Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
ERU Alm.del Bilag 180
Offentligt
1600678_0001.png
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, [email protected], taenk.dk
Erhverv-, Vækst- og Eksportudvalget
18-02-2016
Dok. 155646/
Vedr. Åbent samråd omhandlende Forsikringsselskabers anvendelse af GPS-
sporingsudstyr
Vi har i Forbrugerrådet Tænk over mange år fulgt sagen om Forsikringsselskabers
efterforskningsmetoder, nøje, både via vores daglige arbejde i Ankenævnet for Forsikring,
men også via vores løbende diskussioner med Forsikring & Pension, Finanstilsynet m.fl.
På den baggrund deltog Forbrugerrådet Tænk også ved det Åbne samråd d. 4. februar 2016.
Med baggrund i debatten fra samrådet vil vi i Forbrugerrådet Tænk rigtig gerne dele vores
viden og holdning med Udvalget.
Forbrugerrådet Tænks holdning
Forbrugerrådet Tænk tager stærkt afstand fra forsikringssvindel. Men hvis der er begrundet
mistanke om forsikringssvindel, så er det en politisag, som politiet må forestå undersøgelsen
af.
Forbrugerrådet Tænk mener, at det er meget problematisk, at det er forsikringsselskaberne
selv, der suverænt bestemmer hvilke kunder og på hvilket grundlag kunderne undergives en
efterforskning/undersøgelse. Når politiet efterforsker straffesager, er man trods alt sikret en
hvis retssikkerhed, men det er man ikke i samme omfang, når diverse forsikringsselskaber
går i gang med at efterforske.
Vi mener efterforskning i form af bl.a. overvågning, herunder detektivovervågning, samt
naboudspørgning er efterforskningsmetoder, der bør henhøre under politiet, da metoderne
er stærkt intimiderende over for de forbrugere, der er uskyldige, og måske allerede står i en
sårbar situation grundet den indtrådte ”forsikringsskade”, såsom at vedkommende er ramt af
en livstruende sygdom, har været udsat for en bilulykke, tabt erhvervsevnen, mv.
Vi
ønsker
derfor
strammere
regler
for
hvilke
efterforskningsmetoder
forsikringsselskaberne må udføre, som skal fremgå af Bekendtgørelsen om god skik for
finansielle virksomheder.
Det er alene Forsikring & Pensions medlemmer, der er omfattet af kodekset
Der manglede i diskussionen ved Samrådet fokus på det faktum, at Forsikring & Pensions
udarbejdede kodeks kun omfatter Forsikring & Pensions
egne
medlemmer, og der er altså
fortsat flere selskaber, som ikke er medlem af organisationen. Disse selskaber er således ikke
underlagt kodekset, og er dermed kun reguleret af straffeloven, persondataloven mv.
Mht. de selskaber som
er
medlem af organisationen, må det bemærkes, at kodekset blot er en
henstilling
fra Forsikring & Pension, som selskaberne jo i praksis bare kan undlade at følge,
og Forsikring & Pension holder ej heller øje med selskabernes løbende efterforskning af
deres kunder.
Med
baggrund i den af Finanstilsynet udarbejdede rapport, bemærkes, at kun 9
forsikringsselskaber har deltaget i undersøgelsen, hvilket må anses for at være en meget lille
procentdel af det samlede antal af danske og udenlandske forsikringsselskaber – herunder
både livsforsikrings- og skadeforsikringsselskaber – som opererer i Danmark.
ERU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 180: Henvendelse af 18/2-16 fra Forbrugerrådet Tænk om forsikringsselskabers anvendelse af GPS-sporingsudstyr
1600678_0002.png
Kodekset er mangelfuldt
I kodekset er lidt sporadisk nævnt nogle efterforskningsmetoder. Selskabernes
efterforskningsmetoder er imidlertid mere omfattende end der gives udtryk for, og
nedenstående oplistning, som ikke er udtømmende, er blot et udpluk af de metoder, som
Forbrugerrådet Tænk har fået kendskab til:
-
-
-
-
-
-
Selskaberne udspørger fx naboer, arbejdsplads, reservedelsforhandleren mv.
Selskaberne søger efter kunden på de sociale medier, overvåger fx aktiviteter og
billeder på Facebook mv.
Der anvendes overvågningskameraer og tages billeder på offentlige steder.
Selskaberne anvender detektiver, og skygger kunderne.
Der anvendes masteoplysninger fra mobiltelefon (dog kun mod samtykke fra
kunden).
Selskaberne anvender anonyme tip fra fx naboer mv. der i større omfang filmer med
kameramobilerne eller fortæller hvem der kører rundt i fiestaen.
Vores input til områder, som god skik-bekendtgørelsen bør tage højde for,
såfremt efterforskningen fortsat tillades udført af forsikringsselskaberne
-
Kunden bør straks når mistanke hos selskabet opstår, informeres om de
uregelmæssigheder, der foreligger i deres sag, og kunden skal have mulighed for at
svare for sig.
Hvis svaret fra kunden ikke er tilfredsstillende, må selskabet meddele at kunden nu
undergives en nærmere undersøgelse, og i den forbindelse skal kunden oplyses om
hvad baggrunden er for denne efterforskning.
Kunden skal oplyses om hvilke tiltag som kan forventes brugt mod kunden, fx
overvågning, og den nærmere tidsperiode, hvor kunden kan forvente de konkrete
efterforskningstiltag, skal anføres.
Kunden skal oplyses om et start- og et sluttidspunkt for undersøgelsens varighed.
(Her vil vi minde om, at det i nogle tilfælde kan være helt uskyldige mennesker, som
bliver underlagt denne efterforskning, hvorfor efterforskningsmetoderne, som
kunderne udsættes for, aldrig må være mere indgribende end hvad hensynet til den
muligvis uskyldige forbruger kan bære).
Efter undersøgelsens afslutning skal alle selskabets fremkomne oplysninger og
observationer forelægges kunden, således at kunden har mulighed for at respondere.
De under efterforskningen fremkomne oplysninger må ikke få afsmittende betydning
for kundens fremtidige muligheder for forsikring.
-
-
-
-
-
Såfremt Udvalget ønsker ovenstående uddybet, er I meget velkomne til at kontakte vores
forsikringsjurist Lea Markersen på tlf.nr. 77 41 77 25 eller [email protected].
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Vicedirektør
Lea Markersen
Cand.jur
2