Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
S 802
Offentligt
1505024_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Lars Christian Lilleholt (V) har den 2. marts 2015 stillet mig
følgende spørgsmål S 802, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål S 802
"Hvad er ministerens holdning til, at russeren Mikhail Fridman angiveligt er
ved at købe det tyske energiselskab RWE’s andele i de danske oliefelter
Nini og Cecilie i Nordsøen, jf. historien »Danske oliefelter kan ende i
hænderne på russisk oligark« på business.dk den 2. marts 2015, og har
det anspændte forhold mellem EU og Rusland, herunder sanktionerne, en
betydning for, om regeringen vil arbejde for, at danske oliefelter i
Nordsøen ikke kommer under russisk ejerskab?"
Ministeren
10. marts 2015
J nr. 2014-2449
/
Svar
Der blev den 17. april 2014 fremsendt ansøgning til Energistyrelsen om godkendelse
af den indirekte overdragelse af andele i tilladelserne 4/95 (Nini) og 16/98 (Cecilie) til
efterforskning og indvinding af olie og gas ved, at aktierne i RWE Dea AG, som har
andele i de to tilladelser, skulle overdrages til L1E Acquisition GmbH (L1E). L1E er et
datterselskab af det Luxembourg baserede selskab LetterOne Holdings S.A.
(LetterOne), hvor hovedaktionæren Mikhail Fridman ejer 37,9 pct.
RWE Dea AG ejer 30 pct. af tilladelse 4/95 og 17 pct. af tilladelse 16/98. DONG E&P
A/S er operatør i begge tilladelser. Yderligere fremgår det af Energistyrelsens
pressemeddelelse af 20. oktober 2014, at RWE Dea AG er ansøger i den 7.
udbudsrunde.
Det fremgår af undergrundslovens § 5, at før en ny tilladelse til efterforskning og
indvinding meddeles, skal der foretages en vurdering af, om rettighedshaveren
skønnes at have den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund og kan
forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og
gavn af denne. Energistyrelsen foretager en tilsvarende vurdering inden godkendelse
af overdragelser. RWE Dea AG opfylder efter den indirekte overdragelse de faglige
og finansielle forudsætninger.
Inden godkendelsen blev det kontrolleret, at selskabet og dets datterselskaber og
relevante personer knyttet til LetterOne ikke er listet i Det Europæiske Råds
forordninger og afgørelser om restriktioner som følge af situationen i Ukraine.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
Side 2
Energistyrelsen godkendte den 18. november 2014 overdragelsen samt vilkårene for
overdragelsen i medfør af undergrundslovens § 29, stk. 1, jf. også § 33 i de to
tilladelser. Kompetencen til at godkende er delegeret til Energistyrelsen, jf.
bekendtgørelse nr. 436 af 11. maj 2012. Både direkte og indirekte overdragelser af
tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter finder jævnligt sted.
Godkendelse blev meddelt, da forudsætningerne for godkendelse efter
undergrundsloven er opfyldt, og da Det Europæiske Råds forordninger og afgørelser
om restriktioner, som følge af situationen i Ukraine, ikke giver grundlag for at afvise
godkendelse. Gældende ret giver ikke grundlag for at inddrage relationerne til andre
lande i grundlaget for stillingtagen til godkendelser efter undergrundsloven. Det
bemærkes, at overdragelsen er godkendt i andre lande, herunder Norge og
Tyskland.
L1E har givet udtryk for, at selskabet ønsker at opretholde RWE Dea AGs
nuværende procedurer og foranstaltninger vedrørende personalets helbred,
sikkerhed og miljømæssige anliggender. Derudover erfarede Energistyrelsen, at L1E
om nødvendigt vil formidle den nødvendige kapital til RWE Dea AG til fortsatte
investeringer og udvikling.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen støtter EU’s forordninger og
afgørelser om restriktioner som følge af situationen i Ukraine. Dette gør vi bedst ved
at håndhæve de vedtagne sanktioner, og disse omfatter på nuværende tidspunkt ikke
denne sag.
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen