Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 3
Offentligt
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
33 92 93 00
Folketinget
Sagsnr.
2015 - 5189
Doknr.
247946
Dato
30-06-2015
Valgklage fra Jan Jul Christensen
Fra Jan Jul Christensen, Spinderensvej 7, 9000 Aalborg, har det tidligere Økonomi-
og Indenrigsministerium, nu Social- og Indenrigsministeriet, modtaget vedhæftede
e-mail af 17. juni 2015, hvori Jan Jul Christensen klager over, at han tirsdag den
16. juni 2015 kl. 16 ikke fik adgang til at brevstemme på Hovedbiblioteket, Rends-
burggade 2, 9000 Aalborg. Dette skete under henvisning til, at brevstemmeafgiv-
ningen var afsluttet, uagtet at det ifølge Jan Jul Christensen af kommunens hjem-
meside fremgik, at det den 16. juni 2015 var muligt at afgive brevstemme på Ho-
vedbiblioteket inden for bibliotekets bemandede åbningstid, der er kl. 10-19.
Klageren har oplyst, at adskillige andre vælgere ligeledes blev afvist. Det er såle-
des klagerens opfattelse, at Aalborg Kommunes information om brevstemmeafgiv-
ning er fejlagtig, og at det har betydet, at borgere i kommunen ikke har fået mulig-
hed for at deltage i folketingsvalget.
Aalborg Kommune har i anledning af klagen ved vedhæftede e-mail af 25. juni
2015 oplyst følgende:
”Ifølge Aalborg Kommunes hjemmeside
http://www.aalborg.dk/politik/valg-2015/brevafstemning
fremgår det, at afstemningsmuligheden slutter den 16. juni kl. 14.30. På næste side er informa-
tionerne endvidere kopieret ind.
Vi må dog på baggrund af denne henvendelse erkende, at informationen
KAN
misforstås og
for nogle vælgere virke uklar. Man kan komme i tvivl om, at informationen om slut-
tidspunktet alene omfatter brevafstemningen i BorgerService. Vi vil derfor til kommende valg
sikre, at vi får en mere præcis information ud om brevafstemningen og åbningstiderne, på
dels hjemmesiden og dels i annoncer i dagbladende, således vi undgår denne situation.”
Af det udklip af Aalborg Kommunes hjemmeside, som Aalborg Kommune har op-
lyst ministeriet om, fremgik følgende om brevstemmeafgivning:
”Forud
for valg til Folketinget den 18. juni 2015 er der i Aalborg Kommune mulighed
for at stemme pr. brev fra
torsdag den 28. maj 2015 til og med tirsdag den 16. juni 2015.
Adresser og åbningstider:
Der kan stemmes pr. brev på følgende steder i nævnte tidsrum:
Borgerservice, Rantzausgade 6, 9000 Aalborg.
Mandag - onsdag kl. 9.30 - 14.30, torsdag kl. 9.30 - 17 og fredag kl. 9.30 -
14.
Grundlovsdag fredag den 5. juni 2015 lukket i Borgerservice.
Ekstraordinære åbningstider: