Folketingets Lovsekretariat
Sagsnr.
2015-6091
Doknr.
263981
Dato
14-09-2015
Medlem af Folketinget Rasmus Prehn (S) har d. 7. september 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. S 116 til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 116:
”Hvilke initiativer vil ministeren tage for at rette op på den urimelige beregning af be-
skæftigelsestilskuddet, som bl.a. betyder, at kommuner som Aalborg og Aarhus årligt
mister millioner af kroner i tilskud?”
Svar:
Det er et formål med beskæftigelsestilskuddet, at ordningen skal indebære et incita-
ment hos den enkelte kommune til at nedbringe ledigheden. Det vil sige, at når det
lykkes for en kommune at nedbringe ledigheden mere end gennemsnittet for landsde-
len, vil kommunen få en gevinst. Men hvis kommunen ikke får nedbragt ledigheden i
samme takt som de øvrige kommuner i landsdelen, vil den få et tab på ordningen.
Beskæftigelsestilskudsordningen er opbygget sådan, at den enkelte landsdel bliver
fuldt ud kompenseret for udgifterne på området. For den enkelte kommune består
beskæftigelsestilskuddet af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Grundtilskuddet
svarer til den enkelte kommunes beskæftigelsestilskud i året to år før tilskudsåret,
korrigeret for virkningen af regelændringer. Merudgiftsbehovet opgøres for landsdelen
som forskellen mellem de faktiske udgifter for kommunerne i landsdelen og grundtil-
skuddet for disse kommuner. Herefter fordeles merudgiftsbehovet på kommunerne i
landsdelen i forhold til niveauet for ledigheden i året to år før tilskudsåret.
Både Aarhus og Aalborg Kommuner har i perioden 2010-2014 haft en god udvikling
på arbejdsmarkedet, og ledigheden er faldet. Men i samme periode er ledigheden
faldet mere i de øvrige kommuner i de respektive landsdele. Det forhold, at det ikke er
lykkedes at nedbringe ledigheden i Aarhus og Aalborg Kommuner i samme takt som i
de øvrige kommuner i de respektive landsdele, har betydet, at beskæftigelsestilskud-
det i disse kommuner ikke fuldt ud dækker deres udgifter på området. Det er heller
ikke intentionen i ordningen, at den skal yde en fuld kompensation af den enkelte
kommunes udgifter på området. Tværtimod er det, som nævnt ovenfor, intentionen, at
ordningen skal indeholde et incitament for kommunen til at nedbringe ledigheden mest
muligt.
I forlængelse af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet igangsættes der et
arbejde i Social- og Indenrigsministeriets Finansieringsudvalg. Udvalget skal bl.a. se
på muligheden for at inkorporere beskæftigelsestilskuddet i det generelle tilskuds- og
udligningssystem. I mellemtiden er der ikke planer om at ændre ordningen.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann