Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
S 85
Offentligt
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Annette Vilhelmsen (SF) har den 10. oktober 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. S 85 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 85:
Set i lyset af de sidste års stigende antal anmeldte opfindelser på universiteterne og
sygehusene, er det så ministerens vurdering, at der er nok Proof of Concept-midler
til rådighed til at gøre opfindelserne markedsmodne siden nedlæggelsen af puljen
ved udgangen af 2012 på den daværende finanslov, og kan ministeren i den forbin-
delse bekræfte eller afkræfte, om den tidligere Proof of Concept-pulje, som var på
finansloven fra 2006 til 2012, havde en positiv effekt i forhold til antallet af nye
virksomheder og job samt omsætning og eksport?
Svar:
I henhold til universitetsloven disponerer universiteterne selv over egne bevillinger
inden for de formål, der er fastsat i lovgivningen. Herunder kan universiteterne
anvende basisbevillinger også til at modne og patentbeskytte egne forskernes op-
findelser.
Ifølge den netop gennemførte evaluering af universiteternes erhvervssamarbejde
og teknologioverførsel har flere universiteter etableret egne Proof of Concept-
puljer, men samlet er disse midler betydeligt mindre end den tidligere centrale
pulje.
I årene 2007-2012 var der til deling blandt de patentaktive universiteter i gennem-
snit afsat ca. 20 millioner kroner årligt til Proof of Concept-finansiering via den
pulje, der blev udmøntet af det nu nedlagte Rådet for Teknologi og Innovation. Det
er min vurdering, at de relevante universiteter uden problemer vil kunne udrede
midler af denne størrelsesorden inden for egen ramme. I lyset af universiteternes
selvstyre er det dog op til de enkelte universiteters ledelse at træffe afgørelse om
dette.
For så vidt angår effekterne på etablering af nye virksomheder, jobskabelse, om-
sætning og eksport skal det bemærkes, at Proof of Concept-finansieringen retter sig
imod de helt tidlige opfindelser på universiteterne, hvor der endnu er stor usikker-
hed om det teknologiske og markedsmæssige potentiale. Centrale succeskriterier
har derfor været, at de støttede projekter efterfølgende resulterede i ny eller forbed-
17. oktober 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
14/018185-04
Side
1/2