom der endnu ikke er fremlagt nye kon-
krete forslag.
2. Baggrund
Kommissionen har over de seneste år præsenteret en række forslag for at styrke
samarbejdet i EU om at bekæmpe skatteunddragelse og skatteundgåelse i form af
aggressiv skatteplanlægning mv. og øge gennemsigtigheden:
ECOFIN enedes 14. oktober 2014 om en ændring af direktivet om admini-
strativt samarbejde på skatteområdet (DAC2), der indebærer automatisk
udveksling af oplysninger mellem EU-landenes skattemyndigheder om fi-
nansielle konti og renteindtægter mv. Reglerne implementerer en OECD-
standard på området. I forlængelse heraf er også indgået aftaler om automa-
tisk informationsudveksling med Schweiz, Liechtenstein, Andorra og San
Marino, og en lignende aftale ventes snarest med Monaco.
ECOFIN enedes 6. oktober 2015 om endnu en ændring i direktivet om
administrativt samarbejde (DAC3), der indebærer automatisk udveksling af
oplysninger om skatteafgørelser mellem myndighederne i EU-landene fra
2017. Reglerne var en reaktion på de såkaldte Lux-leaks. Kommissionen
forfølger i forlængelse af Lux-leaks også aktivt sager, hvor særlige skatteinci-
tamenter til udvalgte virksomheder kan udgøre ulovlig statsstøtte.
ECOFIN enedes 8. marts 2016 om yderligere en ændring i direktivet om
administrativt samarbejde (DAC4), der indebærer krav til store virksomhe-
der om at rapportere til myndighederne om deres aktiviteter og selskabs-
skattebetalinger opdelt på de lande, virksomheden er aktiv i (såkaldt ”land
for land”-rapportering), og at myndighederne skal udveksle denne informa-
tion. Reglerne implementerer ligeledes en OECD-standard på området.
I tillæg til allerede indførte krav om offentlighed om skattebetalinger for
finansielle institutioner, udvindingsindustrier mv., foreslog Kommissionen i
april 2016 offentlighed om de større virksomheders skattebetalinger opdelt
på de EU-lande, de er aktive i, samt på skattely (og aggregeret for resten af
verden). Forslaget forhandles aktuelt i konkurrenceevnerådet (COMPET)
som ændring af regnskabsdirektiverne.
ECOFIN enedes 25. maj 2016 om en ekstern strategi på skatteområdet,
herunder at igangsætte arbejdet med en fælles EU-sortliste over usamar-
bejdsvillige jurisdiktioner på skatteområdet. Kommissionen ventes snarest
at præsentere en foreløbig vurdering af alle tredjelande for adfærdskodeks-
22
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
1651814_0023.png
gruppen mhp. hurtig identifikation af lande til yderligere dialog senere i år.
Kommissionen vil også drøfte en evt. international sortliste med OECD.
ECOFIN enedes 17. juni 2016 om ”skatteundgåelsesdirektivet” med en
række regler rettet mod skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning (bl.a.
udsprunget af OECD’s anbefalinger på området).
I lyset af især Panama-skandalen
1
finder Kommissionen og mange EU-lande, at
der bør gøres mere. Der ventes alene en overordnet drøftelse af sagen på ECO-
FIN, og ikke forhandlinger herom, eftersom der endnu ikke er fremlagt nye kon-
krete forslag.
3. Formål og indhold
Kommissionen ventes at præsentere en meddelelse, der opsummerer den hidtidige
indsats for at øge gennemsigtigheden og styrke kampen mod skatteunddragelse og
aggressiv skatteplanlægning, jf. ovenstående oversigt.
Det ventes også, at meddelelsen vil komme med forslag til yderligere skridt for at
følge op på de problemer, der bl.a. blev synliggjort i forbindelse med Panama-
skandalen og sikre mere fair, transparent og effektiv beskatning. Det ventes at
gælde:
Kommissionen opfordrer til hurtig enighed om den kommende revision af
hvidvaskdirektivet (se separat dagsordenspunkt). Det gælder også tiltag om
udveksling af information mellem myndighederne om ejerskab af selskaber
mv. som evt. vil blive understøttet af en yderligere revision af direktivet om
administrativt samarbejde på skatteområdet.
Kommissionen overvejer desuden aktuelt mulige tiltag, herunder gennem-
sigtighedskrav, rettet mod banker og andre mellemmænd, der er involveret i
skattely-transaktioner. Kommissionen vil igangsætte en høring herom i ef-
teråret. Der lægges op til tæt samarbejde med OECD og andre.
Kommissionen vil løbende overvåge behovet for yderligere (horisontale)
tiltag ift. beskyttelse af whistleblowers i tillæg til de beskyttelsesforanstalt-
ninger som allerede er påkrævet i en række specifikke retsakter (fx det gæl-
dende hvidvaskdirektiv), under respekt for nærhedsprincippet.
Kommissionen ventes (som tidligere annonceret) at præsentere et nyt for-
slag inden årets udgang vedr. en fælles konsolideret selskabsskattebase
(CCCTB) i overensstemmelse med Kommissionens handlingsplan fra juni
2015 om en mere fair og effektiv selskabsbeskatning. Der henvises til sam-
lenotatet oversendt til Folketinget forud for ECOFIN 8. december 2015.
4. Europa-Parlamentets holdning
Ikke relevant.
3. april 2016 blev der offentliggjort endnu en af de såkaldte skattely-lækager (”Panama Papers”) med omkring i alt 11 mio.
dokumenter. Ifølge pressen har bl.a. bankerne været involveret i at hjælpe deres kunder med at lave skattelykonstruktioner
via Panama.
1
23
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
5. Nærhedsprincippet
Det vurderes generelt, at formålet med de oplistede tiltag bedst kan adresseres på
EU-plan, da skatteundgåelse mv. er et grænseoverskridende fænomen. En nærme-
re vurdering af nærhedsprincippet vil afhænge af de konkrete forslag.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Præsentationen af Kommissionens meddelelse har ingen konsekvenser for gæl-
dende dansk ret. En nærmere vurdering af de lovgivningsmæssige konsekvenser af
kommende tiltag må afvente de konkrete forslag.
7. Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Præsentationen af Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle
konsekvenser. En nærmere vurdering af eventuelle statsfinansielle konsekvenser
af kommende tiltag må afvente de konkrete forslag.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Præsentationen af Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv samfundsøko-
nomiske konsekvenser. Det ventes at de nævnte kommende tiltag vil have positive
samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det bidrager til at forhindre
skatteundgåelse mv. En nærmere vurdering må imidlertid afvente det konkrete
forslag.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Præsentationen af Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv erhvervsøkono-
miske konsekvenser. En nærmere vurdering af eventuelle erhvervsøkonomiske
konsekvenser af kommende tiltag må afvente de konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Øvrige EU-lande ventes overordnet at være positive over for nye tiltag til bekæm-
pelse af skatteunddragelse mv., men de nærmere holdninger til de enkelte elemen-
ter kendes endnu ikke.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er støtter aktivt tiltagene mod skatteunddragelse mv. og vil generelt
være positivt indstillet overfor Kommissionens meddelelse og eventuelle nye til-
tag.
Man vil fra
dansk side tage nærmere stilling til konkrete nye forslag i takt med,
at de bliver fremsat.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg. De hidtidige tiltag
mod skatteunddragelse mv. har været forelagt Folketingets Europaudvalg, herun-
24
SAU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 241: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren
der forud for ECOFIN-møderne 14. oktober 2014, 6. oktober 2015, 8. marts
2016, 25. maj 2016 og 17. juni 2016.
25