Retsudvalget 2014-15 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
1557678_0001.png
Projektgruppen vedr. retsforbeholdet
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
20. oktober 2015
Projektgruppen vedr. rets-
forbeholdet
Sagsbeh: Tina Chris Mogensen
Sagsnr.: 2015-0030-3852
Dok.:
1741508
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 208 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. september 2015.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra af Morten Løkkegaard (V).
Søren Pind
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 208: MFU spm. om at redegøre for Norges brug af Europols søgesystemer, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 208 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren redegøre for Norges brug af Europols søgesy-
stemer med den aftale Norge har?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Politidirektoratet i Norge har oplyst, at søgning i EIS foreta-
ges i ganske begrænset omfang, da Norge ikke har adgang til at
lægge informationer i EIS, ligesom Norge ikke har adgang til
selv at foretage søgninger i systemet.
Politidirektoratet har i den forbindelse bemærket, at den opera-
tive værdi af EIS består i, at landene på egen hånd kan foretage
en direkte søgning, hvilket ikke er muligt for de norske myn-
digheder. Hvis de norske myndigheder således ønsker at fore-
tage en søgning i EIS, skal denne ske via Europol, og fore-
spørgslen skal sendes via Europols Informationsudvekslings-
system (SIENA). Dette medfører, at søgningen som udgangs-
punkt tager for lang tid og derved mister sin operative betyd-
ning.
På den baggrund har Politidirektoratet tilkendegivet, at mulig-
heden for søgning i EIS har begrænset operativ værdi og derfor
som udgangspunkt alene anvendes i hastende sager, hvor svar-
tiden kan begrænses ved samtidig at foretage en opringning til
Europol.
For så vidt angår antallet af søgninger i EIS har Politidirektora-
tet oplyst, at der ikke føres statistik over dette, da alle søgnin-
ger går via Europol. Alle forespørgsler til Europol går via
SIENA, og Politidirektoratet skønner på baggrund af SIENA-
statistikken, at de norske myndigheder maksimalt anmodede
om søgninger i EIS 2.000 gange i 2014.
Endelig har de norske myndigheder i alt pr. 2. september 2015
lagt 1.212 objekter i EIS.
For så vidt angår informationsudveksling via SIENA har Poli-
tidirektoratet oplyst, at Norge har en operativ aftale, som giver
adgang til at anvende SIENA. Norge udvekslede i 2014 9.107
meddelelser via SIENA, hvoraf cirka 75 procent af meddelel-
serne var indgående til de norske myndigheder.”
Der kan endvidere henvises til Justitsministeriets besvarelse af 8. oktober
2015 af spørgsmål nr. 233 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2
REU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 208: MFU spm. om at redegøre for Norges brug af Europols søgesystemer, til justitsministeren
Det bemærkes, at svaret er enslydende med Justitsministeriets samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om omdannelse af
retsforbeholdet til en tilvalgsordning (L 29) fra Folketingets Europaudvalg.
3