Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Spørgsmål 11
Offentligt
1554233_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
8. oktober 2015
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 11
Til forberedelse af det kommende samråd om zink (MOF alm. del – samråds-
spørgsmål T) bedes ministeren fremsende et notat, der besvarer følgende
spørgsmål:
1. Hvor meget mere kobber henholdsvis zink vil der blive udbragt med husdyr-
gødning, hvis det nuværende niveau i forbruget af zink og kobber pr. dyreen-
hed fastholdes og harmonikravet for slagtesvin øges fra 1,4 dyreenheder pr.
hektar til 1,7 dyreenheder pr. hektar?
2. Finder ministeren, at kommunerne i henhold til husdyrgodkendelsesloven
(lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug) skal vurdere og stille krav i en
tilladelse eller en godkendelse af husdyrbrug til det maksimale indhold af kob-
ber henholdsvis zink i udbragt husdyrgødning?
3. Hvor ofte vurderer kommunerne mængden af kobber henholdsvis zink ud-
bragt med husdyrgødningen fra husdyrbrug, der søger om tilladelse eller god-
kendelse i henhold husdyrgodkendelsesloven (lov om miljøgodkendelse m.v.
af husdyrbrug)?
4. Vil det bebudede ”Vækst- og nabotjek af miljøreguleringen og kontrol af pri-
mærjordbruget” give et billede af, om de undersøgte nabolandes regler for
zink- og kobberindhold i udbragt husdyrgødning bevirker, at deres kvælstof-
og fosforkrav skærpes som følge heraf?
5. Vil ministeren tage initiativ til, at de over 30 år gamle oplysninger om kob-
berindholdet i basisfødevarer i Fødevaredatabasen bliver opdateret?
6. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor landbrugets kobber- og zinkforbrug
ikke registreres i produktregisteret på linje med andre industrigrene.
7. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor husdyrgødning ikke på linje med
spildevandsslam, analyseres for indholdet af zink henholdsvis kobber.
8. Vil ministeren tage initiativ til, at der foretages en repræsentativ undersø-
gelse af zink- og kobberforbruget i so- og smågriseproduktioner?
9. Vil ministeren tage initiativ til at regulere udbringning af husdyrgødning med
henblik på at sikre, at jordens indhold af zink og kobber ikke udgør en sund-
hedsrisiko og ikke udgør en skadesvirkning på natur og miljø?
10. Vil ministeren tage initiativ til, at normalniveauet for hares og hjortevildts
indhold af kobber og zink fastlægges?
11. Hvilken kontrol føres der af indholdet af zink og kobber i afgasset biomas-
se, der bringes ud på markerne?
12. Hvordan vil ministeren forhindre, at marker med et så stort indhold af kob-
ber eller zink, at de ikke må tilføres mere af disse tungmetaller efter slambe-
kendtgørelsen, ikke får tilført mere kobber henholdsvis zink via husdyrgød-
ning?
Spørgsmålet bedes besvaret forud for besvarelsen af MOF alm. del - sam-
rådsspm. T.
1/2
MOF, Alm.del - 2015-16 - Spørgsmål 11: Spm. om oversendelse af notat forud for samrådet om zink, jf. MOF alm. del - samrådssm. T, til miljø- og fødevareministeren
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
2/2