Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
S 372
Offentligt
1428956_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Folketingsmedlem Jakob Engel-Schmidt (V) har den 26. november 2014 stillet føl-
gende spørgsmål nr. S 372, som hermed besvares.
2. december 2014
J.nr. 2014-7503
Spørgsmål nr. S 372:
”Hvad er ministerens holdning til, at dagpengemodtagere siger nej til et arbejde,
fordi det bedre kan betale sig at være på offentlig forsørgelse?”
Endeligt svar:
Den danske velfærdsmodel bygger grundlæggende på princippet om ret og pligt,
hvor sociale rettigheder og hjælp fra det offentlige er uadskilleligt knyttet sammen
med pligter. Sådan er det også på dagpengeområdet.
Det er således en grundlæggende betingelse for ret til dagpenge, at man stå til rå-
dighed for arbejdsmarkedet. Det indebærer blandt andet, at man skal være aktivt
arbejdssøgende, kunne og ville overtage arbejde på sædvanlige løn- og arbejdsvil-
kår med dags varsel, samt deltage i samtaler og aktiviteter i a-kassen og på jobcen-
teret.
Det er dermed ikke frivilligt, om man som dagpengemodtager vil stå til rådighed
for arbejdsmarkedet eller ej. Hvis a-kassen bliver opmærksom på, at en dagpenge-
modtager afviser tilbud om arbejde på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, vil ved-
kommende som udgangspunkt ikke være berettiget til dagpenge. Det gælder uan-
set, om den pågældende dagpengemodtager måtte vurdere, at arbejdet ikke kan be-
tale sig.
Det, synes jeg, er helt rimeligt. Dagpengesystemet skal hjælpe de mennesker, der
har valgt at forsikre sig mod arbejdsløshed, og som ikke kan finde arbejde – opga-
ven er ikke, og har aldrig været, at understøtte de mennesker, der ikke vil arbejde.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at 99 pct. af befolkningen har mere end 1.000
kr. ud af at være i arbejde om måneden. For langt hovedparten af befolkningen kan
det altså godt betale sig at arbejde. Og det er min klare opfattelse, at langt hoved-
parten af de ledige ønsker en plads på arbejdsmarkedet og gør, hvad de kan for at
finde arbejde.
For så vidt der måtte være ledige, som foretrækker at være på dagpenge frem for at
tage arbejde, kan jeg kun tage skarpt afstand fra en sådan holdning. Hvis man er på
dagpenge, skal man gøre sit for at forsørge sig selv og bidrage til fællesskabet. Og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
set med mine øjne, er der ingen job, der ikke er fine nok, så længe der er tale om
arbejde på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår.
Derfor har det også været et centralt punkt i aftalen om reform af beskæftigelses-
indsatsen, som regeringen indgik med Venstre, Dansk Folkeparti og Det konserva-
tive Folkeparti, at rådighedsafprøvningen af og sanktionsreglerne for dagpenge-
modtagere skulle styrkes.
Med reformen styrkes mulighederne for rådighedsvurdering via informationer fra
den lediges joblog. Der indføres en ny mulighed for at sanktionere ved udeblivelse
fra tilbud. Endelig får jobcentret mulighed for at give rådighedsafprøvende tilbud,
hvis jobcentret finder, at dagpengemodtageren ikke medvirker aktivt i indsatsen.
Udover beskæftigelsesreformen har regeringen nedsat en dagpengekommission,
der skal komme med anbefalinger til en nyt og mere robust dagpengesystemet til
september. En del af kommissionens opgave er bl.a. at komme med anbefalinger
til, hvordan vi sikrer, at ledige i dagpengesystemet kan besætte alle typer job.
Vi afventer nu kommissionens anbefalinger, men jeg vil gerne understrege, at hvis
der viser sig behov for stramninger, vil jeg ikke tøve med at skærpe reglerne.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2