Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 22
Offentligt
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Folketinget
Sagsnr.
2015 - 5319
Doknr.
248677
Dato
29-06-2015
Valgklage fra Freddy Ladefoged
Fra Freddy Ladefoged, Kronosvej 111, 9210 Aalborg SØ, har det daværende Økono-
mi- og Indenrigsministerium, nu Social- og Indenrigsministeriet, modtaget vedhæftede
e-mail af 23. juni 2015, hvor han klager over Aalborg Kommune i forbindelse med
afholdelsen af folketingsvalget den 18. juni 2015. Freddy Ladefoged klager over, at
han af kommunen havde fået at vide, at hans brevstemme, som han afgav den 13.
juni 2015 mellem kl. 10 og kl. 13 på biblioteket på Grøndals Torv i Aalborg, ikke kunne
tages i betragtning, da der manglede en underskrift fra den kommunale medarbejder,
der havde taget imod brevstemmen.
Freddy Ladefoged oplyser, at han om formiddagen den 18. juni 2015 blev gjort op-
mærksom herpå af kommunen, men at han ikke havde mulighed for at møde op per-
sonligt og afgive sin stemme. Der er vedlagt et skriftligt svar fra kommunen til klageren
angående sagen. Heraf fremgår bl.a. følgende:
”Som aftalt pr. tlf. får du her forklaring på, at din brevstemme ikke kan tages i betragt-
ning. Der er i vejledningen til folketingsvalg anført, at følgebrevet, som følger med brev-
stemmen, udover underskriften af vælgeren selv også skal korrekt attesteres fra kom-
munens side. Dette har vi erfaret ikke er sket i nogle ganske få tilfælde – deriblandt din.
Der kan og vil desværre ske fejl så længe, vi har med mennesker at gøre.
Jeg kan kun beklage, hvad der er sket og vi vil naturligvis til kommende valg prøve at
finde en procedure, der sikrer, at dette ikke kan ske.”
Aalborg Kommune har i anledning af klagen ved vedhæftede brev af 26. juni 2015
oplyst, at kommunen den 17. juni 2015, dvs. dagen før valgdagen, i forbindelse med
åbning af yderkuverterne med brevstemmer konstaterede, at følgebrevene i enkelte
tilfælde ikke var korrekt attesteret med stempel og underskrift fra kommunens side.
Kommunen kontaktede herefter det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium for
at afklare, hvorvidt disse brevstemmer kunne tages i betragtning, og modtog i den
forbindelse ved e-mail af 17. juni 2015 følgende svar:
”Efter aftale fremsendes hermed skriftligt svar vedr. brevstemmer, hvor der på følgebre-
vet hverken er stempel eller underskrift (attestation) fra den sagsbehandler i kommunen,
som har modtaget brevstemmerne.
Af det brevstemmemateriale, som er tilvejebragt af Økonomi- og Indenrigsministeri-
et, fremgår det af følgebrevet, at brevstemmeafgivningen skal attesteres med angivelse
af dato, underskrift, stillingsangivelse og stempel for den, som modtager brevstemmen. I
et tilfælde, hvor hele attestationen mangler, kan betingelserne i folketingsvalglovens §
65, stk. 2, nr. 5, jf. § 61, stk. 3, ikke anses for opfyldt. Dette gælder uanset, om der an-
vendes et følgebrev udskrevet fra KMD A/S' valgudskrivningssystem. Den bemærkning
vedr. § 65, stk. 2, nr. 5, der fremgår på side 87 i ministeriets vejledning om afholdelse af