Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 20
Offentligt
1536268_0001.png
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
33 92 93 00
Folketinget
[email protected]
Sagsnr.
2015 - 5298
Doknr.
249212
Dato
29-06-2015
Valgklage fra Annemette Bendtsen
Fra Annemette Bendtsen, har det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium: nu
Social- og Indenrigsministeriet modtaget vedhæftede e-mail af 20. juni 2015 med bilag
vedrørende folketingsvalget den 18. juni 2015. Annemette Bendtsen klager over, at
hun som en person med dansk indfødsret med bopæl i Sverige, der også er medlem
af Den Europæiske Union, ikke kan optages på valglisten til folketingsvalg. Annemette
Bendtsen har anført, at det er i strid med hendes demokratiske rettigheder, der er
sikret under EU-traktaten. Annemette Bendtsen oplyser i denne forbindelse, at hun
arbejder i Danmark som statstjenestemand. Annemette Bendtsen anfører videre, at
valget på denne baggrund bør erklæres ugyldigt.
Annemette Bendtsen har som bilag til klagen vedlagt Valgnævnets afgørelse af 18.
maj 2014, hvoraf fremgår, at Annemette Bendtsen har fået afslag på optagelse på
folketingsvalglisten. Derudover har Annemette Bendtsen som bilag vedlagt en anbefa-
ling fra Europa Kommissionen (Commission Recommendation) af 29. januar 2014
vedrørende konsekvenserne ved at fratage valgretten fra unionsborgere, der udøver
deres ret til fri bevægelighed (Addressing the consequences of disenfranchisement of
Union citizens exercising their rights to free movement).
1.
Social- og Indenrigsministeriet kan om reglerne for valgret til Folketinget oplyse, at
det efter grundlovens § 29, stk. 1, bl.a. er en betingelse for at have valgret til Folketin-
get, at man har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret (18 år siden 1978) og
i øvrigt ikke er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter vær-
gemålslovens § 6 (tidligere kaldt ”umyndiggjort”). Grundlovens § 29, stk. 1, indeholder
herudover et krav om fast bopæl i riget som betingelse for valgret til Folketinget.
De nærmere regler herom følger af § 2 i lov om valg til Folketinget (lovbekendtgørelse
nr. 369 af 10. april 2014). Disse regler blev senest ændret ved lov nr. 438 af 9. juni
2004 i overensstemmelse med anbefalingerne fra det af den daværende indenrigs- og
sundhedsminister og justitsminister nedsatte Valgretsudvalg med deltagelse af stats-
retseksperter. Valgretsudvalget havde fået til opgave at undersøge mulighederne for,
hvorledes kredsen af personer med dansk indfødsret, der under ophold i udlandet har
valgret til Folketinget, i videst muligt omfang kunne udvides inden for rammerne af
grundloven. Valgretsudvalget afgav i oktober 2003 sin betænkning vedrørende revisi-
on af folketingsvalglovens regler om valgret under udlandsophold (betænkning nr.
1432/2003).
De nu gældende regler i folketingsvalglovens § 2 er sålydende:
”§
2.
Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, anses
for at have fast bopæl i riget.
UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 20: Valgklage fra Annemette Bendtsens og Chris von Ahnens.
1536268_0002.png
Stk. 2.
Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, anses ligeledes for at
have fast bopæl i riget:
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en dansk offentlig
myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening.
2) Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf
Danmark er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation.
4) Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.
5) Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.
6) Personer, der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske
må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.
Stk. 3.
Personer, der opholder sig i udlandet, anses ligeledes for at have fast bopæl i riget,
såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år efter udrejsen.
Stk. 4.
En person, der samlever på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1, 2
eller 3, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de pågældende to samlevende
1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller
2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden
og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.”
Efter folketingsvalglovens § 16, stk. 2, kan vælgere, der har haft bopæl i udlandet i
mere end 4 år, eller hvis der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt vælgeren er omfattet af lo-
vens § 2, kun optages på valglisten, hvis det af den daværende økonomi- og inden-
rigsminister nedsatte Valgnævn anser betingelserne i lovens § 2 for at være opfyldt.
Social- og Indenrigsministeriet har fra Valgnævnet fået oplyst, at Annemette Bendtsen
i ansøgningen om optagelse på valglisten havde oplyst, at hun udrejste den 18. no-
vember 2009. Annemette Bendtsens ansøgning om optagelse på valglisten skulle
derfor behandles af Valgnævnet.
Det følger af folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6, at det er en betingelse for optagel-
se efter denne bestemmelse, at ansøgers tilknytning til riget kan sidestilles med de
personer, der er nævnt i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-5.
Det fremgår af Valgnævnets afgørelse, at sidestillingsbestemmelsen i folketingsvalg-
lovens § 2, stk. 2, nr. 6, ifølge Valgnævnets praksis eksempelvis omfatter visse perso-
ner, der forud for en lokal ansættelse i en virksomhed i udlandet har været ansat i en
dansk afdeling af virksomheden, og hvor denne afdeling har medvirket i forbindelse
med lokalansættelsen.
Sidestillingsbestemmelsen i folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 6, omfatter efter Valg-
nævnets praksis som hovedregel ikke personer, der arbejder for en udenlandsk ar-
bejdsgiver eller udfører selvstændig erhvervsvirksomhed i udlandet uden tilknytning til
en dansk virksomhed. Bestemmelsen omfatter som udgangspunkt heller ikke ophold i
udlandet på grund af personlige årsager eller boligforhold.
Valgnævnet har ved afgørelse af 18. maj 2014 meddelt afslag på Annemette Bendt-
sens ansøgning om optagelse på folketingsvalglisten under henvisning til, at nævnet
efter en konkret vurdering ikke har fundet, at Annemette Bendtsen ud fra de oplysnin-
ger, hun havde anført i sin ansøgning, kunne sidestilles med en af bestemmelserne i
folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-5.
2.
Social- og Indenrigsministeriet kan om foreneligheden mellem bopælskravet i
grundlovens § 29, stk. 1, og EU-retten oplyse, at spørgsmålet om EU-
medholdeligheden af den danske grundlovs krav om fast bopæl i Danmark som betin-
gelse for valgret til Folketinget er behandlet i Valgretsudvalgets betænkning, kapitel
4.2., side 154 ff. Valgretsudvalget konkluderer, at grundlovens krav om fast bopæl
som betingelse for valgret til Folketinget ikke kan anses for at være i strid med EU-
retten.
2
UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 20: Valgklage fra Annemette Bendtsens og Chris von Ahnens.
1536268_0003.png
Justitsministeriet har endvidere efterfølgende over for Folketinget i forbindelse med
besvarelsen af en række folketingsspørgsmål redegjort for den danske valglovgiv-
nings forhold til EU-retten. Social- og Indenrigsministeriet kan henvise til vedhæftede
besvarelse af 7. april 2004 på folketingsspørgsmål nr. S 2616 af 5. marts 2004 og til
den vedhæftede endelige besvarelse af 23. oktober 2008 på Kommunaludvalgets
spørgsmål nr. 160, stillet den 3. september 2008 (KOU Alm. Del). I begge besvarelser
konkluderer Justitsministeriet, at den danske folketingsvalglovgivning ikke er i strid
med EU-retten.
Det tilføjes, at spørgsmålet om, hvorvidt det ville være foreneligt med bopælskravet i
grundlovens § 29, stk. 1, at anse personer med dansk indfødsret, der tager ophold i
udlandet, men har arbejde eller uddanner sig i Danmark, (grænsegængere) for at
have fast bopæl i riget, er behandlet i Valgretsudvalgets betænkning, afsnit 6.2.5.,
side 335 ff. Valgretsudvalget konkluderer, at en sådan ordning ikke vil være forenelig
med grundlovens § 29.
3.
Afslutningsvis skal Social- og Indenrigsministeriet gøre opmærksom på, at Anne-
mette Bendtsen og Chris von Ahnen i forbindelse med folketingsvalget den 15. sep-
tember 2011 indgav en valgklage over, at de som personer med dansk indfødsret med
arbejde i Danmark, men med fast bopæl i Sverige ikke kunne optages på valglisten til
dette folketingsvalg. Spørgsmålet er behandlet i betænkning afgivet den 29. septem-
ber 2011 af Udvalget til Prøvelse af Valgene, afsnit B. 10). Se beslutningsforslag B 1,
FT 2010-11, 2. samling.
Klageren vil herfra blive underrettet om, at sagen er oversendt til Folketinget.
Med venlig hilsen
Hans B. Thomsen
3