Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16
MOF Alm.del Bilag 352
Offentligt
1611788_0001.png
17. marts 2016
Til medlemmer af Miljø- og Fødevareudvalget
Det var en stor glæde for os at I den 14. januar 2016 tog jer tid til at drøfte de private skoves vilkår
med os på skovturen på Orenæs. Det var en spændende debat hvor vi præsenterede nogle af de
mange hensyn skovbruget kombinerer for at opfylde samfundets krav og ønsker til en bæredygtig
skovdrift.
Nu vil regeringen lave en naturpakke, og I skal tage stilling til hvordan biodiversiteten yderligere
styrkes i skovene. Det vil vi gerne hjælpe Jer med.
Biodiversitet er andet end urørt skov
Der har været mange forslag til hvad der skal til for at standse tilbagegangen af biodiversiteten i
skovene. Debatten har især drejet sig om urørt skov og anden skov uden træproduktion, men
mange andre driftsformer med flersidige hensyn eller særlige hensyn målrettet arter der ønskes
beskyttet, vil også gavne biodiversiteten.
Forskerne ved endnu ikke hvor stort et areal der skal til - og med hvilken driftsform - for at opnå
den samme effekt som skov helt uden træproduktion. Der er udlagt forsøg, blandt andet i Grib
Skov, for at belyse den sammenhæng. Vi afventer stadig resultatet.
Der er meget forskellige udgangspunkter i landets skove, og ikke ét enkelt universalmiddel kan
overalt løse opgaven med at løfte biodiversiteten mest omkostningseffektivt. Fokuser indsatsen i
skove som i forvejen har en naturmæssigt særlig høj værdi (fx §25-skove). Naturstyrelsen
planlægger at kortlægge disse skove frem mod 2018.
Forslag til virkemidler:
Urørt skov og skov uden træproduktion
Dette virkemiddel er det mest begrænsende for mulighederne for at drive skoven så den også
opfylder de mange andre formål som ejeren og samfundet har. Aftaleindholdet kan med fordel
indeholde en fortrydelsesret.
Der er ifølge Danmarks Skovstatistik (2012) allerede knap 40.000 ha som forvaltes som
uensaldrende, urørt skov. Godt 32.000 ha skov er udlagt frivilligt af ejerne inkl. fredninger, knap
2.000 ha er udlagt ved en aftale med staten, mens staten har udlagt godt 5.000 ha.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 352: Henvendelse af 17/3-16 fra Dansk Skovforening om naturpakken, biodiversitet er andet end urørt skov
1611788_0002.png
I en ny rapport fra Københavns Universitet peger forskere på at udlæg af skov uden træproduktion
og med tiltag til gavn for biodiversiteten sandsynligvis er den billigste metode. Med de valgte
antagelser og forudsætninger beregner rapporten at der skal udlægges cirka 75.000 ha skov uden
træproduktion og med biodiversitet som formål, placeret ud fra kendskab til arternes udbredelse,
for at sikre hovedparten af den skovlevende biodiversitet i Danmark på langt sigt.
Rapporten kalder sådan skov for "urørt skov". Dette navn er brugt misvisende i rapporten (som
taler om skov der muliggør fx træfældning, græsning og tilkastning af grøfter) og strider imod
Danmarks gældende definition på urørt skov fra Naturskovsstrategien 1992 som er skov helt
friholdt fra kulturindgreb.
Rapporten analyserer ikke andre virkemidler med begrundelsen at effekten af andre midler ikke er
kendt. Men andre midler
har
en effekt.
Skov med særlige biodiversitetshensyn
Mange driftsformer med flersidige hensyn, herunder fortsat træproduktion i et eller andet
omfang, kan også gavne biodiversiteten.
Det er fx græsningsskov, stævningsskov, udvidelse af vådområder, lysninger, efterladelse af træer
til naturlig død og henfald, kant- og bufferzoner til hot-spots for biodiversitet, varierede skovbryn,
selvforyngelse med vedvarende skovdække, blandingsbevoksninger med flere træarter og øget
aldersspredning. Se fx anbefalingerne fra Skovpolitisk Udvalg 2011:
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/Attachments/Webudgave1.pdf
Udarbejdelse af naturplaner (grønne driftsplaner)
Viden om særlige biodiversitetsforekomster på ejendommen er et billigt og effektivt virkemiddel
til at både at målrette aftaler og ejerens egen naturindsats. Både eksisterende og nye planer bør
udvides til at beskrive den enkelte skovs muligheder for at bidrage til biodiversitetsmålene i den
kommende naturpakke.
Der er udarbejdet grønne driftsplaner på ejendomsniveau for ca. 260.000 ha privat skov. Der
mangler et tilbud til de resterende 165.000 ha.
Natura 2000-skovaftaler
Habitatdirektivet skal sikre gunstig bevaringsstatus for en række truede, sjældne og karakteristiske
dyre- og plantearter og naturtyper. Der mangler at blive indgået aftaler på ca. 15.000 ha privat
skov der er udpeget som Natura 2000-skov.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
2
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 352: Henvendelse af 17/3-16 fra Dansk Skovforening om naturpakken, biodiversitet er andet end urørt skov
Skab samarbejde med private skovejere
Det politiske mål
er at skabe mere biodiversitet i skov.
Hold fast i det mål når
virkemidlerne
vælges. Vær bevidst om at midlerne til at nå målet er mange,
se ovenfor.
Hvis det politisk er ønsket også at inddrage private skove og dermed løse opgaven gennem aftaler
med private skovejere, er det afgørende at ...:
Indsatsen baseres på
frivillighed og betaling.
Det sikrer skovejernes motivation og
samarbejde, og det mobiliserer ejernes engagement og viden om skoven til gavn for
indsatsen.
Skovejeren har sikkerhed for
robuste aftalevilkår.
Fx må vilkårene i aftaleperioden ikke
ændres på grund af nye krav begrundet i en eventuel EU-medfinansiering.
Skovejeren, som har driftsansvaret, har
medindflydelse
på aftalernes indhold.
Skovejeren kender det konkrete biodiversitetsmål i aftalen og kan
justere indsatsen
hvis
der viser sig bedre veje til at nå målet.
Der laves en
hvidbog
der beskriver biodiversitetsmålene og de tilhørende virkemidler
Aftalerne kan indeholde
hele paletten af virkemidler.
Tilbyd forskellige virkemidler der
alene eller i kombination med andre kan øge biodiversiteten for de færreste penge på det
konkrete areal. Det kan fx være aftaler for udvalgte arealer eller samlede aftaler for hele
ejendomme der kan indgå i en overordnet plan om at binde de naturfremmende aftaler
sammen i et netværk.
Husk at flersidighed er afgørende for bæredygtigheden
Biodiversitetsmål er et blandt flere mål som skovdriften skal opfylde. Det kan ikke ses isoleret fra
skovenes fremtidige leverance af træ til grøn omstilling, fossilfri energi, kulstofoptag, friluftsliv og
folkesundhed. Nogle af hensynene kan være i konflikt med hinanden, men langt det meste kan
skovejerne kombinere gennem en flersidig og bæredygtig skovdrift.
Det kræver dog at der ikke kun laves en national plan for skovenes bidrag til biodiversiteten i
naturpakken, men at der laves en samlet politik for alt det som skovene kan og bør levere til
Danmarks velfærd.
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
3
MOF, Alm.del - 2015-16 - Bilag 352: Henvendelse af 17/3-16 fra Dansk Skovforening om naturpakken, biodiversitet er andet end urørt skov
1611788_0004.png
En samlet national skovpolitik har manglet i årevis. Der er hårdere brug for den end nogensinde så
skovene og skovejerne ikke fortsat efterlades uden sammenhængende prioritering og funktionelle
rammevilkår.
Med venlig hilsen
Niels Reventlow / Jan Søndergaard
Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation
4