Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
S 478
Offentligt
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Esben Lunde Larsen (V) har den 12. december 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. S 478 til uddannelses- og forskningsministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål S 478:
Hvad er ministerens holdning til SF's påstand om, at SF i forhandling med mi-
nisteren har opnået 75 pct. af det, der af V, DF, SF, K og Alternativets vedtagelse
skulle pålægges regeringen at ændre model efter, når vedtagelsesteksten er følgen-
de »Folketinget konstaterer, at regeringens dimensioneringsmodel skal dimensio-
nere 2.500-3.000 pladser på selvvalgte områder mht. regionalisering, internationa-
lisering og sprogområdet. Dimensioneringen fordeles efter bacheloroptaget for
2013, på bachelorniveau på baggrund af længerevarende ledighed på enkeltuddan-
nelser jf. regionale og nationale ledighedstal og med inddragelse af de studerende
og aftagerne. Dimensioneringen afrapporteres jf. uddannelsesinstitutioners udvik-
lingskontrakter«?
Svar:
Modellen til brug for øget dimensionering på de videregående uddannelser fastsæt-
ter et loft over optaget på uddannelsesgrupper/uddannelser, hvorfra dimittenderne
historisk har haft en systematisk og markant overledighed målt i forhold til øvrige
dimittender fra de videregående uddannelser. De videregående uddannelser ud-
danner til et nationalt arbejdsmarked, derfor er det nationale ledighedstal for di-
mittenderne, som dimensioneringsmodellen tager udgangspunkt i.
Modellen indebærer en gradvis indfasning af dimensioneringen – herunder for
universiteterne, at dimensioneringen af kandidatuddannelserne først påbegyndes
tre år efter, indfasningen på bachelordelen er påbegyndt.
Fuldt indfaset skal universiteterne tilpasse optaget med 2.250 pladser på kandidat-
niveau og 2.972 pladser på bachelorniveau. Erhvervsakademier og professionshøj-
skoler skal tilpasse optaget med hhv. 701 og 509 pladser.
19. december 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
14/023652-09
Side
1/2