Skatteudvalget 2014-15 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
1571855_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 15-2816833
Til Folketinget – Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23. september 2015 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om at vurdere årsagen til de stigende udbetalinger af negativ moms, til skatteministeren
1571855_0002.png
Spørgsmål
Hvordan har udviklingen i udbetaling af negativ moms været for årene 2010-14 og for 1.
halvår af 2015 fordelt på følgende grupper:
- Månedsafregnende virksomheder?
- Kvartalsafregnende virksomheder?
- Halvårsafregnende virksomheder?
Hvor meget udgør disse beløb i forhold til den tilsvarende indbetaling af moms fra de
pågældende grupper i de pågældende perioder?
Svar
Der er i besvarelsen lagt til grund, at der med negativ moms menes det beløb, som opstår,
når momsen på en virksomheds køb af varer og tjenester overstiger momsen på virksom-
hedens salg, hvilket betyder, at virksomheden har penge til gode hos SKAT.
Negativ moms kan ikke afgrænses entydigt. Det skyldes bl.a., at visse typer af køb og salg
behandles forskelligt på de momsangivelser, som virksomhederne indsender. Hertil
kommer, at momsangivelserne også indeholder fradrag for energiafgifter, samt at de kon-
krete udbetalinger, der finder sted, ikke nødvendigvis er knyttet til den enkelte momsan-
givelse. Blandt andet derfor kan ”negativ” moms opgøres på flere forskellige måder. Be-
svarelsen tager udgangspunkt i den tilgang, der anvendes ved fordelingen af det samlede
momsprovenu på indtægtslisterne, som er tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside,
jf.
tabel 1.
1
Det er vigtigt at understrege, at udviklingen i ”negativ” moms set i forhold til ”positiv”
moms ikke kan benyttes som indikator på svigtende regelefterlevelse, og i øvrigt skal
fortolkes med forsigtighed.
1
I statsregnskabet opdeles momsindtægterne på § 38.21 ikke i positiv og negativ moms, idet der kun fremgår de samlede
momsindtægter. Årsagen til dette er blandt andet, at virksomhedernes momsindbetalinger eller momsudbetalinger også
afspejler korrektioner af angivelser fra tidligere perioder mv., samt at en del af de negative angivelser ikke bliver udbetalt
men derimod modregnet i andre statslige krav. Det er derfor ikke muligt at lave en entydigt afgrænset opgørelse af udbeta-
lingerne af negativ moms. På indtægtslisterne, der er tilgængelige på Skatteministeriets hjemmeside, fremgår en approksi-
mativ underopdeling af momsindtægterne, som blandt andet er baseret på de oplysninger, SKAT modtager via virksom-
hedernes indberetning af moms (angivelsesoplysninger). Underopdelingen indeholder flere metodiske valg, og de derved
opgjorte tal svarer ikke til de faktiske udbetalinger af momstilgodehavender.
Side 2 af 5
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om at vurdere årsagen til de stigende udbetalinger af negativ moms, til skatteministeren
1571855_0003.png
Tabel 1. Momsprovenu fordelt på baggrund af angivelsesoplysninger.
1 halvår
- 2015
2010
mio. kr.
Momsprovenu § 38.21.10
171.220
2011
2012
2013
2014*
176.022
179.523
183.164
176.029
94.888
Heraf skønnet fordeling
mio. kr.
Positiv ang.
304.589
328.376
358.897
376.245
352.053
186.608
Negativ ang. -177.289 -198.640 -226.823 -240.426
-237.147
-128.917
Månedsafregning Negativ ang.
som andel af
58,21
60,49
63,20
63,90
67,36
69,08
positiv ang.
(pct.)
Positiv ang.
Negativ ang.
Kvartalsafregning Negativ ang.
som andel af
positiv ang.
(pct.)
52.014
-12.333
23,71
58.975
-15.327
25,99
57.685
-13.766
23,86
55.375
-13.550
24,47
64.767
-16.063
24,80
35.532
-8.399
23,64
Positiv ang.
Halvårsafregning
Negativ ang.
Negativ ang.
som andel af
positiv ang.
(pct.)
7.130
-2.620
36,75
6.400
-2.332
36,44
8.170
-3.229
39,52
8.198
-2.694
32,86
16.203
-3.861
23,83
12.436
-2.435
19,58
Beløb der ikke er fordelt i
ovenstående kategorier**
Kilde: Indtægtslisterne.
-271
-1.430
-1.412
17
78
62
*Momsregnskabet for 2014 er påvirket af ændrede momsafregningsregler og kan derfor ikke sammenlignes med tidligere
år.
**Indeholder blandt andet behandling af foreløbige fastsættelser mfl.
Momsregnskabet for bl.a. nye virksomheder samt virksomheder med periodevist store
indkøb og investeringer vil således eksempelvis, som følge af fradrag for købsmoms, ofte
resultere i negativ moms. Udover investeringer og andre indkøb vil udsving i eksporten
også påvirke niveauet for negativ moms, idet der normalt ikke pålægges moms ved ek-
sport. Efter den finansielle krise steg investeringerne i perioden 2010-2014 fra 328 mia.
kr. i 2010 til 359 mia. kr. i 2014, mens eksporten i samme periode steg fra 894 mia. kr. til
1.031 mia. kr.
2
., hvilket isoleret set tilsiger en forøgelse af de negative momsangivelser.
2
Kilde: Danmarks Statistik – nationalregnskabet.
Side 3 af 5
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om at vurdere årsagen til de stigende udbetalinger af negativ moms, til skatteministeren
1571855_0004.png
Herudover er den såkaldte eksportordning i perioden 2010-2014 løbende blevet mere
udbredt. Eksportordningen indebærer, at produktionsvirksomheder udskiller deres ek-
sportenhed i en særlig momsregistrering, som har fradrag for moms på køb af varer og
tjenester, mens der ikke skal betales moms af virksomhedens salg, idet salget sker til ek-
sport. Den del af virksomheden, der er under eksportordningen, har derfor negativt
momstilsvar. En vækst i brugen af eksportordningen medfører derfor isoleret set, at de
negative momsangivelser stiger. Denne stigning modsvares dog af tilsvarende højere posi-
tive angivelser, fordi den negative moms vedrørende eksport, nu ikke længere modregnes
i virksomhedernes samlede momsangivelse. Udbredelsen af eksportordningen har således
ingen betydning for det samlede momstilsvar, dvs. summen af positive og negative
momsangivelser, men medfører en samlet forøgelse af positive og negative angivelser.
Et yderligere eksempel er behandlingen af moms ved køb fra EU-medlemslande. I praksis
angiver den danske virksomhed ved køb af fx en vare i et andet EU-land både den fra-
dragsberettigede moms af købet samt moms af salget (normalt angives moms af salget af
sælger). Den fradragsberettigede moms af købet fra andre EU-medlemslande indgår i den
samlede opgjorte købsmoms for virksomhedens samlede indkøb, mens den afregnede
salgsmoms vedrørende køb fra andre EU-medlemslande har en særlig rubrik på angivel-
sesblanketten. På indtægtslisten opgøres EU køb således, at moms af købet samt moms af
salget behandles uafhængigt af hinanden for den enkelte virksomhed, hvilket medfører, at
de opgjorte beløb på indtægtslisten for henholdsvis positiv og negativ moms øges ved EU
køb, selvom begge størrelser afregnes af samme virksomhed, og der derfor reelt aldrig er
en udbetaling fra statskassen. Stigende køb i andre EU-lande vil således medføre en vækst
i den opgjorte negative moms, som modsvares af en tilsvarende vækst i absolut størrelse
ved den opgjorte positive moms.
Overordnet set må det samlede momsprovenu forventes at følge udviklingen i BNP og
særligt privat forbrug. I
tabel 2
er vist nationalregnskabets momsprovenu opgjort i forhold
til BNP og privat forbrug. Begge serier er ganske stabile, hvilket overordnet svarer til
forventningen, idet momsreglerne har været stort set uændrede i perioden.
Side 4 af 5
SAU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om at vurdere årsagen til de stigende udbetalinger af negativ moms, til skatteministeren
1571855_0005.png
Tabel 2. Momsprovenu som andel af BNP og husholdningernes forbrugsudgift
2010
mio. kr.
Moms
171.583
176.448
181.618
181.759
186.204
2011
2012
2013
2014
BNP
Husholdningernes for-
brugsudgifter
1.798.649
833.895
1.833.404
855.137
1.866.779
881.361
1.886.393
890.163
1.921.498
903.632
Moms/BNP
Moms/husholdningernes
forbrugsudgifter
9,54
9,62
9,73
9,64
9,69
20,58
20,63
20,61
20,42
20,61
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Anm. Momsprovenuet opgjort ud fra aktivitetstidspunktet, er i modsætning til momsprovenuet opgjort ud fra de faktiske
betalinger, ikke påvirket af de ændrede afregningsregler.
Side 5 af 5