Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
S 60
Offentligt
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Ellen Trane Nørby (Venstre) har den 7. oktober 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. S 60 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål S 60:
Er ministeren enig i, at uddannelserne på SDU Campus Sønderborg, herunder de
humanistiske, har et erhvervsrettet fokus og tager udgangspunkt i det behov, som
eksisterer i det lokale erhvervsliv?
Svar:
Målet med en øget brug af dimensionering på de videregående uddannelser er at
flytte optaget fra uddannelser med systematisk og markant overledighed blandt
dimittenderne til uddannelser med bedre jobudsigter for dimittenderne.
Det er regeringens synspunkt, at det vil være til gavn for alle, ikke mindst erhvervs-
livet.
Jeg er overbevist om, at det er de videregående uddannelsesinstitutioner selv, der
har den bedste viden i forhold til at tilrettelægge de konkrete uddannelsesudbud,
herunder i forhold til hvilke uddannelser der kan imødekomme behovet i erhvervs-
livet. Derfor er det f.eks. Syddansk Universitet, der skal beslutte, hvordan en øget
brug af dimensionering bedst muligt fordeles på de konkrete uddannelser inden for
en uddannelsesgruppe, som geografisk kan have udbud i Odense, Esbjerg, Kolding,
Slagelse og Sønderborg.
15. oktober 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
14/017836-11
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
1/1