Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 (1. samling)
S 519
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem fra Torsten Schack Pedersen (V) har den 19. december 2014
stillet mig følgende spørgsmål S 519, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål S 519
”Forventer ministeren, at de lave oliepriser vil føre til fyringer og aflyste projekter i den
danske del af Nordsøen, og hvilke felter og projekter forventer ministeren i så fald, at
der er i størst fare for at blive udskudt eller aflyst?
"
Svar
Med et så betydeligt fald i olieprisen, som har fundet sted gennem det seneste halve
år, må der forventes at ske en tilpasning af omkostningerne ved den nuværende
produktion. Tilpasningen vil være naturlig, da den tidligere høje oliepris har ført til stor
efterspørgsel efter varer og tjenester til brug for efterforskning og produktion af olie
og gas. Det har bevirket en vis overophedning af sektoren.
Det bemærkes, at beslutninger om investering i efterforskning, udbygning af nye
felter og videreudbygning af eksisterende felter tages på grundlag af
olieselskabernes forventninger til den langsigtede oliepris og ikke den aktuelle.
Energistyrelsen har oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er truffet beslutning
om udskydelse eller aflysning af projekter i den danske del af Nordsøen.
Ministeren
6. januar 2015
J.nr. 2014-3452
Med venlig hilsen
Rasmus Helveg Petersen