Udvalget til Prøvelse af Valgene 2014-15 (2. samling)
UPV Alm.del Bilag 20
Offentligt
1536267_0001.png
VELFÆRDSMINISTERIET
Folketingets Kommunaludvalg
Ministeren
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Dato: 23.10.08 Fax. 3393 2518
E-mail [email protected]
LOL/ J.nr. 2008-6387
Under henvisning til Folketingets Kommunaludvalgs brev af 3. sep-
tember 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar pâ + bilag
spørgsmål nr. 160 (KOU Alm. del). Spørgsmålet er stillet af ikkemedlem
af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 160:
"Ministeren bedes give en vurdering af det forslag til simpliñcering af valglo-
vens § 2, som foreningen Danes Worldwide har udarbejdet og hvoraf det
fremgår, at foreningen foreslår vaIgIovens § 2 ændret tiI at lyde sådan:
"Personer, der opholder sig i udlandet, anses for at have fast bopæl i riget,
såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 10 år efter udrejsen"."
Svan
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Velfærdsministeriet indhentet en
udtalelse fra Justitsministeriet, under hvis ressort fortolkning af grundloven
og EU-retten henhører.
Justitsministeren har i den anledning udtalt følgende:
"1. Foreningen Danes Worldwide har i en henvendelse til b|.a. Folketingets
Kommunaludvalg rejst spørgsmål om en ændring af folketingsvalglovens §
2, således at det gøres muligt for danske statsborgere i udlandet, der agter
at vende tilbage til riget, at udøve deres stemmeret i en periode på op til 10
år efter udrejsen.
Foreningen har i den forbindelse peget på en række forhold, som efter for-
eningens opfattelse taler for at ændre den gældende ordning i den danske
folketingsvalglov. Der henvises i den forbindelse til et notat, som foreningen
har udarbejdet, og hvori det anføres, at "lovgivningen ved at fravige Grund-
UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 20: Valgklage fra Annemette Bendtsens og Chris von Ahnens.
1536267_0002.png
lovens krav om "fast bopæl" i Danmark i en række forskellige situationer har
skabt en forskelsbehandling blandt danske i udlandet, der strider mod al-
mindelige retsgrundsætninger om ligebehandling, såvel i relation til dansk ret
som EU-retten."
2. Grundlovens § 29, stk. 1, har følgende ordlyd:
"valgret til folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast
bopæl i riget og har opnået den i stk. 2 omhandlede valgretsal-
der, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Det bestem-
mes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i Iov-
givningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret."
Som det fremgår, er det b|.a. en betingelse for valgret, at man har fast bopæl
i riget. De nærmere betingelser for, hvornár bopælskravet anses for opfyldt,
fremgår af folketingsvalglovens § 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 23. juni
2008 om valg til folketinget.
3. Regeringen nedsatte i april 2003 et sagkyndigt udvalg vedrørende revisi-
on af folketingsvalglovens regler om valgret under udlandsophold.
Udvalget, som havde professor dr. jur. (nu højesteretsdommer) Jens Peter
Christensen som formand, og som derudover som medlemmer b|.a. havde
to professorer fra universiteterne, der var kyndige i statsforfatningsret, ñk til
opgave at undersøge mulighederne for, hvorledes kredsen af personer med
dansk indfødsret, der under ophold i udlandet har valgret til Folketinget, i
videst muligt omfang kan udvides inden for rammerne af grundloven.
Valgretsudvalget afgav i oktober 2003 sin betænkning vedrørende revision
af folketingsvalglovens regler om valgret under udlandsophold (betænkning
nr. 1432/2003). l betænkningen (side 23 f.) er udvalgets overvejelser om
grundlovens krav om fast bopæl i riget og rammerne for Iovgivningsmagtens
regulering sammenfattet på følgende måde:
"Efter udvalgets opfattelse må der ved fortolkningen af bopæls-
kravet tages udgangspunkt i en naturlig sproglig forståelse af
ordene "fast bopæl i riget". En sådan fortolkning taler for, at der i
grundlovens § 29, stk. 1, som udgangspunkt ligger et krav om,
at en person for at have valgret til Folketinget faktisk skal bo i ri-
get. Efter en naturlig sproglig forståelse har en person bopæl på
det sted, hvor vedkommende almindeligvis opholder sig, når
vedkommende ikke er midlertidigt fraværende, f.eks. på grund
af arbejde, rejser eller lignende, hvor man typisk er sammen
med sin nære familie, og hvor den pågældende har sine væ-
sentligste ejendele. Et sådant bopælsbegreb er beslægtet med
det bopælsbegreb, som benyttes i foIkeregisterlovgivningen.
Denne forståelse af grundlovens bopælskrav er efter udvalgets
opfattelse i overensstemmelse med, hvad der kan udledes af
N
UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 20: Valgklage fra Annemette Bendtsens og Chris von Ahnens.
1536267_0003.png
den gældende og de tidligere grundloves forarbejder, ligesom
en formålsfortolkning efter udvalgets opfattelse peger i samme
retning. Såvel Rigsdagens (Låndstingets) som domstolenes og
Indenrigsministeriets praksis vedrørende forståelsen af grundlo-
vens bopælsbegreb viser efter udvalgets opfattelse ligeledes, at
der ved et udlandsophold skal særlige holdepunkter til for at an-
tage, at vedkommende alligevel har bevaret sin faste bopæl i ri-
get.
Efter udvalgets opfattelse indebærer denne forståelse af grund-
lovens bopælskrav, at midlertidige afbrydelser af kortere varig-
hed ikke kan være til hinder for, at den pågældende fortsat an-
ses for at have fast bopæl i riget. Det má gælde, selv om den
pågældende ikke har opretholdt sin hidtidige bolig i riget under
udlandsopholdet.
Efter udvalgets opfattelse har den udvidelse af kredsen af valg-
berettigede, som siden 1970 er gennemført ved ændringer af
folketingsvalgloven, betydet, at lovgivningen har strakt sig me-
get vidt sammenlignet med, hvad der ville følge af en naturlig
forståelse af kravet i grundlovens § 29 om fast bopæl i riget.
Det er udvalgets opfattelse, at der - i lyset af de udvidelser af
kredsen af personer med valgret, Iovgivningsmagten allerede
har foretaget - má antages kun at være plads til meget be-
grænsede yderligere udvidelser af den kreds af personer med
dansk indfødsret, som uanset udlandsophold kan anses for at
opfylde bopælskravet i grundlovens § 29. stk. 1. En udvidelse af
kredsen af personer, som har valgret uanset udlandsophold, vil
efter udvalgets opfattelse kun kunne komme pá tale for perso-
ner, som forholdsvis kortvarigt og midlertidigt har taget ophold i
udlandet, og som har bevaret en reel tilknytning til riget, der kan
siges at svare til den, der opnås ved faktisk fast bopæl.
Det vil efter udvalgets opfattelse være grundlovsmæssigt ude-
lukket at udstrække kredsen af personer, der anses for at have
fast bopæl i riget under udlandsophold til trods for, at deres fra-
vær fra riget er af længerevarende og mere fast karakter, videre
end den afgrænsning af kredsen, der med udvidelsen i 1980 al-
lerede er sket ved folketingsvalglovens § 2, stk. 2."
Valgretsudvalget overvejede - i lyset af disse generelle overvejelser om
grundlovens krav om fast bopæl i riget og rammerne for Iovgivningsmagtens
regulering - en række konkrete modeller for udvidelser af kredsen af perso-
ner med dansk indfødsret, der anses for at have fast bopæl i riget under
midlertidigt ophold i udlandet.
Blandt de modeller, som udvalget overvejede, fandt udvalget, at personer
(med tilhørende samlevende ægtefælle/registreret partner eller ugifte samle-
vende), der agter at vende tilbage til riget inden for 2 ár efter udrejsen, inden
for rammerne af grundloven kan anses for at have fast bopæl i riget. Dette
gjaldt efter udvalgets opfattelse uanset ársagen til udlandsopholdet. Herud-
UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 20: Valgklage fra Annemette Bendtsens og Chris von Ahnens.
1536267_0004.png
over anså udvalget det ikke for muligt inden for rammerne af grundloven at
udvide kredsen af danskere, der har valgret under udlandsophold. Der kan
herved nærmere henvises til betænkningen (side 25 ff. og side 309 ff.).
Udvidelsen til at omfatte alle danskere (fyldt 18 år), der agter at vende tilba-
ge til Danmark inden for 2 år efter udrejsen, fremgår nu af folketingsvalglo-
vens § 2, stk. 3, som blev indsat ved lov nr. 438 af 9. april 2004 om ændring
af lov om valg til Folketinget.
4. Regeringen noterede sig, som der også blev givet udtryk for i det pågæl-
dende Iovforslag til ændring af folketingsvalgloven, resultatet af den under-
søgelse, som Valgretsudvalget havde foretaget. l den forbindelse blev der
bI.a. anført følgende i lovforslagets almindelige bemærkninger (pkt. 3.3.2.):
"Regeringen har sáledes noteret sig, at udvalget blandt de af
udvalget overvejede modeller alene har fundet, at personer, der
agter at vende tilbage til riget inden for to âr efter udrejsen, med
tilhørende samlevende ægtefæller og registrerede partnere
samt ugifte samlevende inden for rammerne af grundloven kan
anses for at have fast bopæl i riget.
Det er regeringens opfattelse, at der ikke skal kunne herske tvivl
om, at de forslag til udvidelse af den kreds af personer med
dansk indfødsret, der under ophold i udlandet har valgret til Fol-
ketinget, der gennemføres ved lov, er i overensstemmelse med
grundloven.
På den baggrund indeholder dette lovforslag alene forslag om
udvidelse af den kreds af personer med dansk indfødsret, der
under ophold i udlandet har valgret til Folketinget, som er i
overensstemmelse med Valgretsudvalgets vurdering af række-
vidden af grundlovens bopælskrav."
Jeg kan henholde mig til det anførte om regeringens overvejelser om udvi-
delse af kredsen af personer med dansk indfødsret, der uanset ophold i
udlandet anses for at have fast bopæl i riget. Som regeringen også gav ud-
tryk for i forbindelse med den seneste ændring af folketingsvalgloven, er det
regeringens opfattelse, at der ikke skal kunne herske tvivl om, at de forslag,
der gennemføres ved lov, eri overensstemmelse med grundloven.
5. Endelig kan jeg tilføje, at der i forbindelse med ændringen af folketings-
valgloven blev rejst spørgsmål om lovforslagets forenelighed med EU-retten.
Det skete ved spørgsmål nr. S 2616 af 5. marts 2004 fra daværende med-
lem af Folketinget Poul Nødgaard (DF). l den daværende indenrigs- og
sundhedsministers vedlagte besvarelse af 7. april 2004 er der udførligt rede-
gjort for lovforslagets forhold til EU-retten og i den forbindelse de grunde, der
fører frem til, at lovforslaget ikke eri strid med EU-retten."
UPV, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Bilag 20: Valgklage fra Annemette Bendtsens og Chris von Ahnens.
1536267_0005.png
xmam: çmmumam:
\ rocam wqmsn: 9mm:
Jeg kan henholde mig til det i svaret anførte.
Bilag vedlagt: Besvarelse af 7. april 2004 på spørgsmål nr. S 2616 af 5.
marts 2004.