Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 32
Offentligt
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
33 92 93 00
Enhed
Valgenheden
Sagsbehandler
Christine Boeskov
Koordineret med
Danmarks Statistik
Sagsnr.
2015 - 5272
Doknr.
247451
Dato
30-06-2015
Redegørelse for gennemgangen af stemmesedlerne og
valgbøgerne ved folketingsvalget den 18. juni 2015
Den gennemgang af stemmesedlerne og valgbøgerne, der er foretaget i forbindelse
med den endelige opgørelse af valget, har givet Social- og Indenrigsministeriet anled-
ning til nedenstående bemærkninger om stemmesedlerne (1), valgbøgerne (2), kandi-
datfortegnelserne (3), de ugyldige stemmer (4), og brevstemmer, der ikke er taget i
betragtning (5). Endvidere har ministeriet fundet det relevant at oplyse Folketinget om
en falsk SMS om folketingsvalget (6) og om for sent modtagne brevstemmer (7).
1. Stemmesedlerne
De nærmere regler om
stemmesedlernes indhold og udformning
er i henhold til § 43,
stk. 4, i lov om valg til Folketinget (folketingsvalgloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 369
af 10. april 2014, fastsat i bekendtgørelse nr. 1121 af 15. oktober 2014 om stemme-
sedler til brug ved folketingsvalg (herefter stemmeseddelbekendtgørelsen).
Kandidaternes navne skal som hovedregel opføres i én kolonne. I tilfælde, hvor der til
valget er opstillet et så stort antal kandidater, at stemmesedlen vil blive uforholds-
mæssig lang, såfremt kandidaternes navne anføres i én kolonne, kan valgbestyrelsen
beslutte, at kandidaternes navne inden for hvert partifelt skal opføres i to eller flere
kolonner (bekendtgørelsens § 10, stk. 1). I så fald skal kolonnerne adskilles fra hinan-
den af fede, lodrette streger (bekendtgørelsens § 10, stk. 2), da det er vigtigt at sikre,
at de to kolonner er så skarpt adskilte, at det tilstrækkeligt tydeligt fremgår, at et kryds
sat til venstre for midterstregen er et kryds for kandidaten anført i venstre kolonne og
ikke for kandidaten anført i højre kolonne.
Reglerne om stemmesedlerne er i øvrigt ændret i forhold til de regler, der fandt an-
vendelse ved folketingsvalget den 15. september 2011. Ændringen består i, at der er
indført krav om, at der til venstre for hvert partinavn og hvert kandidatnavn skal anfø-
res en afkrydsningsrubrik (), der over for vælgeren angiver, hvor krydset skal sættes
(bekendtgørelsens § 4, stk. 2, § 9 og § 10, stk. 3). Tilsvarende bestemmelser blev
samtidig indført for stemmesedlerne til kommunale og regionale valg samt til Europa-
Parlamentsvalg. Ministeriet orienterede Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse herom
den 17. oktober 2014 (UVP, Alm. del - bilag 1).
Hensigten med indførelse af en afkrydsningsrubrik er at vejlede vælgerne til at sætte
krydset korrekt på stemmesedlen i et forsøg på at nedbringe antallet af utilsigtet ugyl-
dige stemmesedler. Afkrydsningsrubrikken er alene vejledende. I bekendtgørelserne
om bedømmelse af stemmesedlerne til de nævnte valg er derfor anført, at afmærkning
af stemmesedlen uden for afkrydsningsrubrikkerne ikke medfører ugyldighed, hvis
afmærkningen i øvrigt er gyldig efter bestemmelserne i den pågældende bekendtgø-
relse. Se § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 996 af 12. august 2013 om bedømmelse af
stemmesedler afgivet til folketingsvalg.