UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 36
Offentligt

Beslutningsforslag nr.

B 1

Folketinget 2014-15 (2. samling)

Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget til Prøvelse af Valgene den 2. juli 2015

Udkast

til

Betænkning og indstilling om folketingsvalget den 18. juni 2015.

I. Indledning

1. Udskrivelse af valg

Valg til Folketinget blev udskrevet ved kongeligt åbent

brev den 27. maj 2015 til afholdelse i hele riget torsdag den

18. juni 2015.

2. Folketingets sammentræden. Det foreløbige Udvalg til

Prøvelse af Valgene

I henhold til grundlovens § 35 trådte det nyvalgte Folke-

ting sammen torsdag den 2. juli 2015, og Tinget nedsatte

som foreskrevet i forretningsordenens § 1, stk. 2, et foreløb-

igt udvalg på 21 medlemmer til prøvelse af valgene med Pe-

ter Juel Jensen (V) som formand og ... som næstformand.

Udvalget har derefter i ? møde gennemgået det modtagne

materiale, jf. nedenfor.

II. Valget i Danmark

1. Lovgrundlaget og udvalgets materiale

Valget er foretaget efter reglerne i lov om valg til Folke-

tinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 10. april 2014.

Udvalget har vedrørende valget i Danmark modtaget føl-

gende materiale, som social- og indenrigsministeren i hen-

hold til valglovens § 86 skal sende til Folketinget ved dets

sammentræden:

1) De kopier af valgbøgerne, der er modtaget fra opstil-

lingskredsenes valgbestyrelser, jf. lovens § 74, stk. 3.

2) Beregningerne af kreds- og tillægsmandaternes forde-

ling, jf. §§ 76-79. Beregningerne indeholdes i Statisti-

ske Efterretninger, serien Befolkning og valg, 2015:3.

3) Opgørelsen af, hvilke kandidater der er valgt, jf. § 76

og §§ 80-82. Opgørelsen indeholder et hæfte med ta-

beller over resultatet af folketingsvalget. En særskilt

fortegnelse over de valgte kandidater er ligeledes frem-

sendt.

4) Stedfortræderlisten, jf. §§ 84 og 85.

2. Prøvelsen vedrørende valghandlingen, Social- og

Indenrigsministeriets beregninger og kandidaterne

Endvidere er fremsendt en redegørelse indeholdende de be-

mærkninger og korrektioner, som den foretagne gennem-

gang af stemmesedlerne og valgbøgerne har givet ministeri-

et anledning til.

Social- og Indenrigsministeren har fremsendt 32 klager og

henvendelser vedrørende valget.

3. Valghandlingen

Først behandles spørgsmålet om selve valghandlingen og

forskellige problemer hermed.

Det bemærkes, at indenrigsområdet ved kgl. resolution af

28. juni 2015 blev overført fra det hidtidige Økonomi- og

Indenrigsministerium til det nye Social- og Indenrigsmini-

sterium. I det følgende er gennemgående benyttet den nuvæ-

rende betegnelse »Social- og Indenrigsministeriet«, også når

der henvises til embedshandlinger m.v. foretaget før den

nævnte dato.

A. Indenrigs- og Sundhedsministeriets redegørelse for

gennemgangen af stemmesedlerne og valgbøgerne m.v.

Redegørelse for gennemgangen af stemmesedlerne og

valgbøgerne ved folketingsvalget den 18. juni 2015

Den gennemgang af stemmesedlerne og valgbøgerne, der

er foretaget i forbindelse med den endelige opgørelse af

valget, har givet Social- og Indenrigsministeriet anledning

til nedenstående bemærkninger om stemmesedlerne (1),

valgbøgerne (2), kandidatfortegnelserne (3), de ugyldige

stemmer (4), og brevstemmer, der ikke er taget i betragtning

(5). Endvidere har ministeriet fundet det relevant at oplyse

Folketinget om en falsk SMS om folketingsvalget (6) og om

for sent modtagne brevstemmer (7).

1. Stemmesedlerne

De nærmere regler om

stemmesedlernes indhold og ud-

formning

er i henhold til § 43, stk. 4, i lov om valg til Folke-

DokumentId

Journalnummer

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

tinget (folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af

10. april 2014, fastsat i bekendtgørelse nr. 1121 af 15. okto-

ber 2014 om stemmesedler til brug ved folketingsvalg (her-

efter stemmeseddelbekendtgørelsen).

Kandidaternes navne skal som hovedregel opføres i én ko-

lonne. I tilfælde, hvor der til valget er opstillet et så stort an-

tal kandidater, at stemmesedlen vil blive uforholdsmæssig

lang, såfremt kandidaternes navne anføres i én kolonne, kan

valgbestyrelsen beslutte, at kandidaternes navne inden for

hvert partifelt skal opføres i to eller flere kolonner (bekendt-

gørelsens § 10, stk. 1). I så fald skal kolonnerne adskilles fra

hinanden af fede, lodrette streger (bekendtgørelsens § 10,

stk. 2), da det er vigtigt at sikre, at de to kolonner er så

skarpt adskilte, at det tilstrækkeligt tydeligt fremgår, at et

kryds sat til venstre for midterstregen er et kryds for kandi-

daten anført i venstre kolonne og ikke for kandidaten anført

i højre kolonne.

Reglerne om stemmesedlerne er i øvrigt ændret i forhold

til de regler, der fandt anvendelse ved folketingsvalget den

15. september 2011. Ændringen består i, at der er indført

krav om, at der til venstre for hvert partinavn og hvert kan-

didatnavn skal anføres en afkrydsningsrubrik (), der over

for vælgeren angiver, hvor krydset skal sættes (bekendtgø-

relsens § 4, stk. 2, § 9 og § 10, stk. 3). Tilsvarende bestem-

melser blev samtidig indført for stemmesedlerne til kommu-

nale og regionale valg samt til Europa-Parlamentsvalg. Mi-

nisteriet orienterede Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse

herom den 17. oktober 2014 (UVP, Alm. del - bilag 1).

Hensigten med indførelse af en afkrydsningsrubrik er at

vejlede vælgerne til at sætte krydset korrekt på stemmesed-

len i et forsøg på at nedbringe antallet af utilsigtet ugyldige

stemmesedler. Afkrydsningsrubrikken er alene vejledende. I

bekendtgørelserne om bedømmelse af stemmesedlerne til de

nævnte valg er derfor anført, at afmærkning af stemmesed-

len uden for afkrydsningsrubrikkerne ikke medfører ugyl-

dighed, hvis afmærkningen i øvrigt er gyldig efter bestem-

melserne i den pågældende bekendtgørelse. Se § 4, stk. 3, i

bekendtgørelse nr. 996 af 12. august 2013 om bedømmelse

af stemmesedler afgivet til folketingsvalg.

Ministeriet har endvidere som noget nyt ladet fremstille et

forlæg til stemmesedlen til brug for valgbestyrelserne ved

trykning af stemmesedlerne. Forlægget har omkostningsfrit

kunnet hentes af valgbestyrelserne på ministeriets valghjem-

meside valg.oim.dk.

Valgbestyrelserne for 43 opstillingskredse har fået frem-

stillet stemmesedler med kandidaternes navne i to kolonner,

heraf for 11 af de 12 opstillingskredse i Københavns Stor-

kreds og for 12 af de 13 opstillingskredse i Sydjyllands Stor-

kreds.

Dermed fortsætter den tendens, som kunne observeres ef-

ter folketingsvalgene i 2007 og 2011, hvor der var en be-

tragtelig stigning i antallet af stemmesedler, hvor kandida-

ternes navne var opført i to kolonner, (henholdsvis 25 i 2007

og 26 i 2011) i forhold til folketingsvalget i 2005, hvor det

blot var én enkelt valgbestyrelse, der havde fået fremstillet

stemmesedler med kandidaternes navne i to kolonner. Den

store andel af stemmesedlerne, der har kandidaterne anført i

to kolonner, er utvivlsomt en følge af valgkredsreformen i

2007, der bl.a. har medført, at antallet af kandidater i de en-

kelte nye storkredse (799 kandidater i 10 storkredse) gene-

relt er øget sammenlignet med antallet af kandidater i de tid-

ligere stor- og amtskredse. (I 2005 opstillede 947 kandidater

i 17 stor- og amtskredse).

Den længste stemmeseddel var stemmesedlen for Østjyl-

lands Storkreds, 9. kreds, Skanderborg, der var 92,5 cm

lang, og havde kandidaterne anført i én kolonne. I alt 6 kred-

se havde stemmesedler på 90 cm eller derover.

På stemmesedlerne for Københavns Omegns Storkreds, 2.

opstillingskreds, Lyngby, er kandidat for Å. Alternativet,

Ulla Sandbæk, som er nomineret i alle kredse i Københavns

Omegns Storkreds, fejlagtigt anført på stemmesedlen blandt

partiets øvrige kandidater i alfabetisk rækkefølge (som nr.

4), hvor hun rettelig burde være opført øverst på stemmesed-

len. Den samme type fejl findes på stemmesedlerne for

Nordjyl-lands Storkreds, 5. kreds, Himmerland, hvor kandi-

dat for C. Det Konservative Folkeparti, Daniel Rugholm,

som er nomineret i alle kredse i Nordjyllands Storkreds, fejl-

agtigt er anført på stemmesedlen blandt partiets øvrige kan-

didater i alfabetisk rækkefølge (som nr. 4). I valgbøgerne for

de to opstillingskredse er kandidaterne anført korrekt øverst

på listen.

Lyngby-Taarbæk Kommune har efter anmodning fra det

daværende Økonomi- og Indenrigsministerium afgivet en

udtalelse af 23. juni 2015, hvori følgende er anført:

»Det er korrekt, at Ulla Sandbæk skulle have stået øverst

på kommunens stemmeseddel – det blev overset på trods af

ellers udvist stor grundighed i f. m. udarbejdelsen af stem-

mesedlen.

Hermed bekræftes således telefonisk oplysning herfra g.d.

herom, i hvilken forbindelse det tillige oplystes, at kommu-

nen dels ikke havde modtaget hverken bemærkninger eller

klager herom på nogen af valgstederne, samt at kommunen i

øvrigt ikke havde bemærket det, da valgbogen blev udarbej-

det, hvor koncentrationen vedr. rette tal pr. kandidat og ikke

rækkefølge af kandidater.«

Valgbestyrelsen for Himmerlandkredsen har efter anmod-

ning fra Social- og Indenrigsministeriet afgivet en udtalelse

af 29. juni 2015, hvori følgende er anført:

»Redegørelse

for fremstilling af stemmesedler:

Umiddelbart efter at have modtaget »Fortegnelse over de

kandidater, der er opstillet til folketingsvalget den 18. juni

2015 i Nordjyllands Storkreds«, går Valgsekretariatet og

Kommunikationsafdelingen i gang med at fremstille den

stemmeseddel der skal anvendes i 5. opstillingskreds – Him-

merlandskredsen, Nordjyllands Storkreds. Det grafiske for-

læg som Økonomi- og Indenrigsministeriet har stillet til rå-

dighed for opstillingskredsene blev anvendt ved fremstillin-

gen.

Valgsekretariatet og Kommunikationspersonalet er erfarne

og bekendt med folketingsvalgloven, vejledningen og dets

indhold.

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

Trods det bliver det overset, at det af fortegnelsen frem-

går, at Daniel Rugholm på »Liste C« – er nomineret til at stå

som den første kandidat på listen i alle kredse i Nordjyllands

Storkreds.

Fejlen er meget beklageligt sket.

Det vurderes, at der har været for meget fokus på, at den

lokale kandidat i kredsen ofte står øverst.

I god tro bliver stemmesedlen overgivet til trykkeriet.

Fremtidige kontrolfunktioner:

Valgbestyrelsen ser med stor alvor på hændelsen og vil

sikre, at kontrolfunktionen både i kvalitet og kvantitet for-

bedres væsentligt.

Fremover skal udkast til stemmeseddel gennemgå følgen-

de proces:

1. stemmesedlen udfærdiges i et samarbejde mellem 2

personer 1 fra Valgsekretariatet og 1 fra Kommunikationsaf-

delingen

2. stemmesedlen og ”Fortegnelsen over de opstillede kan-

didater til folketingsvalget” overdrages til 1. kontrol af 2 nye

personer 1 fra Valgsekretariatet og 1 fra Kommunikationsaf-

delingen

3. stemmesedlen og »Fortegnelsen over de opstillede kan-

didater til folketingsvalget« overdrages til 2. kontrol af 2

nye udvalgte medarbejdere tilknyttet Valgsekretariatet.« På

stemmesedlerne for Sydjyllands Storkreds, 7. kreds, Vejen,

og 13. kreds, Haderslev, er Mike Legarth, kandidat for C.

Det Konservative Folkeparti, og Kim Hyttel, kandidat for Å.

Alternativet, som begge er nomineret i alle kredse i Sydjyl-

lands Storkreds, fejlagtigt anført på stemmesedlen blandt de

to partiers øvrige kandidater i alfabetisk rækkefølge, hvor de

rettelig burde være opført øverst på stemmesedlen. For 7.

kreds Vejen, indebar dette, at kandidaterne var anført som

nr. 2 for deres partier på stemmesedlen, mens det for 13.

kreds, Haderslev, indebar, at de to kandidater var anført som

nr. 4 for deres partier på stemmesedlerne (øverst til højre i

stedet for øverst til venstre), idet denne kreds, hvis stemme-

seddel var i to kolonner, endvidere fejlagtigt havde anført

kandidaterne skiftevis mellem de to kolonner i stedet for

fortløbende i samme kolonne med halvdelen i hver kolonne.

Social- og Indenrigsministeriet kan oplyse, at det følger af

§ 5, stk. 2, i stemmeseddelbekendtgørelsen, at navnet på den

eller de kandidater, der er opstillet i vedkommende opstil-

lingskreds, anføres med halvfede typer øverst og i alfabetisk

rækkefølge efter efternavn eller mellemnavn, såfremt dette

skal anføres i stedet for efternavn. Den kandidat, der er an-

meldt som partiets nominerede kandidat i opstillingskred-

sen, anføres dog først.

Reglerne om opstilling og nominering giver både mulig-

hed for, at et parti kan have forskellige kandidater nomineret

(og dermed øverst på stemmesedlen) i de forskellige opstil-

lingskredse, og at et parti (som det var tilfældet for C. Det

Konservative Folkeparti og Å. Alternativet i bl.a. Sydjyl-

lands Storkreds) kan have én kandidat nomineret i alle op-

stillingskredse i en storkreds, hvorved den samme kandidat

skal anføres først blandt partiets kandidater på stemmesed-

lerne i hele storkredsen. Den manglende anførelse af den no-

minerede kandidat først blandt partiets kandidater på stem-

mesedlen i Lyngby-, Himmerland-, Vejen- og Haderslev-

kredsene må betegnes som alvorlig, men har ikke i valgtek-

nisk henseende betydning for opgørelsen af de valgte kandi-

dater for de berørte partier på grundlag af de afgivne person-

lige stemmer og partistemmer. For partier, der opstiller side-

ordnet, sker fordelingen af partistemmer på baggrund af an-

tallet af personlige stemmer i den enkelte opstillingskreds,

uafhængigt af, om kandidaten er nomineret eller ej. Der hen-

vises i øvrigt til redegørelsen for valgbøgernes bemærknin-

ger nedenfor i afsnit 2.5 (vedrørende valgbøgerne for Vejen-

og Haderslevkredsene) samt til valgklage indgivet af Det

Konservative Folkeparti og Alternativet.

Det bemærkes, at Ulla Sandbæk blev valgt som kandidat

for Å. Alternativet, mens Mike Legarth, Daniel Rugholm og

Kim Hyttel ikke blev valgt for C. Konservative henholdsvis

Å. Alternativet.

Danmarks Statistik har oplyst følgende om, hvad der for

de tre sidstnævnte kandidaters vedkommende skulle til for at

kunne ændre på, hvem der for C. Det Konservative Folke-

parti og Å. Alternativet havde fået tildelt et tillægsmandat i

landsdelen Sjælland-Syddanmark (for Mike Legarth og Kim

Hyttel) og Midtjylland-Nordjylland (Daniel Rugholm). For

Det Konservative Folkepartis vedkommende i Sjælland-

Syddanmark er der tale om, at Mike Legarth, som fik 6.994

stemmer, manglede 51 stemmer for at have flere stemmer

end Brian Mikkelsen (i Sjællands Storkreds), som fik 7.044

stemmer. Kandidaten Dan Arnløv, som i Vejen- og Hader-

slevkredsene stod først blandt Det Konservative Folkepartis

kandidater på stemmesedlen i stedet for Mike Legarth, fik

henholdsvis 19 og 14 personlige stemmer i de to kredse,

hvilket i alt gav henholdsvis 33 og 23 stemmer. Dan Arnløv

fik 2,7 pct. af stemmerne i gennemsnit i alle kredsene i Syd-

jyllands Storkreds, når kredsene Vejle Nord og Syd (hvor

han har et højt stemmetal) og Vejen og Haderslev ikke bli-

ver medregnet. Mike Legarth skulle have haft næsten alle

Dan Arnløvs stemmer (56 stemmer) i Vejen- og Haderslev-

kredsene for at have nok stemmer (51 stemmer) til at overta-

ge tillægsmandatet fra Brian Mikkelsen.

For Alternativets vedkommende er der tale om, at Kim

Hyttel, som fik 3.648 stemmer, manglede 1.462 stemmer for

at have flere end Roger Matthisen i Fyns Storkreds med

5.109 stemmer. Kandidaten Rune Nielsen Bjerremand, som

i Vejen- og Haderslev-kredsene stod først blandt Alternati-

vets kandidater på stemmesedlen i stedet for Kim Hyttel, fik

henholdsvis 52 og 39 personlige stemmer i de to kredse,

hvilket i alt gav henholdsvis 247 og 190 stemmer. Selv om

Kim Hyttel havde fået alle Rune Nielsen Bjerremands stem-

mer, ville han stadig mangle 1.270 stemmer for at kunne

overtage tillægsmandatet fra Roger Matthisen.

For det Konservative Folkepartis vedkommende i Midtjyl-

land-Nordjylland er der tale om, at Daniel Rugholm har fået

4.009 personlige stemmer og i alt 5.996 i Nordjyllands Stor-

kreds. Naser Khader har fået 4.041 personlige stemmer og i

alt 7.374 stemmer i Østjyllands Storkreds, og har hermed få-

et Det Konservative Folkepartis sidste tillægsmandat i

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

landsdelen Midtjylland-Nordjylland. I Himmerlandkredsen

var Henrik Dalgaard fejlagtigt placeret først blandt partiets

kandidater på stemmesedlen i stedet for Daniel Rugholm.

Henrik Dalgaard fik 334 personlige stemmer og i alt 861

personlige stemmer i Himmerlandkredsen. Hvis Daniel

Rugholm havde fået alle Henrik Dalgaards stemmer i Him-

merlandkredsen, ville han i alt have fået 6.857 stemmer, og

ville ikke med disse ekstra stemmer kunne overtage Naser

Khaders tillægsmandat med 7.374 stemmer. På stemmesed-

lerne for Fyns Storkreds, 7. kreds, Svendborg, er forbogsta-

vet i en kandidats mellemnavn skrevet med lille, idet der

fejlagtigt er anført Jens Henrik w. Thulesen Dahl. På stem-

mesedlerne for Sydjyllands Storkreds, 6. kreds, Varde, er

den lodrette streg, der adskiller de to kolonner, som kandi-

daterne er anført i, meget fed (dobbelt fed) svarende til den

vandrette streg, hvormed det første partifelt begyndes, i ste-

det for den korrekte angivelse med fed. På stemmesedlerne

for Sydjyllands Storkreds, 7. kreds, Vejen, og Østjyllands

Storkreds, 11. kreds, Hedensted, var de kandidater, der var

opstillet i de nævnte kredse for partier, der anvendte side-

ordnet opstilling, fejlagtigt anført med almindelige typer (i

stedet for den korrekte anførelse med halvfede typer), bort-

set fra de respektive partiers nominerede kandidat i kredsen,

der korrekt var anført øverst på stemmesedlen under de re-

spektive partinavne med halvfede typer.

I Sydjyllands Storkreds, 7. kreds, Vejen, gjaldt dette dog

ikke den nominerede kandidat for C. Det Konservative Fol-

keparti og Å. Alternativet, der som ovenfor beskrevet fejlag-

tigt indgik blandt de øvrige opstillede kandidater i den alfa-

betiske rækkefølge. Disse partiers kandidater var til gengæld

som de eneste sideopstillede kandidater i kredsen alle anført

korrekt med halvfede typer. På stemmesedlerne for Sydjyl-

lands Storkreds, 7. kreds, Vejen, er kandidatnavnene anført

med forskellig størrelse bogstaver, således at nogle – tilsy-

neladende tilfældige – kandidatnavne er anført med en lidt

større skriftstørrelse end andre og dermed bliver mere iøjne-

faldende. På stemmesedlerne for Sydjyllands Storkreds, 7.

kreds, Vejen, er der endvidere under Ø. Enhedslisten – De

Rød-Grønne anført »Partiliste anmeldt«. En sådan angivelse

er ikke i overensstemmelse med stemmeseddelbekendtgørel-

sen. Stemmesedlerne må alene indeholde de oplysninger,

der kræves efter bekendtgørelsen. Stemmesedlerne for Syd-

jyllands Storkreds, 7. kreds, Vejen, og for Vestjyllands Stor-

kreds, 10. kreds, Holstebro, mangler endvidere en betegnel-

se for opstillingskredsen. Der er alene angivet »Sydjyllands

Storkreds« henholdsvis »10. opstillingskreds«, hvilket ikke

er tilstrækkeligt til at identificere den opstillingskreds, hvor-

til stemmesedlerne er bestemt, jf. § 2, stk. 1, i stemmesed-

delbekendtgørelsen. Samlet set er stemmesedlerne for Syd-

jyllands Storkreds, 7. kreds, Vejen, efter Social- og Inden-

rigsministeriets opfattelse noget mangelfulde ud fra dels an-

tallet dels karakteren af de begåede fejl ved stemmesedler-

nes udformning.

På stemmesedlerne for Sydjyllands Storkreds, 10. kreds,

Fredericia, var kandidaterne for F. SF – Socialistisk Folke-

parti, der var opstillet sideordnet i kredsen, som de eneste

fejlagtigt anført med almindelige typer (i stedet for den kor-

rekte anførelse med halvfede typer), bortset fra partiets no-

minerede kandidat i kredsen, der korrekt var anført øverst på

stemmesedlen under partinavnet med halvfede typer. På

stemmesedlerne i Østjyllands Storkreds, 5. kreds, Djurs, er

alle tre kandidater uden for partierne i storkredsen anført

med fede typer, selv om ingen af de tre var opstillet i denne

opstillingskreds. Det samme gør sig gældende for stemme-

sedlerne i Vestjyllands Storkreds, 8. og 9. kreds, Herning

Syd og Herning Nord, og i Nordjyllands Storkreds, 2. kreds,

Hjørring, og 5. kreds, Himmerland, hvor kandidaten uden

for partierne er anført med fed, selv om han ikke var opstil-

let i disse kredse. På stemmesedlerne for Østjyllands Stor-

kreds, 10. kreds, Horsens, og Nordjyllands Storkreds, 3.

kreds, Brønderslev, er der anvendt en skrifttype, der gør det

svært at se forskel på, om navnene på kandidaterne er anført

med halvfede typer (hvilket viser, at de pågældende er op-

stillet i kredsen) eller almindelige typer. På stemmesedlerne

for Østjyllands Storkreds, 11, kreds, Hedensted, var kandi-

dat for Å. Alternativet, Lena Agger, fejlagtigt anført i den

alfabetiske rækkefølge blandt partiets opstillede kandidater i

opstillingskredsen i stedet for at være anført til sidst efter de

opstillede kandidater, da denne kandidat alene var opstillet i

2 (andre) opstillingskredse i storkredsen. Efter stemmesed-

delbekendtgørelsen skal et partis kandidater i vedkommende

opstillingskreds anføres først i alfabetisk rækkefølge og med

halvfede typer, dog med den nominerede kandidat øverst, og

derefter partiets øvrige kandidater i storkredsen i alfabetisk

rækkefølge med almindelige typer. På stemmesedlerne for

Vestjyllands Storkreds, 1. kreds, Struer, var teksten til angi-

velse af opstillingskredsen og vejledningsteksten øverst på

stemmesedlen anført med meget små typer. Også parti- og

kandidatnavne var anført med mindre skrift end stemmesed-

lerne for de øvrige opstillingskredse, herunder de øvrige

kredse i samme storkreds. Endvidere var vejledingsteksten

ikke udformet som angivet i stemmeseddelbekendtgørelsen.

Teksten var dog ikke forkert eller misvisende, idet der

manglede en apostrof over bogstavet E i sætningen ”Sæt

kun ét X på stemmesedlen«, og en understregning af ordet

»ikke« i sætningen »Du må ikke udfylde rubrikken med an-

det end et X, da din stemmeseddel så bliver ugyldig«. Af-

krydsningsrubrikkerne på stemmesedlerne for denne kreds

var endvidere for små til at opfylde kravene i stemmeseddel-

bekendtgørelsen, idet de målte (knap) 3x3 mm. Efter be-

kendtgørelsens § 9 skal afkrydsningsrubrikken have en så-

dan størrelse, at der er rigelig plads til at sætte et kryds, dog

mindst 4x4 mm. Stemmesedlerne for denne kreds var blandt

de smalleste (12 cm) i landet. Stemmesedlerne for Vestjyl-

lands Storkreds, 11. kreds, Ringkøbing, indeholdt ikke nav-

net på den kandidat uden for partierne, som var opstillet i

storkredsen, og som derfor skulle have været anført på stem-

mesedlerne for alle opstillingskredse i storkredsen. Valgbe-

styrelsen for Ringkøbingkredsen har i en udtalelse herom

den 25. juni 2015 udtalt følgende: »I den fortegnelse over

kandidater, der er opstillet i Vestjyllands Storkreds er anført

en overskrift på kolonnen til højre for kandidaterne, »opstil-

let i kreds« og herunder er ud for alle kandidater skrevet »al-

le«. Det gælder alle på nær liste Ø, hvor der er opstillet på

partiliste. Ud for Erik Sputnik i samme kolonne står »10«,

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

svarende til en opstilling i opstillingskreds 10 og ikke »alle«

kredse. Teksten vedrørende opstillede kandidater uden for

partierne blev ikke vurderet som relevant for de opstillings-

kredse, der ikke var nævnt under kolonnen »opstillet i

kreds«. Det er en fejl, som er meget beklagelig og som

Ringkøbing-Skjern Kommune bestræbe sig på at undgå ved

fremtidige valg. Kommunen vil sørge for at formidle denne

viden videre til næste folketingsvalg som et forhold, som

kommunen skal være ekstra opmærksom på. Desuden vil

der blive foretaget kvalitetssikring af stemmesedlen ved at

lade flere medarbejdere godkende denne. Endelig vil kom-

munen tjekke kandidaterne i valgbogen med det samme den-

ne er tilgængelig i KMD valgsystemet, selv om det giver an-

ledning til udfordringer med hensyn til at nå at trykke stem-

mesedler og få leveret disse.«. Såfremt der i storkredsen er

opstillet kandidater uden for partierne, skal disse efter stem-

meseddelbekendtgørelsens § 6 anføres nederst på stemme-

sedlen i et særskilt felt, i hvilket der med fede typer anføres

ordene »Uden for partierne« som overskrift. De kandidater,

der er opstillet i vedkommende opstillingskreds, anføres

øverst i alfabetisk rækkefølge med halvfede typer, og deref-

ter anføres med almindelige typer i alfabetisk rækkefølge de

øvrige kandidater uden for partierne, der er opstillet i stor-

kredsen. Fejlen indebærer, at vælgerne i Ringkøbingkredsen

på valgdagen ikke har kunnet stemme på den pågældende

kandidat uden for partierne, Erik Sputnik. Fejlen kan der-

med have betydning for valgresultatet. Kandidaten fik 116

stemmer i resten af Vestjyllands Storkreds, dvs. i de øvrige

10 opstillingskredse, heraf 44 i Holstebrokredsen, hvor kan-

didaten var opstillet og er bosiddende, og mellem 4 og 11

stemmer i hver af de øvrige opstillingskredse. Danmarks

Statistik har for Social- og Indenrigsministeriet foretaget en

beregning, der viser, at kandidaten skulle have haft mere

end 17.908 stemmer for at opnå et kredsmandat i Vestjyl-

lands Storkreds. Det bemærkes, at kandidaten uden for parti-

erne fremgik korrekt af valgbogen for Ringkøbingkredsen.

Der henvises i øvrigt til valgklage indgivet af Erik Sput-

nik. På stemmesedlerne for Nordjyllands Storkreds, 5.

kreds, Himmerland, er samtlige kandidater for Ø. Enhedsli-

sten – De Rød-Grønne anført med halvfed (i lighed med

kandidaterne for de partier, der opstiller kandidaterne side-

ordnet), bortset fra den opstillede kandidat, som er anført

med fed. Den opstillede kandidat skulle have været anført

med halvfed, mens de øvrige partier på partilisten skulle ha-

ve været anført med almindelige typer. På stemmesedlerne

for denne kreds er navnene på fem kandidater endvidere sta-

vet forkert. Det drejer sig om en kandidat for B. Radikale

Venstre og I. Liberal Alliance og tre kandidater for Ø. En-

hedslisten – De Rød-Grønne. Navnene er alle stavet rigtigt i

kredsens valgbog. Endelig skal det generelt bemærkes, at

der fortsat blandt valgbestyrelserne synes at herske en vis

variation i henseende til vurderingen af, hvornår en streg er

»fed« henholdsvis »halvfed”«. Disse begreber anvendes ved

beskrivelsen af reglerne om udformning af stemmesedler til

brug ved folketingsvalg, hvor de forskellige felter skal ad-

skilles af streger i forskellige tykkelser. Stregtykkelser, der

af nogle valgbestyrelser anvendes som halvfede streger, an-

vendes således af andre valgbestyrelser til fede streger. Mi-

nisteriet skal endelig generelt bemærke, at der ved dette valg

er konstateret langt flere og mere alvorlige fejl i stemmesed-

lerne end ved folketingsvalget i 2011. De ovennævnte fejl

har – bortset fra fejlen i Vestjyllands Storkreds, 11. kreds,

Ringkøbing, hvor kandidaten uden for partierne manglede

på stemmesedlen – ingen konsekvenser for opgørelsen af de

valgte kandidater på grundlag af de afgivne personlige stem-

mer og partistemmer, herunder fordeling af partistemmer

blandt de opstillede kandidater. Den manglende anførelse af

den nominerede kandidat først blandt partiets kandidater på

stemmesedlerne i Lyngby-, Himmerland-, Vejen- og Hader-

slevkredsene må dog som nævnt betegnes som alvorlig. De

ovennævnte fejl vil indgå i ministeriets løbende overvejelser

om en mere hensigtsmæssig vejledning af valgbestyrelserne

om opsætning og fremstilling af stemmesedlerne, herunder

med henblik på at sikre mere ensartede stemmesedler.

2. Valgbøgerne

Valgbøgerne er gennemgået af Danmarks Statistik for So-

cial- og Indenrigsministeriet. Ved gennemgangen af valgbø-

gerne er der i nogle få tilfælde konstateret forskellige sam-

mentællingsfejl m.v., der alle har kunnet berigtiges efter te-

lefonisk henvendelse til de pågældende valgbestyrelser.

2.1. Indhold og udformning

Der er ikke foretaget ændringer af selve valgbogen i for-

hold til den valgbog, der blev benyttet ved folketingsvalget i

2011. Alle valgbestyrelser benytter KMD A/S’ valgopgørel-

sessystem, hvorfra valgbestyrelsen kan udskrive sin valgbog

med bilag. Alle valgbestyrelser har således via KMD A/S’

valgopgørelsessystem elektronisk overført de dele af selve

valgbogen, der kan overføres elektronisk, til Danmarks Sta-

tistik, sammen med bilaget med opgørelsen pr. afstemnings-

område af personlige stemmer og partistemmer. Valgbesty-

relserne har endvidere indsendt en papirudgave af selve

valgbogen via sikker e-post til både ministeriet og Dan-

marks Statistik. Det nævnte bilag til valgbogen er alene ind-

sendt elektronisk.

De indsendte eksemplarer af valgbøger på papir har alle

været af tilfredsstillende kvalitet bortset fra, at der for én

valgbogs vedkommende er sket en forskydning af talrækker-

ne i forhold til de respektive kolonner, som tallene burde fi-

gurere under. Forholdet skyldes en fejl i KMD’ valgsystem,

som KMD er blevet gjort opmærksom på. Ved kontrollen af,

at indholdet af den elektroniske valgbog er identisk med

indholdet af papirvalgbogen, er det i alle tilfælde konstate-

ret, at dette var tilfældet. Det kan endelig tilføjes, at det af

valgbøgerne fremgår, at antallet af afstemningsområder/

afstemningssteder siden folketingsvalget i 2011 er reduceret

fra 1.450 til 1389 eller med 61.

2.2. Fejl og mangler bortset fra fejl vedrørende kandida-

ternes stemmetal

Ved gennemgangen af valgbøgerne er der i nogle få tilfæl-

de konstateret fejl vedrørende antal for sent modtagne brev-

stemmer. Disse fejl har i alle tilfælde kunne berigtiges efter

telefonisk henvendelse til de pågældende valgbestyrelser.

Ved gennemgangen af valgbøgerne er der i nogle få tilfælde

konstateret fejl vedrørende de anførte tal for antal stemme-

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

berettigede og antal vælgere afmærket på valglisten samt så

store differencer i stemmeseddelregnskabet, at regnskabet

måtte være fejlbehæftet. De nævnte fejl har i alle tilfælde

kunnet berigtiges eller forklares efter telefonisk henvendelse

til de pågældende valgbestyrelser med påfølgende indsen-

delse af rettelsesblade til de pågældende valgbøger.

Ved gennemgangen af oplysningerne i valgbøgerne om

årsagen til, at stemmesedler er erklæret ugyldige, har Dan-

marks Statistik foretaget en særlig kontrol af, hvorvidt ugyl-

dighedsgrunden:

Kryds ud for ordene »Uden for partierne«,

jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 996 af 12. august 2013 om be-

dømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg, alene

anvendes i de opstillingskredse, hvor denne ugyldigheds-

grund kan forekomme, dvs. i tilfælde, hvor der er opstillet to

eller flere kandidater uden for partierne i vedkommende

storkreds. Disse kredse var Københavns Storkreds (4 kandi-

dater uden for partierne), Københavns Omegns Storkreds (2

kandidater uden for partierne), Nordsjællands Storkreds (2

kandidater uden for partierne), Sjællands Storkreds (3 kandi-

dater uden for partierne), Østjyllands Storkreds (3 kandida-

ter uden for partierne), Vestjyllands Storkreds (1 kandidater

uden for partierne) og Nordjyllands Storkreds (1 kandidat

uden for partierne). Der var ikke opstillet nogen kandidater

uden for partierne i Bornholms, Fyns og Sydjyllands Stor-

kredse. Denne kontrol viste, at nævnte ugyldighedsgrund

forekom i 2 opstillingskredse (Sydjyllands Storkreds, 2.

kreds, Aabenraa, og 12. kreds, Kolding Syd) i en storkreds,

hvor der ikke var nogen kandidater uden for partierne. Efter

henvendelse til de pågældende to valgbestyrelser blev de på-

gældende ugyldige stemmesedler i det ene tilfælde ændret til

ugyldighedsgrund 8, »Kryds uden for partifelterne«, jf. § 10

i bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til

folketingsvalg, og i det andet tilfælde ændret til ugyldig-

hedsgrund 2, »Andet mærke end kryds i stedet for kryds«,

jf. § 4 i samme bekendtgørelse. De to stemmer var således

registreret under en forkert ugyldighedsgrund, men var fort-

sat ugyldige efter kontrollen. De foretagne fordelinger af

partistemmer i valgbøgerne er kontrolleret og fundet fejlfri.

2.3. Fejl vedrørende kandidaternes stemmetal

Ved den talmæssige revision af valgbogen kan det ikke

kontrolleres, hvorvidt de personlige stemmetal, der er anført

for de enkelte kandidater, er korrekte, herunder at der ikke

er sket ombytning af personlige stemmetal eller lignende.

Som et supplement til den talmæssige revision foretager

Danmarks Statistik derfor i et vist omfang en kritisk revision

bestående i, at man – når den talmæssige revision er gen-

nemført – gennemgår tallene for de personlige stemmer for

at vurdere, om de forekommer rigtige ud fra kandidaternes

placering på stemmesedlen i den pågældende opstillings-

kreds, kandidatens bopæl m.v. En sådan vurdering er i sa-

gens natur af overordnet karakter og skal foretages inden for

de snævre tidsrammer, der gælder for valgopgørelsen. Siden

folketingsvalget i 2001 har der ved gennemgangen af valg-

bøgerne været anvendt et analyseværktøj, som kan afdække,

om der er variationer i personlige stemmetal, der er atypi-

ske, og som derfor eventuelt kan være udtryk for, at der er

fejl vedrørende de personlige stemmer (stemmeandelsafvi-

gelsesindikatoren). Ved denne kontrol blev det afdækket, at

der på 11 ud af de i alt 1.389 afstemningssteder var anled-

ning til at undersøge, om der for et eller flere partier kunne

være sket ombytning af personlige stemmetal inden for det

pågældende parti. Det drejer sig om følgende opstillings-

kredse og afstemningssteder:

1. Københavns Storkreds, 12. kreds, Tårnby, Pilegården,

hvor der var anledning til at undersøge stemmetal for kandi-

dater for F. SF – Socialistisk Folkeparti.

2. Bornholms Storkreds, 2. kreds, Aakirkeby, Svaneke,

hvor der var anledning til at undersøge stemmetal for kandi-

dater for Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne.

3. Sjællands Storkreds, 4. kreds, Næstved, Holme-Olstrup,

hvor der var anledning til at undersøge stemmetal for kandi-

dater for A. Socialdemokratiet.

4. Sjællands Storkreds, 6. kreds, Køge, Rye, hvor der var

anledning til at undersøge stemmetal for kandidater for A.

Socialdemokratiet.

5. Fyns Storkreds, 7. kreds, Svendborg, Tved, hvor der var

anledning til at undersøge stemmetal for kandidater for I. Li-

beral Alliance.

6. Fyns Storkreds, 8. kreds, Faaborg, Horne, hvor der var

anledning til at undersøge stemmetal for kandidater for V.

Venstre, Danmarks Liberale Parti.

7. Fyns Storkreds, 8. kreds, Faaborg, Svanninge, hvor der

var anledning til at undersøge stemmetal for kandidater for

V. Venstre, Danmarks Liberale Parti.

8. Østjyllands Storkreds, 4. kreds, Aarhus Øst, Skødstrup

Hallen, hvor der var anledning til at undersøge stemmetal

for kandidater for V. Venstre, Danmarks Liberale Parti.

9. Østjyllands Storkreds, 4. kreds, Aarhus Øst, Virupsko-

len, hvor der var anledning til at undersøge stemmetal for

kandidater for Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne.

10. Nordjyllands Storkreds, 1. kreds, Frederikshavn, Hør-

by, hvor der var anledning til at undersøge stemmetal for

kandidater for Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne.

11. Nordjyllands Storkreds, 2. kreds, Hjørring, Skallerup,

hvor der var anledning til at undersøge stemmetal for kandi-

dater for Ø. Enhedslisten – De Rød-Grønne.

De pågældende valgbestyrelser blev bedt om at foretage

en nærmere vurdering og/eller undersøgelse af, om der

eventuelt kunne være sket ombytning af personlige stemme-

tal. De foretagne undersøgelser viste, at der i de tilfælde, der

er nævnt ovenfor under 3), 4) og 5), rent faktisk var sket

ombytning eller forskydninger af personlige stemmetal (ind-

tastningsfejl m.v.). I de tilfælde, der er nævnt under 1), 2),

6), 7), 8), 9), 10) og 11), var tallene efter valgbestyrelsens

vurdering/undersøgelse korrekte og kunne forklares ud fra

særlige lokale forhold. I valgbøgerne for de opstillingskred-

se, hvor der blev konstateret fejl, er de personlige stemmetal

og eventuelt partistemmetal blevet rettet, således at de kor-

rekte tal indgår i valgopgørelsen.

De fundne fejl har i tilfældet 3) og 4) givet anledning til,

at rækkefølgen, hvori kandidaterne er valgt, er blevet byttet

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

rundt mellem 1. og 2. kredsmandat for A. Socialdemokratiet

i Sjællands Storkreds.

2.4. Lodtrækninger

I folketingsvalglovens § 73, stk. 5, 3. pkt., er det fastsat, at

Social- og Indenrigsministeriet foretager lodtrækning i de

tilfælde, hvor to eller flere kandidater er lige berettiget til en

partistemme.

Der var i alt 30 lodtrækningstilfælde af den type fordelt på

28 valgbøger. De pågældende valgbøger er af Danmarks

Statistik berigtiget med lodtrækningens resultat. I intet til-

fælde har lodtrækningens resultat haft betydning for kandi-

datudvælgelsen eller stedfortræderrækkefølgen. Alle valg-

bøger indeholdt den foreskrevne markering af, at der forelå

en lodtræknings-situation.

2.5. Bemærkninger i valgbøgerne

I 70 valgbøger er der gjort bemærkninger om valgets for-

beredelse, afstemningens gennemførelse på valgdagen, om

mere væsentlige stemmeforskydninger ved fintællingen i

forhold til optællingen på valgaftenen, om mulige forklarin-

ger på uoverensstemmelser i stemmeseddelregnskabet m.v.

Blandt de tilførte bemærkninger til valgbøgerne skal Social-

og Indenrigsministeriet særligt bemærke følgende:

I valgbøgerne for en række kredse, som fremgår nedenfor

(Vejle Syd, Viborg Vest, Viborg Øst, Silkeborg Nord og Sil-

keborg Syd), har vælgere kommenteret, at der blev stillet rø-

de kuglepenne eller farveblyanter til rådighed til brug for

udfyldelse af stemmesedlen i stemmerummet. Valget af røde

skriveredskaber er nogle steder blev opfattet sådan, at der lå

en partipolitisk tilkendegivelse heri. Social- og Indenrigsmi-

nisteriet skal i den forbindelse oplyse, at det fremgår af mi-

nisteriets vejledning om afholdelse af folketingsvalg, at

stemmerum skal være indrettet sådan, at der er det nødven-

dige udstyr i hvert stemmerum for, at vælgerne kan afgive

deres stemme (skriveplade og blyant eller andet egnet skri-

veredskab). Det fremlagte skriveredskab behøver ikke være

en blyant eller sort eller blå kuglepen, men må godt have en

mere synlig farve, f.eks. rød, hvis kommunalbestyrelsen for

eksempel måtte vurdere, at det vil lette stemmeoptællingen,

hvis afkrydsningens farve således var mere tydelig. Ministe-

riet bemærker, at der heller ikke er noget til hinder for, at

der f.eks. anvendes blå forhæng på stemmerummene, selv

om denne farve på tilsvarende vis kan hævdes at indeholde

en partipolitisk tilkendegivelse.

I valgbøgerne for en række kredse, som fremgår nedenfor

(Helsingør, Fredensborg, Ringsted, Middelfart, Kolding

Nord, Haderslev, Skive, Viborg Vest og Holstebro), har

vælgere desuden kommenteret eller protesteret over for at

skulle oplyse deres fødselsdato til valglisteføreren. Nogle

steder har vælgere forladt afstemningsstedet uden at stemme

af denne grund. Social- og Indenrigsministeriet kan i den

forbindelse oplyse, at det siden en lovændring, der trådte i

kraft 1. januar 2013 (lov nr. 1252 af 18. december 2012),

har været et krav, at vælgeren skal oplyse sin fødselsdato.

Kravet indførtes for at højne sikkerheden af identifikationen

af vælgeren. Efter folketingsvalglovens § 47, 4. pkt. skal

valglisteføreren således forlange, at vælgeren giver oplys-

ning om sin fødselsdato. Valgbøgerne for alle 9 opstillings-

kredse i Københavns Kommune (Københavns Stor-kreds,

1.-9. kreds), indeholder på side 4 eller 5 en bemærkning om,

at der havde været udfordringer med at få valgstyrerpladser-

ne besat inden valgdagen, at der blev anvendt digitale valgli-

ster på alle valgsteder uden problemer, at der var indkøbt

ekstra stemmerum, at der blev anvendt røde kuglepenne til

afkrydsning af stemmesedlerne, og at der ingen kø var kl.

20.00. Valgbogen for Københavns Storkreds, 1. kreds,

Østerbro, indeholder på side 5 en bemærkning om, at valg-

bestyrelsen på et afstemningssted flere gange måtte bede et

parti om ikke at agitere i umiddelbar tilknytning til indgan-

gen til valgstedets matrikel. Valgbogen for Københavns

Storkreds, 5. kreds, Nørrebro, indeholder på side 5 en be-

mærkning om, at stemmekasserne på et valgsted først blev

forseglet efter kl. 11.00, efter at en gruppe valgobservatører

havde konstateret fejlen. Stemmekasserne var på intet tids-

punkt uden opsyn. Valgbogen for Københavns Storkreds, 6.

kreds, Bispebjerg, indeholder på side 5 en bemærkning om,

at en tilforordnet vælger blev truet af en vælger. Politiet blev

inddraget, og den tilforordnede vælger blev tilbudt psyko-

loghjælp. Valgbogen for Københavns Storkreds, 7. kreds,

Brønshøj, indeholder på side 5 bl.a. en bemærkning om, at

en gruppe vælgere forlod valgstedet uden at stemme, da de

var utilfredse med, at indgangen til valgstedet var flyttet på

grund af ombygning. Ændringen fremgik af valgkortet, og

der var tilforordnede vælgere ved den tidligere indgang til at

guide vælgerne. Valgbogen for Københavns Storkreds, 9.

kreds, Vesterbro, indeholder på side 5 bl.a. en bemærkning

om, at en vælger forsøgte at stemme to gange, men blev

stoppet. Valgbogen for Københavns Storkreds, 10. kreds,

Falkoner, indeholder på side 4 en bemærkning om, at 2 kan-

didater til valget, hvoraf den ene også er medlem af valgbe-

styrelsen, kl. 16.30 ankom til afstemningsstedet Skolen på

Duevej og ønskede at hilse på deres partis tilforordnede væl-

gere. Valgstyrerformanden tilkendegav – efter drøftelse med

andre valgstyrere – og efter en konkret vurdering, at de på-

gældende ikke havde adgang til afstemningsstedet, jf. folke-

tingsvalglovens § 50. Efter diskussion forlod de to afstem-

ningsstedet. Valgbogen for Københavns Storkreds, 12.

kreds, Tårnby, indeholder på side 27 en bemærkning om, at

4 åbenlyst ugyldige brevstemmer på valgstedet Vestamager

blev lagt i en kuvert. Ved åbningen af pakkerne i fintæl-

lingslokalet blev det konstateret, at den omtalte kuvert var

bortkommet. Valgbestyrelsen formoder, at dette er sket i

forbindelse med nedpakningen på valgstedet på valgaftenen.

Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 2. kreds,

Lyngby, indeholder på side 4 en bemærkning om, at der ef-

ter opringning fra det daværende Økonomi- og Indenrigsmi-

nisterium blev bekræftet en episode på afstemningsstedet

Trongård om, at elever på skolen, måske inspireret af opsla-

get »Sæt X i en af afkrydsningsrubrikkerne til venstre

for…« over for en eller flere vælgere i forbindelse med den-

nes ankomst til afstemningsstedet havde tilråbt denne/disse

med ordvalg à la »husk at stemme til højre«. Social- og In-

denrigsministeriet bemærker i den forbindelse, at ministeriet

havde modtaget en telefonisk henvendelse fra en vælger, der

oplyste, at en tilforordnet vælger råbte efter vælgerne, at de

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

skulle sætte kryds til højre for parti- eller kandidatnavnet.

Ministeriet orienterede telefonisk Lyngby-Taarbæk Kom-

mune om dette, idet ministeriet gjorde opmærksom på det

uhensigtsmæssige heri, da afkrydsningsrubrikken er placeret

til venstre og ikke til højre for parti- eller kandidatnavnet.

Det bemærkes, at et kryds sat til højre for parti- eller kandi-

datnavnet (dvs. uden for afkrydsningsrubrikken) ikke med-

fører, at stemmen er ugyldig, forudsat at stemmen ikke er

ugyldig efter andre regler. Valgbogen for denne kreds inde-

holder på side 4 endvidere en bemærkning om, at en gruppe

på 5 personer på matriklen ved afstemningsstedet Lyngby

Midt kortvarigt forstyrrede ind- og udpassage til valgstedet

gennem uddeling af slik og sedler med opfordring om at in-

teressere sig for noget, der benævnes »TrampolinHouse«.

Gruppen blev filmet af DR. Gruppen blev sendt væk. Valg-

bogen for Københavns Omegns Storkreds, 6. kreds, Brønd-

by, indeholder i et bilag til valgbogen, hvortil der er henvist

på side 5, en bemærkning om, at en kandidat til valget til-

tvang sig adgang til stemmelokalet sammen med de medar-

bejdere, der kom kl. 19.30 for at tælle stemmer. Hun omdel-

te slik ved valgbordene og løb ud af døren. Valgbogen for

Københavns Omegns Storkreds, 7. kreds, Taastrup, indehol-

der på side 4 en bemærkning om, at valgkort til afstem-

ningsstedet Rønnevangshallen er udsendt med forkert adres-

se. Alle vælgere har fået tilsendt brev om fejlen, og der er

annonceret i lokalavisen, kommunens hjemmeside og på Fa-

cebook. Social- og Indenrigsministeriet kan oplyse, at Taa-

strup Kommune forinden (den 9. juni 2015) havde orienteret

ministeriet telefonisk om, at der var fejl i 3.200 udsendte

valg-kort. Det blev oplyst, at det ikke var muligt at udsende

nye valgkort. Ministeriet henviste i sit telefoniske svar til af-

snit 4.11.1 i ministeriets vejledning om afholdelse af folke-

tingsvalg:

»4.11.1.

Særligt om fejl i valgkort

Konstaterer kommunalbestyrelsen, at der er fejl eller

mangler i et eller flere valgkort, f.eks. en angivelse af et for-

kert afstemningssted eller en forkert adresse på afstemnings-

stedet m.v., skal kommunalbestyrelsen, i det omfang det er

muligt, udskrive og udsende nye valgkort med de korrekte

oplysninger til de berørte vælgere. Opdages fejlen så tæt på

valgdagen, at udsendelse af nye valgkort ikke kan nås, så de

med sikkerhed er kommet frem til vælgerne senest dagen før

valgdagen, skal kommunalbestyrelsen på anden måde sørge

for at underrette de berørte vælgere, f.eks. ved udsendelse af

sms i det omfang, kommunen råder over de pågældende

vælgeres mobiltelefonnumre, ved brev, mail eller på anden

måde. Endvidere skal der lægges en mere generel oriente-

ring et centralt sted på kommunens hjemmeside, ligesom der

skal opsættes en synlig meddelelse på det eller de forkert

oplyste afstemningssteder eller adresser om det rette afstem-

ningssted og/eller adresse samt rutevejledning.«

Valgbogen for Taastrupkredsen indeholder endvidere på

side 5 og 27 bemærkninger om, at afstemningsstedet Char-

lotteskolen havde en difference på 1, at afstemningsstedet

Rønnevangshallen havde en difference på 2, og at afstem-

ningsstedet Herstedvester havde en difference på 2. Det for-

modes, at der er udleveret to stemmesedler til samme vælger

(Charlotteskolen), at to vælgere har taget stemmesedlerne

med hjem (Rønnevangshallen), og at der er to vælgere, der

har fået en stemmeseddel for meget udleveret (Herstedve-

ster). Valgbogen for Københavns Omegns Storkreds, 8.

kreds, Ballerup, indeholder på side 5 bemærkninger om, at

der på flere afstemningssteder var dårlige adgangsforhold

for handicappede (Måløv Ny Hal og Lundebjergskolen). På

Lundebjergskolen uddelte en person valgmateriale og blev

bortvist. På side 27 i valgbogen er der gjort bemærkning om,

at der på fire afstemningssteder er udleveret to stemmesedler

til en vælger i i alt 7 tilfælde. To afstemningssteder mangle-

de hver en stemmeseddel i forhold til antal fremmødte væl-

gere. Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 1. kreds, Hel-

singør, hvis bemærkninger er af meget summarisk form, in-

deholder på side 5 bl.a. en bemærkning om »vælger afvist –

manglede fødselsdato«. Social- og Indenrigsministeriet for-

står bemærkningen sådan, at vælgeren blev afvist som følge

af, at vedkommende ikke ville oplyse sin fødselsdato. Valg-

bogen for Nordsjællands Storkreds, 2. kreds, Fredensborg,

indeholder i et bilag til side 5 en bemærkning om, at en bor-

ger ved afstemningsstedet Humlebæk ikke ville oplyse eller

skrive fødselsdato eller vise legitimation. Han gik i vrede

uden at stemme.

Der henvises til ministeriets bemærkning ovenfor vedrø-

rende 1. kreds, Helsingør. Valgbogen for Fredensborgkred-

sen indeholder endvidere en bemærkning om, at en kvinde-

lig vælger ved et valgbord på afstemningsstedet Vallerød fik

udleveret stemmeseddel på mandens valgkort. Det menes, at

hun oplyste mandens fødselsdato og –år. Ved et andet valg-

bord forsøgte manden umiddelbart efter at få udleveret

stemmeseddel ved at benytte konens valgkort. Dette blev

opdaget, og stemmeseddel blev ikke udleveret. Manden fik

efterfølgende udleveret stemmeseddel ved det valgbord,

hvor hans kones valgkort nu var registreret. Valgbogen for

Nordsjællands Storkreds, 4. kreds, Frederikssund, indehol-

der på side 5 en bemærkning om, at en vælger på afstem-

ningsstedet Møllegårdhallen var mødt sammen med sin

mand og medbragte fuldmagt til, at manden kunne handle på

hendes vegne. Da vælgeren ikke utvetydigt kunne udtrykke,

hvad hun ønskede at afgive stemme på, blev det besluttet, at

vælgeren ikke kunne stemme, jf. folketingsvalglovens § 49,

stk. 4. Social- og Indenrigsministeriet bemærker i den for-

bindelse, at det følger af folketingsvalglovens § 49, stk. 4, at

hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kun kan ydes, såfremt

vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, kan til-

kendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren

ønsker at stemme. Valgbogen for Nordsjællands Storkreds,

5. kreds, Egedal, indeholder på side 27 en bemærkning om,

at der ved fintællingen blev flyttet 100 stemmer fra C. Det

Konservative Folkeparti til O. Dansk Folkeparti. Flytningen

skyldtes, at der var fejlplaceret en bunke med 100 stemmer.

Valgbogen for Nordsjællands Storkreds, 6. kreds, Ruders-

dal, indeholder på side 5 bemærkninger om, at en vred væl-

ger havde overhørt en valgstyrers telefonsamtale. Valgstyre-

ren opfordrede til at stemme noget bestemt. Valgstyreren

oplyste, at samtalen var privat, og at han ikke troede, den

kunne overhøres. Valgstyreformanden tilretteviste valgsty-

reren, som var indforstået med, at episoden ikke gentages.

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

Valgbogen for samme kreds indeholder desuden en be-

mærkning om, at en vælger var registreret som havende

brevstemt. Der var ingen fysisk brevstemme. Vælgeren

stemte, og den registrerede brevstemme i den digitale valgli-

ste slettedes. På side 6 (hvor bemærkningerne hørende til si-

de 5 er fortsat) er der en bemærkning om, at en vælgerafvi-

stes pga. brevstemme. Brevstemmen fandtes frem, og var

underskrevet af en anden vælger. Vælgeren stemte, og brev-

stemmen blev ikke i taget betragtning. Valgbogen for Sjæl-

lands Storkreds, 1. kreds, Lolland, indeholder på side 5 en

bemærkning om, at der ved afstemningsstedet Horslunde

blev fundet en stemmeseddel, som var revet over ved sam-

menføjningen. Stemmesedlen blev klistret sammen. Valgbo-

gen for Sjællands Storkreds, 2. kreds, Guldborgsund, inde-

holder på side 5 en bemærkning om, at en vælger på afstem-

ningsstedet Toreby formentlig har fået udleveret to stemme-

sedler, da der manglede en stemmeseddel i første bundt à 25

stemmesedler. Valgbogen for denne kreds indeholder desu-

den en bemærkning om, at et ægtepar, der var tilflyttet efter

3. juni 2015, ikke var optaget på valglisten. Ægteparret var

af folkeregistret i Guldborgsund Kommune vejledt om at

møde frem på valgstedet, da der ikke var modtaget valgkort

fra hverken fraflytningskommune eller Guldborgsund Kom-

mune. Ægteparret blev henvist til at stemme i fraflytnings-

kommunen. Social- og Indenrigsministeriet skal i tilknyt-

ning hertil oplyse, at vælgere, der senere end 15. -dagen før

valgdagen (3. juni 2015) er flyttet til en anden kommune el-

ler inden for kommunen, eller som senere end denne dag har

anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under

den hidtidige bopæl. Dette følger af folketingsvalglovens §

18, stk. 4. Efter lovens § 20 udsender kommunalbestyrelsen,

så snart valglisten er udarbejdet, valgkort til de vælgere, der

er opført på valglisten og registreret i CPR med bopæl eller

fast opholdssted i kommunen. Af ministeriets vejledning om

afholdelse af folketingsvalg (vejledning nr. 9827 af 29. ok-

tober 2014) fremgår det, at kommunalbestyrelsen i tilflyt-

ningskommunen i overensstemmelse med kommunens al-

mindelige vejledningsforpligtelse skal udlevere eller sende

skriftlig oplysning til vælgere, der flytter senere end 15. -

dagen før valget, om, at de kan stemme enten ved at møde

frem på valgdagen på afstemningsstedet i den hidtidige bo-

pælskommune eller ved at brevstemme. Samtidig skal kom-

munalbestyrelsen oplyse vælgerne om sidste frist for brev-

stemmeafgivning samt om, at brevstemmen skal stiles til

kommunalbestyrelsen i den hidtidige bopælskommune.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 4. kreds, Næstved, in-

deholder på side 5 bl.a. en bemærkning om, at der ved af-

stemningsstedet Ll. Næstved – Herlufsholmvej havde været

flere henvendelser fra vælgere, der skulle have stemt på Ll.

Næstved Skole – Karrebækvej, på grund af utydelighed ved-

rørende stemmested.

Valgbogen for Sjællands Storkreds, 7. kreds, Greve, inde-

holder på side 4 en bemærkning om, at en vælger på valgste-

det Tjørnelyskolen konstaterede, at valgsekretariatet »åbne-

de« brevstemmer og påtalte dette over for sekretariatet.

Umiddelbart afvistes vælgeren. Vælgeren klagede herefter

til det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium, der

kontaktede Greve Kommune. Greve Kommune svarede, at

kommunens undervisning og vejledninger til fulde beskri-

ver, at brevstemmer først må åbnes kl. 20.00. Greve Kom-

mune kontaktede straks den ledende valgsekretær på Tjørne-

lyskolen, som bekræftede, at hun sprættede konvolutter op,

men at brevstemmer ikke var taget ud af konvolutten, hvil-

ket kunne bevidnes af valgstyrerformanden og en anden

valgsekretær. Øvrige valgstedet blev indskærpet, at de ikke

måtte åbne brevstemmer før kl. 20.00. Social- og Indenrigs-

ministeriet kan bekræfte, at ministeriet var i telefonisk kon-

takt med Greve Kommune på baggrund af en telefonisk hen-

vendelse fra en vælger. Det kan endvidere oplyses, at det i

afsnittet om valgstyrernes gennemgang og kontrol af de

modtagne brevstemmer i ministeriets vejledning om afhol-

delse af folketingsvalg i overensstemmelse med reglen i fol-

ketingsvalglovens § 66, stk. 1, sidste pkt., fremgår, at ved

håndtering af en brevstemme, inden afstemningen er afslut-

tet, må konvolutten med stemmesedlen

under ingen omstæn-

digheder

åbnes. Reglen er et centralt led i at sikre stemme-

hemmeligheden for vælgere, der brevstemmer og dermed ik-

ke selv har mulighed for at putte deres stemme i stemmekas-

sen. Social- og Indenrigsministeriet finder på den baggrund,

at der er tale om en alvorlig overtrædelse af reglerne. Valg-

bogen for Sjællands Storkreds, 8. kreds, Roskilde, indehol-

der bl.a. en bemærkning om, at brandalarmen på afstem-

ningsstedet Østervang gik omkring kl. 18, hvor valgstedet

blev rømmet. Der var tale om falsk alarm. Valgbogen for

Sjællands Storkreds, 11. kreds, Ringsted, indeholder bl.a. en

bemærkning om, at en vælger på fire afstemningssteder (el-

ler to på det ene afstemningssted) må have forladt afstem-

ningsstedet med stemmesedlen. På et femte afstemningssted

må der fejlagtigt være blevet udleveret to stemmesedler til

en vælger. På side 5 er en bemærkning om, at to vælgere

forlod afstemningsstedet Benløse på grund af kravet om at

oplyse fødselsdato. Social- og Indenrigsministeriet bemær-

ker hertil, at det som anført siden en lovændring, der trådte i

kraft 1. januar 2013, har været et krav ved folketingsvalg og

kommunal- og regionalvalg, at vælgeren skal oplyse sin fød-

selsdato. Kravet indførtes for at højne sikkerheden af identi-

fikationen af vælgeren. Valgbogen for Ringstedkredsen in-

deholder desuden på side 83 en bemærkning om, at seks

stemmesedler fra afstemningsstedet Bringstrup foruden

kryds var påført sammentællingstal nederst på stemmesed-

lerne. Stemmesedlerne blev som udgangspunkt vurderet

ugyldige, jf. § 17, 1. pkt. (i bekendtgørelse om bedømmelse

af stemmesedler afgivet til folketingsvalg). Efter en analogi

af § 17, 2. pkt., godkendte valgbestyrelsen stemmesedlerne,

da det med tydelighed fremgik, at særpræget var påført ef-

terfølgende af en af de tilforordnede. Social- og Indenrigs-

ministeriet skal hertil bemærke, at den i valgbogen omtalte

bestemmelse er sålydende: »§ 17. En stemmeseddel er ugyl-

dig, såfremt den på anden måde end nævnt i §§ 14-16 er gi-

vet et særpræg, herunder ved afmærkning med forskellige

skriftfarver, ved iturivning eller ved afrivning af et eller fle-

re stykker. Iturivning eller afrivning betragtes ikke som sær-

præg, hvis dette er sket ved stemmesedlens udtagning af

stemmekassen eller senere. Afmærkning af stemmesedlen

med et andet skriveredskab end det, der er fremlagt eller op-

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

hængt i stemmerummet, betragtes ikke som særpræg, med-

mindre skriftfarven eller skrifttykkelsen er helt usædvanlig

sammenlignet med almindelige skriveredskaber.«

De i §§ 14-16 nævnte ugyldighedsgrunde omhandler an-

dre mærker foruden kryds, mere end 3 kryds og tegninger,

påskrift og påklæbning. Formålet med forbuddet mod at på-

føre stemmesedlen særpræg er at forhindre brud på stemme-

hemmeligheden og stemmekøb. I det tilfælde, hvor særpræ-

get er påført efterfølgende af en tilforordnet, en valgstyrer

eller en valgstyrerformand, er der efter ministeriets opfattel-

se ikke tale om særpræg, jf. også den situation, der er nævnt

i § 17, 2. pkt. Valgbogen for Sjællands Storkreds, 12. kreds,

Slagelse, indeholder bl.a. en bemærkning om, at politiet

måtte tilkaldes for at holde ro og orden på et valgsted. Valg-

bogen for Fyns Storkreds, 1. kreds, Odense Øst, indeholder

på side 5 en bemærkning om, at en blind mand afviste at ha-

ve en valgstyrer med i stemmeboksen sammen med søn/

udpeget hjælper. Social- og Indenrigsministeriet skal hertil

bemærke, at reglerne om hjælp til stemmeafgivning blev

ændret i 2008 (lov nr. 1347 af 19. december 2008), således

at der nu i alle tilfælde for at yde sikkerhed mod uhensigts-

mæssig påvirkning af vælgeren skal medvirke en myndig-

hedsperson (i form af en valgstyrer eller tilforordnet vælger)

ud over en personligt udpeget hjælper. Ønsker vælgeren ik-

ke at udpege en personligt valgt hjælper, ydes hjælpen af to

valgstyrere eller tilforordnede vælgere. Den tidligere gæl-

dende særlige regulering af blindes og svagsynedes mulig-

hed for hjælp ved stemmeafgivningen, hvorefter blinde og

svagsynede havde ret til

alene

at lade sig bistå af en person-

ligt valgt hjælper

i stedet for

to valgstyrere eller tilforordne-

de vælgere, er ophævet. Valgbogen for denne kreds indehol-

der endvidere en bemærkning om, at den digitale valgliste

på et valgsted viste, at der var modtaget 25 brevstemmer.

Der var reelt modtaget 130. Alle brevstemmer blev gennem-

gået, og valglisten ændret manuelt. Fejlen blev meldt til

KMD. Valgbogen indeholder desuden en bemærkning om,

at en tilforordnet vælger måtte bede en mand om at træde

væk fra/ud af en stemmeboks, hvor hustruen afgav sin stem-

me. Hustruen gik i vrede efter at have stemt.

Endelig indeholder valgbogen for denne kreds en be-

mærkning på side 27 om, at 150 stemmer blev flyttet fra lis-

te Ø til liste Å. 3 bunker var sorteret forkert ved den fore-

løbige optælling. Endvidere blev 11 stemmer flyttet fra liste

A til liste I. Valgbogen for Fyns Storkreds, 2. kreds, Odense

Vest, indeholder på side 5 en bemærkning om, at der ved et

valgbord blev afleveret valgkampagnemateriale fra liste A.

Endvidere indeholder valgbogen en bemærkning om, at en

navngiven vælger gik længe i lokalet og blev højrøstet og

truende. Der blev ringet efter politiet, som hentede ham.

Vælgeren fik udleveret en stemmeseddel og stemte, inden

politiet tog ham med. Valgbogen for Fyns Storkreds, 3.

kreds, Odense Syd, indeholder på side 5 en bemærkning om,

at en borger for nylig var flyttet fra Svendborg til Hjallese

og havde fået oplyst at kunne stemme i Odense. Borgeren

var ikke på valglisten og henvistes til at stemme i Svend-

borg, hvad vedkommende dog ikke kunne nå. Borgeren blev

sur. Valgbogen indeholder desuden på side 27 en bemærk-

ning om, at der ved fintællingen var flyttet 50 stemmer fra O

til F og 24 brevstemmer fra I til Å. Valgbogen for Fyns

Storkreds, 5. kreds, Middelfart, indeholder på side 4 en be-

mærkning om, at 2 personer nægtede at afgive stemme, da

de ikke ønskede at oplyse fødselsdato og -år. Videre fremgår

det af side 5 i valgbogen, at der på afstemningsstedet Ge-

dsted var en kontrovers med en ældre herre, der påstod, at

han var blevet afkrævet CPR-nr. i forbindelse med udleve-

ring af stemmeseddel. Stabschefen havde efterfølgende talt

med borgeren og fortalt ham, at ministeriets vejledning si-

der, at der skal oplyses om fødselsdag og -år, såfremt man

skal have sin stemmeseddel udleveret. Stabschefen anbefa-

lede borgeren at afgive stemme. Ministeriet kan bekræfte, at

vælgeren ikke skal oplyse sit CPR-nummer, men alene sin

fødselsdato for at få udleveret sin stemmeseddel, jf. folke-

tingsvalglovens § 47. Valgbogen for Sydjyllands Storkreds,

3. kreds, Tønder, indeholder på side 5 en bemærkning om, at

rettidigt afgivne brevstemmer for tre afstemningssteder er

indtastet med forkert dato i KMD’s digitale valgliste og på-

ført dato for valgdagen i stedet for brevstemmeafgivnings-

dagen. Brevstemmerne blev taget i betragtning. Endvidere

er der i valgbogen for denne kreds en bemærkning om, at

der på afstemningsstedet Toftlund i umiddelbar nærhed af

afstemningssteder var etableret en privat underskriftsind-

samling, der influerede på vælgernes afgang til uhindret at

afgive stemme. Disse blev efter flere opfordringer flyttet

væk fra adgangsvejen. Valgbøgerne for Sydjyllands Stor-

kreds, 4. og 5. kreds, Esbjerg By og Esbjerg Omegn, inde-

holder på side 4 en bemærkning om, at der den 11. juni mel-

lem kl. 10 og 11 i stemmerummene til brevstemmeafgivning

i de tre borgerservicecentre var et opslag med alle partier og

kandidater. Foran Socialdemokratiet var anført et »S« i ste-

det for et »A«. I tidsrummet fra kl. 10 til kl. 11 har Esbjerg

Kommune registreret 120 brevstemmer. Kommunen kon-

taktede ministeriet telefonisk og forelagde sagen. Kommu-

nen fremsendte herefter en redegørelse til ministeriet. Mini-

steriet sendte herefter en instruks. Under fintællingen fandt

valgsekretariatet 4 brevstemmer med »S«. Disse blev erklæ-

ret gyldige, jf. instruksen.

. /. Social- og Indenrigsministeriet kan i tilknytning hertil

oplyse, at ministeriet den 17. juni 2015 blev kontaktet af Es-

bjerg Kommune vedrørende den beskrevne fejl. Ministeriet

sendte samme dag et brev til valgbestyrelsen i opstillings-

kredsene Esbjerg By og Esbjerg Omegn med en meddelelse

om, at en brevstemmeseddel, der alene er påført bogstavbe-

tegnelsen S, efter ministeriets opfattelse skulle regnes som

en gyldig stemme for Socialdemokratiet, medmindre den var

ugyldig efter en af de øvrige bestemmelser i bekendtgørelse

om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg.

Der sås her bort fra bekendtgørelsens § 20, hvorefter en

brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt den alene er påført en

uofficiel bogstavbetegnelse (på ét bogstav, ministeriets tilfø-

jelse). Meddelelsen gjaldt alene i forhold til brevstemmer af-

givet ved folketingsvalget den 18. juni 2015 af vælgere op-

taget på valglisten i Esbjerg Kommune. Ministeriet fandt ik-

ke anledning til at foretage yderligere skridt i forhold til de 5

brevstemmer, der i Esbjerg Kommune var afgivet af vælgere

bosiddende i andre kommuner. Ministeriet lagde i den for-

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

bindelse afgørende vægt på det forhold, at der var tale om et

potentielt meget lavt antal ugyldige brevstemmer. Ministeri-

ets brev vedlægges som bilag 1. I valgbogen for Esbjerg By-

kredsen er der endvidere en bemærkning på side 4 om, at

der på valgstedet Vitaskolen var et it-nedbrud af en varighed

på 10 minutter, hvor valghandlingen var hindret. Nedbrud-

det har ikke påvirket valghandlingen. I valgbogen er der på

side 5 endvidere en bemærkning om, at (følgebrevet til) en

brevstemme, der var taget i betragtning, var underskrevet af

en anden person end vælgeren. Fejlen var opstået ved brev-

stemmeafgivning i Frederikshavn på grund af forbyttet legi-

timation. Ifølge aftale med ministeriet blev brevstemmesed-

len annulleret, og vælgeren fik lov til at stemme. Social- og

Indenrigsministeriet kan oplyse, at ministeriet blev kontaktet

telefonisk om sagen, som efter det oplyste skyldtes, at væl-

geren og en kollega (begge chauffører) ved en fejl havde få-

et forbyttet deres kørekort. Det blev oplyst for ministeriet, at

følgebrevet til brevstemmesedlen var udfyldt med vælgerens

navn, men underskrevet af kollegaen, hvis underskrift kunne

kontrolleres på kollegaens kørekort, som vælgeren fortsat

var i besiddelse af. Valgstyrerne var ikke i tvivl om, at der

forelå en fejl. Ministeriet rådgav på denne baggrund som an-

givet i valgbogen. Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 7.

opstillingskreds, Vejen, indeholder på side 4 en bemærkning

om, at det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium

ved middagstid på valgdagen rettede telefonisk henvendelse

for at gøre opmærksom på, at stemmesedlerne var fejlbe-

hæftet for så vidt angår rækkefølgen af kandidaterne for liste

C og liste Å. Den nominerede kandidat for liste C, Mike Le-

garth, og fra liste Å, Kim Hyttel, var fejlagtigt opført i alfa-

betisk rækkefølge på stemmesedlen, hvilket bevirkede, at

kandidaterne i stedet for at stå øverst på stemmesedlen

under partinavnet, stod anført som den anden kandidat for

det pågældende parti. Fejlen blev i samråd med det davæ-

rende Økonomi- og Indenrigsministerium afhjulpet ved, at

der blev fremstillet et særskilt opslag ved valglokalerne til

ophængning ved alle opslag over partier og kandidater. Der

henvises til gennemgangen af stemmesedler ovenfor samt til

valgklager fra Det Konservative Folkeparti og Alternativet.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 8. opstillingskreds,

Vejle Nord, indeholder på side 5 en bemærkning om, at der

på to afstemningssteder var problemer med tilgængelighe-

den for kørestolsbrugere. Valgbogen for Sydjyllands Stor-

kreds, 9. opstillingskreds, Vejle Syd, indeholder på side 4 en

bemærkning om, at flere påtalte, at farven på afstemnings-

kuglepen og partifarve var ens (rød). Der er endvidere en

bemærkning om, at en vælger gav sin stemmeseddel til sin

ægtefælle. Ægtefællen udfyldte begge, men blev gjort op-

mærksom på ulovligheden. Den ene ville have en ombyt-

ning, den anden ønskede ikke at stemme.

I valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 10. kreds, Frederi-

cia, indeholder på side 4 en bemærkning om, at det på af-

stemningsdagen blev konstateret, at stemmesedlens typogra-

fi vedrørende liste F var forkert. Der blev på alle valgsteder

ophængt opslag, der gjorde vælgerne opmærksom på fejlen.

Der er endvidere en bemærkning om, at det på afstemnings-

stedet gymnasiet på valgaftenen blev konstateret, at 25 valg-

kort ikke var indscannet i den digitale valgliste. Med hjælp

fra KMD blev valgsystemet genåbnet, og de valgkort, der

fejlagtigt ikke var indscannet i løbet af dagen, blev herefter

indscannet og valghandlingen afsluttet igen.

Valgbogen for Sydjyllands Storkreds, 11. kreds, Kolding

Nord, indeholder på side 5 en bemærkning om, at to vælgere

gik i protest fra afstemningsstedet Lunderskov, da de skulle

oplyse fødselsdag. I valgbogen for Sydjyllands Storkreds,

12. kreds, Kolding Syd, indeholder på side 27 en bemærk-

ning om, at der lå 25 Dansk Folkeparti-stemmer under Kri-

stendemokraterne, som blev flyttet i fintællingen. Valgbo-

gen for Sydjyllands Storkreds, 13. kreds, Haderslev, inde-

holder på side 4 en bemærkning om en telefonsamtale med

det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium kl. 14.30,

hvor valgbestyrelsen blev gjort opmærksom på, at der var

fejl i stemmesedlen vedrørende partierne Det Konservative

Folkeparti og Alternativet, hvor spidskandidaten, der er op-

stillet i alle kredse (rettelig nomineret i alle kredse), ikke

fremgik øverst under partierne på stemmesedlen. Desuden

var rækkefølgen på kandidaterne forkert på hele stemmesed-

len, da nomineringen er opstillet vandret i stedet for lodret.

Valgbestyrelsen besluttede at udsende opslag med rettelser

til stemmesedlen til samtlige valgsteder til ophængning i

stemmerum og valglokalet. Alle valgsteder havde modtaget

opslagene i tidsrummet kl. 15-16. Der henvises til gennem-

gangen af stemmesedler ovenfor samt til valgklager fra Det

Konservative Folkeparti og Alternativet. Valgbogen for den-

ne kreds indeholder endvidere på side 5 en bemærkning om,

at man på afstemningsstedet Aastrup havde konstateret, at

tre stemmesedler var skåret forkert, så hele liste Å ikke

fremgik. Stemmesedlerne indgik i fintællingen, hvor en væl-

ger havde sat sin stemme. Der var også to blanke stemme-

sedler uden tryk. Valgbogen indeholder desuden bemærk-

ninger om, at der på to afstemningssteder var en vælger, der

ikke ønskede at opgive fødselsdato, og som ikke stemte.

Valgbogen for denne kreds indeholder herudover på side 27

en bemærkning om, at der under optællingen blev konstate-

ret en difference på en brevstemme. Der var en brevstemme

mere end modtaget yderkuverter. Det var ikke muligt at fin-

de fejlen, og stemmen indgik derfor i stemmeoptællingen.

Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 2. kreds, Aarhus Vest,

indeholder på side 4 en bemærkning om, at valgstedet Bo-

rum Forsamlingshus brændte den 13. juni 2015, hvorfor

valgstedet blev flyttet til Lyngby Sognegård. Vælgerne blev

forud for valget orienteret om ændringen. Valgbogen for

Østjyllands Storkreds, 6. kreds, Randers Nord, indeholder

på side 5 en bemærkning om, at to vælgere forlod valgloka-

let uden at stemme, idet de ikke accepterede fremgangsmå-

den for hjælp til stemmeafgivningen, da man ikke ville tilla-

de, at en tilforordnet skulle hjælpe med stemmeafgivningen.

Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 7. kreds, Randers Syd,

indeholder på side 5 en bemærkning om, at to brevstemmer,

som ikke kunne tages i betragtning, blev blandet sammen

med de øvrige brevstemmer på et afstemningssted. På et an-

det afstemningssted blev en vælgers brevstemme ikke taget i

betragtning, da vælgeren ved en fejl afgav stemme på valg-

dagen. Valgbogen for Østjyllands Storkreds, 8. kreds, Favr-

skov, indeholder på side 5 bl.a. bemærkninger om, at der på

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

et afstemningssted blev fundet et forfalsket valgkort i en

stemmeurne. På et afstemningssted blev der foretaget en

korrektion af fejlagtigt registreret brevstemme. Den frem-

mødte vælger afgav stemme. På et afstemningssted fik en

vælger fejlagtigt mulighed for at afgive stemme på forkert

afstemningssted, hvilket skyldtes delvis overensstemmelse

mellem vælgernummer og fornavn. Under valget blev det

sikret, at vælgeren ikke kunne afgive stemme på korrekt af-

stemningssted. På et afstemningssted afgav en ophidset væl-

ger stemme uden for stemmeboksen og smed stemmesedlen

på valgbordet. Stemmesedlen blev ikke taget i betragtning. I

valgbogen er der desuden på side 6 en bemærkning om, at

en borger afleverede et forfalsket valgkort, der var fundet på

parkeringspladsen. Det daværende Økonomi- og Indenrigs-

ministerium blev orienteret telefonisk. Valgbogen for

Østjyllands Storkreds, 10. kreds, Horsens, indeholder på si-

de 4 en bemærkning om, at stemmeseddelregnskabet ved to

afstemningssteder afviger, idet der mangler én henholdsvis

to stemmesedler. Man antager, at vælgerne har taget stem-

mesedlen med ud af lokalet. Valgbogen for Vestjyllands

Storkreds, 2. kreds, Skive, indeholder på side 5 en bemærk-

ning om, at en vælger på et afstemningssted klagede over, at

to tilforordnede fra A og B lukkede en valgurne ved valgets

begyndelse bag stemmeboksen, så andre ikke kunne se, at

de lukkede. Årsagen var, at de havde svært ved at lukke.

Umiddelbart forinden havde to tilskuere påset, at urnen var

tom. Valgbogen for denne kreds indeholder endvidere en

bemærkning om, at en vælger var gået i vrede uden at stem-

me, da hun ikke ville oplyse fødselsdatoen. Valgbogen for

denne kreds indeholder endelig en bemærkning om, at en

vælger mødte på et afstemningssted med valgkort i original.

I valgbogen (rettelig valglisten) var markeret ”B” for brev-

stemme. Brevstemmen var afgivet i Statsfængslet ved Sdr.

Omme og var på kuverten påført CPR-nummeret på den

vælger, der mødte frem. Vælgeren fik imidlertid lov til at

stemme, da valgstyrerne var overbevist om, at den vælger,

der havde brevstemt, ikke var identisk med den vælger, der

stod påført brevstemmekuverten, specielt da efternavnet på

den vælger, der mødte frem, og den vælger, hvis navn var

påført kuverten, ikke staves identisk, og da fødselsdatoen på

følgebrevet ikke var lig CPR-nummeret på den vælger, der

mødte frem. Brevstemmen blev ikke taget i betragtning. So-

cial- og Indenrigsministeriet skal i tilknytning hertil bemær-

ke, at det ved gennemgangen af brevstemmerne inden af-

stemningens begyndelse (evt. dagen inden) skal undersøges,

om brevstemmerne kan komme i betragtning. En brevstem-

me kan ikke komme i betragtning, hvis afsenderen ikke er

opført på valglisten, jf. folketingsvalglovens § 65, stk. 2, nr.

1. Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et

mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at

vælgeren har afgivet brevstemme, jf. § 66, stk. 1, 1. pkt.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 3. kreds, Viborg

Vest, indeholder på side 5 en bemærkning om, at flere væl-

gere kommenterede brugen af røde kuglepenne i stemme-

rummene. Tre vælgere på tre forskellige afstemningssteder

udtrykte utilfredshed med, at de skulle oplyse fødselsdato.

To af disse vælgere forlod afstemningsstedet uden at afgive

stemme.

Valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 4. kreds, Viborg

Øst, indeholder på side 5 en bemærkning om, at flere vælge-

re kommenterede brugen af røde kuglepenne i stemmerum-

mene. I valgbogen for denne kreds er endvidere en bemærk-

ning om, at en umyndiggjort vælger i Skals blev afvist, da

pågældende ikke var optaget på valglisten. Ministeriet skal

bemærke, at umyndiggjorte efter grundlovens § 29, stk. 1,

ikke har valgret til folketingsvalg. Valgbogen for Vestjyl-

lands Storkreds, 5. kreds, Silkeborg Nord, indeholder på si-

de 5 en bemærkning om, at en vælger på afstemningsstedet

Fårvang råber og brokker sig højlydt over at skulle afgive sit

CPR-nr. til fremmede. På afstemningsstedet Kjellerup blev

en borger afvist på grund af manglende billede-ID. Social-

og Indenrigsministeriet bemærker i den forbindelse, at det

følger af folketingsvalglovens § 47, 4.-6. pkt., at valglistefø-

reren skal forlange, at vælgeren oplyser sin fødselsdato.

Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give oplysning om sit

navn og sin bopæl. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet,

skal denne fastslås, om fornødent ved fremlæggelse af doku-

mentation herfor. Det vil ikke være i overensstemmelse med

loven, hvis der kræves ID af alle, der stemmer. Dokumenta-

tion for en vælgers identitet skal alene kræves i tilfælde,

hvor der er tvivl om den pågældende vælgers identitet. Der

kan endvidere ikke stilles et generelt krav om billedlegitima-

tion, mens der konkret vil kunne stilles krav herom, hvis

der, efter at vælgeren har fremvist legitimation uden billede,

stadig er i tvivl om vælgerens identitet. Det fremgår ikke af

valgbogen, om der var særlig anledning til at bede de pågæl-

dende vælgere identificere sig. I valgbogen for denne kreds

og for Vestjyllands Storkreds, 6. kreds, Silkeborg Syd, er

der endvidere en bemærkning om, at afkrydsning med røde

blyanter blev kommenteret på i alt tre afstemningssteder.

Valgbogen for denne kreds og for Vestjyllands Storkreds, 6.

kreds, Silkeborg Syd, indeholder endelig på side 83 en be-

mærkning om, at valgbestyrelsen anerkender, at hvis stem-

mesedlens afkrydsningsrubrik er afmærket på en sådan må-

de, at afmærkningen ikke kan antages at være udtryk for et

kryds – f.eks. ved at rubrikken er helt udfyldt eller er helt

skraveret – skal stemmesedlen bedømmes som en ugyldig

stemme. Valgbestyrelsen finder imidlertid, at det er forkert,

at en helt udfyldt eller skraveret rubrik medfører, at en stem-

meseddel bliver ugyldig. Dette begrunder valgbestyrelsen

med, at der ikke er tvivl om, hvad vælgeren har villet stem-

me. Social- og Indenrigsministeriet bemærker i den forbin-

delse, at det følger af folketings-valglovens § 69, stk. 1, nr.

2, at en stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyl-

dig, såfremt vælgerens stemme på stemmesedlen ikke er af-

mærket med kryds. Det fremgår af ministeriets vejledning

om afholdelse af folketingsvalg, at afmærkning af afkryds-

ningsrubrikkerne imidlertid kan give anledning til nogle

særlige afgrænsningsvanskeligheder i tilfælde, hvor rubrik-

ken er afmærket med et meget gnidret eller fedt kryds, f.eks.

fordi det anvendte skriveredskab, hvis der anvendes en form

for (farve)blyant, sidst på afstemningsdagen kan være så

nedslidt, at det er vanskeligt at sætte et tydeligt kryds. I så-

danne tilfælde må valgbestyrelsen foretage en konkret vur-

dering af, om afmærkningen er udtryk for, at vælgeren har

ønsket at sætte et kryds. Hvis afkrydsningsrubrikken er af-

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

mærket på en sådan måde, at afmærkningen ikke kan anta-

ges at være udtryk for et kryds – f.eks. ved at rubrikken er

helt udfyldt eller er helt skraveret – skal stemmesedlen be-

dømmes som en ugyldig stemme. Ministeriet bemærker i

den forbindelse, at en udfyldelse af hele afkrydsningsrubrik-

ken kan være udtryk for, at vælgeren har streget krydset helt

over. Hensynet bag reglen er i den forbindelse at sikre, at et

kryds, der på denne måde streges over, ikke utilsigtet regnes

som en gyldig stemme for et parti eller en kandidat. Det be-

mærkes endvidere, at der øverst på stemmesedlerne skal stå

en vejledning til vælgerne, som bl.a. skal indeholde teksten:

»Sæt kun ét X på stemmesedlen. Du må ikke udfylde rubrik-

ken med andet end et X, da din stemmeseddel så bliver

ugyldig. Du kan få byttet din stemmeseddel, hvis du skriver

forkert.« I valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 6. kreds,

Silkeborg Syd, er der endelig en bemærkning om, at der kl.

13 på et afstemningssted blev fjernet materiale fra Enhedsli-

sten – De Rød-Grønne fra forhallen. En borger havde lagt en

del pjecer. 21 stk. pjecer »Fælles indsats« blev fjernet.

I valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 7. kreds, Ikast, er

der på side 5 en bemærkning om, at det ved den foreløbige

opgørelse viste sig, at antallet af afgivne stemmer afveg med

1 mod antallet af udleverede valgkort. Det har formentlig

været tale om, at der i et enkelt tilfælde har været udleveret

to stemmesedler, der har været »klistret sammen«, til en

vælger. I valgbogen for Vestjyllands Storkreds, 10. kreds,

Holstebro, er der på side 5 en bemærkning om, at der på to

afstemningssteder var to hændelser, hvor en borger ikke øn-

skede at oplyse fødselsdato, vise legitimation eller skrive

fødselsdato på en seddel, hvorefter borgeren gik i vrede

uden at afgive stemme. På valgstedet i Vinderup mødte en

vælger op for at stemme. Ifølge folkeregistret var vælgeren

bosiddende i Struer Kommune. Vælgeren mente selv, at han

havde meldt flytning et par uger før valget til Holstebro

Kommune. Vælgeren var derfor utilfreds med ikke at kunne

stemme i Vinderup. Der henvises til det ovenfor vedrørende

Sjællands Storkreds, 2. kreds, Guldborgsund, anførte.

I valgbogen for Nordjyllands Storkreds, 1. kreds, Frede-

rikshavn, er der på side 5 en bemærkning om, at to vælgere

havde brevstemt og mødte på valgstedet Hørby, hvor de fik

udleveret stemmesedler og afgav stemme. Efterfølgende er

deres brevstemmer taget væk, og antallet af indkomne brev-

stemmer er nedskrevet fra 36 til 34. Valgstedet Skagen åb-

nede først kl. 9.05 på grund af tekniske problemer med den

digitale valgbog (rettelig den digitale valgliste). I valgbogen

for Nordjyllands Storkreds, 2. kreds, Hjørring, er der på side

4 en bemærkning om, at en brevstemme, der ikke burde ha-

ve været taget i betragtning, ved en fejl var nedlagt i stem-

mekassen og derfor måtte medtages. En vælger var fejlagtigt

registreret som havende afgivet brevstemme, men kunne do-

kumentere ikke at have skrevet under på følgebrevet og fik

derfor lov at afgive stemme. I valgbogen for Nordjyllands

Storkreds, 3. kreds, Brønderslev, er der på side 5 en be-

mærkning om, at en vælger stod som at have brevstemt uden

at have gjort det. Folkeregistret bekræftede, at det var en

fejl. Det var Brøndby Kommune, som havde udskrevet en

forkert følgeseddel til en brevstemme. Anden vælger havde

underskrevet sedlen.

3. Kandidatfortegnelserne

Som bilag til valgbøgerne er vedlagt Den Store Fortegnel-

se over de opstillede kandidater i vedkommende valgkreds,

som udarbejdes af vedkommende anmeldelsesmyndighed og

sendes til valgbestyrelserne til brug for fremstilling af stem-

mesedler. Ved dette valg er der i modsætning til ved valgene

i 2011, 2005 og 2011 ingen kandidater, der har adresse i ud-

landet.

4. De ugyldige stemmer

Ved gennemgangen af valgbøgerne er optalt i alt 41.073

ugyldige stemmesedler, heraf 29.920 blanke stemmesedler

og 11.153 andre ugyldige stemmesedler, jf. vedhæftede

oversigt (bilag 2), hvor de ugyldige stemmesedler er fordelt

på ugyldighedsgrunde opgjort for henholdsvis stemmesedler

afgivet på afstemningsstedet og brevstemmesedler. Ugyldig-

hedsprocenten – blanke og andre ugyldige stemmesedler i

procent af i alt afgivne stemmesedler (3.560.060) – blev

1,15. Ved valget i 2011 var ugyldighedsprocenten 0,96.

Ugyldighedsprocenten for blanke stemmesedler (29.920)

blev 0,84 mod 0,64 ved valget i 2011. Ugyldighedsprocen-

ten for andre ugyldige stemmesedler (antal) blev 0,31 mod

0,32 ved valget i 2011.

Af de i alt 41.073 ugyldige stemmesedler var 35.593 afgi-

vet på afstemningsstedet (27.813 blanke, 7.780 andre ugyl-

dige), mens 5.480 var ugyldige brevstemmesedler (2.107

blanke, 3.373 andre ugyldige). Målt i forhold til antal stem-

mesedler afgivet på afstemningsstedet (3.251.177) var ugyl-

dighedsprocenten for stemmesedler afgivet på afstemnings-

stedet 1,09. Målt i forhold til antal brevstemmer taget i be-

tragtning (308.883) var ugyldighedsprocenten for brevstem-

mesedler 1,77.

5. Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning

Ved gennemgangen af valgbøgerne er optalt i alt 2.253

rettidigt modtagne brevstemmer, der ikke er taget i betragt-

ning. Ved 2011-valget udgjorde antallet af rettidigt modtag-

ne, ikke i betragtning tagne brevstemmer 1.927. I vedhæfte-

de oversigt (bilag 2) er de ikke i betragtning tagne brevstem-

mer fordelt efter årsagen hertil.

Brevstemmer, der ikke er taget i betragtning, indgår ikke i

opgørelsen af antal afgivne stemmer og dermed heller ikke i

opgørelsen af stemmeprocenten. Ud over de rettidigt mod-

tagne brevstemmer, der ikke blev taget i betragtning, var der

ifølge valgbøgerne i alt 181 brevstemmer, der blev modtaget

på afstemningsstederne fra afstemningens begyndelse og

indtil dens slutning. Disse brevstemmer blev uåbnede hen-

lagt som ikke rettidigt modtagne og kom ikke i betragtning.

Ved valget i 2011 var det tilsvarende antal for sent modtag-

ne brevstemmer 248.

6. Falsk SMS om folketingsvalget

Det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium blev

om formiddagen på valgdagen kontaktet telefonisk af en

vælger, der oplyste at have modtaget en SMS med teksten:

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

»Din kommune er udvalgt som forsøgskommune for sms

afstemning.

Besvar denne sms med: 1231 + partibogstav + evt. kandi-

datnavn.

Der kan sms-stemmes i dag mellem kl. 9 og 20.

Med venlig hilsen Inderigsministeriet«.

Ministeriet var ikke bekendt med omfanget af dette muli-

ge forsøg på at opfordre vælgere til at stemme på en måde,

der ikke er foreskrevet i valglovgivningen, men udsendte

straks – for at undgå, at nogen handlede i tillid til indholdet

af SMS’en – en pressemeddelelse med oplysning om, at

SMS’en var falsk, og oplysningerne i SMS’en forkerte. Det

blev videre oplyst i pressemeddelelsen, at man kun kan

stemme ved personligt fremmøde på det afstemningssted,

man hører til, og som fremgår af ens valgkort. Ministeriet

foretog endvidere samme dag – på valgdagen – forskellige

skridt til at afdække, hvorfra SMS’en var sendt, og til at for-

hindre yderligere afsendelse af sådanne SMS’er, og ministe-

riet indgav samme dag politianmeldelse til Københavns Po-

liti og Rigspolitiets cyber crime center. Sagen er fortsat

under efterforskning. Ministeriet har ikke hørt fra eller om

vælgere, der har besvaret SMS’en, og det er ikke ministeri-

ets indtryk, at SMS’en har afholdt nogen fra at stemme.

7. For sent modtagne brevstemmer

Social- og Indenrigsministeriet har modtaget nogle hen-

vendelser fra forskellige myndigheder, som efter afstemnin-

gens begyndelse på valgdagen og i dagene derefter havde

modtaget brevstemmer, som af denne grund ikke kunne tag-

es i betragtning. Henvendelserne indeholdt oplysninger, der

kunne tyde på, at i hvert fald nogle af brevstemmerne mulig-

vis kunne være nået frem, hvis den myndighed, fra hvilken

brevstemmen var afgivet og afsendt, havde udvist mere om-

hu i forbindelse med afsendelse, adressering og frankering.

Social- og Indenrigsministeriet vil inddrage disse henven-

delser og problemstillinger i ministeriets løbende arbejde

med at sikre bedst mulig vejledning til de myndigheder, der

løser opgaver i forbindelse med brevstemmeafgivning.

8. Underretning af valgbestyrelserne

Alle valgbestyrelser får tilsendt et eksemplar af denne re-

degørelse tillige med oplysning om, at Betænkning og ind-

stilling fra Udvalget til Prøvelse af Valgene kan ses på Fol-

ketingets hjemmeside, når valget er godkendt.

B. Valgklager m.v.

1) Fra Karin Højen Johannesen, Viby Sj., har Social- og

Indenrigsministeriet modtaget e-mail af 7. juni 2015, hvori

Karin Højen Johannesen klager over Roskilde Kommune i

forbindelse med afholdelse af folketingsvalget, idet hun den

1. juni 2015 ikke havde adgang til at brevstemme på Viby

Sj. Bibliotek (borgerservice), da brevstemmestedet var ud-

gået for kuverter. Klageren blev vejledt om, at hun kunne ta-

ge til Roskilde, komme igen en anden dag eller stemme i en

anden kommune.

Roskilde Kommune har i anledning af klagen ved e-mail

af 16. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministe-

riet, at kommunen kan bekræfte sagsforløbet, der fandt sted,

ca. en halv time før brevstemmestedet lukkede den pågæl-

dende dag. Kommunen har videre oplyst, at årsagen til, at

brevstemmestedet løb tør for brevstemmemateriale, var, at

usædvanligt mange borgere havde brevstemt i perioden frem

til den 1. juni 2015. Fra den 2. juni 2015 om morgenen var

der igen brevstemmemateriale til stede på brevstemmeste-

det. Roskilde Kommune har endelig oplyst, at der i kommu-

nen kunne brevstemmes til folketingsvalget på rådhuset og

på tre biblioteker, samt givet oplysning om brevstemmeste-

dernes åbningstider. Kommunen har beklaget det passerede.

Roskilde Kommune har ved telefonsamtale af 23. juni

2015 over for Social- og Indenrigsministeriet supplerende

oplyst, at to vælgere – dvs. én foruden klageren – gik forgæ-

ves i forhold til at afgive brevstemme på Viby Sj. Bibliotek

(borgerservice) den pågældende dag, at problemet med man-

glende brevstemmemateriale ikke opstod mere end den ene

gang, og at kommunen i lyset af hændelsen tog skridt til at

sikre, at der var reserver af brevstemmemateriale på alle

brevstemmesteder i kommunen.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at reglerne om brevstemmeafgivning fremgår af ka-

pitel 8 i folketingsvalgloven. Af lovens §§ 53 og 56 følger

det, at enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune

her i landet i løbet af de sidste 3 uger før valgdagen, dog se-

nest næstsidste hverdag før valgdagen. Af lovens § 60, stk.

2, 2. pkt., følger det blandt andet, at brevstemmematerialet

til enhver tid skal findes hos kommunerne.

Enhver vælger, der kan identificere sig, har således en

lovmæssig ret til i brevstemmeperioden at brevstemme i en-

hver kommune i hele landet på de steder, hvor kommunalbe-

styrelsen har bestemt, at enhver vælger kan brevstemme.

Brevstemmematerialet skal altid findes hos kommunerne,

herunder også på borgerservicecentre og lign., hvor enhver

vælger kan brevstemme. Dette fremgår af pkt. 8.2.2. i So-

cial- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9827 af 29. ok-

tober 2014 om afholdelse af folketingsvalg.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og

gennemføre brevstemmeafgivningen på de steder i kommu-

nen, hvor enhver vælger kan brevstemme. Dette fremgår af

vejledningens pkt. 8.2.

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at oven-

nævnte regler indebærer, at det er kommunalbestyrelsens

ansvar løbende i den periode, hvor der kan brevstemmes, at

sikre, at der på de steder i kommunen, hvor enhver vælger

kan brevstemme, f.eks. på borgerservicecentre og lign., til

stadighed er det fornødne brevstemmemateriale til rådighed.

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig Roskilde

Kommunes oplysninger om det konkrete hændelsesforløb

og kommunens opfølgende tiltag.

Roskilde Kommunes udtalelse har ikke givet Social- og

Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Roskilde Kommune og Social- og

Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer

sig kommunens beklagelse.

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

2) Fra Allan Dupont Kjeldsen, Randers, har Social- og In-

denrigsministeriet modtaget e-mail af 17. juni 2015, hvori

Allan Dupont Kjeldsen klager over, at der var kø i forbin-

delse med brevstemmeafgivning den 15. juni 2015 i borger-

service i Randers Kommune. Af klagen fremgår bl.a., at

ventetiden af klageren vurderedes at være flere timer.

Randers Kommune har i anledning af klagen ved brev af

18. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministeriet,

at det ved dette valg blev besluttet i Borgerservice at opstille

3 stemmebokse – mod tidligere kun 2 – for på den måde at

give mulighed for at involvere flere medarbejdere i modta-

gelsen af brevstemmerne og sikre en mere smidig brevstem-

meafgivning. Borgerservice har modtaget brevstemmer i af-

delingens fulde åbningstid.

Åbningstiderne i Borgerservice har i valgperioden været

mandag kl. 10-17, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10-15 og

fredag kl. 10-13, grundlovsdag den 5. juni mellem kl. 10 og

12.

Randers Kommune har endvidere oplyst, at der herudover

kunne brevstemmes i Borgerservice lørdag den 13. juni kl.

10-13. Der kunne brevstemmes i Borgerservice indtil tirsdag

den 16. juni kl. 13.

Der kunne ligeledes brevstemmes på Randers Bibliotek,

Stemannsgade 2, Randers, mandag til torsdag kl. 8-19, fre-

dag kl. 8-18 og lørdag kl. 9-15. Lørdag den 13. juni kunne

der ikke brevstemmes på biblioteket, men på Underværket,

Stemannsgade 9 c, Randers, kl. 9-15. Der kunne brevstem-

mes indtil tirsdag den 16. juni kl. 13 på biblioteket.

Kommunen har videre oplyst, at det er erfaringen i Bor-

gerservice, at borgerne henvender sig i god tid inden åb-

ningstid, hvorfor der ofte er et ekstra pres på ekspeditioner-

ne først på dagen. Dette pres udjævnes i løbet af dagen.

Det er oplyst, at Borgerservice havde opstillet et elektro-

nisk nummersystem, hvoraf fremgår, at der mandag den 15.

juni 2015 var 262 henvendelser om brevafstemning. Den

gennemsnitlige ventetid var 8 minutter – den længste vente-

tid var 27 minutter.

Af kommunens udtalelse fremgår afslutningsvis, at det så-

ledes er kommunens opfattelse, at brevafstemningen er til-

rettelagt i overensstemmelse med reglerne om brev stemme-

afgivning, og at den faktiske ventetid er inden for rammerne

af det forsvarlige og forventelige.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at reglerne om brevstemmeafgivning fremgår af ka-

pitel 8 i folketingsvalgloven. Enhver vælger kan brevstem-

me i enhver kommune her i landet i løbet af de sidste 3 uger

før valgsagen, dog senest næstsidste hverdag før valgsagen,

jf. folketingsvalglovens §§ 53 og 56.

Enhver vælger, der kan identificere sig, har en lovmæssig

ret til inden for ovennævnte tidsrum at brevstemme i enhver

kommune i hele landet på de steder, hvor kommunalbesty-

relsen har bestemt, at vælgere kan brevstemme. Dette frem-

går af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9827

af 29. oktober 2014 om afholdelse af folketingsvalg, pkt.

8.2.2.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og

gennemføre brevstemmeafgivning på de steder i kommunen,

hvor enhver vælger kan brevstemme. Dette fremgår af vej-

ledningens pkt. 8.2.

Social- og Indenrigsministeriet har ikke fastsat nærmere

regler om, hvordan afgivning af brevstemmer på de steder i

kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, f.eks.

borgerservicecentre og lign., skal foregå.

Valglovgivningen indeholder således ikke nærmere regler

om ekspeditionen af de borgere, der henvender sig for at af-

give brevstemme på de steder, hvor enhver vælger kan brev-

stemme, herunder f.eks. på borgerservicecentre, der også va-

retager andre ekspeditioner i forbindelse med borgerservice.

Dette spørgsmål afgøres af kommunalbestyrelsen ud fra

erfaringerne fra tidligere valg med, hvad der i praksis er

nødvendigt og muligt under hensyn til bl.a. de plads- og per-

sonalemæssige forhold på det pågældende sted for afgivelse

af brevstemme.

Med hensyn til klagen over kø ved brevstemmeafgivning

ved Borgerservice i Randers Kommune har Social- og In-

denrigsministeriet noteret sig kommunens oplysninger om

bl.a. antallet af stemmebokse, som kommunen har forøget til

valget den 18. juni 2015, og ventetiderne ved Borgerservice.

Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning

til bemærkninger.

Udvalget tager det af Randers Kommune og Social- og

Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.

3) Fra Jan Jul Christensen, Aalborg, har Social- og Inden-

rigsministeriet modtaget e-mail af 17. juni 2015, hvori Jan

Jul Christensen klager over, at han tirsdag den 16. juni 2015

kl. 16 ikke fik adgang til at brevstemme på Hovedbibliote-

ket, Rendsburggade 2, Aalborg. Dette skete under henvis-

ning til, at brevstemmeafgivningen var afsluttet, uagtet at

det ifølge Jan Jul Christensen af kommunens hjemmeside

fremgik, at det den 16. juni 2015 var muligt at afgive brev-

stemme på Hovedbiblioteket inden for bibliotekets beman-

dede åbningstid, der er kl. 10-19.

Klageren har oplyst, at adskillige andre vælgere ligeledes

blev afvist. Det er således klagerens opfattelse, at Aalborg

Kommunes information om brevstemmeafgivning er fejlag-

tig, og at det har betydet, at borgere i kommunen ikke har

fået mulighed for at deltage i folketingsvalget.

Aalborg Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af

25. juni 2015 oplyst følgende over for ministeriet:

»Ifølge Aalborg Kommunes hjemmeside http://

www.aalborg.dk/politik/valg-2015/brevafstemning fremgår

det, at afstemningsmuligheden slutter den 16. juni kl. 14.30.

På næste side er informationerne endvidere kopieret ind.

Vi må dog på baggrund af denne henvendelse erkende, at

informationen

KAN

misforstås og for nogle vælgere virke

uklar. Man kan komme i tvivl om, at informationen om slut-

tidspunktet alene omfatter brevafstemningen i BorgerSer-

vice. Vi vil derfor til kommende valg sikre, at vi får en mere

præcis information ud om brevafstemningen og åbningsti-

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

derne, på dels hjemmesiden og dels i annoncer i dagbladen-

de, således vi undgår denne situation.«

Af det udklip af Aalborg Kommunes hjemmeside, som

Aalborg Kommune har oplyst ministeriet om, fremgik føl-

gende om brevstemmeafgivning:

»Forud

for valg til Folketinget den 18. juni 2015 er der

i Aalborg Kommune mulighed for at stemme pr. brev

fra

torsdag den 28. maj 2015 til og med tirsdag den 16. juni

2015.

Adresser og åbningstider:

Der kan stemmes pr. brev på følgende steder i nævnte

tidsrum:

Borgerservice, Rantzausgade 6, 9000 Aalborg.

Mandag - onsdag kl. 9.30 - 14.30, torsdag kl. 9.30 - 17 og

fredag kl. 9.30 -

14.

Grundlovsdag fredag den 5. juni 2015 lukket i Borgerser-

vice.

Ekstraordinære åbningstider:

Ud over almindelig åbningstid er der desuden åbent i Bor-

gerservice på følgende

tidspunkter:

Lørdag, den 30. maj 2015 kl. 10-12.

Lørdag, den 6. juni 2015 kl. 10-12.

Lørdag, den 13. juni 2015 kl. 10-13.

Sidste dag for brevafstemning er tirsdag den 16. juni kl.

9.30 -14.30

Der kan brevstemmes på følgende biblioteker i den be-

mandede åbningstid:

Hovedbiblioteket

Rendsburggade 2

9000 Aalborg

Mandag - torsdag 10 - 19

Fredag 10 - 18

Lørdag 10 – 14

[…]«

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

henvist til bestemmelserne om brevstemmeafgivning i folke-

tingsvalglovens § 53 og § 56.

Enhver vælger, der kan identificere sig, har ifølge bestem-

melserne en lovmæssig ret til inden for ovennævnte tidsrum

at brevstemme i enhver kommune i hele landet på de steder,

hvor kommunalbestyrelsen har bestemt, at vælgere kan

brevstemme. Dette fremgår af pkt. 8.2.2. i Social- og Inden-

rigsministeriets vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om

afholdelse af folketingsvalg.

Om åbningstider for brevstemmeafgivning fremgår af

samme punkt i vejledningen følgende:

»Bestemmelsen i lovens § 56 om, at brevstemmeafgivning

her i landet kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, in-

debærer for så vidt angår brevstemmeafgivning på de steder

i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, f.eks.

borgerservicecentre og lignende, at der fra og med denne

dag inden for almindelig ekspeditionstid skal være personale

til stede, der kan fungere som brevstemmemodtagere for de

vælgere, der måtte henvende sig for at brevstemme. En

kommune må således ikke holde et borgerservicecenter

åbent i kortere tid for brevstemmeafgivning end borgerser-

vicecentrets almindelige åbningstid.

Afholder kommunen brevstemmeafgivning på et sted,

hvor der foregår andre aktiviteter end ekspeditioner i forbin-

delse med borgerservice, f.eks. på et bibliotek, en uddannel-

sesinstitution eller et kulturhus m.v. (se nærmere nedenfor

under afsnit 8.2.2.1.), kan åbningstiden for brevstemmeaf-

givning og evt. andre borgerserviceekspeditioner dog godt

afvige fra den pågældende lokations almindelige åbningstid.

Kommunen bør i givet fald annoncere åbningstiderne for

brevstemmeafgivning sådanne steder synligt på stedet og på

kommunens hjemmeside samt evt. den pågældende lokati-

ons hjemmeside.

[…]

Det er forudsat i loven, at kommunen på kommunens

hjemmeside og på anden egnet måde, f.eks. ved annoncering

i lokale dagblade, skal offentliggøre, hvilken eller hvilke af-

delinger i kommunen der varetager brevstemmeafgivnings-

funktionen og disses åbningstid.«

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse er det,

som anført i ovennævnte afsnit i vejledningen, forudsat i lo-

ven, at kommunen på kommunens hjemmeside og på anden

egnet måde, f.eks. ved annoncering i lokale dagblade, skal

offentliggøre, hvilken eller hvilke afdelinger i kommunen

der varetager brevstemmeafgivningsfunktionen, og disses

åbningstid.

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse følger det

af kommunalbestyrelsens ovennævnte annonceringsforplig-

telse vedrørende stederne for brevstemmeafgivning og dis-

ses åbningstider, at annoncering skal ske på en måde, så der

ikke kan opstå tvivl om, på hvilke steder og i hvilke tidsrum

det er muligt at afgive brevstemme i kommunen.

Med hensyn til klagen har Social- og Indenrigsministeriet

noteret sig Aalborg Kommunes tilkendegivelse om annonce-

ringen om brevstemmemulighederne ved folketingsvalget

den 18. juni 2015 og om kommunens tiltag vedrørende an-

noncering ved kommende valg.

Aalborg Kommunes udtalelse har ikke givet ministeriet

anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Aalborg Kommune og Indenrigs-

og Socialministeriet oplyste til efterretning.

4) Fra Jørgen-Bo Henriksen har Social- og Indenrigsmini-

steriet modtaget e-mail af 15. juni 2015, hvori Jørgen-Bo

Henriksen klager over Køge Kommune i forbindelse med

afholdelse af folketingsvalget. Det fremgår af klagen, at Jør-

gen-Bo Henriksen og hans ægtefælle den 15. juni 2015 op-

gav at afgive deres brevstemme på Borgerservice i Køge

Kommune, da der på brevstemmestedet var opstået kø. Da

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

Jørgen-Bo Henriksen og hans ægtefælle havde ventet i ca.

15 minutter og stadig kunne se, at der var 18 numre foran

dem i køen, forlod de brevstemmestedet uden at have afgi-

vet deres stemme.

Køge Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af

18. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministeriet,

at der på brevstemmestedet var to skranker til at betjene bor-

gere, som ønskede at brevstemme. Kommunen har videre

oplyst, at der erfaringsmæssigt er mange, som ønsker at

brevstemme de sidste dage i brevstemmeperioden, og at

man derfor som borger må påregne nogen ventetid i den for-

bindelse.

Køge Kommune har ved telefonsamtale af 24. juni 2015

over for Social- og Indenrigsministeriet supplerende oplyst,

at der sad én medarbejder bag hver skranke, at der ikke var

mulighed for at øge bemandingen ved brevstemmestedets

skranker, men at der var yderligere tre hjælpere til stede i lo-

kalet, hvoraf én stod i døren og visiterede de ankomne bor-

gere, således at de kom i den rigtige kø m.v.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at reglerne om brevstemmeafgivning fremgår af ka-

pitel 8 i folketingsvalgloven. Af lovens §§ 53 og 56 følger

det, at enhver vælger kan brevstemme i enhver kommune

her i landet i løbet af de sidste 3 uger før valgdagen, dog se-

nest næstsidste søgnedag før valgdagen.

Enhver vælger, der kan identificere sig, har således en

lovmæssig ret til inden for denne periode at brevstemme i

enhver kommune i hele landet på de steder, hvor kommunal-

bestyrelsen har bestemt, at enhver vælger kan brevstemme.

Dette fremgår af pkt. 8.2.2. i Social- og Indenrigsministeri-

ets vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afholdelse af

folketingsvalg.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at tilrettelægge og

gennemføre brevstemmeafgivningen på de steder i kommu-

nen, hvor enhver vælger kan brevstemme. Dette fremgår af

vejledningens pkt. 8.2.

Social- og Indenrigsministeriet har ikke fastsat nærmere

regler om, hvordan afgivning af brevstemmer på de steder i

kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, f.eks.

borgerservicecentre og lignende, skal foregå.

Valglovgivningen indeholder således ikke nærmere regler

om ekspeditionen af de borgere, der henvender sig for at af-

give brevstemme på de steder, hvor enhver vælger kan brev-

stemme, herunder f.eks. på borgerservicecentre.

Dette spørgsmål afgøres af kommunalbestyrelsen ud fra

erfaringerne fra tidligere valg med, hvad der i praksis er

nødvendigt og muligt under hensyn til bl.a. de plads- og per-

sonalemæssige forhold på det pågældende sted for afgivelse

af brevstemme.

Med hensyn til klagen over kø i forbindelse med brev-

stemmeafgivning på Borgerservice i Køge Kommune har

Social- og Indenrigsministeriet noteret sig Køge Kommunes

oplysninger om bemandingen ved brevstemmestedets skran-

ker og om det yderligere antal hjælpere ved brevstemmeste-

det.

Køge Kommunes udtalelse har ikke givet Social- og In-

denrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Køge Kommune og Social- og In-

denrigsministeriet oplyste til efterretning.

5) Fra Brian Jessen, Odense, har Social- og Indenrigsmini-

steriet modtaget e-mail af 18. juni 2015, hvori Brian Jessen

har klaget over, at de skriveredskaber, som var tilgængelige

i stemmerummene på afstemningsstedet Fraugde Fritidscen-

ter i Odense Kommune, var farveblyanter i forskellige far-

ver, herunder rød og orange, hvilket efter klagers opfattelse

ikke er neutrale farver og for nogens vedkommende måske

har kunnet medvirke til, at de ubevidst satte deres kryds for-

kert.

Odense Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af

18. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministeriet,

at alle blyanter i stemmerummene ifølge kommunens med-

arbejder på afstemningsstedet Fraugde Fritidscenter var røde

farveblyanter.

Odense Kommune har endvidere oplyst, at der på alle 30

afstemningssteder i Odense Kommune anvendtes røde far-

veblyanter som skriveredskab i stemmerummene, og at dette

blev valgt for at lette stemmeoptællingen på valgaftenen og

ved fintællingen.

Odense Kommune har i den forbindelse henvist til afsnit

7.1. i Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9827 af

29. oktober 2014 om afholdelse af folketingsvalg.

Social- og Indenrigsministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til og gengivet bestemmelserne i fol-

ketingsvalglovens § 45, stk. 2, og § 48, stk. 1, om indretning

af stemmerum og stemmekasser og om stemmeafgivning i

stemmerummet ved afkrydsning på stemmesedlen.

Af ministeriets vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014

om afholdelse af folketingsvalg fremgår følgende af afsnit

7.1:

»Kommunalbestyrelsen skal sørge for lokaler til afstem-

ningen samt det nødvendige antal stemmerum og stemme-

kasser, se lovens § 45, stk. 2.

[…]

Stemmerum og stemmekasser skal være indrettet som

fastsæt i lovens § 45, stk. 2. Der skal bl.a. være det nødven-

dige udstyr i hvert stemmerum for, at vælgerne kan afgive

deres stemme (skriveplade og blyant eller andet egnet skri-

veredskab). Det fremlagte skriveredskab behøver ikke være

en blyant eller sort eller blå kuglepen, men må godt have en

mere synlig farve, f.eks. rød, hvis kommunalbestyrelsen for

eksempel måtte vurdere, at det vil lette stemmeoptællingen,

hvis afkrydsningens farve således var mere tydelig.«

Folketingsvalgloven indeholder således ingen angivelse

af, med hvilken farve skriveredskab vælgeren skal sætte sit

kryds på stemmesedlen. Det er ikke efter valglovgivningen

et krav, at der anvendes blyanter eller kuglepenne i en be-

stemt farve (f.eks. grå, sort eller blå) i forbindelse med stem-

meafgivelsen, hvis det vurderes, at et skriveredskab i en an-

den farve, som f.eks. rød, vil lette stemmeoptællingen.

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

Odense Kommunes udtalelse har ikke givet Social- og In-

denrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Odense Kommune og Økonomi-

og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.

6) Fra Per Højslet, Kjellerup, har Social- og Indenrigsmi-

nisteriet via personalejuridisk konsulent Kristine Schou, Sil-

keborg Kommune, modtaget e-mail af 18. juni 2015, hvori

Per Højslet har klaget over Silkeborg Kommune i forbindel-

se med afgivelse af stemme til Folketingsvalget.

Af klagen fremgår, at der på et afstemningssted i Kjelle-

rup blev samlet ind til SOS Børnebyerne. Klager finder, at

dette har et politisk budskab, som bør holdes væk fra selve

valghandlingen, og at mennesker, som er mindre bemidlede,

kan have svært ved at gå forbi, da man gerne vil hjælpe an-

dre, og at det dermed ubevidst kan komme til at koste noget

at afgive sin stemme.

Silkeborg Kommune har i anledning af klagen ved e-mail

af 21. juni 2015 over for Økonomi- og Indenrigsministeriet

bl.a. oplyst, at valgsekretariatet i Silkeborg Kommune har

modtaget fem ansøgninger om indsamlinger fra bl.a. SOS

Børnebyerne, og at valgsekretariatet har foretaget en vurde-

ring af, om ansøgerne opfylder de formelle betingelser for at

måtte samle ind, og om ansøgernes ønsker til indsamlings-

steder kan imødekommes.

Kommunen har videre oplyst, at formanden for Valgbe-

styrelsen, borgmester Steen Vindum, af tilrettelæggelses-

mæssige grunde på forhånd den 3. juni 2015 har godkendt, i

hvilket omfang de indkomne ansøgninger kunne godkendes,

og at Valgbestyrelsen for Vestjyllands Storkreds, 5. og 6.

opstillingskreds, i sit møde den 10. juni 2015 har taget til ef-

terretning, at bl.a. SOS Børnebyerne har fået tilladelse til

indsamlinger på valgdagen.

Silkeborg Kommune har herudover oplyst, at kommunen

har anvendt de samme afstemningssteder som tidligere, og

at kommunen på hvert af de 30 afstemningssteder har fore-

taget en gennemgang af de fysiske forhold og foretaget en

vurdering af, om og i givet fald hvor mange indsamlere der

kan være på det enkelte afstemningssted, uden at disse på

nogen måde forstyrrer valghandlingen.

På afstemningsstedet i Kjelleruphallen har kommunen

vurderet, at der i forhallen kan være indtil tre forskellige

indsamlere.

På denne baggrund og efter borgmesterens godkendelse

har Silkeborg Kommunes valgsekretariat den 3. juni 2015

meddelt tilladelse til bl.a. SOS Børnebyerne til indsamling

på bl.a. afstemningsstedet i Kjelleruphallen.

Kommunen har i øvrigt oplyst, at tilladelsen er givet under

forudsætning af, at indsamlingerne ikke på nogen måde måt-

te forstyrre valghandlingen, og at indsamlerne skulle rette

sig efter henstillinger fra formanden for valgstyrerne eller

sekretæren på stedet.

Silkeborg Kommune har herudover oplyst, at kommunen

ikke har viden om, i hvilket omfang de givne tilladelser er

blevet udnyttet.

Endvidere har kommunen oplyst, at valgstyrerne på af-

stemningsstedet i Kjelleruphallen i afstemningsbogen har

anført følgende: »Borger

utilfreds med indsamling fra SOS-

Børnebyerne«.

Der er ikke anført yderligere bemærkninger vedrørende

indsamlingerne i afstemningsbogen for afstemningsstedet i

Kjelleruphallen.

Kommunen har vedlagt en række bilag, herunder SOS

Børnebyernes godkendelse til indsamling. Til illustration af

indsamlingen er desuden vedlagt to billeder af indsamleren,

som er taget af sekretæren for valgstyrerne på afstemnings-

stedet i Kjelleruphallen.

Silkeborg Kommune har endelig oplyst, at det er Silke-

borg Kommunes opfattelse, at indsamlingen i Kjelleruphal-

len er foregået fuldt betryggende og helt i overensstemmelse

med den givne tilladelse.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at det følger af § 50 i folketingsvalgloven, at valgsty-

rerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de per-

soner, som forestår afstemningen, kun må opholde sig væl-

gere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne

begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordens-

mæssige hensyn kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne

ikke udsættes for valgagitation eller anden form for hold-

ningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i

umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øv-

rigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.

Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9827 af

29. oktober 2014 om afholdelse af folketingsvalg fremgår af

pkt. 7.7. følgende:

»Kommunalbestyrelsen afgør, om der må ske indsamlin-

ger til velgørende formål (Røde Kors, Folkekirkens Nød-

hjælp m.v.) på valgdagen ved de enkelte afstemningssteder.

Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse stille betingel-

ser om, hvor store indsamlingsbøsserne må være, og hvor de

må stå m.v. Indsamlingsbøsserne skal selvsagt placeres uden

for stemmelokalerne.

Eventuelle indsamlinger skal i øvrigt foregå således, at de

ikke på nogen måde kan forstyrre valghandlingen, herunder

gøre det besværligt at komme ind og ud af stemmelokalerne.

Kommunalbestyrelsen vil efter ministeriets opfattelse og-

så kunne tillade salg af lotterisedler til velgørende formål

ved afstemningsstederne, når de øvrige betingelser, der gæl-

der for tilladelse af indsamlinger til velgørende formål i øv-

rigt, er opfyldt.

Kommunalbestyrelsens afgørelse af, om og i bekræftende

fald på hvilke betingelser der skal gives tilladelse til sådanne

indsamlinger, skal i øvrigt træffes i overensstemmelse med

almindelige grundsætninger om saglighed og lighed i for-

valtningen med henblik på at sikre, at afstemningen kan fo-

regå uforstyrret.«

Social- og Indenrigsministeriet har videre oplyst, at valg-

lovgivningen således ikke er til hinder for, at der på afstem-

ningsstederne kan foregå indsamlinger til humanitære eller

velgørende formål. Dette spørgsmål afgøres af kommunal-

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

bestyrelsen ud fra erfaringerne fra tidligere valg og i over-

ensstemmelse med ovennævnte retningslinjer.

Med hensyn til klagen har Social- og Indenrigsministeriet

noteret sig kommunens oplysninger om, efter hvilke kriteri-

er og på hvilke vilkår tilladelserne til indsamlinger til huma-

nitære eller velgørende formål på afstemningsstederne er gi-

vet.

Kommunens oplysninger har ikke givet ministeriet anled-

ning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Silkeborg Kommune og Økono-

mi- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.

7) Fra Anne Sofie Klougart, Næstved, har Økonomi- og

Indenrigsministeriet modtaget e-mail af 18. juni 2015 vedrø-

rende folketingsvalget. Anne Sofie Klougart har klaget over,

at der på afstemningsstedet på Hyllinge Skole i Næstved

Kommune var ophængt opslag i stemmerummet med fejlag-

tigt indhold. Af klagen fremgår, at man ifølge opslaget skul-

le sætte sit kryds til højre på stemmesedlen, mens det af

stemmesedlen fremgik, at krydset skulle sættes i afkryds-

ningsrubrikken til venstre på stemmesedlen. Det fremgår, at

klageren oplevede, at de valgtilforordnede ikke reagerede,

da hun påpegede dette. Efter klagerens opfattelse er dette

dårlig vejledning af vælgerne, der kan føre til, at stemme-

sedlen bliver ugyldig.

Næstved Kommune har i anledning af klagen ved e-mail

af 18. juni 2015 oplyst over for Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet, at der på det pågældende afstemningssted i stemme-

rummene over skrivepladerne og i øjenhøjde var ophængt

opslag med vejledning om stemmeafgivning og om ombyt-

ning af stemmesedler, som var modtaget fra Økonomi- og

Indenrigsministeriet. Det fremgik af disse opslag, at krydset

skulle sættes til venstre for et partinavn eller et kandidat-

navn. Bag vælgeren hang der imidlertid et opslag fra sidste

valg, som foreskrev, at vælgeren skulle sætte sit kryds til

højre for et partinavn eller et kandidatnavn.

Kommunen har videre oplyst, at valgstyrerformanden, da

Anne Sofie Klougart efter sin stemmeafgivning gjorde op-

mærksom på de forkerte opslag, med det samme reagerede

ved at foranledige, at alle stemmerum blev gennemgået for

forkerte opslag, som herefter blev fjernet. Ifølge kommu-

nens oplysninger blev Anne Sofie Klougart endvidere vej-

ledt om, at stemmesedlen ville være gyldig, uanset at kryd-

set var blevet sat til højre for et partinavn eller kandidat-

navn. Anne Sofie Klougart blev desuden tilbudt at få ombyt-

tet sin stemmeseddel, hvilket hun ikke ønskede.

Kommunen har herudover oplyst, at de øvrige 25 afstem-

ningssteder i kommunen umiddelbart efter hændelsen blev

kontaktet med henblik på at sikre, at der ikke hang gamle

opslag i stemmerummene, hvilket ikke var tilfældet.

Kommunen har i øvrigt oplyst, at kommunens valgsekre-

tariat efterfølgende har vejledt samtlige afstemningssteder

om, at opslag skal fjernes, inden stemmerummene nedtages,

og at dette samtidig er skrevet ind i kommunens vejledning

til fremtidige valg.

Social- og Indenrigsministeriet har i sin udtalelse i anled-

ning af klagen henvist til og gengivet bestemmelserne i fol-

ketingsvalglovens § 69, stk. 1, om, i hvilke tilfælde en stem-

meseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig. Af be-

stemmelsen fremgår følgende:

Efter folketingsvalglovens § 48, stk. 1, 2. pkt., foregår

vælgerens stemmeafgivning ved, at vælgeren sætter et kryds

ved et partinavn eller et kandidatnavn.

Der er i bekendtgørelse nr. 996 af 12. august 2013 om be-

dømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg fastsat

nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler afgivet til

folketingsvalg.

Det følger af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at afmærkning

af stemmesedlen uden for afkrydsningsrubrikkerne ikke

medfører ugyldighed, hvis afmærkningen i øvrigt er gyldig

efter bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Det følger af folketingsvalglovens § 48, stk. 2, 1. pkt., at

en vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er

fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed er gjort ubrugelig.

Ministeriet har videre oplyst, at folketingsvalgloven ikke

indeholder regler om, at der ved afstemning på valgdagen

ved folketingsvalg ved opslag i stemmelokalet eller stemme-

rummet skal gives vælgeren vejledning om vælgerens stem-

meafgivning eller om vælgerens ret til at få ombyttet sin

stemmeseddel.

Af Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9827

af 29. oktober 2014 om afholdelse af folketingsvalg, afsnit

7.1.2., fremgår følgende:

»Det vil være hensigtsmæssigt, at der hænges opslag op i

stemmerummene, som vejleder vælgeren om, hvordan væl-

geren skal bære sig ad med at stemme, og om, at det er mu-

ligt at få byttet stemmesedlen til en ny, hvis man kommer til

at sætte krydset forkert, se lovens § 48, stk. 2.«

Ministeriet har endvidere oplyst, at det i den forbindelse

forudsættes, at sådanne opslag med vejledning til vælgeren

indeholder korrekte oplysninger.

Med henblik på at kommunalbestyrelserne kunne fremstil-

le eller lade fremstille opslag med vejledninger til stemme-

rummene, har ministeriet i forbindelse med udskrivelse af

folketingsvalget den 18. juni 2015 ved brev af 27. maj 2015

til alle kommunalbestyrelser udsendt tekster til brug herfor.

Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning

til bemærkninger.

Udvalget tager det af Næstved Kommune og Økonomi-

og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.

8) Fra Thomas Norrmann Lund, Aalborg, har Social- og

Indenrigsministeriet modtaget e-mail af 18. juni 2015, hvori

Thomas Norrmann Lund har klaget over Aalborg Kommune

i forbindelse med afholdelse af folketingsvalget. Klageren

har oplyst, at han på sit afstemningssted, Mellervangskolen i

Aalborg Øst, fik besked om, at han ikke måtte bringe valg-

propaganda med til valgstedet og som følge heraf var tæt på

at blive nægtet at afgive stemme. Thomas Norrmann Lund

har oplyst, at han var iført en jakke, hvor der bagpå var bro-

deret et stort logo for Dansk Folkeparti og foran var et lille

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

logo på venstre bryst. Klageren har oplyst, at han føler sig

særdeles krænket over episoden.

Aalborg Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af

22. juni 2015 til Social- og Indenrigsministeriet oplyst, at

kommunen er rigtig ked af at erfare, at Thomas Norrmann

Lund har følt sig krænket og dårligt behandlet under valg-

handlingen på Mellervangskolen, og at det bestemt ikke har

været kommunens intention.

Kommunen har i sin udtalelse henvist til folketingsvalglo-

vens § 50, hvorefter skal valgstyrerne påse, at vælgerne ikke

udsættes for valgagitation eller anden form for holdnings-

mæssig påvirkning i valglokalerne.

Kommunen har endvidere henvist til pkt. 7.5 i vejledning

om afholdelse af folketingsvalg, hvoraf fremgår, at også

holdningsmæssig påvirkning fra andre vælgere er omfattet

af ovennævnte forbud, men at valgstyrerne alene skal skride

ind, hvis manifestationerne er af påtrængende karakter. Det

fremgår endvidere, at valgstyrerne normalt ikke skal skride

ind, hvis vælgere møder op med emblemer, mærkater eller

lignende.

Kommunen har bemærket, at ovennævnte kræver, at der

foretages en vurdering fra valgstyrernes side, og kommunen

har beklaget, hvis der på valgstedet er truffet en uhensigts-

mæssig beslutning.

Kommunen har endeligt oplyst, at kommunen som følge

af Thomas Norrmann Lunds klage vil se på, om kommunens

vejledninger eller instruktioner fremover kan klæde valgsty-

rerne samt den øvrige bemanding på afstemningssteder bed-

re på til at tackle situationer som den foreliggende.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at det følger af § 50, 3. pkt., i folketingsvalgloven, at

valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitati-

on eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i valg-

lokalerne eller andre steder i umiddelbar tilknytning hertil.

Af Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9827

af 29. oktober 2014 om afholdelse af folketingsvalg, frem-

går af afsnit 7.5. følgende:

»[…] Forbuddet mod valgagitation og anden holdnings-

mæssig påvirkning af vælgeren indebærer således, at der ik-

ke må uddeles propagandamateriale eller hænges valgplaka-

ter op eller på anden måde udøves egentlig valgagitation i de

nævnte lokaliteter eller de umiddelbare adgangsveje hertil

[…]

Forbuddet gælder enhver form for holdningsmæssig på-

virkning af vælgeren, uanset mediet hvorved eller måden

hvorpå eller personen hvorfra den holdningsmæssige påvirk-

ning finder sted. […]

Også holdningsmæssig påvirkning fra andre vælgere er

omfattet af forbuddet. Det er dog forudsat i loven, at valg-

styrerne alene skal skride ind, når manifestationerne er af en

vis påtrængende karakter. At vælgere, der møder op for at

stemme, bærer emblemer, mærkater eller lignende med op-

fordringer til at stemme på et bestemt parti eller en bestemt

kandidat eller har deres mobiltelefoner, smartphones, tablets

m.v. tændte, er normalt ikke i sig selv nok til, at valgstyrer-

ne skal skride ind.«

Økonomi- og Indenrigsministeriet har noteret sig Aalborg

Kommunes oplysninger, herunder om overvejelserne om

fremadrettede tiltag i forhold til instruktion af valgstyrere

mv. på afstemningsstederne.

Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning

til bemærkninger.

Udvalget tager det af Aalborg Kommune og Økonomi-

og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og note-

rer sig kommunens beklagelse og det af kommunen op-

lyste om fremadrettede tiltag i forhold til instruktion af

valgstyrere m.v.

9) Fra Eva Smidt, København, har Økonomi- og Inden-

rigsministeriet modtaget tre e-mails af 18. juni 2015 vedrø-

rende folketingsvalget. Eva Smidt har klaget over, at hun

som følge af at være uden fast opholdssted blev afvist fra at

afgive stemme på et afstemningssted på Islands Brygge Sko-

le i Københavns Kommune, idet hun i stedet blev henvist til

at afgive sin stemme på Københavns Rådhus. Eva Smidt har

over for ministeriet oplyst, at hendes tidligere bopælskom-

mune var Københavns Kommune. Eva Smidt har videre op-

lyst, at det af kommunens hjemmeside fremgik, at såfremt

man ikke havde modtaget valgkort, skulle man møde op

med legitimation som f.eks. pas for at få lov til at stemme.

Af klagen fremgår endvidere, at Eva Smidt finder, at der

ydes en dårlig service i forbindelse med stemmeafgivning

for vælgere uden fast opholdssted.

Københavns Kommune har i anledning af klagen ved brev

af 21. juni 2015 over for Social- og Indenrigsministeriet på

baggrund af en udtalelse fra afstemningsstedets valgsekretær

oplyst, at Eva Smidt på valgdagen mødte op på afstemnings-

stedet på Islands Brygge Skole uden valgkort, og at man ved

opslag i valglisten kunne konstatere, at Eva Smidt ikke var

opført på valglisten for afstemningsområdet Islands Brygge

Skole. Man kontaktede derfor Folkeregisteret i Københavns

Kommune, som oplyste, at Eva Smidt var registreret i CPR

uden bopæl eller fast opholdssted og derfor skulle møde op

på afstemningsstedet på Rådhuset for at stemme. Dette blev

meddelt Eva Smidt, samtidig med at såvel valgsekretær som

valgstyrerformand over for hende beklagede dette. Kommu-

nen har videre oplyst, at det er fast praksis, at vælgere i Kø-

benhavns Kommune, der er registreret uden bopæl eller fast

opholdssted, opføres på valglisten på afstemningsstedet på

Rådhuset. Eva Smidt var derfor opført på valglisten for af-

stemningsområdet Rådhuset.

Ifølge Københavns Kommune fremgår følgende af kom-

munens hjemmeside:

»Du får dit valgkort med posten i ugen op til valgdagen.

Valgkort sendes ud løbende, og du modtager derfor ikke

nødvendigvis dit valgkort samtidig med andre vælgere, hel-

ler ikke selvom I har samme adresse.

Hvis du mangler dit valgkort på valgdagen

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort på valgdagen, skal

du møde op på dit afstemningssted med gyldig legitimation.

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

Det er sundhedskort, kørekort, ID-kort, pas eller lignende.

Den ansvarlige på valgstedet vil sørge for at printe et erstat-

ningsvalgkort, så du kan afgive din stemme.

Hvis du ikke har modtaget dit valgkort og er i tvivl om,

hvor du skal stemme på valgdagen, kan du ringe til Køben-

havns Kommune på tlf. nr. 3366 3366.«

Kommunen har endvidere oplyst, at da en vælger ikke frit

kan vælge afstemningssted, vil det alene være muligt at afgi-

ve sin stemme på valgdagen på det sted, hvor vælgeren er

optaget på valglisten. Herudover har kommunen oplyst, at

Eva Smidt – hvis hun var mødt op på Rådhuset – ville have

haft mulighed for at afgive sin stemme mod fremvisning af

gyldig legitimation.

Endelig har kommunen oplyst, at Eva Smidt ikke er blevet

forhindret i at stemme, men er blevet henvist til at afgive

stemme på det afstemningssted, hvor hun var optaget på

valglisten.

Social- og Indenrigsministeriet har tilføjet, at Eva Smidt

på valgdagen blev vejledt af ministeriet om muligheden for

at afgive stemme på det afstemningssted, hvor hun var opta-

get på valglisten, men at Eva Smidt over for ministeriet op-

lyste, at hun desværre ikke havde mulighed for dette.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at vælgere, der er bopælsregistreret i CPR, dvs. regi-

streret i CPR med bopæl, fast opholdssted eller under vejko-

de større end 9900, optages automatisk, dvs. uden at ansøge

herom, på valglisten til folketingsvalg. De optages på valgli-

sten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR se-

nest 15 dage før valgdagen, dvs. senest onsdag den 3. juni

2015, jf. folketingsvalglovens § 15 sammenholdt med § 18.

Det vil sige, at også vælgere, der på 15. -dagen før valgda-

gen er registreret under vejkoder større end 9900, jf. § 14 i

bekendtgørelse nr. 1153 af 23. november 2006 om folkere-

gistrering m.v., optages automatisk på valglisten.

Af § 14, nr. 1, i den nævnte bekendtgørelse følger, at en

person, der opgiver sin bopæl, fra fraflytningsdagen skal re-

gistreres under vejkoder i intervallet 9900-9939 i sin hidtidi-

ge opholdskommune i perioder, hvor den pågældende intet

fast opholdssted har eller er forsvundet.

Ministeriet har videre oplyst, at den omstændighed, at en

vælger er uden fast opholdssted og dermed hjemløs, indebæ-

rer således ikke i sig selv, at den pågældende ikke optages

på valglisten. Dette fremgår af Økonomi- og Indenrigsmini-

steriets vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afhol-

delse af folketingsvalg, afsnit 4.3.1.1.

Af folketingsvalglovens § 20, 1. pkt., fremgår, at kommu-

nalbestyrelsen, så snart valglisten er udarbejdet, udsender

valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og regi-

streret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl eller

fast opholdssted i kommunen. Efter reglerne i folketingsval-

glovens § 20, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen alene efter

anmodning udsende valgkort til de vælgere, der intet fast

opholdssted har, men er registreret i kommunen som fraflyt-

tet den tidligere adresse.

Af pkt. 4.10. i ovennævnte vejledning fremgår følgende:

»Vælgere, der er registreret under vejkoder højere end

9900, skal heller ikke have udsendt valgkort. Disse vælgere

skal dog have udleveret et valgkort, hvis de beder om det,

eller have sendt et valgkort, hvis de beder om det og

samtidig angiver en adresse, som valgkortet kan sendes til,

se lovens § 20, 2. pkt.«

Efter folketingsvalglovens § 47, 3. pkt., udskrives et valg-

kort på afstemningsstedet, såfremt en vælger ikke har med-

bragt valgkort.

Af pkt. 7.2. i ovennævnte vejledning fremgår følgende:

»Det er ikke nogen betingelse for at stemme, at man har

medbragt sit valgkort, se lovens § 47, 3. pkt. som gengivet

ovenfor. Personer uden fast opholdssted, som kun får til-

sendt et valgkort, hvis de anmoder om det, kan ligesom de

vælgere, der har glemt at medbringe deres valgkort, stemme

på valgdagen uden valgkort, hvis de medbringer legitima-

tion, f.eks. kørekort, pas eller sundhedsbevis. Stemmeafgiv-

ning uden valgkort kan alene ske på det afstemningssted,

som den seneste bopælskommune anviser. Oplysning herom

fås ved henvendelse til den pågældende kommune.«

Økonomi- og Indenrigsministeriet har noteret sig kommu-

nens oplysninger om, at kommunen ikke har afvist Eva

Smidt fra at stemme, men har henvist Eva Smidt til at afgive

stemme på det afstemningssted, hvor hun var optaget på

valglisten og dermed hører til.

Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning

til bemærkninger.

Udvalget tager det af Københavns Kommune og Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.

10) Fra Annette Brahtz har Social- og Indenrigsministeriet

modtaget e-mail af 18. juni 2015, hvori Annette Brahtz kla-

ger over, at der på afstemningsstedet på Vibeholmskolen i

Ishøj Kommune var ophængt opslag i stemmerummet med

fejlagtigt indhold. Af klagen fremgår, at man ifølge opslaget

skulle sætte sit kryds til højre for et partinavn eller et kandi-

datnavn, mens det af stemmesedlen fremgik, at krydset skul-

le sættes i afkrydsningsrubrikken til venstre for et partinavn

eller et kandidatnavn.

Ishøj Kommune har i anledning af klagen ved brev af 22.

juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministeriet, at

der i stemmerummene på afstemningssteder i kommunen

var ophængt opslag med fejlagtigt indhold. Kommunen har

telefonisk oplyst, at det drejer sig om fem afstemningsste-

der. Da man på afstemningsstederne opdagede, at opslagene

i stemmerummene ikke var korrekt, blev de udskiftet og er-

stattet af en håndskrevet korrekt udgave.

Kommunen har endvidere konstateret, at stort set samtlige

afgivne stemmesedler var forsynet med kryds i afkryds-

ningsrubrikken til venstre for partinavn eller kandidatnavn.

Afslutningsvis har kommunen oplyst, at man vil sørge for

korrekte opslag i stemmerummene til næste valg.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

henvist til bestemmelserne i folketingsvalglovens § 69, stk.

1, om, i hvilke tilfælde en stemmeseddel afgivet på afstem-

ningsstedet er ugyldig.

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

Ministeriet har endvidere oplyst, at efter folketingsvalglo-

vens § 48, stk. 1, 2. pkt., foregår vælgerens stemmeafgiv-

ning ved, at vælgeren sætter et kryds ved et partinavn eller

et kandidatnavn.

Der er i bekendtgørelse nr. 996 af 12. august 2013 om be-

dømmelse af stemmesedler afgivet til folketingsvalg fastsat

nærmere regler om bedømmelse af stemmesedler afgivet til

folketingsvalg.

Det følger af bekendtgørelsens § 4, stk. 3, at afmærkning

af stemmesedlen uden for afkrydsningsrubrikkerne ikke

medfører ugyldighed, hvis afmærkningen i øvrigt er gyldig

efter bestemmelserne i bekendtgørelsen.

Det følger af folketingsvalglovens § 48, stk. 2, 1. pkt., at

en vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er

fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed er gjort ubrugelig.

Folketingsvalgloven indeholder ikke regler om, at der ved

afstemning på valgdagen ved folketingsvalg ved opslag i

stemmelokalet eller stemmerummet skal gives vælgeren vej-

ledning om vælgerens stemmeafgivning eller om vælgerens

ret til at få ombyttet sin stemmeseddel.

Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9827 af

29. oktober 2014 om afholdelse af folketingsvalg, afsnit

7.1.2., fremgår følgende:

»Det vil være hensigtsmæssigt, at der hænges opslag op i

stemmerummene, som vejleder vælgeren om, hvordan væl-

geren skal bære sig ad med at stemme, og om, at det er mu-

ligt at få byttet stemmesedlen til en ny, hvis man kommer til

at sætte krydset forkert, se lovens § 48, stk. 2.«

Det forudsættes i den forbindelse, at sådanne opslag med

vejledning til vælgeren indeholder korrekte oplysninger.

Med henblik på, at kommunalbestyrelserne kunne frem-

stille eller lade fremstille opslag med vejledninger til stem-

merummene, har ministeriet i forbindelse med udskrivelse

af folketingsvalget den 18. juni 2015 ved brev af 27. maj

2015 til alle kommunalbestyrelser udsendt tekster til brug

herfor.

Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning

til bemærkninger.

Udvalget bemærker, at det fremgår af Ishøj Kommu-

nes udtalelse til Social- og Indenrigsministeriet, at kom-

munen beklager, at vejledningen i stemmeboksene ikke

var blevet udskiftet. Udvalget tager det af Ishøj Kommu-

ne og Social- og Indenrigsministeriet oplyste til efterret-

ning og noterer sig kommunens beklagelse.

11) Fra Jette B. Hansen, Aabenraa, har det daværende So-

cial- og Indenrigsministeriet modtaget e-mail af 19. juni

2015, hvori Jette B. Hansen klager over Aabenraa Kommu-

ne i forbindelse med afholdelse af folketingsvalget. Jette B.

Hansen klager over, at forhænget i det stemmerum i Sønder-

jyllandshallen, hvor hun afgav sin stemme, efter det oplyste

var gennemsigtigt, således at man kunne se, hvor langt nede

på stemmesedlen krydset blev sat. Da hun oplyste en tilfor-

ordnet vælger herom, trak han efter det oplyste blot på

skuldrene. Jette B. Hansen klager endvidere over, at hendes

ægtefælle to gange blev afbrudt af andre vælgere, der trak

forhænget til side, mens han stod i stemmerummet for at af-

give sin stemme.

Aabenraa Kommune har ved brev af 23. juni 2015 udtalt

sig om begge klagepunkter over for Social- og Indenrigsmi-

nisteriet.

Aabenraa Kommune har i anledning af klagen vedrørende

gennemsigtige gardiner oplyst, at kommunen har indkøbt

nye stemmerum med tilhørende mørkegrå gardiner til samt-

lige afstemningssteder i kommunen, der blev anvendt for

første gang i forbindelse med folketingsvalget den 18. juni

2015. Kommunen har kontaktet leverandøren af stemmerum

og gardiner, der har oplyst, at gardinerne er solgt til mange

andre kommuner, og at der ikke tidligere har været klager i

den forbindelse. Leverandøren har yderligere oplyst, at der

er foretaget tests af gardinerne, hvor man i enkelte tilfælde

har kunnet skimte personen bag gardinet, men aldrig selve

stemmesedlen. Kommunen har yderligere oplyst, at det er

beklageligt, at den tilforordnede vælger undlod at henvise

klageren til valgstyrerformanden, da klageren henvendte sig

til vedkommende, og at kommunen fremover vil indskærpe

over for de tilforordnede vælgere, at en utilfreds vælger

straks skal henvises til valgstyrerformanden på det pågæl-

dende afstemningssted.

Kommunen har endvidere i anledning af klagen vedrøren-

de forstyrrelse under stemmeafgivningen oplyst, at der som

minimum stod tre tilforordnede vælgere på hver side af

stemmerummene under hele valghandlingen, at de tilforord-

nedes opgave udelukkende var at hjælpe vælgerne ind og ud

af stemmerummene og sikre, at der ikke opholdt sig flere

end én person i hvert stemmerum, og at det er beklageligt, at

en vælger på trods heraf kunne blive forstyrret under sin

stemmeafgivning. Det er dog kommunens opfattelse, at der

generelt var den fornødne bemanding til stede på afstem-

ningsstedet.

Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning af kla-

gen oplyst, at det følger af § 45, stk. 2, 2. pkt., i folketings-

valgloven, at stemmerum skal være indrettet således, at der

kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælge-

ren stemmer. Af lovens § 45, stk. 4, følger det videre, at

kommunalbestyrelsen sørger for, at der på hvert afstem-

ningssted er truffet de fornødne forberedelser til afstemnin-

gen, herunder at valgstyrere og de tilforordnede vælgere er

gjort bekendt med deres opgaver på valgdagen. Af lovens §

48, stk. 1, 1. pkt., følger, at stemmeafgivningen sker i stem-

merummet, hvor kun vælgeren må være til stede. Af lovens

§ 30, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at kommunalbestyrelsen vælger

et antal tilforordnede vælgere til at bistå ved valget.

At der er truffet de nødvendige forberedelser til afstem-

ningen på hvert afstemnings-sted indebærer bl.a., at kommu-

nalbestyrelsen skal sørge for den nødvendige bemanding på

de enkelte afstemningssteder. Det følger af pkt. 7.1. i mini-

steriets vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afhol-

delse af folketingsvalg.

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at oven-

nævnte regler indebærer, at det er kommunalbestyrelsens

ansvar at sikre, at kommunens stemmerum er indrettet såle-

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

des, at vælgerne kan afgive deres stemme, uden at andre kan

se, hvad der stemmes, samt at sikre, at vælgere ikke risikerer

at blive forstyrret af andre vælgere under stemmeafgivnin-

gen. Det er de tilforordnede vælgeres opgave at sikre, at

stemmeafgivningen på denne måde kan ske i overensstem-

melse med valglovens regler, og kommunalbestyrelsens an-

svar at sikre, at de tilforordnede vælgere er gjort bekendt

med blandt andet denne opgave.

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig Aabenraa

Kommunes oplysninger om de nyindkøbte stemmerum og

gardiner samt bemandingen på afstemningsstedet. Ministeri-

et har yderligere noteret sig kommunens oplysninger om op-

følgende tiltag i relation til de tilforordnede vælgere.

Aabenraa Kommunes udtalelse har ikke givet Social- og

Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Aabenraa Kommune og Social-

og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og note-

rer sig kommunens beklagelse og det af kommunen op-

lyste om opfølgende tiltag vedrørende de tilforordnede

vælgere.

12) Fra Julie Agerbæk Jørgensen har Social- og Indenrigs-

ministeriet modtaget mail af 18. juni 2015, hvori Julie Ager-

bæk Jørgensen har klaget over Københavns Kommune i for-

bindelse med afholdelse af folketingsvalget. Julie Agerbæk

Jørgensen er utilfreds med, at hun i forbindelse med afgiv-

ning af sin stemme på afstemningsstedet på Nyboder Skole

blev filmet, da hun trådte ud af stemmerummet, og at udgan-

gen var spærret af journalister og kamerafolk.

Klageren har oplyst, at hun ønsker at kunne afgive stem-

me uden at blive filmet til tv, og at hun er utilfreds med, at

det viderebringes til offentligheden, hvem der stemmer og

hvornår.

Københavns Kommune har i anledning af klagen ved brev

af 21. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministe-

riet, at kommunen har indhentet en udtalelse fra valgsekre-

tæren på det pågældende afstemningssted. Det fremgår heraf

bl.a., at Nyboder Skole er afstemningssted for formanden

for partiet Venstre, Lars Løkke Rasmussen, og at dette nor-

malt medfører en del opmærksomhed fra pressen.

Det forlød fra repræsentanter for Venstre, at Lars Løkke

Rasmussen ville ankomme til afstemningsstedet kl. 11.30.

For at sikre en glidende afvikling af valget besluttede valg-

bestyrelsen derfor ca. kl. 10.30, hvor adskillige tv-hold,

journalister og fotografer var til stede, at pressen skulle op-

holde sig bag en barriere, der blev opsat i området bag stem-

merummene og bagved og til siden i forhold til stemmekas-

serne.

Det fremgår videre af valgsekretærens udtalelse, at adgan-

gen til selve stemmelokalet blev noget vanskeliggjort, da

Lars Løkke Rasmussen ankom til afstemningsstedet ca. kl.

12. Dette skyldtes, at presseopbuddet var endnu større end

først antaget. Det var dog til stadighed muligt for alle vælge-

re at blive betjent ved valgbordene og komme hen til et

stemmerum. Hele valgstyrelsen, adskillige valgtilforordnede

og valgsekretæren var til stede under hele forløbet for at sik-

re en problemfri afvikling af afstemningen.

Videre fremgår det af valgsekretærens udtalelse, at Lars

Løkke Rasmussen blev filmet af et større antal tv-hold og

journalister, da han kom ud af stemmerummet, og at udgan-

gen fra valgstedet i den forbindelse kortvarigt blev spærret

af presseopbuddet, som ikke respekterede barrieren. For-

manden for valgstyrerne greb hurtigt ind over for dette, og

presseopbuddet trak udenfor, hvor Lars Løkke Rasmussen

kunne blive interviewet og filmet, uden at det var til gene

for vælgere eller andre. Blokeringen af udgangen skønnes at

have varet ca. et minut.

Videre er det oplyst, at det må antages, at stort set alle

vælgere, der kom ud af et stemmerum samtidig med Lars

Løkke Rasmussen, ligeledes blev filmet samtidig med Lars

Løkke Rasmussen. Der blev dog på intet tidspunkt filmet

ind i noget stemmerum, hvorfor stemmehemmeligheden ik-

ke blev krænket.

Det er oplyst af valgsekretæren, at samtlige kameramænd

og fotografer, der kom ind i stemmelokalet, blev mødt af en-

ten valgstyrere eller valgsekretæren og blev indskærpet, at

alle optagelser skulle ske med respekt for den enkelte væl-

ger og på behørig afstand. Afslutningsvis oplyses, at det for-

ud for næste valghandling på afstemningsstedet vil blive

drøftet i valgbestyrelsen, hvordan pressen bedst håndteres

for at hindre lignende episoder. Det vil bl.a. blive overvejet,

om pressen midlertidigt skal nægtes adgang til stemmeloka-

let, hvis det skønnes, at deres tilstedeværelse hindrer en hen-

sigtsmæssig og acceptabel afvikling af valghandlingen, og i

stedet henvises til at tage opstilling på et anvist sted uden for

stemmelokalet.

Endelig beklager Valgsekretariatet den ubehagelige ople-

velse, som klageren har haft.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at det følger af § 48, stk. 3, i folketingsvalgloven, at

når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælge-

ren stemmesedlen, således at ingen kan se, hvordan der er

stemt. Derefter lægger vælgeren stemmesedlen i stemme-

kassen i overværelse af en tilforordnet vælger.

Af lovens § 50, 1. pkt., følger, at valgstyrerne kan bestem-

me, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår

afstemningen, kun må opholde sig vælgere, der skal afgive

stemme.

Valgstyrerne påser efter lovens § 50, 3. pkt., at vælgerne

ikke udsættes for valgagitation eller anden form for hold-

ningsmæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i

umiddelbar tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øv-

rigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger, jf. lovens § 50,

4. pkt.

Det er således valgstyrerne på vedkommende afstem-

ningssted, der som ansvarlige for afstemningen på valgda-

gen afgør, om og på hvilken måde pressen, herunder et tv-

reportagehold, skal have adgang til et stemmelokale.

Valgstyrerne skal sikre, at pressen ikke får adgang til

stemmelokalerne på en måde, der strider mod stemmehem-

meligheden. Pressen må derfor under ingen omstændigheder

overvære en vælgers stemmeafgivning i stemmerummet.

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

Pressen må heller ikke se, hvorledes en vælger har stemt,

inden vælgeren lægger stemmesedlen i stemmekassen, da

vælgeren skal folde stemmesedlen sammen på en sådan må-

de, at ingen kan se, hvilket parti eller hvilken kandidat væl-

geren har stemt på, jf. lovens § 48, stk. 3. Dette gælder, uan-

set om vælgeren udtrykkeligt ønsker, at andre kan se, hvad

vælgeren har stemt. Vælgeren kan altså ikke bestemme, at

andre skal se den udfyldte stemmeseddel, før den bliver lagt

i stemmeboksen.

Valgstyrerne skal også sikre, at pressen ikke får adgang til

stemmelokalerne på en måde, der strider mod forbuddet i lo-

vens § 50 mod valgagitation eller anden form for holdnings-

mæssig påvirkning i valglokalerne eller andre steder i umid-

delbar tilknytning hertil. Hvis pressen får adgang til stem-

melokalerne, skal valgstyrerne sikre, at pressen først hen-

vender sig til vælgerne, efter at disse har stemt, at vælgerne

kun afbildes/medvirker i reportagen efter eget ønske, og at

reportagen fra stemmelokalerne ikke får karakter af valgagi-

tation over for de vælgere, der er til stede i lokalet.

Valgstyrernes afgørelse af, om og i bekræftende fald på

hvilke betingelser det kan tillades, at pressen er til stede

under afstemningen, skal træffes i overensstemmelse med

almindelige grundsætninger om saglighed og lighed i for-

valtningen med henblik på at sikre, at afstemningen kan fo-

regå uforstyrret.

Ovenstående fremgår af afsnit 7.10. i ministeriets vejled-

ning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afholdelse af folke-

tingsvalg.

Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning

til bemærkninger.

Udvalget tager det af Københavns Kommune og So-

cial- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og

noterer sig kommunens beklagelse og det af kommunen

oplyste om drøftelser forud for næste valghandling om

håndtering af pressen på det pågældende valgsted.

13) Fra Arne Duelund Nielsen, Skødstrup, har Social- og

Indenrigsministeriet modtaget e-mail af 19. juni 2015, hvori

Arne Duelund Nielsen har klaget på vegne af sin far over til-

gængeligheden på et afstemningssted i Tilst, idet faderen,

der på grund af sygdom ikke kan gå på trapper, måtte opgive

at afgive sin stemme, da afstemningen foregik i et kælderlo-

kale, hvor den eneste adgangsvej var en stejl trappe.

Videre har Arne Duelund Nielsen skrevet, at kommunen

ikke på forhånd havde oplyst, at gangbesværede skulle have

brevstemt. Han har anført, at brevstemme ikke kan afgives

som personlig stemme, og at dette således ikke er et rimeligt

alternativ.

Aarhus Kommune har i anledning af klagen ved e-mail af

23. juni 2015 til Social- og Indenrigsministeriet beklaget, at

klagerens far ikke fik afgivet sin stemme. Kommunen har

bekræftet, at der på det pågældende afstemningssted er en

del trapper ned til stemmelokalet. Det er dog tydeligt skiltet

med en indgang, der kan benyttes af gangbesværede og kø-

restolsbrugere, hvor der bl.a. er en rampe til kørestolsbruge-

re og ingen trapper.

Kommunen har videre oplyst, at der ved indgangen til af-

stemningsstedet er monteret en ringeklokke, som kan benyt-

tes, hvis man ønsker at stemme i sin bil eller oven for trap-

perne.

Derudover er der ifølge kommunen i den pågældende

valgkreds udpeget et særligt velegnet afstemningssted for

gangbesværede og kørestolsbrugere, som vælgerne efter an-

søgning kan benytte.

Kommunen har desuden nævnt muligheden for at brev-

stemme enten i eget hjem eller på Rådhuset eller et lokalbib-

liotek. Kommunen har bemærket, at der godt kan brevstem-

mes på en kandidat.

Til slut har kommunen oplyst, at Valgsekretariatet vil in-

vitere bl.a. gangbesværede vælgere til et dialogmøde i au-

gust måned med henblik på yderligere optimering af ad-

gangsforholdene på afstemningsstedet.

Det fremgår af Aarhus Kommunes hjemmeside under

»Politik og under Valg« og under rubrikken ”Hjælp til at

stemme”, at man kan skifte til et andet afstemningssted, hvis

man på grund af handicap eller manglende førlighed ønsker

det. Ligeledes indeholder kommunens hjemmeside samme

sted under rubrikken »Brevstemmer« oplysning om mulig-

heden for at brevstemme i hjemmet.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at reglerne om afstemning på valgdagen fremgår af

kapitel 7 i folketingsvalgloven.

Af folketingsvalglovens § 45, stk. 2, 1. pkt., fremgår det,

at kommunalbestyrelsen skal sørge bl.a. for lokaler til af-

stemning.

Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemnings-

stedet, jf. folketingsvalglovens § 47, 1. pkt.

Ifølge folketingsvalglovens § 48, stk. 1, 1. pkt., sker stem-

meafgivningen i stemmerummet, hvor kun vælgeren er til

stede.

Det følger af folketingsvalglovens § 49, stk. 1, at vælgere,

der på grund af manglende førlighed, svagelighed el. lign.

ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller stemmerum-

met eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den fore-

skrevne måde, jf. § 48, kan forlange fornøden hjælp til stem-

meafgivningen. Der kan herved ske de nødvendige lempel-

ser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives ad-

gang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for

stemmelokalet.

Efter folketingsvalglovens § 47 a kan en vælger desuden

efter ansøgning afgive sin stemme på valgdagen på et andet

afstemningssted i opstillingskredsen i sin bopælskommune

end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til valglisten, så-

fremt ændringen af afstemningssted er begrundet i vælge-

rens handicap eller nedsatte førlighed.

Af Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9827 af

29. oktober 2014 om afholdelse af folketingsvalg, fremgår

følgende af pkt. 7.1.1. :

»Når kommunalbestyrelsen udpeger de bygninger/lokaler,

der skal bruges under afstemningen, skal kommunalbesty-

relsen i øvrigt tage hensyn til, at lokalerne og stemmerum-

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

mene så vidt muligt skal være tilgængelige for kørestolsbru-

gere og andre stærkt bevægelseshæmmede.«

Videre fremgår følgende af vejledningens pkt. 7.3. :

»Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelig-

hed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet

eller stemmerummet eller i øvrigt afgive stemme på den

foreskrevne måde, kan forlange at få den nødvendige hjælp

til stemmeafgivningen. Der kan i den forbindelse ske de

nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, se

lovens § 49, stk. 1.

Retten til at forlange hjælp ved stemmeafgivningen gæl-

der alle vælgere, herunder fysisk og psykisk handicappede,

der har behov for hjælp til stemmeafgivningen. […]

[…]

Hvis det er nødvendigt, skal en vælger have mulighed for

at afgive stemme umiddelbart uden for stemmelokalet, f.eks.

i en bil parkeret ved afstemningsstedet. To valgstyrere eller

tilforordnede vælgere skal i så fald bringe stemmesedlen ud

til vælgeren, når de har sikret sig vælgerens identitet efter

reglerne i lovens § 47. Når vælgeren har stemt og foldet

stemmesedlen sammen, lægger valgstyrerne eller de tilfor-

ordnede stemmesedlen ned i en transportabel stemmekasse

og bærer stemmekassen tilbage til stemmelokalet.«

Følgende fremgår af vejledningens pkt. 4.13. :

»Ved en lovændring ved lov nr. 173 af 26. februar 2014 er

der givet mulighed for, at kommunalbestyrelsen i vælgerens

bopælskommune efter ansøgning fra en vælger kan tillade,

at vælgeren afgiver stemme på valgdagen på et andet af-

stemningssted end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til

valglisten. Vælgeren kan kun overføres til et andet afstem-

ningssted i opstillingskredsen i vælgerens bopælskommune.

Ændringen af afstemningssted skal være begrundet i vælge-

rens handicap eller nedsatte førlighed. Er denne betingelse

opfyldt, skal kommunalbestyrelsen imødekomme vælgerens

ansøgning. Se lovens § 47 a, stk. 1.

[…]

Det er endvidere forudsat i loven, at kommunalbestyrelsen

er forpligtet til at sørge for, at vælgerne bliver gjort bekendt

med muligheden for at afgive deres stemme på et andet af-

stemningssted end det, der er tilknyttet på valglisten, og om

de nærmere betingelser herfor. Social- og Indenrigsministe-

riet

henstiller,

at kommunalbestyrelsen underretter vælgerne

herom på kommunens hjemmeside. Det kan også være hen-

sigtsmæssigt at underrette vælgerne herom ved annoncering

i relevante medier, men der er ikke noget krav herom.«

I folketingsvalglovens kapitel 8 er fastsat regler om brev-

stemmeafgivning.

Af folketingsvalglovens § 54, stk. 4, følger, at vælgere,

der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil

kunne møde frem på afstemningsstedet, efter ansøgning kan

brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at

stemme i en af de institutioner, der er nævnt i lovens § 54,

stk. 2.

I § 3, stk. 1, nr. 1., i bekendtgørelse nr. 128 af 19. februar

2009 om brevstemmeafgivning i vælgernes hjem er fastsat

følgende:

»§

Der påhviler kommunalbestyrelsen følgende opga-

ver vedrørende forberedelse og gennemførelse af brevstem-

meafgivning i vælgerens hjem:

1) Kommunalbestyrelsen skal gennem annoncering i de

stedlige dagblade eller lokalaviser sørge for, at vælgerne bli-

ver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i

hjemmet og om de nærmere betingelser herfor, jf. § 4.«

Af pkt. 8.4.1.2. i ovennævnte vejledning fremgår følgen-

de:

»Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlig-

hed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan

brevstemme hjemme, medmindre de har mulighed for at

stemme på en af de boliger og boformer, der er nævnt i § 1,

stk. 2, i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i visse

boformer og boliger efter lov om social service og boliglov-

givningen. Se lovens § 54, stk. 4.

[…]

Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgerne på for-

skellig måde bliver gjort bekendt med muligheden for at

brevstemme i hjemmet og de nærmere betingelser herfor, se

§ 3 i bekendtgørelsen om brevstemmeafgivning i vælgerens

hjem. Kommunalbestyrelsen skal gennem annoncering i de

stedlige dagblade eller lokalaviser sørge for, at vælgerne bli-

ver gjort bekendt med muligheden for at brevstemme i

hjemmet og om de nærmere betingelser herfor.«

Social- og Indenrigsministeriet har bemærket, at det er

muligt at stemme på en bestemt kandidat ved brevstemmeaf-

givning. Ministeriet har i den forbindelse henvist til folke-

tingsvalglovens § 61, stk. 2.

Ministeriet har tilføjet, at stemmemodtagerne ved brev-

stemmeafgivning i vælgerens eget hjem til folketingsvalg

skal sørge for, at vælgeren så vidt muligt har adgang til at

gøre sig bekendt med en fortegnelse over de kandidater til

valget, der er opstillet i den pågældende storkreds, hvis

brevstemmeafgivningen finder sted senere end 10 dage før

valgdagen, jf. § 21, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 128 af 19. fe-

bruar 2009 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem.

Med hensyn til klagen over adgangsforholdene til et af-

stemningssted i Tilst har Social- og Indenrigsministeriet no-

teret sig kommunens oplysninger om adgangsforholdene for

handicappede og gangbesværede til afstemningslokalet, mu-

lighederne for at benytte et alternativt afstemningssted samt

kommunens oplysninger om fremadrettede tiltag vedrørende

adgangsforholdene.

Kommunens oplysninger har ikke givet ministeriet anled-

ning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Aarhus Kommune og Social- og

Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer

sig det af kommunen oplyste om et kommende dialogmø-

de med bl.a. gangbesværede vælgere med henblik på op-

timering af adgangsforholdene på valgstedet.

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

14) Fra Mari-Ann Agerbo, Birkerød, har Social- og Inden-

rigsministeriet modtaget e-mail af 20. juni 2015, hvori Mari-

Ann Agerbo på vegne af sin far, Gunner Agerbo Rasmus-

sen, Holmegaard, klager over Næstved Kommune i forbin-

delse med afholdelse af folketingsvalget, idet Gunner Ager-

bo Rasmussen ikke fik mulighed for at brevstemme i hjem-

met.

Mari-Ann Agerbo har oplyst, at hendes far bor på pleje-

center Røjleparken i Næstved Kommune, og at han har ud-

trykt ønske om at stemme i hjemmet. Det er oplyst, at Mari-

Ann Agerbo den 12. juni 2015 fik oplyst af personalet, at

hendes far ikke var på listen over personer, der ønskede at

brevstemme i hjemmet, men at personalet ville kontakte

Næstved Kommune herom. Det er i den forbindelse oplyst,

at hendes far ikke var i stand til at skrive eller underskrive et

ansøgningsskema om at brevstemme i hjemmet, og at perso-

nalet var bekendt hermed. Den 19. juni 2015 fandt Mari-

Ann Agerbo ud af, at hendes far ikke havde brevstemt, og

personalet oplyste, at dette skyldtes, at de ikke havde kunnet

komme i kontakt med Næstved Kommune.

Mari-Ann Agerbo har oplyst, at hendes far har takket nej

til at blive kørt til afstemningsstedet på valgdagen, og at per-

sonalet efterfølgende har makuleret hans valgkort.

Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at Næstved

Kommune i anledning af klagen ved e-mail af 23. juni 2015

har indhentet en redegørelse fra Center For Ændre, Distrikt

Nord, som Røjleparken hører under. Af redegørelsen frem-

går det, at Distrikt Nord den 29. maj 2015 har videresendt

materiale vedrørende anmodning om at brevstemme i hjem-

met til distriktets teamledere, der varetog opgaven med at

formidle materialet videre til de relevante borgere. Centeret

har oplyst, at i Røjleparken blev opgaven uddelegeret til

medarbejdere i de respektive plejeboliger. Medarbejderne

blev dels informeret pr. mail, dels orienteret på daglige ko-

ordineringsmøder. Medarbejdernes opgave var at afdække,

hvilke borgere der ønskede at afgive stemme i eget hjem,

hjælpe med ansøgning samt sende denne til Borgerservice.

Centeret har oplyst, at der skete en beklagelig misforståel-

se mellem to medarbejdere, hvilket medførte, at Gunner

Agerbo Rasmussen ikke blev hjulpet med at afsende anmod-

ning om afgivning af stemme i eget hjem.

Social- og Indenrigsministeriet har som opfølgning på

kommunens høringssvar anmodet om yderligere oplysnin-

ger, herunder om, hvilken boform Gunner Agerbo Rasmus-

sen bor i, en beskrivelse af proceduren ved brevstemmeaf-

givning, herunder hvorvidt det var nødvendigt at søge om at

brevstemme, når man bor på et plejecenter, samt oplysnin-

ger om, hvilke tiltag kommunen påtænker at iværksætte for

at forhindre noget lignende i fremtiden.

Næstved Kommune har ved brev af 24. juni 2015 til mini-

steriet supplerende oplyst, at Røjleparken er bygget af bolig-

selskabet Lejerbo i henhold til § 105 i lov om almennyttige

boliger. Næstved Kommune har visitationsretten, og der er

tale om plejeboliger.

Videre har kommunen bl.a. oplyst., at når der udskrives

valg, skriver kommunen ud til alle distrikter (herunder andre

boformer og private leverandører), hvor kommunen oplyser

om fristen for at ansøge om at stemme i hjemmet. Kommu-

nen vedlægger ansøgningsskema, som kan benyttes i den

forbindelse. Samtidig opfordrer kommunen distriktet til at

sikre, at medarbejderne, som kommer hos de respektive bor-

gere, bliver bekendt med dette. Kommunen har også oplyst,

at der, når der sendes hold ud som stemmemodtagere, altid

er ekstra materiale med, som kan benyttes, såfremt en bor-

ger ikke har fået ansøgt om at brevstemme.

Til slut har kommunen oplyst, at der fremadrettet vil blive

set på procedurerne omkring henvendelse til ældredistrikter-

ne m.v., så det bliver sikret, at den korrekte procedure om-

kring brevstemmeafgivning bliver fulgt. Kommunen har

desuden oplyst, at Distrikt Nord fremadrettet vil sikre over-

blik og dokumentation for opgaveløsningen ved afkrydsning

på en beboerliste.

Social- og Indenrigsministeriet har som følge af kommu-

nens supplerende høringssvar kontaktet kommunen telefo-

nisk med henblik på, om kommunen kan oplyse, i hvilken

boform den pågældende borger bor, da dette afgør, hvilken

procedure ved brevstemmeafgivning der skal følges. Kom-

munen har oplyst, at kommunen ikke har været tilstrækkelig

opmærksom på, at der gælder forskellige regler afhængig af

boform, og at kommunen fremadrettet vil sikre klarhed her-

om.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at reglerne om brevstemmeafgivning fremgår af ka-

pitel 8 i folketingsvalgloven. Ministeriet har navnlig henvist

til bestemmelserne i lovens § 54 om brevstemmeafgivning

for vælgere, der bor eller opholder sig i bestemte typer af

boformer eller boliger, og for vælgere, der på grund af syg-

dom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på af-

stemningsstedet.

Endvidere har ministeriet henvist til den mere udførlige

regulering i bekendtgørelse nr. 130 af 19. februar 2009 om

brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov

om social service og boliglovgivningen og i bekendtgørelse

nr. 128 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning i væl-

gerens hjem, navnlig til begge bekendtgørelsers § 3 om

kommunalbestyrelsens opgaver vedrørende forberedelse og

gennemførelse af brevstemmeafgivningen.

Ydermere har ministeriet henvist til pkt. 8.4.1.1. i vejled-

ning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afholdelse af folke-

tingsvalg, hvor de pågældende regler er beskrevet.

Social- og Indenrigsministeriet har bemærket, at det følger

af reglerne i folketingsvalgloven, at vælgere, der på grund af

sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem

på afstemningsstedet, kan brevstemme hjemme, hvis vælge-

ren har søgt om at brevstemme i hjemmet. Vælgere, der bor

eller opholder sig i visse boliger eller boformer, (lovens §

54, stk. 2, nr. 1, 2, og 5) har imidlertid under alle omstæn-

digheder ret til at brevstemme i boligen eller boformen, uan-

set om vælgeren har søgt om det eller ej. Vælgere, der bor

eller opholder sig i andre boformer, (lovens § 54, stk. 2, nr.

3, 4 og 6) har som udgangspunkt ret til at brevstemme i boli-

gen eller boformen, uden at have søgt herom, medmindre

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

kommunalbestyrelsen beslutter, at brevstemmeafgivning

skal ske efter reglerne for brevstemmeafgivning i hjemmet.

Det afhænger således af karakteren af vælgerens bolig el-

ler boform og af kommunalbestyrelsens eventuelle beslut-

ning herom, om vælgeren skal søge om at brevstemme i

hjemmet for at kunne brevstemme.

Det er efter valglovgivningen kommunalbestyrelsens an-

svar at sikre, at brevstemmeafgivning i vælgerens hjem, bo-

lig eller boform tilrettelægges i overensstemmelse med lo-

vens regler herom.

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig kommu-

nens oplysninger om, at kommunen ikke har været tilstræk-

kelig opmærksom på, at der gælder forskellige regler afhæn-

gig af boform. Ministeriet har endvidere noteret sig kommu-

nens oplysninger om, at brevstemmemodtagerne sædvanlig-

vis – uanset om der har været krav om en ansøgning for at

brevstemme – har haft brevstemmemateriale med ude, som

har kunnet benyttes i tilfælde som den pågældende situation,

og at borgeren derfor burde kunne have stemt, uanset at

vedkommende ikke havde ansøgt herom forinden.

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at det iføl-

ge kommunen således beror på en misforståelse, at Gunner

Agerbo Rasmussen ikke fik brevstemt til folketingsvalget,

og at kommunen beklager dette.

Endvidere har ministeriet noteret sig kommunens oplys-

ning om kommunens fremadrettede tiltag vedrørende brev-

stemmeafgivning i visse boformer og i eget hjem.

I forhold til spørgsmålet om efterfølgende tilintetgørelse

af valgkort har ministeriet oplyst, at valglovgivningen ikke

indeholder regler om tilintetgørelse af valgkort, som ikke er

afleveret i forbindelse med vælgerens stemmeafgivning.

Kommunens oplysninger har ikke givet ministeriet anled-

ning til yderligere bemærkninger.

Udvalget tager det af Næstved Kommune og Social- og

Indenrigsministeriet oplyste til efterretning. Udvalget

noterer sig Næstved Kommunes beklagelse af den mis-

forståelse, som førte til, at Gunner Agerbo Rasmussen

ikke fik stemt, og det af kommunen oplyste om frem-

adrettede tiltag.

15) Institut for Menneskerettigheder har i brev af 11. juni

2015 på vegne af en borger i Greve klaget over, at den på-

gældende borger ikke har modtaget valgkort til folketings-

valget. Klagen er indgivet til Greve Kommune og videre-

sendt herfra til ministeriet ved e-mail af 15. juni 2015.

Institut for Menneskerettigheder har anført, at det man-

glende valgkort formentlig skyldes, at den pågældende bor-

ger er sat under værgemål efter § 6 i værgemålsloven. Der er

herved henvist til en vedlagt kopi af værgebeskikkelsen og

kopi af personbogen. Det er oplyst, at borgeren opfylder alle

andre betingelser for valgret efter folketingsvalgloven, idet

han har dansk indfødsret, har fast bopæl i Danmark og er

over 18 år gammel. Det er oplyst, at borgeren ønskede at

stemme ved folketingsvalget den 18. juni 2015.

Vedlagt brevet fra Institut for Menneskerettigheder er en

fuldmagt fra den pågældende borger til instituttet bl.a. til at

klage til kommunale og statslige myndigheder over borge-

rens manglende stemmeret. Vedlagt er endvidere en udskrift

fra en dombog, hvoraf det fremgår, at der den 23. marts

2009 er afsagt dom angående fratagelse af den pågældende

borgers retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1.

Social- og Indenrigsministeriet har betragtet brevet af 11.

juni 2015 som en klage over folketingsvalget den 18. juni

2015, idet ministeriet har anført, at klager over, at en borger

ikke har valgret, efter fast praksis betragtes som valgklager.

Ved e-mail af 18. juni 2015 anmodede ministeriet Greve

Kommune om en udtalelse til brug for sagen. Kommunen

blev anmodet om at oplyse følgende:

Om den pågældende borger var optaget på valglisten.

Om kommunen kunne bekræfte, at der ikke var udsendt

valgkort til den pågældende borger.

I givet fald, om kommunen kunne bekræfte, at den man-

glende optagelse på valglisten og udsendelse af valgkort ale-

ne skyldtes, at den pågældende borger er sat under værge-

mål efter værgemålslovens § 6 og således ikke har valgret til

folketingsvalget.

Greve Kommune har ved brev af 18. juni 2015 bekræftet

over for ministeriet, at den pågældende borger ikke var opta-

get på valglisten og derfor ikke har modtaget valgkort.

Kommunen bekræftede, at den manglende optagelse på

valglisten og den manglende udsendelse af valgkort skyldes,

at den pågældende borger er sat under værgemål efter vær-

gemålslovens § 6 og derfor ikke havde valgret til folketings-

valget. Kommunen henviste til den i klagen vedhæftede ud-

skrift fra en dombog, som kommunen den 12. juni 2015

havde fået bekræftet af den pågældende domstol.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

over for udvalget henvist til og gengivet de bestemmelser

om valgret til Folketinget, som er fastsat i grundloven og i

folketingsvalgloven. Ministeriet har konkret henvist til

grundlovens § 29, stk. 1, og folketingsvalglovens §§ 1, 5 og

Ministeriet har anført, at personer, der er under værgemål

med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslo-

vens § 6, ifølge de pågældende regler i overensstemmelse

med grundlovens § 29 ikke har valgret til Folketinget. Mini-

steriet har i den forbindelse henvist til justitsministerens svar

af 17. marts 2014 på Folketingets Retsudvalgs spørgsmål nr.

644 (alm. del).

Med hensyn til klagen har Social- og Indenrigsministeriet

noteret sig kommunens oplysninger om, at baggrunden for,

at den pågældende borger ikke var optaget på valglisten og

ikke har modtaget valgkort, er, at borgeren er sat under vær-

gemål efter værgemålslovens § 6 og således ikke har valgret

til Folketinget.

Kommunens oplysninger har ikke givet ministeriet anled-

ning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Greve Kommune og Social- og

Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.

16) Institut for Menneskerettigheder har i brev af 16. juni

2015 på vegne af en borger på Lolland klaget over, at den

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

pågældende borger ikke har modtaget valgkort til folke-

tingsvalget. Klagen er indgivet til Lolland Kommune og vi-

deresendt herfra til ministeriet ved e-mail af 17. juni 2015.

Institut for Menneskerettigheder har anført, at det man-

glende valgkort formentlig skyldes, at den pågældende bor-

ger er sat under værgemål efter § 6 i værgemålsloven. Der er

herved henvist til en vedlagt kopi af værgebeskikkelsen og

kopi af personbogen. Det er oplyst, at borgeren opfylder alle

andre betingelser for valgret efter folketingsvalgloven, idet

hun har dansk indfødsret, har fast bopæl i Danmark og er

over 18 år gammel. Det er oplyst, at borgeren ønskede at

stemme ved folketingsvalget den 18. juni 2015.

Vedlagt brevet fra Institut for Menneskerettigheder er en

fuldmagt fra den pågældende borger til instituttet bl.a. til at

klage til kommunale og statslige myndigheder over borge-

rens manglende stemmeret. Vedlagt er endvidere en udskrift

fra en dombog, hvoraf det fremgår, at der den 22. november

2012 er afsagt dom angående fratagelse af den pågældende

borgers retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, stk. 1.

Social- og Indenrigsministeriet har betragtet brevet af 16.

juni 2015 som en klage over folketingsvalget den 18. juni

2015, idet ministeriet har anført, at klager over, at en borger

ikke har valgret, efter fast praksis betragtes som valgklager.

Ved e-mail af 18. juni 2015 er Lolland Kommune blevet

anmodet om en udtalelse til brug for sagen. Kommunen blev

anmodet om at oplyse følgende:

Om den pågældende borger var optaget på valglisten.

Om kommunen kunne bekræfte, at der ikke var udsendt

valgkort til den pågældende borger.

I givet fald, om kommunen kunne bekræfte, at den man-

glende optagelse på valglisten og udsendelse af valgkort ale-

ne skyldtes, at den pågældende borger er sat under værge-

mål efter værgemålslovens § 6 og således ikke har valgret til

folketingsvalget.

Lolland Kommune har ved e-mail af 18. juni 2015 be-

kræftet, at den pågældende borger ikke var optaget på valg-

listen og derfor ikke har modtaget valgkort. Kommunen be-

kræftede, at den manglende optagelse på valglisten samt den

manglende udsendelse af valgkort skyldtes, at den pågæl-

dende borger er sat under værgemål efter værgemålslovens

§ 6 og derfor ikke har valgret til folketingsvalget.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst det samme om grundlovens og folketingsvalglovens

bestemmelser om valgret Folketinget som i anledning af den

ovenfor nævnte klage fra Institut for Menneskerettigheder

på vegne af en anden borger i en tilsvarende situation.

Med hensyn til den foreliggende klage har Social- og In-

denrigsministeriet noteret sig kommunens op-lysninger om,

at baggrunden for, at den pågældende borger ikke er optaget

på valglisten og ikke har modtaget valgkort, er, at borgeren

er sat under værgemål efter værgemålslovens § 6 og således

ikke har valgret til Folketinget.

Kommunens oplysninger har ikke givet ministeriet anled-

ning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Lolland Kommune og Social- og

Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.

17) Fra Johnny Josef Toth Jønsson, Valby, har Social- og

Indenrigsministeriet den 22. juni 2015 modtaget en klage

over Københavns Kommune vedrørende afholdelse af folke-

tingsvalget. Klagen er indgivet via Københavns Kommune i

form af et telefonnotat af 18. juni 2015.

Det fremgår heraf, at Johnny Josef Toth Jønsson den 18.

juni 2015 ca. kl. 11.30 umiddelbart efter at have afgivet

stemme i afstemningsstedet Prøvehallen i Valby kontaktede

kommunen telefonisk med en klage, idet det er klagerens

opfattelse, at man på det pågældende afstemningssted havde

flyttet stemmekassen med hans stemmeseddel ud på et gang-

areal. Stemmekassen var på dette tidspunkt kun halvt fuld.

Flytningen indebar ifølge klageren mulighed for, at stemme-

sedlen kunne være taget op af stemmekassen.

Københavns Kommune har i anledning af klagen ved brev

af 21. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministe-

riet, at kommunen umiddelbart efter modtagelse af klagen

fra Johnny Josef Toth Jønsson kontaktede valgsekretæren på

afstemningsstedet.

Valgsekretæren talte i forlængelse heraf med de tilforord-

nede, som havde siddet ved stemmekasserne siden åbningen

af afstemningsstedet. De tilforordnede bekræftede i den for-

bindelse, at stemmekasserne på afstemningsstedet på intet

tidspunkt var blevet flyttet. På det tidspunkt, hvor klokken

var omkring 11, stod de samme syv forseglede stemmekas-

ser fremme som ved åbningen af afstemningsstedet klokken

Det fremgår videre af kommunens udtalelse, at der i for-

hallen til afstemningsstedet stod to gamle, delvist ødelagte

og åbne stemmekasser, som var blevet rykket ud i forhallen

inden valgets begyndelse, og som var fyldt med tæpper og

ledninger. Disse to stemmekasser blev ikke på noget tids-

punkt i løbet af valgdagen anvendt til stemmesedler.

På baggrund af ovennævnte er det kommunens opfattelse,

at stemmekasserne ikke har været flyttet.

Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning af kla-

gen oplyst, at det følger af § 45, stk. 2, 1, 4. og 5. pkt., i fol-

ketingsvalgloven, at kommunalbestyrelsen sørger for bl.a.

det fornødne antal stemmekasser, at stemmekasser skal være

indrettet således, at ingen stemmeseddel kan tages ud, uden

at stemmekassen åbnes, og at stemmekasser skal kunne lå-

ses eller forsegles. Det følger endvidere af folketingsvalglo-

vens § 46, stk. 2, at tilforordnede vælgere inden stemmeaf-

givningens begyndelse skal vise de tilstedeværende, at stem-

mekasserne er tomme, og at kasserne straks låses eller for-

segles. Efter folketingsvalglovens § 48, stk. 3, jf. stk. 1, læg-

ger vælgeren, efter at have foretaget stemmeafgivningen i

stemmerummet og sammenfoldet stemmesedlen, stemme-

sedlen i stemmekassen i overværelse af en tilforordnet væl-

ger.

Folketingsvalgloven indeholder ingen udtrykkelige be-

stemmelser om, hvorledes stemmekasserne skal være place-

ret i forhold til stemmerummene.

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse følger det

imidlertid af folketingsvalglovens regler om stemmekassens

funktion, at stemmekassen, så længe der er plads til opbeva-

ring af stemmesedler, skal være placeret under opsyn af til-

forordnede vælgere på en sådan måde, at en vælger, umid-

delbart efter at have foretaget sin stemmeafgivning i stem-

merummet, kan lægge stemmesedlen i stemmekassen, lige-

som stemmekassen, når den er fyldt, skal være opbevaret på

en sådan måde, at det kan sikres, at ingen har adgang til

stemmekassen. Det vil ikke være i overensstemmelse med

disse regler, hvis en stemmekasse uden opsyn placeres uden

for stemmelokalet i et rum, der er frit tilgængeligt for offent-

ligheden.

Med hensyn til klagen har ministeriet noteret sig Køben-

havns Kommunes oplysninger om, at stemmekasserne – der

var forseglede – på det pågældende afstemningssted ikke var

blevet flyttet.

Ministeriet har videre bemærket, at de to gamle, delvist

ødelagte stemmekasser, som var placeret på et gangareal på

det pågældende afstemningssted, efter ministeriets opfattelse

kan have været egnede til at skabe utryghed blandt vælgerne

på afstemningsstedet om håndteringen af de afgivne stem-

mesedler. Ministeriet har dog i den forbindelse noteret sig

Københavns Kommunes oplysninger om, at stemmekasser-

ne ikke har været i brug.

Københavns Kommunes udtalelse har ikke givet Social-

og Indenrigsministeriet anledning til yderligere bemærknin-

ger.

Udvalget tager det af Københavns Kommune og So-

cial- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.

18) Fra Karina Juul har Social- og Indenrigsministeriet via

Københavns Kommune modtaget mail af 17. juni 2015,

hvori Karina Juul klager over, at hun ved sin brevstemmeaf-

givning på Valby Bibliotek oplevede, at personalet optrådte

nedladende og ubehageligt. Det skete bl.a., da personalet re-

agerede på, at vælgeren og den person, vælgeren ankom

sammen med til brevstemmeafgivningen, opholdt sig i stem-

merummet på samme tid. Personalet råbte i den forbindelse

bl.a., at det ikke var tilladt at være to personer i stemmerum-

met samtidigt, og at vælgerne ikke måtte tale sammen i køen

indtil stemmerummet.

Københavns Kommune har i anledning af klagen ved brev

af 22. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministe-

riet, at Valby Bibliotek har beklaget, hvis borgeren har følt

sig dårligt behandlet, hvilket ikke har været hensigten.

Det fremgår videre, at biblioteket flere gange gjorde op-

mærksom på, at der kun måtte være én vælger i stemmerum-

met ad gangen, og at der ikke måtte samtales, mens der blev

afgivet stemme i stemmerummene. Enkelte vælgere fulgte

ikke bibliotekets anvisninger, og personalet følte sig derfor

nødsaget til at understrege reglerne for fremgangsmåden i

forbindelse med brevstemmeafgivningen.

Det fremgår af Københavns Kommunes oplysninger, at

biblioteket beklager, hvis tonen i den forbindelse er blevet

opfattet som hård, hvilket ikke har været hensigten, og at

biblioteket fremover fortsat vil bestræbe sig på at afvikle

brevafstemningen og andre ekspeditioner på en god og or-

dentlig måde.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at det om fremgangsmåden ved brevstemmeafgiv-

ning er fastsat i § 61, stk. 3, 1. pkt., i folketingsvalgloven, at

vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre

og lægger den i konvolutten.

Stemmehemmeligheden efter § 61, stk. 3, 1. pkt., skal

iagttages, uanset om det er vælgerens ønske, at andre skal

se, hvorledes vælgeren har stemt. Reglen gælder også ved

brevstemmeafgivning på de steder i kommunen, hvor enhver

vælger kan brevstemme, f.eks. på borgerservicecentre. Reg-

len gælder endvidere i tilfælde, hvor pårørende eller andre er

til stede i f.eks. borgerservicecentret, mens brevstemmeaf-

givningen finder sted. Reglen gælder, uanset om det er væl-

gerens ønske, at andre kan se, hvorledes vælgeren har stemt.

Det står i ministeriets vejledning nr. 9827 af 29. oktober

2014 om afholdelse af folketingsvalg, pkt. 8.2.3.2.

Det påhviler i den forbindelse stemmemodtageren at påse,

at vælgerens stemmeafgivning foretages i overensstemmelse

med lovens regler om iagttagelse af stemmehemmeligheden.

Det er videre i lovens § 61, stk. 8, fastsat, at stemmemod-

tageren påser, at vælgere, der ønsker at brevstemme, ikke

udsættes for valgagitation eller anden form for holdnings-

mæssig påvirkning i umiddelbar tilknytning til brevstem-

meafgivningen.

Forbuddet efter lovens § 61, stk. 8, mod valgagitation el-

ler anden form for holdningsmæssig påvirkning i umiddel-

bar tilknytning til brevstemmeafgivningen gælder enhver

form for holdningsmæssig påvirkning af vælgeren uanset

mediet hvorved eller måden hvorpå eller personen hvorfra

den holdningsmæssige påvirkning finder sted. Det fremgår

af vejledningens pkt. 8.2.3.5.

Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning

til bemærkninger.

Udvalget tager det af Københavns Kommune og So-

cial- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.

19) Fra Rolf Bjerre har Social- og Indenrigsministeriet

modtaget e-mails af 19. og 22. juni 2015 vedrørende folke-

tingsvalget den 18. juni 2015. Rolf Bjerre har anmodet om

fornyet fintælling i følgende fire opstillingskredse i Køben-

havns Storkreds: Nørrebrokredsen, Brønshøjkredsen, Sund-

byvesterkredsen og Vesterbrokredsen.

Som begrundelse for ønsket om en fornyet fintælling har

Rolf Bjerre, der var opstillet som kandidat for Alternativet i

Københavns Storkreds til folketingsvalget og blev valgt som

stedfortræder nr. 1, henvist til, at der er meget få personlige

stemmer mellem ham og den kandidat, der fik det sidste af

Alternativets to mandater i Københavns Storkreds. Endvide-

re er det Rolf Bjerres opfattelse, at der i flere opstillings-

kredse er en mere lempelig fortolkning af, hvad der anses

for at være et gyldigt kryds, end reglerne foreskriver.

Rolf Bjerre har således oplyst, at han på valgdagen på sit

afstemningssted i Nørrebrokredsen spurgte til reglerne for,

hvornår et kryds er gyldigt. Rolf Bjerre har oplyst, at han i

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

den forbindelse fik en mere lempelig beskrivelse af, hvad

der anses for at være et gyldigt kryds, end reglerne foreskri-

ver. Rolf Bjerre har videre oplyst, at han efterfølgende gen-

nem sit netværk har fået oplyst, at det samme har gjort sig

gældende i Brønshøjkredsen, Vesterbrokredsen og Sundby-

vesterkredsen.

Københavns Kommune har over for Social- og Indenrigs-

ministeriet 23. juni 2015 ved brev af bl.a. oplyst, at Valgse-

kretariatet til brug for sagen har afgivet følgende bemærk-

ninger:

»Stemmesedlerne bedømmes efter reglerne i bekendtgø-

relsen om bedømmelse af stemmesedler afgivet ved folke-

tingsvalg (bekendtgørelse nr. 996 af 12. august 2013).

På baggrund af bekendtgørelsen har Valgsekretariatet ud-

arbejdet en detaljeret vejledning for, hvordan stemmesedler-

ne skal bedømmes, herunder en illustreret beskrivelse af,

hvornår en stemmeseddel er gyldigt afmærket, hvornår der

er tale om en partistemme, og hvornår der er tale om en per-

sonlig stemme. Vejledningen udleveres til alle, der deltager i

bedømmelsen af stemmesedler på valgaftenen og på fintæl-

lingen. Vejledningen er vedhæftet til orientering.

Ved stemmeoptællingen på afstemningsstedet tælles det

op, hvor mange stemmer, der er afgivet for hvert parti og for

hver kandidat uden for partierne.

Det er valgstyrerne, der er ansvarlige for bedømmelsen af

stemmesedlerne, og de har fået en detaljeret vejledning i,

hvordan stemmesedlerne skal bedømmes. Valgstyrerne tæl-

ler imidlertid ikke stemmerne op på de enkelte kandidater,

der er opstillet for et parti, da optællingen på kandidater

først sker på fintællingen.

På fintællingen dagen efter valget kontrolleres optællingen

af stemmer fra valgaftenen, og de personlige stemmer på

hver kandidat tælles af kommunalt ansat personale. Det er

dermed ikke den samme persongruppe som på valgaftenen,

der gennemgår stemmerne på fintællingen.

Der er nedsat en specialgruppe, der bedømmer de ugyldi-

ge stemmesedler og stemmesedler, der giver anledning til

tvivl fra valgaftenen. Der foretages således en fornyet vur-

dering af de ugyldige og tvivlsomme stemmesedler fra valg-

aftenen på fintællingen.

Stemmesedler, der giver anledning til tvivl i løbet af fin-

tællingen, sorteres fra og afleveres ligeledes til bedømmel-

sesgruppen. På den måde sikres det, at stemmesedlerne be-

dømmes korrekt og ensartet.

Størstedelen af de medvirkende har stor erfaring fra tidli-

gere fintællinger, ligesom alle medvirkende bliver grundigt

instrueret i, hvordan stemmesedlerne skal bedømmes.

Bedømmelsesgruppen har inden valgdagen modtaget un-

dervisning og vejledning i bedømmelsen af de ugyldige

stemmesedler.

På den baggrund mener Valgsekretariatet ikke, at frem-

gangsmåden på fintællingen giver anledning til en fornyet

optælling.«

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

henvist til bestemmelser i folketingsvalglovens § 48, stk. 1,

og § 69, stk. 1 og 4, om stemmeafgivning ved afkrydsning

på stemmesedlen og om tilfælde, hvor en stemmeseddel er

ugyldig.

Ministeriet har oplyst, at folketingsvalgloven ikke inde-

holder nogen definition af et kryds.

Ministeriet har videre henvist til § 1 i ministeriets be-

kendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet ved

folketingsvalg (bekendtgørelse nr. 996 af 12. august 2013).

Heraf fremgår, at der i bekendtgørelse ved kryds forstås et

tegn svarende til bogstavet X eller til tegnet for plus (+).

Endvidere fremgår, at tegn, der må anses for at være afledt

af et kryds, eller som må anses for at være resultatet af, at

vælgeren ved gentagen afmærkning har villet tydeliggøre et

kryds, bedømmes efter samme regler som kryds.

I bekendtgørelsens kapitel 2 er fastsat regler om bedøm-

melse af stemmesedler afgivet på afstemningsstedet. Herun-

der er i § 4 fastsat regler om stemmesedler, hvor vælgerens

stemme på stemmesedlen ikke er afmærket med kryds m.v.,

i §§ 5-12 er fastsat regler om stemmesedler, der giver anled-

ning til tvivl om vælgerens stemmeafgivning, og i §§ 14-17

er fastsat regler om stemmesedler med særpræg.

Ministeriet har endelig henvist til pkt. 9.3.1. i ministeriets

vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afholdelse af

folketingsvalg, som omhandler spørgsmålet om bedømmelse

af stemmesedler afgivet på afstemningsdagen, herunder

hvilke typer afmærkninger, der almindeligvis vil blive be-

tragtet som et kryds efter folketingsvalglovens § 48, stk. 2,

og hvilke der ikke vil.

Social- og Indenrigsministeriet har vedrørende mandatfor-

delingen oplyst, at alle kandidater for Alternativet i Køben-

havns Storkreds, hvor partiet opnåede 2 mandater, var op-

stillet i alle opstillingskredse i storkredsen (fuldstændig si-

deordnet opstilling). Det følger af § 73, stk. 5, 2. pkt., i fol-

ketingsvalgloven, at partistemmerne ved sideordnet opstil-

ling fordeles mellem partiets kandidater i opstillingskredsen

i forhold til deres personlige stemmetal i opstillingskredsen.

På grundlag af det antal stemmer, hver kandidat har fået i

hele storkredsen, herunder de partistemmer, der er tilfaldet

kandidaten, opgøres ved sideordnet opstilling i rækkefølge

efter stemmetallenes størrelse, hvilke af partiets kandidater

der har opnået valg, jf. folketingsvalglovens §§ 80 og 81,

samt stedfortræderrækkefølgen for de kandidater, der ikke

har opnået valg, jf. § 85, stk. 2.

Ministeriet har oplyst, at den endelige opgørelse af stem-

metallene for de enkelte kandidater for Alternativet i Køben-

havns Storkreds har vist, at Carolina Magdalene Maier, der

opnåede i alt 2.143 stemmer, heraf 1.073 personlige stem-

mer, blev valgt som kandidat nr. 2 for Alternativet i Køben-

havns Storkreds, mens Rolf Bjerre, der opnåede i alt 1.996

stemmer, heraf 991 personlige stemmer, blev valgt som 1.

stedfortræder. Forskellen mellem Carolina Magdalene Maier

og Rolf Bjerres samlede stemmetal, herunder de partistem-

mer, der er tilfaldet hver af kandidaterne, er således 147

stemmer.

Udtalelsen fra Københavns Kommune vedrørende bedøm-

melsen af stemmesedler har ikke givet Social- og Indenrigs-

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

ministeriet grundlag for at antage, at bedømmelsen af stem-

mesedler ikke er foretaget korrekt i opstillingskredsene Nør-

rebrokredsen, Brønshøjkredsen, Sundbyvesterkredsen og

Vesterbrokredsen i Københavns Storkreds. Ministeriet har i

den forbindelse noteret sig, at kommunen har udarbejdet en

vejledning om bedømmelse af stemmesedler.

Endvidere har ministeriets gennemgang af valgbøgerne fra

opstillingskredsene: Nørrebrokredsen, Brønshøjkredsen,

Sundbyvesterkredsen og Vesterbrokredsen ikke givet grund-

lag for at antage, at de personlige stemmetal for de enkelte

kandidater for Alternativet i de nævnte opstillingskredse ik-

ke er opgjort korrekt. Ministeriet har herved henvist til rede-

gørelsen for gennemgangen af stemmesedlerne og valgbø-

gerne, der er oversendt til Folketinget sammen med valgbø-

gerne og det øvrige materiale, der er nævnt i folketingsval-

glovens § 86. Ministeriet har i denne forbindelse særligt

henvist til det afsnit i redegørelsen, hvori er beskrevet kon-

trollen af de til grund for valgbøgerne liggende oplysninger

om kandidaternes personlige stemmetal opgjort for de en-

kelte afstemningsområder (afsnit 2.3).

Udvalget tager det af Københavns Kommune og So-

cial- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning. Ud-

valget finder i lighed med ministeriet ikke grundlag for

at antage, at bedømmelsen af stemmesedler ikke er fore-

taget korrekt i de omhandlede opstillingskredse. På den

baggrund, og da der ydermere er en ikke ubetydelig for-

skel mellem klagerens og Carolina Magdalene Maiers

stemmetal i storkredsen, finder udvalget ikke grundlag

for at indstille til Folketinget, at det pålægges valgbesty-

relsen at iværksætte en ny fintælling i de omhandlede

opstillingskredse, eller for i øvrigt for at foretage sig

yderligere.

20) Fra Annemette Bendtsen har det daværende Social- og

Indenrigsministeriet modtaget e-mail af 20. juni 2015 med

bilag, hvori Annemette Bendtsen har klaget over, at hun

som en person med dansk indfødsret med bopæl i Sverige,

der også er medlem af Den Europæiske Union, ikke kan op-

tages på valglisten til folketingsvalg. Annemette Bendtsen

har anført, at det er i strid med hendes demokratiske rettig-

heder, der er sikret under EU-traktaten. Annemette Bendtsen

har i denne forbindelse oplyst, at hun arbejder i Danmark

som statstjenestemand. Annemette Bendtsen har videre an-

ført, at valget på denne baggrund bør erklæres ugyldigt.

Annemette Bendtsen har som bilag til klagen vedlagt

Valgnævnets afgørelse af 18. maj 2014, hvoraf fremgår, at

Annemette Bendtsen har fået afslag på optagelse på folke-

tingsvalglisten. Derudover har Annemette Bendtsen som bi-

lag vedlagt en anbefaling fra Europa-Kommissionen af 29.

januar 2014 vedrørende konsekvenserne ved at fratage valg-

retten fra unionsborgere, der udøver deres ret til fri bevæge-

lighed.

Social- og Indenrigsministeriet har om reglerne for valgret

til Folketinget oplyst, at det efter grundlovens § 29, stk. 1,

bl.a. er en betingelse for at have valgret til Folketinget, at

man har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret (18

år siden 1978) og i øvrigt ikke er under værgemål med frata-

gelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6

(tidligere kaldt »umyndiggjort«). Grundlovens § 29, stk. 1,

indeholder herudover et krav om fast bopæl i riget som be-

tingelse for valgret til Folketinget.

De nærmere regler herom følger af § 2 i lov om valg til

Folketinget. Disse regler blev senest ændret ved lov nr. 438

af 9. juni 2004 i overensstemmelse med anbefalingerne fra

det af den daværende indenrigs- og sundhedsminister og ju-

stitsminister nedsatte Valgretsudvalg med deltagelse af

statsretseksperter. Valgretsudvalget havde fået til opgave at

undersøge mulighederne for, hvorledes kredsen af personer

med dansk indfødsret, der under ophold i udlandet har valg-

ret til Folketinget, i videst muligt omfang kunne udvides in-

den for rammerne af grundloven. Valgretsudvalget afgav i

oktober 2003 sin betænkning vedrørende revision af folke-

tingsvalglovens regler om valgret under udlandsophold (be-

tænkning nr. 1432/2003).

Social- og Indenrigsministeriet har henvist til og gengivet

reglerne i folketingsvalglovens § 2 om valgret for personer,

der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for

riget, og for visse andre personer, der midlertidigt opholder

sig i udlandet.

Efter folketingsvalglovens § 16, stk. 2, kan vælgere, der

har haft bopæl i udlandet i mere end 4 år, eller hvis der i øv-

rigt er tvivl om, hvorvidt vælgeren er omfattet af lovens § 2,

kun optages på valglisten, hvis det af den daværende økono-

mi- og indenrigsminister nedsatte Valgnævn anser betingel-

serne i lovens § 2 for at være opfyldt.

Social- og Indenrigsministeriet har fra Valgnævnet fået

oplyst, at Annemette Bendtsen i ansøgningen om optagelse

på valglisten havde oplyst, at hun udrejste den 18. november

2009. Annemette Bendtsens ansøgning om optagelse på

valglisten skulle derfor behandles af Valgnævnet.

Det følger af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6, at det

er en betingelse for optagelse efter denne bestemmelse, at

ansøgers tilknytning til riget kan sidestilles med de personer,

der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-5.

Det fremgår af Valgnævnets afgørelse, at sidestillingsbe-

stemmelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6, ifølge

Valgnævnets praksis eksempelvis omfatter visse personer,

der forud for en lokal ansættelse i en virksomhed i udlandet

har været ansat i en dansk afdeling af virksomheden, og

hvor denne afdeling har medvirket i forbindelse med loka-

lansættelsen.

Sidestillingsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 2, stk.

2, nr. 6, omfatter efter Valgnævnets praksis som hovedregel

ikke personer, der arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver

eller udfører selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet

uden tilknytning til en dansk virksomhed. Bestemmelsen

omfatter som udgangspunkt heller ikke ophold i udlandet på

grund af personlige årsager eller boligforhold.

Valgnævnet har ved afgørelse af 18. maj 2014 meddelt af-

slag på Annemette Bendtsens ansøgning om optagelse på

folketingsvalglisten under henvisning til, at nævnet efter en

konkret vurdering ikke har fundet, at Annemette Bendtsen

ud fra de oplysninger, hun havde anført i sin ansøgning,

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

kunne sidestilles med en af bestemmelserne i folketingsval-

glovens § 2, stk. 2, nr. 1-5.

Social- og Indenrigsministeriet har om foreneligheden

mellem bopælskravet i grundlovens § 29, stk. 1, og EU-ret-

ten oplyst, at spørgsmålet om EU-medholdeligheden af den

danske grundlovs krav om fast bopæl i Danmark som betin-

gelse for valgret til Folketinget er behandlet i Valgretsudval-

gets betænkning, kapitel 4.2., side 154 ff. Valgretsudvalget

konkluderede, at grundlovens krav om fast bopæl som betin-

gelse for valgret til Folketinget ikke kan anses for at være i

strid med EU-retten.

Justitsministeriet har endvidere efterfølgende over for Fol-

ketinget i forbindelse med besvarelsen af en række folke-

tingsspørgsmål redegjort for den danske valglovgivnings

forhold til EU-retten. Social- og Indenrigsministeriet har i

den forbindelse henvist til besvarelse af 7. april 2004 på fol-

ketingsspørgsmål nr. S 2616 af 5. marts 2004 og til den en-

delige besvarelse af 23. oktober 2008 på Kommunaludval-

gets spørgsmål nr. 160, alm. del, stillet den 3. september

2008. I begge besvarelser konkluderede Justitsministeriet, at

den danske folketingsvalglovgivning ikke er i strid med EU-

retten.

Social- og Indenrigsministeriet har tilføjet, at spørgsmålet

om, hvorvidt det ville være foreneligt med bopælskravet i

grundlovens § 29, stk. 1, at anse personer med dansk ind-

fødsret, der tager ophold i udlandet, men har arbejde eller

uddanner sig i Danmark (grænsegængere), for at have fast

bopæl i riget, er behandlet i Valgretsudvalgets betænkning,

afsnit 6.2.5., side 335 ff. Valgretsudvalget konkluderede, at

en sådan ordning ikke vil være forenelig med grundlovens §

29.

Social- og Indenrigsministeriet har afslutningsvis gjort op-

mærksom på, at Annemette Bendtsen og Chris von Ahnen i

forbindelse med folketingsvalget den 15. september 2011

indgav en valgklage over, at de som personer med dansk

indfødsret med arbejde i Danmark, men med fast bopæl i

Sverige, ikke kunne optages på valglisten til dette folke-

tingsvalg. Ministeriet har i den forbindelse henvist til den

betænkning og indstilling, som Udvalget til Prøvelse af

Valgene den 29. september afgav om det pågældende folke-

tingsvalg (beslutningsforslag nr. B 1, folketingsåret

2010-11, 2. samling), hvori klagen fra Annemette Bendtsen

og Chris von Ahnen blev behandlet.

Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet

oplyste til efterretning.

21) Fra Chris von Ahnen har Social- og Indenrigsministe-

riet modtaget e-mail af 20. juni 2015 med bilag, hvori Chris

von Ahnen har klaget over, at han som en person med dansk

indfødsret med bopæl i Sverige, der også er medlem af Den

Europæiske Union, ikke kan optages på valglisten til folke-

tingsvalg. Chris von Ahnen har anført, at det er i strid med

hans demokratiske rettigheder, der er sikret under EU-trak-

taten. Chris von Ahnen anfører videre, at valget på denne

baggrund bør erklæres ugyldigt.

Chris von Ahnen har som bilag til klagen vedlagt Valg-

nævnets afgørelse af 18. maj 2014, hvoraf fremgår, at Chris

von Ahnen har fået afslag på optagelse på folketingsvalgli-

sten. Derudover har Chris von Ahnen – i lighed med Anne-

mette Bendtsen, jf. gennemgangen af dennes klage ovenfor

– som bilag vedlagt en anbefaling fra Europa-Kommissio-

nen af 29. januar 2014 vedrørende konsekvenserne ved at

fratage valgretten fra unionsborgere, der udøver deres ret til

fri bevægelighed.

Social- og Indenrigsministeriet har i tilknytning til Chris

von Ahnens klage oplyst det samme om reglerne for valgret

til Folketinget i folketingsvalglovens § 2 som i tilknytning

til Annemette Bendtsens klage.

Om Chris von Ahnens forhold har Social- og Indenrigsmi-

nisteriet oplyst, at det fremgår af afgørelsen af 18. maj 2014

fra Valgnævnet, der var vedlagt klagen, at Chris von Ahnen

ifølge Det Centrale Personregister (CPR) udrejste den 1. no-

vember 2004, hvorfor ansøgningen om optagelse på valgli-

sten skulle behandles af Valgnævnet.

Det følger af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, at det er en

betingelse for valgret, at varigheden af udlandsopholdet er

midlertidig. Det er således ikke tilstrækkeligt, at man ophol-

der sig i udlandet af en af de årsager, der er nævnt i folke-

tingsvalglovens § 2, stk. 2, hvis ikke man samtidig opfylder

betingelsen om, at udlandsopholdet er midlertidigt.

For så vidt angår midlertidighedsbetingelsen, fremgår det

af afgørelsen fra Valgnævnet, at nævnet har opstillet den ret-

ningslinje, at personer, der opholder sig i udlandet af en af

de årsager, der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2,

og hvis udlandsophold ikke overstiger 8 år, kan optages på

valglisten. Personer, der på ansøgningstidspunktet har op-

holdt sig i udlandet i mere end 8 år, vil derfor som udgangs-

punkt ikke blive optaget på valglisten.

Valgnævnet tog ikke i afgørelsen stilling til, hvorvidt

Chris von Ahnen opholdt sig i udlandet af en af de årsager,

der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2. Valgnævnet

meddelte afslag på Chris von Ahnens ansøgning om opta-

gelse på folketingsvalglisten under henvisning til, at nævnet

ikke på baggrund af de oplysninger, Chris von Ahnen havde

anført i sin ansøgning, fandt grundlag for at fravige nævnets

praksis vedrørende midlertidigt udlandsophold, og at nævnet

herefter på grund af varigheden af Chris von Ahnens ophold

i udlandet fandt, at opholdet ikke længere kunne betragtes

som midlertidigt. Nævnet henviste herved til, at Chris von

Ahnen ifølge egne oplysninger udrejste af landet den 10. no-

vember 2004 og ifølge Det Centrale Personregister (CPR)

udrejste af landet den 1. november 2004.

Social- og Indenrigsministeriet har tilføjet, at midlertidig-

hedsbetingelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, er be-

handlet i Valgretsudvalgets betænkning nr. 1432/2003, af-

snit 5.2.8.5., side 204 ff., og afsnit 6.2.6., side 338 ff. Det

daværende Valgretsnævn bekendtgjorde ved sin meddelelse

af 2. juli 2002 sin ændring af nævnets praksis til den nuvæ-

rende praksis som beskrevet ovenfor. Nævnet tilkendegav i

den forbindelse, at en lavere øverste grænse for det åremål

af ophold i udlandet, der i almindelighed kunne anses for et

midlertidigt udlandsophold, ville harmonere bedre med

grundlovens bopælskrav. De juridiske professorer i Valg-

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

retsudvalget (Jens Peter Christensen, Henrik Zahle og Claus

Haagen Jensen) konkluderede, at en lovregel, der indebar, at

udlandsophold i op til 12 år i almindelighed ansås for mid-

lertidige, ville give anledning til betænkeligheder af en så-

dan vægt i forhold til bopælskravet i grundlovens § 29, stk.

1, at en sådan ordning ikke kunne anses for grundlovsmæs-

sig.

Om forholdet til EU-retten har Social- og Indenrigsmini-

steriet udtalt sig som i forbindelse med Annemette Bendt-

sens klage.

Social- og Indenrigsministeriet har endvidere også i til-

knytning til klagen fra Chris von Ahnen gjort opmærksom

på dennes og Annemette Bendtsens klage over ikke at have

været optaget på valglisten til folketingsvalget den 15. sep-

tember 2011.

Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet

oplyste til efterretning.

22) Fra Ole Stig Dvinge Hansen, Albertslund, har Social-

og Indenrigsministeriet modtaget brev af 21. juni 2015,

hvori Ole Stig Dvinge Hansen har klaget over, at offentlig-

heden ikke fik adgang til at overvære stemmeoptællingen på

afstemningsstedet Egelundskolen i Albertslund Kommune.

Det fremgår af klagen, at Ole Stig Dvinge Hansen besøgte

to afstemningssteder i kommunen, og at man begge steder

var opmærksom på, at offentligheden skal have adgang til at

overvære stemmeoptællingen. Alligevel havde man på af-

stemningsstedet Egelundskolen lukket dørene. Klageren

blev dog lukket ind af skolepedellen. Klageren blev behand-

let høfligt, men blev placeret fjernt fra optællingsstedet. Det

blev oplyst over for klageren, at man havde låst dørene, da

afstemningen sluttede, så ”uønskede elementer” ikke kunne

komme ind.

Albertslund Kommune har i anledning af klagen ved e-

mail af 29. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsmi-

nisteriet, at Ole Stig Dvinge Hansen tidligere har henvendt

sig direkte til kommunen med sin klage, og at borgmesteren

har svaret klageren. Af borgmesterens brev af 24. juni 2015,

der er vedlagt kommunens høringssvar til ministeriet, frem-

går følgende:

»Albertslund Kommune skal selvfølgelig først og frem-

mest beklage, at døren til afstemningslokalet var låst, så du

ikke umiddelbart kunne komme ind til stemmeoptællingen

efter valghandlingens afslutning.

Kommunen er bekendt med, at stemmeoptællingen er of-

fentlig, og dette fremgår også af de vejledninger, som er ud-

arbejdet til deltagerne på afstemningsstederne. Det fremgår

også af dit brev, at det har været din generelle oplevelse. I

forlængelse af din henvendelse har jeg bedt de administrati-

ve holdledere på Egelundskolen om at oplyse, hvorfor døren

var låst, når optællingen er offentlig. Jeg har fået oplyst, at

dette skyldes en fejl, som formentlig er opstået på grund af

dørenes konstruktion og uopmærksomhed på dette. Dørene

er konstrueret sådan, at de har en smæklås, der skal slås fra

med nøgle. Da afstemningsstedets medarbejdere mødte ind

om morgenen, var dørene åbnet, og blev ikke lukket i løbet

af dagen. Da afstemningen var afsluttet, var det hensigten, at

døren fortsat skulle være åben under optællingen. Men ved

en beklagelig fejl formentlig fra en af deltagerne er døren

blevet lukket i perioden mellem kl. 20.00 og din ankomst kl.

ca. 20.15. Med hensyn til din placering i lokalet har jeg fået

oplyst, at du blev placeret på en af stolene ved siden af hold-

lederbordet, som er et meget centralt sted i afstemningsloka-

let på det tidspunkt.

Du var således placeret ca. 2 m fra holdlederne, som koor-

dinerede hele opgaven, og 3 m fra selve optællingsbordet,

hvor alle deltagere på afstemningsstedet stod og talte stem-

mesedler op. På den anden side af dig, blev bunkerne med

de optalte stemmesedler lagt til side inden indpakning. Det

er således min opfattelse, at du er blevet placeret stort set

midt i det hele og med den fornødne mulighed for at over-

være optællingen.«

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

henvist til folketingsvalglovens § 68, stk. 1, hvoraf det bl.a.

fremgår, at den stemmeoptælling, som foretages, når afstem-

ningen er afsluttet, er offentlig.

Ministeriet har endvidere henvist til ministeriets vejled-

ning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afholdelse af folke-

tingsvalg, hvor følgende fremgår af afsnit 9.2.1. :

»Stemmeoptællingen er offentlig, se lovens § 68, stk. 1.

Af sikkerhedsmæssige grunde skal den del af lokalet/loka-

lerne, hvor stemmeoptællingen foregår, afskærmes på en så-

dan måde, at uvedkommende ikke kan komme til stemme-

sedlerne, men offentligheden stadig kan overvære optællin-

gen.«

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig de oplys-

ninger, som fremgår af Albertslund Kommunes svar til kla-

geren, herunder om, at det fremgår af de vejledninger, som

er udarbejdet til deltagerne på afstemningsstederne, at stem-

meoptællingen er offentlig. Ministeriet har endvidere noteret

sig kommunens oplysninger om det passerede under stem-

meoptællingen på valgdagen den 18. juni 2015, herunder at

der var tale om en fejl, som kommunen har beklaget over for

klageren.

Albertslund Kommunes udtalelse har ikke givet Social- og

Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Albertslund Kommune og Social-

og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.

23) Fra Freddy Ladefoged, Aalborg, har Social- og Inden-

rigsministeriet modtaget e-mail af 23. juni 2015, hvori Fred-

dy Ladefoged har klaget over, at han af Aalborg Kommune

havde fået at vide, at hans brevstemme, som han afgav den

13. juni 2015 mellem kl. 10 og kl. 13 på biblioteket på

Grøndals Torv i Aalborg, ikke kunne tages i betragtning, da

der manglede en underskrift fra den kommunale medarbej-

der, der havde taget imod brevstemmen. Freddy Ladefoged

har i klagen oplyst, at han om formiddagen den 18. juni

2015 blev gjort opmærksom herpå af kommunen, men at

han ikke havde mulighed for at møde op personligt og afgi-

ve sin stemme. Der er vedlagt et skriftligt svar fra kommu-

nen til klageren angående sagen. Heraf fremgår bl.a. følgen-

de:

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

»Som aftalt pr. tlf. får du her forklaring på, at din brev-

stemme ikke kan tages i betragtning. Der er i vejledningen

til folketingsvalg anført, at følgebrevet, som følger med

brevstemmen, ud over underskriften af vælgeren selv også

skal korrekt attesteres fra kommunens side. Dette har vi er-

faret ikke er sket i nogle ganske få tilfælde – deriblandt dit.

Der kan og vil desværre ske fejl, så længe vi har med men-

nesker at gøre.

Jeg kan kun beklage, hvad der er sket, og vi vil naturligvis

til kommende valg prøve at finde en procedure, der sikrer, at

dette ikke kan ske.«

Aalborg Kommune har i anledning af klagen ved brev af

26. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministeriet,

at kommunen den 17. juni 2015, dvs. dagen før valgdagen, i

forbindelse med åbning af yderkuverterne med brevstemmer

konstaterede, at følgebrevene i enkelte tilfælde ikke var kor-

rekt attesteret med stempel og underskrift fra kommunens

side. Kommunen kontaktede herefter ministeriet for at afkla-

re, hvorvidt disse brevstemmer kunne tages i betragtning, og

modtog i den forbindelse ved e-mail af 17. juni 2015 følgen-

de svar:

»Efter aftale fremsendes hermed skriftligt svar vedr. brev-

stemmer, hvor der på følgebrevet hverken er stempel eller

underskrift (attestation) fra den sagsbehandler i kommunen,

som har modtaget brevstemmerne. Af det brevstemmemate-

riale, som er tilvejebragt af Økonomi- og Indenrigsministeri-

et, fremgår det af følgebrevet, at brevstemmeafgivningen

skal attesteres med angivelse af dato, underskrift, stillings-

angivelse og stempel for den, som modtager brevstemmen. I

et tilfælde, hvor hele attestationen mangler, kan betingelser-

ne i folketingsvalglovens § 65, stk. 2, nr. 5, jf. § 61, stk. 3,

ikke anses for opfyldt. Dette gælder uanset, om der anven-

des et følgebrev udskrevet fra KMD A/S�½ valgudskrivnings-

system. Den bemærkning vedr. § 65, stk. 2, nr. 5, der frem-

går på side 87 i ministeriets vejledning om afholdelse af fol-

ketingsvalg, vedrører ikke en situation, hvor attestationen

helt mangler, men en situation, hvor alene stemplet mangler.

Ministeriet skal opfordre til, at kommunen så vidt muligt

kontakter de vælgere, der måtte være omfattet af ovenståen-

de tilfælde, og gør dem opmærksomme på, at deres brev-

stemme ikke kan tages i betragtning, og at de derfor vil have

mulighed for at møde op på deres afstemningssted på valg-

dagen den 18. juni 2015 og afgive deres stemme.«

Det fremgår af kommunens høringssvar, at kommunen på

valgdagen den 18. juni 2015 på baggrund af ministeriets op-

fordring kontaktede de berørte vælgere, som blev orienteret

om, at deres brevstemmer ikke kunne tages i betragtning,

hvorfor kommunen opfordrede dem til at stemme på deres

afstemningssted samme dag. Kommunen har oplyst, at ho-

vedparten af vælgerne havde mulighed for at møde op og

stemme, mens enkelte vælgere ikke var at træffe. Aalborg

Kommune har afslutningsvis anført, at kommunen har fulgt

ministeriets opfordring om at kontakte vælgerne, og at kom-

munen ikke mener at kunne have handlet på anden vis i de

pågældende tilfælde.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at reglerne om brevstemmeafgivning fremgår af ka-

pitel 8 i folketingsvalgloven. Om brevstemmematerialet

fremgår følgende af folketingsvalglovens § 60:

»Brevstemmematerialet består af stemmeseddel, konvolut,

følgebrev og yderkuvert. Social- og indenrigsministeren be-

stemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og ud-

formning. Social- og indenrigsministeren tilvejebringer

brevstemmematerialet. Brevstemmematerialet skal til en-

hver tid findes hos kommunerne og på de danske repræsen-

tationer i udlandet samt om bord i danske skibe i udenrigs-

fart og på danske havanlæg uden for dansk område. Social-

og indenrigsministeren kan bestemme, at følgebreve og

yderkuverter, der er tilvejebragt af kommunalbestyrelsen,

skal sidestilles med følgebreve og yderkuverter tilvejebragt

af social- og indenrigsministeren.«

Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning er fastsat i

folketingsvalglovens § 61. Af § 61, stk. 3, fremgår, at »væl-

geren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og

lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følge-

brevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodta-

geren, der attesterer stemmeafgivningen. Vælgeren lægger

herefter konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet i

yderkuverten og lukker yderkuverten i overværelse af stem-

memodtageren. Vælgeren udfylder yderkuverten med sit

navn, sin fødselsdato og sin bopæl i overværelse af stemme-

modtageren.«

Reglerne om, hvorvidt en brevstemme kan tages i betragt-

ning, fremgår af folketingsvalglovens §§ 65 og 66. Heraf

fremgår bl.a., at »valgstyrerne gennemgår brevstemmerne,

om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes,

og det undersøges, om brevstemmerne kan komme i betragt-

ning. Ved gennemgangen, herunder ved undersøgelsen og

afgørelsen af, om en brevstemme kan komme i betragtning,

skal medvirke mindst 2 valgstyrere. En brevstemme kan ik-

ke komme i betragtning, såfremt

[…] den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeaf-

givningen ikke har været fulgt [... ].« Det fremgår endvidere,

at »når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anfø-

res årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut

og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten.«

Om fremgangsmåden ved udfyldelse og afgivelse af brev-

stemmer har Social- og Indenrigsministeriet henvist til mini-

steriets vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afhol-

delse af folketingsvalg, pkt. 8.2.3.2.

Ministeriet har oplyst, at det således følger af folketings-

valglovens § 61, stk. 3, 2. pkt., at stemmemodtageren skal

attestere stemmeafgivningen, efter at vælgeren har udfyldt

følgebrevet og underskrevet dette i overværelse af stemme-

modtageren. Det følger endvidere af folketingsvalglovens §

65, stk. 2, nr. 5, at en brevstemme ikke kan komme i be-

tragtning, såfremt den foreskrevne fremgangsmåde ved

brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt. Det anføres

dog i folketingsvalgvejledningen, pkt. 8.7.3., at en brev-

stemme kan tages i betragtning, selv om følgebrevet mang-

ler stempel på attesten, hvis der ikke er tvivl om, at brev-

stemmen er afgivet på et af de steder, hvor der kan brev-

stemmes, eller at brevstemmen er afgivet til en stemmemod-

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

tager, der er udpeget af Social- og Indenrigsministeriet. Som

oplyst af ministeriet over for kommunen vedrører denne be-

mærkning ikke en situation, hvor attestationen helt mangler,

men en situation, hvor alene stemplet mangler. Social- og

Indenrigsministeriet har med hensyn til klagen bekræftet, at

Aalborg Kommune som anført i kommunens høringssvar

henvendte sig til ministeriet, da man opdagede fejlen i for-

bindelse med attestationen af brevstemmer, hvorefter mini-

steriet ved e-mail af 17. juni 2015 svarede som gengivet i

høringssvaret. Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig

Aalborg Kommunes oplysninger om, at kommunen den 18.

juni 2015 kontaktede de vælgere, hvis brevstemmer som føl-

ge af de manglende attestationer ikke kunne komme i be-

tragtning, med oplysning om muligheden for at afgive stem-

me ved personligt fremmøde. Ministeriet har endvidere no-

teret sig, at Aalborg Kommune i sit skriftlige svar til klager

beklager det skete. Ministeriet har endelig noteret sig kom-

munens oplysninger til klageren om, at kommunen vil forsø-

ge at finde en procedure, der sikrer, at noget tilsvarende ikke

kan ske ved kommende valg.

Aalborg Kommunes oplysninger har ikke givet Social- og

Indenrigsministeriet anledning til bemærkninger.

Udvalget tager det af Aalborg Kommune og Social- og

Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og noterer

sig kommunens beklagelse og det oplyste om tiltag, der

skal sikre, at noget tilsvarende ikke sker ved kommende

valg.

24) Fra Kurt Bjørndal, formand for Det Konservative Fol-

keparti, Sydjyllands Storkreds, Esbjerg, har Social- og In-

denrigsministeriet modtaget brev af 23. juni 2015 vedrøren-

de folketingsvalget. Af klagen fremgår bl.a.:

»Klagen omfatter de stemmesedler, som blev anvendt ved

valghandlingen i Vejenkredsen og Haderslevkredsen.

Undertegnede afleverede den 1. juni 2015 den formelle

anmeldelse af vore kandidater i storkredsen til Statsforvalt-

ningen i Aabenraa. Den 2. juni 2015 modtog jeg per mail

bekræftelse fra Statsforvaltningen om, at vore anmeldelser

var modtaget. Jeg har ikke efterfølgende og frem til valget

fået henvendelse fra forvaltningen, og det har derfor været

min klare opfattelse, at det af os afleverede materiale var

korrekt.

I forbindelse med anmeldelsen af kandidater blev det des-

uden skriftligt anført, at Det Konservative Folkeparti i Stor-

kreds Sydjylland ønskede at opstille nomineret sideordnet,

således at Mike Legarth blev nomineret nr. et på listen i alle

kredse, og de øvrige kandidater blev opstillet i samme alfa-

betiske rækkefølge i alle kredse. På valgdagen den 18. juni

2015 modtog jeg midt på formiddagen henvendelse fra en

vælger i Vejenområdet, der påpegede, at Mike Legarth her

var anført som nr. to på stemmesedlen.

Vi iværksatte herefter en rundringning til alle valgkredse i

storkredsen og kunne konstatere, at der var en tilsvarende

fejl på stemmesedlen for Haderslevkredsen.

Først på eftermiddagen tog jeg kontakt med Økonomi- og

Indenrigsministeriet og påpegede fejlene. Ministeriet retur-

nerede min henvendelse senere på eftermiddagen og bekræf-

tede herunder fejlene. Man oplyste samtidig, at man hurtigst

muligt ville foranledige opsat opslag om fejlene på de berør-

te valgsteder. Efterfølgende har vi konstateret, at man i Ve-

jenkredsen såvel som i Haderslevkredsen har anført alle vo-

re kandidater i alfabetisk rækkefølge og altså ikke har nomi-

neret Mike Legarth som nummer et.

I Vejenkredsen er den alfabetiske rækkefølge defineret så-

ledes, at kandidatrækkefølgen påbegyndes øverst i spalte et

og afsluttes nederst i spalte to. I Haderslevkredsen er den al-

fabetiske rækkefølge defineret således, at kandidatrækkeføl-

gen påbegyndes øverst i spalte et og derefter forsættes

øverst i spalte to, hvorefter man går tilbage til spalte et, og

så fremdeles. Resultatet er, at de to fejlagtige stemmesedler

også afviger i forhold til hinanden.

Den 19. juni 2015 blev jeg telefonisk kontaktet af Stats-

forvaltningen, der bekræftede, at fejlene ikke var foranledi-

get af det af os afleverede materiale eller forvaltningens be-

handling heraf.

Under valgkampen har vi arbejdet ud fra et ønske om at

markedsføre Mike Legarth som spidskandidat i hele stor-

kredsen, og en meget væsentlig del af vore ressourcer har

været anvendt på at understøtte dette. Vælgerne må på den

baggrund have haft en begrundet forventning om, at Mike

Legarth overalt – og i overensstemmelse med vores anmel-

delse – ville være at finde øverst blandt de konservative kan-

didater. Det har ikke været tilfældet i Vejen- og Haderslev-

kredsen, hvilket må formodes at have haft indflydelse på

valgresultatet.

Uagtet dette er det dog vores opfattelse, at påvirkningen af

valgresultatet næppe har været af en sådan størrelsesorden,

at dette har haft betydning for fordelingen af mandaterne i

storkredsen. På den baggrund ønsker vi i forlængelse af vo-

res klage ikke at begære afholdt omvalg i de to valgkredse.«

Kurt Bjørndal har således klaget over, at kandidaterne for

Det Konservative Folkeparti var anført i alfabetisk række-

følge på stemmesedlerne i Vejenkredsen og Haderslevkred-

sen i Sydjyllands Storkreds. Dermed var den af partiet an-

meldte nominerede kandidat i også disse kredse, Mike Le-

garth, ikke anført først på stemmesedlen. Endvidere har Kurt

Bjørndal påpeget, at der i de to opstillingskredse ikke var

anvendt samme fremgangsmåde ved fordelingen af kandida-

ternes navne i to kolonner på stemmesedlerne.

Vejen og Haderslev Kommuner har i anledning af klagen

afgivet udtalelser til brug for sagen.

Ved brev af 24. juni 2015 har Vejen Kommune bl.a. op-

lyst følgende:

»Økonomi- og Indenrigsministeriet rettede ved middags-

tid på valgdagen telefonisk henvendelse til Vejen Kommune

for at gøre opmærksom på, at stemmesedlerne var fejlbe-

hæftede for så vidt angår rækkefølgen af kandidaterne for

liste C, Det Konservative Folkeparti, og liste Å, Alternati-

vet. Den nominerede kandidat fra liste C, Mike Legarth, var

fejlagtigt opført i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen,

hvilket bevirkede, at kandidaten i stedet for at stå øverst på

stemmesedlen under partinavnet stod anført som den anden

kandidat for det pågældende parti. […]

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

Fejlen blev på valgdagen efter samråd med ministeriet af-

hjulpet ved, at der herefter blev fremstillet et særskilt opslag

til ophængning i alle valglokalerne i tilknytning til opslage-

ne over partier og kandidater samt i stemmerum med opslag

over partier og kandidater.

Den konkrete fejl opstod i forbindelse med bestilling og

trykning af stemmesedler fra modtagelse af tekstfilen fra

Statsforvaltningen til videresendelse til trykkeri og modta-

gelse af udkast til korrektur i Vejen Kommune.

I forbindelse med vores undersøgelse af fejlens opståen

kan vi først og fremmest konstatere, at vi beklageligvis ikke

har haft tilstrækkeligt kendskab til de to aktuelle partiers af-

vigende opstillingsmåde. Det har desværre ikke været tyde-

ligt nok, at placeringen af »alle« i kolonnen med »nomineret

i kreds« betød det samme som angivelsen af vores kreds nr.

Da vi var i tvivl i forhold til partiernes opstillingsmetode,

tog vi kontakt til Økonomi- og Indenrigsministeriet flere

gange torsdag den 11. juni 2015 for at afklare, først og frem-

mest om det var korrekt, at Enhedslisten er kredsvis opstillet

med partiliste, og dernæst for at afklare, om rækkefølgen af

kandidaterne i Enhedslisten var korrekt forstået. Derefter

kontaktede vi på ny Økonomi- og Indenrigsministeriet for at

afklare forskellen på den sideordnede opstilling af de øvrige

partier i forhold til netop Det Konservative Folkeparti og

Alternativet og angivelsen af »alle« i kolonnen med »nomi-

neret i kreds«. Helt konkret bad vi om at få bekræftet, om

det var korrekt, at vi havde markeret alle kandidater i Det

Konservative Folkeparti og Alternativet med halvfed på

grund af angivelsen »alle«, og det fik vi bekræftet. Der spør-

ges beklageligvis ikke ind til rækkefølgen af kandidaterne.

Derudover kan vi konstatere dels en tidsmæssig forskydel-

se i forhold til modtagelsen af kandidatfortegnelsen og den

store fortegnelse over kandidater allerede om formiddagen

onsdag den 10. juni 2015, mens vi først modtog tekstfilen

udarbejdet til brug for trykning af stemmesedlerne om efter-

middagen samme dag, den 10. juni 2015. Samtidig kan vi

konstatere en forskel i layout, som gør tekstfilen mindre

overskuelig i forhold til netop denne fejl, idet der ikke var

overskrifter på de enkelte kolonner. Dette betød, at over-

skriften »nomineret i kreds« ikke fremgik af den fremsendte

tekstfil.

For at forhindre, at noget tilsvarende sker fremadrettet, vil

vi foretage yderligere kontrol af partiernes opstillingsmetode

og rækkefølgen på kandidater. Den erhvervede erfaring i

Vejen Kommune bliver beskrevet i vores interne proces for

afvikling af valg. Eksemplerne på partiernes forskellige op-

stillingsmåder vil fremgå af vores interne vejledning, og det

samme gælder eksempler på kandidaternes rækkefølge samt

markeringen med halvfed.

Endelig vil vi i vores interne proces indlægge en ekstra

kontrol af kandidaternes rækkefølge ved et opslag i KMD’s

valgopgørelsessystem, inden vi sender udkast til stemme-

sedlen til trykning, idet vores gennemgang af denne proces

har vist, at den tidsmæssige forskydning medfører, at kandi-

daternes rækkefølge er korrekt indplaceret i systemet, inden

vi modtager tekstfilen.«

Vejen Kommune har efterfølgende oplyst ved e-mail af

29. juni 2015, at den i udtalelsen omtalte tekstfil er modtaget

fra KMD A/S og ikke fra Statsforvaltningen.

Ved brev af 24. juni 2015 har Haderslev Kommune oplyst

følgende:

»Ved udarbejdelsen af stemmesedlen har Haderslev Kom-

mune ikke været opmærksom på opstillingsformen for netop

disse to partier. Vi har beklageligvis opstillet kandidaterne i

alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen – undtaget de kandi-

dater, som stillede op i vores kreds. Vi har ikke været bevid-

ste om, at de kandidater, der på fortegnelsen over kandidater

stod »alle« ud for, betød, at de stillede op som spidskandidat

i alle kredse. Spidskandidaten for Det Konservative Folke-

parti og Alternativet er derfor ikke opstillet som nr. 1 på

stemmesedlen.

Hurtigst muligt efter vi blev gjort opmærksom på fejlen,

sendte vi opslag med rettelse til stemmesedlen ud på alle

valgsteder som ophæng i valglokalet og i samtlige stemme-

rum.

Desuden er vi efterfølgende blevet gjort opmærksom på,

at vi ved opstilling af kandidater på stemmesedlen har udar-

bejdet kandidatrækkefølgen således, at den påbegyndes

øverst i spalte et og derefter fortsætter øverst i spalte 2,

hvorefter vi er gået tilbage til spalte et og så fremdeles. Vi

burde have defineret det således, at kandidatrækkefølgen på-

begyndes øverst i spalte et og afsluttes nederst i spalte to.

Dette har vi ikke være bevidste om.

Vi beklager fejlene meget, og vi vil have særlig opmærk-

somhed på dette fremover, således at fejl ikke opstår igen.«

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at reglerne om opstillingsformer til folketingsvalget

følger af §§ 38-41 i folketingsvalgloven. Af lovens § 38 føl-

ger, at kandidater, der opstiller for et parti, kan være opstil-

let enten kredsvis eller sideordnet. Stemmesedlerne udarbej-

des på grundlag af de fortegnelser over de opstillede kandi-

dater, som anmeldelsesmyndigheden har udarbejdet.

Om stemmesedlernes indhold og udformning har ministe-

riet henvist til bekendtgørelse nr. 1121 af 15. oktober 2014

om stemmesedler til brug ved folketingsvalg. Bekendtgørel-

sen er gengivet i bilag 3 til ministeriets vejledning om afhol-

delse af folketingsvalg. Et bilag til bekendtgørelsen viser et

udsnit af en fiktiv stemmeseddel. I bilag 4 til vejledningen

er endvidere også gengivet et udsnit af en fiktiv stemmesed-

del samt bemærkninger hertil.

Ministeriet har oplyst, at forskellige opstillingsformer,

herunder sideordnet opstilling med nominering, illustreres i

bilag 4 til vejledningen ved et udsnit af en fiktiv stemmesed-

del. Særligt om angivelse af kandidater på stemmesedlerne

er følgende beskrevet i ministeriets vejledning om afholdel-

se af folketingsvalg, afsnit 6.10.1.5. :

»De kandidater, der er opstillet for et parti i

vedkommende opstillingskreds, opstilles i alfabetisk række-

følge, dog således at partiets nominerede kandidat i opstil-

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

lingskredsen anføres først, se afsnit 6.6. om partiernes an-

meldelse af nominering. Under disse kandidater anføres i al-

fabetisk rækkefølge navnene på de øvrige kandidater, der er

opstillet for partiet i storkredsen. Er der anmeldt partiliste,

skal kandidaterne dog anføres i partilistens rækkefølge, se

afsnit 6.7. om partiernes anmeldelse af partiliste. Se stem-

meseddelbekendtgørelsens § 5.«

Ministeriet har videre oplyst, at for så vidt angår stemme-

sedler med flere kolonner, fastsættes i stemmeseddelbe-

kendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2, følgende:

»§

10.

Såfremt der til valget er opstillet et så stort antal

kandidater, at stemmesedlen efter foranstående regler vil bli-

ve uforholdsmæssig lang, kan valgbestyrelsen beslutte, at

kandidaternes navne inden for hvert partifelt skal opføres i

to eller flere lodrette kolonner.

Stk. 2.

Hvis det besluttes at opføre kandidaternes navne i

to eller flere kolonner, skal navnene på samtlige kandidater

fordeles ligeligt mellem kolonnerne, der skal adskilles fra

hinanden med fede, lodrette streger af samme tykkelse som

de fede streger, der adskiller hvert partifelt, jf. § 3, stk. 2, 1.

pkt. Hver enkelt kandidats navn skal anføres umiddelbart til

højre for afkrydsningsrubrikken, jf. stk. 3.«

Til illustration af stemmeseddelbekendtgørelsens bestem-

melser er der i henhold til bekendtgørelsens § 14, stk. 1, i et

bilag til bekendtgørelsen gengivet udsnit af fiktive stemme-

sedler med hhv. en og to kolonner, der er udformet i hen-

hold til bekendtgørelsens regler. Fordelingen af kandidater-

ne mellem to kolonner er illustreret i bilaget. Af illustratio-

nen fremgår det, at fordelingen af kandidaterne – der i ek-

semplet på et parti med sideordnet opstilling med nomine-

ring (Venstre, Danmarks Liberale Parti) er angivet i alfabe-

tisk rækkefølge efter kandidaternes efternavn – skal ske fort-

løbende i samme kolonne med halvdelen i hver kolonne og

ikke skiftevis mellem de to kolonner.

Det følger af stemmeseddelbekendtgørelsens § 10, stk. 2,

at kandidaterne, hvis det besluttes at opføre kandidaternes

navne i to eller flere kolonner, skal fordeles ligeligt mellem

kolonnerne, der skal adskilles fra hinanden med fede, lodret-

te streger.

Den naturlige læseretning for en kolonne er oppefra og

ned, hvilket endvidere understøttes af de fede streger, der

skal adskille kolonnerne på stemmesedlen. En ligelig forde-

ling af kandidaterne i to kolonner må derfor forudsætnings-

vis indebære, at man inden for det enkelte partifelt først ud-

fylder første kolonne med kandidater og herefter anden ko-

lonne.

Ministeriet har endvidere, som det følger af stemmesed-

delbekendtgørelsens § 14, stk. 2, stillet et grafisk forlæg for

en stemmeseddel i henholdsvis en og to kolonner til rådig-

hed for valgbestyrelserne på ministeriets hjemmeside

valg.oim.dk. Af forlægget for stemmesedlen med to kolon-

ner fremgår den korrekte fordeling mellem kolonnerne med

angivelse af numre for kandidaterne.

Ministeriet har oplyst, at ministeriet ved brev af 27. maj

2015 til samtlige valgbestyrelser bl.a. vejledte om mulighe-

derne for at benytte sig af ovennævnte stemmeseddelforlæg.

Mike Legarth var opstillet for Det Konservative Folkepar-

ti i alle opstillingskredse i Sydjyllands Storkreds og var lige-

ledes nomineret i alle opstillingskredse i storkredsen. Mike

Legarth skulle således efter ovennævnte regler i folketings-

valgloven og stemmeseddelbekendtgørelsen have været an-

ført først på stemmesedlen blandt Det Konservative Folke-

partis kandidater i samtlige opstillingskredse i Sydjyllands

Storkreds, herunder i Vejen- og Haderslevkredsene.

Fejlen indebærer, at Mike Legarth på stemmesedlen i Ve-

jenkredsen i stedet var anført som kandidat nummer to for

partiet, mens han på stemmesedlen for Haderslevkredsen var

anført som kandidat nummer fire som følge af den forkerte

fordeling af kandidaterne mellem stemmesedlens to kolon-

ner.

Social- og Indenrigsministeriet har konstateret, at de skete

fejl ikke beror på en fejl fra anmeldelsesmyndighedens

(Statsforvaltningens) side, og bemærket, at de fortegnelser

over de kandidater, der er opstillet i de enkelte storkredse,

og som udarbejdes af anmeldelsesmyndigheden og sendes

til valgbestyrelsen i hver opstillingskreds, er de officielle

fortegnelser, som skal benyttes ved tilvejebringelse af stem-

mesedlerne.

Social- og Indenrigsministeriet har derimod konstateret, at

de skete fejl beror på en fejl fra valgbestyrelsernes side for

Vejen- og Haderslevkredsene, hvilket også fremgår af de

pågældende valgbestyrelsers udtalelse.

Danmarks Statistik har over for ministeriet om, hvad der

skulle til for at ændre på, hvem der for Det Konservative

Folkeparti havde fået tildelt et tillægsmandat i landsdelen

Sjælland-Syddanmark, oplyst, at der for Det Konservative

Folkepartis vedkommende i Sjælland-Syddanmark er tale

om, at Mike Legarth, som fik 6.994 stemmer, manglede 51

stemmer for at have flere stemmer end Brian Mikkelsen (i

Sjællands Storkreds), som fik 7.044 stemmer. Kandidaten

Dan Arnløv, som i Vejen- og Haderslevkredsene stod først

blandt Det Konservative Folkepartis kandidater på stemme-

sedlen i stedet for Mike Legarth, fik henholdsvis 19 og 14

personlige stemmer i de to kredse, hvilket i alt gav hen-

holdsvis 33 og 23 stemmer. Dan Arnløv fik 2,7 pct. af stem-

merne i gennemsnit i alle kredsene i Sydjyllands Storkreds,

når kredsene Vejle Nord og Syd (hvor han har et højt stem-

metal) og Vejen og Haderslev ikke bliver medregnet. Mike

Legarth skulle have haft næsten alle Dan Arnløvs stemmer

(56 stemmer) i de to opstillingskredse for at have nok stem-

mer (51 stemmer) til at overtage tillægsmandatet fra Brian

Mikkelsen.

Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet

anser det som en alvorlig fejl, at Det Konservative Folkepar-

tis kandidater ikke var anført i den korrekte rækkefølge på

stemmesedlen i Vejenkredsen og Haderslevkredsen.

Tilsvarende anser ministeriet det som en alvorlig fejl, at

fordelingen af kandidaternes navne i to kolonner på stemme-

sedlerne for Haderslevkredsen ikke var sket korrekt.

Ministeriet har sluttelig bemærket, at ministeriet går ud

fra, at valgbestyrelserne træffer de nødvendige foranstaltnin-

ger til fremover at varetage deres opgaver i overensstemmel-

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

se med lovgivningen, således at en lignende fejl ikke sker

ved kommende valg. Ministeriet har i den forbindelse note-

ret sig, hvad kommunerne i deres udtalelser har oplyst om

den fremadrettede indsats for at undgå tilsvarende fejl.

Kommunernes udtalelser har ikke givet ministeriet anled-

ning til yderligere bemærkninger.

Udvalget tager det af Vejen og Haderslev Kommuner

og Social- og Indenrigsministeriet oplyste til efterret-

ning. Udvalget finder i lighed med Social- og Indenrigs-

ministeriet, at det er en alvorlig fejl, at Det Konservative

Folkepartis kandidater ikke var anført i den korrekte

rækkefølge på stemmesedlerne i Vejenkredsen og Ha-

derslevkredsen, og at det ligeledes er en alvorlig fejl, at

fordelingen af kandidaternes navne i to kolonner på

stemmesedlerne i Haderslevkredsen ikke var sket kor-

rekt. Udvalget noterer sig, at klageren ikke har ønsket at

begære afholdt omvalg i de to valgkredse. Udvalget note-

rer sig endvidere, at både Vejen Kommune og Haderslev

Kommune har oplyst, at de vil være opmærksomme på

at sikre, at tilsvarende fejl ikke sker i fremtiden.

25) Fra Daniel Hauberg, kampagnechef for Alternativet,

har Social- og Indenrigsministeriet modtaget brev af 24. juni

2015 vedrørende folketingsvalget. Af klagen fremgår bl.a.

følgende:

»Klagen vedrører stemmesedler som blev anvendt i Ha-

derslevkredsen og Vejenkredsen.

Undertegnede har indleveret den formelle anmeldelse af

Alternativets kandidater i hele landet til Statsforvaltningen i

Aabenraa, herunder også Sydjyllands storkreds. Jeg har i

den forbindelse modtaget en bekræftelse af Statsforvaltnin-

gen for anmeldelsen.

I anmeldelsen for Sydjyllands storkreds er Kim Hyttel no-

mineret i alle kredse, hvilket burde placere Kim Hyttel

øverst på stemmesedlen blandt Alternativets kandidater i al-

le kredse. Alternativet er imidlertid blevet gjort opmærksom

på, at dette ikke var tilfældet for stemmesedlerne i Hader-

slevkredsen og Vejenkredsen.

Dette er ikke tilfredsstillende for Alternativet og folke-

tingskandidat Kim Hyttel. Derfor indgiver Alternativet en

formel klage over håndteringen af stemmesedlerne i Hader-

slevkredsen og Vejenkredsen i håb om, at proceduren om-

kring stemmesedler ved folketingsvalg bliver gennemgået

for mulige fejlkilder.

Alternativet ønsker ikke et omvalg, men blot at gøre op-

mærksom på fejlen, og herigennem håber vi, at Folketinget

kan undgå lignende fejl ved fremtidige valg.«

Daniel Hauberg klager således over, at Alternativets kan-

didat Kim Hyttel, som var nomineret i alle opstillingskredse

i Sydjyllands Storkreds, ikke var anført først blandt Alterna-

tivets kandidater på stemmesedlerne i Vejenkredsen og Ha-

derslevkredsen.

Vejen og Haderslev Kommuner har i anledning af klagen

afgivet udtalelser til Social- og Indenrigsministeriet.

Ved brev af 24. juni 2015 har Vejen Kommune over for

ministeriet bl.a. oplyst følgende:

»Økonomi- og Indenrigsministeriet rettede ved middags-

tid på valgdagen telefonisk henvendelse til Vejen Kommune

for at gøre opmærksom på, at stemmesedlerne var fejlbe-

hæftede for så vidt angår rækkefølgen af kandidaterne for

liste C. Det Konservative Folkeparti og liste Å. Alternativet.

[…] Den nominerede kandidat fra liste Å, Kim Hyttel var

fejlagtigt opført i alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen,

hvilket bevirkede at kandidaten i stedet for at stå øverst på

stemmesedlen under partinavnet stod anført som den anden

kandidat for det pågældende parti.

Fejlen blev på valgdagen efter samråd med ministeriet af-

hjulpet ved, at der herefter blev fremstillet et særskilt opslag

til ophængning i alle valglokalerne i tilknytning til opslage-

ne over partier og kandidater samt i stemmerum med opslag

over partier og kandidater.

Den konkrete fejl opstod i forbindelse med bestilling og

trykning af stemmesedler fra modtagelse af tekstfilen fra

Statsforvaltningen til videresendelse til trykkeri og modta-

gelse af udkast til korrektur i Vejen Kommune.

I forbindelse med vores undersøgelse af fejlens opståen

kan vi først og fremmest konstatere, at vi beklageligvis ikke

har haft tilstrækkeligt kendskab til de to aktuelle partiers af-

vigende opstillingsmåde. Det har desværre ikke været tyde-

ligt nok, at placeringen af »alle« i kolonnen med »nomineret

i kreds« betød det samme som angivelsen af vores kreds nr.

Da vi var i tvivl i forhold til partiernes opstillingsmetode

tog vi kontakt til Økonomi – og Indenrigsministeriet flere

gange torsdag den 11. juni 2015 for at afklare, først og frem-

mest om det var korrekt, at Enhedslisten er kredsvis opstillet

med partiliste, og dernæst for at afklare om rækkefølgen af

kandidaterne i Enhedslisten var korrekt forstået. Derefter

kontaktede vi på ny Økonomi – og Indenrigsministeriet for

at afklare forskellen på den sideordnede opstilling af de øv-

rige partier i forhold til netop Det Konservative Folkeparti

og Alternativet og angivelsen af »alle« i kolonnen med »no-

mineret i kreds«. Helt konkret bad vi om at få bekræftet, om

det var korrekt, at vi havde markeret alle kandidater i Det

Konservative Folkeparti og Alternativet med halvfed på

grund af angivelsen »alle«, og det fik vi bekræftet. Der spør-

ges beklageligvis ikke ind til rækkefølgen af kandidaterne.

Derudover kan vi konstatere dels en tidsmæssig forskydel-

se i forhold til modtagelsen af kandidatfortegnelsen og den

store fortegnelse over kandidater allerede om formiddagen

onsdag den 10. juni 2015, mens vi først modtog tekstfilen

udarbejdet til brug for trykning af stemmesedlerne om efter-

middagen samme dag, den 10. juni 2015. Samtidig kan vi

konstatere en forskel i layout, som gør tekstfilen mindre

overskuelig i forhold til netop denne fejl, idet der ikke var

overskrifter på de enkelte kolonner. Dette betød at overskrif-

ten »nomineret i kreds« ikke fremgik af den fremsendte

tekstfil.

For at forhindre, at noget tilsvarende sker fremadrettet vil

vi foretage yderligere kontrol af partiernes opstillingsmetode

og rækkefølgen på kandidater. Den erhvervede erfaring i

Vejen Kommune bliver beskrevet i vores interne proces for

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

afvikling af valg. Eksemplerne på partiernes forskellige op-

stillingsmåder vil fremgå af vores interne vejledning, og det

samme gælder eksempler på kandidaternes rækkefølge samt

markeringen med halvfed.

Endelig vil vi i vores interne proces indlægge en ekstra

kontrol af kandidaternes rækkefølge ved et opslag i KMD’s

valgopgørelsessystem, inden vi sender udkast til stemme-

sedlen til trykning, idet vores gennemgang af denne proces

har vist, at den tidsmæssige forskydning medfører, at kandi-

daternes rækkefølge er korrekt indplaceret i systemet, inden

vi modtager tekstfilen.«”

Vejen Kommune har efterfølgende overfor Social- og In-

denrigsministeriet ved e-mail af 29. juni 2015 oplyst, at den

i udtalelsen omtalte tekstfil er modtaget fra KMD A/S og ik-

ke fra Statsforvaltningen.

Ved brev af 24. juni 2015 har Haderslev Kommune over

for Social- og Indenrigsministeriet oplyst følgende:

»Ved udarbejdelsen af stemmesedlen har Haderslev kom-

mune ikke været opmærksom på opstillingsformen for netop

disse to partier. Vi har beklageligvis opstillet kandidaterne i

alfabetisk rækkefølge på stemmesedlen – undtaget de kandi-

dater, som stillede op i vores kreds. Vi har ikke været bevid-

ste om, at de kandidater, der på fortegnelsen over kandidater

stod »alle« udfor, betød, at de stillede op som spidskandidat

i alle kredse. Spidskandidaten for Det Konservative Folke-

parti og Alternativet er derfor ikke opstillet som nr. 1 på

stemmesedlen.

Hurtigst muligt efter vi blev gjort opmærksom på fejlen,

sendte vi opslag med rettelse til stemmesedlen ud på alle

valgsteder som ophæng i valglokalet og i samtlige stemme-

rum.

Desuden er vi efterfølgende blevet gjort opmærksom på,

at vi ved opstilling af kandidater på stemmesedlen, har udar-

bejdet kandidatrækkefølgen således, at den påbegyndes

øverst i spalte et og derefter fortsat øverst i spalte 2, hvoref-

ter vi er gået tilbage til spalte et og så fremdeles. Vi burde

have defineret det således, at kandidatrækkefølgen påbegyn-

des øverst i spalte et og afsluttes nederst i spalte to. Dette

har vi ikke være bevidste om.

Vi beklager fejlene meget, og vi vil have særlig opmærk-

somhed på dette fremover, således fejl ikke opstår igen.«

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst det samme om de gældende regler for opstillingsfor-

mer og udformning af stemmesedler samt om ministeriets

vejledning herom som i forbindelse med klagen fra Det

Konservative Folkeparti i Sydjyllands Storkreds, jf. ovenfor.

Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at Kim Hyttel

var opstillet for Alternativet i alle opstillingskredse i Sydjyl-

lands Storkreds og ligeledes var nomineret i alle opstillings-

kredse i storkredsen. Social- og Indenrigsministeriet har be-

mærket, at Kim Hyttel efter de nævnte regler i folketingsval-

gloven og stemmeseddelbekendtgørelsen således skulle ha-

ve været anført først på stemmesedlen blandt Alternativets

kandidater i samtlige opstillingskredse i Sydjyllands Stor-

kreds, herunder Vejen- og Haderslevkredsen.

Ministeriet har videre bemærket, at fejlen indebærer, at

Kim Hyttel på stemmesedlen i Vejenkredsen i stedet var an-

ført som kandidat nummer to for partiet, mens han på stem-

mesedlen for Haderslevkredsen var anført som kandidat

nummer fire som følge af den forkerte fordeling af kandida-

terne mellem stemmesedlens to kolonner.

Social- og Indenrigsministeriet har konstateret, at de skete

fejl ikke beror på en fejl fra anmeldelsesmyndighedens

(Statsforvaltningens) side. Ministeriet har i den forbindelse

bemærket, at de fortegnelser over de kandidater, der er op-

stillet i de enkelte storkredse, og som udarbejdes af anmel-

delsesmyndigheden og sendes til valgbestyrelsen i hver op-

stillingskreds, er de officielle fortegnelser, som skal benyttes

ved tilvejebringelse af stemmesedlerne.

Social- og Indenrigsministeriet har konstateret, at de skete

fejl beror på en fejl fra valgbestyrelsernes side for Vejen- og

Haderslevkredsene, hvilket også fremgår af de pågældende

valgbestyrelsers udtalelse.

Danmarks Statistik har over for ministeriet om, hvad der

skulle til for at ændre på, hvem der for Alternativet havde

fået tildelt et tillægsmandat i landsdelen Sjælland-Syddan-

mark, oplyst, at der for Alternativets vedkommende er tale

om, at Kim Hyttel, som fik 3.648 stemmer, manglede 1.462

stemmer for at have flere end Roger Matthisen i Fyns Stor-

kreds med 5.109 stemmer. Kandidaten Rune Nielsen Bjerre-

mand, som i Vejen- og Haderslevkredsene stod først blandt

Alternativets kandidater på stemmesedlen i stedet for Kim

Hyttel, fik henholdsvis 52 og 39 personlige stemmer i de to

kredse, hvilket i alt gav henholdsvis 247 og 190 stemmer.

Selv om Kim Hyttel havde fået alle Rune Nielsen Bjerre-

mands stemmer, ville han stadig mangle 1.270 stemmer for

at kunne overtage tillægsmandatet fra Roger Matthisen.

Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at ministeriet

anser det som en alvorlig fejl, at Alternativets kandidater ik-

ke var anført i den korrekte rækkefølge på stemmesedlen i

Vejenkredsen og Haderslevkredsen.

Tilsvarende anser ministeriet det som en alvorlig fejl, at

fordelingen af kandidaternes navne i to kolonner på stemme-

sedlerne for Haderslevkredsen ikke var sket korrekt.

Ministeriet har sluttelig bemærket, at ministeriet går ud

fra, at valgbestyrelserne træffer de nødvendige foranstaltnin-

ger til fremover at varetage deres opgaver i overensstemmel-

se med lovgivningen, således at en lignende fejl ikke sker

ved kommende valg. Ministeriet har i den forbindelse note-

ret sig, hvad kommunerne i deres udtalelser har oplyst om

den fremadrettede indsats for at undgå tilsvarende fejl.

Kommunernes udtalelser har ikke givet ministeriet anled-

ning til yderligere bemærkninger.

Udvalget tager det af Vejen og Haderslev Kommuner

og Social- og Indenrigsministeriet oplyste til efterret-

ning. Udvalget finder i lighed med Social- og Indenrigs-

ministeriet, at det er en alvorlig fejl, at Alternativets

kandidater ikke var anført i den korrekte rækkefølge på

stemmesedlerne i Vejenkredsen og Haderslevkredsen, og

at det ligeledes er en alvorlig fejl, at fordelingen af kan-

didaternes navne i to kolonner på stemmesedlerne i Ha-

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

derslevkredsen ikke var sket korrekt. Udvalget noterer

sig, at klageren ikke har ønsket at begære afholdt om-

valg i de to valgkredse. Udvalget noterer sig endvidere,

at både Vejen Kommune og Haderslev Kommune har

oplyst, at de vil være opmærksomme på at sikre, at til-

svarende fejl ikke sker i fremtiden.

26) Fra Margith Steensgaard, Roskilde, har Social- og In-

denrigsministeriet modtaget e-mail af 24. juni 2015 vedrø-

rende folketingsvalget den 18. juni 2015. Margith Steens-

gaard har klaget over, at hun tirsdag den 16. juni 2015 kl.

16.40 ikke fik adgang til at brevstemme på Hovedbiblioteket

i Borgerservice i Roskilde Kommune under henvisning til,

at der var lukket for brevstemmeafgivning kl. 15.00. Dette

skete, selvom hun kl. 8.55 samme dag ved telefonisk hen-

vendelse til kommunen fik oplyst, at hun kunne brevstemme

på rådhuset mellem kl. 10.00 og 15.00, men også kunne

brevstemme på hovedbiblioteket i Borgerservice mellem kl.

10.00 og kl. 19.00. Margith Steensgaard bad om at tale med

en chef, der senere på dagen over for hende beklagede, at

hun havde modtaget forkerte oplysninger, men i øvrigt ikke

kunne gøre mere.

Roskilde Kommune har i anledning af klagen ved e-mail

af 25. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministe-

riet, at Roskilde Kommune kan bekræfte de sagsoplysnin-

ger, som fremgår af klagen. Ved en beklagelig fejl har kom-

munens call-center om morgenen den 16. juni 2015 telefo-

nisk overfor 3 borgere oplyst, at der kunne brevstemmes på

Roskilde Bibliotek indtil kl. 19.00. Da fejlen blev opdaget

senere på formiddagen, blev der ved efterfølgende henven-

delser korrekt oplyst, at der kun kunne brevstemmes til kl.

15.00. Kommunen har videre oplyst, at det har fremgået af

kommunens hjemmeside, annonce i lokalavisen, kommu-

nens facebookprofil mv., at der kun kunne brevstemmes ind-

til kl. 15.00 den 16. juni 2015.

Kommunen har herudover oplyst, at da borgeren henvend-

te sig på biblioteket efter kl. 15.00 blev hun afvist, og det vi-

des ikke, om de 2 øvrige borgere, som henvendte sig om

morgenen til call-centeret, nåede at stemme inden kl. 15.00.

Kommunen har endelig oplyst, at kommunen beklager det

passerede.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at det følger af folketingsvalglovens § 53, at enhver

vælger kan brevstemme i enhver kommune her i landet, og

af § 56, at brevstemmeafgivning her i landet kan finde sted

de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgne-

dag før valgdagen.

Ministeriet har videre oplyst, at det fremgår af pkt. 8.2.2. i

Social- og Indenrigsministeriets vejledning nr. 9827 af 29.

oktober 2014 om afholdelse af folketingsvalg, at enhver

vælger, der kan identificere sig, således har en lovmæssig

ret til inden for ovennævnte tidsrum at brevstemme i enhver

kommune i hele landet på de steder, hvor kommunalbesty-

relsen har bestemt, at vælgere kan brevstemme.

Om åbningstider for brevstemmeafgivning fremgår af

samme punkt i vejledningen følgende:

»Bestemmelsen i lovens § 56 om, at brevstemmeafgivning

her i landet kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, in-

debærer for så vidt angår brevstemmeafgivning på de steder

i kommunerne, hvor enhver vælger kan brevstemme, f.eks.

borgerservicecentre og lignende, at der fra og med denne

dag inden for almindelig ekspeditionstid skal være personale

til stede, der kan fungere som brevstemmemodtagere for de

vælgere, der måtte henvende sig for at brevstemme. En

kommune må således ikke holde et borgerservicecenter

åbent i kortere tid for brevstemmeafgivning end borgerser-

vicecentrets almindelige åbningstid.

Afholder kommunen brevstemmeafgivning på et sted,

hvor der foregår andre aktiviteter end ekspeditioner i forbin-

delse med borgerservice, f.eks. på et bibliotek, en uddannel-

sesinstitution eller et kulturhus m.v. (se nærmere nedenfor

under afsnit 8.2.2.1.), kan åbningstiden for brevstemmeaf-

givning og evt. andre borgerserviceekspeditioner dog godt

afvige fra den pågældende lokations almindelige åbningstid.

Kommunen bør i givet fald annoncere åbningstiderne for

brevstemmeafgivning sådanne steder synligt på stedet og på

kommunens hjemmeside samt evt. den pågældende lokati-

ons hjemmeside.

[…]

Det er forudsat i loven, at kommunen på kommunens

hjemmeside og på anden egnet måde, f.eks. ved annoncering

i lokale dagblade, skal offentliggøre, hvilken eller hvilke af-

delinger i kommunen der varetager brevstemmeafgivnings-

funktionen og disses åbningstid.«

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse skal de

oplysninger, som kommunen giver om mulighederne for at

brevstemme herunder om, hvilke afdelinger i kommunen,

der varetager brevstemmeafgivningsfunktionen og disses

åbningstid, være korrekte. Dette gælder både oplysninger,

der meddeles skriftligt, og oplysninger, der meddeles

mundtligt. Det gælder endvidere både oplysninger, der er

målrettet en bredere kreds af vælgere, og oplysninger, der

meddeles enkelte vælgere, der henvender sig til kommunen

med spørgsmål herom.

Med hensyn til klagen har Social- og Indenrigsministeriet

noteret sig Roskilde Kommunes beklagelse af, at der i kla-

gers og yderligere to vælgeres tilfælde telefonisk blev givet

forkerte oplysninger vedrørende tidsrummet for brevstem-

meafgivningen den 16. juni 2015, samt kommunens oplys-

ning om, at der blev givet korrekt information, da fejlen blev

opdaget senere på formiddagen.

Udvalget tager det af Roskilde Kommuner og Social-

og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning og note-

rer sig, at Roskilde Kommune har beklaget, at der tele-

fonisk blev givet forkerte oplysninger om tidsrummet for

brevstemmeafgivningen.

27) Fra Erik Sputnik Vestergaard Jakobsen, Holstebro, har

Social- og Indenrigsministeriet modtaget e-mail af 25. juni

2015 vedrørende folketingsvalget, hvori Erik Sputnik Ve-

stergaard Jakobsen har klaget over, at hans kandidatnavn,

Erik Sputnik, ikke fremgik af stemmesedlen i Ringkøbing-

kredsen i Vestjyllands Storkreds, og at han derfor ikke har

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

fået stemmer i denne kreds. Erik Sputnik oplyser, at han var

opstillet som kandidat uden for partierne i Holstebrokredsen

i Vestjyllands Storkreds.

Indenrigs- og Socialministeriet har oplyst, at ministeriet

inden modtagelsen af klagen fra Erik Sputnik Vestergaard

Jakobsen i forbindelse med gennemgangen af stemmesedler-

ne til folketingsvalget den 18. juni 2015 var blevet opmærk-

som på, at Erik Sputnik ikke var anført på stemmesedlen i

Ringkøbingkredsen, der er den 11. opstillingskreds i Vest-

jyllands Storkreds. Ministeriet anmodede på denne bag-

grund valgbestyrelsen i Ringkøbingkredsen om at indsende

en udtalelse herom til ministeriet.

Valgbestyrelsen for Ringkøbingkredsen har i udtalelse af

25. juni 2015 til ministeriet blandt andet udtalt følgende:

»I den fortegnelse over kandidater, der er opstillet i Vest-

jyllands Storkreds, er anført en overskrift på kolonnen til

højre for kandidaterne, »opstillet i kreds«, og herunder er ud

for alle kandidater skrevet »alle«. Det gælder alle på nær lis-

te Ø, hvor der er opstillet på partiliste.

Ud for Erik Sputnik i samme kolonne står »10«, svarende

til en opstilling i opstillingskreds 10 og ikke »alle« kredse.

Teksten vedrørende opstillede kandidater uden for partierne

blev ikke vurderet som relevant for de opstillingskredse, der

ikke var nævnt under kolonnen »opstillet i kreds«.

Det er en fejl, som er meget beklagelig, og som Ringkø-

bing-Skjern Kommune bestræber sig på at undgå ved fremti-

dige valg.

Kommunen vil sørge for at formidle denne viden videre til

næste folketingsvalg som et forhold, som kommunen skal

være ekstra opmærksom på.

Desuden vil der blive foretaget kvalitetssikring af stem-

mesedlen ved at lade flere medarbejdere godkende denne.

Endelig vil kommunen tjekke kandidaterne i valgbogen,

med det samme denne er tilgængelig i KMD valgsystemet,

selv om det giver anledning til udfordringer med hensyn til

at nå at trykke stemmesedler og få leveret disse.«

Ringkøbing-Skjern Kommune har i anledning af klagen

ved e-mail af 25. juni 2015 oplyst over for Social- og Inden-

rigsministeriet, at kommunen ikke har supplerende bemærk-

ninger til den fremsendte redegørelse fra valgbestyrelsen af

samme dato.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at reglerne om stemmesedler til folketingsvalget føl-

ger af §§ 43 og 44 i folketingsvalgloven og af bekendtgørel-

se nr. 1121 af 15. oktober 2014 om stemmesedler til brug

ved folketingsvalg (stemmeseddelbekendtgørelsen).

Efter folketingsvalglovens § 43, stk. 1, 1. pkt., skal valg-

bestyrelsen tilvejebringe stemmesedler til brug ved afstem-

ningen i opstillingskredsen. Stemmesedlerne udarbejdes ef-

ter folketingsvalglovens § 43, stk. 1, 2. pkt., på grundlag af

de fortegnelser over de opstillede kandidater i

vedkommende storkreds, som anmeldelsesmyndigheden ef-

ter folketingsvalglovens § 42, stk. 2, sender til valgbestyrel-

sen i hver opstillingskreds i storkredsen. Det følger af folke-

tingsvalglovens § 43, stk. 3, 1. og 3. pkt., at stemmesedlen

skal indeholde navnene på samtlige kandidater, der er opstil-

let i storkredsen. Kandidater, der opstiller uden for partierne,

skal anføres til sidst i et særskilt felt for disse og i alfabetisk

rækkefølge, dog således at de kandidater, der er opstillet i

pågældende opstillingskreds, anføres først.

For så vidt angår selve udformningen af stemmesedlen

følger det af stemmeseddelbekendtgørelsens § 6, at såfremt

der i storkredsen er opstillet kandidater uden for partierne,

skal disse anføres nederst på stemmesedlen i et særskilt felt,

i hvilket der med fede typer anføres ordene »Uden for parti-

erne« som overskrift. De kandidater, der er opstillet i

vedkommende opstillingskreds, anføres øverst i alfabetisk

rækkefølge med halvfede typer, og derefter anføres med al-

mindelige typer i alfabetisk rækkefølge de øvrige kandidater

uden for partierne, der er opstillet i storkredsen.

Erik Sputnik var opstillet som kandidat uden for partierne

i Holstebrokredsen, der er den 10. opstillingskreds i Vestjyl-

lands Storkreds. Erik Sputnik skulle således efter reglerne i

folketingsvalgloven og stemmeseddelbekendtgørelsen have

været anført på stemmesedlen i samtlige opstillingskredse i

Vestjyllands Storkreds, herunder Ringkøbingkredsen, der er

11. opstillingskreds.

Fejlen indebærer, at vælgerne i Ringkøbingkredsen ikke

har kunnet stemme på Erik Sputnik. Fejlen kan dermed have

betydning for valgresultatet.

Erik Sputnik fik 116 stemmer i resten af Vestjyllands

Storkreds, dvs. i de øvrige 10 opstillingskredse, heraf 44 i

Holstebrokredsen, hvor han var opstillet og er bosiddende,

og mellem 4 og 11 stemmer i hver af de øvrige opstillings-

kredse.

Danmarks Statistik har for Social- og Indenrigsministeriet

foretaget en beregning, der viser, at kandidaten skulle have

haft mere end 17.908 stemmer for at opnå et kredsmandat i

Vestjyllands Storkreds.

Social- og Indenrigsministeriet anser det som en alvorlig

fejl, at Erik Sputnik ikke var anført på stemmesedlen i Ring-

købingkredsen. Ministeriet går ud fra, at valgbestyrelsen

træffer de nødvendige foranstaltninger til fremover at vare-

tage sin opgave i overensstemmelse med lovgivningen, såle-

des at en lignende fejl ikke sker ved kommende valg. Mini-

steriet har i den forbindelse noteret sig, hvad valgbestyrelsen

i sin udtalelse har oplyst om den fremadrettede indsats for at

undgå tilsvarende fejl.

Udvalget tager det af Ringkøbing-Skjern Kommune og

Social- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.

Udvalget finder i lighed med Social- og Indenrigsmini-

steriet, at det er en alvorlig fejl, at Erik Sputnik ikke var

opført på stemmesedlerne i Ringkøbingkredsen, og udta-

ler sin skarpe kritik heraf. I lyset af det oplyste om Erik

Sputniks stemmetal i resten af Vestjyllands Storkreds og

det antal stemmer, Erik Sputnik skulle have haft for at

opnå et kredsmandat i storkredsen, finder udvalget dog

ikke grundlag for at indstille til Folketinget at beslutte,

at der skal afholdes omvalg, eller for i øvrigt at foretage

sig yderligere i anledning af forløbet. Udvalget forventer

i lighed med Social- og Indenrigsministeriet, at valgbe-

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

styrelsen træffer de foranstaltninger, som er nødvendige

for at sikre, at lignende fejl ikke sker ved kommende

valg.

28) Fra Andreas Endre Zambach, Frederiksberg, har So-

cial- og Indenrigsministeriet modtaget mail af 25. juni 2015

med bilag, hvori Andreas Endre Zambach har klaget over

Frederiksberg Kommune i forbindelse med afholdelse af

folketingsvalget. Andreas Endre Zambach er blandt andet

utilfreds med, at en for ham ukendt mand i tresserne gik hen

imod klageren og omtalte hans påklædning på en nedladen-

de måde, da han var i færd med at få sin stemmeseddel udle-

veret på sit afstemningssted på Niels Ebbesen Skolen lidt ef-

ter kl. 9 på valgdagen. Andreas Endre Zambach har anmodet

om at få identificeret, hvem der har henvendt sig til ham på

denne måde.

Frederiksberg Kommune har i anledning af klagen over

for Social- og Indenrigsministeriet ved mail af 26. juni 2015

bl.a. oplyst, at kommunen har kontaktet valgsekretæren for

afstemningsstedet, som har oplyst, at hun ikke har overværet

episoden og ikke tidligere har hørt om den.

Valgsekretæren har videre oplyst, at det ikke har været

muligt at muligt at identificere, hvem der har henvendt sig

til klageren. På det tidspunkt, hvor klageren har oplyst, at

han mødte frem, sad alle tilforordnede ved valgbordene eller

passede opgaven med at være tilsynsførende med stemme-

rum og stemmekasser. Det kan derfor ikke være en tilforord-

net, der har tiltalt klager, men eventuelt en valgstyrer. Det

vurderes imidlertid, at der ikke var mandlige valgstyrere i

tresserne til stede i valglokalet.

Kommunen har videre blandt andet anført, at hvis det er

en deltager i valghandlingen, der har tiltalt klager, beklager

kommunen, at Andreas Endre Zambach har følt sig chikane-

ret og har haft en dårlig oplevelse, da han skulle stemme.

Afslutningsvis har kommunen tilkendegivet, at valgsekre-

tæren ved fremtidige valghandlinger vil gøre tilforordnede

og valgstyrere opmærksom på, at det er upassende at kom-

me med den type bemærkninger.

Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning

til bemærkninger.

Udvalget tager det oplyste til efterretning.

29) Fra Marlene Ambo-Rasmussen, folketingskandidat for

Venstre, har Social- og Indenrigsministeriet modtaget e-mail

af 25. juni 2015 vedrørende folketingsvalget. Marlene Am-

bo-Rasmussen har anmodet om en fornyet fintælling af de

personlige stemmer på hende og Mark Grossmann, der beg-

ge var opstillet for Venstre i Fyns Storkreds, og af parti-

stemmerne på Venstre i Fyns Storkreds.

Marlene Ambo-Rasmussen har om baggrunden for sin

klage oplyst, at hun var opstillet for Venstre i Fyns Stor-

kreds, og at hun fik flere personlige stemmer end Mark

Grossmann, der ligeledes var opstillet for Venstre i Fyns

Storkreds, men at Mark Grossmann efter tildeling af parti-

stemmer endte med samlet at have tre stemmer flere end

hende. Dette gjorde, at Mark Grossmann blev valgt som 1.

stedfortræder og Marlene Ambo-Rasmussen blev valgt som

2. stedfortræder.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

den 26. og 29. juni 2015 telefonisk kontaktet kommunerne

som sekretariat for valgbestyrelserne i de 8 opstillingskredse

i Fyns Storkreds med spørgsmål om, hvorvidt de kunne be-

kræfte, at valgbestyrelsen ikke har yderligere bemærkninger

til valgbøgerne vedrørende fintælling m.v. end de eventuelt

allerede anførte bemærkninger. Alle kommunerne har over

for ministeriet mundtligt bekræftet, at de på vegne af valg-

bestyrelserne ikke havde yderligere bemærkninger til valg-

bogen end de eventuelt anførte. De oplysninger, som mini-

steriet kunne give vedrørende den indkomne klage fra Mar-

lene Ambo-Rasmussen, gav således heller ikke anledning til

yderligere bemærkninger.

Social- og Indenrigsministeriet har i den anledning oplyst,

at alle kandidater for Venstre i Fyns Storkreds, hvor partiet

opnåede 3 mandater, var opstillet i alle opstillingskredse i

storkredsen (fuldstændig sideordnet opstilling).

Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at det følger af

§ 73, stk. 5, 2. pkt., i folketingsvalgloven, at partistemmerne

ved sideordnet opstilling fordeles mellem partiets kandidater

i opstillingskredsen i forhold til deres personlige stemmetal i

opstillingskredsen. På grundlag af det antal stemmer, hver

kandidat har fået i hele storkredsen, herunder de partistem-

mer, der er tilfaldet kandidaten, opgøres ved sideordnet op-

stilling i rækkefølge efter stemmetallenes størrelse, hvilke af

partiets kandidater der har opnået valg, jf. folketingsvalglo-

vens §§ 80 og 81, samt stedfortræderrækkefølgen for de

kandidater, der ikke har opnået valg, jf. § 85, stk. 2.

Den endelige opgørelse af stemmetallene for de enkelte

kandidater for Venstre i Fyns Storkreds har vist, at Marlene

Ambo-Rasmussen, der opnåede i alt 4.348 stemmer, heraf

2.239 personlige stemmer, blev valgt som 2. stedfortræder

for Venstre i Fyns Storkreds, mens Mark Grossmann, der

opnåede i alt 4.351 stemmer, heraf 2.199 personlige stem-

mer, blev valgt som 1. stedfortræder. Forskellen mellem

Marlene Ambo-Rasmussen og Mark Grossmann er således

tre stemmer. Forskellen på de personlige stemmer mellem

Marlene Ambo-Rasmussen og Mark Grossmann er 40 stem-

mer.

Danmarks Statistik har ved e-mail af 26. juni 2015 oplyst

over for Social- og Indenrigsministeriet, at der ikke var no-

get usædvanligt at notere ved gennemgang af stemmeforde-

lingen på afstemningsområderne i de enkelte opstillings-

kredse i Fyns Storkreds.

Danmarks Statistik har videre oplyst, at baggrunden for, at

Mark Grossmann ender med tre stemmer mere end Malene

Ambo-Rasmussen, der har fået 40 flere personlige stemmer

end Mark Grossmann, skyldes, at hver partistemme i de fle-

ste af de opstillingskredse, hvor Mark Grossmann har fået

flere stemmer, har en højere faktor for partistemmer i for-

hold til personlige stemmer end i de opstillingskredse, hvor

Malene Ambo-Rasmussen har fået flest personlige stemmer.

Mark Grossmann har fået flere personlige stemmer end

Marlene Ambo-Rasmussen i 6 ud af de 8 opstillingskredse i

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

Fyns Storkreds. Det fremgår af bilaget fra Danmarks Stati-

stik, at faktoren for partistemmer i forhold til personlige

stemmer i de kredse, hvor Mark Grossmann har fået flest

personlige stemmer, er henholdsvis 1,31 (Odense Østkred-

sen), 1,00 (Odense Vestkredsen), 1,04 (Odense Sydkred-

sen), 0,72 (Assenskredsen), 0,87 (Middelfart-kredsen) og

0,84 (Nyborgkredsen). I de kredse, hvor Marlene Ambo-

Rasmussen har fået flest stemmer, er faktoren henholdsvis

0,82 (Svendborgkredsen) og 0,51 (Faaborgkredsen).

Faktoren angiver, hvor mange partistemmer kandidaterne

får for én personlig stemme i den enkelte opstillingskreds,

det vil sige, at hvis faktoren er 1,31, får kandidaten 1,31 par-

tistemme pr. personlig stemme.

Endvidere giver ministeriets gennemgang af valgbøgerne

fra opstillingskredsene Odense Østkredsen, Odense Vest-

kredsen, Odense Sydkredsen, Assenskredsen, Middelfart-

kredsen, Nyborgkredsen, Svendborgkredsen og Faaborg-

kredsen ikke grundlag for at antage, at de personlige stem-

metal for Marlene Ambo-Rasmussen, Mark Grossmann og

de øvrige enkelte kandidater for Venstre samt partistemmer-

ne for Venstre i de nævnte opstillingskredse ikke er opgjort

korrekt. Ministeriet har herved henvist til redegørelsen for

gennemgangen af stemmesedlerne og valgbøgerne, der

oversendes til Folketinget sammen med valgbøgerne og det

øvrige materiale, der er nævnt i folketingsvalglovens § 86.

Ministeriet har i denne forbindelse særligt henvist til det af-

snit i redegørelsen, hvori er beskrevet kontrollen af de til

grund for valgbøgerne liggende oplysninger om kandidater-

nes personlige stemmetal opgjort for de enkelte afstem-

ningsområder (afsnit 2.3.).

Med hensyn til klagen har Social- og Indenrigsministeriet

noteret sig, at valgbestyrelserne i opstillingskredsene i Fyns

Storkreds ikke har yderligere bemærkninger til fintællingen

m.v. end de eventuelt anførte i valgbogen. Social- og Inden-

rigsministeriet har ikke fundet forhold, der giver ministeriet

anledning til at antage, at opgørelsen af stemmerne på Mar-

lene Ambo-Rasmussen og Mark Grossmann, de øvrige en-

kelte kandidater fra Venstre og partistemmerne på Venstre

ikke er opgjort korrekt.

Udvalget tager det af Social- og Indenrigsministeriet

oplyste til efterretning. Udvalget ønsker generelt at fast-

holde den praksis, at den vurdering og optælling af stem-

mesedlerne, der foretages af de stedlige valgbestyrelser

umiddelbart efter valget, så vidt muligt bør lægges til

grund ved opgørelsen af valget. Udvalget finder i lighed

med ministeriet ikke grundlag for at antage, at opgørel-

sen af stemmerne på Marlene Ambo-Rasmussen og

Mark Grossmann, de øvrige enkelte kandidater fra

Venstre og partistemmerne på Venstre ikke er opgjort

korrekt. Herefter, og da klagen ikke synes at bero på op-

lysninger om fejl ved bedømmelsen eller optællingen af

stemmesedlerne, men kun på en formodning om, at en

fornyet optælling kunne give et andet resultat, finder ud-

valget ikke grundlag for at indstille til Folketinget, at det

pålægges de berørte valgbestyrelser at iværksætte en ny

fintælling, eller for i øvrigt for at foretage sig yderligere.

30) Fra Bitten Drews har Social- og Indenrigsministeriet

via Brøndby Kommune modtaget et udateret brev, hvori Bit-

ten Drews på vegne af Erich Heinrich Clausen blandt andet

har klaget over Brøndby Kommune i forbindelse med afhol-

delse af folketingsvalget. Bitten Drews har klaget over, at

Erich Heinrich Clausen, der ikke havde modtaget et valg-

kort, blev afvist fra at afgive sin stemme på det afstemnings-

sted, hvor han mødte op sammen med Bitten Drews, idet

han blev henvist til et andet afstemningssted, da han var re-

gistreret som hjemløs i kommunen.

Brøndby Kommune har i anledning af klagen ved brev af

26. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministeriet,

at Erich Heinrich Clausen på valgdagen den 18. juni 2015

henvendte sig til valgsekretæren på afstemningsstedet Brøn-

den i Brøndby Kommune, idet han ikke havde modtaget et

valgkort. Erich Heinrich Clausen fremviste legitimation,

men stod ikke som optaget på valglisten for det pågældende

afstemningssted.

Valgsekretæren tog herefter kontakt til folkeregistret i

kommunen, som oplyste, at Erich Heinrich Clausen var regi-

streret i kommunen uden bopæl eller fast opholdssted. Alle

vælgere i Brøndby Kommune, der er uden bopæl eller fast

opholdssted, optages på valglisten for afstemningsstedet

Tjørnehøjhallen. Erich Heinrich Clausen var af den årsag ik-

ke optaget på valglisten for afstemningsområdet, som omfat-

ter afstemnings-stedet Brønden, men derimod på valglisten

for afstemningsområdet, som omfatter afstemningsstedet

Tjørnehøjhallen.

Det fremgår videre, at Erich Heinrich Clausen var meget

forundret over dette, idet han oplyste at have boet på samme

adresse siden 1994. Valgsekretæren tilbød i forlængelse her-

af at sørge for en taxa til og fra afstemningsstedet Tjørnehøj-

hallen, hvilket Erich Heinrich Clausen afslog ad flere om-

gange. Erich Heinrich Clausen tilkendegav i den forbindel-

se, at han ville klage over forløbet.

Kommunen har videre oplyst, at folkeregistret i kommu-

nen har oplyst, at Erich Heinrich Clausen var blevet fra-

meldt fra sin tidligere registrerede bopæl i CPR af den fami-

lie, der havde overtaget den lejlighed, som klager senest

havde haft registreret som bopæl. Frameldelsen skete på

baggrund af en lejekontrakt, og der var derfor ingen tvivl

om, at familien var de nye lejere af lejligheden. Erich Clau-

sen havde ikke selv anmeldt flytning, og folkeregistret hav-

de derfor ikke andre muligheder på det tidspunkt end at regi-

strere ham på høj vejkode, dvs. uden bopæl eller fast op-

holdssted. Folkeregistret skrev til Erich Heinrich Clausen

den 18. maj 2015 for at få bragt bopælsforholdet i orden.

Boligkontoret i Brøndby Kommune har ifølge udtalelsen

yderligere den 24. juni 2015 over for folkeregistret oplyst, at

Erich Heinrich Clausen havde fået tilbudt og taget imod en

ny lejlighed. Derfor blev han dagen før afgivelsen af kom-

munens udtalelse (dvs. den 25. juni 2015) registreret på den

nye adresse.

Erich Heinrich Clausen blev i den forbindelse orienteret

om, at han nu er registreret på den korrekte adresse, og at

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

han ved fremtidige valg skal stemme på afstemningsstedet

Brønden, så længe han bor i Brøndby Strand.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at vælgere, der er bopælsregistreret i CPR, dvs. regi-

streret i CPR med bopæl, fast opholdssted eller under vejko-

de større end 9900, optages automatisk, dvs. uden at ansøge

herom, på valglisten til folketingsvalg. De optages på valgli-

sten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR se-

nest 15 dage før valgdagen, dvs. senest onsdag den 3. juni

2015, jf. folketingsvalglovens § 15 sammenholdt med § 18.

Det vil sige, at også vælgere, der på 15. -dagen før valgda-

gen er registreret under vejkoder større end 9900, jf. § 14 i

bekendtgørelse nr. 1153 af 23. november 2006 om folkere-

gistrering m.v., optages automatisk på valglisten.

Af § 14, nr. 1, i den nævnte bekendtgørelse følger, at en

person, der opgiver sin bopæl, fra fraflytningsdagen skal re-

gistreres under vejkoder i intervallet 9900-9939 i sin hidtidi-

ge opholdskommune i perioder, hvor den pågældende intet

fast opholdssted har eller er forsvundet.

Den omstændighed, at en vælger er registreret i CPR uden

bopæl eller fast opholdssted og dermed hjemløs, indebærer

således ikke i sig selv, at den pågældende ikke optages på

valglisten. Dette fremgår af Social- og Indenrigsministeriets

vejledning nr. 9827 af 29. oktober 2014 om afholdelse af

folketingsvalg, afsnit 4.3.1.1.

Af folketingsvalglovens § 20, 1. pkt., fremgår, at kommu-

nalbestyrelsen, så snart valglisten er udarbejdet, udsender

valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og regi-

streret i Det Centrale Personregister (CPR) med bopæl eller

fast opholdssted i kommunen. Efter reglerne i folketingsval-

glovens § 20, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen alene efter

anmodning udsende valgkort til de vælgere, der intet fast

opholdssted har, men er registreret i kommunen som fraflyt-

tet den tidligere adresse.

Af pkt. 4.10. i ovennævnte vejledning fremgår følgende:

»Vælgere, der er registreret under vejkoder højere end

9900, skal heller ikke have udsendt valgkort. Disse vælgere

skal dog have udleveret et valgkort, hvis de beder om det,

eller have sendt et valgkort, hvis de beder om det og

samtidig angiver en adresse, som valgkortet kan sendes til,

se lovens § 20, 2. pkt.«

Efter folketingsvalglovens § 47, 3. pkt., udskrives et valg-

kort på afstemningsstedet, såfremt en vælger ikke har med-

bragt valgkort.

Af pkt. 7.2. i ovennævnte vejledning fremgår følgende:

»Det er ikke nogen betingelse for at stemme, at man har

medbragt sit valgkort, se lovens § 47, 3. pkt. som gengivet

ovenfor. Personer uden fast opholdssted, som kun får til-

sendt et valgkort, hvis de anmoder om det, kan ligesom de

vælgere, der har glemt at medbringe deres valgkort, stemme

på valgdagen uden valgkort, hvis de medbringer legitima-

tion, f.eks. kørekort, pas eller sundhedsbevis. Stemmeafgiv-

ning uden valgkort kan alene ske på det afstemningssted,

som den seneste bopælskommune anviser. Oplysning herom

fås ved henvendelse til den pågældende kommune.«

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig kommu-

nens oplysninger om, at kommunen ikke har afvist Erich

Heinrich Clausen fra at stemme, men har henvist ham til at

afgive stemme på det afstemningssted, hvor han, idet han

var registreret i CPR uden bopæl eller fast opholdssted på

valgdagen, var optaget på valglisten og dermed hørte til.

Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning

til bemærkninger.

Udvalget tager det af Brøndby Kommune og Social- og

Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.

31) Fra Ejvind Andersen har Social- og Indenrigsministe-

riet via Københavns Kommune modtaget mail af 19. juni

2015, hvori Ejvind Andersen har klaget over Københavns

Kommune i forbindelse med afholdelse af folketingsvalget.

Ejvind Andersen er utilfreds med, at Københavns Kommune

ikke sørgede for, at de personer, der skulle hjælpe folkepen-

sionister med at afgive brevstemme på Østerbro, mødte op.

Københavns Kommune har i anledning af klagen ved brev

af 26. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministe-

riet, at kommunens brevstemmecenter i anledning af klagen

har oplyst, at alle borgere, der ansøger om at brevstemme i

hjemmet, kontaktes telefonisk dagen før det planlagte besøg

for at gøre vælgeren opmærksom på tidspunktet for stemme-

afgivningen. På selve dagen kontaktes borgeren ca. 10 mi-

nutter, før stemmeholdet ankommer til vælgerens adresse. I

det tilfælde at en borger alligevel ikke er hjemme, når stem-

meholdet møder op på borgerens bopæl, vil der være en op-

samlingsrunde, hvor borgeren har mulighed for at stemme.

Det fremgår videre, at på Østerbro har ca. 300 borgere af-

givet stemme i eget hjem.

Kommunen har videre anført, at det ikke har været muligt

at undersøge omstændighederne i de konkrete tilfælde, da

klagen ikke indeholder oplysninger omkring de konkrete

vælgere, der ikke har haft mulighed for at stemme.

Kommunen har til slut anført, at Københavns Kommune

til hver en tid bestræber sig på at sikre, at alle ansøgninger

om at stemme i eget hjem bliver imødekommet. Kommunen

finder derfor, at det er meget beklageligt, hvis der er vælge-

re, der har ventet forgæves på et stemmehold i forbindelse

med folketingsvalget.

Med henblik på bidrag til eventuelle forbedringer af pro-

cessen fremover vil Københavns Kommune endelig tage

kontakt til Ejvind Andersen.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at reglerne om brevstemmeafgivning fremgår af ka-

pitel 8 i folketingsvalgloven. Ministeriet har navnlig henvist

til bestemmelserne i lovens § 54 om brevstemmeafgivning

for vælgere, der bor eller opholder sig i bestemte typer af

boformer eller boliger, og for vælgere, der på grund af syg-

dom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på af-

stemningsstedet.

Endvidere har ministeriet henvist til den mere udførlige

regulering i bekendtgørelse nr. 130 af 19. februar 2009 om

brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov

om social service og boliglovgivningen og i bekendtgørelse

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

nr. 128 af 19. februar 2009 om brevstemmeafgivning i væl-

gerens hjem, navnlig til begge bekendtgørelsers § 3 om

kommunalbestyrelsens opgaver vedrørende forberedelse og

gennemførelse af brevstemmeafgivningen og til den sidst-

nævnte bekendtgørelses §§ 7-9, som indeholder bestemmel-

ser om underretning af vælgere, der opfylder betingelserne

for at stemme i hjemmet, med hensyn til tid for stemmeafgi-

velsen samt om, hvordan der skal forholdes, hvis den pågæl-

dende ikke træffes hjemme af stemmemodtagerne.

Social- og Indenrigsministeriet har bemærket, at det følger

af reglerne i folketingsvalgloven, at vælgere, der på grund af

sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem

på afstemningsstedet, kan brevstemme hjemme, hvis vælge-

ren har søgt om at brevstemme i hjemmet. Vælgere, der bor

eller opholder sig i visse boliger eller boformer (lovens § 54,

stk. 2, nr. 1, 2, og 5), har imidlertid under alle omstændighe-

der ret til at brevstemme i boligen eller boformen, uanset om

vælgeren har søgt om det eller ej. Vælgere, der bor eller op-

holder sig i andre boformer (lovens § 54, stk. 2, nr. 3, 4 og

6), har som udgangspunkt ret til at brevstemme i boligen el-

ler boformen, uden at have søgt herom, medmindre kommu-

nalbestyrelsen beslutter, at brevstemmeafgivning skal ske

efter reglerne for brevstemmeafgivning i hjemmet.

Det er efter valglovgivningen kommunalbestyrelsens an-

svar at sikre, at brevstemmeafgivning i vælgerens hjem, bo-

lig eller boform tilrettelægges i overensstemmelse med lo-

vens regler herom.

Kommunalbestyrelsen skal efter bekendtgørelserne om

brevstemmeafgivning i visse boformer og boliger efter lov

om social service og boliglovgivningen og om brevstem-

meafgivning i vælgerens hjem sørge for, at vælgerne på for-

skellig måde bliver gjort bekendt med muligheden for at

brevstemme i boligen, boformen eller hjemmet, og sørge for

forudgående underretning om afstemningen i hjemmet.

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at det ikke

på grundlag af klagen har været muligt nærmere at identifi-

cere, hvilke vælgere der ikke har haft mulighed for at afgive

deres brevstemme. Ministeriet har videre noteret sig Køben-

havns Kommunes bemærkninger om kommunens generelle

procedure ved brevstemmeafgivning.

Kommunens udtalelse har ikke givet ministeriet anledning

til bemærkninger.

Udvalget tager det af Københavns Kommune og So-

cial- og Indenrigsministeriet oplyste til efterretning.

32) Fra Per Drustrup Larsen, Brønderslev, har Social- og

Indenrigsministeriet den 28. juni 2015 modtaget en klage

over generalkonsulatet i New York vedrørende afholdelse af

folketingsvalget. Per Drustrup Larsen er utilfreds med, at

generalkonsulatet i New York efter klagerens opfattelse ikke

gav korrekte oplysninger om, hvornår det var muligt at brev-

stemme på generalkonsulatet. Resultatet blev, at klageren

med sin ægtefælle ikke nåede at stemme til folketingsvalget.

Udenrigsministeriet har i anledning af klagen ved e-mail

af 30. juni 2015 oplyst over for Social- og Indenrigsministe-

riet, at generalkonsulatet i New York har oplyst, at klager

den 27. maj 2015 pr. mail kontaktede generalkonsulatet for

at forhøre sig om mulighed for at afgive brevstemme til fol-

ketingsvalget. Klageren fik den 28. maj 2015 oplyst, at der

afventedes instruktion fra Udenrigsministeriet, men at kla-

geren uafhængigt af dette kunne afgive brevstemme.

Det fremgår videre, at klager den 29. maj 2015 om morge-

nen igen kontaktede generalkonsulatet pr. mail. Generalkon-

sulatet svarede senere samme dag kl. 13, hvor det blev op-

lyst, at det ville være muligt at brevstemme inden for almin-

delig åbningstid (dvs. mandag til fredag mellem kl. 9 og 17)

frem til den 8. juni 2015, som efter generalkonsulatets vur-

dering var sidste dato, hvis brevstemmen skulle kunne mod-

tages rettidigt af rette kommune.

Klager vendte samme dags aften pr. mail tilbage til gene-

ralkonsulatet for at oplyse, at det ikke ville være muligt for

ham at afgive brevstemme i New York, idet han tidligt man-

dag den 1. juni 2015 skulle rejse til Los Angeles. Den 1. juni

2015 sendte generalkonsulatet herefter pr. mail kontaktop-

lysninger på det danske konsulat i Los Angeles til klager.

Generalkonsulatet hørte herefter ikke mere til sagen samt

klager.

Udenrigsministeriet har den 30. juni 2015 telefonisk sup-

plerende tilkendegivet over for Social- og Indenrigsministe-

riet, at generalkonsulatet telefonisk overfor Udenrigsmini-

steriet har oplyst, at generalkonsulatet ud over pr. mail man-

ge gange havde været i telefonisk kontakt med klager i dag-

ene omkring den 29. maj 2015.

Klager var under telefonsamtalerne flere gange, herunder

den 28. maj 2015, telefonisk blevet orienteret om, at han

havde mulighed for at møde op i generalkonsulatet for at af-

give sin brevstemme – også selv om generalkonsulatet ikke

havde modtaget instruktion fra Udenrigsministeriet om valg-

et.

Social- og Indenrigsministeriet har i anledning af klagen

oplyst, at det følger af § 57, stk. 2, i lov om valg til Folketin-

get, at vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme

på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation. Det

følger af lovens § 57, stk. 3, at der kan brevstemmes fra 3

måneder før valgdagen. Brevstemmer, der er afgivet mere

end 3 måneder før valgdagen i udlandet, kommer ikke i be-

tragtning.

Af lovens § 57, stk. 4, fremgår, at, når valg til Folketinget

er udskrevet, sørger social- og indenrigsministeren for, at de

danske repræsentationer i udlandet bliver underrettet herom.

I overensstemmelse hermed har Social- og Indenrigsmini-

steriet ved brev af 27. maj 2015 til Udenrigsministeriet bl.a.

oplyst, at valg til Folketinget afholdes torsdag den 18. juni

2015, og at vælgere, der opholder sig i udlandet, efter regle-

rne i lovens § 57 kan brevstemme til folketingsvalget på en

dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation.

Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse påhviler

det de danske diplomatiske eller konsulære repræsentationer

i kraft af deres funktion ved brevstemmeafgivningen på fo-

respørgsel at give korrekt vejledning om bl.a. tidsrummet

for brevstemmeafgivningen, åbningstider og brevstemmeaf-

givningsproceduren.

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

Udenrigsministeriets udtalelse giver ikke Social- og In-

denrigsministeriet anledning til yderligere bemærkninger.

Udvalget tager det af generalkonsulatet, Udenrigsmi-

nisteriet og Social- og Indenrigsministeriet oplyste til ef-

terretning.

Udvalget benytter bestemmelsen i § 1, stk. 6, i Folketingets

forretningsorden, hvorefter der vedrørende medlemmer

valgt i Grønland kan gøres indstilling til Tinget om godken-

delse på grundlag af den foreløbige opgørelse. Når det ende-

lige valgmateriale foreligger, må Folketinget træffe afgørel-

se om, hvorvidt godkendelsen kan opretholdes.

IV. Valget på Færøerne

Den 1. juli 2015 har social- og sundhedsministeren frem-

sendt valgbog m.v. vedrørende valget på Færøerne.

Det fremgår af materialet, at der har deltaget 7 partier og

været anmeldt 1 kandidat uden for partierne. Der blev afgi-

vet i alt 23.580 stemmer, heraf 23.364 gyldige, 124

blanke og 92 andre ugyldige. Stemmeprocenten var 66,22.

Tjóðveldi fik 5.718 stemmer, Javnaðarflokkurin fik 5.670

stemmer, Sambandsflokkurin fik 5.496 stemmer, Fólkaflok-

kurin fik 4.384 stemmer, Framsókn fik 744 stemmer,

Miðflokkurin fik 605 stemmer, Sjálvst�½risflokkurin fik 400

stemmer, og kandidaten opstillet uden for partierne, Zakari-

as Wang, fik 347 stemmer.

Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin opnåede hver et mandat. For

Tjóðveldi har Høgni Hoydal opnået det største stemmetal i

partiet med 1.465 stemmer, og for Javnaðarflokkurin har

Sjúrður Skaale opnået det største stemmetal i partiet med

2.507 stemmer.

Ifølge opgørelsen er Høgni Hoydal, Tjóðveldi, og Sjúrður

Skaale, Javnaðarflokkurin, valgt til Folketinget. Valgbesty-

relsen har derfor udfærdiget vedlagte valgbreve for Høgni

Hoydal og Sjúrður Skaale.

Udvalget til Prøvelse af Valgene har ingen bemærkninger

vedrørende valghandlingen eller opgørelsen af valget, og der

er heller ikke over for udvalget rejst tvivl om de to nævnte

kandidaters valgbarhed.

V. Udvalgets indstillinger

Der afgives herefter følgende indstillinger:

A. Vedrørende valget i Danmark

udvalget:

1) Folketinget godkender det i Danmark den 18. juni 2015

afholdte valg af medlemmer til Folketinget (valghandlin-

gen), de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet den 30. juni

2015 fremsendte beregninger og opgørelse af dette valg og

de på den omdelte særskilte fortegnelse opførte 175 kandi-

dater som valgte fra og med den 18. juni 2015.

B. Vedrørende valget i Grønland

udvalget:

4. Social- og Indenrigsministeriets beregninger og

opgørelser

Det næste, udvalget skal behandle, er spørgsmålet om god-

kendelse af de af ministeriet foretagne opgørelser og bereg-

ninger.

Disse har ikke givet udvalget anledning til bemærkninger.

Det fremgår, at der ved valget er afgivet i alt 3.560.060

stemmer, heraf som tidligere nævnt 29.920 blanke og

11.153 andre ugyldige stemmer. Stemmeprocenten har væ-

ret 85,89.

5. De valgte kandidater

Det sidste spørgsmål, udvalget skal behandle, er spørgsmå-

let om godkendelse af de 175 kandidater, der har opnået

valg.

Efter det for udvalget oplyste er der ikke forhold, der kan

begrunde, at de valgte kandidater ikke skulle være valgbare

til Folketinget, jf. grundlovens § 30.

III. Valget i Grønland

Udvalget har modtaget en indberetning af 18. juni 2015 fra

Rigsombudsmanden i Grønland med en foreløbig opgørelse

af valget i Grønland. Det fremgår af denne opgørelse, at

Aleqa Hammond, Siumut, og Aaja Chemnitz Larsen, Inuit

Ataqitiit, må anses for valgt til Folketinget.

Det fremgår, at der har deltaget 5 partier. Stemmeprocenten

var 49,9.

Af de gyldige stemmer er 7.904 afgivet på Inuit Ataqitiit,

7.831 afgivet på Siumut, 1.753 på Demokraterne, 1.526 og

962 på Naleraq.

Aleqa Hammond har fået 3.745 stemmer, og Aaja Chemnitz

Larsen har fået 2.540 stemmer.

I en henvendelse til udvalget har Niels Lund, Solrød Strand,

over for udvalget gjort gældende, at Aleqa Hammond ikke

er valgbar til Folketinget, jf. grundlovens § 30. Udvalget an-

tager, at det forhold, som Niels Lund har henvist til i sin

henvendelse, er et ca. 20 år gammelt forhold vedrørende

uretmæssigt brug af et betalingskort, som har været omtalt i

dagspressen i de senere år. Udvalget finder ikke, at det, som

er anført i henvendelsen, kan føre til, at Aleqa Hammond ik-

ke er valgbar til Folketinget.

UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 36: Udkast til betænkning og indstilling om folketingsvalget 18. juni 2015.

2) Folketinget godkender i henhold til forretningsordenens §

1, stk. 6, på grundlag af den af Rigsombudsmanden i Grøn-

land fremsendte foreløbige opgørelse om folketingsvalget i

Grønland den 18. juni 2015 Aleqa Hammond og Aaja

Chemnitz Larsen som valgte fra og med den 18. juni 2015.

C. Vedrørende valget på Færøerne

udvalget:

3) Folketinget godkender det på Færøerne den 18. juni 2015

afholdte valg af medlemmer til Folketinget (valghandlin-

gen), den af valgbestyrelsen foretagne opgørelse og bereg-

ning over dette valg og Høgni Hoydal og Sjúrður Skaale

som valgte fra og med den 18. juni 2015.

Bent Bøgsted (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Peter Skaarup (DF) Martin Henriksen (DF) Karin Nødgaard (DF)

Peter Juel Jensen (V)

fmd.

Anni Matthiesen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Leif Mikkelsen (LA)

Brian Mikkelsen (KF) Benny Engelbrecht (S) Bjarne Laustsen (S) Christine Antorini (S) Jan Johansen (S) Karen J. Klint (S)

Lennart Damsbo-Andersen (S) Pernille Skipper (EL) Josephine Fock (ALT) Martin Lidegaard (RV) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)