Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
S 1012
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
København, den 14. april 2015
Sagsnr.: 30089
Dok.nr.: 798735
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1012 stillet den 7. april 2015 af Per
Clausen (EL)
Spørgsmål S 1012:
” Mener ministeren, at det er rimeligt, at politiet tilsyneladende ikke har mulighed for at gribe ind
over for hunde, som i gentagne tilfælde skambider andre dyr, jf. artikler i Dagbladet Køge den 7.
april 2015?”
Svar:
I artiklen fra Dagbladet Køge den 7. april 2015, som spørgeren henviser til, angives det bl.a., at
hundeloven ikke indeholder tilstrækkelige muligheder for, at politiet kan gribe ind overfor besid-
dere af strejfende hunde, som skambider eller dræber andre dyr såsom katte, kaniner og råvildt.
Hundelovens § 6, stk. 5, hvorefter politiet kan træffe afgørelse om aflivning af en hund, hvis den
ved et overfald eller ved anden uacceptabel og farlig adfærd har bidt et menneske eller en anden
hund, og hvis biddet kan betegnes som skambid, gælder ikke skambid på andre dyr end hunde.
Hundeloven indeholder imidlertid flere andre bestemmelser, som giver tilstrækkelige muligheder
for indgreb overfor strejfende hunde.
Jeg kan oplyse, at det ifølge hundelovens § 3, stk. 1, 1-3. pkt., er forbudt, i byer og områder med
bymæssig bebyggelse, at lade hunde færdes på gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne
for almindelig færdsel uden, at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt
herredømme over dem. Efter § 3, stk. 2, påhviler det besidderen af en hund, uden for byer og
områder med bymæssig bebyggelse, at drage omsorg for, at den ikke strejfer om.
Overtrædelse af ovennævnte bestemmelser kan straffes med bøde.
Hvis en hund strejfer på et privat areal kan grundejeren eller den, der har brugsret til det private
areal, på forsvarlig måde optage eller fjerne hunden fra grunden, f.eks. ved at jage den væk.
Det bemærkes i den forbindelse, at der med ændringen af hundeloven i 2010 blev indført en
bestemmelse, hvorefter der ved fastsættelse af bøder for overtrædelse af bl.a. hundelovens § 3,
stk. 1, 1-3. pkt. udmåles en skærpet bøde. Baggrunden for ændringen var en anbefaling fra
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk