PRESSEMEDDELELSE
Nuuk, Narsaq, Aarhus og København, d. 23. februar 2015
Uranaftalen skader miljøet og truer befolkningens sundhed
I slutningen af januar indgik den grønlandske og den danske regering en aftale om varetagelse af
sikkerheden ved udvinding og eksport af uran fra Grønland. Den har udmøntet sig i lovforslag, der snart skal
behandles i Folketinget og i det grønlandske Landsting, Inatsisartut [1]. Aftalen foregiver, at hvis blot
Grønland ratificerer en række internationale konventioner og underkaster sig Det Internationale
Atomenergiagenturs sikkerhedsstandarder vil udvindingen, produktionen og handlen med uran foregå på
en forsvarlig måde. Aftalen er alt andet end fremtidssikker, idet den er indgået på et tidspunkt, hvor 15
medlemmer af Inatsisartut er tilhængere af en folkeafstemning om genindførelse af uranforbuddet og 16 er
imod.
Lovforslagene henviser bl.a. til den europæiske Euratom-traktat, men ignorerer, at Kuannersuit/Kvanefjeld-
uranmineprojektet ikke lever op til miljøbestemmelserne i EU’s Mineaffaldsdirektiv. Projektet er
hovedårsagen til, at aftalen er indgået. Ifølge Direktivet skal mineaffald isoleres på en sådan måde, at
giftige og radioaktive stoffer holdes væk fra omgivelserne i så lang tid og så sikkert som muligt [2]. Ved at
indgå denne aftale accepter både den danske og den grønlandske regering, at miljøstandarder, der er for
lave til at kunne indføres i Danmark, fordi de strider mod EU-retten, kommer til at gælde i Grønland.
Aftalen er desuden indgået, før man har undersøgt ejerforholdene i det australske mineselskab,
Greenland
Minerals and Energy Ltd.,
der skal stå for minedriften i Kuannersuit [3]. Dette er så meget mere
bemærkelsesværdigt som de produkter, mineselskabet skal eksportere, finder såkaldt ”dobbelt
anvendelse”, dvs. er både til civilt og militært brug.
”Den kortsigtede satsning på uranminedrift kommer formentligt til at påvirke hele den grønlandske
råstofsektor”,
udtaler Mikkel Myrup, formand for Avataq, Grønlands Natur & Miljøforening.
”Når det
politiske flertal i Inatsisartut på et tidspunkt skifter, er det sandsynligt, at uranmineprojekter, der kan skade
befolkningens sundhed og miljøet, bliver rullet tilbage. Det betyder, at disproportional investorbeskyttelse er
udelukket ikke blot for uranmineprojekter, men for hele råstofsektoren, eftersom man ikke kan
forskelsbehandle de enkelte projekter”.
Konsekvensen er, at Grønland vil lide store økonomiske tab, hvis Naalakkersuisut f.eks. ratificerer
Energicharter-traktaten eller aftaler med andre lande om investorbeskyttelse. Derved risikerer man, at
Side
1
af
3