Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
S 930
Offentligt
1514752_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Folketingsmedlem Mette Bock (LA) har den 23. marts 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. S 930, som hermed besvares.
30. marts 2015
J.nr. 20150025540
Spørgsmål nr. S 930:
”Mener ministeren, i lyset af at Arbejdstilsynet er i gang med at udvikle et nyt gra-
tis APV-værktøj, at det er rimeligt, at det offentlige udkonkurrerer de private virk-
somheder, der tilbyder digitale APV-løsninger mod betaling?”
Endeligt svar:
Arbejdspladsvurderingen (APV) er et centralt redskab i arbejdsmiljøarbejdet på
virksomhederne. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne oplever, at det er så let og
enkelt som muligt at udarbejde APV’en.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som op-
lyser følgende:
”Det fremgår af arbejdsmiljøreglerne, at alle virksomheder med ansatte skal udar-
bejde en arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdstilsynet har pligt til at vejlede virk-
somhederne om, hvordan de lever op til reglerne.
Arbejdstilsynet har siden 2003 udarbejdet brancherettede APV-tjeklister, som virk-
somhederne kan bruge, når de skal udarbejde en APV.
Virksomhedsforum for enklere regler, hvor både erhvervsorganisationer, arbejdsta-
gerorganisationer og virksomheder er repræsenteret, har foreslået, at Arbejdstilsy-
net udvikler et digitalt APV-værktøj, som kan gøre det lettere for virksomhederne
at udarbejde en APV.
Derfor har Arbejdstilsynet udviklet et nyt Online APV-værktøj
målrettet de
små
virksomheder, så de vejledes bedre i arbejdet med at udarbejde en APV.
Tilbuddet fra Arbejdstilsynet forhindrer ikke, at private virksomheder fortsat kan
udbyde digitale APV-løsninger og f.eks. målrette produkterne, så de er specifikt er
tilpasset bestemte virksomhedstyper eller brancher, og dermed imødekommer en
efterspørgsel fra virksomhederne”.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets udtalelse.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2