Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
S 217
Offentligt
1418006_0001.png
Ministeren
Lovsekretariatet
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Rosa Lund (EL) har den 31. oktober 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. S 217 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 217:
Hvordan ved ministeren, hvilke uddannelser der er behov for på arbejdsmarkedet
om 5 eller 10 år.?
Svar:
Dimensioneringsmodellen baserer sig på tidsserier for historisk ledighed som indi-
kator for uddannelsers samfundsmæssige relevans. Der indgår således ikke frem-
skrivninger af efterspørgslen efter arbejdskraft. Det skyldes, at sådanne fremskriv-
ninger af efterspørgslen er behæftet med stor usikkerhed specielt på et detaljeret
uddannelsesniveau og særligt i forhold til det private arbejdsmarkeds efterspørgsel
efter kompetencer. Jeg har således ikke kendskab til efterspørgselsfremskriv-
ningsmetodik, der har en kvalitet, der giver mulighed for anvendelse i dimensione-
ringsmodellen.
Dimensioneringsmodellen evalueres efter tre år, herunder balancen i forhold til
arbejdsmarkedet. Samtidig vil dimittendledigheden, der ligger til grund for dimen-
sioneringen, løbende blive opgjort. Og det er klart, at jeg vil se på den konkrete
dimensionering, hvis den opgjorte dimittendledighed på dimensionerede uddan-
nelser ændres markant.
10. november 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
[email protected]
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
14/019771-19
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Side
1/1